Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 14. december 2005 - Strasbourg EUT-udgave

17. Spørgetid (spørgsmål til Rådet)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0343/2005).

Vi behandler en række spørgsmål til Rådet.

Spørgsmål nr. 2-8 bortfalder, da de handler om en problematik, som allerede stod på dagsordenen i eftermiddags.

Spørgsmål nr. 9 af Elizabeth Lynne (H-0985/05)

Om: Arbejdstidsdirektivet

Rådets formand sagde i sin tale til Europa-Parlamentet den 26. oktober som optakt til det næste uformelle møde i Det Europæiske Råd, at han håbede, at der kunne opnås enighed om arbejdstidsdirektivet under det britiske formandskab. Hvad har det britiske formandskab helt nøjagtigt gjort for at opfylde dette mål, og hvilke fremskridt er der gjort?

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Jeg kan forsikre medlemmet for, at vi bestræber os på at opnå en aftale om det ændrede forslag til direktiv om ændring af arbejdstidsdirektivet. Indgående drøftelser både bilateralt og i Rådets arbejdsgrupper har betydet, at der er gjort fremskridt på nogle vigtige områder. Drøftelserne i Rådet (arbejds- og socialministrene) i sidste uge var meget positive. Vi nåede langt med at indkredse mulige elementer til en aftale. Beklageligvis var det dog ikke muligt at nå til en samlet aftale på nuværende tidspunkt på grund af den forskelligartede arbejdsmarkedssituation i medlemsstaterne og de nye bestemmelsers meget komplekse karakter.

Det er naturligvis afgørende, at enhver løsning skaber den rette balance mellem målene om beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og beskyttelse og fremme af Europas konkurrenceevne i forbindelse med globaliseringen.

 
  
MPphoto
 
 

  Elizabeth Lynne (ALDE). - (EN) Hr. formand for Rådet, tak for svaret. Jeg forstår, som De sagde, at der ikke blev opnået nogen aftale. Det står efterhånden klart, at mange medlemsstater, der forsøger at afskaffe individuelle opt out-løsninger - som De, ligesom jeg, arbejder på at bibeholde - forsøger at komme uden om brugen af opt out enten ved at bruge selvstændige arbejdstagere som en måde at slippe udenom på eller ved at sørge for, at der er flere kontrakter, dvs. 2-3 kontrakter for hver arbejdstager, hvilket får hele idéen med arbejdstidsdirektivet til at virke latterlig.

Jeg ville være taknemmelig, hvis De kunne sige, hvorvidt Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet, herunder Labour-Partiets medlemmer af Europa-Parlamentet, nu vil støtte os i at bibeholde individuelle opt out-løsninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Jeg er sikker på, at medlemmer så erfarne som fru Lynne ved, at det ikke er min opgave ved denne lejlighed at svare på vegne af enkelte medlemmer af Europa-Parlamentet eller på vegne af en gruppe i Parlamentet. Det er min opgave at svare på vegne af formandskabet. Jeg kan imidlertid bekræfte, at hendes analyse er korrekt, for et af de vigtigste udestående spørgsmål drejer sig om, hvordan direktivet skal finde anvendelse: pr. kontrakt eller pr. arbejdstager.

Denne forvirring er opstået, fordi det, som hun nævnte, er blevet kendt, at nogle medlemsstater anvendte begrænsningerne i arbejdstidsdirektivet pr. kontrakt og dermed tillod, at arbejdstagere arbejdede meget mere end 48 timer om ugen ved at have mere end en kontrakt. Nu må vi overveje, hvordan vi kan løse dette problem, og vi må forsøge at bygge på de betydelige fremskridt, der blev gjort i løbet af vores formandskab, bl.a. i torsdags.

 
  
MPphoto
 
 

  Alejandro Cercas (PSE). - (ES) Hr. minister, jeg forstår ikke det britiske formandskabs bekymring for fænomenet med flere arbejdskontrakter. Det ville være forståeligt, hvis De var imod opt out, men med et direktiv med opt out, som det, De forsvarer, er det lige meget, om man ser på kontrakten eller arbejdstageren, for alle kan arbejde mere end 48 timer.

Efter min mening er det en taktisk manøvre, der har delt Rådet, som får det til at spilde tiden, og som ikke bringer os nærmere en endelig løsning.

De bør læse Parlamentets beslutningsforslag bedre. Parlamentet har nemlig fundet en vej til fleksibilitet og sikkerhed.

Lad være med at opfinde nye spørgsmål, og brug tiden på at løse de vigtige problemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Jeg vil med al respekt sige, at det ikke er det britiske formandskab, der har opfundet løsninger på arbejdstidsdirektivet. Jeg kan forsikre medlemmet for, at vi stadig er opsatte på at sikre en europæisk løsning, der respekterer nationale arbejdsmarkedspraksis og samtidig tilvejebringer passende beskyttelse af arbejdstagerne og fremmer den europæiske konkurrenceevne i overensstemmelse med Europas mål om vækst og beskæftigelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE). - (EN) Jeg vil lykønske formandskabet og ligeledes de øvrige lande i Rådet, som forstår betydningen af at bibeholde opt out-løsningen. Jeg ved, at dette er et vanskeligt problem, som vi alle sammen gerne så blev løst på en eller anden måde.

Selv om opt out-løsningens "dobbeltaftale" er under overvejelse og i betragtning af spørgsmålet om vagtperioder, eftersom det tydeligvis er umuligt at gennemføre dobbeltaftalen, er det i det mindste ikke stadig fornuftigt, at De og/eller det østrigske formandskab forsøger at afklare spørgsmålet om vagtperioder isoleret?

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Jeg er glad for, at medlemmet skyndte sig herhen for at stille spørgsmålet. Jeg kan forsikre ham for, at vi var meget tæt på at opnå en aftale, som sikrede de mål, jeg skitserede i sidste uge. Derfor er jeg forsigtigt optimistisk med hensyn til, at vi på et tidspunkt finder en løsning på det problem, han rejste.

De forslag, som vi stillede til drøftelsen i sidste uge, var et seriøst forsøg på at imødegå praktiske indvendinger imod opt out-løsningen, og de blev udarbejdet efter omfattende høring af medlemsstaterne. Der vil utvivlsomt blive flere lejligheder til drøftelser i Rådet for at finde ud af, om vi omsider kan nå til enighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 1 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0980/05)

Om: Støtte til jernbanetransport til de afsidesliggende områder i Den Europæiske Unions periferi

Hvilke foranstaltninger agter Rådet på baggrund af oliekrisen og de høje omkostninger forbundet med vejtransport at træffe på kort og lang sigt for at understøtte udviklingen af elektricitetsdrevet jernbanetransport, især i de afsidesliggende områder i EU's periferi?

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Jeg håber ikke, at jeg skuffer medlemmet, som nu er kommet ind i salen, med det svar, jeg kan give, for Rådet har ikke modtaget nogen forslag fra Kommissionen om dette emne og har derfor ikke drøftet det.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Fru formand, jeg vil gerne takke ministeren for hans svar, men vil dog spørge ham, om der i den fremtidige planlægning indgår sådanne foranstaltninger til udvikling, oprettelse af arbejdspladser eller mobilitet, som 2006 jo drejer sig om. Forberedelserne burde have været gjort i 2005.

