Banner page The European Parliament The European Parliament
Banner page

Indeks 
 
 

Ugen i Parlamentet : 13-12-99(s)

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Redaktion



Jens Jensen (ansvarsh.)

Bruxelles:
PHS 6/A-59
Rue Wiertz
B-1047 Bruxelles

Tlf. 0032 2 284 4286
Fax 0032 2 284 9171

Strasbourg (under samlingerne):
WIC 437
Avenue Robert Schuman
F-67070 Strasbourg

Tlf. 0033 388 17 3786
Fax 0033 388 17 9355

E-mail:
presse-DK@europarl.europa.eu

[Start of Doc] [Previous] [Next]

WTO - Millenniumrunden




Fælles beslutningsforslag B5-0317/1999/RC1 af PPE/DE, PSE og ELDR.

(13/12) Konferencen i Seattle var en fiasko, sagde kommissær Pascal LAMY. Han mente, at årsagen var dels manglende tid, dels manglende forhandlingsvilje fra navnlig den amerikanske delagation. Endvidere fandt han, at WTO ikke er egnet til tage inddrage nye partnere eller emneområder i forhandlingerne.

Han vurderede dog, at EU er i en god position til at bygge bro mellem den industrialiserede verden og udviklingslandene, hvor sidstnævnte primært ønsker lettere adgang til verdensmarkedet for deres produkter.

Kommissæren forudså tre mulige scenarier for det videre forløb:

.     Et dødvande forårsaget af manglende amerikansk evne og vilje til at indlede reelle forhandlinger forud for det kommende præsidentvalg
.     En ny ministerkonference med en begrænset dagsorden på baggrund af de opnåede resultater i Seattle
.     En fortsættelse af det forberedende arbejde i Genève med henblik på at opnå en bred dagsorden.

Kommissæren foretak den sidste løsning, idet han vurderede, at der hertil kræves et samarbejde med udviklingslandene. Endelig foreslog han oprettelse af en parlamentskonference for at styrke den demokratiske kontrol med WTO.

Intet resultat er bedre end et dårligt resultat, sagde Konrad SCHWAIGER (PPE/DE, D). Han gav USA skylden for den fejlslagne konference og opfordrede til et nærmere samarbejde mellem EU og landene i bl.a. AVS, MERCOSUR og ASEAN. Der skal fokuseres på en verdensomspændende liberalisering af udvekslingen af varer og tjenesteydelser, idet der skal tages hensyn til sundhedsmæssige aspekter og opretholdelsen af en multifunktionel europæisk landbrugsmodel, sagde han.

Verdenshandelen vokser, men svælget mellem de rige og de fattige lande vokser også, sagde António José SEGURO (PSE, P)SE. Der er behov for en verdensomfattende strategi, der skal have en sundhedsmæssig, en miljømæssig og en arbejdsretlig dimension, sagde han.Denne brede dagsorden skal være baseret på gennemsigtighed og partnerskab, og der er behov for demokratisk kontrol, hvorfor gruppen støtter forslaget om en parlamentarisk forsamling.

Selvom WTO er en tung organisation, så kunne vanskelighederne have været overvundet, såfremt den politiske vilje havde været tilstede, vurderede Nicholas CLEGG (ELDR, UK). Han mente, at større liberalisme er den eneste langsigtede løsning på fattigdomsproblemet i verden.

Paul LANNOYE (Verts/ALE, B) roste Kommissionen for en god indsats i Seattle, men tog afstand fra et forslag om oprettelse af en bioteknologisk arbejdsgruppe. Vi kan ikke blive ved med at holde udviklingslandene uden for de egentlige forhandlinger, sagde han. WTO må ændres, så organisationen kan leve op til kravet om en bæredygtig udvikling, både socialt og miljømæssigt, sluttede han.

Demonstranterne i Seattle tog afstand fra den ultraliberale merkantilisme, sagde Francis WURTZ (GUE/NGL, F). Vores vision for WTO skal rumme sociale, miljømæssige og sundhedsmæssige aspekter, sluttede han.

Georges BERTHU (UEN, F) understregede, at demonstrationerne i Seattle har ført til det forhandlingsmoratorium, som gruppen har ønsket. Han tog på det skarpeste afstand fra den aftale om en bioteknologisk arbejdsgruppe, som Kommissionen indgik i Seattle. Der er behov for en bedre parlamentarisk kontrol med Kommissionens forhandlingsmandat, såvel fra de nationale parlamenter som fra Europa- Parlamentet, sluttede han.

Benedetto DELLA VEDOVA (TDI, I) mente, at EU selv bærer skylden for den fejlslagne konference ved at have ønsket en for bred dagsorden. Det er til skade for såvel udviklingslandene som de fattigste forbrugere i EU, sagde han.

Kommissær Pascal LAMY mente, at WTO som institution er en del af problemet, fordi det er svært at opnå enighed mellem 138 forhandlingspartnere.

Han mindede om, at EU på miljøområdet har et meget højt ambitionsniveau i forhold til USA og udviklingslandene. Han vurderede, at vejen frem går gennem et samarbejde med udviklingslandene, og at en betingelse for dette samarbejde er at lette adgangen til EU's marked for produkter fra disse lande.

Afstemning

(15/12) Parlamentet vedtog et beslutningsforslag, hvori det udtrykker håbet om, at der inden for en ikke alt for fjern fremtid skal iværksætte en ny runde af vidtrækkende forhandlinger i WTO.

Parlamentet understreger betydningen af multilaterale handelsforhandlinger til fordel for alle lande og befolkninger og som et instrument til sikring af en bæredygtig udvikling og navnlig for tilvejebringelse af velfærd, velstand, vækst, beskæftigelse og udryddelse af fattigdommen i verden.

Parlamentet opfordrer Rådet og Kommissionen til at uddybe og udvide de tosidede handelsforbindelser med de lande eller blokke, som anvender samme handelsstrategi som EU, uden dog at undergrave det multilaterale system.

Parlamentet fastslår, at der især må gøres en indsats for at give markedsadgang for varer fra udviklingslandene for at lette disse landes aktive deltagelse i fremtidige forhandlinger om samhandel.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Forelæggelse af Revisionsrettens årsberetning



(13/12) I revisionserklæringen om 1998-regnskaberne understreger Revisionsretten endnu engang problemerne med EU's regnskab. Dels er der svagheder i regnskabssystemerne, der medfører, at regnskabsoplysningerne i nogle tilfælde er ukorrekte eller ufuldstændige. Dels fungerer systemerne til forvaltning og intern kontrol på hvert enkelt administrationsled, fra Kommissionen til mellemled som f.eks. myndighederne i medlemsstaterne og helt ud til de enkelte støttemodtagere ikke godt nok. Dette medfører et så væsentligt antal substansfejl og formelle fejl, at Revisionsretten heller ikke i år kan afgive en erklæring om, at de transaktioner, der ligger til grund for Kommissionens betalinger, er lovlige og formelt rigtige.

Revisionsretten finder, at de tjenester, der forvalter EU's finansielle midler, bør definere mål for output, resultater og dermed forbundne omkostninger. En forudsætning herfor er, at målene for alle EU's aktiviteter er så klare, præcise og målelige som muligt, og at der anvendes egnede instrumenter til måling af målopfyldelsen. En sådan ændring af forvaltningskultur og -praksis bør indgå som et centralt element i reformen af den økonomiske forvaltning, understreges det i beretningen.

Revisionsretten anfører således, at ansvarsfordelingen mellem anvisningsberettigede, finansinspektører og regnskabsførere bør ændres, således at de anvisningsberettigede i de operationelle generaldirektorater bærer det fulde ansvar for indgåelse af forpligtelser og afholdelse af betalinger. I denne forbindelse bør den interne revision også styrkes væsentligt, ligesom finansinspektørernes og regnskabsførernes personlige ansvar bør fastlægges helt klart, anbefaler Revisionsretten.

Debatten

Revisionsrettens formand, Jan O. KARLSSON, indledte sin beretning med at fastslå, at alle EU's medlemsstater og institutioner bærer deres del af ansvaret for de kritisable forhold, og at et samarbejde er nødvendigt for at få rettet op på forholdene.

Han påpegede, at medlemsstaternes kontrolsystemer lader meget tilbage at ønske. De mest almindelige fejl går ud på, at der udbetales støtte til uberettigede formål, at der udbetales for meget i støtte, at udbudsprocedurer ikke er fulgt, og at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation.

Revisionsrettens formand fremsatte afslutningsvis følgende konkrete forslag:

.     Der bør fastsættes klare mål for fællesskabspolitikkerne, og resultaterne bør vurderes på basis af disse mål
.     Kommissionens interne kontrol bør omlægges, og medlemsstaternes kontrol bør udbygges, således at der er større sikkerhed for, at aktioner og transaktioner er lovlige og formelt rigtige og giver valuta for pengene
.     De finansielle bestemmelser bør forenkles, og principperne for forsvarlig budgetforvaltning og god regnskabsskik bør følges
.     Der bør skabes mulighed for at ansætte personale og fordele personale efter behov, og reformarbejdet bør videreføres

Han forsikrede om, at Revisionsretten på en konstruktiv måde vil bidrage til disse ændringer, som er nødvendige for, at den fremtidige udvidelse af EU kan blive en succes.

Parlamentet skal informeres i rette tid og i hvert fald før pressen, sagde Diemut THEATO (PPE/DE, D), der henviste til, at en forhåndsberetning var blevet lækket til pressen i utide.

Hun bemærkede, at det er femte gang, Revisionsretten giver en negativ revisionspåtegning. Hun understregede, at en stor del af EU's midler forvaltes i medlemsstaterne, og at der er behov for at udføre en ordentlig kontrol på nationalt plan.

Der er et klart behov for administrative reformer, sagde Eluned MORGAN (PSE, UK). Det er ikke nok at være påpasselig med at bruge penge, man skal også se på, om EU's politikker bliver gennemført på en effektiv og økonomisk forsvarlig måde, sagde hun.

Hun ønskede en styrkelse af kontrolsystemer og ledelsessystemer og en revision af finansforordningen. Det gælder også i medlemsstaterne, der forvalter 85% af EU-budgettet, understregede hun.

Endelig bad hun Revisionsrettens formand om at tilkendegive, hvorvidt der efter hans opfattelse er forhold i den foreliggende beretning, der bør forhindre Parlamentet i at meddele Kommissionen decharge for 1998- budgettet.

Borgerne er trætte af at høre om rod i EU's finanser, sagde Lousewies van der LAAN (ELDR, NL). Det er på tide, at Revisionsrettens beretning bliver taget alvorligt, sagde hun. Hun mente, at medlemsstaterne bør forvalte EU-midlerne med samme omhu, som hvis det drejede sig om nationale midler.

Revisionsretten bør fremlæge uddybende statistiske oplysninger samt foretage en tilbagevendende rapportering om faste programpunkter, således at man kan konstatere eventuelle forbedringer, sluttede hun.

Beretningen er ikke ligefrem godnatlæsning, mente Bart STAES (Verts/ALE, B). Han konstaterede, at det især er Kommissionen, der er i skudlinjen, men at størstedelen af EU's midler forvaltes nationalt. Der må derfor være behov for at skærpe kontrollen i medlemsstaterne, sagde han.

EU gaber over for meget i forhold til de muligheder, som man har, sagde Marianne ERIKSSON (GUE/NGL, S). Hun mente, at medlemsstaterne derrfor må påtage sig et større ansvar for forvaltningen af EU's midler.

Gianfranco DELL'ALBA (TDI, I) krævede et udvidet samarbejde mellem Revisionsretten og de tilsvarende nationale myndigheder for at dæmme op for svindel med EU-midler i medlemsstaterne.

Kommisionen har et medansvar for at føre tilsyn med medlemsstaternes anvendelse af EU-midler, sagde Rijk van DAM (EDD, NL). Han gik ind for en bedre koordinering og effektivisering af fællesskabspolitikkerne, således at der ikke via strukturfondene udbetales støtte til projekter, der er i modstrid med miljøpolitikken.

Jeg er selvfølgelig glad for, at Danmark ikke specielt står for skud i år, sagde Freddy BLAK (Socialdemokratiet), der talte på vegne af De Europæiske Socialdemokraters Gruppe. Det undrede ham dog lidt, at Revisionsretten endnu engang kommer med en kritisk bemærkning om feta-sagen. Den sag er jo afsluttet for længst, sagde han.

Der er især behov for at ændre personalekulturen, sagde han. Det sker for sjældent, at man suspenderer eller fyrer de ansatte, hvis de er inkompetente eller korrupte, mente han. Hvis vi skal uregelmæssigheder og svindel til livs, er vi nødt til at ændre personalekulturen og tendensen til, at man kan slippe af sted med alt, hvis man har de rigtige venner, der dækker over en, sagde Freddy BLAK.

Det et et forkert signal at sende til kommende ledere i Kommissionen, hvis de ansvarlige for skandalerne kan fortsætte i gode stillinger, understregede han. Vi er nødt til at rydde op i fortidens fejl både internt i Kommissionen og i medlemsstaterne, sluttede Freddy BLAK.

Vi finder det alarmerende, når Revisionsretten for femte gang fremsætter en negativ revisionspåtegning, sagde kommissær Michaele SCHREYER. Hun understegede, at Kommissionen er i færd med et omfattende reformarbejde for at stramme den finansielle styring. Reformerne vil omfatte en bedre målstyring, en større ansvarlighed og en øget gennemsigtighed i regskabsaflæggelsen.

Hun fremhævede, at Kommissionen nu vil studere beretningen for i samarbejde med medlemsstaterne at træffe de fornødne foranstaltning til en systematisk afhjælpning af de påpegede fejl og mangler.

Revisionsrettens formand, Jan O. KARLSSON afrundede debatten med at understrege, at Revisionsrettens opgave er at fremlægge alle relevante oplysninger, for at Parlamentet på et fyldestgørende grundlag kan træffe de fornødne politiske beslutninger.

