Europarl > Virksomhed > Plenarmøder > Tekster vedtaget af Parlamentet
A4-0005/1999
Europa-Parlamentet,
- der henviser til forslag til beslutning af Rehn om strategier for udnyttelse af militære ressourcer til miljøformål (B4-0551/95),
- der henviser til FN's undersøgelse "Charting potential uses of resources allocated to military activities for civilian endeavours to protect the environment" (UN A46/364 af 17. september 1991),
- der henviser til sin beslutning af 29. juni 1995 om personelminer: en dødbringende hindring for udvikling(1),
- der henviser til sine tidligere beslutninger om ikke-spredning og prøvesprængninger af kernevåben og Canberra-Komitéens rapport om afskaffelse af kernevåben fra august 1996,
- der henviser til Den Internationale Domstols enstemmige beslutning om kernevåbenstaternes forpligtelse til at forhandle sig frem til et forbud mod kernevåben (Advisory Opinion nº 96/22 af 8. juli 1996),
- der henviser til sin udtalelse af 19. april 1996 om forslag til Rådets afgørelse om indførelse af et EF-handlingsprogram for civilbeskyttelse (KOM(95)0155 - C4-0221/95 - 95/0098(CNS))(2),
- der henviser til sine tidligere beslutninger om kemiske våben.
- der henviser til resultaterne af FN's konferencer i Kyoto 1997 og Rio de Janeiro 1992,
- der henviser til høringen om HAARP og ikke-dødbringende våben, som Underudvalget om Sikkerhed og Nedrustning afholdt i Bruxelles den 5. februar 1998,
- der henviser til forretningsordenens artikel 148,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarsanliggender og til udtalelsen fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse (A4-0005/1999),
A. der konstaterer, at den kolde krigs afslutning har medført dybtgående ændringer i den sikkerhedspolitiske situation i verden, og at den militære afspænding har resulteret i en omfattende nedrustning inden for de militære sektorer i almindelighed og på kernevåbenområdet i særdeleshed, hvorved forsvarsbudgetterne er blevet beskåret betydeligt,
B. der henviser til, at der trods denne fuldstændige ændring af den geostrategiske situation siden afslutningen af den kolde krig ikke er sket nogen nævneværdig mindskelse af risikoen for katastrofal beskadigelse af det globale miljøs integritet og bæredygtighed, især den biologiske mangfoldighed, enten som følge af tilfældig eller uautoriseret affyring af kernevåben eller autoriseret brug af kernevåben baseret på en formodet, men ubegrundet trussel om et forestående angreb,
C. der henviser til, at risikoen kunne mindskes ganske betydeligt inden for kort tid, hvis alle kernevåbenstater hurtigt gennemfører de seks trin indeholdt i Canberra-Komitéens rapport, især ophævelse af den øverste beredskabsstatus for alle kernevåben og gradvis overførsel af alle våben til en strategisk reserve,
D. der henviser til, at artikel 6 i traktaten om ikke-spredning af kernevåben fra 1968 (NPT) forpligter alle de kontraherende parter til at føre forhandlinger i god tro om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning, og at de principper og målsætninger, der blev vedtaget på NPT-konferencen i 1995 på ny bekræftede, at traktatens endelige mål bestod i fuldstændig afskaffelse af kernevåben,
E. der henviser til, at trusler mod miljøet, flygtningestrømme, etniske modsætninger, terrorisme og international kriminalitet udgør nye alvorlige trusler mod sikkerheden, og at evnen til at håndtere forskellige former for konflikter får øget betydning i takt med, at sikkerhedssituationen ændrer sig,
F. der konstaterer, at jordens ressourcer bruges, som om de var uudtømmelige, hvilket har ført til, at der oftere og oftere sker natur- og miljøkatastrofer, og som påpeger, at sådanne lokale og regionale økologiske problemer kan få betydelige konsekvenser i de internationale forbindelser, og som endelig beklager, at dette ikke afspejler sig tydeligere i landenes udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik,
G. der henviser til, at konflikter i hele verden overvejende snarere er interne end mellemstatslige anliggender, og at de, når de opstår staterne imellem, i stigende grad drejer sig om adgang til eller rådighed over basale livsvigtige ressourcer, især vand, fødevarer og brændstof,
H. der konstaterer, at adgang til og rådighed over sådanne livsvigtige naturressourcer er uløseligt forbundet med miljøødelæggelse og forurening, både hvad angår årsag og virkning, og at det følgelig er logisk, at forebyggelse af konflikter i øget omfang bør fokusere på disse spørgsmål,
