Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

 Indeks 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 28. januar 2004 - Bruxelles EUT-udgave

Indlæg om politisk vigtige sager
MPphoto
 
 

  Alavanos (GUE/NGL). - (EL) Jeg vil rejse et spørgsmål, der uheldigvis har været uafklaret siden august 2003. Fem EF-statsborgere, borgere i EU, holdes fængslet af de pakistanske myndigheder. Det græsk ejede skib Tasman Spirit sank i havnen i Karachi, og desværre bliver kokken og folk fra bjærgningsselskabet, som kom til stedet efter ulykken, stadig holdt tilbage. Grunden er, at havnemyndighederne i Karachi skal diskutere frem og tilbage med forsikringsselskabet om den erstatning, de skal have for de ødelæggelser, som faktisk fandt sted.

Jeg rejste spørgsmålet for Europa-Parlamentets formand før jul. Han viste interesse, men desværre er der ikke kommet nogen løsning på sagen. Det, jeg beder om, er, at Europa-Parlamentets formand tager affære igen enten med en henvendelse til den pakistanske ambassadør, eller måske ved at bede kommissær Patten fortælle os, hvilke skridt EU har taget. Det italienske formandskab og Kommissionen havde allerede taget affære, og vi bør ikke tillade, at man diskuterer en forsikringssum, mens EU-borgere holdes som gidsler.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik