Det Europæiske Råd i Barcelona bifaldt i marts 2002 Kommissionens handlingsplan for fjernelse af hindringerne mellem de europæiske arbejdsmarkeder inden udgangen af 2005 og opfordrede Rådet til at tage de nødvendige skridt for at indføre de foreslåede foranstaltninger i praksis for personer under uddannelse og inden for forskning og innovation.

Råder Rådet over sammenlignelige data vedrørende de fremskridt, der er gjort med fjernelsen af hindringerne for anerkendelse af erhvervskvalifikationer og formelle kvalifikationer samt uformel uddannelse? Ligger Rådet også inde med data vedrørende opnåelse af grundlæggende kvalifikationer, især i forbindelse med de nye informations- og kommunikationsteknologier, hvad angår alle borgere og særlige grupper, såsom de arbejdsløse kvinder?

(DE) Koordineringen af de sociale sikringssystemer og overførsel af pensionskrav er genstand for en nyligt ændret forordning respektive for et direktivforslag, som i øjeblikket bliver undersøgt at Rådets forberedende organer.

Med hensyn til socialforsikringsydelserne, så er medlemmet sikkert bekendt med, at den nye forordning om koordinering af de sociale sikringsordninger (forordning (EF) nr. 883/2004), som bliver gældende, når den tilhørende gennemførelsesforordning træder i kraft, skal afløse den i dag gældende forordning (forordning (EF) nr. 1408/71). Denne nye forordning skal være et retsinstrument i forbindelse med mobiliteten mellem medlemsstaterne, som skal være mere fælles, lettere at gennemføre og mere aktuelt, og som dermed kan føre til både en forbedring af de forsikredes socialforsikringskrav og en forenkling af procedurerne.

Som medlemmet sikkert også ved, tilsigtes det med Kommissionens nylige forslag til et direktiv om forbedring af muligheden for at overføre rettigheder til tillægspension at øge arbejdstagernes frie bevægelighed og den erhvervsmæssige mobilitet generelt, idet der åbnes mulighed for, at mobile arbejdstagere kan optjene ekstra pensionskrav indtil arbejdslivets slutning. Dette forslag er et resultat af flere års forhandlinger på europæisk niveau om nødvendigheden af at forbedre den måde, som tillægspensionssystemerne fungerer på, samt om spørgsmålet om, hvordan dette bedst kan gøres.

Som medlemmet med rette konstaterer, består en af de største hindringer for mennesker, som vil arbejde eller studere i et andet EU-land eller vil skifte mellem forskellige dele af arbejdsmarkedet, i, at deres kvalifikationer og kompetencer muligvis ikke bliver anerkendt. Fællesskabets politik sigter helt klart mod at fjerne disse hindringer, og der er i løbet af de seneste år indført adskillige fællesskabsinstrumenter og taget initiativer, som skal lette overførslen af kvalifikationer og kompetencer til erhvervsmæssige og akademiske formål. Det skal dog huskes, at der er tale om en trinvis proces, som desuden falder ind under traktatens artikel 149, som siger, at et af målene for Fællesskabets aktiviteter på uddannelsesområdet er "at fremme den akademiske anerkendelse af eksamensbeviser og studieperioder". Denne proces hører automatisk ind under subsidiariteten.

Med hensyn til kvalifikationer til akademiske formål giver de nationale informationscentre for anerkendelse af videregående uddannelser (NARIC) informationer om anerkendelse af eksamensbeviser og studieperioder i udlandet, og det europæiske system til overførsel af studieperioder og det nyligt indførte diploma supplement er positive bidrag i denne forbindelse.

Med hensyn til erhvervskvalifikationer er der i medlemsstaterne etableret et netværk af nationale kontaktpunkter for spørgsmål om erhvervskvalifikationer. Parallelt til diploma supplement for de videregående uddannelser er der udviklet et certificate supplement for erhvervskvalifikationer, og samtidig er der foreslået en europæisk model for CV for at skabe mulighed for en enkel og effektiv præsentation af individuelle kvalifikationer og kompetencer. Der er nu vedtaget endnu et instrument, det såkaldte Europass, som bidrager til at fremme mobiliteten i forbindelse med vekselvis uddannelse ved at skabe mulighed for et frivilligt system til registrering af uddannelsesperioder uden for hjemlandet.

Med hensyn til spørgsmålet om uformel uddannelse, som medlemmet nævner, så anerkendes nytten af denne form for uddannelse i stadig højere grad, og medlemsstaterne opfordres gennem initiativer inden for uddannelse og ungdom til at udvikle mekanismer til anerkendelse af denne uddannelse. I 2004 vedtog man under det irske formandskab Rådets konklusioner om fælles europæiske principper for identifikation og validering af ikke-formel og uformel læring, og i øjeblikket undersøger en arbejdsgruppe for ungdomsspørgsmål under Rådet et beslutningsforslag om dette emne.

Med hensyn til spørgsmålet om opnåelse af grundlæggende kvalifikationer skal det bemærkes, at Kommissionen for nylig som en del af arbejdsprogrammet "almen og faglig uddannelse 2010" i forbindelse med Lissabon-strategien har fremlagt en anbefaling om nøglekompetencer, også inden for IT-området, som i øjeblikket bliver behandlet i Rådet og Parlamentet. Hovedsigtet med denne anbefaling er at identificere og definere nøglekompetencer, som er nødvendige i et vidensamfund for personlig udfoldelse, social samhørighed og beskæftigelsesevne, og desuden skal det sikres, dels at alle unge mennesker efter endt grunduddannelse har de nødvendige nøglekompetencer til at træde ind i voksenlivet, og dels at også voksne livet igennem kan udvide og ajourføre disse kompetencer.

Desuden skal det påpeges, at der i øjeblikket foregår konsultationer med medlemsstaterne om at etablere en europæisk kvalifikationsramme, som primært skal have til formål at sætte kvalifikationssystemerne på nationalt niveau og inden for de lovregulerede erhverv i relation til hinanden og dermed lette overførsel og anerkendelse af de enkelte borgeres kvalifikationer.

Det Forenede Kongerige, Irland og Sverige har åbnet deres arbejdsmarkeder for statsborgere fra de østeuropæiske lande. Ved at modtage arbejdstagere fra Litauen, Polen og andre nye EU-medlemsstater lykkes det for disse lande at integrere dem på arbejdsmarkedet og dermed forøge deres BNP. Det væsentlige spørgsmål om sort arbejde udført af borgere fra de nye medlemsstater er derimod aktuelt i andre EU-lande, særlig Tyskland og Østrig, hvor der stadig opretholdes begrænsninger for vandrende arbejdstagere. Agter Østrig på denne baggrund stadig at fastholde begrænsningerne for vandrende arbejdstagere fra de nye EU-medlemsstater i yderligere tre eller fem år? Hvilket eksempel viser EU's formandsland dermed de øvrige medlemsstater, der endnu ikke har åbnet adgang til deres arbejdsmarkeder?

(DE) Allerførst skal det konstateres, at problemet med voksende illegal beskæftigelse af borgere fra de nye EU-stater ikke gælder for Østrig. Fænomenet illegal beskæftigelse er ikke steget nævneværdigt i Østrig, som også den nylige undersøgelse "Biffl, Huber, Walterskirchen: Overgangsordningen til fri bevægelighed", Østrigs institut for økonomisk forskning WIFO, februar 2006, viser.

Østrig har i sinde at opretholde overgangsbestemmelserne om arbejdstagernes frie bevægelighed i yderligere tre år. Spørgsmålet om forlængelse af overgangsbestemmelserne handler ikke om, at et enkelt land skal være et eksempel, men derimod - som det også fremgår klart af tiltrædelsesakterne - om medlemsstaternes velovervejede beslutninger ud fra deres specifikke situation og udvikling på arbejdsmarkedet.

De enkelte medlemsstaters individuelle og autonome beslutninger skal tage højde for deres økonomiske og konjunkturmæssige situation. En væsentlig faktor i denne forbindelse er arbejdsmarkedets potentiale for at optage ekstra arbejdskraft, især da ansvaret over for de vandrende arbejdstagere tilsiger, at man skal kunne tilbyde forudsætninger for integration og særligt sikre deres levegrundlag gennem arbejde. Der skal også tages højde for den geografiske placering, da afstanden mellem oprindelsesland og arbejdssted er afgørende for omfanget af vandringen. Det fremgår netop af Østrigs eksempel med dets fælles grænser med de nye EU-medlemsstater, at forudsætningerne for at regulere arbejdsmigrationen er nogle helt andre end f.eks. for de fjerntliggende lande Irland og Storbritannien. Medlemsstaterne adskiller sig fra hinanden i disse udgangssituationer og udviklinger, og en stat kan derfor kun i begrænset omfang anvendes som eksempel for en anden, når det gælder om at træffe beslutning om at forlænge overgangsordningen.

Den Europæiske Union sikrer fire friheder inden for sine grænser, nemlig fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser, varer og kapital. Den sikrer også fri etableringsret. Der er tale om grundlæggende friheder, og EU vil få problemer med at opfylde sit potentiale, hvis ikke de udvides til at omfatte hver eneste borger.

Den toårige overgangsperiode, som visse medlemsstater i forbindelse med udvidelsen i 2004 indførte for den frie bevægelighed for personer, udløber i år.

Hvordan forholder det østrigske formandskab sig til visse landes beslutning om at forlænge overgangsperioden med yderligere tre år?

(DE) I henhold til tiltrædelsestraktaten fra 2003 hører beslutningen om fortsat at anvende overgangsbestemmelser med hensyn til den frie bevægelighed fuldt og helt under de pågældende medlemsstaters kompetence. Medlemsstater, som efter den 30. april 2006 ønsker at anvende overgangsbestemmelserne i yderligere tre år, skal meddele dette til Kommissionen inden den nævnte dato.

Det østrigske formandskab mener, at medlemsstaterne bør træffe deres beslutninger på grundlag af Kommissionens rapport om anvendelse af overgangsbestemmelser inden for den frie bevægelighed og nå frem til afbalancerede beslutninger, som er baseret på de forskellige udgangssituationer og tager højde for alle vigtige faktorer i forbindelse med arbejdsmigrationen. Disse faktorer omfatter først og fremmest den økonomiske situation og arbejdsmarkedssituationen i de pågældende medlemsstater, fordi de er afgørende for, om det i det mindste i en rimelig og forudsigelig periode er sikret, at de vandrende arbejdstagere kan dække deres leveomkostninger med deres arbejdsindkomst. Derudover turde landets geografiske placering være en væsentlig faktor i beslutningen, da omfanget af migrationen sandsynligvis bestemmes af afstanden mellem oprindelsesland og arbejdsplads.