Han erkendte, at lækningen af forhåndsberetningen til pressen var uheldig, men fremhævede, at Retten har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forhindre gentagelser.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Det finske formandskab, Tjetjenien og OSCE



Rådet

(14/12) Den fungerende rådsformand, den finske statsminister Paavo LIPPONEN, gav en redegørelse for konklusionerne fra topmødet i Helsingfors den 10.-11. december 1999.

På mødet fremsatte EU's stats- og regeringschefer en millennium-erklæring, hvori man understreger Unionens grundlæggende værdier og beskriver udfordringerne i det 21. århundrede.

Rådsformanden fremhævede, at den kommende udvidelse er den største udfordring, idet man hermed åbner døren for 13 nye medlemsstater. Takket være navnlig græsk velvilje har Tyrkiet fået status som kandidatland. Det vil efter Rådets opfattelse give ny impuls til reformarbejdet i Tyrkiet, medføre øget stabilitet i hele regionen og muliggøre en endelig løsning på Cypern-problemet.

På denne baggrund skal regeringskonferencen om reform af EU's institutioner starte allerede i februar 2000 med henblik på, at de nødvendige reformer kan være gennemført inden udgangen af år 2002, således at EU kan være rede til at modtage de nye medlemmer. Dagsordenen er ikke endeligt fastlagt, men vil primært omfatte de såkaldte rester fra Amsterdam, det vil sige Kommissionens størrelse og sammensætning, stemmevægte i Rådet og anvendelse af afgørelser med kvalificeret flertal. Parlamentet får lejlighed til at deltage i regeringskonferencen med to observatører, sagde rådsformanden.

På topmødet blev der i meget kraftige vendinger taget afstand fra den overdrevne russiske magtanvendelse i Tjetjenien. De russiske myndigheder er blevet underrettet om, at man overvejer at suspendere partnerskabsaftalen mellem EU og Rusland, og at man ligeledes påtænker at anvende midler fra Tacis- programmet til humanitær bistand. EU's stats- og regeringschefer har endvidere anmodet OSCE og Europarådet om at revurdere samarbejdet med Rusland.

Rådsformanden fremhævede, at OSCE-topmødet i Istanbul den 18. november har resulteret i underskrivelsen af et europæisk sikkerhedscharter. Ifølge dette charter skal de grundlæggende menneskerettigheder også respekteres i forbindelse med interne konflikter. Charteret giver samtidigt en platform for det humanitære samarbejde med internationale organisationer og NGO'er.

For så vidt angår Tjetjenien er EU's strategi at lægge pres på de russiske myndigheder for at opnå en politisk løsning, at fordømme bombningerne og at hjælpe de nødstedte. Man vil bekæmpe krænkelserne af menneskerettighederne og vil forsøge at hindre en spredning af konflikten, navnlig til Georgien, sagde rådsformanden. Han understregede, at det samtidigt er vigtigt at undgå at isolere Rusland.

Med hensyn til udviklingen af en europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik takkede rådsformanden medlemsstaterne for deres beredvillighed til at deltage i den militære krisestyring. EU er nødt til at udvikle de nødvendige ressourcer til at kunne varetage Petersberg-opgaverne, sagde han.

Afslutningsvis glædede rådsformanden sig over det økonomiske opsving i EU, men fremhævede behovet for en mere strømlinet beskæftigelsespolitik. Han beklagede, at der ikke var opnået enighed om en skatteharmoniseringsaftale på topmødet, og endelig nævnte han behovet for yderligere tiltag på miljøområdet med henblik på at medlemsstaterne kan ratificere Kyoto-protokollen inden udgangen af år 2002.

Kommissionen

Kommissionsformanden, Romano PRODI, glædede sig over, at Tyrkiet nu har fået status som kandidatland. På længere sigt er der dog behov for en grundlæggende diskussion om EU's geografiske udstrækning, sagde han.

Kommissionsformanden noterede sig med tilfredshed, at der er truffet beslutning om opstilling af en europæisk udrykkestyrke på 60.000 mand, der skal kunne indsættes med 60 dages varsel.

Han understregede behovet for at opnå en fredelig løsning på konflikten i Tjetjenien og nævnte muligheden for at anvende midler fra Tacis-programmet til dette formål.

Han var skuffet over, at der ikke var opnået enighed om skatteharmonisering. Hvis der skal skabes arbejdspladser i EU, er det af afgørende betydning at undgå øget beskatning på arbejdskraft, sagde han.

Han fandt det positivt, at regeringskonferencen skal starte allerede til februar, og at dagsordenen ikke kun er begrænset til resterne fra Amsterdam. Han lovede at inddrage Parlamentet mest muligt i arbejdet. Vi har i grunden en meget enkel plan, der går ud på at smøge ærmerne op og komme i gang, sluttede Romano PRODI.

EU's betydning i det 21. århundrede vil afhænge af handlinger, ikke af tomme ord, sagde Hans-Gert POETTERING (PPE/DE, D). Han var glad for muligheden for at udvide dagsordenen for regeringskonferencen og krævede mere indflydelse til Parlamentet, navnlig retten til at godkende traktatændringer.

Et flertal i gruppen går ind for tyrkisk medlemskab af EU, sagde han. Det forudsætter dog, at Tyrkiet gennemfører et omfattende reformprogram og opbygger et egentligt civilsamfund med respekt for bl.a. det kurdiske mindretal. På længere sigt er der dog behov for en grundlæggende debat om den geografiske udstrækning af EU, understregede han.

Endelig skal EU have de nødvendige midler til at kunne gennemføre en troværdig forsvarspolitik og udgøre en stabiliserende faktor i verden, sluttede Hans-Gert POETTERING (PPE/DE, D).

Borgerne i EU bør inddrages i højere grad, og de har krav på en forklaring med hensyn til WTO- forhandlingerne i Seattle, sagde Enrique BARÓN CRESPO (PSE, E).

Han understregede, at den kommende udvidelse er et historisk skridt fremad, og at hans gruppe enstemmigt støtter Tyrkiets status som kandidatland.

Han fastslog, at man ikke fortsat kan beskatte arbejdskraft højere og højere uden at beskatte opsparing, og at der derfor er behov for en skatteharmonisering, der rummer beskatning af renteindtægter i EU.

Med hensyn til regeringskonferencen er det forkert at tale om resterne fra Amsterdam, sagde han. Der er reelt tale om meget store og vanskelige spørgsmål, herunder integreringen af charteret om grundlæggende rettigheder i traktaten. Det er utilfredsstillende, at Parlamentet kun skal deltage på observatørbasis, sluttede Enrique BARÓN CRESPO (PSE, E).

Det er godt med ny dynamik i udvidelsesprocessen, sagde Patrick COX (ELDR, IRL), der bød Tyrkiet velkommen som kandidatland, men krævede absolutte fremskridt med hensyn til overholdelse af menneskerettighederne og beskyttelse af mindretal.

Han var glad for den ambitiøse tidsplan, der er fastsat for den kommende regeringskonference og håbede på, at det portugisiske formandskab vil arbejde for en udvidet dagsorden. Han krævede Parlamentet inddraget på lige fod i dette arbejde, ikke kun som observatører.

Han fordømte på det kraftigste den overdrevne russiske magtanvendelse i Tjetjenien og fremhævede behovet for en europæisk indsatsstyrke, navnlig i samarbejde med en stærk transatlantisk alliance. Det må imidlertid uddybes nærmere, hvilken rolle såvel ikke-medlemmer som nye medlemmer af NATO skal spille i dette samarbejde, sluttede Patrick COX (ELDR, IRL).

Heidi Anneli HAUTALA (Verts/ALE, FIN) fremhævede åbenheden under det finske formandskab. Hun glædede sig over, at kandidatlandene nu vil blive vurderet ud fra deres egne præstationer og fremskridt.

Hun understregede, at Tyrkiet må overholde de samme kriterier som de andre kandidatlande. Gruppen vurderer, at islam er en del af den europæiske kultur, og at der ikke af den grund er anledning til at nære betænkeligheder ved den kommende udvidelse. Der må dog fastlægges en grænse for EU's geografiske udstrækning, sagde hun.

For så vidt angår krisestyring er der behov for at lægge vægt på det civile samfunds rolle med hensyn til at forebygge kriser uden anvendelse af militære styrker. Krisestyring skal ske ved en åben og demokratisk proces, sluttede Heidi Anneli HAUTALA (Verts/ALE, FIN).

Det er trist, at det udmærkede finske formandskab skal afsluttes med omdannelsen af EU til en krigs- og militæralliance, sagde Esko SEPPÄNEN (GUE/NGL, FIN).

Den kommende udvidelse kan ikke finde sted, uden at de nødvendige reformer er gennemført, men den foreslåede tidsplan er alt for ambitiøs, sagde Gerard COLLINS (UEN, IRL).

Fremtiden vil vise, at beslutningen om at acceptere Tyrkiet som kandidatland er en fejltagelse, sagde Frank VANHECKE (TDI, B). Tyrkiet hører ikke med til Europa og har aldrig hørt med til den europæiske civilisation, sagde han. EU's beslutning er alene udtryk for, at man ligger under for USA's geopolitiske strategi, sluttede han.

Med mønt, politi og militær får EU rådighed over magtmidler, der normalt hører stater til, sagde Jens-Peter BONDE (JuniBevægelsen), der talte på vegne af Gruppen Demokratiernes og Mangfoldighedens Europa.

EU har i forvejen mere lovgivningsmagt end andre føderationer, og kernen i den næste traktat bliver flere flertalsafgørelser, sagde han. Han vurderede, at man er på vej fra statsforbund til forbundsstat, idet der dog endnu kun er tale om den næstsidste traktat før grundloven for en forbundsstat, fordi ingen vil give slip på vetoretten ved traktatændringer, opkrævning af nye skatter og udsendelse af soldater til krig. Frankrig og England lægger ikke deres atomvåben ind under EU, så vi ender med et forbundsstatlignende statsforbund domineret af de tre største lande, Europas gamle stormagter, sagde Jens-Peter BONDE.

Udvidelsen bliver ikke en forhandling om at skabe et nyt fælles demokratisk Europa, fortsatte han. Udvidelsens første krav er, at de øst- og centraleuropæiske lande kasserer alt, hvad de selv har besluttet og erstatter dem med Unionens fælles love, den hellige almindelige acquis communautaire, vurderede han. Deres nyvundne rettigheder skal overføres til lukkede døre i Bruxelles, og deres folkevalgte repræsentanter skal afgive magt til embedsmænd og ministre, sagde han.

Vi må håbe, at der findes et folk, som tør sige nej til den næstsidste traktat før grundloven og skabe grobund for at ensretning og centralisme erstattes med demokratiernes og mangfoldighedens Europa, sluttede Jens- Peter BONDE, idet han uddelte ros til det finske formandskab for at have givet åbenheden en hjælpende hånd med formandskabets hjemmesider.

Når man læser referaterne fra topmødet, så må man sige, at George Orwell ikke har levet forgæves, og i hvert fald har hans sandhedsministerium overlevet ham, sagde Pernille FRAHM (Socialistisk Folkeparti), der talte på vegne af Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre. Nu hedder det ikke mere krig, men en humanitær kampagne, og en hær på 60.000 bevæbnede soldater er et humanitært udrykningskorps, sagde hun.

På trods af, at det finske formandskab virkelig har været ivrig i bestræbelser for åbenhed, så har jeg et dokument fra Kommissionen, efter hvilket åbenhed kun gælder i meget begrænset omfang, og ikke hvis man beder om det for ofte, f.eks. som journalist og har planer om at offentliggøre det og ligefrem sælge aviser med det, bemærkede hun.

Tyrkiet har også været under bearbejdning af sandhedsministeriet, fortsatte hun. Nu er det angiveligt blevet mere demokratisk, selvom kurdere og tyrkere fortsat lever i undertrykkelse, sagde hun. Hun understregede, at hun har meget lidt kulturelt tilfælles med Jörg HAIDER i Østrig eller Jean-Marie LE PEN i Frankrig eller for den sags skyld med Mogens CAMRE. Jeg har meget mere kulturelt fællesskab med progressive tyrkere og kurdere, der kæmper for retfærdighed og frihed og demokrati, og jeg glæder mig til, at man en dag kan byde dem velkommen i et europæisk arbejdsfællesskab, sagde hun. Men det er et forkert signal at sende til den tyrkiske regering, at de er velkomne som ansøgere, sålænge dødsdommen over Abdullah ÖCALAN står ved magt, sluttede Pernille FRAHM.

Vi håbede, at der efter murens fald kunne blive sat visse grænser for overgreb her i verden, og derfor greb vi ind i Kosovo, hvor et modbydeligt regime var i gang med at fordrive et helt folk, og derfor glædede vi os, da Indonesiens overgreb i Østtimor lang om længe blev bragt til ophør, men nu ser vi i Tjetjenien en skånselsløs statsterror imod en hel befolkning, sagde Bertel HAARDER (Venstre), der talte på vegne af Det Europæiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe. Vi ser en hær, der bekæmper terrorisme ved at jævne byer med jorden og drive hundredetusinder på flugt, og vi ser en regering og en præsidentkandidat, der gør sig populær ved at hamre løs på det tjetjenske fjendebillede, sagde han. I valgkampen i Rusland er der næsten ikke nogen opposition til denne grusomme krigsførelse, bl.a. fordi vi i EU har været for svage i vores protester og vores sanktioner og dermed har svigtet de liberale og demokratiske kræfter i Rusland, fastslog han.

Rådet skal have tak, fordi det nu langt om længe taler klart om Ruslands eklatante brud på en række internationale forpligtelser, fortsatte han. Nu gælder det om, at Rådet lever op til sine ord, og at der gøres alt for, at vi kan bidrage til at afslutte dette barbari, og at der gøres alt for at sikre den helt nødvendige humanitære hjælp til hundredetusinder af civile, sagde han.

Dette århundrede har været forfærdeligt nok, men i slutningen af århundredet har det også været løfterigt. Tjetjenien-spørgsmålet er virkelig spørgsmålet om det skal være den tragiske sidste krampetrækning på et ulykkeligt århundrede, eller om det skal være starten på et nyt, lige så tragisk århundrede, sluttede Bertel HAARDER.

