Velkommen til Europa-ParlamentetDu befinder dig på Europa-Parlamentets officielle websted. Europa-Parlamentet er Den Europæiske Unions eneste direkte valgte organ. Dets 736 medlemmer er her for at repræsentere dig, borgeren. De vælges hver femte år ved almindelige direkte valg i Den Europæiske Unions 27 medlemsstater som repræsentanter for dens 500 millioner indbyggere. I denne del af vores websted kan du finde oplysninger om, hvordan Parlamentet organiserer sit arbejde via et system af fagudvalg. Europa-Parlamentets arbejde er vigtigt, fordi beslutningerne om nye europæiske love på mange politiske områder træffes i fællesskab af Parlamentet og Ministerrådet, der repræsenterer medlemsstaterne. Parlamentet spiller en aktiv rolle i udformningen af lovgivning, som har indflydelse på borgernes dagligdag: f.eks. inden for områderne miljøbeskyttelse, forbrugerrettigheder, ligestilling, transport og fri bevægelighed for arbejdstagere, kapital, serviceydelser og varer. Det er desuden Parlamentet, som sammen med Ministerrådet fastlægger EU's årlige budget. Ønsker du mere detaljerede oplysninger om Parlamentet, kan du klikke på ikonet "Detaljeret", hvor du bl.a. kan finde information om Parlamentets interne organer, forretningsorden og arbejdsmetoder. Under overskriften "Dig og Parlamentet" finder du en række nyttige links, som du kan benytte til at kommunikere med Parlamentet som borger. Dette omfatter retten til at skrive til Parlamentet for at stille et spørgsmål, tilkendegive synspunkter eller anmode om ethvert offentligt dokument. Hvis du ønsker at indgive et formelt andragende til Parlamentet, finder du alle de nødvendige oplysninger under det relevante link. Måske kunne du tænke dig at aflægge et besøg i Parlamentet i Bruxelles eller Strasbourg og ved selvsyn se det i aktion? I denne del af webstedet finder du alle oplysninger om besøg samt om ansættelse og praktikophold. Under "Detaljeret" finder du endvidere en vejledning vedrørende kontrakter, ydelse af tilskud og udbud samt en liste over akkrediterede lobbyister. Endelig kan du ved at klikke på "Arkiver" finde oplysninger om tidligere valg til Europa-Parlamentet og om vores aktiviteter i de tidligere år. |