Året 2006 er erklæret for det europæiske år for arbejdstagernes mobilitet for at gøre arbejdstagerne opmærksomme på fordelene ved at tage arbejde i et andet land eller inden for et andet erhverv. Man går ud fra, at denne politik, som betyder flytning fra en region til en anden i det samme land eller fra en medlemsstat til en anden med et mål at finde arbejde, at udvide erhvervserfaringen eller forbedre arbejdstagernes kvalifikationer/viden, kan bidrage til gennemførelsen af den reviderede Lissabon-strategi. Arbejdsløsheden er imidlertid fortsat høj (over 8 % i EU-15 og over 9 % i hele EU-25 siden begyndelsen af 2005). Den lille nedgang i arbejdsløshedsprocenten skyldes enten statsstøtte til arbejdspladser (i Frankrig) eller en nedgang i antallet af erhvervsaktive (i Storbritannien 1991-2003).

Hvis der ikke er tilstrækkeligt mange job i et land eller en region, hvad nytter det så for arbejdstagere fra andre medlemsstater at søge arbejde et sådant sted? Er der ikke fare for, at de flytter for at finde et arbejde med usikre ansættelsesforhold og af kort varighed med alle de deraf følgende konsekvenser for deres sociale, personlige og familiemæssige forhold?

(DE) Rådet er enigt med medlemmet i, at mobilitet for erhvervsaktive kan være forbundet med vanskeligheder og omkostninger.

Derfor bestræber Kommissionen sig på at koordinere det europæiske arbejdsmarked bedst muligt inden for rammerne af det internationale samarbejdsnetværk EURES (EURopean Employment Services). EURES har medlemmer og partnere i de 25 EU-medlemslande samt i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz og arbejder for at fremme arbejdstagernes internationale mobilitet. Der tilbydes services som information, rådgivning og formidling for arbejdskraft og arbejdsgivere, som ønsker at gøre brug af retten til fri bevægelighed. I øjeblikket benyttes portalen hver måned af 500.000 interesserede og har aktuelt 1,5 millioner jobtilbud.

Det er en del af netværkets rådgivningsvirksomhed at informere de arbejdssøgende om leve- og arbejdsforhold (bolig, uddannelse, leveomkostninger, sundhedsvæsen, sociallovgivning osv.) i de enkelte medlemsstater.

Formålet med mobilitetsåret 2006 er at garantere den grundlæggende rettighed til fri bevægelighed for personer og at fremme arbejdstagernes erhvervsmæssige og lokale mobilitet og en effektiv allokering af arbejdskraften i overensstemmelse med behovet for arbejdskraft i de enkelte sektorer og en produktiv og profitabel indsats i medlemsstaterne. I hele Europa er arbejdsmarkedet underlagt en stærk dynamik, og i løbet af et år sker der store flytninger af arbejdspladser som følge af, at brancher vokser eller bliver mindre alt efter den skiftende efterspørgselssituation samt indgåelse og ophør af ansættelsesforhold. Desuden antager De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, at der med en forventet vækst i beskæftigelsen på 1-2 % årligt vil opstå mangel på arbejdskraft inden for visse sektorer i nogle regioner i EU i 2010, hvis tilstrømningen af arbejdskraft er for lille.

Under alle omstændigheder er det usandsynligt, at en arbejdstager, som søger et helt bestemt arbejde, vil flytte til et land eller en region, hvor der kun er et lille udbud af netop disse arbejdspladser. Den samlede arbejdsløshed i EU er beklageligvis fortsat høj, men arbejdsløshedstallene varierer meget alt efter beskæftigelsessektor og region.

Hvad er de vigtigste mål for det østrigske formandskab for så vidt angår beskæftigelse og social politik? Er formandskabet enigt i, at en ny sundheds- og sikkerhedsstrategi i princippet snarere burde fokusere på gennemførelsen af eksisterende lovgivning i alle 25 medlemsstater end på ny lovgivning?

(DE) Medlemmet spørger til det østrigske formandskabs prioriteter inden for beskæftigelses- og socialpolitikken. Østrig har formandskabet i første halvår af 2006, og i denne periode er beskæftigelsesspørgsmål et af de centrale emner for Rådets arbejde. Sidste år fastsatte Rådet retningslinjer for beskæftigelse for perioden 2005-2008, som i princippet også er gældende i 2006. I år vil Rådet koncentrere sig om at undersøge, hvordan disse retningslinjer bliver gennemført i medlemsstaterne. Fremgangsmåden inden for beskæftigelsen er naturligvis primært baseret på den såkaldte åbne koordinationsmetode og ikke på udstedelse af regler.

I begyndelsen af formandskabsperioden vil hovedvægten ikke kun ligge på beskæftigelsesspørgsmål, men også på spørgsmål om social inddragelse og social beskyttelse, idet Rådet vil aflægge beretning til Det Europæiske Råd om dette på grundlag af Kommissionens arbejde på forårsmødet i marts. Andre vigtige prioriteringer under det østrigske formandskab er en ændring af arbejdstidsdirektivet, fortsættelse af arbejdet for at koordinere bestemmelserne inden for den sociale sikkerhed og behandling af Kommissionens seneste forslag om pensionssystemernes bæredygtighed.

Medlemmet spørger specifikt til formandskabets opfattelse i spørgsmålet om, om en ny sundheds- og sikkerhedsstrategi snarere burde handle om at gennemføre de eksisterende bestemmelser end om at indføre nye bestemmelser. Medlemmet tænker her sikkert på, at Kommissionen i sin årlige strategiplanlægning for 2006 har meddelt, at et af dens centrale initiativer i 2006 vil være at foreslå en ny fællesskabsstrategi for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Dette forslag vil imidlertid ikke blive fremlagt under det østrigske formandskab, men først i slutningen af 2006. Det østrigske formandskab vil altså ikke kunne indlede drøftelserne i Rådet om selve dette initiativ. Østrig vil imidlertid fortsætte de indledende diskussioner om den nye fællesskabsstrategi for sikkerhed og sundhedsbeskyttelse, som blev indledt allerede under Det Forenede Kongeriges formandskab. Tilsvarende vil temadagen for Udvalget af Arbejdstilsynschefer (SLIC), som finder sted den 27. marts 2006 i Wien, være afsat til en sådan diskussion.

Jeg kan forsikre medlemmet om, at det østrigske formandskab vil arbejde energisk for at fremme reformen af reguleringsrammen, som det bl.a. er fastsat i den fælles erklæring om reformen af reguleringsrammen. Formandskabet vil prioritere gennemførelse af dagsordenen for bedre lovgivning særligt højt.

I øjeblikket er bedre regulering på alles læber. Ikke desto mindre hersker der i Europa tydelig utilfredshed med mange aspekter ved EU, som bl.a. ofte fremstilles som et bureaukratisk uhyre.

Hvordan agter det østrigske formandskab at imødegå dette problem?

(DE) Det er ikke nok kun at tale om bedre lovgivning - virksomhederne og borgerne kræver synlige resultater, som berører dem direkte. Det er der allerede skabt vigtige grundlag for både i Fællesskabet og i mange medlemsstater, nu skal vi gennemføre dem hurtigt. Følgende er særligt vigtigt:

at forenkle EU-reglerne, som har håndgribelige konsekvenser for virksomheder og borgere. Med kommissær Verheugens screeningsinitiativ og de aktuelle planer for sektorale forenklinger, kombineret med de øvrige løbende (horisontale) forenklingsbestræbelser, er vi her på rette vej.

- at måle og reducere den administrative byrde har direkte konsekvenser for de berørte. De nødvendige instrumenter er til rådighed på det europæiske område, vi skal bare bruge dem.

- at konsekvenser af EU-lovgivning er kendt på forhånd, så der kan træffes bevidste og informerede beslutninger, Konsekvensvurderingerne er grundlaget for disse beslutninger og skal udarbejdes i den bedst mulige kvalitet og derefter også benyttes i forhandlingsprocessen. På dette område er konkurrenceevnetesten særligt vigtig for erhvervslivet.

Alligevel er der risiko for, at borgerne og virksomheden ikke mærker meget til disse aktiviteter, og ikke bliver rykket i deres negative grundindstilling. En måde at modvirke dette på er at informere bedre om de konkrete aktuelle initiativer i forbindelse med reguleringsreformen, som berører den enkelte. På dette område er der en lang række aktuelle initiativer, og selv for specialister på området er det ofte vanskeligt at bevare overblikket.

I sidste ende gælder det imidlertid om, at vores aktiviteter som allerede nævnt skal indebære klare fordele for de berørte, det vil sige færre omkostninger eller lettelser i arbejdet, kun på den måde kan vi nå vores mål. Her tror jeg, at de nævnte foranstaltninger går i den rigtige retning.

Et andet vigtigt område, når det handler om at inddrage borgere og virksomheder, er konsultationer i forbindelse med reguleringer, som vedrører dem. Selv om der også er talrige initiativer på dette felt, gælder det igen, at de berørte skal have omfattende information om konsultationsmuligheder, deres meninger skal tages alvorligt ved udarbejdelsen af politikken, og der skal gives effektiv feedback.

Vi hører ofte fra borgere og virksomheder, at vigtige beslutninger og reguleringer i stigende omfang kommer fra "Bruxelles", og at den nationale rolle trænges i baggrunden, og det fører til en afmagtsfølelse over for EU.

Det er for let bare at give "Bruxelles" skylden for denne udvikling. Når alt kommer til alt, har vi sluttet os sammen i dette fællesskab, fordi alle har tydeligt målelige fordele af det. Et eksempel: Efter 10 år med det indre marked var BNP i EU steget med 1,8 % eller 165 milliarder euro mere end uden indre marked, der blev skabt 2,5 millioner arbejdspladser, velstanden steg med 877 milliarder euro (det vil sige 5.700 euro pr. husstand).⁽¹⁾

Alligevel må man spørge, om der kun er fordele forbundet med at centralisere reguleringen så meget som muligt i Bruxelles. Derfor er et andet vigtigt aspekt af reguleringsreformen emnet subsidiaritet og fordeling af kompetence. Hvilke spørgsmål reguleres mest effektivt på hvilket niveau? Der vil derfor blive afholdt en subsidiaritetskonference om dette spørgsmål i St. Pölten den 18. og 19. april 2006.⁽²⁾

Den økonomiske stabilitet og udvikling i EU’s nabolande og deres tilknytning til Fællesskabet er et væsentligt element for at etablere et område med sikkerhed og velstand omkring Den Europæiske Union.

