Parlamentets formand lagde ud  med at udtrykke sin sorg efter jordskælvet i Haiti, hvor chefen for EU's delegation og tidligere ansat i Parlamentet, Pilar Juárez Boal, var blandt ofrene. Han kommenterede derefter resultatet af præsidentvalget i Ukraine, og sagde, at han havde fået fortalt af MEP'ere der havde observeret valghandlingen, at procedurerne, på trods af nogle klager, var blevet fulgt. Han mente nu, at demokratiet har sat rødder i landet og så frem til gode relationer mellem EU og Ukraine. Endelig fremhævede Buzek tirsdagens afstemning om den nye EU-Kommission og afstemningen om den rammeaftale, der skal udstikke retningslinjerne for det fremtidige samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet

Der blev vedtaget to ændringer til dagsordenen: Tirsdag eftermiddag klokken 15.00 vil der være en debat om vanskelighederne i nogle af Eurozone-landene. der er i vanskeligheder, og onsdag formiddag vil debatterne om Kroatiens, Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Tyrkiets vej mod optagelse bliver lagt sammen til en fælles debat.

Under debatten tirsdag formiddag, sagde Europa-Parlamentets formand, Jerzy Buzek: "Det er første gang, vi udnævner Europa-Kommissionen i vores egenskab af reel medlovgiver. Dette er indgangen til et nyt årti med en ny måde at arbejde på for de europæiske institutioner ".

Kommissionens formand, José Manuel Barroso lagde i sin tale vægt på, at det var "af afgørende betydning for Kommissionens demokratiske legitimitet" at stå til ansvar over for Parlamentet . Den særlige situation i øjeblikket med økonomisk krise, klimaændringer og spørgsmål om energisikkerhed betyder, at der lige nu er brug for "stærke europæiske institutioner" til at tackle disse udfordringer, sagde han, og understregede, at det var op til Kommissionen og Parlamentet at arbejde sammen "for at sikre, at EU er mere end summen af de enkelte dele".

Joseph Daul (EPP, FR) understregede, at hans gruppe bakker op om Kommissionen. Han mente, det var vigtigt at sikre implementeringen af Lissabontraktaten. I den forbindelse understregede han, at EU's nye Høje repræsentant for Udenrigsanliggender havde en vigtig rolle at spille i forhold til at være Europas talerør i resten af verden og sikre EU's tilstedeværelse på den internationale scene i et omfang der matcher EU's førerstatus på  verdensplan i forhold til BNP, markedsstørrelse og bidrag til ulande. Men på en række områder -  fra Haiti til Iran til Afghanistan, Yemen, Cuba og i forhold til de transatlantiske forbindelser, har EU's stemme indtil nu ikke kunne matche ambitionerne", sagde han og opfordrede kraftigt til at vedtage et "ambitiøst program" for at afhjælpe dette. Han mente desuden, at Kommissionens politiske retning skulle afspejle resultatet af valget i 2009.

Martin Schulz (S & D, DE) beklagede, at de indstillede kommissærer havde indgået et "tavshedsløfte" med Barroso under høringerne i Europa-Parlamentet for ikke at sige noget forkert.  De kommissærer, der havde indledt en reel dialog med Parlamentet, som Michel Barnier, Joaquin Almunia og Kristalina Georgieva, havde til gengæld vundet ved det, sagde han. Schulz understregede, at Kommissionen bør arbejde som et kollegium og ikke som et "præsident-vælde."

Guy Verhofstadt (ALDE, BE) sagde, at hans gruppe, ALDE, "er en ansvarlig gruppe," og at de ville stemme for Kommissionen, selv om støtten vil være betinget.  Han forventede, at den nye Kommission ville blive en drivkraft for Europa, "hvilket ikke har været tilfældet  de seneste fem år", og understregede, at Kommissionen skal fungere som et reelt kollegium, med stærkt sammenhold og evne til at finde politikker, som kan blive bakket op af de tre politiske familier, som er repræsenteret i Kommissionen, herunder de liberale. Endelig bør den nye Kommission havde det som sin hovedprioritet at finde et svar på den økonomiske krise og komme med en brugbar strategi for Europa i 2020. "Men lyt ikke for meget til medlemsstaterne", sluttede han.

