Pressemeddelelse
MEP'ere forlanger ambitiøse mål forud for klimatopmøde i København
Miljø - 25-11-2009 - 14:39
EP Samling
EP Samling
En ambitiøs klimaaftale i København vil kræve, at både udviklingslande og industrilande skal nedsætte udledningerne af CO2, mener MEP'erne, der også at vejen skal banes for en juridisk bindende aftale i København. Hvis man bliver ved med at udsætte den globale indsats vil de fremtidige generationer ikke være i stand til at kontrollere klimaændringerne, påpeger MEP'erne
Kun få uger inden klimatopmødet i København, hvor verdens ledere skal forsøge at blive enige om, hvordan man skal bekæmpe klimaforandringerne i fremtiden beder MEP'erne statslederne om at give dette topprioritet og at vise politisk lederskab ved at sikre at EU står samlet og bevarer en ledende rolle i forhandlingerne.
"EU har taget en ledende rolle i kampen for beskyttelse af klimaet og vi ønsker at fastholde denne kurs i København. Derfor skal vi stå ved vores tilbud om at reducere CO2 udledningerne med 30 % i 2020", sagde miljøudvalget formand, Jo Leinen (S&D, DE)
I et beslutningsforslag, som blev vedtaget med 516 stemmer for, 92 imod og 70hverken for eller imod , understreger MEP'erne, at en international aftale skal sikre, at de samlede drivhusgasemissionsreduktioner i de udviklede lande når op i den høje ende af de 25-40 % i forhold til 1990-niveauerne inden 2020. De mener, at parterne som minimum skal bane vejen for at en juridisk bindene aftale kan underskrives i de første måneder af 2010.
Hjælp til udviklingslandene
MEPerne finder det vigtigt, at udviklingslandene også deltager og mener, at de som helhed skal begrænse væksten i deres emissioner til mellem 15 og 30 % under "business as usual". Dog skal Kina, Indien og Brasilien forpligte sig til mål på størrelse med de industrialiserede lande. MEP'erne understreger, at de udviklede lande har et ansvar for at hjælpe udviklingslandene finansielt og teknisk med at reducere deres drivhusgasemissioner og med at hjælpe med at tilpasse sig konsekvenserne af klimaændringerne. MEP'erne understreger, at pengene til at hjælpe udviklingslandene skal være 'nye' midler.

Sanktioner hvis landene ikke overholder
MEP'erne insisterer desuden på, at det i klimaaftalen, skal sikres, at der bliver sanktioner, hvis landene ikke overholder deres forpligtelser i forhold til tilsagn om finansiel støtte og om nedsættelse af udledninger. De understreger også at der også skal sikres vindene mål for den internationale luftfart og skibsfart
Hjælp til bekæmpelse af skovrydning
I forhold til rydningen af tropisk skov, mener MEP'erne, at der også her skal ydes en betydelig økonomisk, teknologisk og administrativ bistand til udviklingslandene for at standse bruttorydningen af tropisk skov senest inden 2020. De mener, at offentlig finansiering er det mest realistiske redskab, hvormed der kan skabes incitamenter til bekæmpelse af skovrydning i perioden 2013-2020.

Fælles ansvar
Endelig understreger MEP'erne, at den internationale aftale bør bygge på princippet om "fælles, men differentieret ansvar", hvor de udviklede lande må gå i spidsen og reducere deres nationale emissioner, mens udviklingslandene og nye vækstøkonomier, navnlig Kina, Indien og Brasilien, i overensstemmelse med Bali-handlingsplanen må forpligte sig til at træffe modvirkningsforanstaltninger, som er tilpasset de enkelte lande.

Ref.: 20091123IPR65052