Hvilke konkrete foranstaltninger vil blive truffet i løbet af dette halvår for at knytte Middelhavslandene økonomiskpolitisk nærmere Den Europæiske Union (Euromed-processen)?

(DE) Det vigtigste arrangement i den senere tid var topmødet i forbindelse med 10årsdagen for Barcelona-erklæringen, som fandt sted den 29. og 30. november i Barcelona, og hvor der blev vedtaget et femårigt arbejdsprogram med vægt på politiske og økonomiske reformer. I denne forbindelse blev uddannelsesspørgsmål samt aspekter af den legale og illegale indvandring fremhævet.

Den 24. marts 2006 finder der en handelsministerkonference sted i Marrakesh. Den årlige Euro-Middelhavskonference om økonomisk udvikling bliver afholdt i Bruxelles den 19. og 20. juni 2006, og den 25. og 26. juni 2006 mødes finansministrene i Tunis for at drøfte Euro-Middelhavsfaciliteten for investering og partnerskab (FEMIP), sikre gensidig vurdering og gensidig støtte til reformprocessen og drøfte specielle emner af fælles interesse.

Hvad den økonomiske side angår, har formandskabet sat sig for at gennemføre de relevante dele af arbejdsprogrammet, det vil sige

fortsat liberalisering af handelen med landbrugsprodukter. Rådet har vedtaget et forhandlingsmandat.

fortsat liberalisering af handelen med tjenesteydelser. Forhandlingerne skal officielt åbnes på Euro-Middelhavshandelsministermødet den 24. marts 2006 i Marrakesh.

Formandskabet vil endvidere sammen med Euro-Middelhavspartnerne arbejde for følgende:

overtagelse af PAN-Euro-Middelhavs-Protokollerne om oprindelsesregler;

tilnærmelse af standarder, tekniske forskrifter og konformitetsvurderinger;

intensiveret analyse af konsekvenserne af de økonomiske reformer og samarbejdet i regionen;

hurtig udvikling af en køreplan til bekæmpelse af forureningen af Middelhavet inden 2020, bl.a. støtte til Kommissionen i forberedelsen af en konference om dette emne;

subregionale energiprojekter til fremme af et energimarked i Euro-Middelhavsområdet.

I hvilken retning bevæger det østrigske formandskab sig i spørgsmålet om Lissabonstrategien? Hvilken retning bliver der nærmere betegnet tale om på beskæftigelsesområdet og med hensyn til anvendelse af ny teknologi og nedbrydning af beskæftigelsesbarrierer for bestemte samfundsgrupper, herunder unge og ældre arbejdstagere og arbejdstagere, som diskrimineres på arbejdsmarkedet?

Hvordan vurderer det østrigske formandskab de nationale handlingsplaner til bekæmpelse af social udstødelse?

(DE) Det østrigske formandskabs generelle retning i forbindelse med Lissabon-strategien

Lissabon-processen og beslutningen i marts 2005 om at fokusere på vækst og beskæftigelse er grundlaget for den retning, som det østrigske formandskab vil følge på de af medlemmet nævnte områder.

Som forbundskansler Schüssel erklærede ved præsentationen af formandskabets program ⁽¹⁾, vil det østrigske formandskab i de første tre måneder af sin embedsperiode, det vil sige frem til forårstopmødet i marts, især koncentrere sit arbejde om beskæftigelsen. Spørgsmål som skabelse af arbejdspladser, de små og mellemstore virksomheders rolle i skabelsen af arbejdspladser samt uddannelse er af største interesse for Europas borgere.

Det østrigske formandskabs retning i beskæftigelsesspørgsmål (inklusive anvendelse af ny teknologi og beskæftigelsesbarrierer for visse samfundsgrupper)

Mottoet for det østrigske formandskab inden for beskæftigelsespolitikken er "flexicurity - fleksibilitet gennem sikkerhed". Det handler om at skabe et afbalanceret forhold i Europa mellem fleksibilitet og social sikkerhed. Disse to principper bør ikke opfattes som alternativer, men tværtom som elementer, der supplerer hinanden. Kun på grundlag af velfungerende sociale systemer og forsikringssystemer kan man opnå den fleksibilitet på arbejdsmarkedet, som er nødvendig for den internationale konkurrenceevne. Samtidig er opretholdelsen af konkurrenceevnen det vigtigste grundlag for de sociale sikringssystemers bæredygtighed⁽²⁾.

Kun kvalificerede arbejdstagere kan anvende nye teknologier. Det østrigske formandskab har derfor den opfattelse, at der skal fokuseres på viden, innovation og optimering af de menneskelige ressourcer ⁽³⁾.

Østrig forpligter sig til at fortsætte det arbejde, der er indledt under de foregående formandskaber, i sin formandsperiode. Inden for beskæftigelsen er målet fortsat at få flere mennesker i arbejde og holde dem i arbejde. Det fastsatte Rådet sidste år i de beskæftigelsespolitiske retningslinjer for treårsperioden 2005-2008 ⁽⁴⁾. Særligt i retningslinje nr. 18 opfordres alle medlemsstater til

at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden;

at træffe foranstaltninger til at øge kvinders erhvervsaktivitet og reducere kønsspecifikke forskelle i beskæftigelse og løn;

at arbejde for, at arbejde og privatliv bedre kan forenes;

at fremme en aktiv alderdom, inklusive passende arbejdsforhold for ældre arbejdstagere, og fjerne negative incitamenter til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Den 25. januar 2006 fremlagde Kommissionen fremskridtsberetningen om Lissabon-strategien, som også indeholder forslaget til den fælles beskæftigelsesrapport. Denne rapport viser, at de enkelte medlemsstater ligesom EU generelt er på rette vej. Således fokuseres der i alle de nationale reformprogrammer på bestræbelserne for at bringe flere mennesker i arbejde og holde dem i arbejde. Der gøres særlige anstrengelser for at forbedre beskæftigelsessituationen for kvinder, ældre arbejdstagere, unge og handicappede.

Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) og Kommissionen vil færdiggøre den fælles beskæftigelsesrapport. Det østrigske formandskab vil arbejde for, at nøglebudskaberne fra Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) til Det Europæisk Råd i marts 2006 kommer ind på det ledende princip "flexicurity - fleksibilitet gennem sikkerhed" og - i forbindelse med de demografiske udfordringer - lægger særlig vægt på at forbedre de unges integration på arbejdsmarkedet. Det Europæiske Råd vil på grundlag af beretningen drage sine konklusioner om den reviderede Lissabon-strategis første år på beskæftigelsesområdet.

Bekæmpelse af social udstødelse

Som medlemmet sikkert ved, er Komitéen for Social Beskyttelse i øjeblikket ved at udarbejde Kommissionens og Rådets anden fælles beretning om social beskyttelse og social inddragelse, så den kan vedtages på Rådets (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) martsmøde og forelægges for Det Europæiske Råd på forårstopmødet. I denne forbindelse vil det være Komitéen for Social Beskyttelses og Rådets (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) opgave at foretage en politisk vurdering af de nationale handlingsplaner til bekæmpelse af social udstødelse.

Denne anden fælles beretning bør leve op til den opgaven, som blev formuleret på det uformelle topmøde i Hampton Court, og som er en konsekvens af revisionen af Lissabon-strategien i foråret 2005. Beretningen støttes derfor på den tese, at samspillet mellem den åbne koordinationsmetode og den reviderede Lissabon-proces bør være gensidigt. Social beskyttelse og social inddragelse bør være fremmende for vækst- og beskæftigelsesmålene, og vækst- og beskæftigelsespolitikken bør komme sociale mål til gode. Den fælles beretning vil være baseret på de planer og politiske erklæringer, som medlemsstaterne i løbet af 2005 har fremlagt om de tre politikområder social inddragelse, pensioner samt sundhed og langtidspleje.

Facit

Det østrigske formandskab vil drage omsorg for, at der tages tilbørligt hensyn til de vigtigste resultater af den fælles beskæftigelsesrapport og den anden fælles beretning om social beskyttelse og social inddragelse i de centrale politiske anbefalinger om beskæftigelse og socialpolitik, som skal forelægges for Det Europæiske Råd på forårstopmødet.

Kan Rådet både i lyset af Lissabon-strategien og EU’s statschefers vedtagelse af den europæiske ungdomspagt i marts 2005 redegøre for, hvilke foranstaltninger det har truffet for at mindske ungdomsarbejdsløsheden i Europa – der for øjeblikket er dobbelt så høj som den generelle arbejdsløshedsprocent i Europa?

(DE) Den 25. januar 2006 fremlagde Kommissionen den første årlige fremskridtsberetning i henhold til den reviderede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse. Indholdet, særligt udkastet til beskæftigelsesrapporten, vil blive behandlet i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 10. marts og derefter på Det Europæiske Råds forårstopmøde.

Initiativer til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden og til integration af unge på arbejdsmarkedet har en særlig plads i de nationale reformprogrammer. De fleste medlemsstater fremhæver særligt denne målgruppe i deres nationale reformprogrammer.

I de nationale reformprogrammer fokuserer medlemsstaterne på at øge beskæftigelsesmulighederne ved at kombinere uddannelse og arbejde og dermed hæve beskæftigelsesandelen. Et bedre samspil mellem uddannelses-, mobilitets-, beskæftigelses- og integrationspolitik skal lette overgangen fra skolen til arbejdslivet. Uddannelsessystemerne skal moderniseres og tilpasses bedre til erhvervslivets krav, og iværksætterånden skal fremmes. Da der er en tæt sammenhæng mellem ungdomsarbejdsløshed og afbrudt skoleuddannelse, skal andelen af unge øges, som afslutter en uddannelse eller gennemfører et universitetsstudium (hurtigere). Dernæst skal der satses stærkere på en aktiv arbejdsmarkedspolitik og en bedre kvalitet af den erhvervsmæssige videreuddannelse.

Eksplicit har flere medlemsstater opstillet nationale mål for 2010 med hensyn til afbrudt skolegang og andelen af unge, som skal have afsluttet en uddannelse. En god del af de øvrige mål på beskæftigelsesområdet sigter udtrykkeligt mod at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden.

Netop på områder, hvor enkelte medlemsstater allerede har gennemført interessante og vellykkede idéer, skal muligheden udnyttes for at lære af hinanden og tilpasse og/eller overtage initiativer.

