Direkte adgang til overordnet navigation (Tryk på "Enter")
Adgang til sidens indhold (klik på "Indgang") (Tryk på "Enter")
NOT FOUND ! (Tryk på "Enter")

EUs arbejdsmarkeder bør åbnes for bulgarske og rumænske statsborgere

Plenarmøde Beskæftigelsespolitik 25-10-2011 - 13:41
 

Alle EUs medlemsstater bør give bulgarere og rumænere adgang til deres arbejdsmarkeder inden udgangen af 2011, siger en resolution vedtaget af Parlamentet tirsdag.


"Officielle tal, inklusiv tal fra Kommissionen, viser at arbejdstagere fra Østeuropa hverken har skabt arbejdsløshed eller pres på de sociale velfærdsydelser. Tværtimod har tilstrømningen skabt økonomisk vækst i modtagerlandene svarende til omkring 1% af BNP", sagde ordføreren under mandagens debat.


Der er ikke blevet rapporteret om nogen negative konsekvenser i de medlemsstater, der allerede har tilladt arbejdstagere fra de lande, der blev optaget i EU i 2004 og 2007, noterer resolutionen udarbejdet af Traian Ungureanu (EPP, RO).


MEPerne opfordrer medlemsstaterne til at revidere deres regler for overgangsperioder og opfordrer indtrængende de medlemsstater, der stadig har restriktioner for bulgarske og rumænske statsborgere til at fjerne dem ved udgangen af 2011, dvs. inden den 2013-deadline, der  er beskrevet i EU-tiltrædelsestraktaten.


I det lange løb kan disse restriktioner have en skadelig indvirkning på de grundlæggende værdier og rettigheder nedfældet i EU-traktaterne, såsom den frie bevægelighed, ikke-forskelsbehandling, solidaritet og lige rettigheder, siger MEPerne.


MEPerne beklager også nogle medlemsstaters seneste lovforslag, der har til formål at genindføre restriktioner på adgangen til deres arbejdsmarked for borgere fra visse medlemsstater. MEPerne opfordrer Kommissionen til at se på, om sådanne restriktioner krænker EU-lovgivningen.


Implementering af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed

MEPerne udtrykte deres bekymring over mangelfuld implementering af nuværende EU-lovgivning i relation til arbejdskraftens frie bevægelighed og især Direktiv 2004/38/EC om borgere og deres familiemedlemmers ret til at flytte og bosætte sig frit i EU. Hvis det er nødvendigt, skal Kommissionen lægge sag an for traktatbrud mod medlemslande, der ikke overholder reglerne.


Anerkendelse af kvalifikationer

De nuværende procedurer for anerkendelse af faglige kvalifikationer udgør en anden stor hindring for arbejdskraftens mobilitet i EU, siger resolutionen og opfordrer Kommissionen til at revidere de nuværende EU-regler på området.


Resolutionen blev vedtaget ved håndsoprækning.

Ref. : 20111025IPR30223
 
 
 
Kontakter