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Jeg er bange for, at jeg bare må gentage, at Rådet ikke har modtaget nogen forslag fra Kommissionen om dette emne. Med al respekt foreslår jeg, at medlemmet, hvis hun mener, at dette er et anliggende, som hellere skulle behandles af formandskabet end af Kommissionen, tager spørgsmålet op med vores efterfølgere, det østrigske formandskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Da spørgeren ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 10.

Spørgsmål nr. 11 af Bernd Posselt (H-0991/05)

Om: EU og Makedonien

Hvordan bedømmer Rådet situationen i Makedonien, og hvad er de næste skridt i den proces, der skal føre dette land i retning af Den Europæiske Union?

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Den 9. november forelagde Kommissionen sin holdning om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og dens ansøgning om EU-medlemskab og anbefalede, at den blev indrømmet status som kandidatland.

I næste uge vil Det Europæiske Råd sandsynligvis vurdere holdningen med henblik på at fastsætte EU's holdning. I Kommissionens holdning noteres de betydelige fremskridt, som Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har gjort. For under fem år siden var Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens stabilitet truet af en intern konflikt. Heldigvis er landet i dag inde i en konstruktiv udvikling hen imod EU-medlemskab.

I Kommissionens holdning konstateres det, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien nu er et fungerende demokrati med stabile institutioner, som generelt garanterer retsstaten. Der er taget vigtige skridt hen imod etablering af en fungerende markedsøkonomi, og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien vil sandsynligvis kunne påtage sig de fleste af forpligtelserne ved medlemskab på mellemlang sigt, forudsat at der gøres en betydelig indsats for at tilpasse landets lovgivning til gældende fællesskabsret.

Selv om der er sket store fremskridt, står det klart, at der på mange områder nu skal ydes en større indsats: Den effektive gennemførelse af Ohrid-rammeaftalen skal fortsætte, den offentlige forvaltning og institutionerne skal styrkes, retsstaten skal forbedres, bl.a. i kraft af beslutsom bekæmpelse af kriminalitet og korruption, og økonomien skal udvikles.

Rådets anbefaling til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er på nuværende tidspunkt at vedblive med at fokusere på reformer og fuldt ud gennemføre alle de foranstaltninger, som er fastsat i den nye aftale om europæisk partnerskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. formand for Rådet, jeg vil gerne stille Dem et tillægsspørgsmål om, hvad EU gør konkret for at gøre noget ved især ungdomsarbejdsløsheden, ved de unges manglende fremtidsperspektiver i Makedonien, og om der konkret også vil være en mere massiv økonomisk støtte til landet. For tiltrædelsesperspektiver alene, som er er meget vage, vil ikke hjælpe landet. Hvordan ser det i øvrigt ud med de unges mobilitet, især hvad angår studiemuligheder og uddannelse i EU?

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Under vores formandskab har jeg selv haft lejlighed til at rejse til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og personligt møde landets vicestatsminister. Mødet gav os anledning til at drøfte hendes meget ambitiøse planer for fortsatte økonomiske reformer. Jeg mener, at den slags økonomiske reformer, som jeg talte om i mit indledende svar, er det sikreste udgangspunkt for at bekæmpe den form for ungdomsarbejdsløshed, som medlemmet nævner.

Hvad angår EU's specifikke finansielle bistand til landet i 2005, vil EU yde 34,5 millioner euro i støtte til landets reformdagsorden for europæisk integration og yderligere 2,8 millioner euro til grænseoverskridende arbejde. Mellem 1992 og 2004 androg EU's støtte til landet ca. 736 millioner euro.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Da spørgeren har trukket spørgsmål nr. 12 tilbage, vil det ikke blive behandlet.

Spørgsmål nr. 13 af Fiona Hall (H-0997/05)

Om: Energieffektivitet og Europa-Parlamentets hjemsted

Rådet har meddelt, at det gerne vil se den offentlige sektor vise et godt eksempel med hensyn til energieffektivitet i slutfasen. Er Rådet enig i, at Europa-Parlamentets månedlige rejse mellem Bruxelles og Strasbourg er et eksempel på den offentlige sektors energispild, og hvilke skridt foreslår Rådet til afhjælpning af denne situation, eftersom det udelukkende er op til Rådet at beslutte, hvor Europa-Parlamentets hjemsted skal være?

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Som medlemmet ved, fastsættes det i EF-traktatens artikel 289, at hjemstedet for Fællesskabets institutioner fastlægges ved overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer. I henhold til protokol nr. (8) knyttet som bilag til EF-traktaten står der ordret: "Europa-Parlamentet har hjemsted i Strasbourg og afholder dér de 12 månedlige plenarmøderækker, herunder også budgetmøderækken".

Rådet har ikke drøftet spørgsmålet om energieffektivitet og Europa-Parlamentets månedlige rejse mellem Bruxelles og Strasbourg.

 
  
MPphoto
 
 

  Fiona Hall (ALDE). - (EN) Er dette vigtige anliggende ikke en slags lakmusprøve for Unionens tilpasningsevne? Energibesparelse var ikke noget problem i Europa for 50 år siden, men det er det nu, og det er Rådet og Parlamentet enige om.

Offentligheden har ret til en integreret tankegang. De har ret i, at det er fastsat i traktaten, men det er op til medlemsstaternes regeringer at ændre det. Vil Rådet derfor forpligte sig til at inddrage drøftelsen af et enkelt hjemsted for Parlamentet i den kommende Plan D-debat efter forkastelsen af forfatningen?

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Jeg vil allerførst sige, at medlemmets spørgsmål lod formode, at en traktatændring kunne foretages let og hurtigt. Jeg må sige, at man må sætte spørgsmålstegn ved den påstand, når man - i denne tænkepause - tænker på, hvilken skæbne udkastet til forfatningstraktat led, da det blev sat til afstemning blandt de franske og nederlandske vælgere.

Jeg tager bestemt spørgsmålet om energieffektivitet alvorligt, og EU har - prisværdigt nok - taget flere skridt i den retning. Men hvis dette er et spørgsmål, som bekymrer medlemmet, vil jeg på grund af det meget omfattende program, som vi står over for i de kommende dage, hvad angår den fremtidige finansiering, foreslå hende at tage spørgsmålet op med vores efterfølgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Det er ikke bare et spørgsmål om energieffektivitet, men også om finansiel effektivitet. De 300 millioner euro om året, der bruges til, at Parlamentet kan holde plenarmøder her, andrager 2 milliarder euro i løbet af en budgetperiode. De nævnte, at det var nødvendigt at ratificere enhver ændring af dette system. Eftersom afgørelsen om egne indtægter sandsynligvis skal ratificeres på nationalt plan, ville det så ikke være muligt samtidig at tilføje nogle få ekstra bestemmelser, der ville spare de europæiske skatteydere for enorme udgifter?

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Det medlem, der rejste dette spørgsmål, er ikke den første kollega fra Labour-Partiet i Europa-Parlamentet, der har gjort det. Jeg har måske en større forståelse for dette anliggendes betydning for parlamentsmedlemmerne, efter at jeg tiltrådte som Europaminister i løbet af formandskabet og selv har set de udfordringer, som alle medlemmerne står over for, når de skal arrangere rejsen mellem Bruxelles og Strasbourg hver måned.

