Fokus
Europa-Parlamentets samling, Bruxelles 7. -8. oktober 2009
Institutioner - 06-10-2009 - 16:09
Parlamentssamling i Bruxelles fra den 7. -8. oktober 2009
Oprettelsen af et specialudvalg om den finansielle krise, kompensationsrettigheder for flypassagerer, pressefrihed i Italien og betydningen af det irske ja til Lissabontraktaten var alle emner, som kom til at præge Europa-Parlamentets samling i Bruxelles fra den 7. -8. oktober. Læs mere nedenfor.
Sektion 1: Nyhedsbrev om parlamentssamlingen
Sektion 2: Reaktioner på det irske ja til Lissabon-traktaten
Sektion 3: Oprettelse af et særligt udvalg om den finansielle krise
Sektion 4: Debat om pressefrihed i Italien
Sommaire du dossier :
Nyt fra Parlamentets samling, Bruxelles 7. -8. oktober 2009 
Reaktioner på det irske ja til Lissabontraktaten 
Nyt specialudvalg om finanskrisen 
Debat om informationsfrihed i Italien 
Penge tilbage hvis dit flyselskab går fallit? 
Udviklingslandene hårdt ramt af finanskrisen 
10 fakta om Europa-Parlamentets samling
Ref.: 20091002FCS61743
Nyt fra Parlamentets samling, Bruxelles 7. -8. oktober 2009
Irene stemte med stort flertal (67,1 %) ja til Lissabon-traktaten
Reaktioner på irsk ja til Lissabontraktat
Efter Irlands ja til Lissabontraktaten, vil MEP'erne komme med deres reaktioner på afstemningen og debattere med formand for det Europæiske Råd, den svenske statsminister Fredrik Reinfeldt og EU-Kommissionsformand, José Manuel Barroso.
Informationsfrihed i Italien til debat
Torsdag formiddag er der debat med Kommissionen om pressefrihed i Italien
Oprettelse af specialudvalg om finanskrisen
Torsdag skal MEP'erne stemme om oprettelsen af et nyt udvalg, som i det kommende år skal beskæftige sig intensivt med finanskrisen.
Penge tilbage hvis flyselskab går fallit
Passagerer, som har bestilt billetter hos flyselskaber, der går konkurs, skal have kompensation, mener MEP’erne. Debat med Kommissionen onsdag.
Passagerer, som har bestilt billetter hos flyselskaber, der går konkurs, skal have kompensation, mener MEP’erne. Debat med Kommissionen onsdag.
Efter G20: MEP'ere ser på resultaterne
EU's fælles indsats i forhold til finanskrisen, styringen af finansmarkederne og bonusser for finansfolk var blandt nogle af de emner, MEP'erne debatterede forud for G20-topmødet i Pittsburgh den 24. og 25. september. Torsdag stemmer de om et beslutningsforslag om resultaterne af topmødet.
Finanskrise: Mere hjælp til de fattigste lande
Yderligere 90 millioner mennesker vil i 2009 være ramt af ekstrem fattigdom, og den finansielle og økonomiske krise er nu ved at udvikle sig til humanitær og udviklingsmæssig krise. Det er nogle af de advarsler, MEP’erne kommer med i et beslutningsforslag, som skal til afstemning torsdag.
Yderligere 90 millioner mennesker vil i 2009 være ramt af ekstrem fattigdom, og den finansielle og økonomiske krise er nu ved at udvikle sig til humanitær og udviklingsmæssig krise. Det er nogle af de advarsler, MEP’erne kommer med i et beslutningsforslag, som skal til afstemning torsdag.
Fem år med 'det europæiske selskab': MEP'ere gør status
Siden 2004 har virksomheder placeret i forskellige EU-lande kunnet oprette et europæisk selskab (SE), som gør det muligt blandt andet at fusionere uden at skulle være konfronteret med 27 landes forskellige retlige systemer. MEP'erne evaluerer ordningen i debat med Kommissionen.
Siden 2004 har virksomheder placeret i forskellige EU-lande kunnet oprette et europæisk selskab (SE), som gør det muligt blandt andet at fusionere uden at skulle være konfronteret med 27 landes forskellige retlige systemer. MEP'erne evaluerer ordningen i debat med Kommissionen.
Grænseoverskridende kriminalitet: flere rettigheder til de anklagede
Personer, som står anklaget i sager om grænseoverskridende kriminalitet, skal ikke kunne blive retsforfulgt flere gange for den samme forbrydelse i forskellige lande. Det mener MEP'erne, der bakker op om Ministerrådets forslag til nye regler.
