ࡱ > #` 9 bjbjmm ; ً
j
L 8 8 8 L p+ p+ p+ 8 + l , | L [ 2 , ^ , L F- F- F- %. z . $ .
[ [ [ [ [ [ [ $ \ h a_ 0[ Q 8 0 !. %. 0 0 0[ 8 8 F- F- [ /2 /2 /2 0 . 8 F- 8 F- vX /2 0
[ /2 /2 2 M 8 8 S F- , `\Ӽ p+ 1 . Q . U [ 0 [ Q N 3` 11 3` \ S 3` 8 S . Z 1/ @ /2 q/ 4 / 0 . . . 0[ 0[ 2 . ^V . . . [ 0 0 0 0 L L L $ p+ L L L p+ L L L 8 8 8 8 8 8 EUROPA-PARLAMENTET
20042009Mdedokument
A6-0234/2009
{03/04/2009}3.4.2009
BETNKNING
med forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rdet om ikke-spredning af kernevben og fremtiden for traktaten om ikke-spredning af kernevben (NPT)
(2008/2324(INI))
{AFET}Udenrigsudvalget
Ordfrer: Angelika Beer
PR_INI_art114
INDHOLD
Side
TOC \t "PageHeading;1" FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS HENSTILLING TIL RDET PAGEREF _Toc227464672 \h 3
BEGRUNDELSE PAGEREF _Toc227464673 \h 8
FORSLAG TIL HENSTILLING (B6-0421/2008) PAGEREF _Toc227464674 \h 15
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET PAGEREF _Toc227464675 \h 17
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS HENSTILLING TIL RDET
om ikke-spredning af kernevben og fremtiden for traktaten om ikke-spredning af kernevben (NPT)
(2008/2324(INI))
Europa-Parlamentet,
der henviser til forslag til henstilling til Rdet af Annemie Neyts-Uyttebroeck for ALDE-Gruppen og Angelika Beer for Verts/ALE-Gruppen om ikke-spredning af kernevben og fremtiden for traktaten om ikke-spredning af kernevben (NPT) (B6-0421/2008),
der henviser til den kommende gennemgangskonference i 2010 mellem parterne i traktaten om ikke-spredning af kernevben,
der henviser til sine tidligere beslutninger af 26. februar 2004, 10. marts 2005, 17. november 2005 og 14. marts 2007 om ikke-spredning af kernevben og nuklear nedrustning,
der henviser til sin beslutning af 5. juni 2008 om gennemfrelsen af den europiske sikkerhedsstrategi og ESFP,
der henviser til Den Europiske Unions strategi imod spredning af massedelggelsesvben (WMD), "et sikkert Europa i en bedre verden", som Det Europiske Rd vedtog den 12. december 2003,
der henviser til Rdets erklring af 8. december 2008 om styrkelse af den internationale sikkerhed og isr punkt 6, 8 og 9 i denne erklring, der udtrykker, at "EU er forenet i (sin) beslutsomhed om at bekmpe spredning af massedelggelsesvben og deres fremfringsmidler",
der henviser til den afgrende rolle, som Gruppen af Leverandrer af Nukleart Materiale spiller i forbindelse med ikke-spredning,
henviser til FN's Sikkerhedsrds resolutioner vedrrende sprgsml om ikke-spredning og kernevbennedrustning, isr resolution 1540 (2004),
der henviser til traktaten om altomfattende forbud mod atomprvesprngninger, IAEA's omfattende sikkerhedsaftaler og tillgsprotokoller, konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer, den internationale konvention om bekmpelse af nuklear terrorisme, Haag-adfrdskodeksen mod spredning af ballistiske missiler, traktaten om reduktion af strategiske vben (START I), der udlber i 2009, og traktaten om reduktion af strategiske offensive vben (SORT),
der henviser til rapporten om gennemfrelsen af den europiske sikkerhedsstrategi, der vedtoges af Det Europiske Rd den 11. december 2008,
der henviser til forretningsordenens artikel 114, stk. 3, og artikel 90,
der henviser til betnkning fra Udenrigsudvalget (A6-0234/2009),
A. understreger ndvendigheden af yderligere at styrke alle tre sjler af NPT, nemlig ikke-spredning, nedrustning og samarbejde om civil anvendelse af kerneenergi.
