Bredere vision for økonomisk styring

Den næste runde lovgivning om økonomisk styring skal rettes mere mod vækst, og Europa-Kommissionens beføjelser til at gennemgå eurozonelandenes budgetter bør underlægges mere demokratisk kontrol, sagde MEPerne onsdag ved vedtagelsen af Parlamentets holdning til den såkaldte "two-pack".

De største ændringer til Kommissionens forslag er et nyt afsnit om koordinering af udstedelse af gældsbeviser, herunder en delvis samling af gælden i eurozonen og retslig beskyttelse for lande, der har vanskeligt ved at leve op til deres gældsforpligtelser.

Afstemningen kommer efter, at Økonomiudvalget har godkendt de to tekster, men med et flertal, der ansås som for smalt til at give et klart mandat til forhandling med medlemslandene. Parlamentets forhandlere vil nu åbne forhandlinger med medlemslandene på baggrund af det mandat, de har fået efter plenarafstemningen.

Jean-Paul Gauzès (EPP, FR), som er Parlamentets ordfører for den del af lovpakken, der giver regler for lande i betydelige finansielle problemer, sagde, at havde sådanne regler været på plads for to år siden, kunne de problemer, som nogen medlemslande oplever i øjeblikket, have været undgået, fordi der ville have været regler for, hvordan man klart og hurtigt skulle have reageret.

Elisa Ferreira (S&D, PT), Parlamentets ordfører for den betænkning, der styrker de budgetmæssige rapporteringskrav for alle lande i eurozonen, sagde, at lovgivningen bør indsættes i en bredere politisk kontekst end blot budgetmæssig tilbageholdenhed. "Finanspolitisk disciplin kan ikke være alfa og omega i vores strategi. Vi må afbalancere vores kortsigtede mål, så de også tager fat på vækst og den negative spiral af høje renter på finansieringen af gælden", sagde hun.

Amortiseringsfond, euroobligationer og infrastrukturinvesteringer

Parlamentets holdning tilføjer en meget eksplicit vækstdimension til lovpakken og giver nogle umiddelbare redskaber til at nedbringe gælden. Det vigtigste er etableringen af en europæisk amortiseringsfond, som vil skulle samle al gæld i eurozonelandene, der overstiger 60% af de enkelte landes BNP. Denne gæld, der i øjeblikket beløber sig til omkring 2,3 milliarder euro, ville skulle tilbagebetales over 25 år og til en lavere gennemsnitlig rente. Dette ville give landene et pusterum til at gennemføre vanskelige strukturreformer og ville også bidrage til at bryde spiralen af høje renter, større gæld og lavere vækst.

Som mere langsigtede løsninger, ville Kommissionen også - en måned efter, at loven er trådt i kraft -  skulle præsentere en køreplan for indførslen af euroobligationer samt et forslag til et vækstinstrument med et rådighedsbeløb på 1% af BNP årligt svarende til omkring 100 milliarder euro over 10 år til investeringer i infrastruktur.

Flere tilsynsbeføjelser til Kommissionen, men ingen blankocheck

Kommissionens udøvelse af sine nye øgede beføjelser ville også skulle overvåges tættere af medlemslandene og Europa-Parlamentet for at sikre tilsyn, ansvarlighed og legitimitet. Disse nye beføjelser ville skulle fornys hvert tredje år og Europa-Parlamentet eller Rådet ville kunne tilbagekalde dem.

Den del af teksten, der vedrører ekstraordinære beføjelser for Kommissionen i lande, der er på randen af fallit, foreslår at give Kommissionen en stærkere position end den ville haft under ifølge sit eget, oprindelige udspil - særligt ved at muliggøre en mere udbredt brug af omvendt kvalificeret flertal ved afstemninger i Rådet.

Reglen ville for eksempel skulle anvendes, når Kommissionen anbefaler korrigerende tiltag for et land, eller når den kræver nye planer for gældsnedbringelse. Sådanne afgørelser ville blive anset for vedtaget, medmindre Rådet blankt havde afvist dem.

Vækst som endeligt mål

Begge tekster understreger behovet for at sikre, at finanspolitisk monitorering ikke hæmmer væksten. Kommissionens land-for-land budgetvurderinger ville derfor skulle være mere omfattende for at sikre, at nedskæringer ikke sker på bekostning af investeringer, der ville kunne skabe vækst.

For lande, der bliver bedt om at foretage betydelige nedskæringer, må disse nedskæringer ikke skade investeringer i uddannelse og sundhed, særligt ikke i lande, der er i alvorlige finansielle vanskeligheder. Kommissionen ville også skulle se på eventuelle afsmittende virkninger for at være sikker på, at et lands problemer ikke er opstået på grund af dårlig politik andetsteds i euroområdet.

Medlemslandene ville også være forpligtet til at forklare, hvilke af deres investeringer, der har potentiale for at skabe vækst og jobs. Desuden vil tidsplaner for reduktion af underskud i exceptionelle tilfælde skulle anvendes mere fleksibelt samt i situationer med alvorlige økonomisk tilbageslag.

Endelig forankrer teksterne også arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets ret til at udtrykke deres syn på Kommissionens henstillinger og inddrager dem i højere grad i udformningen af politikken.

Retslig beskyttelse mod konkurs

En ny regel ville give Kommissionen mulighed for at yde et land på randen af betalingsstandsning, eller som risikerer at ende i varig misligholdelse, juridisk beskyttelse for at give landet større klarhed, stabilitet og forudsigelighed til at kunne takle sine problemer. Et land under en sådan beskyttelse ville ikke kunne erklæres i betalingsstandsning, dets kreditorer ville have to måneder til at henvende sig til Kommissionen og lånerenten ville blive indefrosset.

Gauzes-betænkningen blev vedtaget med 471 stemmer for, 97 imod og 78 undladelser.

Ferreira-betænkningen blev vedtaget med 501 stemmer for, 138 imod og 36 undladelser.