Indstilling ved andenbehandling (A6-0007/2006)

  Christine De Veyrac (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Betænkningen om et EF-flyveledercertifikat, som vi skal til at stemme om, har stor betydning for etableringen af det fælles europæiske luftrum.

Den europæiske harmonisering af nationale certifikater gør det reelt muligt for flyvelederne at arbejde i hele det område, som hører ind under det fælles luftrum. Certifikatet betyder desuden forbedringer med hensyn til sikkerhed i forbindelse med styring af trafikken og sikrer en harmonisering af uddannelsen af kommende flyvelederne på et højt fagligt niveau.

I betænkningen foreslås en godkendelse af Rådets fælles beslutning, hvor den aftale, der blev indgået mellem Europa-Parlamentet og Rådet for nogle måneder siden, gentages. Med kompromiset, som vi fandt frem til sammen med Rådet, tages der på en gang holdning til de berettigede bekymringer om skærpelse af sikkerheden og kravet om fri bevægelighed for flyvelederne.

På et tidspunkt, hvor EU ofte misforstås af borgerne, er det vigtigt, at vi støtter projekter som dette med henblik på at give borgerne fornyet tillid til opbygningen af Europa.

Jeg vil slutte med at takke Kommissionens tjenestegrene for deres samarbejde.

  Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. - (FR) En gang er ingen gang, men vi har dog gentagne gange kunnet glæde os over denne tekst. Indførelsen af et enhedscertifikat for flyveledere er et stort bidrag til målet om sikkerhed, som alle håber for dette område, hvor vi desværre har set alt for mange eksempler på flykatastrofer. I den forbindelse glæder det mig også, at et supplerende system med sorte lister over flyselskaber, der betragtes som farlige, er blevet etableret og skal gælde for alle EU-landene.

Jeg mener desuden, at det skal bemærkes, at EU går i den rigtige retning, når det drejer sig om harmonisering af uddannelse og faglige kompetencer hos flyvelederne. Vi er ikke vidne til en udligning med laveste fællesnævner, tværtimod. Hvad angår adgangsbetingelserne til uddannelsen, de krævede kvalifikationer og indholdet af grunduddannelsen er der især planlagt et relativt højt niveau for sociale, tekniske, sproglige og faglige normer.

Det er også meget vigtigt, da flyvelederne desværre alt for ofte skal klare ekstreme og farlige situationer som flykapring eller krisesituationer i luften. Lad os derfor beskytte dette fag, for passagerernes sikkerhed inden for en hel sektor er afhængig af det.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder direktivforslaget, som har til formål at øge sikkerhedsstandarderne og forbedre driften af EU's lufttrafikstyring. Det glæder mig, at det er lykkedes Rådet og Parlamentet at indgå et tilfredsstillende kompromis om de ændringsforslag, som vi vedtog under førstebehandlingen.

Forslag til beslutning om Iran (RC-B6-0096/2006/rev.)

  Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten støtter helhjertet IAEA's bestræbelser på at nå en fredelig løsning på konflikten mellem Iran og det internationale samfund og mener, at det er FN's Sikkerhedsråd, som har det endelige ansvar for at afgøre, hvilke foranstaltninger der bør iværksættes. Eftersom Iran ikke er en del af EU's nærområde, er dette ikke et spørgsmål for EU, medmindre medlemslandene kan opnå enighed i Rådet om et fælles standpunkt.

Sverige bør arbejde for, at Iran ikke udvikler sig til en atomvåbenmagt. Spørgsmålet er imidlertid ikke et, som Europa-Parlamentet skal behandle. Vi har derfor valgt at afstå fra at ændre i beslutningen og har stemt nej til den som helhed.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Titlen på den beslutning, som Europa-Parlamentets flertal har vedtaget, afslører dens virkelige formål, nemlig at støtte den seneste eskalation og skærpelse af situationen omkring Irans atomprogram.

Det er ikke tilfældigt, at Europa-Parlamentets flertal har forkastet det ændringsforslag fra vores gruppe, hvor vi kræver en fredelig politisk løsning på striden om Irans nukleare programmer, bekræfter vores modstand mod enhver militær aktion eller trussel om magtanvendelse og advarer om, at enhver militær aktion vil føre til en endnu alvorligere krise i området. Det samme gælder andre ændringsforslag, hvor vi opfordrer alle lande til at afholde sig fra truslen om brug af magt mod Irans territoriale integritet og utvetydigt tage afstand fra ethvert forebyggende angreb.

