• højere energimæssig ydeevne i både nye og eksisterende bygninger 
  • støtte til installation af infrastruktur til elektrisk opladning 
  • nationale renoveringsstrategier og ”indikator for intelligensparathed” 
Energieffektivitet i bygninger © AP Images/European Union-EP 

MEP’erne opstiller mål om næsten energineutrale bygninger i EU i 2050. Aftalen indgået mellem Europa-Parlamentet og Rådet i december 2017 blev bakket op af det samlede Parlament tirsdag.

Den opdaterede lov stiller krav til EU-landene om at opstille langsigtede nationale strategier for støtte til omkostningsreducerende forbedringer af offentlige og private bygninger. Formålet er at bidrage til at reducere EU’s CO2-udledning med 80-85% sammenlignet med 1990-niveauet.

 

De langsigtede mål om at renovere den eksisterende bygningsmasse garanterer investeringssikkerheden og fremmer nye finansieringsredskaber for borgere og virksomheder, siger MEP’erne.

 

De nationale strategier skal indeholde køreplaner for, hvordan man frem mod 2050 kan opnå en bygningsmasse, der er så ”dekarboniseret” som muligt, herunder vejledende milepæle for 2030 og 2040. Der skal opstilles målbare indikatorer for, hvor langt man er nået, så der kan holdes øje med implementeringen af de nationale strategier.

 

Støtte til elektromobilitet

 

Det nye direktiv opstiller krav om infrastruktur til ”elektromobilitet” i nye bygninger og bygninger, som undergår omfattende renoveringer. For eksempel skal der opstilles mindst én opladningsstation til elektriske køretøjer i bygninger med mere end ti parkeringspladser. Der skal også installeres kabler til opladning af elektriske køretøjer.

 

Intelligente værktøjer til fremme af energieffektivitet

 

Lovteksten indfører en ”indikator for intelligensparathed”, som er et nyt redskab til måling, af i hvor høj grad bygninger er i stand til at optimere deres drift og samspillet med elnettet. Herved tilpasses energiforbruget til beboerens reelle behov. Kommissionen ønsker at få udviklet dette koncept inden udgangen af 2019.

 

Både nye og eksisterende bygninger, der får udskiftet deres varmeproducerende enheder, skal have installeret automatiske enheder til temperaturregulering, ligesom reglerne for inspektion af opvarmnings- og klimaanlæg samt bygningsautomatiseringssystemer er blevet opstrammet.

 

Citat

 

Ordfører Bendt Bendtsen (EPP, DK) udtaler: ”Den vellykkede opdatering af bygningsdirektivet er et klart signal om, at vi tager vores internationale klimaforpligtelser alvorligt, og at vi ønsker at færdiggøre energiunionen. Bygninger spiller en afgørende rolle i disse bestræbelser: Vi udstikker en klar retning for forbedringen af vores bygninger i Europa. Vi skaber sikkerhed for investorerne for, at energiforbedringer er et prioritetsområde for fremtiden.”

 

Næste skridt

 

Når Rådet har godkendt det opdaterede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne, vil det blive offentliggjort i EU-Tidende, hvorefter det vil træde i kraft efter 20 dage. Fristen for gennemførelse af de nye regler i national lovgivning er 20 måneder.

 

Det opdaterede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne er det første af de otte lovforslag i pakken med Ren energi for alle europæere (præsenteret i november 2016), som bliver vedtaget i Parlamentet.

 

Fakta

 

  • Bygninger står for det største energiforbrug i Europa med omkring 40% af det samlede forbrug.
  • Rundt regnet 1% af bygningerne bliver nyopført hvert år, mens tre ud af fire bygninger i Europa er energiineffektive.
  • Byggebranchen genererer cirka 9% af det europæiske BNP og står for 18 millioner arbejdspladser.