Med skrivelse af 5. november 2003 fremsendte Kommissionen sin periodiske rapport for 2003 om Tyrkiets fremskridt mod tiltrædelse (KOM(2003) 676 - SEK(2003) 1212 - 2003/2204(INI)).

På mødet den 28. januar 2004 meddelte Parlamentets formand, at denne rapport var henvist til Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik som korresponderende udvalg, jf. forretningsordenens artikel 47, stk. 1, og til alle berørte udvalg som rådgivende udvalg (C5-0535/2003).

På mødet den 7. oktober 2003 havde Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik valgt Arie M. Oostlander til ordfører.

På møder den 19. februar, 16. og 17. marts 2004 behandlede udvalget Kommissionens rapport og udkastet til betænkning.

På sidstnævnte møde vedtog det forslaget til beslutning (for: 39; imod: 2; hverken/eller: 7).

Til stede under afstemningen var: Elmar Brok (formand), Baroness Nicholson of Winterbourne (1. næstformand), Geoffrey Van Orden (2. næstformand), Christos Zacharakis (3. næstformand), Arie M. Oostlander (ordfører), Anne André-Léonard (for Ole Andreasen), Per-Arne Arvidsson, Alexandros Baltas, Bastiaan Belder, Philip Claeys, Rosa M. Díez González, Andrew Nicholas Duff, Olivier Dupuis (for Emma Bonino), Glyn Ford, Michael Gahler, Gerardo Galeote Quecedo, Jas Gawronski, Anne-Karin Glase (for Alain Lamassoure, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), Vitaliano Gemelli (for Franco Marini), Alfred Gomolka, Vasco Graça Moura (for José Pacheco Pereira), Cristina Gutiérrez Cortines (for Jacques Santer, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), Magdalene Hoff, Richard Howitt, Giorgos Katiforis (for Jacques F. Poos), Efstratios Korakas, Joost Lagendijk, Catherine Lalumière, Armin Laschet, Jules Maaten (for Bob van den Bos), Nelly Maes (for Per Gahrton), Cecilia Malmström, Hugues Martin, Philippe Morillon, Pasqualina Napoletano, Jean-Thomas Nordmann, Reino Paasilinna (for Jannis Sakellariou), Lennart Sacrédeus (for Karl von Wogau), Jürgen Schröder, Ioannis Souladakis, Ursula Stenzel, The Earl of Stockton (for David Sumberg), Ilkka Suominen, Hannes Swoboda, Charles Tannock, Joan Vallvé, Luigi Vinci, Jan Marinus Wiersma og Matti Wuori.

Udtalelserne fra Budgetudvalget, Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder er vedføjet denne betænkning.

Betænkningen indgivet den 19. marts 2004.

om den periodiske rapport for 2003 fra Kommissionen om Tyrkiets fremskridt mod tiltrædelse

(KOM(2003) 676 – SEK/2003) 1212 – C5-0535/2003 – 2003/2204(INI))

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Europa-Kommissionens strategidokument om de fremskridt, som Bulgarien, Rumænien og Tyrkiet har gjort hen imod tiltrædelse af 5. november 2003 (KOM(2003) 676)(1),

-   der henviser til den periodiske rapport for 2003 fra Kommissionen om Tyrkiets fremskridt mod tiltrædelse af 5. november 2003 (SEK(2003)1212),

-   der henviser til sin beslutning af 5. juni 2003 om Tyrkiets ansøgning om EU-medlemskab(2),

-   der henviser til sin beslutning af 20. november 2003 om det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd(3),

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd (Thessaloniki den 19.-20. juni 2003 og i Bruxelles den 12. december 2003),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder (A5‑0204/2004),

A.   der henviser til, at trods kraftig modstand er der efter den seneste beslutning(4) blevet taget modige skridt, men at der stadig på mange områder er behov for reformer og en konsekvent gennemførelse af disse,

B.   der henviser til, at Tyrkiet trods regeringens beslutsomhed endnu ikke opfylder de politiske Københavnskriterier, at der endnu ikke er etableret en tydelig ramme til sikring af politiske, borgerlige, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, og at der er behov for en mere vidtrækkende indsats end udbedringer og ændringer for at fremme sammenhængen mellem juridiske foranstaltninger og retspraksis, hvilket vil understrege Tyrkiets drastiske og grundlæggende forvandling med henblik på medlemsskab,

C.   der henviser til, at Tyrkiet på trods af nogle af de ændringer, der er udført som led i de politiske reformpakker, og som udgør væsentlige fremskridt hen imod opfyldelse af de politiske Københavnskriterier, har bibeholdt en forfatning, som blev vedtaget i 1982 under militærregimet, og som afspejler et meget autoritært livssyn,

D.   der henviser til, at flere af de lande, som tiltræder Den Europæiske Union i maj 2004 (blandt andet Polen), har vedtaget nye forfatninger og betragter dette skridt som et udgangspunkt for reform- og moderniseringsprocessen af deres samfund og stat,

E.   der henviser til, at AKP-regeringen har fremskyndet og gennemført særlige foranstaltninger til fortsættelse af reformkursen på trods af den vanskelige internationale og interne situation (krigen i Irak), hvilket viser de tyrkiske myndigheders strategiske interesse i fuldstændig opfyldelse af Københavnskriterierne,

F.   der henviser til, at en eventuel tiltrædelse i sidste ende skal leve op til EU-borgernes forventninger og overbevise dem om, at reformerne og deres gennemførelse er demokratiske,

G.   der henviser til, at EU skal forberede sig på Tyrkiets tiltrædelse gennem foranstaltninger, som kan sikre, at Unionen kan fungere gnidningsløst, når Rådet eventuelt beslutter at indlede tiltrædelsesforhandlingerne,

H.   der henviser til, at en retfærdig, bæredygtig og funktionel løsning af Cypern-problemet på grundlag af FN-planen er af stor betydning for forbindelserne mellem EU og Tyrkiet og for Tyrkiets forhåbninger om EU-medlemsskab; der henviser til, at en løsning på den ene side skal opfylde de gældende "Balladur-principper" (dvs. ingen grænsekonflikter, men gode forbindelser til nabostaterne og garanti af mindretalsrettigheder),

I.   der er bekendt med, at opfyldelsen af de politiske Københavnskriterier er forudsætningen for at indlede tiltrædelsesforhandlinger,

1.   anerkender den stærke motivation og vilje, som AKP-regeringen og parlamentets flertal har til at gennemføre reformer, som for Tyrkiet er af gennemgribende betydning, ikke kun med henblik på at kunne opfylde Københavnskriterierne i overensstemmelse med de tyrkiske myndigheders gentagne erklæringer om, at de går ind for demokratiet og det europæiske samarbejde, men også for at fremme den tyrkiske befolknings økonomiske, sociale og politiske forhold; gør opmærksom på, at disse reformer kun kan vurderes på grundlag af deres reelle gennemførelse i den daglige retspraksis og sikkerhedssystemet og både den civile og militære forvaltning på alle niveauer, og at samfundet skal kunne tilslutte sig dem; erkender, at der er tale om en langvarig proces, der i nogle tilfælde forudsætter en radikal mentalitetsændring, hvor Tyrkiet til stadighed vil skulle træffe vidtrækkende afgørelser, og hvor det fortsat vil være vigtigt, at der ydes europæisk bistand;

2.   fremhæver, at Tyrkiet vil have suveræn ret til at bestemme, om landet ønsker eller vil være i stand til at tilslutte sig EU's principper og politiske værdier i det omfang, de er hensigtsmæssige for den tyrkiske stat og det tyrkiske samfund, eller afvise dem i det omfang, de er uhensigtsmæssige for Tyrkiet; mener i den forbindelse, at det er vigtigt at styrke alle de politiske og kulturelle foranstaltninger, som medvirker til at øge de tyrkiske borgeres kendskab til disse værdier og EU-borgernes viden om Tyrkiet;

3.   vurderer under henvisning til Kommissionens seneste rapport om fremskridtene imod tiltrædelse, at der på adskillige områder er gennemført reformer, som udgør vigtige fremskridt, men at der endnu er meget tilbage at gøre; henviser i denne forbindelse til Kommissionens tilbageholdende formulering, når den f.eks. taler om at lempe restriktionerne, ligesom de politiske kriterier skal overholdes mere konsekvent;

4.   anser den nyligt nedsatte overvågningsgruppe, der har til opgave at føre tilsyn med den faktiske gennemførelse af reformerne, og som tager mod oplysninger fra ambassader og menneskerettighedsorganisationer, for at være et vigtigt initiativ, især da den er et væsentligt signal om, at Tyrkiet ønsker at fortsætte og gøre yderligere fremskridt med opfyldelsen af Københavnskriterierne;