Personer, som står anklaget i sager om grænseoverskridende kriminalitet, skal ikke kunne blive retsforfulgt flere gange for den samme forbrydelse i forskellige lande. Det mener MEP'erne, der bakker op om Ministerrådets forslag til nye regler.
Reaktioner på det irske ja til Lissabontraktaten
EP-formand Jerez Buzek lytter til kommissionsformand José Barroso
De irske vælgere godkendte sidste fredag Lissabontraktaten med 67,1 % stemmer for og 32,9% stemmer imod. Stemmeprocenten var på 59 %, hvilket var 6 procentpoint højere end ved afstemningen i 2008.
De fleste talere var under onsdagsdebatten tilfredse med det klare budskab fra de irske vælgere. Debatten berørte også ratifikationsprocessen i Den Tjekkiske Republik, som endnu ikke er tilendebragt.
Den irske folkeafstemning
Ved åbningen af Parlamentets samling, kaldte Europa-Parlamentets formand, Jerzy Buzek, irernes ja til Lissabontraktaten for en sejr for civilsamfundet. "Det irske folk har sendt et klart budskab om, at de ønsker at forblive i hjertet af det forenede Europa", sagde Buzek. Parlamentsformanden strakte også hånden ud til nejsigerne og lovedede, at der også i fremtiden vil blive lyttet til deres synspunkter.
Formanden for Det Europæiske Folkeparti Joseph Daul (Frankrig) mente, at det overvældende flertal for et ja Lissabon-traktaten var udtryk for irernes ønske om at leve i et Europa med "sikkerhed og fælles værdier ".
Den EU-skeptiske brite Nigel Farage (EFD) delte imidlertid ikke synspunktet om, at folkeafstemningen var udtryk for det irske folks frie vilje. Han opfordrede til, at man arrangerede en "fri og fair" folkeafstemning. "Vi vil kæmpe for, at Storbritannien forlader EU så hurtigt som muligt", sagde han.
Tyske Lothar Bisky (GUE/NGL) ønskede flere "bindende folkeafstemninger". "Kun få lande har haft lejlighed til at udtrykke deres holdning", sagde han. "Når man har forpligtet sig til en folkeafstemning, bør man acceptere resultatet, uanset om man kan lide resultatet eller ej".
Bemærkninger angående den tjekkiske præsident
Efter det irske ja til traktaten er fokus nu vendt mod Tjekkiet og den EU-skeptiske tjekkiske præsident Václav Klaus. Det blev også blev afspejlet under debatten, hvor Joseph Daul blandt andet bad den tjekkiske præsident "opføre sig ansvarligt".
Lederen af den socialdemokratiske gruppe Martin Schulz (Tyskland) sagde: "det er ikke kun et spørgsmål om, at medlemsstaterne skal være stærkere i forholdet til EU. Hvis EU bliver en verdenspolitisk aktør, vil det styrke medlemsstaterne. Hvis Václav beslutter sig for ikke at ratificere (traktaten), til trods for, at 67 % i Irland stemte for (traktaten), så "er han fuldt ud klar over, at dette kontinent står over for en skæbnesvanger periode."
Den nye Kommission
MEP´erne fik også lejlighed til at drøfte en række spørgsmål vedrørende procedurerne for udnævnelsen af den nye Kommission.
Belgiske Guy Verhofstadt (ALDE) bad det svenske EU-formandskab om at indlede en hurtig procedure. Han advarede mod at vente til ratifikationsprocessen er overstået.
Kommissionsformand José Manuel Barroso forsikrede MEP´erne om, at han var parat til at udpege en ny Kommission, så snart ratifikationsprocessen var overstået. Den svenske statsminister Fredrik Reinfeldt anbefalede på vegne af EU-formandskabet til, at man nøje fulgte de forskrevne ratifikationsprocedurer og ikke hastede noget igennem.
Franske Daniel Cohn-Bendit fra den grønne gruppe mente, at europæerne fortjente mere åbenhed i forbindelse med valget af kandidater til EU´s topposter. Han advarede medlemslandene mod, at træffe "sidste øjebliksbeslutninger" bag lukkede døre.
Timothy Kirkhope (ECR, Storbritannien) mente, at Lissabon-traktaten, var udtryk for "et dramatisk skridt mod en superstat". "Borgerne ønsker ikke en Union med stadig mere centralisering. De ønsker et mangfoldigt Europa...", sagde han.
Nyt specialudvalg om finanskrisen
Det nye udvalg om finanskrisen vil afholde høringer med eksperter, arbejdsmarkedets parter, repræsentanter fra industrien for medlemslandenes regeringer og de nationale parlamenter
Et udvalg bestående af 45 MEP'ere skal i det kommende år beskæftige sig intensivt med finanskrisen. Det besluttede Parlamentet onsdag. Torsdag vedtog MEP'erne, hvem der skal sidde i udvalget, som får til opgave at evaluere krisens omfang og konsekvenser for medlemslandene og vurdere om de tiltag, EU, medlemslandene og virksomhederne har sat i gang, har været effektive.
Europa-Parlamentets formand, Jerzy Buzek sagde i den forbindelse."Vi skal tage ved lære af den økonomiske og finansielle krise, så vi kan sikre at den ikke gentager sig. Medlemmerne af Parlamentet skal vurdere de tiltag, der er sat i gang for at afbøde virkningerne af krisen og det nye udvalg vil være et vigtigt forum for dette."
Udvalgets mandatperiode starter den 8. oktober. Udvalget vil offentliggøre sine resultater i to rapporter - en midtvejsrapport og en endelig rapport, når arbejdet afsluttes efter et år.
Det nye udvalg om finanskrisen vil afholde høringer med eksperter, arbejdsmarkedets parter, repræsentanter fra industrien for medlemslandenes regeringer og de nationale parlamenter. Udvalget vil også bidrage til vedtagelsen af lovgivning relateret til økonomi og finanskrisen ved at komme med input til de faste udvalg.
Tre danske MEP'ere er blevet suppleanter i udvalget: Anne E. Jensen (Venstre), Britta Thomsen (Socialdemokraterne) og Emilie Turunen (SF)
Afstemning om sammensætningen af udvalget: 8 oktober.
Mere :
Debat om informationsfrihed i Italien
EU-kommissær for medier, Viviane Reding åbnede debatten
I en debat om informationsfrihed i Italien, advarede talerne for EPP, ECR og EFD-grupperne imod at bruge EU til at behandle nationale politiske emner, mens S&D, ALDE, De Grønne, og GUE gruppen bad EU-kommissionen om at komme med ny lovgivning om mediemangfoldighed.
EU-kommissær for medier, Viviane REDING understregede, at EU's indflydelse på den skrevne presse er begrænset, men at alle medlemslande har deres egne institutioner til at løse eventuelle problemer med de grundlæggende rettigheder. Hun opfordrede MEP'erne til ikke at bruge EU-institutionerne til at løse problemer; som skal løses nationalt.
Formand for den konservative gruppe EPP, Joseph DAUL tog afstand fra at bruge Parlamentet som forum for en national debat og understregede, at Italien er et demokratisk land, hvor retsstaten er respekteret.
David-Maria SASSOLI (S&D, IT) sagde, at Italien var et stort demokratisk land, hvilket var blevet bevist ved gårsdagens afgørelse i forfatningsdomstolen, Han mente dog, at retten til information skal garanteres i alle EU-lande gennem fælles standarder. Han ønskede derfor et EU-direktiv med indikatorer, der skulle gælde for alle.
Den belgiske formand for ALDE-gruppen, Guy VERHOFSTADT sagde, at det ikke skal fornægtes, at der er et problem. Han var bekymret over, at organisationen Freedom House havde sat tre EU-lande i kategorien med kun 'delvis frie' medier, og derfor fandt han det nødvendigt at bede EU-Kommissionen om at sikre mediemangfoldigheden.
Judith SARGENTINI (Greens-ALE, NL) mente, at forsøgene på at tage denne debat af dagsordenen var til at skamme sig over. Italienske journalister er presset til at udøve selvcensur og italiensk demokrati er blevet sårbart, sagde hun, og mente at de eksisterende EU-lande i ligeså høj grad som ansøgerlandene skal respektere Københavnskriterierne.
Ryszard CZARNECKI (ECR, PL) sagde, at lignende sager havde været oppe i andre EU-lande, herunder Polen, uden at det havde været genstand for debat i Europa-Parlamentet. Det er op til italienerne at løse italienske sager, mente han.
Patrick LE HYARIC (EUL/NGL) kritiserede den italienske premierministers indflydelse på medierne, som han ikke mente passede ind i et moderne demokrati. Han mente, man skulle oprette europæisk observationscenter for pressefrihed.
Francesco SPERONI (EFD, IT) understregede, at oppositionen i Italien havde rigeligt plads i medierne. Hvis Parlamentet virkelig mente, at der mangler pressefrihed i Italien skulle det benytte sig af artikel 7 i EU-traktaten, og starte en procedure for overtrædelse af de grundlæggende rettigheder, hvilket han dog ikke fandt at der var faktuelt belæg for.
