ࡱ > '` = bjbjLULU ; .? .? f
. , $ / / / 8 0 4 @0 d 0 : 0 L 61 61 61 2 x 2 $ 2 ) + + + + + + $ t h ܅ O 9 2 2 2 2 2 O 61 61 6 6 6 2 61 61
6 2 ) 6 6 Y 3] 61 0 ﶨ& / 2 Z 0 ^ 0 [ Y3 D 3] 3] 2 2 6 2 2 2 2 2 O O Y3 @ _ V 2 2 2 2 2 2 2 / / l | P | EUROPA-PARLAMENTET2009 - 2014
Mdedokument
A7-0211/2011
{31/05/2011}8.6.2011
BETNKNING
om fremskridt med hensyn til minerydning
(2011/2007(INI))
{AFET}Udenrigsudvalget
Ordfrer: Geoffrey Van Orden
PR_INI
INDHOLD
Side
TOC \t "PageHeading;1" FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING PAGEREF _Toc295396461 \h 3
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET PAGEREF _Toc295396462 \h 12
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om fremskridt med hensyn til minerydning
(2011/2007(INI))
Europa-Parlamentet,
der henviser til Ottawakonventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overfrsel af personelminer samt om deres destruktion (herefter "konventionen om forbud mod personelminer") af 3. december 1997, som trdte i kraft den 1.marts1999,
der henviser til konventionen fra 1980 om visse konventionelle vben og protokollerne hertil, navnlig den ndrede protokol II om landminer, lureminer og andre mekanismer og protokol V om eksplosive krigsefterladenskaber;
der henviser til sine seneste beslutninger af 22. april 2004 om personelminer, af 7. juli 2005 om en minefri verden, af 19. januar 2006 om handicap og udvikling, af 13. december 2007 om tirsdagen for Ottawakonventionen om forbud mod personelminer, og af 6. september 2001 om foranstaltninger til fremme af ikke-statslige aktrers tilsagn om overholdelse af et totalt forbud mod personelminer,
der henviser til Rdets forordning (EF) nr. 1724/2001 af 23. juli 2001 om aktion mod personelminer i udviklingslande og til Rdets forordning (EF) nr. 1725/2001 af 23. juli 2001 om aktion mod personelminer i tredjelande med undtagelse af udviklingslande,
der henviser til Cartagena-handlingsplanen 2010-2014 om standsning af de lidelser, der forrsages af personelminer, som blev vedtaget p den anden revisionskonference om Ottawakonventionen fra 1997, der fandt sted i Cartagena, Colombia, fra 30. november til 4. december 2009,
der henviser til Kommissionens EF-retningslinjer for minerydning 2008-2013,
der henviser til sine talrige beslutninger om klyngeammunition, den seneste af 8. juli 2010, og til ikrafttrdelsen af konventionen om klyngeammunition den 1. august 2010,
der henviser til FNs Mine Action Service Report fra 2009,
der henviser til forretningsordenens artikel 48,
der henviser til betnkning fra Udenrigsudvalget (A7-0211/2011),
der henviser til, at EU aktivt har deltaget i minerydning, navnlig siden sin flles aktion i 1995, og er fast besluttet p at n mlet om en total og verdensomspndende afskaffelse af personelminer; der henviser til, at EU er en af hovedsttterne af og bidragyderne til minerydning, som henhrer under Unionens prioriteringer inden for menneskerettigheder, humanitr bistand og udviklingsbistand,
der henviser til, at minerydning indbefatter undersgelse, sporing, markering og rydning af personelminer og andre eksplosive krigsefterladenskaber, herunder efterladt ammunition, ueksploderet ammunition, efterladt ueksploderet klyngeammunition og improviserede eksplosive anordninger (IEDer), der udlses af ofrene, svel som oplysning om risikoen ved eksplosive krigsefterladenskaber og trningsprogrammer specielt for brn, bistand til ofre, destruktion af minelagre og fortalervirksomhed med sigte p at fremme universel udbredelse af relevante internationale konventioner og traktater for at stoppe produktion af, handel med og anvendelse af personelminer,
der henviser til, at bestandigheden af personelminer og andre eksplosive krigsefterladenskaber, inklusive improviserede eksplosive anordninger og efterladt ueksploderet klyngeammunition, udover at medfre tab af menneskeliv, isr blandt civilbefolkninger udgr en alvorlig hindring for postkonfliktgenopbygning af de berrte lande, og at de kan benyttes som rmateriale til at fremstille IEDer,