B. der er alvorligt bekymret over det manglende fremskridt i retning af at n konkrete ml (ssom det skaldte "13 steps") i bestrbelserne p at n NPT-traktatens ml som vedtaget p de tidligere gennemgangskonferencer, isr nu, hvor trusler opstr fra en rkke forskellige kilder, herunder get spredning, som gr hnd i hnd med strre eftersprgsel efter og get tilstedevrelse af nuklear teknologi, muligheden for at denne teknologi og radioaktivt materiale falder i hnderne p kriminelle organisationer og terrorister samt det, at de atomvbenstater, der er parter i NPT-traktaten, tver med at reducere eller afskaffe deres kernevbenarsenaler og reducere deres afhngighed af en militr doktrin om nukleare vben som afskrkkelse,
C. der henviser til, at spredning af massedelggelsesvben og disses fremfringsmidler til bde statslige og ikke-statslige aktrer er en af de alvorligste trusler mod den internationale stabilitet og sikkerhed,
D. erindrer om EU's forpligtelse til at gre brug af alle de instrumenter, som det har til rdighed, for at forhindre, afskrkke fra, standse og om muligt afskaffe spredningsprogrammer, der vkker bekymring p globalt plan, som det klart kommer til udtryk i EU's strategi imod spredning af massedelggelsesvben vedtaget af Det Europiske Rd den 12. december 2003,
E. understreger ndvendigheden af, at EU intensiverer sine bestrbelser p at modarbejde spredningsstrmme og -finansiering, indfre sanktioner imod spredning og udvikle foranstaltninger til at forhindre immateriel overfrsel af viden og knowhow via alle de instrumenter, der er til rdighed, herunder multilaterale traktater og verifikationsmekanismer, nationalt og internationalt koordineret eksportkontrol, flles programmer for trusselsreduktion samt politiske og konomiske "lftestnger",
F. der bifalder de nye nedrustningsforslag ssom dem, som Henry Kissinger, George P. Schultz, William J. Perry og Sam Nunn slog til lyd for i januar 2007 og januar 2008, og kampagner som "Global Zero", der bygger p argumentet om, at en afgrende metode til at sikre forebyggelsen af nuklear spredning og opnelse af sikkerhed overalt i verden er at arbejde hen imod fjernelse af atomvben,
G. der i denne henseende hilser den franske og den britiske regerings initiativ til at reducere deres kernevbenarsenaler velkommen,
H. der isr finder sttte i en rkke erklringer om amerikansk atomvbenpolitik fra den davrende prsidentkandidat Barack Obama, hvori han understregede, at USA vil strbe efter en verden, hvor der ikke findes atomvben, og samarbejde med Rusland om at tage amerikanske og russiske ballistiske missiler ud af beredskab og drastisk nedbringe lagrene af amerikanske atomvben og materiel bifalder USA's ratifikation af tillgsprotokollen til IAEA's sikkerhedsaftaler som et positivt og tillidsskabende skridt; der varmt hilser prsident Obamas hensigt om at afslutte USA's ratifikation af traktaten om et altomfattende forbud mod atomprvesprngninger (CTB-traktaten) velkommen,
I. der understreger ndvendigheden for tt koordination og samarbejde mellem Den Europiske Union og dens partnere, herunder USA og Rusland, med henblik p at genoplive og styrke ikkespredningsordningen,
J. der understreger, at styrkelse af NPT som hjrnestenen i den globale ikke-spredningsordning er af afgrende betydning, og som anerkender, at der er akut behov for dristigt politisk lederskab og en rkke progressive p hinanden flgende skridt for yderligere at bekrfte vrdien af NPT og for at styrke de aftaler, traktater og agenturer, der udgr den nuvrende ikke-sprednings- og nedrustningsordning, herunder isr traktaten om et altomfattende forbud mod atomvbenforsg (CTB-traktaten) og Det Internationale Atomenergiagentur,
K. der i denne forbindelse bifalder det flles britisk-norske initiativ med henblik p at vurdere gennemfrligheden af og skabelse af klare proceduremssige skridt for den eventuelle demontering af kernevben og verifikationsprocedurerne i forbindelse hermed; som anser dette initiativ for at vre meget positivt for EU, NATO og andre relevante aktrer,
L. der noterer sig skrivelsen af 5. december 2008 fra det franske EU-formandskab til FN's generalsekretr Ban Ki-moon om nedrustningssprgsml,
M. der hilser den tale velkommen, som EU's Hje Reprsentant for FUSP, Javier Solana, holdt den 9. december 2008, p en konference om "Fred og Nedrustning: En Verden uden Atomvben", hvor han bifaldt det faktum, at sprgsmlet om nuklear nedrustning igen er kommet verst p den internationale dagsorden, og understregede ndvendigheden af, at EU inddrager ikkespredning i alle dets politikker,
N. der henviser til den generaliserede indfjelse af "ikkesprednings-bestemmelser" i de aftaler, der er indget mellem EU og tredjelande siden 2003,
O. der henviser til ikkesprednings- og nedrustningsinitiativer uden for rammerne af FN, som EU har stttet, ssom initiativet til bekmpelse af spredning af massedelggelsesvben (Proliferation Security Initiative) og G8-gruppens verdenspartnerskab (World Partnership),
P. der bifalder det faktum, at Kommissionen har observatrstatus i Gruppen af Leverandrer af Nukleart Materiale og p NPT-gennemgangskonferencen, og at rdssekretariatet ogs deltager i NPT-konferencen, enten som en del af EU-delegationen eller med EU-formandskabet,
1. fremstter flgende henstillinger til Rdet:
a) at revidere og ajourfre Rdets flles holdning 2005/329/FUSP af 25. april 2005 vedrrende gennemgangskonferencen i 2005 mellem parterne i traktaten om ikke-spredning af kernevben med henblik p at bane vej for et vellykket resultat af gennemgangskonferencen i 2010 af ikkespredningstraktaten, der yderligere vil styrke alle tre eksisterende sjler i NPT;
b) at intensivere bestrbelserne p at sikre universaliseringen og den effektive implementering af ikkesprednings-bestemmelserne og -instrumenterne, isr ved at forbedre verifikationsredskaberne;
c) i samarbejde med sine partnere aktivt at sttte konkrete forslag til at bringe produktion, brug og oparbejdning af alt nukleart affald under IAEA's kontrol, herunder skabelsen af en international bank for nukleart brndsel; at sttte ogs andre initiativer til multilateralisering af det nukleare brndstofkredslb med sigte p fredelig anvendelse af atomenergi med tanke p, at Parlamentet bifalder, at Rdet og Kommissionen er parate til at bidrage med op til 25 millioner euro til skabelse af en bank for nukleart brndsel under IAEA's kontrol, og nsker at se en hurtig godkendelse af den flles aktion p dette omrde;
d) at sttte yderligere bestrbelser p at styrke IAEAs mandat, herunder generaliseringen af tillgsprotokollerne til IAEAs sikkerhedsaftaler, og andre skridt, der er udformet med henblik p at udvikle tillidsopbyggende foranstaltninger; at sikre, at der stilles tilstrkkelige midler til rdighed for denne organisation, s den kan opfylde sit vigtige mandat med henblik p at gre nukleare aktiviteter sikre;
e) at gre vsentlige fremskridt med G8-gruppens partnerskabsinitiativ, initiativet til bekmpelse af spredning af massedelggelsesvben og det globale trusselsreduktionsinitiativ, samt presse p for at CTBT tidligt kan trde i kraft;
f) uddybe sin dialog med USA's nye regering og alle atomvbenstater med henblik p at fremme en flles dagsorden med sigte p gradvis nedbringelse af beredskabslagrene af nukleare sprnghoveder; navnlig at sttte de skridt, som USA og Rusland har taget, til vsentligt at reducere deres atomvbenbeholdning som vedtaget i START I og i SORT; at gre en alvorlig indsats til fordel for ratifikation af CTB-traktaten og fornyelse af START-aftalen;
g) at udvikle strategier p gennemgangskonferencen i 2010 af NPT med sigte p at n frem til en aftale om en traktat, der kan standse produktionen af spalteligt materiale til vbenforml p en mde, der ikke er diskriminerende, hvilket betyder, at den sledes forhandlede traktat br krve, at ikke alene ikke-atomvbenstater eller stater, der p nuvrende tidspunkt ikke er parter i NPT, men ogs de fem medlemmer af FN's Sikkerhedsrd, der alle besidder atomvben, afstr fra produktion af spalteligt materiale til vben samt demontere alle deres etablerede faciliteter til fremstilling af fissile materialer til sdanne vben;
h) fuldt ud at sttte styrkelsen og forbedringen af verifikationsredskaber, der er i overensstemmelse med alle de ikkesprednings-instrumenter, der er til rdighed;
i) at anmode om en evalueringsundersgelse af effektiviteten af brugen af bestemmelser om ikkespredning af massedelggelsesvben (WMD) i aftalerne indget mellem EU og tredjelande;
j) at holde Parlamentet regelmssigt underrettet om alle forberedende mder under optakten til NPT-gennemgangskonferencen i 2010, og at tage behrigt hensyn til Parlamentets holdninger vedrrende ikkesprednings- og nedrustningssprgsml i forbindelse med denne konference;
2. plgger sin formand at sende denne henstilling til Rdet og til orientering til Kommissionen, FN's Generalsekretr, formanden for gennemgangskonferencen i 2010 af NPT, EU-medlemsstaternes nationale parlamenter, Parlamentarians for Nuclear Non-proliferation (Parlamentarikere for ikkespredning af atomvben) og Mayors for Peace.
BEGRUNDELSE
Henstilling til Rdet om ikke-spredning og fremtiden for traktaten om ikke-spredning af kernevben (NPT)
Gennem mange r har Europa-Parlamentet spillet en ledende rolle med hensyn til at fremme streng kontrol med typer af vben, der anses for at vre ekstremt skadelige, eller som ukritisk rammer bde militrt personale og civile. Parlamentet har derfor fuldt ud stttet internationale traktater ssom FN's handlingsprogram til bekmpelse af illegal handel med hndvben og lette vben (SALW) og globale traktater om forbud mod anti-personnelminer, klyngeammunition, kemiske vben og biologiske vben.
Hvad angr sprgsml om kernevben har Europa-Parlamentet systematisk vedtaget beslutninger i forbindelse med samtlige NPT-gennemgangskonferencer i 2010, efter at NPT (ikke-spredningstraktaten) trdte i kraft i 1970 samt p mange af NPT PrepCom-mderne (mderne i Den Forberedende Komit). Alle disse beslutninger havde til forml at styrke NPT og gennemfrelsen heraf samt at rette henstillinger til Det Europiske Rd og medlemsstaterne.
Dette notat forklarer kortfattet hovedtrkkene ved NPT og de blandede resultater af NPT-gennemgangskonferencerne i 2000 og 2005. Det skitserer de vigtigste sprgsml p dagsordenen for NPT-gennemgangskonferencen i 2010 og understreger, at der er et nyt internationalt klima, der begunstiger diplomatisk forhandling om nuklear nedrustning. Det koncentrerer sig dernst om at give et overblik over indholdet og baggrunden for to vsentlige forslag: kernevbenkonventionen og Hiroshima/Nagasaki-protokollen. Det argumenteres, at Den Europiske Union og de stater, der er parter i NPT, kun gennem vedtagelse af bde kernevbenkonventionen og Hiroshima/Nagasaki-protokollen kan sikre, at NPT-gennemgangskonferencen i 2010 bliver vellykket.
NPT og dens udfordringer
Traktaten om ikke-spredning af kernevben bestr frst og fremmest af en grundlggende aftale mellem ikke-kernevbenstaterne, der indvilliger i ikke at anskaffe atomvben og om at acceptere kontrol med deres nukleare faciliteter, og kernevbenstaterne, der indvilliger i at viderefre forhandlingerne om nuklear nedrustning. Mens NPT har vret relativt vellykket, hvad angr forebyggelse af udbredt spredning af kernevben, har den dog ikke formet at sikre, at kernevbenstaterne efterkommer deres forpligtelse til at indlede forhandlinger om nuklear nedrustning, som det er fastlagt i artikel VI i NPT. Selvom kernevbenstaterne i koldkrigstiden har taget skridt til at reducere deres atomvbenarsenaler, har nogle kernevbenstater imidlertid indledt en proces med modernisering af deres atomvbenarsenaler eller overvejer at gre dette. Nogle kernevbenstater hylder en doktrin om nuklear afskrkning, der gr ud p at rette det frste slag mod stater, der ikke besidder atomvben.
Kernevbenstaternes manglende fremskridt i retning af at opfylde deres forpligtelser til atomvbennedrustning bringer traktaten i fare, og hvis der ikke gres en tilstrkkelig indsats for at lse det problem, vil nogle stater mske trkke sig ud af traktaten og udvikle kernevbenkapacitet. Indien, Israel og Pakistan har ikke undertegnet eller ratificeret traktaten, efter at den er trdt i kraft, og disse stater har udviklet atomvben. Indien og Pakistan fremfrer som argument, at NPT diskriminerer, idet den forbyder alle parter i traktaten undtagen de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsrd (Kina, Frankrig, Rusland, Det Forenede Kongerige og USA) at besidde kernevben og krver, at alle partstater undtagen de fem ovennvnte accepterer, at der fres kontrol med deres nukleare faciliteter.
Nordkorea har ratificeret traktaten men meddelte i 2003, at det ville trkke sig ud. Iran er i frd med at udvikle faciliteter til berigelse af uran, der mske vil gre det i stand til at fremstille kernevben, hvis den iranske regering beslutter sig for at trffe landet ud af NTP og den lbende kontrol med dets nukleare faciliteter, der er aftalt. Indien, Pakistan og Nordkorea sttter alle et omfattende og ikke-diskriminatorisk program for afskaffelse af kernevben gennem en kernevbenkonvention.
Det er mske forsteligt, at konfrontationen mellem supermagterne under den kolde krig hindrede fremskridt, hvad angr NPT-forpligtelsen til kernevbennedrustning. Straks efter slutningen af den kolde krig syntes der at vre opstet nye muligheder for nedrustning. Nogle af de vsentligste diplomatiske landvindinger blev gjort p NTP-gennemgangskonferencerne i 1995 og 2000.
I 1995 enedes traktatens parter om at udvide traktaten "ubegrnset" udover dens oprindelige 25 r, idet der tilfjedes nogle vsentlige betingelser, herunder en forpligtelse til at afslutte en traktat om altomfattende forbud mod atomprvesprngninger inden 1996, indlede forhandlinger om en traktat om kontrol med fissilt materiale og arbejde hen imod fuldstndig nuklear nedrustning. Staterne vedtog desuden en resolution, hvor der blev slet til lyd for en atomvbenfri zone i Mellemsten, og man enedes om at styrke NPT-gennemgangsprocessen.
I 2000 enedes traktatens parter ved konsensus om at faststte 13 praktiske skridt for systematiske og progressive bestrbelser p at gennemfre ikkespredningstraktatens artikel VI, den artikel der forpligter parterne til nuklear nedrustning. Disse skridt kan opsummeres som flger: Kernevbenstaterne indgik en klar forpligtelse til fuldstndigt at afvikle alle deres kernevbenarsenaler, der blev vedtaget konkrete foranstaltninger til yderligere nedbringelse af de nukleare vbensystemers operationelle status; alle kernevbenstater tog skridt i retning af atomvbennedrustning, der skulle foreg p en sdan mde, at den fremmede international stabilitet; princippet om irreversibilitet skal glde for nuklear nedrustning, og der skal udvikles de verifikationskapaciteter, der vil vre pkrvet for at skabe sikkerhed for, at aftalerne om nuklear nedrustning med henblik p at opn og bevare en atomvbenfri verden overholdes.
