Del denne side: 

Dekarbonisering er også en mulighed for industrien, siger MEP'erne ©AP Images/European Union-EP 
  • Netto-nul strategi for 2050 indebærer en hurtigere reduktion af emissionerne i 2030
  • Omstillingen er også en mulighed for virksomheder, beskæftigelse og vækst
  • Mindst 35% af EU's støtte til forskning bør støtte klimamålene

MEP'erne præsenterede deres idéer til EU's langsigtede strategi for reduktion af CO2-udledninger i en beslutning, der blev vedtaget torsdag.

I en ikke-bindende resolution, der blev vedtaget med 369 stemmer for, 116 imod og 40 hverken for eller imod siger MEP'erne, at kun to af de otte scenarier, som Kommissionen foreslog i sin meddelelse fra november, vil gøre EU i stand til at nå målsætningen om netto-nul udledning af drivhusgasser i 2050, som EU har forpligtet sig til under Parisaftalen. De støtter Kommissionen i at arbejde for disse to scenarier.

Parlamentet gav også udtryk for støtte til demonstrationerne, særligt klimaoptog og skolestrejker, der øger bevidstheden om risici forbundet med klimaforandringer. MEP'erne beder nationale, regionale og lokale myndigheder samt EU om at træffe konkrete og hurtige foranstaltninger for ikke at overskride en temperaturstigning på mere end 1,5 °C.

MEP'erne understreger, at 2030-ambitionsniveauet skal forhøjes for at nå målsætningen om netto-nul drivhusgasemissioner i 2050 på den mest omkostningseffektive måde. EU skal derfor sende et klar signal om, at man er klar til et endnu mere ambitiøst bidrag til Paris-aftalen, siger de.

Støtte til de regioner, der er mest berørt af udfasning af fossile brændstoffer

Hvis håndteret korrekt med passende støtte til de mest sårbare regioner, sektorer og borgere, har overgangen til netto-nul drivhusgasemissioner potentiale til at skabe flere nye jobs end der forsvinder, siger MEP'erne. Beskæftigelsen kan stige med 2.1 mio. nye job i 2050. Der bør oprettes en "fond for retfærdig omstilling" for at støtte de regioner, der er mest berørt af dekarbonisering, såsom kulmineområder, siger de.

EU’s netto-nul strategi bør prioritere direkte emissionsreduktioner og fremme af naturlige kulstofdræn og reservoirer (som f.eks. skove) frem for teknologier, der fjerner allerede udledt CO2, og som endnu ikke afprøvet i stor skala, og derfor vil medføre betydelige risici for økosystemer, biodiversitet og fødevaresikkerhed.

Investering i cirkulær- og bio-økonomi

Medlemmerne af Europa-Parlamentet mener, at overgangen til en netto-nul drivhusgasøkonomi også giver store muligheder. Investeringer i industriel innovation, herunder digitale teknologier og ren teknologi, er nødvendige for at forbedre vækst, konkurrenceevne og jobskabelse, f.eks. i en voksende cirkulær økonomi og bioøkonomi. MEP'erne understreger også betydningen af at have en forudsigelig energi- og klimapolitik for investorer, således at de kan træffe langsigtede investeringsbeslutninger.

Endelig gentager Europa-Parlamentets medlemmer Parlamentets holdning om at afsætte mindst 35% af EU’s udgifter til forskning (Horizon Europe) til at støtte klimamål.

Baggrund

De lande, der har undertegnet i Parisaftalen, opfordres til senest i 2020 at offentliggøre deres strategier for CO2 reduktion i 2050. I meddelelsen "En ren planet for alle", der blev vedtaget den 28. november, fremlagde Kommissionen sin strategiske og langsigtede vision for en klimaneutral økonomi i 2050, herunder otte mulige veje.

Meddelelsen indeholder løsningsmodeller, der giver mulighed for en grundig debat om vejen frem mod 2050. Denne debat bør sætte EU i stand til senest i 2020 at vedtage og forelægge en ambitiøs strategi til UNFCCC samt udstikke kursen for EU's fremtidige klima- og energipolitik.