Rådsformanden, den finske statsminister Paavo LIPPONEN, kommenterede kravene om en mere ambitiøs dagsorden for regeringskonferencen ved at henvise til, at de såkaldte rester fra Amsterdam i virkeligheden er særdeles alvorlige og komplicerede problemer. Det vil kræve en overordentlig stor indsats at nå til enighed, og bagefter skal der være tid til en debat i de nationale parlamenter og i offentligheden, sagde han.

Kommissionsformanden, Romano PRODI, udtrykte igen sin skuffelse over den manglende aftale på skatteområdet. Han var også skuffet over den begrænsede dagsorden for regeringskonferencen, men han vil bruge den mulighed, der er for at få flere emner presset ind.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Det Europæiske Råd i Helsingfors



Fælles beslutningsforslag B5-0327/1999/RC1 af PPE/DE, PSE, ELDR og Verts/ALE.

Afstemning

(16/12) Parlamentet vedtog et beslutningsforslag, hvori det glæder sig over Rådets afgørelse om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Rumænien, Slovakiet, Letland, Litauen, Bulgarien og Malta, hvilket skaber en fleksibel udvidelsesproces i flere tempi. Det tager afgørelsen om at betragte Tyrkiet som kandidatland til efterretning, men gentager, at forhandlingerne ikke kan indledes, fordi Tyrkiet langt fra opfylder Københavnskriterierne.

Parlamentet beklager den begrænsede dagsorden for den kommende regeringskonference og opfordrer til snarest at udnytte muligheden for at optage andre punkter på dagsordenen. Det beklages, at Det Europæiske Råd ikke vil anvende fælleskabsmetoden ved regeringskonferencen og lade Parlamentet og Kommissionen deltage fuldt ud heri. Det beklages navnlig, at Parlamentets to repræsentanter ikke fuldt ud inddrages i samtlige faser og på samtlige niveauer. Endelig kræves det, at slutakten fra regeringskonferencen skal forelægges Parlamentet til samstemmende udtalelse.

Rådet opfordres til at inddrage Parlamentet i den yderligere udvikling af instrumenterne og mekanismerne for den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik. Rådet og Kommissionen opfordres til at træffe foranstaltninger til at spille en mere proaktiv rolle i konfliktforebyggelse, navnlig ved at udvikle kapaciteten til ikke-militær krisestyring.

Parlamentet mener, at forbindelsen mellem den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken såvel som politikken om social samhørighed skal betragtes som ligeværdige elementer i et "policy-mix". Det er derfor nødvendigt at indføre mere strømlinede og konsekvente ordninger, hvor Parlamentet kommer til at spille en uindskrænket rolle. Parlamentet er af den opfattelse, at den elektroniske handels betydning for stimulering af det indre marked er undervurderet.

Parlamentet beklager, at det ikke er lykkedes at nå til enighed om skattekoordineringspakken, eftersom det er dets opfattelse, at alle fastboende borgere i EU bør betale skat af renteindtægter fra deres opsparing.

Med hensyn til spørgsmålet om miljø og en bæredygtig udvikling er Parlamentet tilfreds med Det Europæiske Råds beslutning om at foretage en regelmæssig evaluering, opfølgning og overvågning såvel som en udvikling af passende instrumenter med henblik herpå. Det bemærker imidlertid, at yderligere fremskridt vil afhænge af konkrete politiske foranstaltninger, herunder en integrering af miljøaspektet i de forskellige relevante politiske områder.

Parlamentet glæder sig over, at der lægges særlig vægt på alle bestræbelser på garantere sunde fødevarer af høj kvalitet til alle borgere gennem en forbedring af kvalitetsnormerne og en forøgelse af de kontrolsystemer, som omfatter hele fødevarekæden. Det ser derfor frem til Kommissionens forslag om eventuel oprettelse af en EU-myndighed for fødevarer og folkesundhed.

Parlamentet beklager, at forslaget om indkaldelse til en ekstraordinær rådssamlimg "på tværs af søjlerne", som skulle beskæftige sig med bekæmpelse af narkotikamisbrug, ikke er blevet godkendt. Det opfordrer til at behandle kravet om en ny EU-strategi for forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet som en hastesag og efterlyser en europæisk-russisk handlingsplan vedrørende organiseret kriminalitet.

Parlamentet glæder sig over Rådets beslutning om en fortsættelse og intensivering af arbejdet omkring den nordlige dimension og forslaget om at forberede en handlingsplan for den nordlige dimension i EU's politikker over for tredjelande og på tværs af grænserne. Det glæder sig over, at Rådet har forpligtet sig til uforbeholdent og hurtigt at gennemføre stabilitetspagten for Sydøsteuropa. Det understreges, at programmet skal finansieres korrekt på grundlag af vurderinger af de reelle behov.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Situationen i Tjetjenien



Fælles beslutningsforslag B5-0326/1999/RC1 af PPE/DE, PSE, ELDR, Verts/ALE og GUE/NGL.

Afstemning

(15/12) Parlamentet vedtog et beslutningsforslag, hvori det på det skarpeste fordømmer den fortsatte russiske militæraktion mod civilbefokningen i Tjetjenien og navnlig det ultimatum, der er rettet mod de tusindvis af indbyggere i Grosnyj.

Parlamentet forventer, at Rusland lever op til sine folkeretlige forpligtelser, omgående standser sine militæraktioner og søger en politisk forhandlingsløsning.

Parlamentet bifalder Rådets forslag om at overføre midler fra Tacis-programmet til humanitær bistand og noterer med tilfredshed, at en række bestemmelser i partnerskabs- og samarbejdsaftalen er blevet suspenderet.

Parlamentet opfordrer EU og andre internationale organisationer til at opretholde den politiske dialog med Rusland og til at bruge alle forhåndenværende midler til at bidrage til en fredelig løsning.

Parlamentet vil benytte Duma-valget den 19. december til at formidle budskabet om, at Ruslands nuværende håndtering af Tjetjenien-problemet må betragtes som uacceptabel i et hvilket som helst demokratisk land.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

OSCE-topmødet i Istanbul



Fælles beslutningsforslag B5-0315/1999/RC1 af PPE/DE, PSE, ELDR, Verts/ALE og GUE/NGL.

Afstemning

(15/12) Parlamentet vedtog et beslutningsforslag, hvori det glæder sig over undertegnelsen af et europæisk sikkerhedscharter, der formaliserer de gældende normer for sikerhedssamarbejde og respekt for meneskerettigheder. Samtidigt øger charteret OSCE's muligheder for at sende civil bistand til kriseområder.

Parlamentet understreger, at det nye sikkerhedscharter fastsætter, at konflikter med regionale konsekvenser ikke længere kasn betragtes som et enkelt lands interne anliggende, og at OSCE har et særligt ansvar for, at dette princip respekteres.

Parlamentet glæder sig over revisionen af traktaten om konventionelle væbnede styrker i Europa (CFE), som skal skabe mere transparens ved at åbne den for nye medlemmer og opfordrer derfor CFE-medlemsstaterne til snarest at ratificere den ændrede CFE-traktat.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Indvielse af Louise Weiss-Bygningen



(14/12) Den officielle indvielse af Louise Weiss-Bygningen i Strasbourg fandt sted tirsdag den 14. december 1999 kl. 11.30.

Parlamentsformanden, Nicole FONTAINE, takkede den franske præsident, Jacques CHIRAC, og en række franske myndigheder, arkitekter og arbejdere for deres store støtte, uden hvilken denne bygning ikke kunne være blevet rejst.

Hun takkede Europarådet for husly gennem fyrre år, og glædede sig over, at Parlamentet nu endelig er kommet under eget tag.

Parlamentsformanden understregede Strasbourgs rolle i den europæiske opbygning efter Den Anden Verdenskrig. Hun mindedes Louise WEISS, der som politisk journalist og medlem af Europa-Parlamentet ydede en uvurderlig indsats for dette arbejde og for fred og ligeberettigelse.

Hun mindede om, at den europæiske opbygning er præget af indsatsen for at overvinde de indre stridigheder og modsætninger som illustreret i den seneste tid med konflikten mellem to medlemsstater på grund af det franske importforbud mod britisk oksekød.

Parlamentsformanden understregede, at indvielsen sker på et tidspunkt, hvor Parlamentet så at sige har opnået politisk modenhed i kraft af Maastricht- og Amsterdam-traktaterne. De kan være forvisset om, at vi er meget bevidste om de forpligtelser, der påhviler os, sluttede Nicole FONTAINE.

Den franske præsident, Jacques CHIRAC, fremhævede, at Strasbourg som hjemsted for Europa- Parlamentet, Europarådet og Menneskerettighedsdomstolen er blevet de europæiske borgeres hovedstad.

De tekniske problemer med bygningen, der var i starten, betegnede han som børnesygdomme, der snart vil være overstået, takket være formandens og tjenestegrenenes ihærdige indsats. Alt i alt betegnede han bygningen som en værdig ramme for en institution, der spiller en så afgørende rolle i EU.

Præsidenten henviste til Kommissionens tilbagetræden og til Parlamentets medbestemmelse på en lang række områder. Han understregede, at det nu må være slut med at tale om et Europa-Parlament uden indflydelse.

Han vurderede, at denne indflydelse vil blive forøget i forbindelse med den kommende regeringskonference, der efter hans opfattelse vil give Parlamentet en endnu mere fremtrædende rolle i lovgivningsprocessen.

Præsidenten roste Nicole FONTAINE for hendes smittende begejstring i arbejdet med at bringe EU ud til borgerne. Han fremhævede denne opgave som en af de væsentligste i den kommende tid, idet den beskedne deltagelse ved valget i juni vidner om manglende forståelse for EU's betydning. Han erkendte, at mange borgere opfatter EU som et unødigt teknokratisk foretagende, der ikke beskæftiger sig med de væsentligste problemer. Han gik derfor ind for at gennemføre en omfattende informationskampagne, hvor Europa- Parlamentet skal spille en væsentlig rolle.

Præsidenten mindede om, at den europæiske opbygning skal ske med respekt for den nationale identitet. Det kommende franske formandskab ønsker at færdiggøre arbejdet med et charter for grundlæggende rettigheder, der skal danne grundlaget for et egentligt europæisk borgerskab. Med henblik på at styrke denne opfattelse af et europæisk fællesskab vil Frankrig tillige iværksætte et ambitiøst udvekslingsprogram for unge studerende, forskere, teknikere og håndværkere for at åbne deres øjne for Europa.

Europa står over for den udfordring, der består i at samle hele den europæiske familie, inklusive staterne på Balkan, sagde præsidenten. Man kan ikke beskylde de europæiske ledere for at savne mod og ambitioner, når man tænker over, hvad det indebærer at åbne EU for 200 mio. mennesker fra en snes forskellige lande, påpegede han.

Før det kan ske, må EU modernisere sine institutioner, og den kommende regeringskonference er reelt kun et skridt på vejen, sagde han. EU må påtage sig sine internationale forpligtelser og være en af de stabiliserende faktorer i verden, fortsatte han.

Jeg håber, at jeg om et år kan vende tilbage til denne mødesal for at aflægge beretning om det franske formandskab i forvisningen om, at vi sammen har gjort store fremskridt med henblik på, at det 21. århundrede skal kunne opleve en europæisk renæissance, sluttede Jacques CHIRAC.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Meddelelse fra Kommissionen



(14/12) Kommissær Antonio VITORINO oplyste, at man har fremsendt en motiveret udtalelse til Frankrig med anmodning om inden for en frist på fem dage at give en forklaring på, hvorfor de franske myndigheder har nægtet at hæve embargoen på britisk oksekød.

Kommissionen har endvidere godkendt en strategi for virksomheden på det audiovisuelle område på mellemlangt sigt. Strategien indebærer, at der kan ydes følgende støtte til den audiovisuelle sektor inden for rammerne af programmet MEDIA PLUS:

.     Uddannelsesstøtte til medarbejdere i den audiovisuelle sektor (50 mio. euro i perioden 2001-2005)
.     Støtte til produktion og distribution af europæiske audiovisuelle produktioner (350 mio. euro i perioden 2001-2005)

Endelig har Kommissionen godkendt et forslag til forbedring af behandlingen af flygtninge i EU, idet der fra Den Europæiske Flygtningefond til næste år skal afsættes et beløb på 36 mio. euro (heraf 26 mio. euro til strukturforanstaltninger) til forbedring af medlemsstaternes muligheder for at modtage og integrere flygtninge eller personer i eksil.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Sakharov-prisen til XANANA GUSMÃO



(15/12) Formanden for Europa-Parlamentet, Nicole FONTAINE, overrakte Sakharov-prisen 1999 til José Alexandre XANANA GUSMÃO ved et højtideligt møde i Strasbourg onsdag den 15. december kl. 11.30.

Parlamentets frihedspris tildeles XANANA GUSMÃO, også kendt som Østtimors Nelson Mandela, som anerkendelse for den indsats, som denne fortaler for fred og samarbejde har gjort for at fremme genoprettelse af freden i Østtimor.

XANANA GUSMÃO er født den 20. juni 1946 i Leleia, Manatuto, Østtimor.

I 1974 blev han medlem af organisationen FRETILIN (Revolutionær Front for Østtimors Uafhængighed).

Da Indonesien invaderede Østtimor i 1975, befandt han sig i Maliana nær grænsen. Han var en af de få, der overlevede den efterfølgende undertrykkelse, og det blev hans opgave at organisere modstanden.

I marts 1981 arrangerede han den første nationale konference i FRETILIN, hvor han blev valgt til leder af den nationale modstandsbevægelse.

Under hans ledelse optog FRETILIN i 1983 de første foreløbige forhandlinger med de indonesiske besættelsesstyrker.

Han iværksatte en national enhedspolitik, som indebar intensive kontakter med den katolske kirke og udviklingen af et hemmeligt netværk i byzonerne i de besatte områder. I 1988 førte dette initiativ til skabelsen af Det Nationale Modstandsråd.

