Andrej Sakharov – inspirationskilden til prisen

Andrei Sakharov, portræt
Den russiske fysiker Andrej Sakharov (1921-1989), som modtog Nobels fredspris i 1975, blev først berømt som opfinderen af den sovjetiske brintbombe.

Han blev betænkelig ved sit arbejdes konsekvenser for menneskehedens fremtid og forsøgte at gøre opmærksom på faren ved atomvåbenkapløbet. Det lykkedes ham til dels, idet der i 1963 blev underskrevet en traktat om et forbud mod atomprøvesprængninger.

Han blev i Sovjetunionen betragtet som en dissident med undergravende synspunkter. I 1970 oprettede han en komité for menneskerettigheder og forsvar af politisk forfulgte. På trods af øget pres fra regeringens side forsøgte Sakharov ikke blot at få løsladt systemkritikere, men han blev en af styrets modigste kritikere og førte et korstog mod fratagelse af grundlæggende rettigheder. Hans indsats blev belønnet med Nobels fredspris i 1975.

Andrej Sakharov blev af de sovjetiske myndigheder sendt i eksil i Gorkij for at begrænse hans kontakt med udlændinge. Der blev han bekendt med, at Europa-Parlamentet agtede at indstifte en pris for tankefrihed i hans navn. Fra sit eksil sendte han i 1987 en meddelelse til Europa-Parlamentet, hvori han gav sin tilladelse til, at hans navn kunne bruges til prisen, og hvor han gav udtryk for sin bevægelse herover. Han anså med rette prisen for at være en opmuntring til alle, der ligesom ham havde helliget sig kampen for menneskerettighederne.

Prisen, der bærer hans navn, rækker langt ud over selv undertrykkende regimers grænser for at belønne menneskerettighedsaktivister og systemkritikere over hele verden.