der henviser til, at 156 stater per 1. december 2010 formelt havde accepteret at efterleve konventionen om forbud mod personelminer,
der henviser til, at der i 1999 var anslet 18 000 ofre for personelminer og andre eksplosive krigsefterladenskaber, og at dette tal var faldet til ca. 4000 i 2009 iflge den organisation, der overvger situationen vedrrende landminer og klyngeammunition (Landmine and Cluster Munition Monitors); der henviser til, at det ansls, at 70% af disse ofre er civile, heraf en tredjedel brn, og til, at der stadig er s mange mennesker i verden, der er berrt af personelminer og andre eksplosive krigsefterladenskaber,
der henviser til, at kun to regeringer i Burma/Myanmar og Libyen for nylig har udlagt personelminer, at der ikke er registreret nogen eksport af personelminer eller overfrsel mellem stater, og at det formodes, at kun tre stater fortsat fremstiller dem, men at oprrsgrupper som FARC fortsat fremstiller deres egne anordninger,
der henviser til, at de fleste vbnede styrker er ophrt med at bruge personelminer, men at forskellige ikke-statslige aktrer fortsat anvender dem sammen med improviserede eksplosive anordninger og klyngeammunition, der udlses af ofrene,
der henviser til, at mere end 90 lande stadig i en eller anden grad er berrt af personelminer og andre eksplosive krigsefterladenskaber, mens de hrdest ramte er Afghanistan, Colombia, Pakistan, Myanmar, Cambodja og Laos,
der henviser til, at det frst og fremmest er de berrte staters ansvar at hndtere problemerne med personelminer og andre eksplosive krigsefterladenskaber p deres territorium fr, under og efter en konflikt,
der henviser til, at der ikke er afsat ret meget militrt personel til minerydning i mange berrte lande, hvor konflikten er ophrt, men hvor der stadig er store lokale vbnede styrker,
der henviser til, at behovet for bistand til ofrene vil vre der, lnge efter at truslen fra personelminerne er fjernet,
der henviser til, at det internationale samfund har reageret helt fantastisk p personelminetragediens udfordringer og har bidraget med omkring 3,9 mia. USD i perioden 1999-2009 og til, at de strste donorer har vret USA (902,4 mio. USD), EU (521.9 mio. USD), Japan (336.9 mio. USD), Norge (342,7 mio. USD), Canada (259,8 mio. USD), UK (220,6 mio. USD), Tyskland (206,9 mio. USD) og Nederlandene (201,9 mio. USD),
der henviser til, at opfattelsen af minefaren ofte overgr virkeligheden, og at det er blevet beregnet, at kun 2% af de arealer, der er genstand for dyr fysisk "rydning", rent faktisk er inficeret med personelminer eller andre eksplosive krigsefterladenskaber; der henviser til, at der er klare indikationer af, at de midler, der er afsat til minerydning, anvendes ineffektivt; der endvidere bemrker, at bedre undersgelsesmetoder og en bedre forstelse af undersgelsesresultaterne kan mindske - og i de seneste r har mindsket -behovet for fuldstndig rydning af formodet farlige omrder,
der henviser til, at de teknikker og den teknologi, der anvendes til sporing af eksplosiver, p trods af store investeringer ikke har gjort vsentlige fremskridt, og at dette er blevet endnu mere ndvendigt i betragtning af den stigende brug af IED'er,
der henviser til, at uddannelse i risikominimering er et ngleelement i at hjlpe folk, navnlig brn, i mineinficerede omrder til at leve mere sikkert og til at lre om farerne ved personelminer og andre eksplosive krigsefterladenskaber,
Den globale minerydningsindsats
roser de fremskridt, der er gjort inden for minerydning i lbet af det seneste rti, men understreger, at det er ndvendigt at refokusere og intensivere indsatsen, hvis personelminetruslen skal udryddes inden for en begrnset periode;