5.   glæder sig over de forfatningsmæssige ændringer, som er foretaget gennem syv ”harmoniseringspakker”, og som utvivlsomt har forbedret de hidtidige bestemmelser; mener, at udarbejdelsen af en ny grundlov yderligere vil kunne afspejle de meget gennemgribende og sandsynligvis nødvendige ændringer, som et EU-medlemskab forudsætter, og gør opmærksom på, at en moderne grundlov kan udgøre fundamentet for en modernisering af den tyrkiske stat, sådan som det kræves i Københavnskriterierne; mener, at denne grundlov udtrykkeligt skal bygge på principperne om retsstatsforhold og demokrati, hvor der skal være ligevægt mellem hhv. individuelle og mindretalsrettigheder og de kollektive rettigheder i overensstemmelse med de gængse standarder i EU og med respekt for folkeretten;

6.   er overbevist om, at Tyrkiet takket være støtte fra politikere, forskere og repræsentanter for retsvæsenet råder over kapacitet til at gennemføre så omfattende et projekt, og opfordrer Tyrkiet til snævert at samarbejde med Europarådets Venedig-kommission om vedtagelsen af en moderne grundlov;

7.   mener, at den systematiske tilgang i Kommissionens førtiltrædelsesstrategi til manglerne med hensyn til retsstatsprincipper og demokrati bekræfter, at de politiske Københavnskriterier for EU-lande skal prioriteres, og at en sådan tilgang kan indebær, at arbejdet i forbindelse med de 31 øvrige kapitler (overtagelse af Fællesskabets resultater) indledes; finder, at der i dette program kunne indgå elementer som udarbejdelse af en ny demokratisk grundlov, hærens stilling, stats- og retsfilosofien, forvaltningens opbygning, behandlingen af mindretallene og religionsfrihed;

De politiske Københavnskriterier

Statens indretning

8.   mener, at en begrænsning af hærens politiske og samfundsmæssige magt er en vanskelig, men også en uomgængelig proces; mener, at Tyrkiets nuværende holdning i Cypern-konflikten afspejler hærens politiske indflydelse; nærer tillid til, at AKP-regeringen vil sikre de demokratiske værdier, og opfordrer den til at fortsætte sin kampagne mod ultranationalisme og bureaukratisk inerti på alle niveauer i den tyrkiske stat og modarbejde de kræfter i hæren, i retsvæsenet, i det nationale og lokale bureaukrati og i visse sektorer i det tyrkiske samfund, som yder modstand;

9.   udtrykker sin tilfredshed med det forhold, at regeringen er i færd med at bringe forsvarsudgifterne under parlamentarisk kontrol; er dog foruroliget over hærens indflydelsesrige (formelle og uformelle) netværk som f.eks. tænketanke, virksomheder og fonde, som kunne vise sig at udgøre en hindring ved reformen af staten; opfordrer indtrængende til fuldstændig anvendelse af EU-normer for selskabsret, konkurrencepolitik og økonomisk ansvarlighed over for virksomheder med militære forbindelser;

10.   opfordrer regeringen til at ændre de bestående råd for den højere undervisning (YÖK) og de audiovisuelle medier (RTÜK), der fungerer som "vagthunde", til nye og helt og holdent demokratiske råd, som ikke på nogen måde er underlagt militærets kontrol, i lighed med, hvad der er gængs praksis i og i overensstemmelse med standarderne i EU-landene; understreger, at disse reformer bør styrke højere læreanstalter og forskningsinstitutter, således at de kan arbejde uafhængigt uden indblanding udefra og stræbe efter den højeste akademiske kvalitet;

11.   mener, at myndighederne må gøre alt, hvad der er muligt, for at gennemføre en mentalitetsændring i administrationen ved at iværksætte kapacitetsopbygning (bl.a. ved efteruddannelse, deltagelse i (europæiske) seminarer og udvekslingsprogrammer) og navnlig ved at sikre, at der ansættes nye tjenestemænd med en større forståelse for de love og processer, som et EU-medlemskab forudsætter;

Retsstat og demokrati

12.   gør på ny opmærksom på betydningen af et aktivt civilsamfund, som skal styrke samfundets demokratiske karakter og skabe tilslutning til reformerne i befolkningen, og mener, at myndighederne i højere grad bør tilskynde til, at samfundsorganisationer kan oprettes og fungere; er i denne forbindelse tilfreds med den nyoprettede afdeling for foreninger under indenrigsministeriet;

13.   understreger nødvendigheden af yderligere oplysning henvendt til den almindelige tyrkiske borger (den offentlige mening) om EU’s idealer og værdier; tilskynder myndighederne til at indgå i en dialog og et samarbejde med repræsentanter for ngo’er og via dem med civilsamfundet; er af den opfattelse, at denne dialog er nødvendig for at opnå de mentalitetsændringer, der skal ledsage de seneste normative reformer;

14.   henviser til, at der ikke er fuld sikkerhed for fagforeningers frihed, og at den sociale dialog stadig er yderst begrænset; understreger behovet for øjeblikkelig indgriben fra de tyrkiske myndigheders side for at fjerne restriktionerne og for at sørge for, at lovgivningen vedrørende fagforeninger når op på samme niveau som i de øvrige EU-medlemsstater;

15.   udtrykker sin tilfredshed med, at der fra regeringens, parlamentets og retsvæsenets side er fremsat ønske om at afskaffe de statslige sikkerhedsdomstole; opfordrer regeringen til at fremsætte et lovforslag i parlamentet så hurtigt som muligt;

16.   glæder sig over, at Tyrkiet er blevet medlem af GRECO (Sammenslutningen af Stater mod Korruption) under Europarådet; mener imidlertid, at indsatsen til bekæmpelse af korruption bør fortsættes, idet dette fænomen stadig er meget udbredt på mange områder af det offentlige liv;

17.   understreger behovet for både at respektere folkeretten fuldt ud og at acceptere, at EU-retten har forrang for den nationale ret (grundlovens artikel 90), eftersom deling eller en delvis overdragelse af suverænitet er en grundlæggende forudsætning for EU-medlemskabet;

18.   anmoder endnu en gang Tyrkiet om ufortøvet at gennemføre afgørelserne fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og gør opmærksom på, at der ikke er plads til en uforpligtende holdning og egne fortolkninger; er tilfreds med udbetalingen af en rimelig erstatning i den langvarige Loizidou-sag og opfordrer Tyrkiet til øjeblikkeligt at gennemføre Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols første afgørelse (1996) i førnævnte sag og genoprette Loizidous og alle andre fordrevne personers udøvelse af deres ejendomsret inden for rammerne for en bæredygtig løsning;

19.   beklager forløbet af den genoptagne retssag mod Leyla Zana, som har modtaget Sakharov-prisen, og tre andre deputerede for Det Demokratiske Parti (DEP); gør opmærksom på, at denne sag er et symbol på den afgrund, der er mellem det tyrkiske retssystem og det tilsvarende i EU; gentager sit krav om, at Leyla Zana og de tre andre tidligere parlamentsmedlemmer af kurdisk oprindelse skal løslades, og om amnesti til samvittighedsfanger;

20.   understreger vigtigheden af, at der til stadighed gøres en indsats for, at retsvæsenet bliver kompetent og uafhængigt; opfordrer myndighederne til at sikre, at lovgivningsmæssige ændringer fører til mentalitets- og adfærdsændringer inden for alle områder af retsvæsenet; opfordrer til at videreføre udvekslings- og uddannelsesprogrammerne for offentlige anklagere og dommere samt for deltagelse i symposier om fællesskabsretten; fremhæver betydningen af, at de tyrkiske efteruddannere selv uddannes, og glæder sig over de nuværende projekter, der er iværksat af Europarådet, vedrørende uddannelse af domstolene i aspekter af fællesskabsretten;

21.   fordømmer den politiske forfølgelse, der kan gå så langt som til forbud mod politiske partier, f.eks. HADEP og DEHAP, hvilket er et overgreb mod ytringsfriheden og organisations- og foreningsfriheden;

22.   kræver, at valgsystemet skal udformes på en måde, der gør det muligt for hele befolkningen at blive fuldt repræsenteret på demokratisk vis, med særlig henvisning til den kurdiske befolkning og andre mindretal;

Situationen med hensyn til menneskerettighederne og mindretalsbeskyttelsen

23.   konstaterer, at der stadig forekommer tortur og mishandling; henleder opmærksomheden på regeringens nultolerance over for tortur; beklager de beskedne resultater med domfældelse af udøvere af tortur; anmoder om, at der gøres en større uddannelsesmæssig indsats for at ændre mentaliteten hos ordensmagtens håndhævere med henblik på at sikre en streng overholdelse af lovgivningen;

24.   fordømmer visse myndigheders trusler og vedvarende chikane af menneskerettighedsforkæmpere og menneskerettighedsorganisationer;

25.   afventer med interesse den lovede indførelse af retten til radio- og fjernsynsudsendelser på andre sprog end tyrkisk; opfordrer det audiovisuelle råd (RTÜK) til at se med velvilje på anmodninger om at måtte lave udsendelser på forskellige sprog og dialekter og til at undlade at indføre yderligere hindringer eller begrænsninger;