Daniel Cohn-Bendit, fra den grønne gruppe følte, at han var i selskab med en 'koalition af hyklere', da mange medlemmer ønskede at stemme for en Kommission, de ikke i virkeligheden ikke støttede. De fleste af de indstillede kommissærer havde ikke vist tilstrækkeligt med "visioner og ambitioner" i deres udtalelser, mente han, og beklagede, at MEP'erne stadig ønskede at bakke op om dem, hvilket antyder, at "alle de nuller til sammen giver et plus".

"ECR støttede dig, fordi du lignede en reformator. Vi forventer, du at leve op til dette ry", sagde Jan Zahradil (ECR, CZ), til Barroso. "I 2005 fik man ideen til at mindske bureaukratiet  ved at forenkle lovgivningen. Hvorfor ikke genoplive denne idé nu?" spurgte han. "Hvis du viser, at du er en reformator, bakker vi op om dig , men hvis du følger forældede metoder, går vi imod dig", konkluderede han.

Lothar BISKY (GUE / NGL, DE) kritiserede Kommissionsformandens 'neoliberale guidelines'. Det nye kollegium af kommissærer vil også afspejle dette, mente han og sagde:  "Du vil ikke få godkendelse fra min gruppe, og dit kollegium kan se frem til hårde, men retfærdige meningsudvekslinger."

På vegne af EFD-gruppen, sagde Nigel FARAGE til Barroso: "Foran os har  vi Europas nye regering - en regering, der med Lissabon-traktaten nu har enorm magt", herunder "evnen til bogstaveligt talt at overtage lande. Og alligevel siger Europa-Parlamentets store gruppe-ledere her til morgen, at du skal have endnu flere beføjelser! " Han sagde, at "stakkels Grækenland" er "fanget i euroens økonomiske fængsel" og "det samme vil ske for Spanien, Portugal og Irland".

Søren Søndergaard var på talerlisten under debatten med Kommissionen og lagde ud med lykønske Barroso med, at det var lykkedes ham at sammensætte en Kommission, som afspejler hans politiske projekt med EU - et politisk projekt som hans gruppe imidlertid er totalt uenige i. "Vi må vi konstatere, at vi står over for en Kommission, som accepterer social dumpning. En Kommission, for hvilken det indre marked er vigtigere end forsvaret af almindelige lønmodtageres interesser," sagde han og tilføjede, at også i forhold til ligestilling, som Barroso havde fremhævet under debatten med GUE-gruppen, var den gal, da der var færre kvinder i Kommissionen i dag end  i den udgående Kommission. "Det er kort sagt en ommer,". sluttede Søndergaard.

Den forrige EU-kommission blev godkendt i november 2004 med 449 stemmer for, 149 imod og 82 hverken for eller imod. Den nye kommission vil sidde indtil den 31. oktober 2014.

I debatten om den vanskelige monetære, økonomiske og sociale situation i euroområdet sagde repræsentanten for det spanske formandskab, Diego López Garrido, at "de offentlige underskud er et klart resultat af krisen, kombineret med en stærk økonomisk indgriben fra regeringerne for at forhindre et sammenbrud i det finansielle system ". I forhold til den monetære situation, sagde han, at "på trods af spændingerne på aktiemarkederne har EU handlet tilfredsstillende" og han understregede, at de initiativer, der allerede er i gang, ikke bør opgives.

Skattemæssige foranstaltninger, strukturelle reformer og integrerede overvågningsmekanismer er "nøglen til at finde en løsning på nuværende problemer" og til at "sætte Grækenland tilbage på rette kurs", sagde EU-kommissær Joaquin Almunia, som præciserede Kommissionens og Grækenlands planer. Han gav udtryk for Kommissionens støtte til den græske regerings plan, men tilføjede: "Der er dog risici forbundet med programmets mål og de mellemfristede finanspolitiske justeringer. Det makroøkonomiske scenario er temmelig optimistisk (...) ligesom den forventede indsats i forhold til at bekæmpe skattesvig i en økonomisk ned-tur." Joaquín Almunia sagde også, at Eurostat skal have større beføjelser til at overvåge medlemslandenes statistikker. Afsluttende sagde han, at støtten fra de andre medlemsstater ikke ville være gratis, og at Grækenland må komme med den nødvendige indsats til gengæld.