glder sig meget over, at 156 lande nu har undertegnet og ratificeret konventionen om forbud mod personelminer, herunder 25 EU-medlemsstater, men beklager, at der endnu er omkring 37 lande, der ikke har undertegnet; opfordrer indtrngende alle ikke-kontraherende stater til at tiltrde konventionen om forbud mod personelminer og konventionen om klyngeammunition; opfordrer navnlig de EU-medlemsstater, der mangler at tiltrde konventionen, til at gre dette og tilskynder til strre synergi mellem de forskellige internationale instrumenter;
glder sig meget over, at 56 lande nu har tiltrdt konventionen om klyngeammunition, herunder 15 EU-medlemsstater; glder sig endvidere over vedtagelsen af Vientiane-erklringen fra 2010 og den tilhrende handlingsplan; opfordrer EU og medlemsstaterne til at fremme universel udbredelse og gennemfrelse af bde konventionen om forbud mod personelminer og konventionen om klyngeammunition;
sttter fuldt ud gennemfrelsen af Cartagena-handlingsplanen, som rummer en detaljeret femrsplan med forpligtelser inden for alle aspekter af minerydning, og opfordrer Rdet til snarest muligt at vedtage en afgrelse, der sttter denne plan;
understreger behovet for at skabe synergi mellem de forskellige dimensioner af minerydning, navnlig med hensyn til de humanitre aspekter og udviklingsaspekterne, ogs ved at ge det lokale ejerskab af og deltagelsen i beslgtede projekter for dermed bedre at kunne imdekomme den direkte berrte befolknings behov;
anerkender det store bidrag fra internationale donorer, internationale organer og ngoer i forbindelse med bekmpelsen af personelminernes svbe svel som den mlrettede indsats og de personlige ofre, der er gjort af bde internationalt og lokalt personale;
glder sig over, at yderligere syv lande har meddelt, at de har tilendebragt deres rydningsarbejde i 2009 og 2010, sledes at i alt 16 stater nu har gjort dette;
anerkender, at USA har vret den frende globale sponsor af minerydning, har ydet vsentlig sttte til internationale programmer med henblik p at rydde minerede omrder og yde bistand til ofre og allerede har opfyldt de fleste centrale bestemmelser i konventionen om forbud mod personelminer, og tilskynder derfor USA til at tiltrde konventionen;
opfordrer indtrngende Rusland til at tiltrde konventionen om forbud mod personelminer, og bemrker, at Rusland, der tidligere var oprindelsesland for et stort antal personelminer og lnge selv anvendte miner, er blevet taget af 2010-listen efter at have erklret, at landet er ophrt med at udlgge miner;
erindrer de stater, der er tiltrdt traktaten, om deres internationale forpligtelse til at destruere lagrene af personelminer; er bekymret over, at Kina og Rusland har de strste lagre af personelminer, som er anslet til hhv. 100 millioner og 24,5 millioner; opfordrer indtrngende EU til under forhandlingerne med Rusland og Kina at inkludere sprgsmlene om destruktion af deres lagre og deres snarlige tiltrdelse af konventionen om forbud mod personelminer, og opfordrer endvidere EU til at fortstte med at fremme universel udbredelse af konventionen om forbud mod personelminer og andre relevante konventioner, ogs ved at ved at lade sprgsmlet om minerydning indg i den politiske dialog og i de aftaler, der indgs med tredjelande;
beklager oprrs- og terroristgruppers og andre ikke-statslige aktrers fortsatte anvendelse af personelminer, og henviser i denne forbindelse til situationen i Colombia, hvor FARC af alle oprrsgrupper i verden sknnes at vre den strste bruger af personelminer;
Casestudy Afghanistan
bemrker, at den udbredte og vilkrlige brug af personelminer igennem mere end tre rtiers konflikter har betydet, at Afghanistan er et af verdens mest mineinficerede lande, som ydermere ogs er ramt af Talebans brug af IEDer;
beklager dybt, at Afghanistan til trods for over ti rs rydning foretaget via verdens strste og bedst finansierede humanitre minerydningsprogram stadig str for et af verdens hjeste antal ofre for personelminer, og udtrykker alvorlig bekymring over, at over halvdelen af de 508 ofre for personelminer og andre eksplosive krigsefterladenskaber i perioden 1. marts 2009-1. marts 2010 var brn;
erkender, at den verserende konflikt i mange omrder gr minerydning srligt farlig, og at Taleban har angrebet FN-kontorer og svel lokalt som internationalt personale;
bemrker, at det internationale samfund gav omkring 80 mio. USD til minerydning i Afghanistan i 2009, og at EUs konomiske og tekniske bistand siden 2002, som belber sig til 89 mio. EUR, har bidraget til at rydde ca. 240 km2 af landet for personelminer og dermed gre landet konomisk tilgngeligt og muliggre genopbygningen af ejendomme og familiers hjemvenden; understreger behovet for strre fokus p bistand til ofre og oplysning om minefarer;
glder sig over, at operationerne nsten udelukkende hviler p omkring 10000 lokalt ansatte med international sttte, hvilket styrker ejerskabselementet i processen;
udtrykker bekymring over den tilsyneladende manglende vilje hos den afghanske regering p svel centralt niveau som p provinsniveau til at ptage sig ansvaret for minerydningen;
Casestudy Angola
konstaterer, at cirka 30 r med konflikt har frt til, at Angola, lige som Afghanistan, er et af de lande, der er hrdest ramt af personelminer;
bemrker, at CNIDAH er velfunderet som den nationale myndighed for minerydning, men at donorlandene har begrnset indflydelse, og regeringen har adgang til sine egne betydelige konomiske ressourcer, navnlig fra olieindtgter;
er dybt bekymret over de mange strukturelle problemer, der fremhves i Kommissionens evaluering fra 2009, f.eks. den manglende effekt af de 2,7 mio. EUR, der er brugt p 22 medarbejdere i CNIDAH; opfordrer EU til at overvge, kontrollere og evaluere den effektive anvendelse af midlerne og sikre, at budgetbevillingerne anvendes effektivt og mlrettet til at opn de nskede resultater for s vidt angr ryddede omrder;
beklager, at omfanget af truslen fra personelminer og andre eksplosive krigsefterladenskaber stadig ikke kendes med sikkerhed til trods for frdiggrelsen af en national undersgelse i 2007 og et stort minerydningsprogram, og at det med det nuvrende tempo vil tage 100 r at rydde landet; understreger den ptrngende ndvendighed af at f opbygget et andet forhold mellem regeringen og de internationale donorer, afstte flere nationale ressourcer til dette problem, indfre forbedrede omrdebegrnsningsteknikker og get national minerydningskapacitet, sledes at der hurtigere kan frigives jord til produktionsforml;
Casestudy Bosnien
beklager, at Bosnien-Hercegovina (BiH) 16 r efter afslutningen p konflikten stadig er kraftigt inficeret med personelminer og andre eksplosive krigsefterladenskaber, med omkring 11000 minefelter og anslet 220 000 aktive personelminer og andre eksplosive krigsefterladenskaber i landet, som udgr en alvorlig udfordring for sikkerheden og en hindring for den konomiske og sociale udvikling;
bemrker de forbedringer, der er sket med hensyn til forvaltningen af minerydning gennem oprettelsen af BiHs Minerydningscenter, men beklager, at BiH er langt bagud i forhold til de bevillings- og rydningsml, der er fastsat i landets anmodning om udsttelse i forbindelse med konventionen om forbud mod personelminer;
erkender, at ressourcemobilisering udgr en betydelig udfordring for regeringen, og at minerydningsstrategien 20092019 endnu mangler at blive vedtaget; beklager, at statens primre organ med ansvar for minerydning, Minerydningskommissionen, i flere r ikke er mdtes med de donorreprsentanter, der er udstationeret i Sarajevo, og at dens medlemmer ikke har deltaget i internationale mder vedrrende konventionen om forbud mod personelminer, siden den anden revisionskonference i 2009; opfordrer indtrngende regeringen til at ptage sig det fulde ejerskab af minerydningen for at sikre den strategiske planlgning og forvaltning heraf;