Den europæiske ungdomspagt under Lissabon-strategien sigter mod at forbedre den almene og faglige uddannelse og ungdommens mobilitet og faglige og sociale inddragelse og samtidig gøre det lettere at forene arbejde og familie. Gennem pagten skal alle initiativer koordineres med inddragelse af ungdomsorganisationerne på alle niveauer.

Pagten opstiller mål inden for beskæftigelse, integration, social opstigning, almen og faglig uddannelse, mobilitet, forenelighed af arbejde og familieliv (se bilag). Reaktionerne fra de fleste medlemsstater i deres nationale reformprogrammer giver Kommissionen grund til optimisme.

En vigtig ny målsætning i fremskridtsberetningen er formidling af alle arbejdssøgende unge

i 2007: inden for seks måneder

i 2010: inden for 100 dage efter skole- eller universitetsafslutning

i beskæftigelse, lære, videreuddannelses- eller lignende beskæftigelsesforanstaltning. Virksomhederne skal tilbydes finansielle eller andre incitamenter til at tage studerende og arbejdsløse unge i praktik.

Fra den 28.-31. marts 2006 afholdes i Wien og Bad Ischl en Youth Event på invitation fra socialministeriet i forbindelse med det østrigske EU-formandskab. En workshop skal specielt behandle emnet Youth and Jobs. Her skal man bl.a. drøfte følgende punkter inden for beskæftigelsesområdet: Ungdomsarbejdsløshed og initiativer til at bekæmpe den, arbejdsmarkedspolitik versus beskæftigelsespolitik og balancen mellem arbejds- og privatliv.

Hvordan vurderer Rådet resultatet af den sjette WTO-ministerkonference i Hongkong?

(DE) Under hele ministerkonferencen i Hongkong førte Rådet indgående drøftelser om de vigtigste spørgsmål, som var centrale i forhandlingerne med henblik på at udarbejde et forslag til en ministererklæring.

Rådet observerede og vurderede fremgangen i forhandlingerne på grundlag af rapporter fra kommissionsmedlemmerne Mandelson og Fischer Boel. I de forskellige forhandlingsfaser gav Rådet udtryk for sin fulde støtte til Kommissionens model og fremgangsmåde.

Rådet gennemgik den 18. december 2005 ved sit sidste møde den endelige ordlyd i forslaget til en WTO-ministererklæring, som var blevet resultatet af forhandlingsprocessen. Rådet var enigt med kommissionsmedlemmerne Mandelson og Fischer Boel i, at resultatet var acceptabelt trods visse mangler og utilstrækkelige ægte fremskridt på nogle punkter. Det godkendte derfor erklæringens ordlyd og konstaterede, at Kommissionen på konferencens afsluttende møde vil meddele, at EF og medlemsstaterne godkender erklæringen.

Rådet bekræftede, at EU er besluttet på fortsat at forfølge alle sine mål, så der i de kommende forhandlingsfaser i det kommende år kan opnås vidtrækkende og afbalancerede resultater.

Rådet tog til efterretning, at Kommissionen på delegationsledernes møde vil erklære,

hvor vigtigt det vil være for EU i de resterende forhandlingsfaser at sikre, at ikke-landbrugsprodukter med hensyn til markedsadgang behandles på samme måde som landbruget;

at teksten efter dens opfattelse ikke er i strid med EU's ønske om at udtrykke afskaffelsen af eksportsubsidier i værdier;

hvor vigtigt det vil være for EU, at der opnås et acceptabelt resultat i ikke-handelsrelaterede spørgsmål, inklusive de geografiske oplysninger.

Rådets noterede endvidere Kommissionens udtalelse om, at den trinvise afskaffelse af eksportsubsidier skulle være fuldt ud i overensstemmelse med de aftalte reformer af den fælles landbrugspolitik.

Rådet har taget debatten om WTO-ministerkonferencen til efterretning, som Europa-Parlamentet førte den 16. januar 2006, samt de erklæringer, som kommissionsmedlem Mandelson afgav ved denne lejlighed. Rådet afventer med stor interesse vurderingen af resultaterne fra Hongkong, som Parlamentet vil fremlægge inden udgangen af april 2006.

Rådet (landbrug og fiskeri) drøftede på sit møde den 23. januar 2006 de landbrugsmæssige aspekter af konferencen i Hongkong. Derefter fulgte en mere generel gennemgang i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) på mødet den 30.-31. januar 2006, forud for hvilken handelsministrene havde udvekslet holdninger søndag den 29. januar 2006.

Rådet vil fortsat opmærksomt følge det videre forløb i forhandlingerne i tilslutning til ministererklæringen fra Hongkong.

Hvilke konkrete foranstaltninger støtter det østrigske formandskab inden for arbejdsretten for at gennemføre flexicurity-strategien?

(DE) I forbindelse med flexicurity-modellen er etablering og opretholdelse af passende sociale sikringsmekanismer en nødvendig forudsætning for at udvikle fleksibilitet og konkurrenceevne. Det handler ikke kun om understøttelse ved arbejdsløshed, indtil man har fundet en arbejdsplads. Det er også centralt, at der stilles institutioner og programmer til rådighed, som gør, at der ikke opstår ulemper som følge af skiftende ansættelsesforhold (og i overgangsfaser som uddannelse, karens) respektive aktivt understøtter dette.

Et eksempel på europæisk niveau er det aktuelle direktivforslag fra Kommissionen om muligheden for at overføre tillægspensionsrettigheder, som hviler på rygsækprincippet. Formålet er at fjerne barrierer for den frie bevægelighed mellem medlemsstaterne i forbindelse med virksomhedspensioner samt mobilitetsbarrierer inden for den enkelte stat. I forbindelse med skift af arbejdsplads inden for eller mellem medlemsstaterne skal arbejdstageren principielt kunne vælge, om han vil lade de optjente rettigheder stå i det hidtidige system respektive stille dem i bero eller overføre rettighederne til det nye system.

Et eksempel på medlemsstatsniveau er indførelse af moderne, markedsøkonomiske former for arbejdsret i de tidligere kommunistiske nye medlemslande. I denne forbindelse var det vigtige markedsøkonomiske elementer at etablere en arbejdsløshedsunderstøttelse og lovbestemte pensionssystemer, for det gav de ansatte mulighed for at skifte fra de store statsvirksomheder, som tidligere havde sørget for de fleste sociale ydelser.

Et andet eksempel er virksomhedernes medarbejderforsorg i Østrig (2002). Den betød en væsentlig fleksibilisering af ansættelsesforholdene med uændret sikkerhed. Før reformen fandtes der en fratrædelsesforpligtelse for arbejdstageren, som var baseret på forestillingen om mangeårige eller livslange ansættelsesforhold. Denne forpligtelse blev flyttet til selvstændige medarbejderforsorgskasser, som arbejdsgiverne betaler månedlige bidrag til. Dermed opnåede man at gøre arbejdstagerens fratrædelseskrav uafhængige af skift af arbejdsplads. Samtidig fik arbejdsgiverne mulighed for at opdele deres fratrædelsesydelser over tid og dermed opnå større forudsigelighed.

Desuden behandlede også Beskæftigelsesudvalget (EMCO) spørgsmålet om "flexicurity - fleksibilitet gennem sikkerhed" den 9. februar 2006 i Bad Ischl. I denne forbindelse blev der præsenteret flere eksempler (AT, PL, NOR), og der var enighed om, at den konkrete udformning og udgifterne til at indføre flexicurity-orienterede foranstaltninger i afgørende grad afhænger af den landespecifikke situation.

Udvalget var endvidere positivt over for behandlingen af flexicurity i Kommissionens landefremskridtsberetning. Foruden at integrere flexicurity i forslaget til Key Issues Paper for det kommende møde i Rådet (arbejds- og socialministrene) vil udvalget etablere en mindre ekspertgruppe under forsæde af Danmark. Denne gruppe vil udarbejde et arbejdspapir, og resultaterne til indgå i Rådets (arbejds- og socialministrene) møde i juni.

Vi forventer, at Kommissionens planlagte grønbog om arbejdsrettens udvikling, som forventes at udkomme allerede under det østrigske formandskab, vil være startskuddet for en bredt anlagt diskussion om de aktuelle tendenser i udviklingen af nye arbejdsstrukturer og de hermed forbundne krav til arbejdsretten, både i de enkelte stater og på europæisk niveau. Foruden de europæiske institutioner og medlemsstater bør især også arbejdsmarkedets parter på nationalt og europæisk niveau deltage intensivt i denne diskussion.

Det er derfor endnu for tidligt at overveje specifikke lovgivningsprojekter på dette stadium, som jo under alle omstændigheder kun kan indledes, hvis Kommissionen stiller forslag herom. Kommissionen vil uden tvivl ønske at afvente resultaterne af konsultationerne i forbindelse med den forventede grønbog, før den afgør, om fremtidige initiativer også skal omfatte formelle lovgivningsprojekter.

Kan Det Europæiske Råd afgive en udtalelse om de fremskridt, der er gjort for at gennemføre det fælles betalingsområde inden for Den Europæiske Union, da dette vil føre til bedre bankmæssige tjenesteydelser til Europas forbrugere på tværs af grænserne?

(DE) Kommissionen stillede den 1. december 2005 forslag om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstjenester i det indre marked. Dette forslag bliver i øjeblikket gennemgået i Rådets arbejdsgruppe "finansielle tjenesteydelser". Formandskabet vil arbejde intenst for at opnå enighed mellem Økofin-Rådet og Europa-Parlamentet, så dette direktiv så hurtigt som muligt kan vedtages i den fælles beslutningsprocedure.

Dette direktiv om betalingstjenester i det indre marked vil højne level playing field for betalingstjenesteydere og desuden sikre lige adgang til markedet samt modernisere og fremme infrastrukturerne inden for betalingstrafikken. Derfor håber vi, at der snart opnås enighed, så målet om at øge konkurrencen inden for betalingstjenester snart vil kunne nås.

Kan Det Europæiske Råd afgive en udtalelse om, hvorvidt det støtter en fortsættelse af Interreg-programmet inden for de finansielle overslag for 2007-2013 i betragtning af, at dette initiativ med succes fremmer den grænseoverskridende økonomiske og sociale udvikling i Europa?

(DE) Det Europæiske Råd enedes på sit møde den 15.-16. december om i den kommende planlægningsperiode (2007-2013) at opretholde foranstaltninger til støtte af det grænseoverskridende, transnationale og interregionale samarbejde inden for målsætningen "territorialt samarbejde". Til dette mål blev der afsat godt 2,4 % af det samlede budget for samhørighedspolitikken.