Jeg er imidlertid nødt til at sige, at i betragtning af Parlamentets synspunkter i formiddags om, hvor vigtigt og presserende det er at opnå en aftale om den fremtidige finansiering, er jeg ikke helt overbevist om, at det ville blive betragtet som det mest konstruktive bidrag, det britiske formandskab kunne yde for at opnå en aftale om den fremtidige finansiering, hvis det rejste dette spørgsmål over for vores kolleger fra Paris netop nu.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. formand for Rådet, kan De bekræfte, at Europa-Parlamentet ifølge traktaten kun har ét hjemsted? Det er nemlig forkert at påstå, at det har to hjemsteder. Dette ene hjemsted er Strasbourg. Vi kunne uden videre afskaffe miniplenarmøderne i Bruxelles og ville så spare enormt meget energi. For i disse øvrige uger kunne vi blive hjemme og klare det pågældende arbejde om fredagen her i Strasbourg.

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Jeg vil ikke blande mig i noget, der synes at være en interparlamentarisk debat om fordelene ved henholdsvis Bruxelles og Strasbourg. Jeg vil nøjes med om retsgrundlaget for Parlamentets organisering at sige, at jeg ikke har noget at tilføje til mit foregående svar.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 14 af Mary Lou McDonald (H-0999/05)

Om: Den europæiske samfundsmodel

Mener Rådet, at det forhold, at den britiske velfærdsstat er næsten 30% mindre omfattende (målt som procentdel af BNP) end henholdsvis den franske og den tyske model, kan forklare, hvorfor Det Forenede Kongerige har en dårligere placering på FN's indeks for menneskelig fattigdom (HPI) 2004 (der omfatter sundhed, uddannelse, levestandard og social udstødelse) end sine partnere på kontinentet, og hvorfor børnefattigdommen er 51% højere end i Tyskland og over dobbelt så høj som i Frankrig?

Mener det, at udviklingen af den europæiske samfundsmodel er bedst tjent med, at man anlægger den britiske strategi, hvor uligheden er steget siden Labour kom til magten i 1997, mens den er faldet i Frankrig, Tyskland og Italien?

Mener Rådet på baggrund af, at de nordiske lande, som har et højt socialt beskyttelsesniveau, også er bedre placeret på det globale indeks over konkurrenceevne (GCI), at Lissabon-strategien ville være bedre tjent med at lægge hovedvægten på social beskyttelse og social samhørighed?

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Rådet kan ikke kommentere medlemsstaternes placering på FN's indeks for menneskelig fattigdom 2004.

Rådets og Kommissionens fælles rapport om social sikring og social integration giver nyttige oplysninger om politikker til bekæmpelse af fattigdom i medlemsstaterne. Der findes ikke en fælles europæisk samfundsmodel. Selv om vi har et fælles og udpræget europæisk engagement i social retfærdighed og bestemt også i solidaritet, er der enorm forskel på de nationale løsningsmodeller for velfærd og sociale udfordringer i EU. Det er rimeligt, at de forskellige modeller afspejler de meget forskellige traditioner og praksis, der er i de enkelte medlemsstater.

I oktober blev stats- og regeringscheferne på Hampton Court enige om, at selv om funktionen af medlemsstaternes sociale systemer var op til de enkelte medlemsstater, behøvede Europa økonomiske reformer og social modernisering for at bevare sine værdier og imødegå de udfordringer og muligheder, som globaliseringen og de demografiske forandringer medfører. Denne aftale vil bygge på resultatet af den midtvejsevaluering af Lissabon-strategien, som Det Europæiske Råd aftalte i marts, og som har et nyt strategisk fokus på vækst og beskæftigelse. Det Europæiske Råd bekræftede specifikt på forårstopmødet, at styrkelse af den sociale samhørighed ville forblive et centralt mål for Unionen, og at modernisering af social beskyttelse og fremme af social integration var prioriterede områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL). - (EN) Jeg tager det for givet, at alle i EU, medlemsstaterne, alle de politiske grupperinger, i hvert fald på det retoriske plan er fælles om et engagement i social solidaritet, social retfærdighed og social samhørighed. Men jeg vil sige til Rådet, at meget af troværdigheden omkring den retorik især i løbet af dette formandskab er gået fløjten.

Jeg tror ikke, at medlemsstaternes borgere har tillid til, at vi er rede til at forpligte os finansielt til det, som vi forpligter os til med ord. Jeg vil bede Dem om at kommentere en række forhold: Hvad for det første angår budgettet og de finansielle overslag, er jeg sikker på, at De har en holdning til, hvordan dette skal finansieres, og for det andet vil jeg bede Dem om at kommentere foranstaltninger såsom tjenesteydelsesdirektivet ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Jeg skal forsøge at besvare i hvert fald første del af medlemmets spørgsmål.

Når hun for det første taler om solidaritet, opfatter jeg det som et begreb, der, ligesom social retfærdighed, ikke blot er af betydning for os inden for medlemsstaternes eller EU's grænser, men langt ud over EU's grænser. Derfor er jeg umådeligt stolt over, at vi i de seneste måneder har været vidne til, at de europæiske udviklingsministre har givet et tilsagn, som de europæiske finansministre senere har bekræftet, om faktisk at fordoble den europæiske udviklingsbistand til den tredje verden fra 40 til 80 milliarder amerikanske dollars. Jeg undskylder derfor ingenting og ændrer ikke på min opfattelse af, at hvert eneste medlem af Parlamentet burde være overordentligt stolt over dette tiltag i vores bestræbelser på at overholde vores forpligtelser over for verden fattigste mennesker.

Hvad angår medlemmets specifikke spørgsmål om tjenesteydelsesdirektivet, rettes der ofte den beskyldning mod det britiske formandskab, at Storbritanniens nationale tilgang til Unionen indeholder et element, som er fjendtligt over for EU's grundprincipper. Jeg går ind for fuldførelsen af det indre marked, og jeg mener, at tjenesteydelsesdirektivet på grundlag af Rom-traktatens oprindelige bestemmelser kan bidrage til at afslutte og fuldføre det indre marked. Vi må imidlertid erkende, at markedet skal være balanceret af den type social finansiering, som altid er blevet tilvejebragt i Unionen. Det er årsagen til, at jeg, hvad angår det andet spørgsmål om de nye finansielle overslag, ønsker, at den holdning, som det britiske formandskab har givet udtryk for i eftermiddag, den anden forhandlingsboks, bliver grundlaget for en aftale.

De pågældende beløb er store og vil være det grundlag, hvorpå ikke blot de nye tiltrædelseslande, men alle lande kan styrke deres økonomier og dermed deres evne til at sikre netop den solidaritet og sociale retfærdighed, der så ofte diskuteres her i Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL). - (SV) Hvilken samfundsmodel man vælger, påvirker i høj grad ligheden. De seneste undersøgelser, som jeg har set, viser, at samfundsmodellen med et generelt velfærdssystem, relativt høje skatter osv. er den model, som bedst fremmer ligheden. Mit spørgsmål er, om Rådet er enig i opfattelsen af denne models betydning for ligheden og koblingen med den generelt og offentligt finansierede velfærdsstat.

