MEP'erne ønsker, at det skal være muligt at stemme elektronisk i alle EU-lande 

Kandidaterne til posten som formand for EU-Kommissionen ("Spitzenkandidaten") bør være formelt udpegede og samtidig stille op til Europa-Parlamentsvalget, sagde MEP'erne onsdag, da de stemte om et forslag til at ændre den europæiske valglov. Kandidaterne bør være kendt senest 12 uger inden valget, tilføjede de.

Efter debatten i Strasbourg den 27. oktober vedtog Parlamentet sit forslag til valgloven fra 1976 med 315 stemmer for, 234 stemmer imod og 55 blanke. De nuværende store forskelle mellem forskellige nationale regler underminerer lighedsprincippet og unionsborgerskabsbegrebet, siger Parlamentet.


"Vi ønsker at tilpasse valgloven fra 1976 til den nye virkelighed", sagde den ene af Parlamentets ordførere Danuta Hübner (EPP, PL) under debatten den 27. oktober. "Europa-Parlamentsvalget er stadig meget nationalt. Vi håber at øge borgernes interesse for at deltage i denne vigtige del af den europæiske beslutningsproces".


"Den yngre generation bør tilskyndes til at deltage i disse valg. Internetgenerationen foretrækker at stemme online, med et enkelt klik, frem for at gå hen på et rådhus eller en skole", sagde Parlamentets anden ordfører på forslaget, Jo Leinen (S&D, DE). "I nogle lande er valglisterne ikke klar før 17 dage inden valget. Jeg ved ikke, hvordan det er muligt at føre valgkamp".


Parlamentet stemte for, at valglisterne bør ligge klar senest 12 uger inden Europa-Parlamentsvalget.


MEP'erne anbefaler, at større EU-lande indfører obligatoriske spærregrænser for valg til Europa-Parlamentet på 3% - 5% af stemmerne. Sammenlignet med det nuværende system ville det betyde, at Spanien og Tyskland vil skulle indføre spærregrænser.


Ret til at stemme i udlandet
Alle EU-borgere, der bor i udlandet, bør kunne stemme ved valg til Europa-Parlamentet. Det bør derfor være muligt at stemme elektronisk, online eller per post i alle medlemsstater, siger Parlamentet.


Fire lande tillod ikke borgere bosat i udlandet at stemme ved valget til Europa-Parlamentet i 2014 (Tjekkiet, Irland, Malta og Slovakiet. I de øvrige lande var det muligt at stemme enten per post, på en ambassade, ved fuldmagt eller elektronisk).


For at undgå dobbeltstemmer (fra personer med mere end et statsborgerskab eller fra EU-borgere bosat i udlandet), mener MEP'erne, at EU-landene bør udveksle oplysninger om de stemmeberettigede med hinanden.


De europæiske, politiske partier skal være mere synlige
Navne og logoer på nationale partier samt de europæiske partisammenslutninger, som de indgår i, bør være lige synlige på stemmesedlerne til Europa-Parlamentsvalget, siger Parlamentet. De nationale partiers europæiske tilhørsforhold bør også fremgå af alt valgmateriale.


MEPerne foreslog også at oprette fælleseuropæiske valgkredse, hvor spidskandidaten til Kommissionsformandsposten for hver af de europæiske familier står øverst på stemmelisten.


Torsdag den 12. november kl. 9.00 holder Parlamentets to ordførere en pressekonference. Pressekonferencen vil også blive webstreamet.


Baggrund
EU-Traktaten, i særdeleshed artikel 223.1 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TFEU), giver Europa-Parlamentet retten til at fremsætte forslag til reform af den europæiske valglov. Disse forslag skal godkendes enstemmigt i Rådet og ratificeres i alle medlemslande.

Ved EP-valget i 2019 ønsker MEP'erne 
  • Fælleseuropæiske spidskandidater 
  • Medlemsstaterne skal tillade statsborgere bosat i udlandet at stemme 
  • Fælles minimum valgalder (gerne 16 år som i Østrig) 
  • Valglisterne bør ligge klar senest 12 uger inden valget