Der har dog kun gjort f om overhovedet nogen fremskridt med gennemfrelsen af de skridt, der blev vedtaget i 2000. Ved NPT-gennemgangskonferencen i 2005 arbejdede traktatens parter ihrdigt p at sammenstte en flles dagsorden, og de fik ikke vedtaget noget resultatdokument, hovedsagelig p grund af uenighed mellem kernevbenstaterne og ikke-kernevbenstaterne. Frstnvnte understregede betydningen af at styrke ikke-spredningsbestrbelserne og koncentrere sig om specifikke tilflde af faktisk og formodet manglende overholdelse af ikke-spredningsforpligtelserne indeholdt i Traktaten. Sidstnvnte understregede betydningen af at overholde og implementere nedrustningsforpligtelserne. Udviklingen uden for gennemgangsprocessen forhindrede ogs fremskridt: Der var invasionen af Irak i 2003 anfrt af USA og Det Forenede Kongerige og indledt under pskud af, at Irak var i besiddelse af atomvben; endvidere lykkedes det ikke at f sat traktaten om altomfattende forbud mod atomprvesprngninger i kraft; USA trak sig ud af traktaten om forbud mod ballistiske missiler, og staterne fik ikke indledt forhandlinger om en traktat om forbud mod produktion af spalteligt materiale til kernevben.
Siden NPT-gennemgangskonferencen i 2005 er bekymringerne for spredning blevet forstrket som flge af Nordkoreas beslutning om at indlede et nukleart forsg, Irans formodede hensigter om at udvikle et udvidet uranberigelsesprogram, meddelelser fra en rkke yderligere stater (isr i Mellemsten) om planer om at pbegynde civile atomenergiprogrammer og det, at kernevbenstaterne stadig ngter at efterkomme deres forpligtelser til nuklear nedrustning.
Arbejde for NPT-gennemgangskonferencen 2010: Hvilke opgaver venter forude?
Den nste gennemgangskonference vil finde sted i New York i april-maj 2010. Der blev holdt mder i forberedelseskomiten i 2007 og 2008, der var bne for alle NPT-medlemsstater. Den tredje og endelige forberedelseskomit for denne konference vil holde mde fra 4.-15. maj 2009 i New York. De punkter, der p nuvrende tidspunkt skal drftes under denne gennemgangsproces, omfatter flgende:
Gennemfrelse af de nukleare nedrustningsforpligtelser fra 1995 og 2000;
gennemfrelse af resolutionen fra 1995 om Mellemsten;
ikrafttrdelse af traktaten om et altomfattende forbud mod atomprvesprngninger;
indledning af forhandlinger om en traktat om fissilt materiale;
kvalitativ og kvantitativ forbedring af kernevbenstaternes nukleare styrker;
traktaten skal gres generel;
"negative sikkerhedsgarantier";
etablering af yderligere atomvbenfri zoner;
nukleare fllesordninger med NATO-lande;
Indledning af forhandlinger om en kernevbenkonvention og praktisk forberedende arbejde til understttelse af disse forhandlinger;
Nordkoreas, Irans og Syriens nukleare programmer;
oprettelse af en indberetningsmekanisme for nuklear nedrustning; og
oprettelse af et permanent NPT-sekretariat.
NPT-forberedelseskomiten i 2009 vil vre det frste NPT-mde med en ny amerikansk regering og vil flge p en ny blge af generel politisk understttelse af mlet med en atomvbenfri verden - herunder visionre erklringer fra tidligere hjtstende embedsmnd fra kernevbenstaterne, parlamentsmedlemmer fra hele det politiske spektrum, ledere fra civilsamfundet, nobelprisvindere og borgmestre. Disse erklringer understreger ogs vigtigheden af fuldt ud at ratificere traktaten om altomfattende forbud mod atomprvesprngninger, traktaten om reduktion af strategiske vben (START 1), der udlber i 2009, og traktaten om reduktion af strategiske offensive vben (SORT).
Der er sledes gode udsigter til, at et altomfattende kernevbennedrustningsprogram vil f sttte i NPT-forberedelseskomiten i 2009 og blive vedtaget p NPT-gennemgangskonferencen i 2010. Dette br vre koncentreret om at opn en kernevbenfri verden gennem en kernevbenkonvention, der udformes som en altomfattende traktat eller som en pakke af aftaler.
Europa-Parlamentet har allerede ved mange lejligheder slet til lyd for ndvendigheden af kernevbennedrustning og isr med henblik p forberedelseskomiten for NPT-gennemgangskonferencen i 2010. Endvidere har Europa-Parlamentet i sin beslutning af 9. marts 2005 giver udtryk for, at EU br sttte fastlggelsen af modellen til kernevbenkonventionen.
Europa-Parlamentet har ogs stttet nedrustningsinitiativer fra den internationale borgmester-kampagne. I sin beslutning af 10. marts 2005 understreger Parlamentet, at det p ny giver udtryk for "sin sttte til den internationale borgmesterkampagne om atomnedrustning, som Hiroshimas og Nagasakis borgmestre har taget initiativ til, og henstiller til det internationale samfund nje at overveje kampagneprojektet vision 2020, hvori der anmodes om et program for afskaffelse af alle atomvben.
Hvad er kernevbenkonventionen, og hvordan er den blevet til?
En kernevbenkonvention er en foreslet international traktat, der vil kunne forhindre udvikling, afprvning, produktion, lagring, overfrsel, brug og trussel om brug af kernevben samt skabe grundlag for deres afskaffelse. Den vil af form ligne allerede eksisterende konventioner, der forbyder andre kategorier af vben, ssom biologiske vben, kemiske vben, anti-personnelminer og klyngeammunition.
Modelkonventionen ville krve, at lande med kernevben skulle destruere dem i faser, herunder fjerne dem fra beredskabsstatus, fjerne dem fra deployering, fjerne atomsprngladningerne fra deres fremfringsmidler, deaktivere sprngladningerne ved at fjerne de eksplosive huller ("pits") og stille det fissile materiale under FN-kontrol. Konventionen vil svel som at forbyde kernevben ogs forbyde fremstilling af fissilt materiale, der er egnet til at fremstille disse vben, nemlig hjberiget uran og separeret plutonium.
Der ville blive oprettet et agentur til at sikre, at de pgldende lande overholder traktatens betingelser. Dette organ ville modtage fremskridtsrapporter fra kernevbenstater, udfre inspektioner af vbenfaciliteter, opn intelligens gennem satellitfotografering og fjernsensorer og overvge produktion og overfrsel af materiale, der er egnet til fremstilling af kernevben.
Baggrund for kernevbenkonventionen
FN's generalforsamling har siden 1996 hvert r udstedt en resolution, der opfordrer alle lande til omgende at opfylde deres nedrustningsforpligtelser; iflge en rdgivende udtalelse fra 1996 fra Den Internationale Domstol skal det ske ved, at de indleder multilaterale forhandlinger, der frer til snarlig vedtagelse af en kernevbenkonvention. I 2007 stemte 127 lande for resolutionen, herunder fire lande med kernevben: Kina, Indien, Pakistan og Nordkorea.
I 1997 udarbejdede et konsortium af eksperter i jura, videnskab, nedrustning og forhandling et udkast til en model for en kernevbenkonvention, som Costa Rica forelagde for FN's generalsekretr som udgangspunkt for drftelserne.
I 2000 forelagde Costa Ricas og Malaysias regeringer et arbejdsdokument for NPT-gennemgangskonferencerne, hvori der opfordredes til indledning af forhandlingerne med henblik p en kernevbenkonvention som den mest effektive metode til gennemfrelse af NPT-nedrustningsforpligtelsen og for at opn en generelt gldende NPT (i betragtning af, at Indien og Pakistan sttter en kernevbenkonvention men ikke NPT i dens nuvrende form, hvor der ikke skelnes). Modellen for en kernevbenkonvention var udformet som et nyttigt dokument, der kunne gavne disse forhandlinger.
I 2007 blev der p det frste mde i forberedelseskomiten for gennemgangskonferencen i 2010 mellem parterne i traktaten om ikkespredning af kernevben (Wien, 30. april - 11. maj 2007) udsendt en ajourfrt version af konventionsmodellen.
Ved den lejlighed forelagde Costa Rica igen et arbejdsdokument, hvor opfordringerne i de tidligere arbejdsdokumenter blev taget op igen og understreget p ny. Arbejdsdokumentet skitserede, hvordan en kernevbenkonvention ville bygge p allerede eksisterende nukleare ikkespredningsmekanismer og -foranstaltninger ssom NPT, kernevbenfrie zoner, traktaten om et altomfattende forbud mod atomforsg, Det internationale Atomenergiagenturs sikkerhedsforanstaltninger, Intermediate Nuclear forces Treaty (INF) (traktat om afskaffelse af mellemrkkende og kortrkkende kernevbenmissiler) og traktaten om begrnsning af de strategiske vben (START). Den undersger derp yderligere mekanismer og foranstaltninger, der ville vre pkrvede.
Arbejdsdokumentet opfordrer navnlig til: Partstaterne indleder multilaterale forhandlinger med henblik p at vedtage en kernevbenkonvention og opfordre de stater, der endnu ikke er tiltrdt traktaten om ikkespredning af kernevben til at g med i disse forhandlinger. For at fremme denne proces opfordrer arbejdsdokumentet ogs partstaterne til at udfre et forberedende arbejde med henblik p en kernevbenkonvention ved yderligere at overveje de juridiske, tekniske og politiske elementer, som krves i forbindelse med en kernevbenkonvention eller en ramme af instrumenter.
Dokumentet anerkender, at komplet kernevbennedrustning er en kompleks proces, som det vil krve en del skridt og mekanismer at opn. De foreslr derfor en fremgangsmde, der kombinerer en skridt-for-skridt proces med en mere omfattende proces. Efter deres opfattelse er det vigtigt at koncentrere den internationale opmrksomhed omkring de konkrete skridt i retning af kernevbennedrustning, der kan opns p kort sigt. Det er ogs afgrende samtidig at overveje kravene i forbindelse med en omfattende kernevbennedrustningsordning for at kunne f forstelse af det endelige ml med de enkelte skridt som led i kernevbennedrustningen.
Ved en FN-begivenhed arrangeret af st-Vest Instituttet Den 24. oktober 2008 meddelte FN's generalsekretr Ban Ki-moon sin sttte til kernevbenkonventionen som det frste punkt p hans fempunktsplan for nuklear nedrustning. Han udtalte, at NPT-staterne kunne overveje at forhandle en kernevbenkonvention stttet af et strkt verifikationssystem, som det for lnge siden var blevet foreslet af FN. Han meddelte, at han p anmodning fra Costa Rica og Malaysia til samtlige FN-medlemsstater havde sendt et udkast til en sdan konvention, der kunne danne et godt udgangspunkt.
Hvad er Hiroshima/Nagasaki-protokollen, og hvordan hnger den sammen med forslaget til en kernevbenkonvention?