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Der er et vigtigt kønsperspektiv hen imod de politikker, som vi bør fremme i vores velfærdsstater, men det skal erkendes, at der, som jeg sagde i mine indledende bemærkninger til dette spørgsmål, er en række forskellige samfundsmodeller i Europa. Det bekymrer mig dybt, at 20 millioner europæiske medborgere er arbejdsløse. En opretholdelse af den europæiske samfundsmodel, som det ofte foreslås, er ikke til meget trøst for de 20 millioner borgere. Der skal tages de fornødne praktiske skridt til at sikre de økonomiske reformer, som vil skabe den velstand, der kan give de mennesker nye muligheder. Det er også vigtigt at erkende, at den sikreste måde at bekæmpe fattigdom på er at give folk et job. Dette er en af mine vigtigste politiske overbevisninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE). - (EN) Jeg vil gentage, at jeg glæder mig over Deres bemærkning om, at der ikke findes en fælles europæisk samfundsmodel. Det er efter min opfattelse fuldstændig rigtigt, men kunne De fortælle mig og mine kolleger, om De, når De fremsætter den bemærkning, kun taler på vegne af formandskabet, eller om De taler på vegne af Rådet som helhed?

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Min udtalelse afspejler både ånden i og resultatet af drøftelserne på Hampton Court, som jeg nævnte tidligere. Der var en klar anerkendelse af både de udfordringer, som Europa står over for som følge af globaliseringen, og af, at de enkelte medlemsstater har fastlagt forskellige strategier for at imødegå disse udfordringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 15 af Manuel Medina Ortega (H-1002/05)

Om: Særordning for regionerne i EU's yderste periferi

Påtænker Rådet i betragtning af den forsinkede ratificering af traktaten om en forfatning for Europa, hvor der i artikel 167 er skabt grundlag for at give regionerne i den yderste periferi en særlig status i forbindelse med statsstøtte, at vedtage overgangsforanstaltninger, som sikrer en sådan særbehandling på grund af den store afstand mellem disse regioner og det indre markeds geografiske centrum og andre ugunstige forhold, som gør sig gældende?

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) En ændring af de traktater, som Unionen hviler på, kan kun træde i kraft efter at den er blevet ratificeret af alle medlemsstater. Under den nuværende traktat kan Rådet allerede vedtage særlige foranstaltninger, der retter sig mod den yderste periferi. Det indbefatter fælles politikker. Retningslinjerne for statsstøtte til regionerne, som i øjeblikket er ved at blive revideret, indeholder allerede særlige bestemmelser for den yderste periferi.

 
  
MPphoto
 
 

  Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) Fru formand, jeg takker rådsformanden for hans bemærkning om de planlagte retningslinjer om statsstøtte til de afsidesliggende områder, men i henhold til folkeretten har undertegnede og ikke-ratificerede traktater visse juridiske konsekvenser. Nærmere bestemt blev den europæiske forfatning vedtaget med 90 % af stemmerne i min region, De Kanariske Øer.

På nuværende tidspunkt har over halvdelen af Europas befolkning vedtaget ratificeringen af forfatningstraktaten, og jeg synes ikke, at denne ratificering er irrelevant fra et europæisk retligt synspunkt.

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Jeg står ved det svar, jeg lige har givet, hvad angår den europæiske lovgivning. Men i relation til De Kanariske Øer i særdeleshed bør Parlamentet være opmærksom på, at regionen De Kanariske Øer, som er på NUTS niveau 2, vil få adgang til en yderligere ramme på 100 millioner euro over perioden 2007-2013 i henhold til de foreliggende forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Fru formand, mit spørgsmål til rådsformanden er følgende: Hvordan har man tænkt sig at overholde denne særordning for regionerne i den yderste periferi, som findes sydpå og nordpå, hvis vi ikke har nogen passende finansramme for alle disse foranstaltninger?

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Jeg håber, at vi kan sikre denne budgetramme. Det vigtigste første skridt er at sikre tilslutningen til det kommende finansielle overslag ved Det Europæiske Råds møde, og jeg kan forsikre det ærede medlem om, at vi vil gøre vores yderste i de kommende timer og dage.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 16 af Claude Moraes (H-1008/05)

Om: Integrations- og ligestillingsspørgsmål i EU

Rådet bedes fremlægge sin vurdering af de seneste uroligheder i Frankrig og oplyse, om der kan uddrages konklusioner vedrørende integrations- og ligestillingsspørgsmål generelt i EU?

Hvad er Rådets holdning til f.eks. udveksling af bedste praksis om integrationspolitik under anvendelse af bl.a. den åbne samordningsprocedure, eller mener det, at der er behov for yderligere EU-forslag?

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Det vil ikke være passende for Rådet at kommentere de begivenheder, der for nylig har fundet sted i Frankrig, men selv om medlemsstaterne er og forbliver de hovedansvarlige for vedtagelse og gennemførelse af deres nationale integrationspolitik, søger Rådet at yde dem støtte, i særdeleshed ved at fremme udveksling af erfaringer og bedste praksis.

Haag-programmet for styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i november 2004, har indbudt medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at fremme strukturel udveksling af erfaringer og oplysninger om integration, støttet af udviklingen af en let tilgængelig hjemmeside på internettet.

I december enedes ministrene om nødvendigheden af at styrke samarbejdet om integration, i særdeleshed via netværket af nationale kontaktpunkter om integration. Denne forpligtelse byggede på Kommissionens meddelelse: En fælles dagsorden for integration - En ramme for integration af tredjelandsstatsborgere i EU.

Integrationsnetværket, der blev etableret i 2003, og som støttes af Kommissionen, har spillet en vigtig rolle inden for rammerne af udvekslingen af oplysninger om bedste praksis, og har ydet et værdifuldt bidrag til udarbejdelse af "Håndbogen om integration for politiske beslutningstagere og praktikere", som blev offentliggjort af Kommissionen i 2004. En udvidet håndbog skal offentliggøres næste år.

 
  
MPphoto
 
 

  Claude Moraes (PSE). - (EN) Jeg vil gerne bede rådsformanden om at fortsætte med det gode arbejde, der er gjort under Det Forenede Kongeriges formandskab med at se på de bedst mulige modeller for diversitet og bedste praksis og integration. Det er værdifuldt arbejde, som vi må fortsætte med i de kommende måneder. Det er et meget alvorligt problem for EU's medlemsstater og i særdeleshed EU's byer.

Da dette er Deres sidste spørgetid for Rådet, vil jeg gerne benytte denne lejlighed til at sige, hvad mange medlemmer fra hele Parlamentet har sagt til mig, at De har svaret elskværdigt på kritik, og at De og de embedsmænd, der sidder bag Dem, vil forlade dette formandskab med et ry for at lytte til medlemmerne og gøre alt, hvad De kan, for at svare på deres spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) I betragtning af, hvor meget kritik der normalt bliver rettet imod mig, er jeg nærmest målløs over at have fået en så generøs kompliment, selv om det er i de sidste timer, hvor jeg er til stede i Parlamentet.

Lad mig gengælde komplimenten ved at sige, at det ærede medlem i Det Forenede Kongerige har et betydeligt ry for sit engagerede arbejde med diversitet igennem mange år. Det var derfor ingen overraskelse for mig at se, at han havde stillet et sådant spørgsmål her i salen i dag. Jeg kan bestemt give ham den forsikring, han ønsker. Vi vil fortsat arbejde hårdt for at dele bedste praksis, som jeg beskrev det, for at sikre, at der er effektivt samarbejde vedrørende spørgsmålet om diversitet, både i den periode, der er tilbage af det britiske formandskab, og langt ud over den i de kommende år.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 17 af Mairead McGuinness (H-1013/05)

Om: Afslutning af WTO-forhandlingerne

Der har været en omfattende debat om Daho-runden af WTO-forhandlingerne, som hovedsageligt har fokuseret på de indrømmelser, som det vil være nødvendigt for alle parter at gøre, navnlig på langbrudsområdet, for at nå frem til en vellykket afslutning på forhandlingerne. Efter min opfattelse er der ikke kommet tilstrækkelige oplysninger frem om, hvilke fordele en sådan aftale vil få for medlemsstaterne og borgerne.

Rådet bedes forelægge en begrundet vurdering af de konkrete fordele, som en aftale efter Daho-forhandlingsrunden vil få for EU's økonomi og for borgerne, og af konsekvenserne af, at der ikke bliver indgået en aftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Rådet har ved adskillige lejligheder noteret sig de mulige fordele ved en aftale om yderligere ændringer af WTO's resultater under forhandlingerne inden for rammerne af Doha-udviklingsdagsordenen i WTO.

Rådet har givet udtryk for støtte til omfattende fremtidige multilaterale forhandlinger, hvilket afspejler dets ønske om betydelige fremskridt hen imod en liberalisering af verdenshandelen, hvorved man vil sikre fortsat global økonomisk vækst, forøget jobskabelse, velstand og bæredygtig udvikling, og tage fat på det, der bekymrer det civile samfund. Rådet har noteret sig, at en yderligere multilateral samhandel vil være den bedste måde, hvorpå man kan møde de udfordringer, som stilles af de økonomiske og teknologiske forandringer og den øgede globalisering. Rådet ser denne multilaterale forandring som den bedste vej til at få væsentlige og afbalancerede resultater til gavn for alle medlemmer af WTO.

Et antal undersøgelser har forsøgt at vurdere omfanget af de fordele, EU vil få. F.eks. fremgår det af en meget citeret undersøgelse fra Verdensbanken fra 2005, at den mulige gevinst ved fuld liberalisering af global vareudveksling vil andrage ca. 65 miliarder amerikanske dollars for EFTA-landene og de 25 i EU indtil 2015.

Rådet har ikke eksplicit kommenteret følgerne af, at der ikke sker noget. Implikationerne af en runde, der slår fejl, strækker sig langt videre end til handelen. Det ville sende et negativt budskab om det multilaterale samarbejde. I modsætning hertil er en god handelsaftale en vigtig del af vores bestræbelser på at håndtere fattigdommen og fremme global sikkerhed på lang sigt, som i så høj grad har været i fokus ved vores arbejde under vores formandskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Da det er jul, vil jeg gerne takke rådsformanden for hans håndtering af spørgetiden og hans vid. Ofte er det ingen skade til at le her i salen, og det har De givet os anledning til et par gange her til aften. Det var godt! Hvis vi kunne få Deres friske stemme i lufthavnen, når de kalder de sidste passagerer ud, ville jeg være taknemmelig!

Hvad angår WTO, kunne De så kommentere forskellen mellem frihandel og retfærdig handel? Der er en verden til forskel. Vi må være ærlige med hensyn til, hvad vi søger. Når De taler om fordelene, må vi have at vide, hvordan de er fordelt. Hvem vinder? For det er ikke alle, der vinder lige meget.

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Jeg bliver mere og mere ydmyg over alle de komplimenter, jeg får. Jeg ser nu en hel ny beskæftigelsesmulighed åbne sig for mig. Hvis vi ikke kommer til enighed ved Det Europæiske Råd i denne weekend, vil De kunne nyde min blide røst i lufthavnen i Bruxelles i fremtiden, når jeg giver meddelelse om de fly, der skal af sted til Dublin eller Edinburgh. Jeg håber virkelig, at det ikke bliver resultatet af Det Europæiske Råd i denne weekend. Jeg er ikke sikker på, om mine bemærkninger altid har været tilsigtet morsomme, men jeg vil tage komplimenten i den ånd, hvori den var ment her i julestemningen.

Med hensyn til det alvorlige og substantielle punkt, som det ærede medlem har spurgt mig om, kan jeg forsikre Dem om, at det er en sag, vi har tænkt meget over i løbet af vores formandskab, både som resultat af det ekstraordinære møde i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), der fandt sted for at drøfte detaljerne i det mandat, som kommissæren for handel, Peter Mandelson, skulle have i lyset af, at ikke bare Margaret Beckett, men også Hilary Benn og Alan Johnson fra den regering, der i øjeblikket har formandskabet, for tiden er i Hongkong, hvor de gør, hvad de kan for at fastholde vores synspunkt, at det bedste resultat i Hongkong ville være et afbalanceret og ambitiøst resultat, der ville tillade en succesrig afslutning på runden.

Men det rejser netop det problem, som det ærede medlem tog fat på. Hvad er et afbalanceret og ambitiøst resultat for Hongkong-forhandlingerne og for hele Doha-runden om udvikling i almindelighed?

Jeg har altid været klar over, at der ikke er og ikke bør være nogen modsætning mellem en dagsorden, der fremmer job i EU, og en, der støtter de fattige i hele verden. Man behøver kun at overveje de mulige gevinster for udviklingslandene ved et succesrigt resultat af Hongkong-mødet og i særdeleshed af Doha-runden for at blive tilskyndet til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre disse fremskridt, som ikke bare vil være i EU's interesse, men til gavn for den mere vidtrækkende dagsorden, der går ud på at bevise, at globaliseringen kan virke, ikke blot for et mindretal af verdens borgere, men hvis de rigtige politiske valg bliver truffet, til gavn for de fattigste såvel som de rigeste mennesker i verden i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 18 af Gay Mitchell (H-1015/05)

Om: Omsorgssituationen i Rumænien

Situationen med hensyn til omsorg for børn og handicappede i Rumænien er helt klart et spørgsmål om menneskerettigheder, og Unionen har principielt pligt til at sikre disse fremtidige EU-borgeres velfærd. Der er sket fremskridt på området, hvilket glæder mig, men der er stadig behov for en yderligere indsats. I den omfattende evalueringsberetning om Rumænien glæder man sig over de nye love om børns rettigheder og adoption, som trådte i kraft i januar 2005. Beretningen påpeger imidlertid derefter, at sindslidende i Rumænien tre år efter vedtagelsen af loven om mentalhygiejne og beskyttelse af mennesker med psykologiske forstyrrelser stadig lider under overbelægning, mishandling og vold.

