Del denne side: 

Onsdag eftermiddag blev 14 næstformænd for Europa-Parlamentet valgt for en periode på to og et halvt år.

Elleve næstformænd blev valgt ved første afstemning, to i den anden og den sidste med et relativt flertal i den tredje.

 

De nye næstformænd, der kommer fra seks politiske grupper og ti medlemslande, er anført nedenfor i den rækkefølge, de blev valgt i:


1

Mairead McGUINNESS (PPE, IE)

618 stemmer, runde 1

2

Pedro SILVA PEREIRA (S & D, PT)

556 stemmer, runde 1

3

Rainer WIELAND (PPE, DE)

516 stemmer, runde 1

4

Katarina BARLEY (S & D, DE)

516 stemmer, runde 1

5

Othmar KARAS (PPE, AT)

477 stemmer, runde 1

6

Ewa Bożena KOPACZ (EPP, PL)

461 stemmer, runde 1

7

Klara DOBREV (S & D, HU)

402 stemmer, runde 1

8

Dita CHARANZOVÁ (Europa, Tjekkiet)

395 stemmer, runde 1

9

Nicola BEer (Europa, DE)

363 stemmer, runde 1

10

Lívia JÁRÓKA (PPE, HU)

349 stemmer, runde 1

11

Heidi HAUTALA (Verts/ALE, FI)

336 stemmer, runde 1

12

Marcel KOLAJA (Verts/ALE, CZ)

426 stemmer, runde 2

13

Dimitrios PAPADIMOULIS (GUE/NGL, EL)

401 stemmer, runde 2

14

Fabio Massimo CASTALDO (NI, IT)

248 stemmer, runde 3


Valgbestemmelser


Indstillinger foretages på samme grundlag som formanden (forretningsordenens artikel 15). De 14 næstformænd vælges ved en enkelt afstemning med absolut flertal af de afgivne stemmer. Hvis der er færre end 14 valgte kandidater, foretages der endnu en afstemning med henblik på at tildele de resterende pladser under samme betingelser. Hvis det er nødvendigt med en tredje afstemning, er et simpelt flertal tilstrækkeligt til at besætte de resterende pladser (artikel 17). Næstformændene har forrang i den rækkefølge, de er valgt i, og i tilfælde af stemmelighed er næstformændenes alder afgørende. Hvis der stemmes ved akklamation, bestemmes rækkefølgen ved hemmelig afstemning.


Næstformændenes rolle


Næstformændene kan træde i stedet for formanden, når det er nødvendigt, herunder for at lede plenarmøderne. De er også medlemmer af Europa-Parlamentets Præsidium, som fastsætter regler for, hvordan Parlamentet fungerer til dagligt. Blandt sine andre opgaver er udarbejdelse af udkast til Parlamentets budget og det træffer afgørelse om administrative, personalemæssige og organisatoriske spørgsmål.