På vegne af PPE-gruppen sagde Corien Wortmann-Kool (NL), at hendes gruppe bakkede op om Kommissionens tilgang til Grækenlands problemer, selv om indsatsen kom måneder for sent. De nuværende problemer i euroområdet gør det akut nødvendigt med en mere stringent tilgang til økonomisk styring og en stærkere koordinering af de økonomiske politikker.

Barroso's 2020-mål er 'en tynd suppe', der snarest bør 'jævnes' med bedre økonomisk og politisk koordinering, mente Udo Bullman (S&D, DE) "Giv ikke give efter for frygt", sagde han henvendt til medlemsstaterne. Bullman bemærkede også, at "medlemsstaterne fejlede i deres moderniseringsbestræbelser", men udtrykte tillid til, at den græske finansminister ville "gøre et godt stykke arbejde". Endelig mente han, at EU skal  "være i stand til at forsvare sig selv mod angreb fra markedet" ved at bruge utraditionelle værktøjer.

"Vores taktiske og strategiske fejl var, at vi ikke straks greb ind, og at vi har fulgt en forkert strategi fra starten", sagde Guy Verhofstadt (ALDE, BE) og tilføjede, at situationen i Grækenland viste, at Lissabon-strategien havde fejlet. Han kritiserede den "manglende samhørighed, manglen på tillid og manglen på solidaritet" og understregede, at Europa ikke har brug for IMF til at gribe ind for at løse euroområdets problemer.

Pascal Canfin (Verts / ALE, FR) advarede om, at Spanien indtil for ganske nylig levede fuldt op til stabilitets-kriterierne, men at den offentlige gæld "fik lov til at eksplodere", og at situationen to år senere var meget dårlig med en høj arbejdsløshed: "Kriterierne for stabilitet er vigtige, men ikke nok ". "Hvis man har et for snævert syn på stabilitets- og vækstpagtens kriterier, risikerer man ikke at se det samlede billede, og dermed mister man muligheden for at kunne se den næste krise komme".

Kay Swinburne (ECR, UK) sagde, at spredning af statsgælden fører til spekulation på markederne, hvilket efterlader EU særligt eksponeret i krisetider. Hun foreslog, at ECB i euroområdet, bør have et overblik over de samlede gældsudstedelser.

Med henvisning til planerne for at komme ud af krisen, sagde Nikolaos Chountis (GUE / NGL, EL) , at der er behov for at ændre de nuværende modeller, og ikke forsøge at bruge dem igen. "Lissabon-strategien er en af årsagerne til den krise, vi er i," sagde han og understregede, at det euroområdets krise og ikke en græsk krise.

"Der er en katastrofe på vej i Grækenland og i Europa", sagde Nikolaos Salavrakos (EFD, EL), og satte Barroso's vision om at styrke de økonomiske, sociale og arbejdsmæssige bånd mellem medlemsstaterne overfor  "virkeligheden i kapital-drevne markeder, hvorfra overskuddet eksporteres uden tøven og giver anledning til spekulation."

For alle tre lande påpeger MEP'erne dog, at de fortsat skal arbejde med overholdelse af grundlæggende rettigheder, herunder behandling af mindretal, ligestilling, godt naboskab samt en aktiv indsats mod korruption og organiseret kriminalitet.

 

I forhold til Kroatien vurderer MEP'erne i betænkningen af Hannes Swoboda (S&D, AT), at forhandlingerne vil kunne afsluttes allerede i 2010. Kroatien vil dermed kunne indtræde i EU, hvilket vil kunne fremme processen med at integrere resten af det vestlige Balkan. MEP'erne er dog bekymret over den svigtende tilslutning til EU blandt den kroatiske befolkning. Derfor opfordres Rådet til snarest muligt at åbne forhandlingerne om de sidste kapitler i forhandlingsprocessen. Betænkningen blev vedtaget med 582 stemmer for, 24 stemmer imod og 37 hverken for eller imod.