I sit svar på MEP'ernes indlæg, sagde EU-Kommissær Viviane REDING, at lovgivning i forhold til mediemangfoldighed kun kan komme på tale, hvis der er nogle indre-marked problemer, der vil blive løst ved en sådan lovgivning.
Parlamentet stemmer om et beslutningsforslag om informationsfrihed under samlingen den 19.- 22. oktober i Strasbourg.
Penge tilbage hvis dit flyselskab går fallit?
77 europæiske flyselskaber er gået konkurs siden 2000
Sabena, Sky Europe, XL Airways, flyLAL, Olympic Airlines, MyAir og Volareweb... you name it. Ikke mindre end 77 europæiske flyselskaber er gået konkurs siden 2000. MEP´er fra Europa-Parlamentets transportudvalg mener, at passagerer, som har bestilt billetter hos flyselskaber, der efterfølgende går konkurs, skal have kompensation.
EU har den seneste tid gjort meget for at forbedre flypassagerers rettigheder. Når du rejser med fly, har du rettigheder med hensyn til information om afgange og reservationer, beskadigelse af bagage, forsinkelser og aflysninger. EU har også en liste over "farlige flyselskaber", der har forbud mod at drive virksomhed i EU. Endelig er der også vedtaget regler, som skal gøre det lettere for rejsende at sammenligne priser på flybilletter.
Nu ønsker Parlamentets Transport- og Turismeudvalg, at der skal sættes fokus på kompensation til flypassagerer, som har købt billetter af konkursramte flyselskaber. Onsdag aften drøftede MEP´erne mulighederne for at revidere den eksisterende lovgivning. De nye regler kunne ifølge MEP'erne omfatte oprettelsen af en særlig garantifond finansieret af flyselskaberne.
Formanden for Transport- og Turismeudvalget Brian Simpson (S&D, Storbritannien), som har fremsat den mundtlige forespørgsel, mener at tiden er inde til at handle nu: "Vi har et klart hul her. Det ville være bedst, hvis vi alle kunne samarbejde om at udfylde det. Vi har luftet idéen om at etablere en garantifond for erstatninger, men det skal ikke ses som et krav. Vi ønsker blot at åbne op for debatten."
Transportkommissær Antonio Tajani delte under onsdagens debat synspunktet om, at der er nødvendigt at komme flypassagererne til undsætning: "Passagererne bør virkelig have kompensation. Vi arbejder med en række særlige foranstaltninger med henblik på at finde den bedste løsning. En løsning kunne være at oprette en kompensationsfond finansieret af flyselskaberne. En anden kunne være at ændre konkursloven i medlemsstaterne."
Næste skridt
Parlamentets politiske grupper er enige om, at EU har behov for at beskytte europæiske passagerer bedre mod flyselskabers konkurser. Det ventes, at der fremsættes et beslutningsforslag om emnet senere på året.
Udviklingslandene hårdt ramt af finanskrisen
82 % af de lån, som IMF har ydet siden juli 2009, er gået til europæiske lande - kun 1,6 % er gået til lande i Afrika
Udviklingslandene var ikke årsag til den globale finansielle krise, men de bærer en uforholdsmæssig stor del af byrden, fastslås det i et beslutningsforslag udarbejdet af franske Eva Joly (Greens/EFA), som MEP´erne i dag skal stemme om.
Den finansielle krise har haft ødelæggende virkninger for verdens fattigste lande. Arbejdsløsheden i den tredje verden ventes at vokse med 23 millioner i 2009. Herudover ventes mellem 200.000 og 400.000 flere børnedødsfald om året i gennemsnit mellem 2009 og 2015.
Det hedder endvidere, at krisen "underminerer de hårdt tilkæmpede fremskridt på området for bekæmpelse af fattigdom, hungersnød, mødre- og børnedødelighed samt inden for grundlæggende uddannelse, ligestilling mellem kønnene og adgang til rent vand og ordentlig hygiejne, hvilket sætter muligheden for at nå millenniumudviklingsmålene på spil".
MEP'erne er også meget bekymret over, at 82 % af de lån, som IMF har ydet siden juli 2009, er gået til europæiske lande - kun 1,6 % er gået til lande i Afrika. Herudover viser tallene, at udviklingsstøtten fra EU-lande til udviklingslande samlet set er faldet i 2008.