Hvordan vurderer Rådet denne situation, navnlig i betragtning af at loven om sindslidende faktisk blev vedtaget før den seneste lov om beskyttelse af børn?

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Rådet er opmærksom på den interesse, Parlamentet længe har næret for denne sag, og har allerede haft mulighed for at besvare adskillige spørgsmål fra Parlamentet om dette. Det var et emne, der spillede en fremtrædende rolle i den debat, vi lige har afsluttet om Bulgariens og Rumæniens mulige tiltrædelse.

Parlamentet har konsekvent understreget den store betydning, det tillægger spørgsmålet om omsorg for børn, handicappede og sindslidende i Rumænien. Unionens klare holdning, at Rumænien som et fremtidigt medlem af EU må overholde de høje standarder på disse områder, er kommet til udtryk gennem hele Rumæniens tiltrædelsesproces. Unionens synspunkter blev gentaget på det sidste møde i Associeringsrådet mellem EU og Rumænien den 14. juni 2005.

Kommissionens omfattende overvågningsrapport om Rumænien fra 2005, som det ærede medlem henviser til, er stadig ved at blive studeret af Rådet. Men Rådets almindelige holdning til disse spørgsmål er fortsat klar. Det er et højt prioriteret område, hvor de mangler, der er tilbage, må afhjælpes så hurtigt som muligt. De fremskridt, der allerede er sket, må følges af yderligere gennemførelsesforanstaltninger, yderligere forbedringer og bevilling både af tilstrækkelige midler og personaleniveauer. Dette gælder alle omsorgsområder, men er særlig vigtigt med hensyn til situationen for de handicappede og de sindslidende.

Rådet vil nøje følge og evaluere den fremtidige udvikling og fortsat give udtryk for sin bekymring direkte over for Rumænien.

 
  
MPphoto
 
 

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Jeg takker rådsformanden for hans svar. Af EU's program til overvågning af og støtte for Open Society Institute fremgår det, at der er total mangel på pålidelige og omfattende data om sindslidende i Rumænien, hvilket har bidraget til en generel mangel på offentlig opmærksomhed på folk med mentale handicap. Af ministerens svar forstår jeg, at hjælp på dette område vil blive prioriteret ganske omgående som en del af EU's overvågning af problemer vedrørende personer med mentale handicap i Rumænien.

Jeg vil gerne i julens ånd spørge ministeren, samtidig med at jeg ønsker ham alt godt, om han ikke, hvis han får det job i lufthavnen, kan gøre noget for direkte fly til Strasbourg?

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) For det første, med hensyn til den sidste bemærkning, har jeg endnu mere sympati for dette end ved begyndelsen af Det Forenede Kongeriges formandskab. Hvis jeg ikke får et job i lufthavnen i Bruxelles kan jeg måske få et i Frankfurt, hvor jeg ofte må rejse hen på grund af længden af de spørgsmål, jeg bliver stillet over for her i Parlamentet.

Med hensyn til det væsentlige punkt, som det ærede medlem rejser, blev der imidlertid taget direkte fat på dette i Kommissionens overvågningsrapport, som jeg refererede til. Rumænien er begyndt at udvikle en strategi for at lukke store institutioner for handicappede og erstatte dem med alternativer i form af mindre opholdsenheder i lokalsamfundene. Der er også en offentlig kampagne på vej for at øge opmærksomheden omkring de handicappedes rettigheder, hvilket jeg håber vil gøre noget for nogle af de punkter, det ærede medlem har rejst. Men som han antyder, er der klart behov for mere arbejde. Men de nye politikker er dog efter min mening opmuntrende.

Psykiatrisk pleje kræver mere opmærksomhed med det samme. Forholdene for patienterne er dårlige, og som det blev antydet, er de budgetmæssige ressourcer begrænsede. Loven af 2002 om mental sundhed og beskyttelse af mennesker med psykologiske forstyrrelser bliver stadig ikke gennemført. Regeringen er begyndt at se på dette spørgsmål, og vi ønsker dette arbejde fremskyndet.

 
  
MPphoto
 
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Dette er et meget alvorligt problem. Jeg har for nylig været i Rumænien og besøgt nogle af de institutioner, vi har drøftet. Forholdene er elendige fra et sundheds- og sikkerhedsmæssigt synspunkt, om ikke andet. Jeg anmoder Dem om at gøre, hvad De kan i de sidste dage af Deres embedsperiode for at sikre, at dette spørgsmål får højere prioritet under udviklingen hen imod tiltrædelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) De kommentarer, som jeg har fået forelagt i dag, bliver viderekommunikeret til Kommissionen i betragtning af dens fortsatte rolle med overvågning af tiltrædelsesprocessen og i betragtning af, hvor stærke følelser, der er kommet til udtryk i Parlamentet her til aften.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 19 af Zdzislaw Kazimierz Chmielewski (H-1019/05)

Om: Fiskekvoter

Rådets forordning (EF) nr. 27/2005 af 22. december 2004(1) om fiskekvoternes størrelse i Østersøen og andre steder omfatter bestemmelser om deling af kvoter og fredningstider. Disse kvoter gælder for de enkelte kalenderår og forhandles derfor på årsbasis.

Vil Rådet i betragtning af manglen på specifikke oplysninger om forhandlinger i Rådet om disse forhold og i betragtning af den tilstundende frist for de endelige afgørelser oplyse, hvilke fremskridt der er blevet gjort på dette område, navnlig med hensyn til ændringer i fiskekvoterne for 2006 i forhold til indeværende år?

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Fiskekvoterne for Østersøen for 2006 blev vedtaget i fællesskab af EU og Rusland i september på baggrund af videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd i maj.

De relevante detaljer er formuleret i Kommissionens forslag om at fastsætte sådanne kvoter i Fællesskabets lovgivning. Det forventes vedtaget ved mødet i Rådet (landbrug og fiskeri) den 20. og 21. december 2005.

 
  
MPphoto
 
 

  Zdzisław Kazimierz Chmielewski (PPE-DE).  - (PL) Fru formand, jeg vil takke hr. Alexander for hans svar. Jeg ville nu have foretrukket et klarere svar på kernen i mit spørgsmål, som vedrørte bestemmelserne om deling af kvoter og fredningstider. Det er på høje tid, at de årlige forhandlinger på dette område bliver baseret på objektive og overbevisende resultater. Jeg mener ikke, at den rådgivning, som hr. Alexander nævnte, lever op til disse kriterier. Som alle ved, har forskningen i fiskebestande i Østersøen hidtil været begrænset af et utilstrækkeligt antal fiskeriundersøgelser og af noget, der kan betegnes som manglende enighed om det metodologiske grundlag for biomassevurderinger. Når hr. Alexander bliver træt af lufthavne, vil jeg gerne invitere ham til Østersøen. Det vil glæde os at se ham der.

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Rådet vil mødes den 20. og 21. december for at aftale næste års fiskeriaftale for EU's farvande. Jeg har henvist det ærede medlem til de relevante detaljer, der er formuleret i Kommissionens forslag, og som hjælp for ham vil jeg anbefale dokument KOM(2005)0598, der specificerer de relevante detaljer for Kommissionens forslag om at medtage sådanne kvoter i Fællesskabets lovgivning.