MEP'erne ønsker, at forhandlingerne med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien skal begynde i nær fremtid, og beder Rådet på topmødet i marts at bekræfte dette. I betænkningen af  Zoran Thaler (S&D, SL), som blev vedtaget med 548 stemmer for, 45 imod og 35 hveken for eller imod, støtter MEP'erne et græsk forslag om at tilstræbe at kunne optage lande fra det vestlige Balkan i EU i 2014, hundrede år efter starten på Første Verdenskrig. Den symbolske værdi heraf vil være ganske betydelig, og derfor opfordres Rådet til at give Kommissionen tilladelse til snarest muligt at indlede optagelsesforhandlingerne.   

I forhold til striden om landets navn, beder Parlamentet regeringerne i Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og i Grækenland om på højeste niveau at forstærke indsatsen for at  finde en løsning på navne-striden, som begge parter kan være tilfredse med. MEP'erne mener, at EU skal assistere i denne forhandlingsproces.

 

Betænkningen om Tyrkiet er mere kritisk. Det går for langsomt med reformerne, mener MEP'erne i betænkningen af Ria Oomen-Ruijten (PPE, NL), der blev vedtaget ved håndsoprækning. MEP'erne beklager også, at Tyrkiet for fjerde år i træk ikke har implementeret tillægsprotokollen til EF-Tyrkiet associeringsaftalen.

MEP'erne minder, om at optagelsesforhandlingerne, som gik i gang i 2005, er udgangspunktet for en lang og åben proces, hvortil der ikke er sat nogen fast dato for afslutningen. De advarer Tyrkiet om, at det vil kunne skade optagelsesforhandlingerne i betydelig grad, hvis Tyrkiet fortsat nægter at åbne sine havne og lufthavne for Cypern. Tyrkiets regering opfordres desuden til at bidrage til en omfattende aftale i forhold til spørgsmålet om Cyperns deling, bl.a. ved omgående at trække sine tropper ud fra den nordlige del af øen.

Indtil nu har det kun været muligt for de tolv lande, der kom med i EU i 2004 og 2007 at få støtte til forbedring af boliger gennem Den Europæiske Regionaludviklingsfond (EFRU). Men med de nye EU regler,  vil det være muligt for alle 27 medlemslande, at bruge penge fra regionaludviklingsfonden til at forbedre boligvilkår for marginaliserede befolkningsgrupper. Ydermere vil pengene ikke være øremærket by-boliger, men vil også kunne bruges i landområder.

De nye regler vil gælde alle 'marginaliserede   befolkningsgrupper,'  herunder roma-befolkningen, som i øjeblikket er den største udsatte befolkningsgruppe i EU. Sidste år blev reglerne for regionaludviklingsfonden ændret, så det blev mulig at finansiere tiltag til at gøre boliger mere energieffektive. 

Betænkningen af Lambert VAN NISTELROOIJ (EPP, NL) blev vedtaget med  588 stemmer for, 57 imod og 16 hverken for eller imod.

Parlamentet skal give sit samtykke til aftalen, før den kan træde i kraft. Afstemningen er planlagt til torsdag middag.

Parlamentets ordfører, Jeanine Hennis-Plasschaert (ADLE, NL), sagde, at brugen af oplysninger om bankoverførsler var nødvendig for at kunne bekæmpe terrorisme, men at Rådet ikke havde stået nok fast i forhold til spørgsmålet om databeskyttelse. Hun var skuffet over, at EU "fortsætter med at outsource sin sikkerhedstjenester til USA uden nogen form for gensidighed". Hun mente også, at reglerne om overførsel og opbevaring af data i den midlertidige aftale var ude af proportioner.

Repræsentanten for det spanske formandskab, Alfredo Pérez Rubalcaba, sagde, at "Terrorist Finance Tracking Programmet"  (TFTP) var "et værdifuldt redskab, som har gjort det muligt at forebygge terrorangreb". Han mente, at aftalen gav tilstrækkelige garantier for beskyttelse af personoplysninger og opfordrede Europa-Parlamentet og Rådet til at arbejde sammen om en interinstitutionel aftale, der skulle give MEP'erne lettere adgang til fortrolige informationer.