Godt et år efter massakren i Santa Cruz blev han i november 1992 fanget i Dili af de indonesiske styrker. Først blev han tilbageholdt i hemmelighed, men da det kom frem, at han var i sultestrejke, blev han overført til Cipinang-fængslet under internationalt pres.

Efter en retssag, som internationale observatører kaldte farceagtig, blev han som simpel kriminel idømt fængselsstraf på livstid. Senere blev straffen nedsat til 20 års fængsel. I løbet af retssagen lykkedes det ham at henlede verdens opmærksomhed på det indonesiske folkedrab i Østtimor.

Fra fængslet fortsatte han ledelsen af Det Nationale Modstandsråd og blev for befolkningen i Østtimor et symbol på den tyve år lange frihedskamp.

I 1998 blev det nuværende "Nationalråd for den Timoriske Modstand" oprettet, og XANANA GUSMÃO blev udpeget som formand.

Siden Indonesiens præsident SUHARTO trådte tilbage i maj 1998 krævede flere og flere stats- og regeringschefer verden over XANANA GUSMÃO løsladt. Efter folkeafstemningen i Østtimor, hvor befolkningen valgte uafhængigheden, blev han løsladt af de indonesiske myndigheder den 7. september 1999.

Parlamentsformanden, Nicole FONTAINE, sagde i sin hyldesttale, at Europa-Parlamentet ved at tildele Sakharov-Prisen til XANANA GUSMÃO, formanden for Det Nationale Modstandsråd i Timor ønsker at give udtryk for sin anerkendelse af en frihedskæmper, som konstant har forsvaret sit folk.

På trods af retssager og på trods af fængsling har han ført bevis for sin ufravigelige vilje til at se demokratiet sejre. Gennem denne leder er anerkendelsen rettet til hele Østtimors befolkning, sagde formanden.

Hun henviste til nogle af de tidligere prismodtagere og oplyste, at hun netop har anmodet de burmesiske myndigheder om at ophæve husarresten for Aung San Suu Kyi , prismodtager i 1990. Ligeledes har hun anmodet de tyrkiske myndigheder om at løslade kurderen Leyla ZANA, prismodtager i 1995, der siden 1994 har siddet fængslet, fordi hun påberåbte sig retten til ytringsfrihed.

Prismodtageren, XANANA GUSMÃO, takkede Parlamentet for dets solidariske støtte til Østtimors frihedskamp.

At tage tankefriheden fra et menneske er at tage værdigheden fra det, sagde han. Han mente, at de indonesiske myndigheder med deres totalitære regime havde forsøgt at gøre netop dette i Østtimor, men at man kun havde opnået at styrke den fælles identitet blandt Østtimors indbyggere.

Det kommende år bliver et nødår, hvor den ødelagte infrastruktur i Østtimor skal genopbygges, sagde han. Men der skal også ske en social genopbygning med henblik på udvikling af et egentligt civilsamfund med demokrati, retfærdighed og respekt for menneskerettigheder, sagde han.

Han understregede, at der ikke bare er behov for økonomisk støtte, men også for en mere åndelig opbakning. EU kan lære os, hvordan vi kan påtage os ansvar for vort folks lykke og frihed, sagde han .
Sakharov-prisen er for mig et udtryk for Europa-Parlamentets anerkendelse af mit folks selvstændighedskamp, og det er på mit folks vegne, at jeg takker for den ære, som man har vist mig, sluttede XANANA GUSMÃO

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Forbuddet mod britisk oksekød



(15/12) Frankrig har den 9. december meddelt, at man på det foreliggende grundlag ikke agter at ophæve embargoen mod britisk oksekød, oplyste kommissær Mario MONTI. Kommissionen har derfor på sit møde den 14. december besluttet at sende en såkaldt motiveret udtalelse til de franske myndigheder, som har fået en frist på fem arbejdsdage til at fremsende en redegørelse for årsagerne til, at man ikke har ønsket at ophæve embargoen.

Kommissionen havde foretrukket at løse denne konflikt gennem forhandlinger, navnlig af hensyn til de britiske oksekødsproducenter. Beslutningen i august om at ophæve embargoen blev truffet på baggrund af de bedste videnskabelige oplysninger og blev enstemmigt bakket op af det videnskabelige styringsudvalg, understregede kommissæren.

Det var imidlertid ikke tilstrækkeligt for de franske myndigheder, der fortsatte embargoen. Kommissionen nåede i november til en forståelse med de franske myndigheder vedrørende de oplysninger, som man ønskede for i givet fald at ville ophæve embargoen. Det er efter at have modtaget og vurderet disse oplysninger, at de franske myndigheder nu har meddelt, at embargoen opretholdes.

Kommissæren afviste kritikken i anledning af, at Kommissionen ikke med det samme har indledt retlige skridt mod Frankrig. Vi har søgt at opnå en forhandlingsløsning så hurtigt som muligt af hensyn til de britiske landmænd samtidigt med, at vi har taget de fornødne skridt til at kunne iværksætte de retlige procedurer uden unødig forsinkelse, sluttede Mario MONTI.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Situationen i Macao



Fælles beslutningsforslag B5-0328/1999/RC1 af PPE/DE, PSE, ELDR, Verts/ALE, GUE/NGL og UEN.

Afstemning

(16/12) Parlamentet godkendte forslaget.


[Start of Doc] [Previous] [Next]

Europaaftalerne



Forenklet procedure - *** - 9725-9730/1999 - C5-0190-0195/1999 - 1997/0272-0277(AVC). Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik.

Afstemning

(15/12) Parlamentet godkendte forslagene.


[Start of Doc] [Previous] [Next]

Markedsføring og indgift af BST



Betænkning af KEPPELHOFF-WIECHERT - * - A5-0098/1999 - KOM(1999) 544 - C5-0250/1999 - 1999/0219(CNS). Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

(16/12) Da forbuddet mod markedsføring og enhver form for indfift af bovin somatotropin (BST) til malkekøer på medlemsstaternes område udløber ved udgangen af 1999, foreslår Kommissionen nu at forbyde markedsføring og indgift af BST i hele Fællesskabet. Der har hidtil været tale om et midlertidigt forslag, men med dette forslag fra Kommissionen skal der nu indføres et definitivt forbud mod markedsføring af BST og indgift af BST til malkekøer.

På baggrund heraf har Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter med Hedwig KEPPELHOFF-WIECHERT (PPE/DE, D) som ordfører udarbejdet en betænkning, hvori det foreslås at godkende forslaget ud fra bl.a. følgende betragtninger:

.     Anvendelse af BST kan bevirke øget mælkeproduktion hos malkekøerne, men øger klov- og benlidelser samt yverbetændelser og kan have en skadelig indvirkning på reproduktionsevnen
.     Anvendelse af BST kan få alvorlige virkninger, fordi BST afvises af forbrugerne, og fordi ingen stor aftager hhv. producent/eksportør af mælk og mejeriprodukter, bortset fra USA, har tilladt anvendelsen af hormonet
.     Endelig vil anvendelse af BST med henblik på forhøjelse af mælkeproduktionen kunne have høje følgeomkostninger for bevarelsen af kulturlandskabet og ikke være i overensstemmelse med retningslinjerne for den fælles landbrugspolitik.


Afstemning

(16/12) Parlamentet godkendte forslaget med udvalgets ændringsforslag.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Fællesskabets landbrugsstatistik



Betænkning af REDONDO JIMÉNEZ - ***I - A5-0089/1999 - KOM(1999) 332 - C5-0042/1999 - 1999/01378(COD). Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

(17/12) Kommissionen har fremsat forslag til ændring af beslutning 96/411/EF om forbedring af EU's landbrugsstatistik.

Formålet med beslutningen er, at EU's landbrugsstatistik i højere grad skal kunne opfylde de informationsbehov, som følger af reformen af den fælles landbrugspolitik. Medlemsstaterne skal derfor tilpasse deres nationale systemer under hensyn til de målsætninger, karakteristika og kriterier, der er anført i beslutningen.

De aktioner, som medlemsstaterne skal iværksætte for at opfylde disse målsætninger, fastlægges i tekniske handlingsplaner. Der er allerede blevet fastlagt tekniske handlingsplaner for 1996, 1997, 1998 og 1999, og der er hermed skabt grundlag for den nødvendige tilpasning af EU's landbrugsstatistikker.

Tilpasningsprocessen er imidlertid ikke afsluttet, og Kommissionen foreslår at forlænge dette redskab indtil udgangen af år 2002.

På baggrund heraf har Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter med Encarnación REDONDO JIMÉNEZ (PPE/DE, E) som ordfører udarbejdet en betænkning, hvori det foreslås at godkende forslaget med nogle mindre ændringer, primært med det formål at fuldstændiggøre og ajourføre de statistiske oplysninger, der er omhandlet i beslutningen.

Afstemning

(17/12) Parlamentet godkendte forslaget med udvalgets ændringsforslag.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Den fælles markedsordning for humle



Betænkning af X. MAYER - * - A5-0083/1999 - KOM(1999) 302 - C5-0081/1999 - 1999/0128(CNS). Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

(17/12) Kommissionen har fremsat forslag til ændring af forordning om den fælles markedsordning for humle.

Formålet med forslaget er at fjerne de bestemmelser fra forordningen, der ikke længere anvendes. De humleproducerende medlemsstater har nemlig ikke længere ret til støtte til igangsætning af producentsammenslutninger, bortset fra Østrig, der har dispensation indtil den 31. december 1999.

Da Rådet desuden har fastsat det samme støtteniveau for producenterne i fem år, og det derfor ikke længere er nødvendigt at forelægge en årlig situationsrapport vedrørende humleproduktion og -afsætning med henblik på fastsættelse af støtten, foreslår Kommissionen endvidere at lade denne rapport bortfalde.

På baggrund heraf har Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter med Xaver MAYER (PPE/DE, D) som ordfører udarbejdet en betænkning, hvori det foreslås at godkende forslaget med et par mindre ændringer.

Afstemning

(17/12) Parlamentet godkendte forslaget med udvalgets ændringsforslag.


[Start of Doc] [Previous] [Next]

EU's budget for regnskabsåret 2000



Betænkninger af BOURLANGES og VIRRANKOSKI - A5-0095/1999, COLOM I NAVAL - A5-0103/1999 og VIRRANKOSKI - A5-0100/1999 - C5-0311-0314/1999 - C5-0322/1999 - C5-0600/1999. Budgetudvalget.

(14/12) Ved førstebehandlingen af EU-budgettet for år 2000 understregede Parlamentet sin beslutning om at ville prioritere støtte til genopbygningen i Kosovo, hjælp til det jordskælvsramte Tyrkiet, fiskeriaftalen med Marokko og støtte til Østtimor. Parlamentet afviste tillige de foreslåede nedskæringer i strukturprogrammerne.

Hvad angår de eksterne foranstaltninger tog Parlamentet afstand fra den generelle nedskæring med 10%, som blev foreslået af Rådet. Parlamentet fastholdt prioritering af støtten til Latinamerika, miljøforanstaltninger og børns rettigheder i udviklingslandene.

I forhandlingerne med Rådet har Parlamentet søgt at opnå en hævelse af udgiftsloftet for eksterne foranstaltninger samt en generel revision af de finansielle overslag efter år 2000. Det er lykkedes at nå til enighed om etablering af 75 nye stillinger til EU's Kontor for Bekæmpelse af Svig, OLAF.

Rådet har herefter ved sin andenbehandling truffet følgende afgørelser:

.     Forpligtelser: 92.510 mio. euro (hvoraf 38.703 mio. euro i obligatoriske udgifter)
.     Betalinger: 87.900 mio. euro (hvoraf ca. 38.000 mio. euro i obligatoriske udgifter)

I sammenligning med 1999-budgettet indebærer dette en forøgelse af betalingerne med 2,7% og en reduktion af forpligtelserne med 4,5%.

Beløbene ligger en del under Parlamentets forslag om forpligtelser på 93.562 mio. euro og betalinger på 91.454 mio. euro. Rådets forslag til betalinger svarer til 1,09% af EU's samlede bruttonationalprodukt og ligger dermed et godt stykke under den topgrænse, der er forudset i de finansielle overslag.

Oprindeligt havde man anslået behovet for støtte til Kosovo til 500 mio. euro i år 2000. Rådet har besluttet at fordele dette beløb med 360 mio. euro i år 2000 og 140 mio. euro i 2001. Beløbet for næste år tilvejebringes på følgende måde:

.     Overførsel af 30 mio. euro fra OBNOVA-programmet for 1999
.     50 mio. euro som humanitær bistand (hvoraf de 30 mio. euro overføres fra 1999-budgettet)
.     60 mio. euro fra OBNOVA-programmet for år 2000
.     Yderligere omfordelinger på i alt 220 mio. euro inden for området eksterne foranstaltninger

Rådet har til hensigt at yde 30 mio. euro i støtte til Tyrkiet, dels gennem lån fra Den Europæiske Investeringsbank, dels via øremærkning af midler i MEDA-programmet.

På et ekstraordinært møde den 15. december har Budgetudvalget efter intense forhandlinger med repræsentanter for Rådet givet grønt lys for indgåelse af en aftale mellem Parlamentet og Rådet vedrørende finansiering af genopbygningen i Kosovo over EU-budgettet for år 2000.

Det sker på baggrund af en betænkning, udarbejdet af Joan COLOM I NAVAL (PSE, E). Det foreslås heri, at Parlamentet og Rådet i henhold til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 træffer afgørelse om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet med henblik på at finansiere genopbygningen i Kosovo, idet man herved undgår arbitrære nedskæringer i andre eksterne støtteprogrammer under udgiftsområde 4, som Rådet oprindeligt havde foreslået.

Afgørelsen indebærer, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes til dækning af et beløb på i alt 200 mio. euro, hvoraf de 180 mio. euro forudses anvendt til projekter i Kosovo. I alt skal der stilles 360 mio. euro i forpligtelsesbevillinger til rådighed i regnskabsåret 2000 til genopbygning i Kosovo, fordelt som følger:

.     60 mio. euro fra OBNOVA-programmet
.     20 mio. euro, der i forvejen er afsat til humanitær bistand
.     180 mio. euro via fleksibilitetsinstrumentet
.     60 mio. euro, der overføres fra 1999-budgettet
.     40 mio. euro tilvejebringes ved omfordelinger i 2000-budgettet

I aftalen indgår endvidere følgende erklæringer:

.     Kommissionen bekræfter, at den senest i april 2000 forelægger et program for bistand til landene i den vestlige del af Balkan-regionen, herunder Kosovo, for perioden 2000-2006. Kommissionen forelægger derfor et forslag til revision af de finansielle overslag med en programmering for udgiftsområde 4.
.     Parlamentet og Rådet konstaterer, at såfremt der skal aftales et beløb, som indebærer en økonomisk byrde, der er væsentligt højere end den programmerede, medfører dette en overskridelse af de nuværende lofter for udgiftsområde 4 i de finansielle overslag.

.     Parlamentet forpligter sig til at nedsætte betalingsbevillingerne med 2,0 mia. euro i forhold til førstebehandlingen, hvoraf størstedelen vedrører udgifter til landbrugspolitikken og strukturfondene.

Forud for afstemningen oplyste den fungerende rådsformand, minister i det finske finansministerium, Suvi- Anne SIIMES, at Rådet har godkendt denne aftale, hvilket er en forudsætning for, at Budgetudvalget kan anbefale godkendelse af EU-budgettet for år 2000 (se bilag).

Afstemning

VIRRANKOSKI - A5-0100/1999

(15/12) Parlamentet godkendte forslaget om tillægsbudgetoverslag.

BOURLANGES og VIRRANKOSKI - A5-0095/1999 samt COLOM I NAVAL - A5-0103/1999

(16/12) Parlamentet vedtog budgettet for år 2000 med Budgetudvalgets ændringsforslag.


[Start of Doc] [Previous] [Next]

Priser på bøger i Tyskland og Østrig



Mundtlig forespørgsel B5-0038/1999 af ROTHLEY m.fl. og forslag til beslutning B5-0390/1999 (GUE/NGL).

Afstemning

(16/12) Parlamentet godkendte forslaget.


[Start of Doc] [Previous] [Next]

Det Fælles Forskningscenter



Forenklet procedure - * - KOM(1999) 578 - C5-0286/1999 - 1999/0232(CNS). Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi.

Afstemning

(15/12) Parlamentet godkendte forslaget.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Måleenheder



Betænkning af CHICHESTER - ***I - A5-0091/1999 - KOM(1999) 40 - C4-0076/1999 - 1999/0014(COD). Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi.

Afstemning

(15/12) Parlamentet godkendte forslaget.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Tekniske forskrifter for hjulkøretøjer



Indstilling af BODRATO - *** - A5-0079/1999 - 10167/1999 - C5-0073/1999 - 1999/0011(AVC). Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi.

(15/12) Rådet har fremsendt udkast til afgørelse om indgåelse på EU's vegne af en aftale om etablering af globale tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, der kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer. Der er tale om en aftale, som Kommissionen har forhandlet inden for rammerne af FN's Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE).

Formålet med aftalen er at etablere en ensartet procedure, som gør aftaleparter fra alle jordens egne i stand til at deltage i udviklingen af globale tekniske forskrifter vedrørende sikkerhed, miljøbeskyttelse, energieffektivitet og tyverisikring af hjulkøretøjer samt udstyr og dele, der kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer.

Aftalen har endvidere til formål at mindske de tekniske hindringer for den internationale handel ved at harmonisere aftaleparternes eksisterende tekniske forskrifter og FN/ECE-regulativer samt udarbejde nye globale tekniske forskrifter, som sigter mod et højt niveau inden for sikkerhed, miljøbeskyttelse, energieffektivitet og tyverisikring.

På baggrund heraf har Parlamentets Udvalg om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi med Guido BODRATO (PPE/DE, I) som ordfører udarbejdet en betænkning, hvori det foreslås at godkende forslaget.

Afstemning

(15/12) Parlamentet godkendte forslaget.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Bistand til de nye uafhængige stater og Mongoliet



Betænkning af VALDIVIELSO DE CUÉ - * - A5-0081/1999 - KOM(1998) 753 - C4-0038/1999 - 1998/0368(CNS). Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi.

(15/12) Kommissionen har fremsat forslag til forordning om bistand til den økonomiske reform- og genopretningsproces i de nye uafhængige stater (NIS) og Mongoliet.

EU har siden 1991 og frem til og med 1998 støttet omstillingen i de nye uafhængige stater med henved 2.100 mio. euro. Kommissionen foreslår en ny forordning med en samlet budgetramme på 4.000 mio. euro for perioden 2000-2006, svarende til de nye finansielle overslag.

Kommissionen anfører, at man med den nye forordning søger at drage lære af tidligere erfaringer. Det påpeges, at situationen har udviklet sig på en sådan måde, at programmet har måttet ændres med hensyn til mål, midler og forvaltningsmetoder.

Forordningen fastsætter følgende nye prioriteter for bistanden:

.     Større koncentration af bistanden for at opnå størst effekt
.     Klart differentierede landeprogrammer
.     Støtte af målene i partnerskabs- og samarbejdsaftalerne

Kommissionen vil søge at realisere disse mål ved en bedre gennemførelse af bistanden, navnlig gennem:

.     Overgang
til programmering på grundlag af dialog
.     Fremme af større investeringer
.     Udvidelse af viften af bistandsinstrumenter, bl.a. øget samarbejde mellem EU- og NIS-institutioner og industrisamarbejde
.     Forbedring af bistandens kvalitet, navnlig gennem en incitamentsordning

På baggrund heraf har Parlamentets Udvalg om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi med Jaime VALDIVIELSO DE CUÉ (PPE/DE, E) udarbejdet en betænkning, hvori der fremsættes en lang række ændringsforslag, som svarer til Parlamentets traditionelle prioriteter for så vidt angår målene for og bestemmelserne for bistanden.

Ordføreren bemærker, at visse spørgsmål ikke er tilstrækkeligt analyseret i forslaget, f.eks. differentieringen for de enkelte lande og regioner, mulighederne for at koncentrere bistanden, den specifikke nødvendighed af nuklear sikkerhed, samt indførelse af en incitamentsordning.

Ordføreren anser det for sandsynligt,, at Kommissionens forslag vedrørende de harmoniserede procedurer for gennemførelse af eksterne programmer vil kræve en revision af finansforordningen. Han foreslår derfor at overveje en midlertidig forlængelse af de nuværende procedurer, indtil en sådan revision er vedtaget.

Det bemærkes, at ordføreren foreslår at suspendere al støtte til Rusland under dette program, indtil der er fundet en tilfredsstillende løsning på konflikten i Tjetjenien.

Afstemning

(15/12) Parlamentet godkendte forslaget med udvalgets ændringsforslag.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Forsinket betaling i handelstransaktioner



Indstilling ved andenbehandling af MURPHY - ***II - A5-0099/1999 - 8790/1999 - C5-0125/1999 - 1998/0099(COD). Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi.

(16/12) Kommissionen har fremsat forslag til direktiv om bekæmpelse af overskridelse af betalingsfrister i handelstransaktioner. Direktivet omfatter ikke området forbrugerkredit.

Hovedpunkterne i forslaget er, at medlemsstaterne skal sikre, at forfaldsdatoen for betaling af gæld ikke overskrider 21 kalenderdage efter fakturadatoen. Det skal være muligt at fastsætte kortere eller længere betalingsfrister i kontrakter eller i salgsbetingelser, men hvis intet andet er aftalt, er de 21 dage gældende. Endvidere skal kreditor være berettiget til at kræve morarenter. De skal ligge otte procent over Den Europæiske Centralbanks udbudsrate (repo-renten). I lande uden for euro-zonen skal referencesatsen fastsættes af landenes nationalbanker.

Fristen for offentlige myndigheders betalinger må ikke overstige 60 kalenderdage, og denne frist kan ikke forlænges ved kontrakten. Hvis den offentlige myndighed overskrider betalingsfristen, skal der også betales morarenter, og det skal ske automatisk, uden at kreditor behøver at fremsætte krav herom.

Direktivforslaget åbner mulighed for at medlemsstaterne kan opretholde eller vedtage love og administrative bestemmelser, der er strengere end de love og bestemmelser, der er påkrævet for at efterkomme direktivet.

Ved førstebehandlingen vedtog Parlamentet bl.a. et ændringsforslag om at fastsætte fristen for offentlige myndigheders betaling til 45 kalenderdage, medmindre kontrakten overstiger 100.000 euro.

Rådet har i sin fælles holdning accepteret en del af Parlamentets ændringsforslag. Rådet fastsætter den generelle betalingsfrist til 30 dage og reducerer morarenten til ECB's repo-rente + 6%. I overensstemmelse med Parlamentets holdning understreger Rådet, at små og mellemstore virksomheder lider lige så meget under lange betalingsfrister som under forsinkede betalinger.

Rådet ønsker en undtagelsesbestemmelse for virksomhedsledere, der via firmaet bestiller varer og tjenesteydelser til almindeligt forbrug. Samtidigt afviser Rådet i den fælles holdning at indføre særlige regler for offentlige indkøb samt en forenklet voldgiftsprocedure for tvister vedrørende beløb under 20.000 euro.

På baggrund heraf har Parlamentets Udvalg om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi med Simon MURPHY (PSE, UK) som ordfører udarbejdet en betænkning.

Udvalget ønsker at sikre, at også de offentlige myndigheder i medlemsstaterne betaler hurtigt og rettidigt. Medlemsstaterne skal sikre, at udbudsbetingelser og offentlige indkøbskontrakter indeholder nøjagtige oplysninger om de betalingsperioder og -frister, der anvendes af de ordregivende myndigheder. Der skal især fastsættes frister for afslutning af de administrative formaliteter, der skal opfyldes før betaling.

Udvalget foreslår at etablere passende og effektive midler til at hindre fortsat brug af betingelser, der er klart urimelige over for kreditoren. Der tænkes her på de tilfælde, hvor store selskaber afgiver ordrer til små virksomheder på betingelser, som der ikke kan forhandles om. Hvis der findes effektive procedurer, vil små og mellemstore virksomheder kunne handle kollektivt gennem deres repræsentative organer, og der vil blive skabt mere retfærdige handelsvilkår.
        
Udvalget ønsker at sikre, at sælger forbeholder sig ejendomsretten til varige goder og/eller kapitalgoder, hvis der indgår en klausul om ejendomsforhold i aftalen. Hvis betalingsfristen overskrides, uden at køber har foretaget betaling, skal sælger kunne kræve, at de pågældende varer returneres til ham.

Endelig ønsker udvalget at fastsætte den kompensation, der skal tilfalde kreditor som følge af for sen betaling. Den skal omfatte omkostningerne ved kreditors banklån eller overtræk, administrative omkostninger i kreditors virksomhed i forbindelse med inddrivelsen, omkostninger ved inddrivelse gennem inkassofirma og evt. sagsomkostninger.

Afstemning

(16/12) Parlamentet godkendte forslaget med de fleste af udvalgets ændringsforslag.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Finansiel bistand til Tadsjikistan



Betænkning af SAVARY - * - A5-0093/1999 - KOM(1999) 391 - C5-0171/1999 - 1999/0172(CNS). Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi.

(17/12) Kommissionen har fremsat forslag til ændring af Rådets afgørelse om ekstraordinær finansiel bistand til Armenien og Georgien med henblik på at udvide den til at omfatte Tadsjikistan.

På grund af de exceptionelt barske forhold i Tadsjikistan og navnlig landets store sårbarhed over for eksterne chok, finder Kommissionen, at landet bør støttes med bistand på favorable vilkår, og at ekstraordinær bistand i form af en kombination af lån og ren gavebistand er påkrævet for at understøtte landets stabiliserings- og strukturreformprogram.

Kommissionen foreslår følgende ekstraordinære bistand til Tadsjikistan:

.     Et langfristet lån på maksimalt 75 mio. euro
.     Gavebistand på maksimalt 35 mio. euro frem til og med år 2004.

De foreslåede beløb er maksimumbeløb, og de reelt udbetalte beløb vil afhænge af forhandlinger mellem Kommissionen og de tadsjikiske myndigheder.

På baggrund heraf har Parlamentets Udvalg om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi med Gilles SAVARY (PSE, F) som ordfører udarbejdet en betænkning, hvori det foreslås at godkende Kommissionens forslag, idet det dog foreslås at lade gavebistanden bortfalde.

Afstemning

(17/12) Parlamentet godkendte forslaget med udvalgets ændringsforslag.


[Start of Doc] [Previous] [Next]

Valgs prøvelse af medlemmer



Betænkning af PALACIO VALLELERSUNDI - A5-0084/1999. Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked.

(15/12) På vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har Ana PALACIO VALLELERSUNDI forelagt en betænkning om prøvelse af mandaterne efter det femte direkte valg til Europa-Parlamentet i juni 1999.

Det foreslås at erklære valget gyldigt for de medlemmer, hvis valg er meddelt af de kompetente nationale myndigheder, og som har afgivnet de fornødne erklæringer, bl.a. vedrørende deres øvrige hverv og økonomiske interesser. Dette skal ske med forbehold af de kompetente myndigheders eventuelle afgørelser i de medlemsstater, hvor der er gjort indsigelse mod valgresultatet.

Afstemning

(15/12) Parlamentet godkendte forslaget.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Ansvarsforsikring for motorkøretøjer



Indstilling ved andenbehandling af ROTHLEY - ***II - A5-0086/1999 - 14247/1/1999 - C5-0027/1999 - 1997/0264(COD). Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked.

(15/12) Efter forslag fra Parlamentet har Kommissionen fremsat forslag til direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer samt ændringer i de eksisterende direktiver fra 1973 og 1992.

Forslaget går i korte træk ud på, at der i EU indføres en ordning, således at en skadelidt ved et færdselsuheld kan henvende sig direkte til modpartens ansvarsforsikringsselskab og om nødvendigt indbringe kravet for en domstol.