Det kan også være nyttigt for det ærede medlem at være opmærksom på, at der vil komme to særskilte forordninger, en for det nordøstlige Atlanterhav, men også en, som jeg tror især vil interessere ham, for Østersøen i særdeleshed.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 20 af Ewa Hedkvist Petersen (H-1021/05)

Om: Revselse af børn

Børn er europæiske borgere og har samme ret som voksne til at undgå at blive udsat for vold. Sker dette alligevel, bør der være lovgivning til beskyttelse af børn. Det går dog i EU-landene temmelig langsomt med at lovgive om et forbud mod revselse af børn. I sytten af EU's medlemsstater findes der ikke nogen lovgivning, som beskytter børn mod fysisk revselse.

Hvilke foranstaltninger træffes der i EU for at sikre, at børn i alle EU-landene skal kunne nyde samme rettigheder?

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Der er i øjeblikket ikke noget forslag forelagt for Rådet til fastlæggelse af et EU-forbud om revselse af børn i medlemsstaterne. Rådet har ingen oplysninger om, hvordan medlemsstaternes lovgivning er indrettet på dette punkt og finder det heller ikke passende at kommentere dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Ewa Hedkvist Petersen (PSE). - (SV) Tak for det meget kortfattede svar. Vi har jo et værdifællesskab i EU. Jeg spekulerer på, om det er muligt, at EU-landene, præcis som man har håndteret den sociale situation i Frankrig, med Rådet i spidsen kan ændre praksis, for at børn ikke skal udsættes for vold i hjemmet og i skolen i vores europæiske demokratiske lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Jeg vil gerne gentage, at Rådet ikke finder det passende at kommentere forhold vedrørende den interne lovgivning i enkelte medlemsstater, men jeg erkender, at brugen af revselse i individuelle medlemsstater og børns rettigheder ikke falder inden for EU's kompetence, hvilket forklarer, at mit svar var så kortfattet.

 
  
MPphoto
 
 

  Barbara Kudrycka (PPE-DE). - (PL) Fru formand, jeg må desværre sige, at jeg ikke fandt hr. Alexanders svar særlig overbevisende. Rådet har gjort meget lidt for at tilskynde EU's medlemsstater til at ratificere Haagerkonventionen om forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige, som regulerer disse spørgsmål. Vi ved alle sammen, at kun seks medlemsstater har ratificeret denne konvention. De øvrige medlemsstater har endnu ikke gjort det, hvilket betyder, at disse former for afstraffelse stadig kan anvendes. Jeg vil gerne vide, hvilke tiltag Rådet har gjort på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Med hensyn til dette spørgsmål vil jeg mene, at det ikke er noget, der henhører under formandskabet. Medlemsstater underskriver konventioner individuelt, ikke kollektivt.

Men jeg vil gerne gendrive den påstand, at der ikke bliver gjort noget for børnevelfærd i almindelighed. I de sidste fem år har EU's institutioner i samarbejde med medlemsstaterne gjort væsentlige fremskridt med hensyn til børns rettigheder. EU's charter om grundlæggende rettigheder (2000) anerkender eksplicit børns rettigheder som fundamentale for de europæiske værdier. Artikel 24 i chartret er baseret på FN's konvention om børns rettigheder (1989), som er ratificeret af alle EU's medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Fru formand, jeg er heller ikke indforstået med rådsformandens svar. For selv om rådsformandskabet ikke har betragtet dette emne som en prioritet for dette formandskab, mener jeg dog - hvilket sandsynligvis alle her i Parlamentet gør - at vi i EU lever i et værdifællesskab, og at vold netop mod børn, som også omfatter fysisk revselse, virkelig er en forbrydelse mod børnene. Jeg anmoder derfor indtrængende om, at der handles tilsvarende i fremtiden med støtte fra alle medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Ingen nægter, at der kan være fælles værdier. Hvad jeg fornemmer, der er uenighed mellem mig og det ærede medlem om, er, om der er juridisk grundlag for, at Rådet kan gøre noget. Her vil jeg simpelthen gentage, hvad jeg allerede har sagt, at jeg ikke anser dette for at være en sag for formandskabet. Medlemsstaterne underskriver konventionerne individuelt, ikke kollektivt.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Da spørgeren ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 21.

Spørgsmål nr. 22 af Chris Davies (H-1026/05)

Om: Tænkepause vedrørende EU's forfatningstraktat

Hvornår slutter tænkepausen efter resultaterne af folkeafstemningerne i Holland og Frankrig?

Er Rådet nu parat til at overveje forslag til reformer, som tilfældigvis indgår i EU's forfatningstraktat?

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) I betragtning af at tænkepausen vil udstrække sig hinsides det britiske formandskab, forekommer det på en eller anden måde passende, at det sidste spørgsmål, jeg besvarer her i Parlamentet som repræsentant for det britiske formandskab, foregriber, hvad der bliver et vigtigt spørgsmål i de kommende måneder.

Hvis De vil bære over med mig, fru formand, vil jeg også benytte denne lejlighed - da De har antydet, at dette er det sidste spørgsmål, der skal besvares - til at takke alle medlemmer af Rådets sekretariat for det meget betydelige og hårde arbejde, de under vores formandskab har gjort med at udarbejde udkastene til svar på de spørgsmål, som parlamentsmedlemmer har rejst. Omtrent som en forfatter i forordet til en bog vil jeg på dette punkt med al respekt sige, at alle fejlene er helt mine egne, og jeg er sikker på, at den faktuelle nøjagtighed afspejler den betydelige ekspertise, der findes i Rådets sekretariat.

For at gå direkte ind på det ærede medlems spørgsmål, enedes stats- og regeringscheferne, som han ved, den 17. juni om, at der var behov for en tænkepause for at muliggøre en bred debat i de enkelte medlemsstater. Initiativer til reform af forfatningstraktaten - og det har jeg bestemt oplevet i løbet af vores formandskab - kan være fornuftige for én medlemsstat, men kontroversielle for en anden. Derfor har fokus for Det Forenede Kongeriges formandskab været at engagere sig bevidst i en bredere debat om Europas fremtid. Det blev aftalt, at man skulle vende tilbage til sagen i første halvdel af 2006 ved forårsmødet i Rådet under det østrigske formandskab for at foretage en samlet vurdering af de nationale debatter og enes om, hvordan man skal komme videre.

 
  
MPphoto
 
 

  Chris Davies (ALDE). - (EN) Hvis De vil bære over med mig, vil jeg gerne benytte denne lejlighed til at takke repræsentanterne for formandskabet for al den hjælp og bistand, de har givet mine kolleger i de seneste måneder.

Må jeg i særdeleshed takke rådsformanden. Jeg har nydt disse meningsudvekslinger i de seneste uger meget, selv om det sommetider kan se ud, som om de finder sted i et temmelig tomt offentligt bibliotek.