Ved afslutningen af debatten sagde Pérez Rubalcaba, at han ikke havde beføjelse til at komme med et nyt udkast til en aftale med kort varsel, men han håbede på inden for et par måneder at kunne præsentere resultaterne af forhandlingerne med den amerikanske administration. "Det er derfor, jeg beder jer om mere tid", sagde han.

Cecilia Malmström, kommissæren for Indre Anliggender, påpegede, at SWIFT-aftalen "ikke kun er til fordel for USA, men at den kommer alle til gode". Hun sagde, at rapporten som den tidligere anti-terror dommer, Jean-Louis Bruguière havde udarbejdet for Kommissionen "bekræfter, at TFTP er vigtigt i forhold til at give nyttige oplysninger i kampen mod terrorisme". Hun mente, at Europa-Parlamentets afvisning af aftalen ville udgøre "en alvorlig trussel mod sikkerheden" for Europas borgere.

"Vi ønsker at sikre tryghed og sikkerhed på lige fod med borgerlige frihedsrettigheder og databeskyttelse", sagde Ernst Strasser (PPE, AT) under debatten. EU har et "godt partnerskab med USA", men "måden denne tekst blev til på, var ikke rimeligt for os", mente han. "Vi kan ikke acceptere denne tilstand", sagde Strasser. "Rådet er kommet med nogle opmuntrende tegn, men det var også det hele," sagde han.

Martin Schulz (S&D, DE) sagde, at det havde været en "stor fejl af EU's regeringer" at underskrive denne aftale. "De troede, de kunne slippe af sted med sådan en dårlig aftale, som ikke er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder ", sagde Martin Schulz (S&D, DE)."Hvordan bliver oplysningerne opbevaret? Hvordan bliver de gemt? Kan jeg få adgang til dem? Hvornår bliver de slettet?", spurgte Schulz. "Det er en dårlig aftale, vi simpelthen ikke kan bakke op," erklærede han.

Beslutningen om SWIFT-aftalen er en "central beslutning for Europa-Parlamentet", og derfor er det vigtigt, at aftalen ikke har de påståede "sikkerhedsmæssige mangler", sagde Sophia In't Veld (ALDE, NL). "Rådets svar er utilstrækkelige", bemærkede hun og tilføjede, at "vores vælgere har ret til at vide, at vi tager databeskyttelse meget alvorligt og ikke bare blåstempler Rådets afgørelser."

"Vi skal stemme den foreløbige aftale ned, ikke udsætte den", sagde Rebecca Harms (DE) for De Grønne/ALE-

Gruppen. "Vi bør ikke gå med til en aftale, når så hvor mange af os -  igen og igen -  har sagt, at det er et stykke lovgivning, der krænker de grundlæggende rettigheder", sagde hun og kaldte det 'uværdigt,' at Rådet ikke var gået med til en konstruktiv dialog, selv om de amerikanske kollegaer var klar til det.

Timothy Kirkhope (ECR, UK) sagde, at han var "frustreret og vred" over Rådets behandling af Europa-Parlamentet. "Europa-Parlamentets ret til at samtykke bør ikke bruges som et retrospektivt værktøj", sagde han. "Endelig får vi nogle forsikringer fra Rådet og Kommissionen i forhold til databeskyttelse, men vi har nu brug mere tid før vi beslutter os," tilføjede han.

Lothar Bisky (GUE / NGL, DE) mente, at den foreløbige aftale var blevet "opnået via en tvivlsom proces," og hvor man søgte at "komme uden om i Europa-Parlamentet."

Beslutningsforslaget om at afvise aftalen blev vedtaget med 378 stemmer for, 196 imod og 31 hverken for eller imod. 

Et forslag fra PPE og ECR-grupperne om at udsætte afstemningen til en senere samling blev afvist (290 stemte for udsættelse, 305 imod og 14 hverken for eller imod).

MEP'erne beder Kommissionen og Rådet om at gå i gang med en langsigtet aftale med USA på dette område og understreger, at aftalen skal være i overensstemmelse med Lissabontraktaten og Charteret for Grundlæggende rettigheder.

"Rådet har ikke stået nok fast på beskyttelse af personoplysninger," sagde Parlamentets ordfører Jeanine Hennis-Plasschaert (ADLE, NL) som mente, at aftalens regler om overførsel og opbevaring af personoplysninger var ude af proportioner med formålet.

For fortsat at kunne dele oplysninger om bankoverførsler i kampen mod terrorisme, kan EU og USA benytte sig af en aftale om gensidig juridisk bistand, som gør det muligt at udveksle data inden rammerne af de nationale lovgivninger i medlemslandene.

I et brev til Parlamentets formand, Jerzy Buzek, meddelte EU-Kommissionen i går, at den "i de kommende uger" vil vedtage et udkast til retningslinjer til forhandlingerne af en langsigtet aftale. Disse retningslinjer vil tage hensyn til Parlamentets og Rådets bekymringer' og sikre 'den største respekt for privatlivets fred og databeskyttelse'.

I dagens afstemning gentager Parlamentet, at det står fast på principperne fra det beslutningsforslag, man vedtog i september 2009. Her krævede MEP'erne, at en aftale om SWIFT fuldt ud skulle respektere EU-borgernes rettigheder i forhold til beskyttelse af personoplysninger. De insisterede på, at oplysningerne må kun indsamles "med det formål at bekæmpe terrorisme", og at der skal være balance mellem sikkerhedsforanstaltningerne og beskyttelse af borgernes frihedsrettigheder. Desuden ønskede MEP'erne at sikre, at borgerne har de samme retslige klageordninger som i EU, herunder retten til kompensation, hvis personlige oplysninger er blevet videregivet ulovligt.

I debatten onsdag eftermiddag gentog de fleste af Parlamentets politiske grupper deres bekymring over den manglende beskyttelse af personoplysninger i den midlertidige aftale mellem EU og USA om overførsel af bankdata via SWIFT-systemet. "Rådet er kommet med nogle opmuntrende signaler, men det blev ved det," sagde taleren fra PPE-gruppen. S&D, ALDE, De Grønne og GUE-gruppen talte stærkt imod aftalen, mens ECR sagde, at der var brug for mere tid til refleksion.

Parlamentets ordfører, Jeanine Hennis-Plasschaert (ADLE, NL), sagde, at brugen af oplysninger om bankoverførsler var nødvendig for at kunne bekæmpe terrorisme, men at Rådet ikke havde stået nok fast i forhold til spørgsmålet om databeskyttelse. Hun var skuffet over, at EU "fortsætter med at outsource sin sikkerhedstjenester til USA uden nogen form for gensidighed". Hun mente også, at reglerne om overførsel og opbevaring af data i den midlertidige aftale var ude af proportioner.

Repræsentanten for det spanske formandskab, Alfredo Pérez Rubalcaba, sagde, at "Terrorist Finance Tracking Programmet"  (TFTP) var "et værdifuldt redskab, som har gjort det muligt at forebygge terrorangreb". Han mente, at aftalen gav tilstrækkelige garantier for beskyttelse af personoplysninger og opfordrede Europa-Parlamentet og Rådet til at arbejde sammen om en interinstitutionel aftale, der skulle give MEP'erne lettere adgang til fortrolige informationer.

Ved afslutningen af debatten sagde Pérez Rubalcaba, at han ikke havde beføjelse til at komme med et nyt udkast til en aftale med kort varsel, men han håbede på inden for et par måneder at kunne præsentere resultaterne af forhandlingerne med den amerikanske administration. "Det er derfor, jeg beder jer om mere tid", sagde han.

Cecilia Malmström, kommissæren for Indre Anliggender, påpegede, at SWIFT-aftalen "ikke kun er til fordel for USA, men at den kommer alle til gode". Hun sagde, at rapporten som den tidligere anti-terror dommer, Jean-Louis Bruguière havde udarbejdet for Kommissionen "bekræfter, at TFTP er vigtigt i forhold til at give nyttige oplysninger i kampen mod terrorisme". Hun mente, at Europa-Parlamentets afvisning af aftalen ville udgøre "en alvorlig trussel mod sikkerheden" for Europas borgere.