Rådet og Parlamentet skal imidlertid forhandle og blive enige om de forordninger, der skal gælde for denne form for samarbejde. Dette gælder især den generelle forordning samt forordningen om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU).

Hvor længe mener Rådet, at der kan ydes finansiel støtte til EU-regioner, der er velstående, men som falder ind under særlige geografiske kategorier såsom bjergområderne i Østrig?

Det Europæiske Råd enedes på sit møde den 15.-16. december 2005 om den finansielle ramme for perioden 2007-2013, inklusive udgifterne til samhørighedspolitikken. Der er imidlertid endnu ikke indgået nogen interinstitutionel aftale om de finansielle overslag, og dette kan først ske efter forhandlinger med Europa-Parlamentet.

De specifikke modaliteter for områder med geografiske eller naturlige ulemper vil være genstand for forordningerne om samhørighedspolitikken, som bliver forhandlet i øjeblikket med intensiv inddragelse af Europa-Parlamentet.

Rådet kan derfor på nuværende tidspunkt ikke udtale sig om, hvordan de i spørgsmålet nævnte regioner i særlige geografiske områder konkret vil blive behandlet.

En lang række kendsgerninger og klager omhandler de aktiviteter, som udføres af de amerikanske efterretningstjenester, navnlig CIA, herunder transport og ulovlig fængsling af personer, bl.a. i europæiske lande. De pågældende er efterfølgende er blevet udsat for den mest umenneskelige form for isolation, mishandling og tortur. Der er tale om en situation, som på det kraftigste bør fordømmes. Denne beklagelige overtrædelse af folkeretten og konventionen mod tortur er led i en ulovlig politik, som konsekvent føres af de amerikanske myndigheder, som under dække af den såkaldte "krig mod terrorismen" overtræder FN's charter og folkeretten.

Hvad har Rådet foretaget sig for at konstatere, hvad der er korrekt i denne sag, og hvilke foranstaltninger vil det træffe for at hindre, at disse ulovlige aktiviteter fortsætter i fremtiden?

(DE) Den 21. november behandlede Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) spørgsmålet om mediernes beretninger om USA's overtrædelser af folkeretten i forbindelse med den angivelige tilbageholdelse af formodede terrorister i EU-medlemsstater respektive den angivelige transport af dem gennem EU-medlemsstater. Det blev besluttet, at formandskabet i betragtning af disse beretninger i medierne skulle anmode USA om at klarlægge sagen. Udenrigsminister Jack Straw bad i et brev af 29. november 2006 udenrigsminister Condoleeza Rice om en sådan klarlæggelse. USA's udenrigsminister er efterfølgende kommet med offentlige erklæringer om dette spørgsmål.

De fælles værdier for alle medlemsstater, som Den Europæiske Union er bygget på, er frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstaten. EU respekterer de grundlæggende frihedsrettigheder, som er ledetråden for fællesskabsretten. Rådet benytter i sin politiske dialog med tredjelande enhver lejlighed til at tage spørgsmålet om menneskerettigheder op, og det sker også regelmæssigt på alle niveauer over for USA.

Som det blev gentaget på Det Europæiske Råds møde den 15.-16. december 2005, har Rådet forpligtet sig til at fremme fred og forsoning gennem sin støtte til Den Internationale Fond for Irland. Dommer Cory, som undersøgte seks sager om påstande om konspirationer fra den britiske stats side i mord, der blev begået i Nordirland, henstillede, at der gennemførtes en uafhængig offentlig undersøgelse i dette spørgsmål. Er Rådet overbevist om, at en sådan undersøgelse er mulig i henhold til Det Forenede Kongeriges "Inquiries Act" fra 2005?

(DE) Den Internationale Fond for Irland blev etableret af den irske og den britiske regering i 1986 som en uafhængig international organisation. Formålet med denne fond er at fremme det økonomiske og sociale fremskridt samt at støtte kontakter, dialog og forsoning mellem nationalister og unionister i hele Irland. EU yder bidrag til denne fond.

På sit møde den 15.-16. december 2005 tog Det Europæiske Råd det vigtige arbejde til efterretning, som Den Internationale Fond for Irland har ydet for fremme af fred og forsoning. Rådet bad Kommissionen tage de nødvendige skridt med henblik på at fortsætte EU's støtte til fonden, da denne nu træder ind i den afgørende fase for sit virke frem til 2010.

Rådet beskæftiger sig ikke med de konkrete sager, som medlemmet nævner.

Mandag den 12. december stoppede Rådet offentliggørelsen af en rapport om forholdene i Østjerusalem. Rapporten var blevet bestilt af Kommissionen, og den viste sig at være meget kritisk over for Israel, især hvad angår bosættelserne og opførelsen af sikkerhedsmuren. Beslutningen om ikke at offentliggøre rapporten blev hilst velkommen af israelske diplomater, som i den seneste tid stærkt har modarbejdet rapporten i Bruxelles. De har tilkendegivet, at rapporten er "very unpleasant", og de siger, at den truer med at forringe forbindelserne mellem Israel og EU.

Beslutningen om ikke at offentliggøre rapporten blev taget af EU's udenrigsministre med Jack Straw som formand. Der er blevet rettet skarp kritik mod denne beslutning, blandt andre fra det britiske parlamentsmedlem Phyllis Starkey, som er formand for Labour Middle East Council.

At et sådan dokument tilbageholdes og hemmeligholdes vækker naturligvis overraskelse og giver anledning til spørgsmål.

Kan Rådet forklare, hvorfor denne beslutning om ikke at offentliggøre rapporten blev taget, og om dette er sket af hensyn til den israelske stats interesser?

(DE) EU er fortsat bekymret over situationen i Østjerusalem. EU's udenrigsministre drøftede dette emne på deres møder den 21. november og den 12. december 2005.

På mødet den 12. december besluttet EU-ministrene, at det i betragtning af de ændrede forhold i Israel og de besatte områder, inklusive det forestående valg på begge sider, ville være kontraproduktivt at offentliggøre rapporten. EU prioriterer fortsat spørgsmål vedrørende Østjerusalem højt i forbindelse med sine demarcher over for den israelske regering på alle niveauer.

Den europæiske præstandard ENV 14383-2 (Forebyggelse af kriminalitet ved hjælp af by- og bygningsplanlægning) er en af Den Europæiske Standardiseringsorganisations (CEN) præstandarder. Denne præstandard omfatter detaljerede regler for byplanlægning til støtte for en strategi for forebyggende bekæmpelse af kriminalitet og følelse af usikkerhed. EU-institutionerne har ingen retskompetence på byudviklingsområdet. Derimod kan sådanne foranstaltninger gennemføres bedre og mere målrettet på regionalt hhv. kommunalt plan. Fagministerierne samt kommunernes centralorganisationer i Tyskland stiller sig derfor afvisende over for denne præstandard.

I hvor stor udstrækning inddrages Rådet hhv. Rådets relevante arbejdsgrupper i arbejdet med præstandarden, og hvordan stiller Rådets medlemmer sig til præstandardens indhold?

(DE) Rådet har ikke deltaget i arbejdet med præstandarden. Det kan derfor ikke give medlemmet informationer om medlemsstaternes holdning til præstandardens indhold.

I ingen EU-medlemsstat udgør kvinderne under 50% af befolkningen. Det østrigske formandskab har prioriteret kvinders sundhed i forbindelse med problematikken omkring Europas aldrende befolkning. Kvinders sundhed, særlig deres reproduktive sundhed, er derfor en integrerende del af Lissabon-strategien.

Hvilke initiativer agter det østrigske formandskab - under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet - at tage for at forbedre kvinders sundhed i EU-25 med særlig vægt på gynækologi og obstetrik, f.eks. for tidlige fødsler, abort, ufrugtbarhed, menopausen og forebyggelse af kræft?

(DE) Rådet vil gerne takke medlemmet, fordi hun har peget på dette vigtige spørgsmål.

At forbedre de europæiske borgeres sundhed er det mål, som der i sidste ende arbejdes hen imod med samtlige aktiviteter inden for sundhedsvæsenet i henhold til traktaten. Kvinders sundhed, inklusive deres reproduktive sundhed, har stor betydning for menneskene i EU. Den er endvidere af betydning i betragtning af den aldrende befolkning i Europa og den dalende frugtbarhed. Det østrigske formandskab betragter det derfor som en af sine prioriterer at tillægge dette spørgsmål større betydning på europæisk niveau.

Derfor vil spørgsmål vedrørende kvinders sundhed, særligt kardiovaskulære sygdomme samt det stigende antal kvindelige rygere og den dermed forbundne stigning i forekomsten af lungekræft, være centrale emner på EU's sundhedsministres uformelle møde i april 2006. Desuden vil der blive lagt særlig vægt på sygdommene endometriose og osteoporose.

Det østrigske formandskab vil på Rådets møde i juni fremlægge et forslag til konklusioner om kvinders sundhed og i disse konklusioner anmode Kommissionen om at fremlægge en rapport om sundhedssituationen for kvinder i EU-25 og prioritere kønsperspektivet højere i sundhedspolitikken.

Rådet vil på sit møde i juni endvidere beskæftige sig med forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et EF-handlingsprogram inden for sundhed og forbrugerbeskyttelse, som også er relevant for kvinders sundhed. Formandskabet vil arbejde for at opnå politisk enighed om dette vigtige forslag, hvilket dog vil afhænge af resultatet af Europa-Parlamentets afstemning og forhandlingerne om de finansielle overslag for 2007-2013 samt tidsplanlægningen til dette.

Efter at Amnesty International⁽¹⁾ havde udsendt en meddelelse om, at Dhabihullah Mahrami, samvittighedsfange og medlem af det religiøse samfund Baha'i, var død i fængslet, bekendtgjorde ngo'en Compass Direct mordet på Gabor Dordi Tourani.

Begge sager indgår blandt utallige andre beretninger om forfølgelse af religiøse dissidenter, hvoraf en er processen og dommen imod oberst Hamid Pourmand (se de parlamentariske forespørgsler P-0400/05, E-1044/05 og P-1466/05) for hans angivelige konvertering til den katolske tro.

Sagen med Gabor Tourani er særlig chokerende på grund af de makabre omstændigheder i forbindelse med hans død: Han blev bortført, stukket ned, og hans lig smidt foran døren til hans bolig. Compass Direct⁽²⁾ beretter endvidere om forskellige eftersøgninger foranstaltet af Irans hemmelige politi med henblik på at beslaglægge religiøst materiale og arrestere eller true dets ejere.

