Europa-parlamentet

Choisissez la langue de votre document :

  • bg - български
  • es - español
  • cs - čeština
  • da - dansk (valgt)
  • de - Deutsch
  • et - eesti keel
  • el - ελληνικά
  • en - English
  • fr - français
  • it - italiano
  • lv - latviešu valoda
  • lt - lietuvių kalba
  • hu - magyar
  • mt - Malti
  • nl - Nederlands
  • pl - polski
  • pt - português
  • ro - română
  • sk - slovenčina
  • sl - slovenščina
  • fi - suomi
  • sv - svenska
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Oversigt - plenarmøde
 

Grønt lys for el- og gasliberalisering

Energi - 17-04-2009 - 13:31
Del/Gem

Europas el- og gasmarkeder vil blive yderligere liberaliseret, og forbrugernes rettigheder styrkes. MEP'erne har forhandlet et kompromis med det tjekkiske formandskab på plads forud for Europa-Parlamentets afstemning tirsdag under andenbehandlingen.

Adskille distribution og produktion fra netværksdrift
Såkaldt unbundling har igennem behandlingen af den tredje energiliberaliseringspakke været det emne, der har været diskuteret mest. Der er imidlertid indgået et kompromis med Rådet under andenbehandlingen, der giver medlemsstaterne mulighed for at vælge mellem tre muligheder for at adskille forsynings- og produktionsaktiviteterne - for både gas- og elmarkederne:
1) Fuld ejerskabsadskillelse
2) Uafhængig systemoperatør (ISO)
3) Uafhængig transmissionsoperatør (ITO)
 
Tre modeller
Fuldstændig ejerskabsadskillelse vil tvinge integrerede energiselskaber til at sælge deres el- og gasnet for derved at oprette særskilte systemoperatører, der håndterer alle netværksdrift. Et distributions- og produktionsselskab kan i dette tilfælde ikke råde over et aktieflertal i en systemoperatør, hedder det sig i kompromisteksten.
 
ISO og ITO er alternativerne til ejerskabsadskillelse og er valgmuligheder, der vil tillade energiselskaber at bevare ejendomsretten til deres transmissionsnet. For at liberalisere energimarkedet kan medlemsstaterne f.eks. tvinge virksomhederne til at overdrage driften af deres transmissionsnet til et særligt udpeget organ - en uafhængig systemoperatør (ISO).
 
Den tredje mulighed - ITO-modellen - bevarer de integrerede forsynings- og transmissionsvirksomheder, men tvinger dem til at overholde visse regler, for at disse to dele af virksomheden arbejder uafhængigt. Således skal de have følgende:
  • Et "tilsynsorgan" - bestående af energiselskabets repræsentanter fra tredjeparters aktionærer, og transmissionssystemoperatørens repræsentanter vil træffe de beslutninger, som kan få væsentlig indvirkning på værdien af aktiverne
  • Et program der skal indeholde foranstaltninger, der forhindrer en "diskriminerende adfærd"
  • En "overholdelsesmedarbejder" der overvåger gennemførelsen af det pågældende program
  • Lederpersonale er ikke tilladt at arbejde for indkøbs- og udvindingsselskabet i tre år før, og for fire år efter at være beskæftiget med operatøren (obligatorisk "afkølingsperioder").
 
Nationale operatører kan nægte adgang fra tredjelandes systemoperatører hvis de ikke overholder bestemmelserne om ejerskabsadskillelse eller hvis forsyningssikkerheden er i fare. Denne artikel har uofficielt fået tilnavnet "Gazprom-klausulen". Der er en undtagelse i forhold til små lande, der ikke har systemoperatører men kun distributionsoperatører.

Forbedrede forbrugerrettigheder
MEP'erne opnåede en klar styrkelse af forbrugerrettighederne. Den nye lovgivning vil give kunderne ret til:
  • at ændre deres gas- og el-leverandører gratis og inden for tre uger;
  • at modtage den endelige lukning at kontoen senest seks uger efter at have skiftet leverandører
  • at modtage alle relevante data om gas- og el-forbrug data
  • at blive informeret om de bidrag, som de forskellige energikilder til el-leverandørernes brændselssammensætning.
  • at have uafhængige mekanismer til effektiv behandling af klager og anvendelsen af en energiombudsmand eller et forbrugerorgan.
  • at få erstatning, hvis kvalitetsniveauet ikke opfyldes (som med f.eks. unøjagtige og forsinkede faktureringsoplysninger).
  • at få oplysninger om forbrugerrettigheder gennem regninger og virksomhedens websted.
 
Det hedder desuden i kompromisteksten, at Europa-Kommissionen bør fremkomme med en klar og præcis tjekliste for energiforbrugerpolitik, der specificerer de praktiske oplysninger om forbrugerrettigheder. En anden bestemmelse i teksten siger, at 80 % af forbrugerne bør have adgang til intelligente målesystemer i 2020.
 
Garanti for elektricitet
Den nye lovgivning vil også forpligte medlemsstaterne til at garantere elektricitetsydelserne til alle privatkunder og, hvis det er nødvendigt, de små virksomheder. Disse kunder vil så have ret til at få leveret elektricitet af en bestemt kvalitet til rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende priser.

Beskytte sårbare forbrugere
På Europa-Parlamentets initiativ omfatter den nye lovgivning særlige beskyttelsesforanstaltninger for sårbare energiforbrugere. EU-landene bør træffe "passende foranstaltninger" for at løse energifattigdom f.eks. igennem nationale handlingsplaner eller ydelser i de sociale sikringsordninger for at sikre den nødvendige energiforsyning til sårbare kunder eller forbedringer af energieffektiviteten.
 
Yderligere foranstaltninger
De to direktiver og tre forordninger i den tredje liberaliseringspakke omfatter blandt
andre punkter:
  • oprettelsen af et EU-agentur for samarbejde mellem energimyndigheder, der kommer til at indeholde ikke-bindende retningslinjer.
  • vedtagelsen af bindende netkoder - bl.a. for procedurer i nødsituationer, baseret på agenturets retningslinjer.
  • etablering af europæiske netværk af transmissionssystemoperatører for elektricitet (ENTSOE) og gas (ENTSOG), som er med til at gennemføre netkoder.
  • forpligtelsen om, at transmissionssystemoperatørerne forelægger en 10-årig udviklingsplan for nettet til de nationale tilsynsmyndigheder.
  • foranstaltninger der forbedrer det regionale samarbejde mellem de forskellige nationale lovgivere.
  • foranstaltninger der styrker de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed.
Ordførere: Eluned MORGAN (PSEGB)
Giles CHICHESTER (PPE-DEGB)
Alejo VIDAL-QUADRAS (PPE-DEES)
Antonio MUSSA (UENIT)
Atanas PAPARIZOV (PSEBG)
Indstilling ved andenbehandling om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF
Indstilling ved andenbehandling om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder
Indstilling ved andenbehandling om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1228/2003
Indstilling ved andenbehandling om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF
Indstilling ved andenbehandling om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005
Procedure: Den fælles beslutningsprocedure - Andenbehandling (***II) / Den fælles beslutningsprocedure  / debat: 21.4.2009 / afstemning: 22.4.2009