"Vi ønsker at sikre tryghed og sikkerhed på lige fod med borgerlige frihedsrettigheder og databeskyttelse", sagde Ernst Strasser (PPE, AT) under debatten. EU har et "godt partnerskab med USA", men "måden denne tekst blev til på, var ikke rimeligt for os", mente han. "Vi kan ikke acceptere denne tilstand", sagde Strasser. "Rådet er kommet med nogle opmuntrende tegn, men det var også det hele," sagde han.

Martin Schulz (S&D, DE) sagde, at det havde været en "stor fejl af EU's regeringer" at underskrive denne aftale. "De troede, de kunne slippe af sted med sådan en dårlig aftale, som ikke er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder ", sagde Martin Schulz (S&D, DE)."Hvordan bliver oplysningerne opbevaret? Hvordan bliver de gemt? Kan jeg få adgang til dem? Hvornår bliver de slettet?", spurgte Schulz. "Det er en dårlig aftale, vi simpelthen ikke kan bakke op," erklærede han.

Beslutningen om SWIFT-aftalen er en "central beslutning for Europa-Parlamentet", og derfor er det vigtigt, at aftalen ikke har de påståede "sikkerhedsmæssige mangler", sagde Sophia In't Veld (ALDE, NL). "Rådets svar er utilstrækkelige", bemærkede hun og tilføjede, at "vores vælgere har ret til at vide, at vi tager databeskyttelse meget alvorligt og ikke bare blåstempler Rådets afgørelser."

"Vi skal stemme den foreløbige aftale ned, ikke udsætte den", sagde Rebecca Harms (DE) for De Grønne/ALE-

Gruppen. "Vi bør ikke gå med til en aftale, når så hvor mange af os -  igen og igen -  har sagt, at det er et stykke lovgivning, der krænker de grundlæggende rettigheder", sagde hun og kaldte det 'uværdigt,' at Rådet ikke var gået med til en konstruktiv dialog, selv om de amerikanske kollegaer var klar til det.

Timothy Kirkhope (ECR, UK) sagde, at han var "frustreret og vred" over Rådets behandling af Europa-Parlamentet. "Europa-Parlamentets ret til at samtykke bør ikke bruges som et retrospektivt værktøj", sagde han. "Endelig får vi nogle forsikringer fra Rådet og Kommissionen i forhold til databeskyttelse, men vi har nu brug mere tid før vi beslutter os," tilføjede han.

Lothar Bisky (GUE / NGL, DE) mente, at den foreløbige aftale var blevet "opnået via en tvivlsom proces," og hvor man søgte at "komme uden om i Europa-Parlamentet."

Nålestiksskader er blandt de største farer for ansatte i sundhedsvæsenet. Der sker over en million skader om året med risiko for overførsel af mere end 20 livstruende vira, herunder hepatitis B, C og HIV.

I et beslutningsforslag udarbejdet af Elisabeth Lynne (ALDE, UK) og Pervenche Berès (S&D, FR) på vegne af Beskæftigelses-og Socialudvalget, bakker Parlamentet op om den aftale der er indgået mellem arbejdsmarkedets parter for at forhindre nålestiksskader.

Parlamentet har siden juli 2006 krævet lovgivning for at beskytte Europas sundhedspersonale fra potentielt farlige infektioner på grund af skader med kanyler og andre skarpe medicinske instrumenter, og udtrykker nu sin tilfredshed med, at Kommissionen er kommet med forslag til et direktiv fra Rådet, der gennemfører den rammeaftalen om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren som er indgået af European Hospital and Healthcare Employers' Association (HOSPEEM) og European Federation of Public Services Unions (EPSU) (KOM(2009)0577),

Parlamentsmedlemmerne anbefaler vedtagelsen og gennemførelsen af de foranstaltninger, der er defineret i lovforslaget, og mener, at rammeaftalen mellem Kommissionen og de europæiske arbejdsmarkedsparter vil udgøre et vigtigt bidrag til beskyttelse af sundhed og sikkerhed for arbejdstagere, som arbejder i sygehussektoren. De er tilfredse med, at det er minimumsforanstaltninger, der gør det muligt for medlemsstaterne og arbejdsmarkedets at vedtage supplerende foranstaltninger, som er mere favorable for arbejdstagerne.