Kan Rådet oplyse, hvordan det har ladet sin protest imod den intensiverede religiøse forfølgelse i dette land komme til udtryk over for den iranske regering?

(DE) EU er bekymret over behandlingen af religiøse mindretal i Iran. En større respekt for menneskerettighederne er en nødvendig forudsætning for fremskridt i relationerne mellem EU og Iran.

EU bringer spørgsmålet om diskriminering af religiøse grunde på banen i internationale fora og i sine kontakter med den iranske regering.

EU var med til at vedtage FN's Generalforsamlings resolution om menneskerettighedssituationen i Iran i december, hvor der udtrykkes stor bekymring over den fortsatte diskriminering af religiøse mindretal, og har opfordret Iran til at indstille enhver form for diskriminering og andre krænkelser af menneskerettighederne over for medlemmer af religiøse mindretal.

Desuden tager EU dette og andre menneskerettighedsspørgsmål op direkte med den iranske regering. I januar rettede EU en henvendelse til den iranske regering i Teheran til fordel for Dhabihullah Mahrami og Ghorban Tori ⁽³⁾. Den iranske regering lovede at følge denne anmodning og give EU de udbedte informationer. Desuden udtrykte EU bekymring over Mahrami-sagen i forbindelse med menneskerettighedsdialogen mellem EU og Iran.

EU indledte i 2002 en menneskerettighedsdialog med Iran. Det sidste møde fandt sted i sommeren 2004. Siden da er det trods gentagne forsøg fra EU's side ikke lykkedes at fastsætte et nyt møde. EU har opfordret Iran til at bevise, at det respekterer menneskerettighederne og følger sig forpligtet over for menneskerettighedsdialogen med EU. Selv om Iran ikke giver udtryk for noget konstruktivt engagement, er EU fortsat åbent for en diskussion om menneskerettigheder med Iran, også inden for rammerne af dialogprocessen.

Med Lissabon-strategien har medlemsstaterne forpligtet sig til årligt at investere 1% af deres BNI i offentlig forskning.

I henhold til Kommissionens svar på forespørgsel P-3230/05 fremgår det af statistikkerne, at mellem 1999 og 2003 (det seneste år, som der foreligger oplysninger for) har der ikke i EU været tale om nogen væsentlig forøgelse af F&U-investeringerne målt i procent af BNP. Der har nærmest snarere været tale om en stagnation. Rådets formand bedes derfor oplyse, hvad formandskabet vil gøre for at foranledige medlemsstaterne til at overholde deres forpligtelser.

(DE) I forbindelse med det nye forvaltningssystem, som blev indført med den reviderede Lissabon-strategi i 2005, blev medlemsstaterne opfordret til at fastsætte kvantitative mål for forskningsudgifterne i deres nationale reformprogrammer.

I de første nationale reformprogrammer, som blev forelagt Kommissionen i slutningen af 2005, havde 18 medlemsstater fastsat kvantificerede mål. Generelt ligger disse under det fastsatte udgiftsmål for 2010 på 3 % af BNP, hvoraf to tredjedele vel at mærke skulle finansieres af det private. Det skal imidlertid fremhæves, at de mål, som medlemsstaterne nævner, svarer til en stigning i forskningsudgifterne (offentlige og private) til 2,6 % af BNP i 2010 - en klar forbedring i forhold til den nuværende situation, som medlemmet med rette betegner som nærmest stagnerende (i øjeblikket udgør forskningsudgifterne gennemsnitligt 1,9 % af BNP, og heraf finansieres 55 % af erhvervslivet). ⁽¹⁾

Selv om den politiske vilje, som kommer til udtryk i disse kvantificerede mål, er meget opmuntrende, så ville det tilstræbte resultat alligevel ligge væsentligt under målet på 3 %, som Det Europæiske Råd fastsatte på sit møde i Barcelona i 2002.

Derfor vil formandskabet fortsætte med at pege på vigtigheden af det fælles mål fra Barcelona, som er et afgørende middel til at nå den nødvendige konkurrenceevne i forhold til vores konkurrenter, idet det naturligvis er op til de enkelte medlemsstater at træffe de nødvendige foranstaltninger for at stille flere midler til rådighed for forskning og udvikling.

Dette mål arbejdes der kontinuerligt hen imod i forbindelse med den åbne koordineringsmetode, som er den eneste metode, der er til rådighed på fællesskabsniveau til at opmuntre medlemsstaterne til at anstrenge sig yderligere på dette område.

Har formandskabet blandt sine prioriteter tænkt sig at medtage fortsættelsen af dialogen om indførelse af fælles regler vedrørende genmodificerede organismers sameksistens med andre landbrugsprodukter? Forbrugerne, miljøorganisationerne og også landbrugerne træffer valg i de enkelte lande, der går i retning af økologiske og mærkede produkter. Det eksisterende direktiv om genmodificerede organismer og den måde, Kommissionen gennemfører det på, vanskeliggør indførelsen af sådanne politikker, fordi medlemsstaterne pålægges ikke alene økonomiske byrder, så som bevisførelsen for virkningerne af genmodificerede organismers sameksistens med økologiske eller konventionelle afgrøder og erstatning til producenterne i tilfælde af forurening. Det skal også bemærkes, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) udelukkende baserer sine vurderinger på laboratoriemæssige kriterier, der i mange tilfælde afviger fra den virkelige situation.

Agter Rådet at tage hensyn til disse forhold, således at beslutningstagningen på fællesskabsplan forbedres og det gældende system ikke gennemføres på en alt for ufleksibel måde?

Agter det at ændre den måde, hvorpå EFSA vurderer farevirkningerne på og samtidig styrke agenturets rolle?

(DE) Det glæder mig meget, at medlemmet har stillet dette spørgsmål, som fuldt ud svarer til det østrigske formandskabs ønsker. Det vil således være meget værdifuldt, at formandskabet får Parlamentets støtte til at indføre en GMO-politik, som tager udgangspunkt i offentlighedens forventninger og betænkeligheder og også lever op til sundhedsmæssige og miljømæssige aspekter.

Som medlemmet understreger, er der en lang række spørgsmål i forbindelse med GMO'er med hensyn til de langsigtede konsekvenser for sundheden og miljøet. Desuden må det konstateret, at de anmeldte GMO'er bliver godkendt af Kommissionen (efter positiv vurdering i EFSA), selv om der ofte er et simpelt flertal af medlemsstater i Rådet, som er imod en sådan godkendelse.

Rådet (miljø) skal den 9. marts 2006 have en indgående debat om denne problematik. Denne debat kommer til at omhandle spørgsmålet om at forbedre sikkerhedsvurderingen for GMO'er samt spørgsmålet om større gennemsigtighed i forbindelse med godkendelsesproceduren.

Det andet vigtige problem i forbindelse med GMO er sameksistens mellem GMO og de konventionelle og økologiske kulturplanter, altså at skabe en effektiv beskyttelse af de konventionelle og økologiske kulturplanter mod utilsigtet forurening med GMO.

Jeg kan bekræfte, at der i begyndelsen af april bliver afholdt en konference i den østrigske hovedstad, som er forberedt af Kommissionen. Resultaterne af denne konference vil danne grundlag for indgående drøftelser i Rådet i maj, og jeg håber, at Rådet vil nå frem til konklusioner eller anbefalinger med henblik på at indføre fælles regler for GMO-sameksistens. På denne måde kan man undgå de negative konsekvenser, som medlemmet med rette kritiserer.

Endelig vil jeg gerne pege på, at det østrigske formandskab planlægger en videnskabelig konference i Wien den 18. og 19. april om forsigtighedsprincippet i forbindelse med GMO-politikken.

Jeg kan således forsikre medlemmet, at formandskabet vil gå helhjertet ind i alle de spørgsmål, som hun har nævnt på GMO-området.

Den tjekkiske regering intervenerer vilkårligt i det tjekkiske kommunistiske ungdomsforbunds (KSM) aktiviteter og truer med at nedlægge det for derved at manipulere landets ungdomsbevægelse. Begrundelsen for denne brutale og provokerende intervention fra den tjekkiske regerings side overfor KSM er denne organisations ideologiske og politiske holdninger og den store indflydelse, som den har på ungdommen. Angrebene på KSM strækker sig rent faktisk til Det Kommunistiske Parti Bøhmen-Mæhren, som udfolder stor politisk aktivitet, og som er repræsenteret af 6 medlemmer i Europa-Parlamentet. Disse aktiviteter er en del af en antikommunistisk kampagne, som i øjeblikket er under udvikling, og som et overvældende flertal af folket går imod.

Hvilke foranstaltninger agter Rådet at træffe for at give garanti for det tjekkiske kommunistiske ungdomsforbunds aktiviteter og generelt for den tjekkiske ungdoms grundlæggende demokratiske rettigheder?

(DE) Rådet har aldrig drøftet dette spørgsmål, da det ikke hører under EU's organers kompetenceområde.

Såvel i Grækenland som i de øvrige EU-lande er sektoren for frugt og grønsager meget vigtig for landbruget. I de senere år har denne følsomme sektor af landbrugsproduktionen været alvorligt belastet som følge af EU's præferenceaftaler med tredjelande, hvorved den er blevet stadig mindre konkurrencedygtig. Den har derfor brug for fællesskabsbeskyttelse for at overleve, især i EU-områder, hvor den udgør den eneste beskæftigelsesmulighed for befolkningen i landdistrikterne.

Kan Kommissionen fastlægge tidsplanen for revision af den fælles markedsordning for frugt og grønsager, og forventes den at være radikal, og deler Kommissionen det synspunkt, at den bør begrænses til delvise forbedringer, som det er blevet krævet af de mere tungtvejende producenter i medlemsstaterne?

Agter Kommissionen i sine forslag at medtage konkrete foranstaltninger til en ny europæisk strategi, der skal tage sigte på effektivt fremme af den europæiske sektor for frugt og grønsager med vedtagelsen af initiativer til indledning af reklamekampagner, markedsundersøgelser og skabelse af netværk for handel med de europæiske frugt- og grønsagsprodukter?

Agter Kommissionen at tage alvorligt hensyn til Europa-Parlamentets holdninger og bemærkninger, eller vil vi få en gentagelse af, hvad der skete ved revisionen af den fælles markedsordning for sukker, hvor Parlamentet demonstrativt blev holdt udenfor?

(EN) Kommissionens arbejdsprogram for 2006 omfatter en præsentation af reformen af den fælles markedsordning for friske og forarbejdede frugter og grøntsager i andet halvår 2006.

