Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

Parlamentariske forespørgsler og spørgsmål
1. marts 2004
P-0524/2004
Svar afgivet på Kommissionens vegne af Romano Prodi

De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union er oprettet på grundlag af traktater, der er indgået mellem medlemsstaterne herom. Traktaterne gælder for medlemsstaterne (EF-traktatens artikel 299). Hvis en del af en medlemsstats territorium ophører med at høre under den pågældende stat, f.eks. fordi området bliver en selvstændig stat, gælder traktaterne ikke længere for det pågældende område. En ny selvstændig region bliver med andre ord et tredjeland i forhold til Unionen som følge af sin selvstændighed, og fra selvstændighedsdagen gælder traktaterne ikke længere for det pågældende område.

I henhold til artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union kan enhver europæisk stat, der opfylder principperne i artikel 6, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, ansøge om at blive medlem af Unionen. En ansøgning af denne type kræver, hvis ansøgningen accepteres af Rådet med enstemmighed, at der forhandles en aftale mellem ansøgerstaten og medlemsstaterne om tiltrædelsesvilkår og de tilpasninger til traktaterne, som en sådan tiltrædelse medfører. Denne aftale skal ratificeres af alle medlemsstaterne og ansøgningsstaten.

Seneste opdatering: 23. april 2004Juridisk meddelelse