I stedet for at støtte foranstaltninger, der kan fremme afspænding i de internationale forbindelser, går Europa-Parlamentets flertal ind for, at sagen skal indbringes for FN's Sikkerhedsråd. Det har længe været et krav fra USA, der på den måde søger at isolere Iran internationalt og pseudolegitimere ny indblanding og nye farlige militære eventyr for at gennemtvinge sit herredømme i regionen og forsvare sine økonomiske interesser.

Vi har derfor stemt imod.

  Richard Howitt (PSE), skriftlig. - (EN) Parlamentets Labour-medlemmer støtter beslutningsforslaget om Iran og fordømmelsen af diverse udtalelser fra den iranske præsident og deler den alvorlige bekymring om de iranske myndigheders holdning til atomprogrammet. Parlamentets Labour-medlemmer støtter endvidere stærkt involveringen og initiativerne fra EU3, Den Internationale Atomenergiorganisation og FN's Sikkerhedsråd, som bekræfter behovet for at løse disse problemer med fredelige og diplomatiske midler. Den britiske regerings holdning er, at et militært indgreb er utænkeligt og ikke på dagsordenen.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Efter den uventede sejr for Irans nye præsident, hr. Mahmoud Ahmadinejad, er der opstået en meget anspændt situation mellem Iran og det internationale samfund, som har resulteret i en række forhandlinger blandt medlemsstaterne om Irans ønske om at udvikle atomenergi.

Jeg bifalder udviklingen af atomkraft, når det er til civilt brug. Derfor skal der lægges så meget diplomatisk pres på den iranske regering som muligt for at få Iran til at overholde bestemmelserne i traktaten om ikke-spredning af kernevåben, så alle mistanker kan udelukkes.

jeg ønsker at understrege, at Irans befolkning ikke bør dæmoniseres eller anklages på nogen måde. Vores disput er udelukkende med lederskabet, og jeg beklager præsident Ahmadinejads udtalelser for nylig om Israel.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Irans indbyggere har ingen udsigt til demokrati, menneskerettigheder eller garantier for mindretal, således som vi kender til i Europa. Staten styres af en gruppe mennesker, som er dybt overbevist om, at Gud står på deres side. De tror, de har ret til at beslutte, hvordan deres befolkning skal leve.

Mange mennesker har forladt landet, og hos dem, der er tilbage, længes især mange kvinder og unge efter forandring. Derfor er det kortsynet kun at betragte Iran som en lukket blok, som truer omverdenen. I endnu højere grad end i Irak og Afghanistan er en militær invasion, som den amerikanske præsident tilsyneladende overvejer, ikke nogen løsning. At true med atombomber, som den franske præsident offentligt overvejer, er endnu mere farligt. Begge trusler kan kun føre til, at folk i Iran søger beskyttelse i det undertrykkende regime, som så bliver det mindste onde for dem. Det fjerner fuldstændigt udsigten til virkelige forandringer, menneskerettigheder og demokrati. Europa skal hellere give mulighed for, at eksiliraneres forskellige organisationer, som betyder en støtte til bestræbelserne efter forandringer i selve landet, kan fungere legalt.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Det fælles beslutningsforslag om Iran fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti, Den Socialdemokratiske Gruppe, Den Liberale Gruppe og Gruppen Union for Nationernes Europa bringer ved til bålet og er et forsøg på at forberede offentligheden og få den til at acceptere den nye krig, der forberedes af imperialisterne under påskud af atomrisiko. På trods af verbale udtalelser om, at man ikke ønsker krig, på trods af EU's verbale forsikringer om, at man ikke bestrider Irans ret til fredelig udnyttelse af atomkraft, er det tydeligt, at imperialisterne er ved at gennemføre en planlagt angrebsplan for med ethvert middel at få kontrol over energikilderne og over hele området.

De uenigheder, der måtte komme til udtryk, hænger sammen med internt fjendskab blandt de imperialistiske lande om fordelingen af byttet. Samtidig forsøger man også at forhindre andre lande i at udvikle teknologi og gøre sig uafhængige af store imperialistiske lande.

På denne baggrund konstruerer man en ny udgave af krigsplanen mod Irak. Uanset hvilket ansvar den iranske regering har, bør og vil befolkningerne ikke acceptere de imperialistiske planer mod Iran og andre lande i området.

Enhver invasion, med eller uden Sikkerhedsrådets godkendelse, vil blive mødt med et globalt ramaskrig og en mobilisering af hele freds- og græsrodsbevægelsen. Hvilke alvorlige politiske problemer der end måtte være i Iran, er det kun den iranske befolkning, der er kompetent til at løse dem.