I. der henviser til, at alle disse faktorer, som først og fremmest berører de fattigste og mest sårbare befolkninger i verden, vedvarende øger antallet af såkaldte "miljøflygtninge", hvilket medfører direkte pres på EU's indvandrings- og retspolitik, på udviklingsbistanden og på udgifterne til humanitær bistand samt indirekte øger sikkerhedsproblemerne for EU i form af regional ustabilitet i andre dele af verden,
J. der henviser til, at antallet af "miljøflygtninge" ifølge detaljeret international forskning, indsamlet og offentliggjort af klimainstituttet i Washington, nu overstiger antallet af "traditionelle flygtninge" (25 millioner sammenlignet med 22 millioner), at dette tal forventes fordoblet inden år 2010 og i værste fald kan stige betydeligt mere,
K. der henviser til, at dette, skønt behandlingen af globale spørgsmål siden afslutningen på den kolde krig i vidt omfang er taget ud af den tidligere dominerende ideologiske kontekst og nu i meget mindre grad bestemmes af militære balancespørgsmål, endnu ikke afspejles i FN's system for global styring, som i højere grad bør lægge vægt på sammenhæng og effektivitet inden for såvel militære som ikke-militære komponenter i sikkerhedspolitikken,
L. der imidlertid henviser til, at prioritering af den stigende andel af FN's arbejde om globale politiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål i det væsentlige er ikke-militære og især har relation til forholdet mellem handel, bistand, miljø og bæredygtig udvikling,
M. der konstaterer, at der er et presserende behov for at mobilisere tilstrækkelige ressourcer til at møde den miljømæssige udfordring, og som bemærker, at de disponible ressourcer til miljøbeskyttelse er meget begrænsede, hvilket kræver nytænkning i anvendelsen af eksisterende ressourcer,
N. der henviser til, at militæret i takt med, at de militære ressourcer er blevet frigjort, har fået en enestående mulighed for og en omfattende kapacitet til at supplere de civile bestræbelser på at løse de voksende miljøproblemer,
O. der henviser til, at militærrelaterede ressourcer ifølge deres natur er nationale aktiver, mens miljøudfordringen er global, og at der derfor er et stort behov for at finde muligheder for et internationalt samarbejde, når det gælder om at overføre og anvende militære ressourcer til miljøbeskyttelse,
P. der henviser til, at udgifterne til miljøbeskyttelse på kort sigt må vejes op mod udgifterne på lang sigt ved forsømmelser på dette område, og at der er et voksende behov for en cost-benefit-analyse af forskellige miljøstrategier,
Q. der konstaterer, at det fælles mål: udbedring af de skader, der er sket på jordens økosystem, ikke kan nås isoleret fra spørgsmålet om en retfærdig udnyttelse af de globale ressourcer, og at det er nødvendigt at lette det internationale tekniske samarbejde og støtte overførslen af egnet militærrelateret teknologi,
R. der henviser til, at der trods de eksisterende konventioner foregår militær forskning i anvendelse af miljømanipulation som et våben, således som det eksempelvis fremgår af HAARP-projektet i Alaska,
S. der henviser til, at den generelle foruroligelse over det økologiske forfald og miljøkriserne kræver prioriteringer i den nationale beslutningstagning, og at landene må reagere i fællesskab i tilfælde af miljøkatastrofer,
1. opfordrer Kommissionen til, jf. Amsterdam-traktaten, at forelægge Rådet og Parlamentet en fælles strategi, som sammenstiller FUSP-aspekterne i EU's politik med dens handel, støtte, udvikling og internationale miljøpolitikker mellem år 2000 og 2010 med henblik på at behandle følgende individuelle spørgsmål og forholdet mellem dem:
a) landbrugs- og fødevareproduktion og miljøødelæggelse;
b) vandmangel og grænseoverskridende vandforsyning;
c) skovrydning og gendannelse af kulstofdræn;
d) arbejdsløshed, underbeskæftigelse og absolut fattigdom;
e) bæredygtig udvikling og klimaændring;
f) skovrydning, ørkendannelse og befolkningstilvækst;
g) forbindelsen mellem ovennævnte faktorer og den globale opvarmning og de stadig mere ekstreme vejrforholds konsekvenser for mennesker og miljø;
2. konstaterer, at forebyggende miljøforanstaltninger er et vigtigt sikkerhedspolitisk instrument; opfordrer derfor medlemsstaterne til at opstille miljø-og sundhedsmæssige mål i deres langsigtede forsvars- og sikkerhedspolitiske vurderinger, militære forskning og handlingsplaner;
3. erkender, at de væbnede styrker spiller en vigtig rolle i et demokratisk samfund og varetager det nationale forsvar, samt at fredsskabende og fredsbevarende initiativer kan yde et vigtigt bidrag til forebyggelse af miljøskader;
4. henviser til, at atmosfæriske og underjordiske atomprøvesprængninger som følge af radioaktiv stråling og radioaktivt nedfald har medført spredning af store mængder radioaktivt cæsium 137, strontium 90 og andre kræftfremkaldende isotoper over hele jorden og har forårsaget store miljø- og sundhedsskader i prøveområderne;
