Pressemeddelelse
MEP'erne støtter nyt direktiv mod forskelsbehandling
Valg 2009 - Retlige og indre anliggender - 02-04-2009 - 13:14
EP Samling
EP Samling
Forskelsbehandling forekommer ikke kun inden for beskæftigelse, men også i forbindelse med adgang til varer og tjenesteydelser såsom bank-, uddannelse, transport og sundhed.
Et direktiv, der har til formål at sikre ligebehandling på disse områder, blev vedtaget af Europa-Parlamentet med 364 stemmer for og 227 imod. Betænkningen af Kathalijne BUITENWEG (Verts/ALE, NL) skal mindske forskelsbehandling grundet tro, handicap, alder eller seksuel orientering, til andre områder såsom adgang til goder og ydelser (uddannelse, sundhed, social støtte, boliger).
Størstedelen af MEP'erne i Parlamentet vil have, at flere områder skal dækkes (adgang til transport, telekommunikation, finansielle ydelser, kultur, fritidsaktiviteter), men efterspørger også specielle ordninger for mindre virksomheder. Direktivet skal være gældende indenfor tre år.
Direktivet vil gælde for social sikring og sundhedspleje, sociale ydelser, uddannelse og adgang til varer og tjenesteydelser, herunder bolig. MEP'er ønsker det skal gælde for adgang til transport.
Ingen indvirkning på ægteskabsret eller sekulær stat
MEP'erne understreger, at direktivet ikke kolliderer med magtadskillelse mellem EU og dets medlemsstater det berører ikke national lovgivning om ægteskab, familie og sundhed. Medlemsstaterne har fortsat ansvaret for tilrettelæggelsen og indholdet af uddannelser. Nationale love om den verdslige karakter af staten bliver ikke påvirket, ligesom der heller ikke skal være forskelsbehandling grundet nationalitet. Medlemsstaterne er ikke afskåret fra at tage skridt til at forebygge eller opveje ulemper (såsom positiv særbehandling eller kvoter) eller ved at tillade sådanne foranstaltninger der skal træffes af offentlige, private eller frivillige sektorer.
Chikane er forskelsbehandling
Chikane - hvor uønsket adfærd krænker en person og skaber et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima - skal anses som en form for forskelsbehandling. MEP'erne understreger, at begrebet chikane skal defineres i overensstemmelse med national lovgivning og praksis i medlemsstaterne.
Baggrund
MEP'erne har krævet direktivet som en betingelse for at støtte den reviderede Barroso-Kommission efter den kommissærnominerede Rocco Buttigliones erklæringer om homoseksualitet i 2004. Der findes allerede EU-lovgivning omkring ikke-diskrimination om adgang til beskæftigelse og diskrimination på baggrund af race og køn, når det kommer til adgang til varer og ydelser.
Ordfører: Kathalijne Maria BUITENWEG (Verts/ALE, NL) / Procedure: Høringsproceduren (*) / debat: 1.4.2009 / afstemning: 2.4.2009
Ref.: 20090401IPR53200
