Artikel
 

Den nye parlamentsformand møder pressen

Valg 2009 - Institutioner - 15-07-2009 - 12:15
Del/Gem
Buzek møder den europæiske presse

Buzek møder den europæiske presse

Jerzy Buzek afholdte tirsdag sit første officielle pressekonference som formand for Europa-Parlamentet. I næsten en time blev han var grillet af de mange europæiske journalister, som var troppet op i pressesalen.

Buzek sagde indledningsvist, at han så det som et af sine vigtigste mål, at forklare de europæiske borgere, hvor vigtig det europæiske samarbejde er for dem. "Vi kan ikke ændre Europa uden opbakningen fra de 500 millioner borgere", sagde han.  

Adspurgt om hvordan han vil gøre sig bemærket som formand for Parlamentet, svarede Buzek, at så det som en meget vigtig opgave at gøre det parlamentariske arbejde mere interessant for den brede befolkning.
 
"Vi skal forklare befolkningen, hvordan vi når til enighed med hinanden. Det kunne gøre det hele mere attraktivt". Han tilføjede, at de mange euroskeptiske MEP`er afspejlede behovet for at nå ud med klare og forståelige budskaber. "Vi er nødt til at være i tættere kontakt med befolkningen".
 
Forholdet til Rusland

Buzek understregede, at Rusland er et meget vigtigt naboland, og at "EU har brug for Rusland, og Rusland har brug for EU." Men han tilføjede, at "russisk demokrati" og "russisk økonomi" på centrale områder adskiller sig fra den europæiske forståelse af demokrati og økonomi.
 
Han opfordrede til, at man fra europæisk side holder sig bevidst om forskellene mellem EU og Rusland, særligt når det kommer til "menneskerettigheder og borgerlige frihedsrettigheder".

Lissabon-traktaten
 
Buzek mente, at ratificeringen af Lissabon-traktaten er meget vigtig forudsætning for fremdriften i det europæiske samarbejde. "Denne traktat bør gennemføres så hurtigt som muligt. Lissabon-traktaten er et utroligt vigtigt instrument for vores arbejde", sagde han.
 
"Til de mennesker, som forventer, at vi skal takle klimakrisen, skabe energisikkerhed, løse demokratiske kriser og skabe gode relationer til eksterne partnere... Uden traktaten har vi ikke instrumenterne til at løse disse problemer".

EU-udvidelsen

Angående perspektiverne for fremtidige EU-udvidelser mente Buzek, at alle kriterier "skal defineres og overholdes". Han fortalte, at det tog knap 15 år for Polen at blive parate til EU-medlemskab.
 
Adspurgt om perspektiverne for Balkan-landene, svarede Buzek, at situationen så mere lovende ud end i lang tid, og tilføjede "det faktum, at landene står i kø for at deltage, udgør et synligt symbol på vores succes".
 
Kina

En kinesisk journalist spurgte, hvad Buzek vil gøre for at hjælpe med at fremme demokrati i Kina. Han svarede med henvisning til massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989 - "I 1989 oplevede vi forskellen mellem Europa og din del af verden. Vi må aldrig glemme den menneskelige dimension, for det er selve grundlaget for EU og for Europa."
 
Ref.: 20090710STO58042