5. opfordrer i betragtning af, at mange dele af verden er truet af den ukontrollerede, usikre og uprofessionelle oplægning og dumpning af atomubåde og overfladefartøjer med deres radioaktive brændstof og lækkende kernereaktorer, Kommissionen og Rådet til at tage initiativ til aktioner, på grund af den store risiko for, at store områder som følge heraf snart vil begynde at blive forurenet på grund af stråling;
6. forlanger ligeledes, at der findes en tilfredsstillende løsning på problemet med de kemiske og konventionelle våben, der blev dumpet efter de to verdenskrige mange steder i havene rundt om Europa, fordi dumpning var en "nem" måde at slippe af med disse lagre på, og påpeger, at ingen endnu ved, hvad de økologiske følger på lang sigt kan blive, især for fiskeressourcer og badevandet;
7. opfordrer Kommissionen og Rådet til at bidrage til at finde en løsning på det problem, at der som følge af vedvarende krige i hele regioner af Afrika er sket ødelæggelser af menneskelige strukturer og landbrugsstrukturer, og at landområderne nu er udsat for miljømæssige katastrofer, især som følge af skovrydning og erosion, der fører til ørkendannelse;
8. opfordrer derfor militæret til at indstille alle aktiviteter, som medvirker til at beskadige miljøet og sundheden, og træffe alle nødvendige foranstaltninger til at rense og dekontaminere de forurenede områder;
Anvendelse af militære ressourcer til miljøformål
9. mener, at de ressourcer, der er disponible til at genoprette og redde ødelagt miljø, ikke er tilstrækkelige til at møde den globale miljøudfordring, og henstiller derfor til medlemsstaterne at arbejde for anvendelse af militærrelaterede ressourcer til miljøbeskyttelse ved at
a) overveje, hvilke militærrelaterede ressourcer de midlertidigt, på lang sigt eller på "stand-by"-basis kan stille til FN's rådighed som instrument for et internationalt samarbejde i tilfælde af miljøkatastrofer og -kriser,
b) udarbejde internationale og europæiske beskyttelsesprogrammer, hvormed der gøres brug af personale, udrustning og faciliteter fra den militære sektor, som stilles til rådighed inden for rammerne af partnerskaber for fred og sættes ind i nødsituationer på miljøområdet,
c) integrere målsætninger om miljøbevarende og bæredygtig udvikling i deres sikkerhedskoncepter,
d) sikre, at de væbnede styrker overholder eksisterende miljøbestemmelser, og at virkningerne af tidligere militære miljøødelæggelser afhjælpes,
e) indføre miljøhensyn i deres militære forsknings- og udviklingsprogrammer;
10. opfordrer i betragtning af de begrænsede erfaringer på området Kommissionen til
a) at skabe mulighed for udveksling af aktuelle nationale erfaringer med anvendelse af militærrelaterede ressourcer på miljøområdet og
b) i FN-regi at lette den globale spredning af miljødata, herunder data, som er indsamlet ved hjælp af militære satellitter og andre platforme for informationsindsamling;
11. opfordrer medlemsstaterne til at lade det civile samfunds miljølovgivning omfatte alle militære aktiviteter samt at påtage sig det økonomiske ansvar for undersøgelse og genoprettelse af områder, der er skadet af tidligere militær virksomhed, således at disse områder atter kan anvendes civilt; dette er særlig vigtigt på grund af den omfattende dumpning af kemisk og konventionel ammunition langs EU's kyster;
12. opfordrer samtlige medlemsstater til at formulere miljø- og sundhedsmæssige mål og udforme handlingsplaner for forbedring af miljø-og sundhedsarbejdet inden for de respektive landes forsvar;
13. opfordrer medlemsstaternes regeringer til gradvist at forbedre miljøbeskyttelsen inden for forsvaret gennem uddannelse, teknisk udvikling og gennem en grundlæggende undervisning af alt militært personale og alle værnepligtige i miljøspørgsmål;
14. mener, at miljøstrategierne bør omfatte overvågning af jordens miljø, vurdering af indsamlede data, samordning af det videnskabelige arbejde og informationsspredning med udveksling af relevante data fra nationale observations- og overvågningssystemer, således at man får et kontinuerligt og samlet billede af miljøsituationen;
15. konstaterer, at drastiske nedskæringer i forsvarsudgifter kan føre til betydelige negative konsekvenser for nogle regioner, og opfordrer medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne på at omstille den militære produktion og teknologi til civile produkter og civile formål gennem både nationale programmer og gennem fællesskabsinitiativer som Konver-programmet.