Ethvert forsikringsselskab, der tegner forsikringer i EU, bliver forpligtet til i hver af de andre medlemsstater at udpege en repræsentant. Endelig skal der oprettes informationskontorer, som skal sikre, at en skadelidt altid kan finde frem til den repræsentant, som er ansvarlig for behandlingen af sagen.

Ved førstebehandlingen ønskede Parlamentet direktivets anvendelsesområde præciseret og udvidet i den forstand, at det også omfatter færdselsuheld, der sker uden for den medlemsstat, hvor skadelidte er bosat, uanset om uheldet er sket i en medlemsstat eller i et tredjeland. Parlamentet vurderede, at det forekommer både fornuftigt og muligt at lade et færdselsuheld sket i Schweiz, hvor en franskmand og tysker er involveret, være omfattet af direktivets bestemmelser.

Rådets fælles holdning bygger på et globalt kompromis mellem medlemsstaterne og tager hensyn til de fleste af Parlamentets ændringsforslag, som Kommissionen har indarbejdet i sit ændrede forslag. Rådet har dog ikke efterkommet Parlamentets ønske om at udvide direktivets anvendelsesområde til at omfatte færdselsuheld i tredjeland.

På baggrund heraf har Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender og Det Indre Marked med Willi ROTHLEY (PSE, D) som ordfører udarbejdet en betænkning, hvor der fremsættes en række ændringsforslag af hovedsageligt redaktionel karakter. Udvalget fastholder det oprindelige ændringsforslag om at lade direktivet finde anvendelse også for behandling af færdselsuheld i tredjeland mellem køretøjer, der er indregistreret og forsikret i EU.

Afstemning

(15/12) Parlamentet godkendte forslaget med udvalgets ændringsforslag.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Lastvognskørsel i Schweiz



Betænkning af APARICIO SÁNCHEZ - ***I - A5-0075/1999 - KOM(1999) 35 - C5-0054/1999 - 1999/0022(COD). Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme.

(15/12) Kommissionen har fremsat forslag til forordning om fordeling af tilladelser til lastvognskørsel i Schweiz. Baggrunden er, at EU og Schweiz har indgået en aftale, efter hvilken EU's transportvirksomheder i en overgangsperiode frem til år 2005 kan få en række tilladelser til kørsel på schweizisk territorium med lastvogne og lastvognskombinationer, hvis vægt ligger over 28 tons.

Kommissionen foreslår at fordele tilladelserne på de enkelte medlemsstater på grundlag af deres andel af den bilaterale trafik og transittrafikken. For at undgå stridigheder om fordelingen agter den under alle omstændigheder at tildele alle medlemsstater mindst 1.500 tilladelser om året. De resterende tilladelser foreslås efterfølgende fordelt på grundlag af behovene dels i den bilaterale trafik og dels i transittrafikken.

Der er således planlagt følgende foranstaltninger:

.     I 2000 transittilladelser til 250.000 lastvogne med en totalvægt på 40 tons mod en afgift på 180 CHF for alle typer lastvogne. Dansk kvote: 2.919 tilladelser.
.     I 2001 og 2002 transittilladelser til 300.000 lastvogne mod betaling af en afgift på 178-251 CHF, afhængigt af forureningsgraden. Dansk kvote: 3.231 tilladelser.
.     I 2003 og 2004 transittilladelser til 400.000 lastvogne mod betaling af en afgift på 210-300 CHF, afhængigt af forureningsgraden. Dansk kvote: 3.854 tilladelser.
.     Kravet om tilladelse for lastvogne op til en totalvægt på 40 tons bortfalder den 1. januar 2005. Afgiftsbetalingen udgør derefter 180 CHF pr. lastvogn.
.     I perioden 2000-2004 er antallet af tilladelser til ulastede kørsler fastsat til 220.000 (dansk kvote: 2.750). Afgiften stiger i perioden fra 40 CHF i 2000 til 80 CHF i 2004.

På baggrund heraf har Parlamentets Udvalg om Regionalpolitik, Transport og Turisme med Pedro APARICIO SÁNCHEZ (PSE, E) som ordfører udarbejdet en betænkning, hvori det anbefales at godkende Kommissionens forslag med enkelte ændringer af overvejende redaktionel karakter: PPE/DE-gruppen har desuden fremsat ændringsforslag nr. 7, hvori det foreslås at reducere grundkvoten til 500 tilladelser i stedet for 1.500 som foreslået af Kommissionen.

Debatten

I forbindelse med debatten fordømte Markus FERBER (PPE/DE, D) forslaget om en kvoteordning, idet han frygtede, at det vil give anledning til tuskhandel, ligesom tilfældet har været med mælkekvoter.

Hannes SWOBODA (PSE, A) meddelte, at hans gruppe støtter forslaget.

Kommissær Frits BOLKENSTEIN kunne acceptere de fleste af udvalgets ændringsforslag, bortset fra forslaget om at reducere grundkvoten til 500 tilladelser, der efter hans opfattelse vil favorisere Frankrig, Italien og Tyskland. Til gengæld er der forudset en ordning til fordeling af ikke-udnyttede tilladelser, så man undgår spild, understregede han.

Afstemning

(15/12) Parlamentet godkendte forslaget med udvalget ændringsforslag. PPE/DE-gruppens ændringsforslag om reduktion af grundkvoten til 500 tilladelser blev forkastet.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Den Internationale Fond for Irland



Forenklet procedure - * - KOM(1999) 549 - C5-0285/1999 - 1999/0221(CNS). Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme.

Afstemning

(17/12) Parlamentet godkendte forslaget

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Klimaændringer



Forslag til beslutning B5-0314/1999 af Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik.

(15/12) Redegørelser fra Rådet og Kommissionen vedrørende resultatet af den femte FN-konference om klimaændringer.

Rådet

Den fungerende rådsformand, den finske miljøminister Satu HASSI, udtrykte sin tilfredshed med forløbet af konferencen. Der er fastlagt en handlingsplan, som skal føre frem til, at der på den sjette FN-konference om klimaændringer i Haag i oktober 2000 kan træffes de nødvendige politiske beslutninger med henblik på ratificering af Kyoto-protokollen.

Rådsformanden understregede, at det finske formandskab har søgt at inddrage klimapolitikken i alle andre politikker, herunder landbrugspolitikken og transportpolitikken. Målet er at etablere en langsigtet strategi for klimapolitikken med henblik på at kunne implementere Kyoto-protokollen i år 2002.

I dette arbejde har man været i stadig dialog med relevante NGO'er, sagde rådsformanden. Der lægges også vægt på samarbejdet med udviklingslandene, idet opmærksomheden i særlig grad er henledt på de fattigste lande.

Man kan dog ikke komme uden om, at det er de industrialiserede lande, der må gøre den største indsats. For EU's vedkommende udgør Kommissionens forslag til fællesskabsprogram et meget vigtigt element i dette arbejde, sluttede Satu HASSI.

Kommissionen

Kommissær Margot WALLSTRÖM bekræftede, at det er hensigten at træffe de fornødne beslutninger i Haag i oktober næste år med henblik på, at Kyoto-protokollen kan træde i kraft i år 2002.

Hun mente, at et af de udestående problemer er spørgsmålet om, hvorledes Kyoto-mekanismerne skal virke i praksis. Det er et problem, der må løses i fællesskab, inkl. etablering af de nødvendige kontrolforanstaltninger, sagde hun.

Endvidere vurderede hun, at problemerne med atomkraft er så store, at det ikke er hensigtsmæssigt at satse på denne energikilde i udviklingslandene, der i højere grad bør basere sig på vedvarende energi.

Kommissionen fremlægger til marts et detaljeret handlingsprogram for indsatsen mod klimaændringer. Samtidigt bliver der udsendt en grønbog om klimaændringer. Et af de væsentligste punkter er spørgsmålet om, hvordan man kan skære ned på omkostningerne ved en reduktion af udledningen af drivhusgasser, sluttede kommissæren.

Debatten

Kampen for en bæredygtig udvikling er en nedbringelse af det alt for høje CO2-udslip, og jeg vil gerne indledningsvis understrege, at atomenergi ikke er en vedvarende energikilde, og at den derfor ikke bør medregnes under Kyotos fleksible mekanismer, som f.eks. mekanismen for bæredygtig udvikling, sagde Ulla SANDBÆK (JuniBevægelsen), der talte på vegne af Gruppen for Demokratiernes og Mangfoldighedens Europa. For at leve op til forpligtelserne i Kyoto-protokollen må EU i stedet være med til at fremme den vedvarende energi og lede efter miljømæssigt rigtige løsninger, således at det nuværende niveau for CO2- udslippet nedbringes, sagde hun.

Hun henviste i den forbindelse til en undersøgelse, som viser, at hele 12% af de samlede europæiske CO2- emissioner kan spares ved forbedret energieffektivitet i bygninger. Hertil kommer at man ved at isolere bygninger, udover at forbedre energieffektiviteten, vil kunne skabe op imod 300.000 permanente arbejdspladser i EU over en tiårig periode, sagde hun.

Hun undrede sig over, at ingen har nævnt dette faktum i de konkrete forslag til at opfylde Kyoto- forpligtelserne. Jeg vil derfor gerne spørge, om dette helt konkret indgår i Kommissionens overvejelser, sluttede Ulla SANDBÆK.

Afstemning

(15/12) Parlamentet vedtog et forslag til beslutning, hvori det udtrykker sin bekymring over en varslet temperaturstigning på 2° celcius frem til år 2010 og over, at en reduktion af udledningen af drivhusgasser på 35% i perioden 1990-2010 er påkrævet for at undgå yderligere temperaturstigninger og dermed følgende stigninger i vandstanden i verdenshavene.

Parlamentet udtrykker sin anerkendelse af EU's stats- og regeringschefers ønske om at implementere Kyoto- aftalen senest i år 2002, og understreger, at der et påtrængende behov for at afslutte arbejdet med at få ratificeret Kyoto-protokollen.

Det understreges, at atomenergi ikke er en vedvarende energikilde, og at den derfor ikke bør medregnes under Kyoto's fleksible mekanismer, som f.eks. mekanismen for bæredygtig udvikling.

Parlamentet understreger, at en mekanisme for bæredygtig udvikling i udviklingslandene ikke kan være en erstatning for interne foranstaltninger i industrilande, og at investeringer i effektivitetsforanstaltninger og alternativ energi må prioriteres.

Parlamentet vurderer således, at de industrialiserede lande skal gå forrest i arbejdet med at reducere udledningen af drivhusgasser og udtrykker sin beklagelse over, hvad der betegnes som den sendrægtige amerikanske holdning.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Lægemidler til sjældne sygdomme



Proceduren uden debat - Indstilling ved andenbehandling af GROSSETÊTE - ***II - A5-0080/1999 - 9616/1/1999 - C5-0182/1999 - 1998/0240(COD). Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik.

Afstemning

(15/12) Parlamentet godkendte forslaget.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Ozonnedbrydende stoffer



Indstilling ved andenbehandling af HULTHÉN - ***II - A5-0077/1999 - C5-0034/1999 - 1998/0228(COD). Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik.

(15/12) Kommissionen har fremsat forslag til ny forordning om stoffer, der nedbryder ozonlaget. Den skal erstatte forordningen fra 1994 og afspejler ifølge Kommissionen den hurtige forbedring i adgangen til alternativer til ozonlagsnedbrydende stoffer som for eksempel hydrochlorfluorcarboner (HCFC) og methylbromid (MBr). Der er i hele EU stærk politisk tilslutning til, at der sættes yderligere ind for at mindske produktion og anvendelse af ozonlagsnedbrydende stoffer, står der i begrundelsen for forslaget.

De vigtigste elementer i forslaget er følgende:

.     Yderligere foranstaltninger til begrænsning af HCFC, herunder fastfrysning af produktionen og en plan for afvikling af HCFC
.     Afvikling af fremstilling og forbrug af MBr med enkelte undtagelsesbestemmelser for jordbrugeres anvendelse i forbindelse med uventede skadedyrsangreb o.l.
.     Generelt forbud mod anvendelse af chlorfluorcarboner (CFC) og andre fuldt halogenerede stoffer
.     Kontrol med handelen

Ved førstebehandlingen vedtog Parlamentet en række ændringsforslag, ifølge hvilke forbuddene for de forskellige sektorer rykkes frem i forhold til Kommissionens tidsplan. Parlamentet ønskede også at sikre, at dispensationer kun gives, hvor der ikke findes egnede alternativer.

Rådet har i sin fælles holdning kun overtaget en del af Parlamentets ændringsforslag og lægger op til lempeligere udfasningsplaner for de forskellige sektorer. Parlamentets Udvalg om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har med Anneli HULTHÉN (PSE, S) udarbejdet en betænkning, hvori der foreslås en række ændringer til den fælles holdning.

Udvalget ønsker således at begrænse muligheden for anvendelser af MBr i nødstilfælde til maksimalt 60 dage og 20 tons. Der foreslås endvidere en snævrere tidsplan for produktionen af HCFC, idet slutdatoen for udfasningen fortsat er år 2025. For så vidt angår anvendelse af HCFC som opløsningsmiddel foreslår udvalget et forbud fra den 1. januar 2001 i stedet for den 1. januar 2002, som foreslået af Rådet.

Udvalget går ligeledes ind for at afvikle produktionen af alle skumtyper, bl.a. sprayskum og skumblokke af polyurethan, i 2003 i stedet for 2004. Endelig ønsker udvalget en overgangsperiode på fem år for så vidt angår indførsel og markedsføring af HCFC. Forbuddet mod udførsel bør efter udvalgets opfattelse træde i kraft senest tre år efter forordningens ikrafttrædelse.

Afstemning

(15/12) Parlamentet godkendte den fælles holdning med ganske få ændringer, idet det forkastede hovedparten af udvalgets ændringsforslag.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Genetisk modificerede fødevarer



Forslag til beslutning B5-0313/1999 af Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik.

(15/12) Kommissionen har foreslået en ændring til forordning 1139/98. Forslaget omhandler forurening af et produkt med DNA eller protein fra genetisk modificeret soja eller majs. Kommissionen foreslår obligatorisk afmærkning, såfremt produktet eller dele deraf indeholder mere end 1% af sådane stoffer.

Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har med Caroline JACKSON (PPE/DE, UK) på den baggrund udarbejdet et beslutningsforslag vedrørende genetisk modificerede fødevarer.

Udvalget er af den opfattelse, at forslag vedrørende genetisk modificerede fødevarer bør behandles under proceduren for den fælles beslutningstagning. Det påpeger, at der stadig ikke findes nogen lovgivning vedrørende genetisk modificeret dyrefoder, og at anvendelsen af soja og majs derfor fortsat for størstedelens vedkommende ikke er reguleret eller mærket. Udvalget understreger, at forbrugerne ønsker en omfattende og sammenhængende tilgang til spørgsmålet om afmærkning af genetisk modificerede fødevarer.

Udvalget anser den nuværende lovgivning på området for at være ufuldstændig, usamenhængende og uden visioner. Det anmoder om nye forslag vedrørende dyrefoder og navnlig vedrørende en afmærkning af fødevarer, der ikke indeholder genetisk modificerede stoffer. På den måde vil industrien få klare rammer at arbejde indenfor, og forbrugerne vil få frie valgmuligheder. Det anmoder om en tidsbegrænset revisionsklausul, således at maksimumsindholdet på 1% kan tages op til revision inden for 12 måneder. Endelig beder det om en forklaring på, hvorledes disse bestemmelser vil blive anvendt over for produkter, der importeres færdigpakket til EU.

Afstemning

(15/12) Parlamentet godkendte forslaget med enkelte ændringsforslag.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Oksekød og oksekødsprodukter



Betænkning af PAPAYANNAKIS - ***I - A5-0101/1999 - KOM(1999) 487 - C5-0241/1999 - 1999/0205(COD). Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik.

(16/12) Kommissionen har fremsat forslag til ændring af forordning om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter.

I forordningen blev der indført en frivillig ordning for mærkning af oksekød og oksekødsprodukter, og denne ordning bliver obligatorisk den 1. januar 2000.

Kommissionen foreslår nu at forlænge fristen for indførelse af en obligatorisk mærkningsordning frem til den 1. januar 2001 med den begrundelse, at medlemsstaterne ikke i tide har fremsendt de indberetninger, der udgør det nødvendige grundlag for fastsættelse af de almindelige regler for den obligatoriske ordning.

På baggrund heraf har Parlamentets Udvalg om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik med Mihail PAPAYANNAKIS (GUE/NGL, GR) som ordfører udarbejdet en betænkning, hvori Kommissionens argumentation for en udsættelse afvises. Det beklages i betænkningen, at sagen skal behandles som et hasteanliggende, fordi Kommissionen og visse medlemsstater har handlet på en kritisabel måde.

Udvalget foreslår derfor, at den frivillige mærkningsordning kun forlænges frem til den 1. september 2000, således at Kommissionen får lejlighed til at vedtage det nødvendige bestemmelsesgrundlag og for at sikre en hurtig indførelse af den obligatoriske mærkningsordning.

Debatten

Ordføreren, Mihail PAPAYANNAKIS (GUE/NGL, GR) angreb Kommissionen for at have et alternativt forslag med et andet retsgrundlag i baghånden. Dette forslag skal angiveligt være kendt af Rådet, men ikke af parlamentet.

Kommissær David BYRNE afviste at have vildledt Parlamentet og beskrev Rådets holdning som en politisk indstilling snarere end en beslutning, idet Rådet afventer Parlamentets afstemning før man træffer en endelig beslutning.

Heinz KINDERMANN (PSE, D) og Friedrich-Wilhelm Graefe zu BARINGDORF (Verts/ALE) mindede om, at Rådet i 1997, midt i BSE-krisen, afviste Parlamentets krav om tvungen afmærkning. De frygtede, at der vil komme en yderligere udsættelse om et år.

Niels BUSK (Venstre), der talte på vegne af Det Europæiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe, opfordrede til en hurtig afgørelse af hensyn til forbrugerne og producenterne, navnlig i lyset af den aktuelle konflikt mellem Storbritannien og Frankrig, der har gjort en afmærkning endnu mere betydningsfuld.

Kommissær David BYRNE kunne acceptere forslaget om at forlænge den frivillige mærkningsordning frem til den 1. september 2000, men han kunne ikke acceptere et forslag om at indføre tvungen angivelse af slagtestedet allerede fra den 1. januar 2000. Han påpegede, at medlemsstaterne ikke er indstillet på at acceptere en obligatorisk ordning på nuværende tidspunkt. Han understregede imidlertid, at det er hans hensigt energisk at forfølge dette mål.


Afstemning

(16/12) Parlamentet godkendte forslaget med udvalgets ændringsforslag.


[Start of Doc] [Previous] [Next]

Socrates-programmet



Betænkning af PACK - ***III - A5-0097/1999 - C5-0267/1999 - 1998/0195(COD). Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget.

(15/12) Kommissionen har fremsat forslag til anden fase af programmet for almen uddannelse, Socrates. Den foreslår, at Socrates skal omfatte skoleuddannelse (Comenius), videregående uddannelse (Erasmus), andre uddannelsesforløb (Grundtvig), sprogundervisning (Lingua), uddannelse og multimedier (Atlas), observation og innovation, fælles aktioner og ledsageforanstaltninger. Ved førstebehandlingen vedtog Parlamentet en række ændringsforslag, herunder at der skal gøres en indsats for ligebehandling af mænd og kvinder.

Parlamentet ændrede ved andenbehandlingen Rådets fælles holdning på en række punkter, hvoraf de væsentligste er et forslag om at forøge budgetrammen 1.550 mio. euro til 2.500 mio. euro samt et forslag om at udvikle et europæisk uddannelsesområde, hvor Rådet alene taler om et samarbejde inden for uddannelse og videreuddannelse.

Forligsproceduren har ført til en kompromisløsning, hvorefter finansieringsrammen fastsættes til 1.850 mio. euro, og man er enedes om begrebet "den europæiske dimension på uddannelsesområdet". På baggrund heraf anbefaler ordføreren, Doris PACK (PPE/DE, D) at godkende det fælles udkast.

Afstemning

(15/12) Parlamentet godkendte forslaget.


[Start of Doc] [Previous] [Next]

1995-konventionen om fødevarehjælp



Forenklet procedure - * - KOM(1999) 384 - C5-0258/1999 - 1999/0162(CNS). Udvalget om Udvikling og Samarbejde.

Afstemning

(15/12) Parlamentet godkendte forslaget.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Udvikling og samarbejde



Proceduren uden debat - Betænkning af MIRANDA - ***I - A5-0088/1999 - SEK(1999) 581 - C4- 0219/1999 - KOM(1994) 289 - C4-0090/1994 - 1994/0167(COD) - tidligere 1994/0167(SYN). Udvalget om Udvikling og Samarbejde.

Afstemning

(15/12) Parlamentet godkendte forslaget.


[Start of Doc] [Previous] [Next]

Udnævnelse af medlemmer til Revisionsretten



Betænkning af THEATO - * - A5-0090/1999 - C5-0231-0238/1999 - 1999/0820(CNS). Budgetkontroludvalget.

(16/12) Rådet har besluttet at høre Parlamentet om udnævnelsen af følgende kandidater til medlemmer af Revisionsretten:

.     Vítor Manuel da Silva CALDEIRA (P)
.     Giorgio CLEMENTE (I)
.     Juan Manuel FABRA VALLÉS (E)
.     Máire GEOGHEGAN-QUINN (IRL)
.     Jan. O. KARLSSON (S)
.     Jørgen MOHR (DK)
.     Robert REYNDERS (B)
.     Aunus SALMI (FIN)

Budgetkontroludvalget har med Diemut THEATO (PPE/DE, D) som ordfører udarbejdet en betænkning, hvori det foreslås at afgive en positiv udtalelse vedrørende udnævnelsen af de otte kandidater.

Afstemning

(16/12) Parlamentet godkendte forslaget.


[Start of Doc] [Previous] [Next]

Fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav



Betænkning af BUSK - * - A5-0092/1999 - KOM(1999) 345 - C5-0201/1999 - 1999/0138(CNS). Fiskeriudvalget.

(15/12) Kommissionen har fremsat forslag til forordning om kontrolforanstaltninger for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav (NEAFC).

NEAFC har til formål at sikre bevarelsen og en rationel forvaltning af fiskeressourcerne i det område, der er fastlagt i konventionen. NEAFC har i november 1998 vedtaget to henstillinger, den ene om oprettelse af en kontrol- og håndhævelsesordning, den anden om et program for kontrol med tredjepartsfartøjers fiskeri. Formålet er at sikre overholdelsen af de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der vedtages af NEAFC.

Kontrol- og håndhævelsesordningen indeholder bl.a. kontrolforanstaltninger, herunder gensidig ret til inspektion af fartøjer, samt en procedure for opfølgning af overtrædelser.

Programmet forudser ligeledes obligatorisk inspektion af tredjepartsfartøjer ved havneanløb, og et forbud mod ladning/omladning, hvis det konstateres, at fangsterne er taget i strid med NEAFC's bestemmelser.

Som aftalepart i NEAFC er EU forpligtet til at gennemføre de to henstillinger. Kommissionens forslag indeholder gennemførelsesbestemmelser for ordningen og programmet, idet medlemsstaterne får hovedansvaret for den praktiske gennemførelse. Af hensyn til fiskerikontrollen i NEAFC-området forudses der dog også et samarbejde mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem disse og Kommissionen.

På baggrund heraf har Parlamentets Fiskeriudvalg med Niels BUSK (Venstre) som ordfører udarbejdet en betænkning, hvori det foreslås at godkende forslaget. Samtidigt opfordres Kommissionen til at styrke EU's fiskeriinspektion..

Afstemning

(15/12) Parlamentet godkendte forslaget.


[Start of Doc] [Previous] [Next]

Spørgsmål til Kommissionen om statsstøtte til den tyske træindustri



Spørgsmål af Karin RIIS-JØRGENSEN (H-0693/1999).

(14/12) Karin RIIS-JØRGENSEN (Venstre) stillede spørgsmål vedrørende lovligheden af tysk statsstøtte til små og mellemstore virksomheder inden for træindustrien i det tidligere Østtyskland. Hun påpegede, at tyske savværker, der er højautomatiserede og særdeles effektive, tildeles en så massiv statsstøtte, at øvrige markedsaktører presses ud på grund af de ulige vilkår. Hun bad endvidere Kommissionen oplyse, om den anser de nuværende regler for statsstøtte til små og mellemstore virksomheder for at være tilstrækkelige, bl.a. en beskæftigelsesgrænse på 250 ansatte som reguleringsgrundlag.

Kommissær Mario MONTI svarede, at Kommissionen er meget opmærksom på den forvridning, der finder sted som følge af en koncentration af virksomheder inden for dette område.

Der er angiveligt tale om en massiv tysk statsstøtte, der ydes i henhold til EF-traktatens artikel 187, stk 3.d, til virksomheder i regioner, hvor levestandarden er under gennemsnittet, og hvor arbejdsløsheden er over gennemsnittet.

Kommissionen er i færd med at undersøge, om reglerne er overholdt i disse tilfælde. Man er af den opfattelse, at virksomheder med under 250 ansatte, der indgår i en sammenslutning af virksomheder, eller som kontrolleres af en større virksomhed, ikke kan falde ind under reglerne for tildeling af statsstøtte til små og mellemstore virksomheder.

Endvidere har Kommissionen i sin meddelelse om træsektoren fra oktober 1999 understreget, at det af hensyn til den generelle konkurrencedygtighed er nødvendigt med en loyal konkurrence mellem medlemsstaternes træindustrier, sluttede kommissæren.

Karin RIIS-JØRGENSEN takkede for et meget uddybende svar. Hun vil se frem til, at Kommissionen fortsætter undersøgelsen af den omfattende statsstøtte og undersøger, om betingelserne for statsstøtte til små og mellemstore virksomheder skal ændres. Hun håbede at blive løbende underrettet om denne sag, som er af betydning ikke bare for industrien i Danmark, men også for industrien i de øvrige lande, herunder den vestlige del af Tyskland.

Kommissær MONTI bekræftede, at man fra Kommissionens side vil fortsætte sine undersøgelser for at fastslå, hvorvidt bestemmelserne for tildeling af statsstøtte er overholdt.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Hastedebat



Indonesien

Fælles beslutningsforslag B5-0339/1999/RC1 af PPE/DE, PSE, ELDR, Verts/ALE og GUE/NGL.

(16/12) Parlamentet vedtog et beslutningsforslag, hvori det henviser til, at indonesiske styrker fortsat krænker menneskerettighederne og undertrykker befolkningen i forskellige provinser.

Parlamentet foreslår derfor Rådet at forlænge våbenembargoen og suspenderingen af det bilaterale militære samarbejde mellem Indonesien og EU-medlemsstaterne samt at opretholde forbuddet mod salg osv. af bestemte former for udstyr, som kan anvendes til intern undertrykkelse.

Sierra Leone

Fælles beslutningsforslag B5-0333/1999/RC1 af PPE/DE, PSE, ELDR, Verts/ALE og GUE/NGL.

(16/12) Parlamentet vedtog et beslutningsforslag, hvori det henviser til, at Lomé-fredsaftalen af 7. juli 1999 giver de hidtil bedste chancer for en fredelig løsning efter otte års borgerkrig i Sierra Leone. Det beklager forsinkelserne i gennemførelsen af fredsprocessen og opfordrer alle parter til at genoptage forhandlingerne med henblik på at finde frem til en hurtig løsning på de udestående problemer.

Parlamentet opfordrer oprørslederne til at overholde deres forpligtelser i henhold til fredsaftalen ved at opfordre deres styrker til at standse alle angreb på civile, til at aflevere deres våben og til at løslade alle tilfangetagne civilpersoner.

Parlamentet opfordrer EU til at overveje, hvordan man kan yde direkte økonomisk og anden støtte til programmet for afvæbning, demobilisering og reintegrering og til humanitær bistand til Sierra Leone.

