Offentlig adgang til dokumenter: mod større åbenhed i EU

MEPerne stemte torsdag for at øge adgangen til offentlige dokumenter i EU institutionerne, da Parlamentet behandlede et forslag til en ny forordning, der skal styrke gennemsigtighed, ansvarlighed og demokrati i EU.

Den nuværende lovgivning om "aktindsigt" omfatter kun Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, men vil skulle udvides til alle EU-institutioner, organer, kontorer og agenturer.

Ændringen af forordningen om aktindsigt 1049/2001 har til formål "at give retten til aktindsigt størst mulig virkning og at fastsætte de generelle principper for aktindsigt og undtagelserne herfra af hensyn til offentlige eller private interesser".

"Kun gennem åbenhed kan borgerne på en informeret måde deltage i den demokratiske proces, hvilket er endnu vigtigere under den nuværende krise", sagde Parlamentets ordfører fra Udvalget om Borgerrettigheder Michael Cashman (S&D, UK). "Vi taler om en rettighed, der gør det muligt for borgere og deres repræsentanter uden for Parlamentet og institutionerne at sikre, at vi er ansvarlige: at parlamentarikerne står til ansvar for, hvad vi gør i borgernes navn, at Kommissionen står til ansvar og ligeledes, at Ministerrådet står til ansvar".

Viden om, hvordan ministre og premierministre stemmer i Rådet ville også "ødelægge mediernes myte om, at upopulære love og bestemmelser fra Bruxelles påtvinges de nationale regeringer, mens det modsatte er tilfældet. Nationale regeringer skal give deres godkendelse. Vi skal på EU-niveau være et forbillede for medlemslandene med hensyn til gennemsigtighed", konkluderede Cashman.

Hvad er et "dokument"?

Parlamentet giver en bredere definition af "dokument" - et nøglekoncept i forordningen - end den definition, som Kommissionen foreslog i det oprindelige udspil, og bevæger dermed den nye lovgivning mere i retning af en akt om informationsret.

Indholdet af alle data, uanset medium (skrevet på papir, opbevaret elektronisk eller som lyd-, billed- eller audiovisuelle optagelser) vedrørende emner, som falder ind under ansvarsområdet for en EU-institution, et organ, kontor eller agentur vil ifølge Parlamentet skulle betragtes som et dokument.

Den nye forordning vil gælde for alle dokumenter, som en enhed inden for EU er i besiddelse af, siger MEPerne, dvs. dokumenter udarbejdet eller modtaget inden for alle EUs aktivitetsområder. For Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Investeringsbank vil forordningen dog udelukkende gælde, når de udøver administrative funktioner.

Undtagelser fra retten til aktindsigt

I princippet bør alle dokumenter fra institutionerne være tilgængelige for offentligheden. Visse offentlige og private interesser (som fx den offentlige sikkerhed, intellektuel ejendomsret osv.) vil kunne beskyttes via undtagelser. MEPerne ændrede lovforslaget for at præcisere og begrænse sådanne undtagelser.

Undtagelserne vil således ikke gælde for dokumenter, der er fremsendt i forbindelse med lovgivningsmæssige procedurer eller som stilles til rådighed for institutionerne af lobbyister eller andre interessenter med henblik på at påvirke den politiske beslutningsproces.

"Tungtvejende offentlig interesse i offentliggørelse"

Desuden bør disse undtagelser ikke gælde, hvis der findes en mere "tungtvejende offentlig interesse i offentliggørelse". Der anses at være en sådan offentlig interesse, når "det ønskede dokument vedrører beskyttelse af grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, forsvarlig forvaltning af offentlige midler, eller retten til at leve i et sundt miljø, herunder emissioner til miljøet".

Hvis en institution påberåber sig en af disse undtagelser (fundamentale rettigheder, offentlige midler eller miljø) vil institutionen skulle "gennemføre en objektiv og individuel bedømmelse og påvise, at risikoen for den beskyttede interesse er til at forudse og ikke blot hypotetisk, og skal definere, på hvilken måde aktindsigt i dokumentet specifikt og reelt kunne underminere den beskyttede interesse".

Klassificerede dokumenter

Parlamentet har også indføjet en ny regel om proceduren for brug af klassifikationerne "EU Top Secret", "EU Secret", "EU Confidential" og "EU Restricted" samt afklassificering af dokumenter. En institution kan klassificere et dokument, hvis offentliggørelse ville underminere beskyttelsen af væsentlige EU-interesser eller en eller hvis offentliggørelse underminere en eller flere medlemsstaters interesser, siger MEPerne. Dette ville især gælde dokumenter, der drejer sig om offentlig sikkerhed, forsvars- eller militære anliggender.

Dokumenter fra medlemsstaterne

Medlemsstaterne bør ikke have ret til at nedlægge veto mod aktindsigt i dokumenter fra medlemsstaterne. De bør heller ikke kunne henvise til bestemmelser i deres egen lovgivning som begrundelse for opretholdelse af fortrolighed. Medlemsstaterne vil dog skulle høres, når det skal vurderes, hvorvidt en af undtagelserne gælder.

Næste skridt

MEPerne vil fortsætte forhandlinger med Rådet og Kommissionen med henblik på at nå frem til en aftale om den nye forordning.

Under plenardebatten sagde Kommissær Maroš Šefčovič: "Denne aftale risikerer at tage tid, og jeg er bange for -rapportens ændringsforslag taget i betragtning - at en aftale om ændring af forordningen ikke er inden for rækkevidde. Jeg kan naturligvis ikke forudse om Rådet vil acceptere ændringsforslagene, men mange af dem vil være uacceptable for Kommissionen (…) Selv om jeg er skuffet over de manglende fremskridt indtil nu, håber jeg, at en ægte konstruktiv dialog kan finde sted mellem de tre institutioner efter afstemningen med henblik på at nå frem til en aftale."

Parlamentets rapport udarbejdet af MEP Michael Cashman (S&D, UK) blev vedtaget med 394 stemmer for, 197 imod og 35 undladelser.