16. understreger vigtigheden af, at det præventive miljøarbejde styrkes, således at miljø- og naturkatastrofer kan bekæmpes;
17. opfordrer Rådet til i højere grad at arbejde for, at USA, Rusland, Indien og Kina ufortøvet undertegner Ottawa-konventionen fra 1997 om forbud mod personelminer.
18. mener, at EU i øget udstrækning bør bistå ofre for minesprængninger og støtte udviklingen af minerydningsteknikker, og at udviklingen af minerydningsmetoder bør fremskyndes;
19. opfordrer medlemsstaterne til at udvikle en i miljømæssig henseende uskadelig teknologi til destruktion af våben;
20. noterer sig, at en af de potentielt alvorligste miljøtrusler tæt på EU er den manglende kontrol med affald fra fremstilling af atomvåben og lagrene af biologiske og kemiske kampmidler samt mangel på sanering efter militære aktiviteter; understreger betydningen af, at medlemsstaterne arbejder for et øget internationalt samarbejde - f.eks. inden for rammerne af De Forenede Nationer og Partnerskab for Fred - med sigte på at destruere disse våben så miljøvenligt som muligt;
21. mener, at alle yderligere forhandlinger om reduktion og endelig afskaffelse af kernevåben bør baseres på princippet om tilsagn om gensidige og afbalancerede nedskæringer;
22. mener på baggrund af de særlig alvorlige omstændigheder i landene i det tidligere Sovjetunionen, at truslen mod det globale og lokale miljø på grund af forværringen af de forhold, hvorunder nukleare våben og materialer, som fortsat findes i disse lande, opbevares, gør det endnu mere presserende at sikre, at der indgås en aftale om at videreføre den igangværende destruktion af atomvåbnene,
De retlige aspekter af militære aktiviteter
23. opfordrer EU til at arbejde for, at også de nye teknologier for såkaldte ikke-dødbringende våben og udviklingen af nye våbenstrategier bliver omfattet og reguleret af internationale konventioner;
24. mener, at HAARP (High Frequency Active Auroral Research Project) på grund af dets omfattende indvirkninger på miljøet er et globalt anliggende, og kræver, at de retlige, økologiske og etiske virkninger undersøges af internationale uafhængige organer, inden der gennemføres yderligere forskning og testning; beklager, at den amerikanske regering gentagne gange har afvist at sende repræsentanter, der kunne udtale sig, til den offentlige høring eller senere møder i dets kompetente udvalg om de farer for miljøet og folkesundheden, der er forbundet med forskningsprojektet vedrørende højfrekvent stråling (HAARP), som for øjeblikket gennemføres i Alaska;
25. anmoder STOA-Panelet om at indvilge i at undersøge det videnskabelige og tekniske materiale fra alle eksisterende videnskabelige undersøgelser af HAARP for nøjagtigt at kunne vurdere arten og graden af den risiko, HAARP indebærer både for det lokale og globale miljø og for folkesundheden generelt;
26. opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvorvidt der er miljø- og sundhedsmæssige virkninger af HAARP-programmet for det arktiske Europa, og at aflægge beretning til Parlamentet om undersøgelsesresultaterne;
27. opfordrer til indgåelse af en international konvention om et globalt forbud mod udvikling og placering af våben, som på nogen måde kan muliggøre manipulation af mennesker;