lyknsker den Slovenien-baserede International Trust Fund for Demining and Mine Victims assistance (ITFD) med det bidrag, den har ydet til minerydning i BiH, og understreger, at det er ndvendigt, at den fortsat fokuserer p BiH, indtil dette problem er fuldstndigt lst;
bemrker, at der arbejder 33 akkrediterede minerydningsorganisationer i BiH, men at den militre mandskabsstyrke kan udnyttes bedre;
komplimenterer EUFOR ALTHEA og dets undervisere i minefarer for at have undervist adskillige tusinde mennesker og opfordrer dem til at fortstte deres arbejde;
Casestudy - Egypten
bemrker, at der i 2000 blev udsendt en FN-mission til Egypten for at identificere problemerne som flge af, at der i landets nordvestlige kystregion findes et betydeligt antal eksplosive krigsefterladenskaber, herunder personelminer, fra Anden Verdenskrig;
Bistand til ofrene
erkender, at ofrene for personelminer og andre eksplosive krigsefterladenskaber bliver ramt p deres liv og levebrd for altid, at de fortrinsvis er civile, ofte kommer fra de fattigste befolkningsgrupper i nogle af de fattigste lande og har brug for mlrettet og vedvarende lgelig og social bistand i en lang rrkke, selv efter at der ikke lngere sker ulykkestilflde;
glder sig over, at antallet af tilskadekomne er faldet drastisk, men beklager dybt, at civile tegnede sig for 70% af alle ulykkestilflde i 2009, og beklager isr det store antal tilskadekomne brn;
beklager, at overlevende efter ulykker med landminer og de organisationer, der reprsenterer dem, kun deltog i gennemfrelsen af bistand til ofrene i under halvdelen af de berrte lande, og er enig i, at sdanne overlevendes synspunkter og rettigheder skal respekteres fuldt ud; opfordrer indtrngende det internationale samfund og EU til i vsentlig grad at forhje den andel af midlerne, der kan anvendes til bistand til ofre, men uden at dette sker p bekostning af minerydning;
Fremskridt med hensyn til minesporings og undersgelsesteknikker
anerkender, at de lokale i mineramte omrder er de bedste til at give en frste indikation af, hvor der er minefare;
bemrker, at hurtige, plidelige og omkostningseffektive lsninger - omend der er gjort fremskridt inden for minesporingsteknologi, -uddannelse og -teknikker - stadig er svre at finde, og at teknikker, hvor der anvendes manuelle undersgelser, uvgerligt stadig er vidt udbredte; anerkender det vigtige bidrag, FNs internationale minerydningsstandarder (IMAS) har ydet med hensyn til at ge sikkerheden og effektiviteten af minerydningen ved at faststte standarder og tilbyde vejledning, og ligeledes bidraget fra FNs minerydningstjeneste, der har koordineret minerydningsarbejdet;
bemrker, at de mest udbytterige udsigter for tekniske fremskridt inden for sporing ligger i skrddersyede metoder baseret p kombinationen af en rkke teknologier med sigte p at undg tab og foretage minerydning med minimale konsekvenser for miljet;
erkender, at vrdien af en veludfrt undersgelse kun svarer til njagtigheden og effektiviteten af den efterflgende rapportering, og at donorerne er ndt til at sikre, at deres finansiering af sdanne aktiviteter er givet godt ud;
opfordrer Kommissionen til at bevilge yderligere forskningsmidler til mineundersgelses og sporingsteknologier og teknikker i tt internationalt samarbejde med dem, der er specialiseret p dette omrde, og til at anvende de midler, der er til rdighed inden for det syvende rammeprogram og inden for sikkerhedsforskningsomrdet;
Mod en afslutning p personelminetruslen
er bekymret over, at nogle af de lande, der lider under flgerne af anvendelsen af personelminer, gr sig for afhngige af international finansiel bistand til minerydning og ikke afstter tilstrkkeligt mange af deres egne ressourcer, hverken nr det drejer sig om mandskab eller indtgter; opfordrer EU til at sikre strre deltagelse fra de berrte landes side og til at minde disse lande om deres ansvar, og opfordrer til, at der isr kigges nrmere p situationen i Angola med henblik p at mobilisere et strre nationalt bidrag;
er bekymret over omdirigeringen af ressourcer til minerydning i omrder, hvor der ikke er nogen srlig fare i humanitr forstand eller for den konomiske udvikling, eller hvor der hersker en opfattelse af fare, men hvor denne ikke er reel, p bekostning af fokus p omrder, hvor der er udprget fare for menneskeliv; opfordrer til, at der lgges strre vgt p bedre planlgning og styring af operationer samt mere prcise indledende undersgelser af og rapportering om omrder under mistanke;
udtrykker bekymring over den ringe sikkerhed og kontrol i forbindelse med militre lagre, der indeholder vben og eksplosiv ammunition, inklusive landminer, navnlig i lande med oprr og uro;
mener, at det internationale samfund br samle sin opmrksomhed om de lande, der er mindst i stand til at klare sig selv, og om minerydning og bistand til ofre, og at mlet br vre hurtigere at n frem til en situation, hvor landene kan erklres fri for minetrusler mod menneskeliv og konomisk udvikling;
opfordrer indtrngende donorerne til at yde bistand med mere effektiv mlrettet fokusering, monitorering og evaluering;
mener, at indsatsen br koncentreres om at skabe og udvikle strre lokal kapacitet, hvilket kan indbefatte srligt uddannet lokalt personale p et struktureret og professionelt grundlag eller hyppigere anvendelse i postkonfliktsituationer af militre enheder, der er srligt uddannede i humanitr minerydning;
henstiller til bedre national planlgning, der trkker p bedste praksis, og forstrket international koordinering af minerydning, som p mere effektiv vis mlretter ressourcerne mod omrder med hjt prioriterede behov og samtidig fastholder strukturer, der ikke bliver bureaukratisk tunge;
beklager, at der ikke er nogen plidelige statistikker over det aktuelle antal af ofre for personelminer/andre eksplosive krigsefterladenskaber/improviserede eksplosive anordninger, og opfordrer indtrngende til en grundig analyse, der kan fungere som rettesnor for en mere effektiv mlretning af ressourcerne, som tager mere hensyn til ofrenes og deres familiers behov;
beklager, at EU siden afskaffelsen af sin remrkede budgetpost i 2007 har manglet et instrument, der er fleksibelt og omfatter flere lande og reagerer sammenhngende p minerydningsprioriteterne, og at der, kvantitativt set, har vret et fald i den samlede EU-finansiering til minerydning; opfordrer derfor til genindfrelse af en mere helhjertet tilgang med n budgetpost og under ledelse af t direktorat, hvis personale kun lser disse opgaver, hvilket vil sende et signal om styrken af EUs fortsatte engagement i minerydning, i hvilken forbindelse der m tages hensyn til de enkelte landes behov, som fastlagt i strategidokumenterne for de respektive lande, og samtidig til, at tilstedevrelsen af landminer i nogle lande er blevet et strukturelt sprgsml og dermed et sprgsml for EUs udviklingspolitik;
beklager, at hverken stabilitetsinstrumentets ekstraordinre bistandsforanstaltninger (artikel 3) eller den langsigtede komponent (artikel 4) hidtil har vret anvendt til finansiering af minerydningsprogrammer;
fremhver kapaciteten til minerydning, som kan yde et vsentligt bidrag til postkonfliktafvbning, -demobilisering og -rehabilitering, ikke mindst ved at tilvejebringe yderst velanset uddannelse og arbejde for tidligere kombattanter;