Hiroshima/Nagasaki-protokollen, der blev startet af Mayors for Peace p det andet mde i forberedelseskomiten i maj 2008, har tre hovedforml: For det frste skal den kraftigt opfordre til og sikre, at NPT-parterne p gennemgangskonferencen i 2010 ptager sig ansvar for at indlede forhandlingerne om en kernevbenkonvention; for det andet skal den indtrngende opfordre til implementering af de tidligere opnede resultater p omrdet for nuklear nedrustning; for det tredje skal den identificere foranstaltninger, der allerede vil kunne vedtages inden indledningen af eller under forhandlingerne. Sagt ganske enkelt sger Hiroshima/Nagasaki-protokollen at stte skub i hurtige diplomatiske bestrbelser p at sikre, at der gres en indsats for at gennemfre tidligere og nye nedrustningsforslag.
Hiroshima/Nagasaki-protokollen bestr af tre artikler:
Artikel I opfordrer til, at stater med kernevbenprogrammer trffer foranstaltninger, der kan trffes hurtigt og med f eller ingen udgifter, men som viser et fast forst om ikke lngere at stte sin lid til atomvben.
Indkbsprogrammer skal stoppes, og det samme glder forberedelser til brug. som en forsigtighedsforanstaltning skal alle kernevben og nukleare materialer, der kan bruges til vbenfremstilling, anbringes i sikker og forsvarlig oplagring.
Artikel II faststter, at der skal indledes forhandlinger om en kernevbenkonvention med klare benchmarks, der giver NPT-gennemgangskonferencen i 2015 mulighed for at vurdere fremskridt i retning af opnelsen af en atomvbenfri verden i 2020.
Artikel III understreger, at protokollen bygger p NPT, idet det udtrykkeligt erklres, at den ikke skal opfattes, som om den p nogen mde reducerer de enkelte partstaters forpligtelser i henhold til NPT.
Protokollen, der vil blive forelagt p det tredje mde i forberedelseskomiten, skal efter planen vedtages p gennemgangskonferencen i 2010, enten som en selvstndig protokol eller som en ndring til traktaten. Nr den en gang er vedtaget, vil parterne vre forpligtede til omgende at indlede forhandlinger og fre dem til ende uden afbrydelse.
Protokollen faststter, at der skal oprettes et sekretariat for at lette forhandlingerne. Den nvner ikke prcist, hvornr forhandlingerne skal vre afsluttet, men den faststter benchmarks for gennemfrelse af specifikke aspekter af nuklear nedrustning i 2015 og 2020; verificeret ophr med indkb og trusler om ibrugtagning efter frstnvnte dato og afskaffelse af kernevben og dermed forbundet infrastruktur og materialelagre inden sidstnvnte dato. I tilflde af implikationer vil man vre ndt til at afslutte forhandlingerne inden det frste benchmark, hvis der skal inkluderes andre benchmarks inden 2015. Mayors for Peace har valgt r 2020, fordi de nuvrende faciliteter til demontering af kernevben vil kunne fuldfre arbejdet med at fjerne kernevben, hvis de bare fortstter med at arbejde i den rytme, som de har bevaret siden den kolde krigs afslutning (1991).
Protokollen giver udtryk for den opfattelse, at kernevbenstaterne skylder ikke-kernevbenstaterne at holde op med at udnytte deres diskriminatoriske fordel under NPT ved at indfre gensidige moratorier for erhvervelse af nye kernevben. Protokollen opfordrer ogs til, at kernevben og vbenegnet nukleart materiale skal anbringes i sikker og forsvarlig oplagring snarest muligt. Det er ogs vsentligt, at kernevbenstater og organisationer ssom NATO offentligt erklrer, at de ikke vil stte deres kernevben ind mod potentielle konventionelle angreb.
{11/09/2008}11.9.2008
FORSLAG TIL HENSTILLING (B6-0421/2008)
jf. forretningsordenens artikel 114, stk. 1
af Annemie Neyts-Uyttebroeck {ALDE}for ALDE-Gruppen og Angelika Beer for Verts/ALE-Gruppen
om ikke-spredning og fremtiden for traktaten om ikke-spredning af kernevben (NPT)
Europa-Parlamentet,
der henviser til FN's Sikkerhedsrds resolutioner 1540 (2004) og 1673 (2006) om ikke-spredning af massedelggelsesvben,
der henviser til gennemfrelsen af den europiske sikkerhedsstrategi og navnlig til EU's strategi mod spredning af massedelggelsesvben, der blev vedtaget af Det Europiske Rd den 12. december 2003,
der henviser til sine tidligere beslutninger om NPT,
der henviser til forretningsordenens artikel 114, stk. 1,
som understreger, at der inden for EU er overvldende enighed om at genoplive og styrke ikke-spredningsaftalen (NPT) i perioden frem til den kommende NPT-revisionskonference i 2010;
der henviser til, at det i betragtning af den gede risiko for en negativ udvikling af ikke-spredningsordningen er altafgrende at genskabe den internationale enighed om behovet for hurtig kernevbennedrustning;
henstiller til Rdet at trffe flgende foranstaltninger:
at engagere sig og bidrage proaktivt til arbejdet med at forberede NPT-revisionskonferencen i 2010
at udarbejde en strategi for at styrke NPT i tt samarbejde med partnere i NATO, der ikke er medlemmer af EU
at indlede oprettelsen af en kernevbenkonvention, som br omfatte og styrke de gldende ikke-sprednings- og nedrustningsinstrumenter, herunder NPT, traktaten om et altomfattende forbud mod atomprvesprngninger og Den Internationale Atomenergiorganisation, samt forslag til en traktat om forbud mod produktion af spalteligt materiale til brug for atomvben og kontinentale/regionale traktater om atomvbenfri zoner;
plgger sin formand at sende denne henstilling til Rdet og til orientering til Kommissionen samt til medlemsstaterne, De Forenede Nationer og parlamenterne i de lande, der har undertegnet traktaten om ikke-spredning af kernevben (NPT).
