Del denne side: 

Parlamentet får 44 interparlamentariske delegationer i denne valgperiode 

Parlamentet får 44 interparlamentariske delegationer i denne valgperiode, der skal opretholde forbindelser med parlamentarikere i andre lande, regioner og organisationer.

MEP'erne stemte onsdag om sammensætningen af interparlamentariske delegationer. Forslaget fra Parlamentets formandskonference (dvs. Europa-Parlamentets formand og de politiske gruppers ledere) blev godkendt ved håndsoprækning. Navnene på de MEP’ere, der skal sidde i delegationerne. blev offentliggjort kl. 19.00.

Du kan se listen over de 44 delegationer — samme antal som i den foregående valgperiode — og deres medlemmer ved at klikke her.

Baggrund

De interparlamentariske delegationer opretholder forbindelser og udveksler oplysninger med parlamentarikere i andre lande, regioner og organisationer for at fremme EU's kerneværdier: frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet.

Efter Europa-Parlamentet har besluttet de interparlamentariske delegationer og antallet af pladser i disse, så udpeger de politiske grupper og løsgængere medlemmer af delegationerne. Sammensætningen af disse delegationer skal sikre en retfærdig repræsentation af medlemslandene, politiske synspunkter og køn.


Næste skridt


Delegationsformænd og næstformænd vil blive valgt på delegationernes konstituerende møder, som forventes at finde sted i september 2019.