Jeg glæder mig over denne lejlighed til at vende tilbage til et ofte gentaget emne. Hvert regeringsoverhoved har offentligt støttet det princip, at Rådet skulle mødes offentligt, når det drøfter lovgivningsinitiativer. Hvis de smukke ord og gode hensigter fra rådsformanden kunne give solide resultater, ville Rådet have sikret, at ændringer i dets forretningsorden nu var på vej til at blive virkeliggjort. I stedet har vi fået en antydning af, at Rådet vil overveje disse foranstaltninger under kommende formandskaber og se på, hvordan man yderligere kan forøge åbenhed og gennemskuelighed, herunder mulighed for at ændre forretningsordenen.

Vil rådsformanden sige, hvor substansen i dette forslag ligger?

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Lad mig søge at besvare det ærede medlems spørgsmål direkte. For det første husker vi begge, hvad vores premierminister sagde her i Parlamentet ved begyndelsen af det britiske formandskab, og det har gennemsyret den holdning, jeg også har indtaget til spørgsmålet om gennemskuelighed i Rådet. Det forklarer det grundlag, hvorpå jeg først søgte enighed med kollegerne i Det Forenede Kongeriges regering, og den proces, som vi på basis heraf gik videre med over for andre lande i løbet af vores formandskab.

Formandskabet har fremlagt et options paper om forbedring af gennemskuelighed i Rådet i november 2005. Disse forslag er blevet drøftet af Antici-gruppen og af både Coreper I og II, og vi søger nu at blive enige om Rådets konklusioner den 20. december. Det ærede medlem må vente lidt længere, før jeg håber, at vi kan sikre den form for enighed, som vil give ham den tilfredshed, han søger her i eftermiddag.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Med hensyn til den bredere pakke, der indeholder forfatningstraktaten som helhed, er rådsformanden så enig i, at Det Europæiske Råd havde ret i lyset af, at et flertal af medlemsstaterne faktisk har ratificeret denne forfatningstraktat? Det var rigtigt ikke at erklære teksten for død, men at iværksætte en tænkepause - en periode, som har drejet sig langt mere om konteksten end om teksten. Er han enig i, at vi med tiden, når vi befinder os inden for en ny kontekst, bliver nødt til at vende tilbage til spørgsmålet om teksten og hvad vi kan gøre ved den, om ikke i 2006 så i 2007?

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Jeg er både enig i og sympatiserer med det, det ærede medlem har sagt. Den britiske regering argumenterede selv, før den overtog formandskabet for EU, for nødvendigheden af en tænkepause. Vi følte ikke, det var passende for nogen enkelt regering at fremsætte en entydig erklæring vedrørende status af udkastet til forfatningstraktat, i betragtning af at forfatningstraktaten tilhørte alle medlemmerne af EU.

Det er rigtigt at erkende, at der selv før de afgørende afstemninger i Frankrig og Nederlandene i tilfældet Spanien havde været en afstemning, som var faldet ud til fordel for udkastet til forfatningstraktat, og en hel række andre lande havde på deres side ratificeret udkastet til forfatningstraktat i deres parlamenter. Det er derfor, jeg holder fast ved den holdning, som først kom til udtryk umiddelbart før det britiske formandskab. Under vores formandskab har vi fastholdt denne holdning.

I løbet af sit formandskab har vores premierminister givet klart udtryk for sin personlige bedømmelse, at han mener, det er nødvendigt at få mere hold på politikken før vi vender tilbage til spørgsmålet om institutionerne. Men under dette formandskab har vi også gjort det klart, at vi betragter det som nødvendigt at få de praktiske fornuftige reformer, der vil tillade en Union på 25 at virke mere effektivt end på basis af de nuværende traktatforhold.

 
  
MPphoto
 
 

  Den Dover (PPE-DE). - (EN) Hvis jeg må tilslutte mig andre kolleger fra Det Forenede Kongerige og takke Dem for deres bestræbelser i det sidste halve år, vil jeg i forbindelse med forfatningen også sige, at vi var meget glade for, at der var to nejstemmer i Holland og Frankrig, og vi vil ikke - hvad De nok ikke vil forvente - kræve en afstemning i Det Forenede Kongerige, hvis man i fremtiden foreslår, at nogen del af forfatningen skal fremmes.

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Jeg er meget opmærksom på mit ansvar, ikke mindst i mit afsluttende svar, for at forsøge at svare på formandskabets vegne og ikke simpelthen give mig hen i, hvad der kunne være en fascinerende debat med politiske modstandere hjemmefra om deres nuværende holdning, ikke blot med hensyn til hvor de placerer sig her i salen, men også hvor de placerer sig, når det gælder spørgsmålet om udkastet til forfatningstraktat.

Den udtalelse, jeg lige har hørt, strider klart mod i det mindste nogle af de påstande, der er kommet fra andre konservative kolleger med hensyn til nogle af de praktiske og fornuftige ændringer, som jeg lige har talt om. Men jeg har en klar følelse af, at der står langt større ting på spil for det moderne Konservative Parti i dets forhold til Europa end selv i det svar, vi lige har hørt.

 
  
MPphoto
 
 

  Gary Titley (PSE). - (EN) Jeg vil gerne vide, om ministeren kunne tænke sig at kommentere muligheden for, at britiske parlamentsmedlemmer kunne sidde på samme bænk som fru Mussolini.

 
  
MPphoto
 
 

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Hvis jeg lige må få ordet på falderebet før afslutningen, så lad mig simpelthen sige følgende: Kenneth Clarke er en seriøs skikkelse i Det Forenede Kongerige, en skikkelse, der er velkendt her i Parlamentet. Han har beskrevet det moderne Konservative Parti under dets nye leder som et, der står over for et forslag - og jeg citerer direkte - som er "hul i hovedet" i sin ekstremisme. Han har sagt, at det moderne Konservative Parti er mere ekstremt end Det Konservative Parti under William Hague eller for dens sags skyld under Iain Duncan Smith.

Det er op til de ærede medlemmer på de konservative bænke her i salen at afgøre, om de vil marginalisere sig yderligere, ikke bare i Det Forenede Kongerige, men også i EU.

Jeg har allerede talt varmt i dag om det arbejde, en af de britiske konservative her i Parlamentet har udført, idet han i sin rolle som ordfører for tiltrædelsen af de mulige kandidatlande har påtaget sig vigtigt arbejde på Parlamentets vegne. Marginaliseringen af det, der engang var et stort politisk parti, sådan som dets nye leder nu ser på det, vil ikke bare gøre Det Konservative Parti mindre, men også skade Storbritanniens nationale interesser. Men i sidste instans er det ikke den eneste fejlbedømmelse, de vil foretage. Jeg frygter, at det bliver den første af mange fra den nye konservative leder.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål 23 bortfalder, da det handler om en problematik, som vi behandlede i eftermiddags.

Da den tid, der er afsat til spørgetiden, er udløbet, vil spørgsmål nr. 24-54 blive besvaret skriftligt (ikke-behandlede spørgsmål: se bilag "Spørgetiden").

Tillad mig afslutningsvis at komme med en personlig bemærkning. Hr. minister, De har erfaret i dag, at der ikke kun er kritik her i huset, men også ros for Deres arbejde. Jeg ønsker Dem held og lykke med Deres virke, god ferie og siger tak for samarbejdet.

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 20.10 og gentoptaget kl. 21.00)

 
  
  

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

 
  

(1) EUT L 12, 14.1.2005, s. 1

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik