Online-spil: EU-landes ansvar at regulere branchen

Online gambling er tilladt i Danmark og 19 andre medlemsstater, og forbudt i 7. I Danmark og seks andre medlemsstater findes der monopol på online-spil. Der er ikke gennemsigtighed, idet forbrugerne ofte ikke ved, i hvilket land deres spiludbyder har sæde. Desuden er spiloperatørerne ikke altid i stand til at undersøge spillerens identitet, hvilket gør det sværere for myndighederne at undersøge eventuelle lovovertrædelser. Dertil kommer, at det er let og hurtigt at oprette hjemmesider, der kan forsvinde hurtigt igen.

 

I henhold til subsidiaritetsprincippet der bestemmer. at beslutninger skal tages så tæt på borgerne som muligt, mener MEP'erne ikke, at det indre marked skal være basis for en regulering af industrien. En betænkning, der blev fremført af en gruppe MEP'ere, der var stærkt imod Schaldemoses betænkning, blev afvist ved plenarsamlingen. Schaldemose selv sagde forud for afstemningen: "[medlemsstaterne] har reguleret det strengt, og de har gjort det for at beskytte forbrugerne mod afhængighed af spil, mod svindel, mod matchfixing, men de har også gjort det for at forhindre hvidvaskning af penge og også haft et ønske om at kunne opretholde lov og orden" og fortsætter "Spil på internettet medfører faktisk en række særlige udfordringer, som landbaserede spil ikke medfører, bl.a. fordi det er grænseoverskridende, og bl.a. fordi det giver en uhyre nem adgang."

 

MEP'erne vil med betænkningen have Rådet (som repræsenterer EU-landene) til at søge en "mulig politisk løsning" til problemerne med både den online og den traditionelle form for gambling. Studier og forslag, der bliver forelagt af Kommissionen på foranledning af Rådet, kan identificere "fælles mål" og kan dermed føre til handling for at løse grænseoverskridende problemer såsom afhængighed og misbrug af personlig data eller kreditkort.