I henhold til konklusionerne fra det hollandske formandskab (november 2004) opfylder Kommissionen sine forpligtelser med hensyn til konsekvensanalysen og vurderingerne af den fælles markedsordning, inden den stiller lovforslag.

En ekstern konsulent er i færd med at vurdere den fælles markedsordning. Samtidig er en fællestjenstlig gruppe under Kommissionen i færd med at udarbejde en konsekvensanalyse af de forskellige reformmuligheder. Det endelige resultat af begge undersøgelser forventes at foreligge ultimo første halvår 2006.

Når Kommissionen har vedtaget udkast til lovforslag, får Parlamentet mulighed for at afgive udtalelse om forslaget til reform. Kommissionen vil tage hensyn til Parlamentets holdninger og betragtninger, som det har været tilfældet ved tidligere reformer, herunder den seneste sukkerreform, som ikke kun var opbygget på baggrund af en strukturomlægningsfond, som Parlamentet oprindelig foreslog, men som også har andre konkrete eksempler på Parlamentets indflydelse.

Kommissionens arbejdsprogram for 2006 omfatter som tidligere oplyst præsentation af Kommissionens forslag til reform af forordningen for frugt og grønt.

Kan Kommissionen præcisere, hvornår den forventer at præsentere dette forslag? Kan den på forhånd oplyse, hvilke første konklusioner den er ved at nå frem til under udarbejdelsen af konsekvensanalyserne?

(EN) Kommissionens arbejdsprogram for 2006 omfatter en præsentation af reformen af den fælles markedsordning for friske og forarbejdede frugter og grøntsager i andet halvår 2006.

En ekstern konsulent er i færd med at vurdere den fælles markedsordning. Samtidig er en fællestjenstlig gruppe under Kommissionen i færd med at udarbejde en konsekvensanalyse af de forskellige reformmuligheder.

Det endelige resultat af undersøgelserne vil foreligge ultimo første halvår 2006. Kommissionen vil offentliggøre dem på sit websted.

Hvad angår konsekvensanalaysen, bliver analysen med de forskellige muligheder for at reformere markedsordningen for frugt og grøntsager bilagt lovforslagene.

Under hensyntagen til ovennævnte mener Kommissionen, at det er for tidligt at kommentere indholdet af de fremtidige forslag.

I punkt 80 i kompromiset om de finansielle overslag 2007-2013 hedder det: "Det Europæiske Råd opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en fuldstændig og vidtspændende revision, der omfatter alle aspekter af EU's udgifter, herunder den fælles landbrugspolitik, og af midlerne, herunder budgetkompensationen til UK, og aflægge rapport i 2008/2009. På grundlag af denne revision kan Det Europæiske Råd træffe beslutninger om alle de spørgsmål, der er omfattet af revisionen. Der vil også blive taget hensyn til revisionen i det forberedende arbejde med de næste finansielle overslag".

Mener Kommissionen, at den ovenstående formulering tilstræber en revision af landbrugspolitikken, især hvad angår metoden for og omfanget af finansieringen af den fælles landbrugspolitik, måske endda inden 2013?

(EN) I 2003 gennemgik den fælles landbrugspolitik en stor reform. Den nye enkeltbetalingsordning er efterfølgende blevet udvidet til at omfatte størstedelen af markedssektorerne i den fælles landbrugspolitik med undtagelse af sektoren for vin, bananer, frugt og grøntsager, som skal gennemgå en selvstændig revision i 2006/2007.

Selv om reformen omfattede revisionsklausuler for de nye instrumenter og visse markedssektorer i perioden 2007-2010, blev reformen fra 2003 vedtaget i overensstemmelse med konklusionerne fra topmøderne i Berlin, Göteborg og Bruxelles inden for en landbrugsmæssig budgetramme for det udvidede EU, som blev fastsat på det tidspunkt indtil 2013.

Som det ærede medlem fastslår, er det korrekt, at Det Europæiske Råd i december 2005 nåede til politisk enighed om de finansielle overslag for 2007-2013, hvor Kommissionen opfordres til at "foretage en fuldstændig og vidtspændende revision, der omfatter alle aspekter af EU's udgifter, herunder den fælles landbrugspolitik, og af midlerne, herunder budgetkompensationen til UK, og aflægge rapport i 2008/2009".

De finansielle overslag for 2007-2013 er dog i øjeblikket genstand for en tresidet drøftelse mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Indtil der er truffet endelig beslutning om ordlyden, er Kommissionen derfor ikke i stand til at udtale sig om, hvilke konsekvenser aftalen kan få for finansieringsmetoden og -niveauet i den fælles landbrugspolitik. Loftet, som blev vedtaget i Bruxelles i 2002, bliver overholdt indtil 2013.

Kan Kommissionen redegøre for, hvordan den vurderer fremtiden for landbruget og udviklingen af landdistrikter på baggrund af medlemsstaternes seneste forslag om de finansielle overslag, især forslaget om at tillade medlemsstaterne af overføre indtil 20% af enkeltbetalingen pr. bedrift til udvikling af landdistrikter?

Da medlemsstaterne kan anvende disse 20% efter forgodtbefindende, er Kommissionen da bekymret for, at denne fremgangsmåde kan betyde begyndelsen på afslutningen af en fælles tilgang til landbrugspolitik i EU og dermed er uhensigtsmæssig og bør modarbejdes?

(EN) Den aftale, som regeringscheferne indgik i december 2005, giver klarhed over de finansielle midler, som er til rådighed for landmændene og landdistrikterne. Den respekterer den aftale, som blev indgået i Bruxelles i 2002, vedrørende udgifter til direkte betalinger og udgifter. Alle markedsudgifter og udgifter til direkte støtte i forbindelse med udvidelsen med Bulgarien og Rumænien skal dog finansieres inden for loftet for EU-25. Dette øger sandsynligheden for, at den finansielle disciplin skal anvendes og føre til en begrænset reduktion af de direkte indtægtsbetalinger for landmænd i de tidligere medlemsstater.

Hvad angår udviklingen af landdistrikterne, er beløbet, som blev vedtaget af regeringscheferne, mindre end det beløb, som Kommissionen foreslog, og mindre end det tilgængelige beløb i den nuværende periode. Dette kan naturligvis påvirke vores evne til at løse de udfordringer, som landdistrikterne står over for, især i forbindelse med den løbende reform af landbrugspolitikken, Lissabon-dagsordenen eller Natura 2000.

Det vigtige i øjeblikket er dog at begynde med at programlægge udviklingen af landdistrikterne i den nye periode. Parlamentets udtalelse om de strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne, som skal vedtages i denne mødeperiode, bliver derfor et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Frivillig graduering, hvor midler går fra at være direkte betalinger til udvikling af landdistrikter, blev indført for første gang i Agenda 2000, hvor medlemsstaterne frivilligt kan overføre op til 20 % af deres direkte betalinger. Meget få medlemsstater udnyttede denne mulighed, og den blev erstattet af et EU-bredt tvunget gradueringssystem under reformen af den fælles landbrugsreform fra 2003 på baggrund af en franchise på 5.000 euro. Kommissionen mener, at systemet er en mere retfærdig, mere konsekvent og mere effektiv måde at opnå dette skift på.

Efter Kommissionens mening medfører det foreslåede system med frivillig graduering en række tekniske problemer. Graduering af markedsrelaterede udgifter synes at være teknisk umuligt. Den manglende forpligtelse til medfinansiering vil reducere den samlede finansielle indsats over for landdistrikterne, mens fravigelsen fra reglen om, at udgifter bør være afbalanceret mellem målsætningerne, kan underminere bidraget til visse EU-prioriteter. Under alle omstændigheder bør systemet blive oprettet på en måde, som ikke forsinker vedtagelsen af programmer, især for de medlemsstater, som ikke ønsker at anvende systemet.

Hvis systemet bliver vedtaget i den nuværende udformning, vil det være hensigtsmæssigt at revidere funktionen inden for rammerne af den generelle revision af EU-budgettet, som skal finde sted i 2008/2009. Især fordi det vil blive meget vanskeligt at komme videre med den tvungne graduering, som Kommissionen tidligere har foreslået, hvis der anvendes frivillig graduering.

Forordning (EØF) nr. 2081/92⁽¹⁾ om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler samt forslagene til forordning KOM/2005/0694 endel. og KOM/2005/0698 endel., der ændrer denne forordning, har en klar international dimension med hensyn til at understøtte disse produkter på markederne. De negative erfaringer med langvarige stridigheder inden for Fællesskabet omkring retten til at benytte BOB (beskyttet oprindelsesbetegnelse) og BGB (beskyttet geografisk betegnelse), sådan som det f.eks. var tilfældet med den græske "fetaost", viser, at der er tale om svækkelse af den konkurrencefordel, som en sådan beskyttet betegnelse giver et produkt på internationalt plan.

Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe, for at sådanne betegnelser i fremtiden ikke skal kunne blive genstand for langvarige bureaukratiske og retlige stridigheder mellem EU-medlemsstaterne? Agter Kommissionen at foreslå konkrete mekanismer med etisk og materiel godtgørelse af de tab, som påføres producenterne af de produkter, for hvilke der hersker tvivl om proceduren for fastlæggelsen af deres betegnelser og gyldigheden heraf?

(EN) Feta, en beskyttet græsk oprindelsesbetegnelse for ost, blev endeligt registreret af Kommissionen i 2002. Flere medlemsstater ansøgte om at få annulleret registreringen i henhold til traktatens artikel 230. I EF-Domstolens dom af den 25. oktober 2005 blev det stadfæstet, at betegnelsen "feta" er en beskyttet oprindelsesbetegnelse for Grækenland. Spørgsmålet er nu afklaret, og det har givet producenter og forbrugere en retlig vished om, at feta er beskyttet som en oprindelsesbetegnelse.

Kommissionen kan godt forstå det ærede medlems bekymringer om en langvarig retslig procedure og de ulemper og omkostninger, som det kan medføre. Retten til at føre en sag ved EF-Domstolen er dog nedfældet i traktaten. Kommissionen agter ikke at godtgøre producenter for de omkostninger, som denne type søgsmål medfører.

Med hensyn til forslaget om at ændre forordning (EØF) nr. 2081/92 prøver Kommissionen på at ensrette og præcisere registreringsproceduren, og det kan mindske spillerummet for retstvister.

Kan Kommissionen på baggrund af EU's sukkerreform gøre rede for sin holdning til fremme af energiafgrøder og biobrændsel som en mulig alternativ afgrøde for landbrugere og eventuelle finansielle incitamenter, som kunne hjælpe landbrugerne med denne omlægning?