26.   opfordrer de tyrkiske myndigheder til at gøre en større indsats for hurtigt og gennemgribende at gennemføre lovændringer, som gør det muligt at blive undervist i og benytte andre (traditionelle) sprog end tyrkisk i medierne; peger på betydningen af disse reformer for den kurdiske befolkning, som er den største minoritetsgruppe; forventer, at myndighederne især i det sydøstlige Tyrkiet stiller de nødvendige midler til rådighed til at stimulere den socioøkonomiske udvikling af de kurdiske regioner med henblik på at tilvejebringe de forudsætninger, der sætter den kurdiske befolkning i stand til at opbygge en fremtid i fred og velstand;

27.   bemærker med bekymring, at vold i hjemmet og andre former for vold mod kvinder stadig er et udbredt fænomen; opfordrer kraftigt Tyrkiet til at sikre ofre fuld retsbeskyttelse og juridisk bistand samt beskyttede opholdssteder og andre faciliteter, hvoraf der næsten ingen findes; anmoder Kommissionen om fortsat at følge udviklingen tæt på dette område;

28.   anmoder Tyrkiet om at vedtage ligestillingsbestemmelser som en del af den sjette reformpakke til straffeloven - nærmere betegnet artikel 51 i de generelle bestemmelser, som vedrører forbrydelser, der er begået under ekstrem provokation, og som finder anvendelse på lovovertrædelser, der traditionelt anses for at krænke anstændigheden; anmoder derudover Tyrkiet om at ophøre med den gældende praksis med at nedsætte straffen i tilfælde af "æresforbrydelser", der har rod i skikke og traditioner (artikel 462), og anfører, at sådanne forbrydelser bør betragtes som mord af første grad; anmoder endelig Tyrkiet om at fjerne udtrykket "jomfruelighed" fra straffelovens bestemmelser om voldtægtsforbrydelser;

29.   udtrykker sin frygt for, at det tyrkiske forbehold over for artikel 27 i pagten om borgerlige og politiske rettigheder yderligere skal indebære en indskrænkning af etniske, religiøse og sproglige mindretals rettigheder til at udfolde deres kultur, praktisere deres egen religion eller benytte deres eget sprog; gør i denne forbindelse opmærksom på de stadig eksisterende begrænsninger af foreningsfriheden;

30.   fremhæver, at Lausanne-traktaten fra 1923 om mindretals stilling ikke må fortolkes minimalistisk, da det ikke ville være i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, som er gældende i EU; bemærker, at princippet om lighed for loven allerede er indeholdt i grundlovens artikel 10; gør opmærksom på, at med indførelsen af en ny grundlov må der ikke forekomme en minimalistisk fortolkning af Lausanne-traktaten;

31.   konstaterer, at der med hensyn til ytringsfriheden er blevet gennemført en række ændringer af lovgivningen; vender sig dog mod, at anklageren skal kunne gøre brug af bestemmelserne i straffeloven (artikel 312 og 169) og af alternative muligheder i antiterrorloven (artikel 7) med henblik på at begrænse ytringsfriheden; ser frem til revisionen af straffeloven med henblik på harmonisering med nylige reformer;

32.   konstaterer, at Tyrkiet fortsat har en anden fortolkning af den verdslige stat, end det er normen i EU, og at der snarere er tale om statskontrol med den mest udbredte konfession og forskelsbehandling af andre trosretninger;

33.   gentager sin opfordring til de tyrkiske myndigheder om ufortøvet at indstille enhver form for forskelsbehandling og obstruktion over for de religiøse mindretal, bl.a. med hensyn til ejendomsretten, retlig status, intern ledelse, miljømæssige bestemmelser om arealanvendelse og forbuddet mod uddannelse af gejstlige; opfordrer i denne sammenhæng indtrængende til, at truslerne om beslaglæggelse af det græsk-ortodokse børnehjem i Priggipos (B. Ada) trækkes tilbage, og at dets retmæssige ejer, det græsk-ortodokse samfunds ejendomsret, anerkendes; gentager sin opfordring til at genåbne det græsk-ortodokse Halki-præsteseminarium; beklager, at der kun er sket få fremskridt med hensyn til religionsfriheden; opfordrer Tyrkiet til at behandle alle disse vanskeligheder med udgangspunkt i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols relevante retspraksis (jf. blandt andet Kokkinakis-dommen, Manoussakis-dommen, Metropolitkirken i Bessarabien-dommen, Serif-dommen, den katolske kirke i Canea-dommen, Hasan-dommen og Chaush-dommen);

34.   glæder sig over dialogen mellem Tyrkiet og FN med hensyn til flygtninges tilbagevenden, men beklager de fortsat bestående problemer i forbindelse med tilbagevenden til deres fødested, som de internt fordrevne og flygtninge, som opholder sig i Europa, står overfor, ligesom det fortsat er meget vanskeligt for syrisk-ortodokse at slå sig ned i det sydøstlige Tyrkiet af sikkerhedsmæssige, økonomiske og sociale årsager; beklager opretholdelsen af og den uændrede situation med hensyn til vagtmandskab i landsbyerne i kurdiske og syrisk-ortodokse landsbyer;

35.   støtter appellen fra tyrkiske intellektuelle (akademikere, historikere, menneskerettighedsaktivister, advokater, undervisere, kunstnere og forfattere) og ngo’er, der protesterer mod undervisningsministeriets cirkulære af 14. april 2003; fordømmer på linje med protestens forfattere anvendelsen af historie som en metode til at indoktrinere ungdommen med racehad;

36.   mener, at EU selv må forberede sig på et eventuelt tyrkisk EU-medlemskab og dermed en ny geopolitisk situation for Unionen; opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig undersøgelse af EU-medlemskabet under hensyntagen til behovet for at reformere den nuværende politik inden for en række nøgleområder såsom landbrugspolitikken og strukturfondene samt i økonomisk og institutionelt henseende med henblik på at håndtere yderligere udvidelser, og at orientere Parlamentet og Rådet om de interne ændringer, der er behov for, så EU kan fungere effektivt med opretholdelse af sin integrationsmodel; gentager derfor sit krav om, at medlemsstaterne skal løse deres uoverensstemmelser med hensyn til forfatningen på baggrund af det udkast, der er foreslået af konventet, i hvilket der deltog repræsentanter fra Tyrkiet;

37.   er af den opfattelse, at EU på baggrund af ovenstående bør have en forfatning med effektive beslutningsprocedurer inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, før EU’s ydre grænser udvides i en helt ny og følsom geopolitisk region; mener, at der må findes fælles løsninger med hensyn den stilling, som EU skal have i området i sin egenskab af et forbund af demokratiske retsstater;

38.   er af den opfattelse, at Tyrkiet som NATO-allieret og med sin placering ved skillevejen mellem Europa, Mellemøsten og Centralasien vil styrke den europæiske sikkerhed betydeligt og give EU’s politik i regionen større gennemslagskraft og effektivitet;

39.   er af den opfattelse, at EU i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme må være imødekommende over for Tyrkiet, ligesom EU skal udvide samarbejdet med Tyrkiet på dette område; gør opmærksom på, at et sådant samarbejde gør en reform af det tyrkiske retssystem og den relevante lovgivning så meget desto mere påtrængende og er en forudsætning herfor; tager afstand fra EU's afvisning for nylig af den tyrkiske anmodning om at opføre terrorgruppen "Fronten af Muslimske Kæmpere i Orienten" (IBDA-C) på den europæiske liste over terrororganisationer;

Tyrkiets eksterne forbindelser

40.   fastholder, at en løsning af Cypern-konflikten er en væsentlig forudsætning for, at der kan gøres fremskridt med den tyrkiske anmodning om EU-medlemskab; glæder sig over Nordcyperns nye ”regerings” tilsagn om at nå frem til en løsning inden 1. maj; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at opretholde deres konstruktive holdning til at nå en løsning i den nuværende forhandlingsrunde på grundlag af Annan-planen for en retfærdig, bæredygtig og funktionel løsning på Cypern-problemet, som er i overensstemmelse med de relevante FN-resolutioner;

41.   opfordrer regeringen i Republikken Cypern, som står over for EU-medlemskab, til at opretholde deres oprigtige støtte til Annan-planen (i overensstemmelse med de krav i Balladur-initiativet, som også gælder for Cyperns regering) og at gøre deres yderste for inden den 1. maj 2004 at nå frem til en løsning, der er acceptabel for begge parter på grundlag af forslagene fra FN's generalsekretær Kofi Annan;

42.   tilskynder regeringen til at fortsætte ad den vej, den er slået ind på med at spille en konstruktiv rolle i området ved at prioritere den lokale befolknings og den lokale økonomis interesser; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at gøre sit yderste for at opnå en mere effektiv koordinering med EU af sin politik i det sydlige Kaukasus og dermed give sin fulde støtte til det mandat, som EU’s særlige repræsentant for dette område har, samt dennes dispositioner; opfordrer Tyrkiet til at genåbne grænserne til Armenien, at fremme et godt naboskab med Armenien, at samarbejde med henblik på fremme af retfærdige løsninger på de regionale konflikter og ikke at foretage sig noget, som stiller sig hindrende i vejen for en historisk forsoning;

43.   ser gerne, at der etableres en dialog mellem tyrkiske og armenske akademikere, sociale organisationer og ngo’er med henblik på at overvinde fortidens tragiske erfaringer, som det har givet udtryk for i sine tidligere beslutninger (af 18. juni 1987, 15. november 2000, 28. februar 2002 og 26. februar 2004);

44.   glæder sig over den positive udvikling i forbindelserne mellem Grækenland og Tyrkiet på både det politiske og det økonomiske område; opfordrer de to parter til at fortsætte denne tilnærmelse ved at fastsætte bestemmelser for alle de grænsespørgsmål, som stadig er uafgjorte, og at underskrive bilaterale aftaler, der sigter mod at styrke samarbejdet mellem de to lande;

45.   tilskynder i lyset af den fortsatte forbedring af de bilaterale forbindelser mellem Tyrkiet og Grækenland Tyrkiet til at handle i overensstemmelse med ånden i Helsinki-konklusionerne og i overensstemmelse med folkerettens principper, som også i dette tilfælde skal have forrang for national lovgivning;

46.   opfordrer Tyrkiet til at respektere og betone den armenske og syriske kristne kulturarv som elementer i Tyrkiets nationale identitet;

47.   afventer de tyrkiske myndigheders konstruktive holdning til omstruktureringen af den irakiske stat, hvor alle etniske og religiøse grupper vil opnå tilstrækkelig respekt for deres politiske, økonomiske, sociale og kulturelle interesser;

48.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, Europarådet, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og til Tyrkiets regering og Parlament.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (2) P5_TA (2003)0265. (3) P5_TA-PROV(2003)0520. (4) P5_TA (2003)0265.

Det grundlæggende udgangspunkt i denne tekst er, at Tyrkiet er i stand til, såfremt landet ønsker det og vurderer, at det er i dets interesse, at forvandle sig til en førsteklasses EU-medlemsstat. Dette ville være en revolutionær ændring af statens og samfundets strukturer og livssyn. Hvert enkelt politiske problem, som Tyrkiet konfronteres med på sin vej mod medlemsskab, rejser i virkeligheden spørgsmålet, om Tyrkiet tilslutter sig de relevante politiske værdier - ja eller nej? Svarene afhænger alene af Tyrkiet. Om EU fungerer hensigtsmæssigt, afhænger til syvende og sidst af, hvorvidt medlemsstaterne i praksis deler og gennemfører de samme politiske værdier. Derfor skal opfyldelse af de politiske Københavnskriterier prioriteres langt højere end de mere tekniske kriterier, der er omfattet af de næste 31 kapitler.

Efter at Europa-Parlamentet vedtog sin beslutning af 5. juni 2003 om Tyrkiets ansøgning om EU-medlemskab, kan det konstateres, at den reformproces, som Tyrkiet har været igennem de seneste år, faktisk forfølges med en beslutsomhed, som kan føre til en vis optimisme. Der er tale om en stærk vilje fra den tyrkiske regerings side og en stigning i arbejdsindsatsen i parlamentet, hvor Recep Tayyip Erdogans parti har absolut flertal og derfor kan handle mere effektivt gennem vedtagelsen af nye harmoniseringspakker. Det vigtigste er måske en stigende støtte til udarbejdelsen af en ny forfatning på grundlag af europæiske standarder med henblik på at opfylde Københavnskriterierne. En sådan forfatning vil afspejle den revolutionære ændring, som kræves, for at Tyrkiet kan forvandles til en potentiel medlemsstat af Den Europæiske Union.

Fremskridt og modstand

Der skal tages godt imod reformerne, fordi de i en vis grad har gjort det muligt at fjerne hindringerne for udtryksfriheden og medført en vilje til ændringer, hvad angår militærets rolle i det offentlige liv, som hidtil har været et sandt tabu, og forbedret de kulturelle rettigheder. Imidlertid var det - selv for nøglefunktionærer - umuligt at love, at der ikke ville blive flere sager som den om Leyla Zana. Dette indikerer, at der stadig er en stor kløft mellem den europæiske retsstats principper og de retslige principper i Tyrkiet. Det er overraskende, at dette ikke har forhindret Det Europæiske Råds anerkendelse af Tyrkiet som kandidatland. Det er yderst positivt, at Tyrkiet har oprettet lokale menneskerettighedsråd og et centralt konsulterende råd under ledelse af udenrigsministeren, som er åbent for klager fra EU's ambassadører.

Skønt betydningen af denne åbenhedens ånd, som findes til trods for vanskelighederne, må påskønnes, er det tydeligt, at der i Tyrkiet er betydelige kræfter inden for bureaukratiet, hæren og domstolene (the deep state), som modsætter sig reformerne og deres gennemførelse. Derfor er opfyldelsen af de politiske Københavnskriterier et arbejde med et endnu usikkert resultat, som kræver lang tid og en fælles indsats fra alle de socioøkonomiske aktører og det samlede tyrkiske samfund. Man kan ikke bare træffe beslutning om en åbenhedens ånd, ej heller ændre et folks mentalitet fra dag til dag. Tyrkiet har sin egen kultur og historie, og der er lagt et stort arbejde i de nuværende politiske strukturer. Det kræver stor optimisme at tro, at de politiske kriterier vil kunne opfyldes på ti måneder, for at arbejdet med de mere tekniske dele kan begynde. Ikke desto mindre vidner oprettelsen af en reformovervågningsgruppe, som skal føre tilsyn med gennemførelsen og opfølgningen af reformerne, om regeringens oprigtighed.

Reformernes virkninger afhænger dog primært af de berørte organers behandling af dem og af den grad af gennemførelse, som dette i praksis vil føre til. Følgende eksempler vil illustrere denne konstatering.

Nogle eksempler

Siden vedtagelsen af den forfatningsmæssige reform har forskellige reformpakker behandlet spørgsmålet om udtryksfriheden. Forfatningen og straffeloven indeholder artikler, som begrænser denne frihed for at undgå terror, forbrydelser mod staten, kritik af dens politik og enhver trussel imod den tyrkiske republiks uopdelelige enhed. Reformpakkens ændringer vedrører de artikler, der omhandler intentionen (eventuelt forsætlig) om at "fornærme" eller "tale nedsættende om" de statslige institutioner. Disse definitioner er åbne for forskellige fortolkninger, og vilkårligheder kan ikke udelukkes. Fortolkningen afhænger af den retsforfølgende myndighed.

Ifølge Europarådets menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles' seneste rapport, som blev offentliggjort i december 2003, er der anlagt adskillige retssager på grundlag af den ændrede lovgivning på trods af, at de lovgivningsmæssige ændringer er trådt i kraft. Dette viser en manglende sammenhæng mellem retspraksis og gennemførelsen af ændringer af lovgivningen.

Et andet emne, som er særligt følsomt, er tortur. Regeringen, som allerede i begyndelsen af sin valgperiode meddelte, at der ville være nultolerance over for udførelse af tortur, har truffet energiske foranstaltninger for at fjerne tortur i lovgivningen. Ngo'er indberetter dog stadig ofte tilfælde af tortur. For at effektivisere bekæmpelsen af disse barbariske handlinger er det nødvendigt at straffe alle torturudøvere, at intensivere programmer til uddannelse og bevidstgørelse inden for politiet, og at det civile samfund mobiliseres for eftertrykkeligt at modsætte sig disse handlinger.

Endnu et eksempel, som giver os mulighed for på den ene side at se den opmuntrende udvikling og på den anden side vanskelighederne i forbindelse med gennemførelse, er foreningsfriheden. Loven af 11. januar 2003 har fjernet en række restriktioner. Imidlertid har staten stadig, på trods af en lovsikret garanti af foreningsaktivitet, den uindskrænkede magt til at kontrollere og føre tilsyn med foreningerne og deres internationale kontakter. Dette beviser, at der trods reformerne stadig findes en mistænksomhedens ånd i forholdet mellem staten og foreningslivet på området, og det er en klar forhindring for udfoldelsen heraf og for udviklingen af viljen til samarbejde. Den nylige oprettelse af en afdeling, som specifikt har til formål at fremme foreningers interesser, er et godt signal til det civile samfund, men stadig kun et signal.

Religionsfriheden er sikret gennem artikel 24 i den tyrkiske forfatning, men spørgsmålet om de religiøse samfunds status som juridiske personer giver fortsat anledning til bekymring, især for de samfund, som ikke har ret til beskyttelsen på grund af den nuværende minimalistiske fortolkning af Lausanne-traktaten. Situationen er stadig usikker for de protestantiske og katolske trossamfunds situationer, da de udsættes for en fuldstændig uacceptabel diskrimination. Denne diskriminatoriske atmosfære giver mulighed for at stille adskillige bureaukratiske forhindringer i vejen for trossamfundenes almindelige eksistens. Desuden kan nævnes, at det stadig er problematisk at uddanne gejstligheder og græsk-ortodokse præster. Den teologiske skole i Halki har været lukket siden 1971. Dette forårsager på samme tid problemer med gennemførelse af religionsfriheden og undervisningsfriheden (som er et spørgsmål for sig!), men rejser også spørgsmålet om denne religiøse minoritets overlevelse efter en langvarig lukning af skolen.

