Clean energy: solar pannels and wind turbine in action ©AP Images/European Union-EP 
  • Energieffektiviteten i EU bør øges med 35% frem mod 2030
  • Vedvarende energi bør udgøre 35% af det samlede energiforbrug
  • MEP’erne ønsker at forbyde palmeolie i biobrændsler fra 2021

MEP’erne er klar til at forhandle med Ministerrådet om bindende mål, der skal øge energieffektiviteten med 35% og andelen af vedvarende energi i det samlede forbrug til 35% frem mod 2030.

Parlamentet har bakket op om udvalgets forslag til bindende mål på energiområdet for hele EU. Ifølge forslaget skal energieffektiviteten øges med 35% frem mod 2030, hvor mindst 35% af det samlede energiforbrug desuden skal skulle komme fra vedvarende energikilder. For transportsektorens vedkommende skal det være 12% af det samlede forbrug, der skal stamme fra vedvarende energi.

 

For at nå disse overordnede mål bliver EU’s medlemslande bedt om at opstille deres egne nationale målsætninger. Disse skal overvåges og opnås inden for rammerne af et separat lovforslag om forvaltning af energiunionen.

 

Bindende EU-mål for energieffektivitet på 35%

 

På lovforslaget om energieffektivitet stemte Parlamentet for et bindende mål for at øge energieffektiviteten med minimum 35% på EU-niveau. MEP’erne vedtog desuden vejledende nationale mål. 

 

Det overordnede mål skal ses i forhold til det fremskrevne energiforbrug i 2030 som beregnet med den såkaldte PRIMES-model, der simulerer energiforbruget og energiforsyningssystemet i EU.

 

Lovforslaget om energieffektivitet blev vedtaget med 485 stemmer for og 132 imod. 58 undlod at stemme.

 

Vedvarende energi: et bindende mål på 35%

 

MEP’erne mener, at andelen af vedvarende energi i 2030 skal udgøre 35% af det samlede energiforbrug i EU. De opfordrer desuden til fastsættelsen af nationale mål, som medlemslandene vil skulle overholde med en tilladt afvigelse på maksimum 10% under særlige omstændigheder.

 

Lovforslaget om vedvarende energi blev vedtaget med 492 stemmer for og 88 imod. 107 undlod at stemme.

 

Transport: Mere avancerede biobrændsler og en udfasning af palmeolie frem mod 2021

 

Frem mod 2030 skal hvert medlemsland sikre, at 12% af energiforbruget i transportsektoren stammer fra vedvarende energikilder. Bidraget fra såkaldte førstegenerations-biobrændsler produceret af fødevare- eller foderafgrøder vil ligeledes skulle holdes på 2017-niveau, og det skal udgøre maksimum 7% inden for vej- og jernbanetransport. Desuden ønsker MEP’erne et forbud mod palmeolie i biobrændsler fra 2021.

 

Andelen af avancerede biobrændsler (som har en mindre indvirkning på brugen af jord end de, som er baseret på fødevarer), vedvarende transportbrændstoffer af ikke-biologisk oprindelse, affaldsbaserede fossile brændstoffer og elektricitet fra vedvarende energikilder skal udgøre mindst 1,5% af forbruget i 2021 og mindst 10% i 2030.

 

Opladningsstationer

 

Frem mod 2022 skal 90% af alle tankstationer langs vejene i det transeuropæiske transportnet være udstyret med opladningsstationer til el-biler, siger MEP’erne.

 

Biomasse

 

MEP’erne ønsker, at støtteordninger for vedvarende energi fra biomasse skal udformes sådan, at man undgår at tilskynde ikke-bæredygtig brug af biomasse i energiproduktionen, hvis der findes bedre former for anvendelse. Grunden er, at CO2 i træ udledes, når det afbrændes til fremstilling af varme. I energiproduktionen vil der i stedet skulle gives prioritet til afbrænding af affald og restprodukter.

 

Strøm produceret af forbrugerne selv

 

Parlamentet ønsker at sikre, at forbrugere, som producerer elektricitet på eget territorium, har ret til at forbruge og lagre denne uden at skulle betale afgifter, gebyrer eller skat.