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse31.3.2009Resultat af den endelige afstemning+:
:
0:40
5
3Til stede ved den endelige afstemning - medlemmerSir Robert Atkins, Angelika Beer, C l i n C t l i n C h i r i c, V r o n i q u e D e K e y s e r , J a s G a w r o n s k i , M a c i e j M a r i a n G i e r t y c h , A n a M a r i a G o m e s , R i c h a r d H o w i t t , A n n a I b r i s a g i c , J e l k o K a c i n , H e l m u t K u h n e , V y t a u t a s L a n d s b e r g i s , J o h a n n e s L e b e c h , W i l l y M e y e r P l e i t e , F r a n c i s c o J o s M i l l n M o n , B a r o n e s s N i c h o l s o n o f W i n t e r b o u r n e , R a i m o n O b i o l s i G e r m , J u s t a s V i n c a s P a l e c k i s , I o a n M i r c e a P a _c u , B a t r i c e P a t r i e , A l o j z P e t e r l e , T o b i a s P f l g e r , J o o d e D e u s P i n h e i r o , H u b e r t P i r k e r , P i e r r e P r i b e t i c h , L i b o r R o u
e k , F l a v i u C l i n R u s , K a t r i n S a k s , J o s I g n a c i o S a l a franca Snchez-Neyra, Jacek Saryusz-Wolski, Hannes Swoboda, Istvn Szent-Ivnyi, Inese Vaidere, Geoffrey Van Orden, Andrzej Wielowieyski, Jan Marinus Wiersma, Zbigniew Zaleski, Josef ZieleniecTil stede ved den endelige afstemning - stedfortrdereLaima Liucija Andrikien , r p d D u k a - Z l y o m i , M i l a n H o r
e k , G i s e l a K a l l e n b a c h , T u n n e K e l a m , J u l e s M a a t e n , E r i k M e i j e r , N i c k o l a y M l a d e n o v , R i h a r d s P +k s T i l s t e d e v e d d e n e n d e l i g e a f s t e m n i n g - s t e d f o r t r d e r e , j f . a r t . 1 7 8 , s t k . 2 B r i g i t t e F o u r
E F T C 9 8 E a f 2 3 . 4 . 2 0 0 4 , s . 1 52.
EFT C 320 E af 15.12.2005, s. 253.
EUT C 280 E af 18.11.2006, s. 453.
EUT C 301 E af 13.12.2007, s. 146.
Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0255.
De Forenede Nationer: 2000 Review Conference of the Parties to the Treaty on the Non-Proliferation of Nuclear Weapons, NPT/CONF 2000/28 (del I og II).
EFT L106 af 27.4.2005, s.32.
For eksempel slog forsvarssekretr Robert Tages i oktober 2008 til lyd for, at USA burde modernisere sine kernevbenlagre. 29. oktober 2008, Gates' nuclear Warning. Los Angeles Times. side A-8. Hans oprindelige tale: Robert Gates: Nuclear Weapons and Deterrence in the 21st cenury. Carnegie Endowment for international peace. (28. oktober 2008).
Ibid. George Perkovich og James N. Acton. (01.03.08). Kapitel 1 Establishing the Political Conditions to Enhance the Feasibility of Abolishing Nuclear Weapons. Adelphi Papers. Vol 48, Routledge. (for example, see page 18 to 21 for the question of pre-emptive use of nuclear strike). David S. Yost, (2006) France's new nuclear doctrine. International Affairs, Vol 82, No 4;
Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0255.
2Beslutning af 9. marts 2005 (punkt 10) "opfordrer EU til at arbejde ihrdigt for at virkeliggre forslaget til konvention om kernevben, som allerede er blevet forelagt for FN, og som kunne skabe rammer for foranstaltninger som led i en retligt bindende nedrustningsproces."
3 Europa-Parlamentets beslutning, Revision af ikke-spredningstraktaten/Atomvben i Nordkorea og Iran, P6_TA-PROV(2005)0075, punkt 20.
4 ! ' ( . / ; < E Q [ \ b n v } ~ A I J R b k l x ~ 3
4
N
O
P
Q
R
ퟲ $j} he@ UaJ mH nH u j h UaJ mH nH u j h UaJ h 0J aJ h 6CJ aJ j he@ UaJ
h aJ h aJ mH nH uh 0J aJ 9 " ' ) . / < \ ~ J l t r p n l j h h " # kd $$If l 4 F R4 L E 0 4
l af4! $If 8 S
R I
n * ?
&