I beslutningsforslaget anmoder MEP´erne EU og medlemsstaterne om at vedkende sig deres ansvar og arbejde hen imod en hurtig gennemførelse af den nødvendige reform af Bretton Woods-institutionerne og i mellemtiden udfylde de alvorlige huller i G20’s, IMF's og Verdensbankens kriserespons ved at yde hurtig støtte til udviklingslandene og sikre en hurtig udbetaling til lande, hvis investeringer nu er truet som følge af den finansielle krise. Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at opfylde deres internationale forpligtelser og fortsat bidrage til bestræbelserne om at nå millenniumudviklingsmålene
Læs mere nedenfor.
10 fakta om Europa-Parlamentets samling
Fotogalleri
En række MEP´er forbereder sig til debatten om Lissabontraktaten
Andre tilgængelige fotos
- Jerzy Buzek taler under debatten om Irlands ja til Lissabontraktaten
- Debat om Irlands ja til Lissabontraktaten
- Den franske MEP José Bové bag ved et billede af den russiske menneskerettighedsforkæmper Anna Politkovskaya
- Den svenske statsminister Fredrik Reinfeldt
- En MEP lytter til tolkningen under debatten om informationsfrihed i Italien
- Debat om informationsfrihed i Italien: Viviane Reding, Joseph Daul, David-Maria Sassoli, Guy Verhofstadt, Judith Sargentini, Ryszard Czarnecki, Patrick Le Hyaric, Francesco Speroni og Jerzy Buzek
- Afstemning i Parlamentets mødesal den 8. oktober
Oprettelsen af et specialudvalg om den finansielle krise, kompensationsrettigheder for flypassagerer, pressefrihed i Italien og betydningen af det irske ja til Lissabontraktaten var alle emner, som kom til at præge Europa-Parlamentets samling i Bruxelles. Vi har her samlet en række fakta fra samlingen, som fandt sted fra den 7. -8. oktober.
Lissabontraktaten: De fleste talere var under onsdagsdebatten tilfredse med det klare budskab fra de irske vælgere. Debatten berørte også ratifikationsprocessen i Den Tjekkiske Republik, som endnu ikke er tilendebragt.
Tjekkisk grus i maskineriet: Den tjekkiske præsident Vaclav Klaus formåede yderligere at forlænge ratifikationsprocessen. I en telefonsamtale med den svenske statsminister og EU-formand, Fredrik Reinfeldt, har Klaus slået fast, at der skal indsættes en ny fodnote i traktaten, før han vil skrive under.
Storm i Bruxelles: Mens debatten om den irske afstemning kørte for fuld skrue inde i Parlamentets mødesal, oplevede Bruxelles en af de værste storme i nyere tid.
Angelika Niebler i bedring: Til stor lettelse fik medlemmerne at vide, at den tyske MEP er i bedring efter at være blevet overfaldet i nærheden af Parlamentets bygning i Bruxelles. Medlemmer fra alle sider af salen klappede, da de hørte nyheden.
Den livlige debat om pressefriheden i Italien med deltagelse af kommissær for medier Viviane Reding fremkaldte voldsomme diskussioner i salen. EPP, ECR og EFD-grupperne var imod at bruge EU til at behandle nationale politiske emner, mens S&D, ALDE, De Grønne og GUE gruppen bad EU-kommissionen om at komme med ny lovgivning om mediemangfoldighed.
Flyselskabskonkurser: MEP'er bad formelt transportkommissær Tajani om at se nærmere på hvordan man kan forbedre vilkårerne for flypassagerer, som har bestilt billetter hos flyselskaber, der efterfølgende går konkurs
Abruzzo-jordskælvet: Medlemmerne besluttede at støtte Abruzzo-regionen i Italien med 493 millioner. Støtten skal gå til genopbygning efter jordskælvet i april måned.
MEP´erne vedtog også et beslutningsforslag, som fastslår, at udviklingslandene ikke var årsag til den globale finansielle krise, men at de bærer en uforholdsmæssig stor del af byrden.
Den palæstinensiske læge Izzeldin Abuelaish, den eritreiske journalist og forfatter Dawit Isaak og menneskerettighedsorganisationen MEMORIAL skal kæmpe om dette års udgave af Sakharov-prisen, Europa-Parlamentets pris for tankefrihed.
Næste samling i Bruxelles finder sted fra den 11. - 12. november. Fra den 19.-22. oktober er der samling i Strasbourg.
Mere :
- Sakharov-prisens hjemmeside
- Reaktioner på det irske ja til Lissabontraktaten
- Debat om informationsfrihed i Italien
- Reding statement (EN)
- Forslag til dagsorden for samlingen 19.-22. Oktober