 

I MEP’ernes forhandlingsmandat fremgår det desuden, at medlemslandene bedes om at foretage en vurdering af de eksisterende hindringer for egetforbrug på forbrugeres eget territorium med henblik på at fremme egetforbruget. Medlemslandene vil desuden skulle sikre, at forbrugere, ikke mindst husstande, kan gå sammen (for eksempel i et boligområde) om at producere strøm uden at skulle udsættes for urimelige krav eller procedurer.

 

Citater

 

Jose Blanco Lopez (S&D, ES), Parlamentets forhandlingsansvarlige for vedvarende energi, siger: “Kommissionen var for vag i sit forslag. Hvis Europa ønsker at leve op til sine forpligtelser fra Parisaftalen om at bekæmpe klimaforandringer og føre an i den grønne omstilling, er vi nødt til at gøre mere. Det er lykkedes for Parlamentet at opnå en bred konsensus om væsentlig højere mål for 2030. Det har desuden været muligt at forstærke retten til egetforbrug, at give investorerne sikkerhed og vished samt at højne ambitionerne for at ”afkarbonisere” transportsektoren, varmesektoren og afkølingssektoren. Den grønne omstilling er ikke en hæmsko for økonomisk vækst. Tværtimod er det en drivkraft for konkurrenceevnen, den økonomiske aktivitet og skabelse af arbejdspladser.”

 

Miroslav Poche (S&D, CZ), Parlamentets forhandlingsansvarlige for energieffektivitet, siger: “Energieffektivitet er et af nøgleelementerne i EU’s plan om energiunionen. En ambitiøs politik på dette område vil bidrage til, at vi kan gennemføre vore mål både inden for klima og energi, samt at vi kan øge vores konkurrenceevne. Det er samtidig en af de bedste måder, hvorpå vi kan bekæmpe energifattigdom i Europa.”

 

Michele Rivasi (Greens/EFA, FR), Parlamentets ene forhandlingsansvarlige for forvaltning af energiunionen, siger: ”Parlamentet har indtaget et historisk udgangspunkt, som både er konsistent og i overensstemmelse med EU’s klimaforpligtelser. Dette er første gang, at EU-lovgivning har foreslået et mål for både vedvarende energi og energieffektivitet på 35% frem mod 2030, en strategi for metan samt forpligtelser til at bekæmpe energifattigdom. Denne politik vil være med til at udvikle egentlig energiuafhængighed, skabe jobs og sikre investeringer. Ud over at være konsistent tilbyder forvaltningsforslaget også en platform for dialog mellem civilsamfundet, lokale myndigheder og regeringer. Denne gennemsigtighed vil være nødvendig for at håndtere lobbyen af energi-oligopoler. Én interesse må og skal komme først: Fremtiden for vores planet og dens beboere.”

 

Claude Turmes (Greens/EFA, LU), Parlamentets anden forhandlingsansvarlige for forvaltning af energiunionen, siger: ”Efter den meget svage aftale, som Rådet indgik i december om pakken om ren energi, er jeg stolt over, at Parlamentet i dag har bidraget til at genrejse EU’s troværdighed på klimaområdet. Større ambitioner for vedvarende energi, energieffektivitet og et stærkt forvaltningssystem vil medvirke til, at vi kan nå målet om en karbonneutral økonomi i 2050 og dermed også overholde vores forpligtelser fra Parisaftalen. Parlamentet vil gøre fælles front, når vi påbegynder forhandlingerne med Rådet.”

 

 

Nationale planer og Kommissionens rolle

 

For at levere på Energiunionens målsætninger skal hvert medlemsland den 1. januar 2019 og hvert tiende år herefter meddele Kommissionen sin integrerede, nationale plan for energi og klima. Den første plan skal dække perioden fra 2021 til 2030. De efterfølgende planer skal dække den ti-årige periode, som følger den tidligere plan.

 

Kommissionen vil herefter foretage en vurdering af de integrerede, nationale energi- og klimaplaner og kan komme med anbefalinger eller træffe foranstaltninger, hvis den ikke mener, der er opnået tilstrækkelige fremskridt eller tilstrækkelig handling.

 

Lovforslaget om forvaltning af energiunionen blev vedtaget med 466 stemmer for og 139 imod. 38 undlod at stemme.

 

Næste skridt

 

Forhandlingerne med Rådet kan begynde med det samme, eftersom EU’s energiministre allerede har godkendt deres generelle indstilling til forslagene om energieffektivitet, vedvarende energi (begge den 26. juni) og forvaltning af energiunionen (den 18. december).