Debat: Holdninger til Grækenland overskyggede Letlands afsluttede EU-formandskab

Folkeafstemningen om et redningsforslag til Grækenland var i fokus, da plenarforsamlingen den 7. juli debatterede det overståede lettiske formandskab for Det Europæiske Råd. Letlands premierminister Laimdota Straujuma diskuterede formandskabets udfordringer og resultater med MEP’erne og Kommissionens formand Jean-Claude Juncker.

Weber, Pittella, Zile _Verhostadt, Harms, Nuttall_ Buonanno, Straujuma, Junker
Holdninger til folkeafstemningen og krisen i Grækenland overskyggede debatten om det netop afsluttede lettiske formandskab for Det Europæiske Råd

Den lettiske premierminister Laimdota Straujuma åbnede debatten ved at understrege, at landets formandskab har været en meget udfordrende, men også dynamisk periode for Europa. For seks måneder siden satte landet sig tre prioriteter: et konkurrencedygtigt, digitalt og engageret Europa. Dog - som Straujuma formulerede det - ”bragte livet sine rettelser, da terrorangreb og en humanitær krise ved Europas grænser krævede hurtig handling fra EU. Nu er vores tanker med Grækenland. Jeg håber, at den nye finansminister og landets premierminister kommer med konstruktive forslag.”

Efter at have gratuleret det lettiske formandskab, talte Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker imod det såkaldte ”Grexit”: ”Jeg er imod et 'Grexit' og mener, at det skal undgås. Der er de, som åbenlyst fører kampagne for, at Grækenland træder ud af eurozonen. Det er et simpelt og forkert svar. EU handler om kompromisser, og det er Kommissionens arbejde at finde dem. Vi skal lægge vores ego til side og se situationen i øjnene. Det er igen tid til at sætte sig ved forhandlingsbordet, og i aften skal vi skrue ned for retorikken.”

Manfred Weber (Tyskland) fra EPP-gruppen om sparepolitikken: ”Hvis Europa ikke er villig til at føre reformpolitik, så har kontinentet ingen fremtid. Letland er et glimrende eksempel,” og tilføjede, at ”solidaritet og demokrati er vigtigt, men der er også regler, som skal følges”.

Gianni Pittella (Italien) fra S&D-gruppen var enig med Juncker: ”Der skal handles, og vi må finde en løsning”. Han kommenterede også på det græske ’nej’ ved folkeafstemningen: ”Europas fremtid er ikke en leg - der er alt for meget på spil. Det er vigtigt, at Tsipras og hans regering kommer med et fornuftigt udspil ved aftenens topmøde. Vi skal bygge bro, så de græske borgere igen kan trække vejret”.

Roberts Zīle (Letland) fra ECR-gruppen understregede, at Letlands formandskab har arbejdet hårdt på en aftale med Grækenland, og at en aftale bør være fair.

Guy Verhofstadt (Belgien) fra ALDE-gruppen opfordrede EU til at ’bruge sin sunde fornuft’: ”Folk taler om ’Grexit’ som var det ingenting. Men det er i virkeligheden ikke kun Grækenland, vi taler om. Vi taler om muligheden for en sund, monetær union, som skal kunne løse et problem som dette”. Han kritiserede IMF og bedte den græske regering lægge en ”troværdig, reel reformpakke på bordet – ikke en række regnskabsforanstaltninger.”

Rebecca Harms (Tyskland) fra De Grønne udtalte, at den græske premierminister Tsipras ”første job [efter folkeafstemningen] er at forene sit land”. Hun takkede også det lettiske formandskab for dets arbejde og tilføjede, at ”små lande bør være brobyggere i Europa”.

Paul Nuttall (Storbritannien) fra EFD-gruppen sagde, at det lettiske formandskab ikke har opnået tilstrækkeligt gode resultater i forhold til migrationskrisen og Grækenland: ”I har ingenting gjort, andet end at se EU-projektet gå i tusind stykker”.

Gianluca Buonanno (Italien) fra den nydannede ENF-gruppe henvendte sig til Juncker: ”Hvad med folket? Du har jo kun talt om multinationale virksomheder!” sagde han, og fremviste et lille tysk og europæisk flag: ”Dette er det tyske flag, og dette er det europæiske flag. Jeg vil ikke dø under det tyske flag. Før var der nazisme, nu er der økonomisk nazisme”.

Løsgænger Krisztina Morvai (Ungarn): ”Her ser vi hr. Juncker fra Luxembourg præsentere de lykkelige, vestlige lande […] men vi har endnu ikke hørt hvorfor folk forlader sit eget land”. ”Hvor lang tid skal vi høre om første- og andenrangs lande i EU?” spurgte hun.

Situationen i Grækenland vil også være på dagsordenen, når plenarforsamlingen mødes onsdag morgen den 8. juli for at debatterede konklusionerne Rådets topmøde den 25.-26. juni og Eurotopmødet den 7. juli. Formanden for Rådet, Donald Tusk, også vil være til stede.

Mere