For at konkludere bør beskyttelse af menneskerettighederne forblive en prioritet på de tyrkiske myndigheders dagsorden, idet der stadig forekommer begrænsninger i de grundlæggende friheder og de tyrkiske borgeres udøvelse heraf. Selv om lovgivningen sikrer beskyttelse af menneskerettighederne, lever denne ikke op til de europæiske standarder. Arbejdet skal derfor fortsættes. Borgerne i medlemsstaterne vil især dømme Tyrkiet på disse punkter.

Et andet område, som stadig kræver ændringer, er militærets rolle i det politiske liv i Tyrkiet og forholdet til den borgerlige magt. Parlamentet og Kommissionen har i deres nylige beslutninger og ændringer taget afstand fra hærens overdrevne indflydelse på statsanliggender, som udføres af statens nationale sikkerhedsråd, der er et magtfuldt og allestedsnærværende organ i beslutningsprocessen, og har anmodet de tyrkiske myndigheder om at ændre denne situation, som ikke forekommer i vestlige demokratier og er uacceptabel i et kandidatland til Den Europæiske Union. Opfordringen blev hørt og den syvende lovpakke, som det tyrkiske parlament vedtog i juli 2003, har i en vis udstrækning begrænset det statslige nationale sikkerhedsråds beføjelser og omlagt dets arbejde. Alligevel afslører praksis, at militæret fortsat anvender de formelle strukturer og de uformelle mekanismer til at påvirke det politiske liv i Tyrkiet. Deres tilbagetrækning fra Det Øverste Uddannelsesråd (YÖK) og Det Øverste Audiovisuelle Råd (RTÜK) lader vente på sig. Regeringen er i færd med skridt for skridt at lægge forsvarsbudgettet og samtlige af hærens økonomiske ressourcer ind under parlamentets kontrol. Det er klart, at en sådan foranstaltning bør træffes, inden Tyrkiet kan anerkendes som kandidatland til tiltrædelse af Den Europæiske Union. Det vigtigste tegn på, at hæren har fået en normaliseret rolle vil være, at der findes en løsning på Cypern-spørgsmålet. Hæren har modsat sig genforening og hindret regeringens gode intentioner. Forberedelse af forhandlingerne kræver en dialog med de militære personer, som udviser en beslutsom rolle. I en retsstat bør hærens mening på et område som dette være politisk uvedkommende.

Cypern-spørgsmålet må løses for at opfylde kravene i Balladur-initiativet (en overbevisende indsats, som fører til enighed om grænser og godt naboskab). Disse krav skulle opfyldes tidligere af de ti lande, som tiltræder EU i maj 2004. De skal i fremtiden opfyldes af andre stater, som ansøger om status som kandidatland. Dette betyder, at Cyperns regering er nødt til at opretholde samarbejdet med FN fuldstændigt og gøre sit yderste for øens genforening. Tyrkiet opfordres til at gøre det samme. Balladur-initiativet vil også blive anvendt til at evaluere Kroatiens kvaliteter med henblik på at vurdere dets chancer for at blive kandidat til tiltrædelse af EU. Den Europæiske Union ønsker ikke at tilføres grænseproblemer, idet disse grænser vil udgøre EU's nye ydre grænser.

Tyrkiets mangler som en konstitutionel stat har umiddelbar virkning på muligheden for samarbejde om bekæmpelsen af terrorisme. Så længe der er grund til mistro over for retssystemet, og hvis der endnu ikke findes en hensigtsmæssig lovgivning om privatlivets fred, vil dette samarbejde møde mange forhindringer. Det samme er gældende for udenrigsforhold. Da øst-vest-konflikten dominerede, var valgene forholdsvis enkle. I den nuværende, mere kaotiske situation, er det nødvendigt for EU, at alle medlemsstater deler de samme synspunkter og de politiske værdier, der skal forsvares. Som det blev anført i meddelelsen fra den øverste repræsentant, Javier Solana, og som det er vedtaget af Rådet, forsvarer og fremmer EU primært en retfærdig international orden. Denne erklæring kan kun deles af medlemsstater, som selv respekterer retsstaten inden for landets grænser.

Et meget følsomt emne er Armenien-spørgsmålet. Europa-Parlamentet interesserer sig meget for dette emne. Ikke desto mindre tages emnet kun overfladisk op i beslutningen i betragtning af Tyrkiets følsomhed over for det. Det har imidlertid at gøre med principperne i Balladur-initiativet. Idet de tyrkiske myndigheder for nylig bevidst fremprovokerede en irritation ved (i deres cirkulærer) at kræve en meget partisk tilgang til dette spørgsmål i skolerne, er Europa-Parlamentet nødt til give dem en advarsel. Hvorfor skulle Tyrkiet ødelægge sin nuværende folkelige støtte i EU?

Konklusion

Tyrkiet er af Rådet flere gange blevet anerkendt som kandidatland til tiltrædelse af EU. I forbindelse med denne anerkendelse har Tyrkiets egenskaber som demokratisk og konstitutionel stat for at sige det mildt ikke spillet en stor rolle. Til at begynde med foretrak Tyrkiet også kun at diskutere de mere tekniske kapitler 1-31 (regelværket) og undgå konfrontation over politiske emner. Den lektie, der er lært i Central- og Østeuropa understreger imidlertid, at opfyldelse af de politiske kriterier skal prioriteres højest. EU's karakter står på spil og dermed borgernes mulighed for at identificere sig selv med EU som en union af værdier. Kommissionens og Parlamentets klare analyse af Tyrkiets politiske mangler er yderst effektiv til at opfordre Tyrkiet til at videreudvikle sig i den europæiske retning. Ethvert problem resulterer i et spørgsmål til Tyrkiet: "Accepterer I, og kan i tilslutte jer, de af EU's værdier, som er forbundet med løsningen af det?" Der vil ikke være nogen eftergivenhed, da spillereglerne har været kendt fra starten af processen og skal overholdes. Det drejer sig om fremtiden for de tyrkiske borgere, som først og fremmest skal drage nytte af de gennemførte reformer, og det drejer sig om fremtiden for alle europæiske borgere, som vil se det europæiske integrationsprojekt konsolideret og støttet af de demokratiske værdier og respekten for menneskerettighederne.

22.januar 2004

til Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik

om den periodiske rapport for 2003 fra Kommissionen om Tyrkiets fremskridt mod tiltrædelse

(KOM(2003) 676 – SEK/2003) 1212 – C5-0535/2003 – 2003/2204(INI))

Rådgivende ordfører: Reimer Böge

PROCEDURE

På mødet den 16. december 2003 valgte Budgetudvalget Reimer Böge til rådgivende ordfører.

På mødet den 20. januar 2004 behandlede udvalget udkastet til udtalelse.

På dette møde vedtog det enstemmigt nedenstående konklusioner.

Til stede under afstemningen var: Terence Wynn (formand), Reimer Böge (næstformand og ordfører), Anne Elisabet Jensen (næstformand), Joan Colom i Naval, Den Dover, Bárbara Dührkop Dührkop, Göran Färm, Esko Olavi Seppänen og Kyösti Tapio Virrankoski.

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

Finansielle aspekter

1.   støtter styrkelsen af Den Europæiske Unions førtiltrædelsesstrategi for Tyrkiet; glæder sig over, at der i april 2003 blev opnået enighed mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om at inkludere Tyrkiet under udgiftsområdet for førtiltrædelsesstrategi i de finansielle overslag og at forhøje den finansielle bistand betydeligt (1.050 mio. EUR for perioden 2004-2006);

2.   understreger, at programmet for førtiltrædelsesstøtte til Tyrkiet, som første gang blev vedtaget af Rådet i december 2001, og som også støtter aktiviteter, der i de øvrige kandidatlande finansieres over Ispa eller Sapard, har medført, at de uindfriede forpligtelser i forbindelse med støtten, som havde akkumuleret sig i perioden 1996-2001, er faldet betydeligt; glæder sig over, at projekternes værdi siden 2002 i betydeligt omfang overstiger værdien af de nye forpligtelser;

3.   understreger, at Fællesskabets førtiltrædelsesstøtte til Tyrkiet i 2003 beløb sig til i alt 144 mio. EUR, og at der i budgettet for 2004 er afsat et beløb på 235,6 mio. EUR; håber, at decentraliseringen af støtteprogrammets forvaltning yderligere vil fremskynde den mere og mere tilfredsstillende udnyttelse af EU-midlerne i Tyrkiet;

4.   henviser til, at der under udgiftsområde 7 i de nuværende finansielle overslag (Førtiltrædelsesstrategi) er skabt mulighed for et snævrere partnerskab med nabolandene, hvoraf nogle kunne blive kommende EU-medlemsstater;

5.   henviser endvidere til, at kommende udvidelser og andre former for udvikling i retning af snævrere partnerskaber(1) bør medtages inden for rammerne af de finansielle overslag efter 2006, og påpeger, at utilstrækkelige finansielle midler vil kunne lægge hindringer i vejen for Den Europæiske Unions ambitioner og rolle.