Endelig opfordres FN's Sikkerhedsråd til at fremskynde indsættelsen af en fredsbevarende styrke og til at deltage i overvågningen af våbenhvilen og afvæbningen af de tidligere oprørsstyrker.

Menneskerettigheder

Dødsstraf

Fælles beslutningsforslag B5-0335/1999/RC1 af PPE/DE, PSE, ELDR, Verts/ALE og GUE/NGL.

(16/12) Parlamentet vedtog et beslutningsforslag, hvori det på baggrund af dødsdommen over to europæiske borgere i henholdsvis Yemen og Virginia, USA, anmoder Rådet om at søge at forhindre henrettelsen af disse to personer.

Parlamentet opfordrer de lande, som fortsat eksekverer dødsstraffen, til at tage de nødvendige skridt til en endelig afskaffelse heraf, og det henstiller til Rådet om at undersøge muligheden for at inkorporere afskaffelse af dødsstraffen i menneskerettigheds-klausulen i aftaler med tredjelande.

Kvinders stemmeret i Kuwait

Fælles beslutningsforslag B5-0342/1999/RC1 af PPE/DE, PSE, ELDR, Verts/ALE og GUE/NGL.

(16/12) Parlamentet vedtog et beslutningsforslag, hvori det henviser til, at Kuwaits Nationalforsamling den 23. november 1999 har forkastet et dekret, hvis formål var at give kvinder valgret og gøre dem valgbare fra 2003.

Parlamentet henviser til Kuwaits forfatning, hvori det hedder, at "alle borgere er lige for loven uanset køn, religion, race eller etnisk baggrund", og opfordrer Kuwaits nationalforsamling til at vedtage et lovforslag, som giver kvinderne alle politiske rettigheder, herunder valgret og valgbarhed.

Kvinders situation i Afghanistan

Fælles beslutningsforslag B5-0343/1999/RC1 af PPE/DE, PSE, ELDR, Verts/ALE og GUE/NGL.

(16/12) Parlamentet vedtog et beslutningsforslag, hvori det henviser til, at Taliban-regeringen i Kabul har indført en ordning, som indebærer en vedvarende og omfattende undertrykkelse af kvinder i Afghanistan. Det understreger, at denne kønsdiskriminering er i modstrid både med det islamiske samfunds principper og med Verdenserklæringen om Menneskerettigheder.

Parlamentet anmoder FN om at gribe mere aktivt ind ved og iværksætte foranstaltninger til fordel for afghanske kvinder. EU's medlemsstater opfordres til ikke at anerkende Taliban-regimet, før det overholder menneskerettighederne og sætter en stopper for diskrimineringen af kvinder. Endelig opfordres de stater, der har anerkendt Taliban-regimet, til at trække enhver form for støtte tilbage.

Politiske fangers vilkår i Djibouti

Fælles beslutningsforslag B5-0348/1999/RC1 af PPE/DE, PSE, ELDR, Verts/ALE og GUE/NGL.

(16/12) Parlamentet vedtog et beslutningsforslag, hvori det henviser til, at de politiske fanger i Djibouti gentagne gange har gennemført sultestrejker for at protestere mod fængselsforholdene og for at få adgang til lægebehandling og blive løsladt, medmindre de får ret til en retfærdig rettergang.

Parlamentet gentager sin fordømmelse af krænkelserne af menneskerettighederne i Djibouti og opfordrer Djiboutis myndigheder til at respektere fangernes rettigheder, herunder retten til lægebehandling.

Endelig opfordres Djiboutis myndigheder til standse forfølgelsen af politiske modstandere og til at garantere udtryksfriheden og den demokratiske pluralisme.

Fængslingen af formanden for Nicaraguas revisionsret

Forslag til beslutning B5-0375/1999 af PPE/DE.

(16/12) Parlamentet vedtog et beslutningsforslag, hvori det fastholder, at revisionsretten opfylder en vigtig opgave i Nicaragua, og at regeringen derfor bør samarbejde med denne institution og fuldt ud respektere dens uafhængighed i henhold til loven.

Parlamentet opfordrer de kompetente EU-organer til at sikre, at de midler, som EU har afsat til samarbejde med Nicaragua, er blevet anvendt korrekt, og til at aflægge rapport til Parlamentet.

Den Internationale Straffedomstol

Fælles beslutningsforslag B5-0337/1999/RC1 af PPE/DE, PSE, ELDR, Verts/ALE, GUE/NGL og TDI .

(16/12) Parlamentet vedtog et beslutningsforslag, hvori det henviser til, at der med Den Faste Internationale Kriminaldomstol for første gang er oprettet en domstol med international jurisdiktion med det formål at dømme personer, som er ansvarlige for krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.

Parlamentet opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at gøre en stor indsats for at overtale de lande, som endnu ikke har ratificeret vedtægten for domstolen, til at gøre det så hurtigt som muligt. Endvidere opfordres Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til gennem frivillige bidrag at medvirke til at sikre det finansielle grundlag for at domstolen rent faktisk kan komme i gang med arbejdet senest med udgangen af år 2000.

Oversvømmelserne i Sydfrankrig

Fælles beslutningsforslag B5-0334/1999/RC1 af PPE/DE, PSE, Verts/ALE og GUE/NGL.

(16/12) Parlamentet vedtog et beslutningsforslag, hvori det opfordrer Kommissionen til at træffe ekstraordinære støtteforanstaltninger for at hjælpe ofrene for oversvømmelserne i Sydfrankrig inden for rammerne af strukturfondene, og navnlig gennem anvendelse af ikke-forpligtede restbeløb fra programperioden 1994-1999.

Parlamentet mener, at det nye regionaludviklings-program for 2000-2005 skal indeholde et vigtigt element i form af forebyggelse af naturkatastrofer. Det opfordrer Kommissionen til at tage særligt hensyn til de berørte områder i forbindelse med fastlæggelsen af regioner, der kan modtage støtte fra strukturfondene i den kommende programperiode.

Orkankatastrofen i Danmark, Tyskland og Det Forenede Kongerige

Forslag til beslutning B5-0376/1999 af PPE/DE.

(16/12) Parlamentet vedtog et beslutningsforslag, der var fremsat af bl.a. Christian ROVSING ((Det Konsevative Folkeparti) på vegne af PPE/DE-gruppen.

Parlamentet udtrykker sin dybe medfølelse med ofrenes familier og dem, der er berørt af orkanen. Det opfordrer de danske elektricitetsleverandører til at sikre, at strømforsyningen gøres mindre sårbar over for lignende naturkatastrofer i fremtiden.

Parlamentet opfordrer Kommissionen til så vidt muligt at støtte de berørte regioner med at finansiere de nødvendige foranstaltninger til retablering af skove og afhjælpning af skaderne på ejendom, særligt gennem målrettet anvendelse af eksisterende bistand.

Oversvømmelser i Vietnam

Forslag til beslutning B5-0336/1999 af Verts/ALE.

(16/12) Parlamentet vedtog et beslutningsforslag, hvori man henviser til, at hundredtusinder af mennesker i Vietnam er truet af fødevaremangel i de næste ni måneder på grund af oversvømmelserne.

Parlamentet udtrykker sin medfølelse med familierne til dem, der omkom under de seneste oversvømmelser og opfordrer det internationale samfund til at komme Vietnams landmænd til hjælp.

Parlamentet glæder sig over ECHO's tilsagn om straks at yde 700.000 euro i humanitær bistand til hjælp for Vietnams befolkning, idet det samtidigt opfordrer Kommissionen til at overveje yderligere langsigtet bistand for at forbedre situationen.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Bilag I: EU-budgettet for regnskabsåret 2000




EU-BUDGETTET FOR REGNSKABSÅRET 2000

(i mio. euro)

KOMMISSIONENS FORSLAG TIL 2000- BUDGETTET RÅDETS FØRSTEBEHANDLING AF 2000-BUDGETTET EUROPA- PARLAMENTETS FØRSTEBEHANDLING AF 2000-BUDGETTET RÅDETS ANDENBEHANDLING AF 2000-BUDGETTET EUROPA- PARLAMENTETS ANDENBEHANDLING AF 2000-BUDGETTET
Forpligtelser Betalinger Forpligtelser Betalinger Forpligtelser Betalinger Forpligtelser Betalinger Forpligtelser Betalinger
1.    LANDBRUGSPOLITIK 40 901 40 901 40 526 40 526 41 497 41 497 40 526 40 526 40 994 40 994
2.    STRUKTURFORANSTALTNINGER 32 678 32 000 32 678 30 977 32 678 32 999 32 678 30 977 32 678 31 802
    Strukturfonde 30 019 29 200 30 019 28 177 30 019 30 199 30 019 28 177 30 019 29 002
    Samhørighedsfonden 2 659 2 800 2 659 2 800 2 659 2 800 2 659 2 800 2 659 2 800
    Andre foranstaltninger
3.    INTERNE POLITIKKER 5 937 5 626 5 808 5 410 6 027 5 684 5 933 5 610 6 027 5 674
    Forskning 3 630 3 600 3 630 3 475 3 630 3 610 3 630 3 600 3 630 3 600
    Transeuropæiske net 656 522 656 522 688 536 688 536 688 536
    Andet 1 651 1 504 1 522 1 413 1 709 1 538 1 615 1 474 1 709 1 538
4.    EKSTERNE FORANSTALTNINGER 4 479 3 368 4 611 3 437 4 587 3 410 4 606 3 511 4 806 3 613
5.    ADMINISTRATIVE UDGIFTER 4 716 4 716 4 664 4 664 4 700 4 700 4 704 4 704 4 704 4 704
6.    RESERVER 906 906 906 906 906 906 906 906 906 906
7.    FØRTILTRÆDELSESSTØTTE 3 167 2 146 3 167 2 025 3 167 2 091 3 167 1 696 3 167 1 696
I ALT 92 784 89 663 92 361 87 945 93 562 91 288 92 520 87 930 93 281 89 388
    OBLIGATORISKE UDGIFTER 39 015 39 102 38 757 38 837
    IKKE-OBLIGATORISKE UDGIFTER 53 769 50 561 53 604 49 108

EPIINFO

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Bilag II: Foreløbigt forslag til dagsorden, Strasbourg 17.1.-21.1.2000


Foreløbigt forslag til dagsorden


Strasbourg

Mandag den 17. januar - fredag den 21. januar 2000


Mandag den 17. januar 2000

    Arbejdsplan
    Betænkning KOCH - Sikkerhedskonsulenter i forbindelse med transport af farligt gods
    Betænkning KOCH - Transport af farligt gods (ADR-aftalen)
    Betænkning SCHROEDTER - Strukturfondene og samhørighedsfonden 2000-2006
    Betænkning BEREND - Regioner i EU (6. periodiske rapport)

Tirsdag den 18. januar 2000

    Betænkning VON WOGAU - Modernisering af gennemførelsesreglerne for art. 85 og art. 86 i EF- traktaten
    Betænkning RAPKAY - Konkurrencepolitikken 1998
    Betænkning JONCKHEER - Statsstøtte til fremstilling af produkter
    Betænkning LANGEN - Statsstøtte til metalindustrien
    Betænkning THEATO - Strafferetlig beskyttelse af EU's økonomiske interesser
    Betænkning van der LAAN - Decharge for EU-budgettet for 1997
    Betænkning van HULTEN - Den anden rapport fra Den Uafhængige Ekspertgruppe
    Redegørelse fra Kommissionen
    Spørgetid til Kommissionen
    
Onsdag den 19. januar 2000

    Redegørelse fra det portugisiske formandskab
    Præsentation af Kommissionens program
    Betænkning TERRON I CUSI - Området for frihed, sikkerhed og retfærdighed
    Afstemninger
    Spørgetid til Rådet    

Torsdag den 20. januar 2000

    Betænkning TURMES - Energieffektivitet - lavenergibelysning
    Betænkning PALACIO VALLELERSUNDI - Det indre marked og forbrugerbeskyttelse
    Hastesager

Fredag den 21. januar 2000

    Betænkning CUNHA - Flerårige programmer på fiskeriområdet
    Betænkning MIGUELEZ RAMON - Styrkelse af dialogen med fiskeindustrien og de berørte miljøer

[Start of Doc] [Previous] [Next]

Medlemmer af Europa-Parlamentet



B DK D GR E F IRL I L NL A P FIN S UK I alt
PPE/DE 6 1 53 9 28 21 5 34 2 9 7 9 5 7 37 233
PSE 5 3 33 9 24 22 1 17 2 6 7 12 3 6 30 180
ELDR 5 6 - - 3 - 1 8 1 8 - - 5 4 10 51
Verts/ALE 7 - 7 - 4 9 2 2 1 4 2 - 2 2 6 48
GUE/NGL - 1 6 7 4 11 - 6 - 1 - 2 1 3 - 42
UEN - 1 - - - 12 6 9 - - - 2 - - - 30
TDI 2 - - - - 5 - 11 - - - - - - - 18
EDD - 4 - - - 6 - - - 3 - - - - 3 16
NI - - - - 1 1 - - - - 5 - - - 1 8
I alt 25 16 99 25 64 87 15 87 6 31 21 25 16 22 87 626


Nationalitet

B    Belgien     I    Italien     FIN    Finland     D    Tyskland     L    Luxembourg     GR    Grækenland
F    Frankrig     NL    Holland     IRL    Irland     P    Portugal     E    Spanien     S    Sverige
DK    Danmark     A    Østrig     UK    Storbritannien og Nordirland

Partigrupper

PPE/DE    Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Den Kristelig-Demokratiske Gruppe) og De Europæiske Demokrater (Det Konservative Folkeparti)
PSE    De Europæiske Socialdemokraters Gruppe (Socialdemokratiet)
ELDR    Det Europæiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe (Venstre og Det Radikale Venstre)
Verts/ALE    Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance
GUE/NGL    Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe - Nordisk Grønne Venstre (Socialistisk Folkeparti)
UEN    Gruppen Union for Nationernes Europa (Dansk Folkeparti)
TDI    Den Tekniske Gruppe for Uafhængige Medlemmer
EDD    Gruppen for Demokratiernes og Mangfoldighedens Europa (JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU)
NI    Løsgængere

 
  Juridisk meddelelse