28. opfordrer Kommissionen og Rådet til at arbejde for, at der indgås internationale aftaler om beskyttelse af miljøet mod unødvendige ødelæggelser i tilfælde af krig;
29. opfordrer Kommissionen og Rådet til at arbejde for, at der opstilles internationale normer for de miljømæssige virkninger af militære aktiviteter i fredstid;
30. opfordrer Rådet til at arbejde aktivt for gennemførelsen af Canberra-Komitéens forslag og artikel 6 i NPT;
31. opfordrer Rådet, og især den britiske og franske regering, til inden for rammerne af NPT og nedrustningskonferencen at tage initiativ til fortsatte forhandlinger om fuldstændig gennemførelse af forpligtelserne til reduktion og destruktion af atomvåben så hurtigt som muligt til et niveau, hvor det globale lager af resterende våben ikke længere udgør nogen trussel mod det globale miljøs integritet og bæredygtighed;
32. opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer til at gøre sig til talsmand for holdningen i denne beslutning i forbindelse med alle kommende FN-møder, der afholdes under eller vedrørende NPT og Nedrustningskonferencen;
33. opfordrer Rådet og Kommissionen til i overensstemmelse med artikel J.7 i traktaten om Den Europæiske Union at aflægge beretning til Parlamentet om Unionens holdning til de specifikke punkter i denne beslutning som led i de forestående møder i De Forenede Nationer og i organisationens agenturer og organer, især det forberedende udvalg for NPT i 1999, Nedrustningskonferencen og alle andre relevante internationale fora;
34. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og FN.
Tilbagegivelse af Parthenon-skulpturerne (forretningsordenens artikel 48)
8/98
Skriftlig erklæring om tilbagegivelse af Parthenon-skulpturerne
A. der henviser til, at en opinionsundersøgelse, som MORI-instituttet har gennemført i Det Forenede Kongerige i dette efterår, har vist, at et stort flertal i befolkningen går ind for at give Parthenon-skulpturerne tilbage til Grækenland, og at en tidligere opinionsundersøgelse gennemført af Channel 4 T.V. viste, at over 90% gik ind for dette,
B. der henviser til traktatens artikel 128 om samarbejde mellem Den Europæiske Union og internationale kulturorganisationer som f.eks. Unesco, og at Unesco i 1982 i Mexico erklærede Parthenon for tilhørende den internationale kulturarv og støtter, at Parthenon-frisen gives tilbage,
C. der henviser til Kommissionens svar af 30. september 1998 på skriftlig forespørgsel E-2800/98, hvori Kommissionen understreger, at Parthenon og dens skulpturer udgør en integrerende og uvurderlig del af den europæiske kulturarv og arkitektoniske arv,
D. der henviser til, at Parthenon-skulpturerne blev fjernet fra Athen under det osmanniske riges besættelse,
1. er af den opfattelse, at tilbagegivelse af Parthenon-skulpturerne til Grækenland vil være et vigtigt skridt med hensyn til at fremme Europas fælles kulturarv;
2. opfordrer Det Forenede Kongeriges regering til at se positivt på Grækenlands anmodning om at få bragt Parthenon-skulpturerne tilbage til deres hjemsted;
3. opfordrer Parlamentets formand til at sende denne erklæring til Rådet, Kommissionen, regeringerne i Det Forenede Kongerige og Grækenland, de nationale parlamenter, Unesco og generalsekretæren.
