Pressemeddelelse
 

Penge til energi-effektivitet i boliger

Valg 2009 - Regionalpolitik - 02-04-2009 - 12:34
EP Samling
Del/Gem
Penge til energi-effektivitet i boliger ©BELGA/BELPRESS/TURPIN PHILIPPE

Penge til energi-effektivitet i boliger ©BELGA/BELPRESS/TURPIN PHILIPPE

Forordningen om regionale udviklingsmidler skal ændres, så EU kan finansiere investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi i bygninger i alle EU's regioner og lande. Det vedtog Parlamentet med 629 stemmer for, 17 imod og 12 hverken for eller imod.

Forslaget betyder, at alle medlemslande nu kan få støtte til paneler til solenergi, isolering af huse og termoruder. På nuværende tidspunkt er det kun de nye medlemslande, der kan få støtte til dette. Betænkningen der har Emmanouil ANGELAKAS, (PPE-DE, GR) som ordfører, vil gøre det lettere at få støtte og udvide den til også at gælde for de gamle medlemslande. Forslaget ventes at have positive konsekvenser for klimaændringer og skaber beskæftigelse. Et medlemsland kan højest få en støtte svarende til 4 % af landets samlede støtte fra regionalfondene.
 
Hvad er finansieret og hvor?
Regelændringerne vil betyde, at den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) kan finansiere nationale, regionale eller lokale myndigheders ordninger om at installere f.eks. dobbeltruder, isolering eller paneler til solenergi i boliger, eller til at erstatte gamle kedler med nogle der er mere energieffektive.
 
EFRU støtter i øjeblikket sådanne ordninger i de nye (EU-12) medlemsstater, og kun i fælles dele af en bygning (eller hele bygningen, hvis den er socialt boligbyggeri), i dårligt stillede byområder.
 
Alle medlemsstater er berettiget
Forslaget forventes at bidrage til at skabe job i byggesektoren, og ved at nedbringe energiforbruget hjælper det til i kampen mod klimaændringerne. De ændringer, som ikke

øger midler eller berører EU's budget, gør det muligt for medlemsstaterne at omlægge deres prioriteringer med henblik på at finansiere foranstaltninger på dette område.
 
Ordfører: Emmanouil ANGELAKAS (PPE-DE, GR) / Procedure: Den fælles beslutningsprocedure - Førstebehandling (***I) / debat: 1.4.2009 / afstemning: 2.4.2009
Ref.: 20090401IPR53212