Artikel
Valgdeltagelsen faldt lidt
Valg 2009 - Institutioner - 08-06-2009 - 19:08
Valgdeltagelsen i gårsdagens parlamentsvalg faldt en anelse (1,55 %) i forhold til det sidste valg i 2004. Men i flere lande, herunder i Danmark, var valgdeltagelsen betydeligt højere end for fem år siden.
I alt gik ca. 162 millioner europæere til stemmeurnerne for at vælge deres repræsentanter i Europa-Parlamentet for de næste fem år. Det er ensbetydende med en valgdeltagelse på 42, 94 %.
De mest ivrige vælgere var at finde i Luxembourg, hvor 91 % af vælgerne stemte, Belgien (90 %) og Malta (78 %).
Den største stigning i valgdeltagelsen kunne man finde i Estland (stigning på 16,37 %), Letland (11,72 %) og Danmark (11,66 %).
Det største fald var i Litauen, hvor blot 20,91 % af befolkningen stemte mod 48,38 % for fem år siden. Også i Grækenland og Cypern var valgdeltagelsen betydeligt lavere end ved det sidste valg.
Europa-Parlamentets formand Hans-Gert Pöttering sagde på valgaftenen: "MEP'erne og medierne har behov for at arbejde sammen - de er politisk ansvarlige. Vi skal sørge for løbende at kommunikere Europa-Parlamentets arbejde i de kommende år, og jeg er sikker på, at valgdeltagelsen vil blive bedre i 2014."
Pöttering sammenlignede valgdeltagelsen med midtvejsvalget til Repræsentanternes Hus i USA.
Læs mere om valget nedenfor.
Ref.: 20090608STO56948