(1) Europa-Parlamentets beslutning om det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd (KOM(2003) 104 - 2003/2018(INI)) - betænkning af Pasqualina NAPOLETANO.

20.februar 2004

til Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik

om den periodiske rapport for 2003 fra Kommissionen om Tyrkiets fremskridt mod tiltrædelse

(KOM(2003) 676 – SEK/2003) 1212 – C5-0535/2003 – 2003/2204(INI))

Rådgivende ordfører: W.G. van Velzen

PROCEDURE

På mødet den 20. oktober 2003 valgte Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi W.G. van Velzen til rådgivende ordfører.

På møder den 19. januar og 18. februar 2004 behandlede udvalget udkastet til udtalelse.

På sidstnævnte møde vedtog det nedenstående konklusioner (for: 18; imod: 13; hverken/eller: 7).

Til stede under afstemningen var: Luis Berenguer Fuster (formand), Peter Michael Mombaur og Jaime Valdivielso de Cué (næstformænd), W.G. van Velzen (rådgivende ordfører),Gordon J. Adam (for Imelda Mary Read), Per-Arne Arvidsson (for Bashir Khanbhai), Sir Robert Atkins, Guido Bodrato, Felipe Camisón Asensio (for Concepció Ferrer), Giles Bryan Chichester, Nicholas Clegg, Marie-Françoise Duthu (for Claude Turmes), Francesco Fiori (for Umberto Scapagnini), Neena Gill (for Gary Titley), Michel Hansenne, Hans Karlsson, Bernd Lange (for Norbert Glante), Rolf Linkohr, Erika Mann, Eryl Margaret McNally, Marjo Matikainen-Kallström, Ana Miranda de Lage, Elizabeth Montfort, Bill Newton Dunn (for Willy C.E.H. De Clercq), Angelika Niebler, Giuseppe Nisticò (for Paolo Pastorelli), Seán Ó Neachtain, Reino Paasilinna, Fernando Pérez Royo (for Harlem Désir), Elly Plooij-van Gorsel, Samuli Pohjamo (for Colette Flesch), Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Alexander Radwan (for Paul Rübig), Konrad K. Schwaiger, Esko Olavi Seppänen, Alejo Vidal-Quadras Roca, Myrsini Zorba og Olga Zrihen Zaari.

FORSLAG

Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.   mener, at Tyrkiet inden eventuelle tiltrædelsesforhandlinger bør behandles ud fra dets forudsætninger, nemlig at landet har en stor befolkning, hvis indkomst pr. indbygger er lav, og et erhvervsliv, hvis struktur og konkurrenceevne endnu ikke er på EU-niveau, en høj inflationsrate, underskud på statsbudgettet og underskud på betalingsbalancens løbende poster; konstaterer imidlertid, at markedsøkonomien udvikler sig forholdsvis godt, og anerkender, at den tyrkiske regering har gjort fremskridt med hensyn til gennemførelsen af reformprogrammet for økonomisk omstrukturering, hvilket har forbedret den tyrkiske økonomis konkurrenceevne og eksportmuligheder;

2.   glæder sig over de hurtige positive resultater som følge af gennemførelsen af det tyrkiske nationalprogram for vedtagelsen af den gældende fællesskabsret, men Tyrkiets håb om, at EU's stats- og regeringschefer hurtigt fastsætter en tiltrædelsesdato, kræver, at man absolut lægger vægt på kortsigtede prioriteter kombineret med langsigtede perspektiver;

3.   mener, at den fri bevægelighed for industrivarer bør prioriteres, idet der fastlægges mekanismer for vurdering med hensyn til forenelighed og for markedsovervågning såvel som etableres organer, der får beføjelser til at gennemføre produktsikkerhed og produktspecifikationer for alle industrivarer; med hensyn til de kortsigtede prioriteter, er det nødvendigt, at Tyrkiet fjerner de tekniske handelshindringer;

4.   tilskynder Tyrkiet til at vedtage en mellemsigtet politik for modernisering af industrien og etablering af et virksomhedsmiljø, der bidrager til nye initiativer med henblik på fremme af små og mellemstore virksomheder, idet der træffes følgende foranstaltninger:

5.   bemærker med interesse de fremskridt, der er sket på energiområdet, men mener, at der er behov for yderligere tilpasning til gældende fællesskabsret og praksis, især:

22.januar 2004

til Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik

om den periodiske rapport for 2003 fra Kommissionen om Tyrkiets fremskridt mod tiltrædelse

(KOM(2003) 676 – SEK/2003) 1212 – C5-0535/2003 – 2003/2204(INI))

Rådgivende ordførere: Miet Smet og Harald Ettl

PROCEDURE

På mødet den 22. oktober 2003 valgte Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender Miet Smet og Harald Ettl til rådgivende ordførere.

På møder den 16. december 2003 og 22. januar 2004 behandlede udvalget udkastet til udtalelse.

På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt nedenstående forslag.

Til stede under afstemningen var: Theodorus J.J. Bouwman (formand), Marie-Hélène Gillig og Winfried Menrad (næstformænd), Miet Smet og Harald Ettl (rådgivende ordførere), Anne André-Léonard, Elspeth Attwooll, Regina Bastos, Hans Udo Bullmann (for Jan Andersson), Ieke van den Burg, Luigi Cocilovo, Proinsias De Rossa, Carlo Fatuzzo, Ilda Figueiredo, Anne Elisabet Jensen (for Marco Formentini), Karin Jöns, Jean Lambert, Thomas Mann, Mario Mantovani, Claude Moraes, Neil Parish (for Raffaele Lombardo, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), Manuel Pérez Álvarez, Bartho Pronk, Lennart Sacrédeus, Herman Schmid, Elisabeth Schroedter (for Jillian Evans), Helle Thorning-Schmidt og Barbara Weiler.

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.   glæder sig over de fremskridt, der er gjort i lovgivningen siden den seneste periodiske rapport på områderne arbejdsret, ligebehandling af kvinder og mænd, sundheds- og arbejdsbeskyttelse, dialog mellem arbejdsmarkedets parter, folkesundhed og beskæftigelsespolitik, og kræver, at der hurtigt udarbejdes manglende sekundære bestemmelser for derved at fremskynde gennemførelsen af de nye love; er bekymret over, at der ikke er gjort fremskridt på områderne social integration og social sikkerhed;

2.   er bekymret over den stigende arbejdsløshed i Tyrkiet og den voksende kløft mellem de erhvervsaktive (beskæftigede eller arbejdssøgende) og den voksne befolkning generelt; understreger, at det er nødvendigt at udfærdige og undertegne det fælles evalueringsdokument om beskæftigelsespolitikker, hvilket ville være et vigtigt skridt til forberedelse af Tyrkiets deltagelse i Luxembourg-processen; opfordrer Tyrkiet til at fremskynde landets bestræbelser på at udvikle en national beskæftigelsespolitik, som er i overensstemmelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi;

3.   advarer om, at Tyrkiets strenge arbejdslove vedrørende ansættelsesbeskyttelse kan have den paradoksale virkning at øge usikkerheden for arbejdstagerne, da arbejdsgiverne omgår reglerne ved ulovligt at ansætte løs arbejdskraft i korte perioder;

4.   anerkender Tyrkiets fremskridt inden for arbejdsretten, men anser det for bydende nødvendigt, at loven om ungdomsbeskyttelse vedtages snarest muligt, og at kampen mod børnearbejde udvides; støtter i den sammenhæng Kommissionens kritik af "børnekontorernes" for ringe administrative kapacitet og opfordrer Tyrkiet til at stille tilstrækkeligt uddannet personale og finansielle midler til rådighed for kontorerne;

5.   fremhæver betydningen af en velfungerende social dialog på alle niveauer i både den offentlige og den private sektor og tilskynder den tyrkiske regering til at skabe de nødvendige vilkår for en åben og ægte tosidet og tresidet social dialog, f.eks. ved at indføre fulde fagforeningsrettigheder, fjerne hindringer for fagforeningers deltagelse i overenskomstforhandlinger på virksomhedsniveau og gøre det lette at oprette fagforeningsafdelinger;

6.   er foruroliget over socialsikringssystemets manglende finansielle stabilitet; opfordrer kraftigt Tyrkiet til at træffe de nødvendige forholdsregler for at løse de administrative og forvaltningsmæssige problemer; understreger, at en reduktion af den omfattende uformelle sektor vil være et stort skridt i den rigtige retning; finder det glædeligt, at der for nylig er indført en arbejdsløshedsforsikringsordning, men understreger stadig, at det er nødvendigt at gennemføre en mere generel dagpengeordning;