SKRIFTLIG ERKLÆRING nr. 8/98UNDERSKRIVERE
d'Aboville, Aelvoet, Ahern, Ainardi, Alavanos, Aldo, Amadeo, Anastasopoulos, d'Ancona, André-Léonard, Andrews, Angelilli, Añoveros Trias de Bes, Areitio Toledo, Argyros, Arias Cañete, Augias, Avgerinos, Azzolini, Baldarelli, Baldi, Banotti, Barón Crespo, Barros Moura, Barthet-Mayer, Barzanti, Bennasar Tous, Berger, Bernard-Reymond, Bertens, Bertinotti, Bianco, van Bladel, Blak, Bloch von Blottnitz, Blot, Bösch, Bonde, Bontempi, Botz, Breyer, Burtone, Cabezón Alonso, Caccavale, Camisón Asensio, Campos, Candal, Carnero González, C. Casini, Castagnetti, Castellina, Castricum, Caudron, Chanterie, Christodoulou, Coates, Colajanni, Colino Salamanca, Colli, G. Collins, Colombo Svevo, Colom I Naval, Correia, Crampton, Crowley, Cunha, Cushnahan, Damião, Dankert, Daskalaki, De Clercq, De Coene, De Esteban Martin, Delcroix, Dell'Alba, De Luca, Desama, Dillen, Dimitrakopoulos, Donnay, Dührkop Dührkop, Dupuis, Eisma, Elchlepp, Elliott, Elmalan, Ephremidis, Eriksson, Escola Hernando, Escudero, Estevan Bolea, Ettl, Ewing, Fabra Vallés, Fabre-Aubrespy, Falconer, Fantuzzi, Fayot, Féret, Fernández-Albor, Fernández Martín, Ferrer, Ferri, Filippi, Fitzsimons, Florio, Fontaine, Fraga Estévez, Frutos Gama, Gahrton, Gallagher, García Arias, García-Margallo y Marfil, Garosci, Garot, Garriga Polledo, Gebhardt, Ghilardotti, Giansily, Gillis, Girão Pereira, Glante, Gollnisch, González Álvarez, González Triviño, Graefe zu Baringdorf, Graenitz, Graziani, Gröner, Grosch, Grossetête, Günther, Gutiérrez Díaz, Hallam, Happart, Hardstaff, Hatzidakis, Haug, Hawlicek, Hernandez Mollar, Herzog, Hindley, Hudghton, Hughes, Hulthén, Hyland, Imaz San Miguel, Imbeni, Iversen, Izquierdo Collado, Izquierdo Rojo, Janssen van Raay, K. Jensen, L. Jensen, Jöns, Jové Peres, Junker, Kaklamanis, Karamanou, Katiforis, Keppelhoff-Wiechert, Kerr, Killilea, Kindermann, Kinnock, Klironomos, Kofoed, Kokkola, Krarup, Kreissl-Dörfler, Kuckelkorn, Kuhn, Kuhne, Lage, La Malfa, Lambraki, Lambrias, Lange, Langen, Lagendijk, Lannoye, Lataillade, Le Chevallier, Lenz, Leopardi, Le Pen, Le Rachinel, Lindeperg, Lindholm, Linkohr, Lööw, Lomas, Lulling, McCartin, McGowan, McKenna, McMahon, McNally, Maes, Malangré, Malerba, Malone, Manisco, E. Mann, T. Mann, Marinho, Marinucci, Martinez, Medina Ortega, Megahy, Méndez de Vigo, Mendiluce Pereiro, Menrad, Metten, Miranda, Miranda de Lage, Mohamed Ali, Mombaur, Monfils, Moniz, Morán López, Moreau, Morgan, Morris, Mottola, Mouskouri, Muscardini, Myller, Napoletano, Nencini, Newman, Novo, Oddy, Ojala, Oomen-Ruijten, Orlando, Otila, Paasilinna, Paasio, Pailler, Panagopoulos, Papakyriazis, Papayannakis, Parigi, Pasty, Pérez Royo, Peter, Pettinari, Piecyk, Podestà, Pollack, Pons Grau, Puerta, van Putten, Querbes, Randzio-Plath, Rapkay, Reding, Redondo Jiménez, Rehder, Ribeiro, Ripa di Meana, Rosado Fernandes, Roth-Behrendt, Rothe, Rothley, Roubatis, Ruffolo, Ryynänen, Sakellariou, Salafranca Sánchez-Neyra, Sandbæk, Santini, Sanz Fernández, Sarlis, Sauquillo Pérez del Arco, Scarbonchi, Schäfer, Schifone, Schmid, Schmidbauer, Schörling, Schroedter, .Schulz, Schwaiger, Seal, Secchi, Seillier, Seppänen, Sierra González, Simpson, Sisó Cruellas, Sjöstedt, Smith, Soltwedel-Schäfer, Sornosa Martínez, Spaak, Speciale, Striby, Svensson, Swoboda, Tamino, Tannert, Tatarella, Taubira-Delannon, Telkämper, Terrón I Cusí, Teverson, Theonas, Theorin, Thyssen, Todini, Torres Couto, Torres Marques, Trakatellis, Trizza, Tsatsos, Ullmann, Valdivielso de Cué, Vanhecke, Van Lancker, Varela Suanzes-Carpegna, Vecchi, Verwaerde, Viceconte, Vinci, Viola, Voggenhuber, Waddington, Watson, Weber, Weiler, White, Whitehead, Wibe, Wiebenga, Willockx, Wilson, Wolf, Wurtz, Zimmermann.