opfordrer donorerne til at standardisere deres metoder til overvgning og bedmmelse af minerydningsaktionernes omkostningseffektivitet, sledes at de bliver mere bne for sammenligning og kontrol for hvert enkelt land, og til med hjlp fra The Mine Action Support Group (MASG) at identificere og udbrede bedste praksis;
opfordrer Kommissionen til at opdatere EF-retningslinjerne for minerydning 2008-2013, sledes at de afspejler de foreslede ndringer i den institutionelle og finansieringsmssige struktur, sikre en hurtigere og mere fleksibel fordeling af midlerne, tilvejebringe klare instrukser for, hvordan man fr adgang til finansiering, idet der fokuseres p de mest presserende prioriteter og bedste praksis, benytte stttepakker, der skal stte de mest trngende lande i stand til at overholde deres forpligtelser i henhold til konventionen om forbud mod personelminer, samt grundigt at overvge og evaluere effektiviteten af finansieringen;
understreger, at minerydning br udgre et obligatorisk element i landestrategierne for lande, hvor det er kendt, at miner er udlagt og/eller oplagret;
er overbevist om, at en verden fri for personelminers trusler mod menneskers liv og levebrd og mod konomisk udvikling er realistisk inden for en begrnset tidshorisont gennem bedre international koordinering og prioritering, bedre praksisser for styring, undersgelser og minerydning, bedre overvgning og rapportering samt en mere klarsynet og bedre anvendelse af de konomiske midler;
plgger sin formand at sende denne beslutning til Rdet og medlemsstaternes regeringer, Tjenesten for EUs Optrden Udadtil, Kommissionen, FN, USAs prsident og den amerikanske kongres, regeringerne i de mest mineplagede lande samt til internationale ngoer.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse24.5.2011Resultat af den endelige afstemning+:
:
0:57
0
2Til stede ved den endelige afstemning medlemmerSir Robert Atkins, Dominiq u e B a u d i s , F r i e d a B r e p o e l s , E l m a r B r o k , A r n a u d D a n j e a n , M i c h a e l G a h l e r , M a r i e t t a G i a n n a k o u , A n a G o m e s , A n d r z e j G r z y b , H e i d i H a u t a l a , A n n a I b r i s a g i c , A n n e l i J t t e e n m k i , J e l k o K a c i n , I o a n n i s K a s o u l i d e s , T u n n e K e l a m , N i c o l e K i i l - N i e l s e n , E v g e n i K i r i l o v , A n d r e y K o v a t c h e v , P a w e B R o b e r t K o w a l , E d u a r d K u k a n , A l e x a n d e r G r a f L a m b s d o r f f , K r z y s z t o f L i s e k , S a b i n e L s i n g , U l r i k e L u n a c e k , B a r r y M a d l e n e r , M a r i o M a u r o , K y r i a k o s M a v r o n i k o l a s , W i l l y M e y e r , F r a n c i s c o J o s M i l l n M o n , M a r a M u i z D e U r q u i z a , A n n e m i e N e y t s - U y t t e b r o e c k , N o r i c a N i c o l a i , R a i m o n O b i o l s , K r i s t i i n a O j u l a n d , R i a O o m e n - R u i j t e n , C r i s t i a n D a n P r e d a , F i o r e l l o P r o v e r a , L i b o r R o u
e k , J o s I g n a c i o S a l a f r a n c a S n c h e z - N e y r a , N i k o l a o s S a l a v r a k o s , J a c e k S a r y u s z - W o l s k i , W e r n e r S c h u l z , M a r e k S i w i e c , C h a r l e s T a n n ock, Inese Vaidere, Geoffrey Van Orden, Kristian Vigenin, Graham Watson, Boris ZalaTil stede ved den endelige afstemning - stedfortrdereReinhard Btikofer, Tanja Fajon, Elisabeth Jeggle, Baroness Sarah Ludford, Norbert Neuser, Doris Pack, Vittorio Prodi, Dominique Vlasto, Luis Yez-Barnuevo GarcaTil stede ved den endelige afstemning - stedfortrdere, jf. art. 187, stk. 2Joachim Zeller
EUT C 104 af 30.4.2004, s.1075.
EUT C 157E af 6.7.2006, s. 473.
EUT C 287E af 24.11.2006, s. 336.
# $ % & 2 3 4 = I S T Z f n u v ! " + , 4 F O S Y Z a b f g ǻǯ h+* 0J aJ h+* aJ mH nH uh+* 0J aJ h+* aJ mHsH h+* CJ OJ QJ aJ h+* ^J aJ mHsH 1h+* 0J <B* CJ ^J aJ mHnH ph sHu h+* ^J aJ mH nH sHu
h+* aJ j h9y UaJ 1 $ w ' $If l" &