7.   er bekymret over den kraftigt stigende fattigdom i de senere år; minder om, at fattige husholdninger skærer ned på forbruget af fødevarer og bruger mindre på sundhed og uddannelse; anfører, at skønsmæssigt 68,7 % af de fattige husholdninger lever i landdistrikterne (1997-tal fra FN); understreger, at det som følge af manglende data og utilstrækkelig forskning ikke er muligt at danne sig et nøjagtigt billede af situationen i Tyrkiet med hensyn til sociale risici, fattigdom, nød og social udstødelse;

8.   glæder sig over vedtagelsen af den nye civile retsplejelov i 2002 og gennemførelsen af ligestillingslove, men beklager dybt en række aspekter af den planlagte nye straffelov, f.eks. forslagene om strafferammen for æresdrab og voldtægt, der ikke er i overensstemmelse med europæiske menneskerettighedsnormer; opfordrer Tyrkiet til at indføre et særligt organ for fremme af ligebehandling som krævet i artikel 11 og 12 i direktivet om racelighed(1) og artikel 13 og 14 i direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet(2);

9.   glæder sig over de lovgivningsreformer, der har til formål at forbedre mindretallenes situation (især kurdere, alevitter og romaer); fremhæver behovet for at gennemføre disse reformer i praksis, da mindretallenes rettigheder stadig ikke er anerkendt; anmoder Tyrkiet om at forelægge officielle statistiske data om udsatte grupper som f.eks. etniske mindretal, handicappede, osv. for at opstille målsætninger om forbedring af uddannelses- og beskæftigelsessituationen for disse grupper;

10.   fastslår med bekymring, at arbejdslovgivningen ikke indeholder særlige bestemmelser om forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering, handicap, alder eller etnisk oprindelse, at direkte og indirekte diskrimination og forulempning ikke er defineret, og at tilfælde af krænkelse af menneskeværdigheden derfor ikke kan indbringes for domstolene; opfordrer Tyrkiet til at tilpasse lovgivning og praksis på dette område til EU's regler for bekæmpelse af forskelsbehandling.

(1) Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race og etnisk oprindelse; EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22. (2) Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv; EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

28.januar 2004

til Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik

om den periodiske rapport for 2003 fra Kommissionen om Tyrkiets fremskridt mod tiltrædelse

(KOM(2003) 676 – SEK/2003) 1212 – C5-0535/2003 – 2003/2204(INI))

Rådgivende ordfører: Karl Erik Olsson

PROCEDURE

På mødet den 4. november 2003 valgte Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter Karl Erik Olsson til rådgivende ordfører.

På møder den 25. november 2003 og 26.-27. januar 2004 behandlede udvalget udkastet til udtalelse.

På sidstnævnte møde vedtog det nedenstående forslag (for: 18; imod: 2; hverken/eller: 0).

Til stede under afstemningen var: Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf (formand), Karl Erik Olsson (rådgivende ordfører), Niels Busk, Francesco Fiori, Georges Garot, Lutz Goepel, Willi Görlach, Liam Hyland, María Izquierdo Rojo, Elisabeth Jeggle, Salvador Jové Peres, Hedwig Keppelhoff-Wiechert, Heinz Kindermann, Vincenzo Lavarra, Véronique Mathieu, Hans-Peter Mayer (for Michl Ebner), Xaver Mayer, Jan Mulder (for Giovanni Procacci), Mikko Pesälä og Dominique F.C. Souchet.

BEGRUNDELSE

Det kan ikke betvivles, at Tyrkiet har vilje til at opnå medlemskab af Den Europæiske Union og også evner dette. Spørgsmålet om, hvornår forhandlinger kan påbegyndes, vil muligvis allerede kunne besvares i slutningen af 2004.

Med Tyrkiet som medlemsstat, vil landbrugserhvervets relative vigtighed i EU endnu en gang blive styrket markant. Kommissionens tal (som gælder for 1999) viser, at Tyrkiet har et landbrug, som vejer tungere end i noget andet land blandt de 27, som vil være medlemmer af EU fra 2007. Det gælder både det absolutte antal mennesker, som er beskæftiget med landbrug (godt 10 millioner) og landbrugets andel af Tyrkiets arbejdsstyrke (45,8%). Også den andel af landets bruttonationalprodukt, som skabes i landbruget, er betydeligt højere end EU-gennemsnittet.

For at udvidelsen med Tyrkiet skal kunne lykkes, vil det kræve, at landet er fuldt og helt klar til medlemskab. Manglende gennemførelse af den gældende fællesskabsret (acquis communautaire) på selv en lille række områder vil kunne få stor negativ indvirkning på hele den fælles landbrugspolitik i EU. Med et så højt antal aktive i tyrkisk landbrug, bliver det også for EU en usædvanlig stor opgave at modvirke, at landdistrikter affolkes, og at sikre, at landområderne vil byde på sociale og beskæftigelsesmæssige vilkår, der gør dem attraktive at leve i.

Derfor hilser ordføreren Kommissionens 2003-rapport om Tyrkiet velkommen, fordi den rummer præcise anvisninger på, hvilke fremskridt der endnu skal gøres.

Meget er sket, siden Kommissionen i 1989 konkluderede, at Tyrkiet - selv på mellemlang sigt - ville være ude af stand til at løse tilpasningsproblemerne ved optagelse i EF. Kommissionen ser i dag langt mere fortrøstningsfuldt på landets evne til at gennemføre de nødvendige reformer. Et vigtigt skridt er selvsagt den nye tyrkiske landbrugspolitik, som blev vedtaget i 2000. Men det er samtidig klart, at Tyrkiet på de fleste af landbrugspolitikkens områder enten kun har taget de første skridt til at tilpasse sig EU's regelværk eller slet ikke har påbegyndt en sådan tilpasning.

Ordføreren glæder sig derfor over den store indsats, der er gjort i Tyrkiet, men må erkende, at det er svært at foretage en detaljeret vurdering af en proces, som befinder sig på et så tidligt stadium, som det er tilfældet her.

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.   bifalder de foreløbige resultater af Tyrkiets landbrugspolitiske reform i 2000; opmuntrer landet til ufortrødent at fortsætte gennemførelsen af de vedtagne reformer;

2.   påpeger, at der først bør indledes drøftelser om Tyrkiets gradvise tilpasning til den fælles landbrugspolitik, når Rådet med Europa-Parlamentets samtykke har truffet afgørelse om Tyrkiets optagelse i EU eller et privilegeret tyrkisk partnerskab;

3.   mener, at landbrugsreformerne i Tyrkiet uafhængigt af udvidelsesspørgsmålet vil bidrage til at modvirke affolkning af landdistrikterne; vurderer dog, at det ville være en fordel for landet at intensivere sin politik for udvikling af landdistrikter; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til på passende vis at afsætte finansielle midler hertil;

4.   erkender, at der bør ske store forbedringer inden for den offentlige sektor i Tyrkiet, hvis landet skal komme i gang med at oprette de administrative organer, der er nødvendige for forvaltningen af den fælles landbrugspolitik, og minder om, at det er vigtigt, at disse ting er på plads i god tid inden landets tiltrædelse;

5.   glæder sig over den øgede indsats for registrering og identifikation af dyr og hilser det velkomment, at en lov om dyrebeskyttelse skal behandles af parlamentet; ser dog med alvorlig bekymring på problemerne med at kontrollere visse dyresygdomme;

6.   udtrykker tilfredshed med de fremskridt, som landet har gjort på plantesundhedsområdet; opfordrer det dog til at indlede reformer, som bringer det på linje med bestemmelserne for det indre marked på dette område;

7.   foreslår, at Tyrkiet træffer kontrolforanstaltninger med henblik på eksport til EU's indre marked for at sikre, at tyrkiske fødevarer overholder de relevante bestemmelser.

23.januar 2004

til Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik

om den periodiske rapport 2003 fra Kommissionen om Tyrkiets fremskridt i retning af tiltrædelse

(KOM(2003) 676 – SEK(2003)1212 – C5-0535/2003 – 2003/2204(INI))

Rådgivende ordfører: Renate Sommer

PROCEDURE

På mødet den 25. november 2003 valgte Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme Renate Sommer til rådgivende ordfører.

På mødet den 20.-21. januar 2004 behandlede udvalget udkastet til udtalelse.

På dette møde vedtog det nedenstående konklusioner (for: 39; imod: 1; hverken/eller: 3).

Til stede under afstemningen var: Paolo Costa (formand), Rijk van Dam, Gilles Savary og Helmuth Markov (næstformænd), Renate Sommer (ordfører), Sylviane H. Ainardi, Pedro Aparicio Sánchez (for Danielle Darras), Rolf Berend, Graham H. Booth (for Alain Esclopé), Philip Charles Bradbourn, Felipe Camisón Asensio, Luigi Cocilovo, Christine de Veyrac, Jan Dhaene, Den Dover (for James Nicholson), Jacqueline Foster, Mathieu J.H. Grosch, Konstantinos Hatzidakis, Ewa Hedkvist Petersen, Juan de Dios Izquierdo Collado, Georg Jarzembowski, Dieter-Lebrecht Koch, Ioannis Koukiadis (for John Hume, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), Constanze Angela Krehl (for Garrelt Duin), Giorgio Lisi, Sérgio Marques, Emmanouil Mastorakis, Erik Meijer, Rosa Miguélez Ramos, Bill Miller (for Giovanni Claudio Fava), Enrique Monsonís Domingo, Francesco Musotto, Josu Ortuondo Larrea, Peter Pex, Wilhelm Ernst Piecyk, Samuli Pohjamo, Alonso José Puerta, Reinhard Rack, Carlos Ripoll y Martínez de Bedoya, Dana Rosemary Scallon, Ingo Schmitt, Elisabeth Schroedter (for Nelly Maes), Brian Simpson, Ulrich Stockmann, Herman Vermeer og Brigitte Wenzel-Perillo (for José Javier Pomés Ruiz ).

FORSLAG

Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme opfordrer Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

Transport

1.   Konstaterer, at der på området for luftfart ikke er sket nogen udvikling i retning af en harmonisering med EU's lovgivning og standarder; at medlemskabet af JAA (De Fælles Luftfartsmyndigheder) siden april 2001 stadig ikke er nogen garanti for, at alle denne organisations regler og normer vil blive overholdt, især da der først og fremmest på området for sikkerhed og flyveledelse endnu er huller og mangler, som er uacceptable for kandidatlande;

2.   understreger, at der på området for jernbaner ligeledes næsten ikke er gjort fremskridt på vej mod tilnærmelse til den gældende fællesskabsret, som dog også i EU har ændret sig væsentligt; og at især forvaltningen og finansieringen af det statslige jernbaneselskab (TCDD) stadig lader meget tilbage at ønske;

3.   finder det helt uacceptabelt, at Tyrkiet står på den sorte liste over stater, hvor der ikke gøres en seriøs indsats for havnestatskontrol, og at en stor del af de skibe, der befinder sig på Kommissionens indikative liste over skibe, der skal forbydes, sejler under tyrkisk flag;

henviser derfor til, at det er nødvendigt med en national plan - som i dag endnu ikke foreligger - såvel for den systematiske gennemførelse af EU-bestemmelserne i den nationale lovgivning på området for skibsfart som for anvendelsen af den allerede gældende lovgivning;

4.   understreger, at gennemførelsen og anvendelsen af den gældende fællesskabsret også inden for vejtransport er yderst mangelfuld, især hvad angår transporten inden for Tyrkiets grænser; påpeger, at de dertil nødvendige regler overholdes for den internationale transport, men at disse regler stammer fra internationale aftaler indgået inden for rammerne af CEMT (Den Europæiske Transportministerkonference) eller ECE-UN (FN's økonomiske kommission for Europa), som Tyrkiet for det meste kun har ratificeret men ikke omsat i sin nationale lovgivning; henviser til, at det er nødvendigt med en omfattende analyse af de lovgivningsmæssige og forvaltningstekniske mangler, og at der på grundlag af denne analyse skal udarbejdes en plan for systematisk gennemførelse af den gældende fællesskabsret; påpeger endvidere, at der især, hvad angår sociale bestemmelser for vejtransport (bl.a. køre- og hviletider), bestemmelser vedrørende erhvervelse af førerbevis, chaufførers uddannelse, transport af farligt gods osv. er behov for en snarlig indsats;

Regionalpolitik

5.   konstaterer, at der i 2002 blev vedtaget en lov, hvori den foreløbige NUTS 2-klassificering er fastlagt, men at de regionale strukturer udstyret med tilstrækkeligt personale og finansielle midler, som er nødvendige i henhold til strukturfondsbestemmelserne om en decentral forvaltning, endnu ikke er blevet skabt;

6.   understreger, at især de seneste erfaringer med de ti tiltrædelseskandidatlande viser, at skabelsen af denne administrative kapacitet er af afgørende betydning; henviser til, at den traditionelle centrale planlægningsmyndighed ikke vil være nok til at kunne klare opgaver såsom forberedelse af udviklingsplaner, finansiel forvaltning og kontrol samt overvågning og evaluering på regionalt plan.

26.januar 2004

til Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik

om den periodiske rapport for 2003 fra Kommissionen om Tyrkiets fremskridt mod tiltrædelse

(KOM(2003) 676 – SEK/2003) 1212 – C5-0535/2003 – 2003/2204(INI))

Rådgivende ordfører: Anna Karamanou

PROCEDURE

På mødet den 4. november 2003 valgte Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder Anna Karamanou til rådgivende ordfører.

På mødet den 4. december 2003 behandlede udvalget udkastet til udtalelse.

På mødet den 20. januar 2004 vedtog det enstemmigt nedenstående forslag.

Til stede under afstemningen var: Anna Karamanou (formand og rådgivende ordfører), Marianne Eriksson (næstformand), Uma Aaltonen, Regina Bastos, Lone Dybkjær, Lissy Gröner, Mary Honeyball, Christa Klaß, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Astrid Lulling, Thomas Mann, Maria Martens, Elizabeth Montfort (for Robert Goodwill), Christa Prets, Amalia Sartori, Olle Schmidt, Patsy Sörensen, Joke Swiebel og Elena Valenciano Martínez-Orozco.

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder opfordrer Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

-   der henviser til artikel 6 og 49 i traktaten om Den Europæiske Union,

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds topmøde i Helsinki den 10. og 11. december 1999,

-   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

-   der henviser til De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder og FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder,

1.   glæder sig over Tyrkiets indsats på området kvinders rettigheder og lige muligheder, men beklager, at Tyrkiets nationale instrument "Generaldirektoratet for Kvinders Situation og Status" stadig ikke har nogen retsstilling og derfor mangler de nødvendige økonomiske og menneskelige ressourcer; tilskynder kraftigt Tyrkiet til at fortsætte bestræbelserne på at fremme lige behandling af og lige muligheder for kvinder og mænd;

2.   bemærker med bekymring, at vold i hjemmet og andre former for vold mod kvinder stadig er et udbredt fænomen; opfordrer kraftigt Tyrkiet til at sikre ofre fuld retsbeskyttelse og juridisk bistand samt beskyttede opholdssteder og andre faciliteter, hvoraf der næsten ingen findes; anmoder Kommissionen om fortsat at følge udviklingen tæt på dette område;

3.   er bekymret over de konstante, ofte seksuelle, overgreb på kvinder, som ansatte inden for den statslige sikkerhedstjeneste udøver, og fastslår med bekymring, at navnlig kurdiske kvinder udsættes for den slags overgreb; opfordrer Tyrkiet til konsekvent at efterforske sådanne overgreb og iværksætte alle fornødne foranstaltninger for effektivt at sætte en stopper for disse overgreb;

4.   anmoder Tyrkiet om at vedtage ligestillingsbestemmelser som en del af den sjette reformpakke til straffeloven - nærmere betegnet artikel 51 i de generelle bestemmelser, som vedrører forbrydelser, der er begået under ekstrem provokation, og som finder anvendelse på lovovertrædelser, der traditionelt anses for at krænke dyden; anmoder derudover Tyrkiet om at ophøre med den gældende praksis med at nedsætte straffen i tilfælde af "æresforbrydelser", der har rod i skikke og traditioner (artikel 462), og anfører, at sådanne forbrydelser bør betragtes som mord af første grad; anmoder endelig Tyrkiet om at fjerne udtrykket "jomfruelighed" fra straffelovens bestemmelser om voldtægtsforbrydelser;

5.   noterer sig med tilfredshed, at kvinders forventede levetid i Tyrkiet er steget markant, men beklager, at landet (sammen med Rumænien og Bulgarien) stadig er blandt de lande, der procentvis afsætter færrest budgetmidler (mellem 2,9 og 5 %) til sundhedspleje;

6.   beklager, at bestemmelserne i den nye civile retsplejelov om fælleseje af bohave erhvervet under ægteskabet kun er blevet anvendt i meget begrænset omfang;

7.   tilskynder Tyrkiet til at gennemføre artikel 8 om erhvervsaktive kvinders ret til barselsbeskyttelse i den europæiske socialpagt, som Tyrkiet har ratificeret;

8.   bemærker med bekymring, at kvinders repræsentation i valgte organer og i regeringen fortsat er lav, og opfordrer indtrængende Tyrkiet til at øge bestræbelserne på at sikre en højere repræsentation af kvinder i den politiske og økonomiske beslutningsproces;

9.   mener, at kvinders ret til på lige vilkår med mænd at få en uddannelse er en central forudsætning for at få flere kvinder til i højere grad at deltage i politiske og økonomiske beslutningsprocesser, og opfordrer Tyrkiet til eftertrykkeligt at iværksætte forstærkede foranstaltninger til målrettet at fremme kvinders muligheder på alle uddannelsesområder, navnlig også højere uddannelse og erhvervsuddannelse.