(EN) Fremme af energiafgrøder og biobrændsel som en mulig alternativ afgrøde for landbrugere er et emne, som Kommissionen fokuserer meget på.

Inden for den generelle forbindelse med EU-politikken om vedvarende energi vedtog Kommissionen den 8. februar 2006 "En EU-strategi for biobrændstoffer", som bygger på sidste års handlingsplan for biomasse. Strategien for biobrændstoffer vil især fokusere på, hvordan vi kan hjælpe med at udvikle produktionen af råvarer og fremme anvendelsen af biobrændstoffer til transport.

Med hensyn til EU's sukkersektor er udviklingen i biobrændstoffer en interessent mulighed.

Den nyligt vedtagne sukkerreform, som bringer sukkersektoren på linje med reformprocessen fra 2003 ved at indføre den afkoblede enkeltbetaling, vil forbedre markedsudviklingen og øge konkurrenceevnen. I denne forbindelse er dyrkning af nonfood-afgrøder en reel mulighed for sukkerroedyrkerne, da sukkerroer, der dyrkes med henblik på at fremstille bioethanol, fortsat vil være fritaget for kvoter.

Desuden vil Kommissionen inden udgangen af 2006 forelægge en rapport om gennemførelse af ordningen for energiafgrøder og evt. dyrkning af energiafgrøder. Kommissionen påtænker at ændre den relevante forordning, så sukkerroer bliver berettiget til arealstøtte, når de dyrkes som nonfood-afgrøder, og så sukkerroer bliver omfattet af støtten for energiafgrøder på 45 euro/ha, som blev fastsat under reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003.

Der er fejl i forslaget til forordning om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus, idet den alkoholholdige drik vodka er upræcist defineret og ukorrekt klassificeret under kategori B. Vodka bør opføres i kategori A.

Agter Kommissionen at tage skridt til at rette ovennævnte fejl?

(EN) I forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus, som Kommissionen vedtog den 15. december 2005, opstilles der tre kategorier for spiritus, nemlig spiritus, særlig spiritus og anden spiritus.

Klassifikationen er foreslået af systemiske årsager og er baseret på objektive kriterier såsom direkte alkoholgæring og destillation, anvendelse af landbrugsethanol og anvendelse af smags- og sødestoffer.

Produkter, der indeholder landbrugsethanol, betragtes som særlig spiritus, og produkterne i denne kategori er klart defineret i forslagets bilag II.

Vodka er klassificeret i kategori B som særlig spiritus, da vodka udelukkende er fremstillet af landbrugsethanol. Kommissionen mener derfor ikke, at der er nogen fejl, der skal rettes.

Kommissionen har bebudet en reform i indeværende år af den fælles markedsordning for vin, hvis nugældende foranstaltninger er blevet fastsat for tiden frem til 2010. Det lader desuden til, at Kommissionen er ved at undersøge mulighederne for en forenkling af formaliteterne for tildeling af landbrugsstøtte med udgangspunkt i et enhedsskema.

Kan Kommissionen gøre nærmere rede for, fra hvilket produktionsår reformen skal finde anvendelse, og hvilken tidsplan den vil opstille for præsentation og drøftelser af den?

Agter Kommissionen at anvende dette enhedsskema for vinsektoren?

(EN) Den nuværende fælles markedsordning for vin, som er en af de få store landbrugssektorer, der ikke blev berørt af reformprocessen for den fælles landbrugspolitik for 2003-2005, bør blive revideret og uden tvivl tilpasset og måske reformeret for at forberede EU's vinavlere, -producenter og -forhandlere på den øgede konkurrence i den nye globale markedssituation. Derfor er processen med gennemgang og reform af den fælles markedsordning for vin blevet iværksat.

Her er et overblik over det arbejde, der venter:

Konsekvensanalysen er netop iværksat. Den vil bestå af en dybtgående økonomisk analyse af den nuværende situation (markedet og den fælles markedsordning) og eventuelle ændringer. Konsekvensanalysen vil omfatte flere muligheder (fra status quo - referencescenariet - til en betydelig liberalisering) og deres sandsynlige effekter og bør være afsluttet inden medio 2006.

Inden for denne tidsfrist vil Kommissionen gøre alle interessenter i sektoren bekendt med konsekvensanalysen. Der skal tages initiativ til at organisere et forum for interessenter den 16. februar 2006.

En meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Parlamentet bliver fremlagt medio 2006. Efter yderligere høring med interessenterne, herunder Parlamentet, på baggrund af meddelelsen følger et passende lovforslag senere i 2006.

I øjeblikket er det endnu ikke muligt at angive, i hvilket vinår reformen skal finde anvendelse, da det afhænger af forhandlingen af Kommissionens forslag.

Ifølge meddelelsen om forenkling og bedre regulering inden for den fælles landbrugspolitik fra den 19. september 2005⁽¹⁾ regner Kommissionen med at stille et forslag til en forordning, der omfatter de nuværende fælles markedsordninger. Det fremgår af meddelelsen, at Kommissionen forventer at anvende en "trinvis strategi"⁽²⁾ og giver udtrykkeligt udtryk for, at integrationen af de sektorer såsom frugt og grøntsager samt vin, som vil blive taget op til revision inden for en overskuelig fremtid, kan komme på et senere tidspunkt.

Den 23. december 2005 vedtog Forvaltningskomiteen for Oksekød på et møde i Bruxelles med øjeblikkelig virkning at afskaffe EU-støtten til slagtedyrstransporter. Vedrører denne ordning kun slagtedyrstransporter eller også transporter af avlskvæg? Omfatter denne afgørelse også andre dyretransporter? Hvornår træder ordningen i kraft?

(EN) I grundforordningen om den fælles markedsordning for oksekød forudses det, at forskellen mellem noteringerne eller priserne på nogle slags levende kvæg og oksekødsprodukter på verdensmarkedet og priserne på Fællesskabets marked inden for grænserne i de internationale aftaler i det nødvendige omfang kan udlignes ved en eksportrestitution for at gøre det muligt at eksportere dem.

Disse restitutioner kan derfor ikke betragtes som støtte til transport af levende dyr.

På Forvaltningskomitéen for Oksekøds møde den 23. december 2005 fremlagde Kommissionen et forslag til forordning, der har til formål at fjerne restitution til levende kvæg, der skal slagtes. Kommissionen vedtog forordningen samme dag, og den blev offentliggjort og trådte i kraft den 24. december 2005.

Siden da har eksportrestitution til levende kvæg således været begrænset til racerene hunavlsdyr af kvægracen, som højst er 30 måneder gamle, der eksporteres til alle destinationer undtagen Rumænien og Bulgarien.

Denne beslutning afspejler den forbedrede situation på EU's oksekødsmarked og er resultat af offentlighedens øgede bekymringer over behandlingen af dyr, når de transporteres til slagtning i udlandet.

Desuden er forordning (EF) nr. 639/2003 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser for så vidt angår kravene for ydelse af eksportrestitutioner i forbindelse med levende kvægs velfærd under transport i færd med at blive yderligere forbedret. Den ændrede forordning forventes at blive vedtaget i den nærmeste fremtid.

Af en stikprøve foretaget af det europæiske net Impel fremgår det, at 48 % af alle affaldstransporter, der forlader EU, består af illegalt affald. Det blev afsløret ved toldkontroller i forskellige europæiske havne. Agter Kommissionen at udarbejde en koordineret plan med henblik på uddannelse af toldpersonale og deres bevidstgørelse med hensyn til denne problematik? Hvilken form ville en sådan plan antage? Agter Kommissionen at koordinere og finansiere en bredere indsats på europæisk plan? I bekræftende fald, hvornår vil det ske og hvilke midler vil der blive stillet til rådighed?

(EN) Problemet med illegale affaldstransporter giver anledning til alvorlige bekymringer om miljøvirkningerne. Derfor har Kommissionen holdt nøje øje med resultaterne af de inspektioner, der blev udført af Impel-nettet⁽¹⁾. I 2004 fandt nettet en betydelig andel af illegale affaldstransporter i en række medlemsstater. Resultaterne af Impels inspektioner blev forelagt de nationale myndigheder på et møde arrangeret af Kommissionen om gennemførelse af lovgivning om affald i september 2004.

Impels inspektioner i oktober 2005 viser, at der stadig er en stor andel af illegale affaldstransporter. I november 2005 holdt Kommissionen møde med affaldstransporteksperter fra medlemsstaterne for bl.a. at gøre noget ved disse problemer. Kommissionen mener, at indsatsen for at øge koordineringen og bevidstgørelsen skal intensiveres yderligere for at bekæmpe illegale affaldstransporter. I år vil Kommissionen derfor arrangere uddannelse for de nationale myndigheder, f.eks. toldmyndigheder, for at øge bevidstgørelsen og forbedre samarbejdet vedrørende håndhævelse af fællesskabslovgivningen om affaldstransporter.

I den nærmeste fremtid vil fællesskabslovgivningen om affaldstransporter blive styrket, når Parlamentet og Rådet vedtager en ny forordning, og når den træder i kraft. Denne forordning er specifikt rettet mod illegale transporter og smuthuller i håndhævelsen. Den indebærer en forbedring af samarbejdet mellem medlemsstaterne for at fremme forebyggelse og opdagelse af illegale transporter samt regler om inspektioner og stikprøvekontrol.

I det skriftlige svar på mit spørgsmål H-1078/05 angående konflikten i Irish Ferries og genoplivning af færgedirektivet anførte Kommissionen den 13. december 2005, at den selv om ingen andre lovgivningsforslag var planlagt i denne forbindelse, ville undersøge alle fornødne midler for at løse problemet vedrørende ansættelsesvilkår, særligt ved passagertransport inden for Fællesskabet, fra et økonomisk og juridisk standpunkt,

Vil Kommissionen uddybe sine udtalelser angående denne planlagte undersøgelse og oplyse, hvilke skridt den vil tage for at sikre alle arbejdstageres rettigheder, og om både statsborgere fra EU og tredjelande er beskyttet?

(EN) På den ene side agter Kommissionen at indsamle omfattende og nøjagtige oplysninger og statistik om arbejdsforhold vedrørende færgefart inden for EU. På den anden side vil Kommissionen undersøge eventuelle retlige konsekvenser af anvendelsen af værtslandets sociale forhold på skibe fra tredjelande, der er i fart inden for EU.

Hvad angår søfolks rettigheder, vil Kommissionen i 2006 udsende en meddelelse om arbejdsstandarder til søs. I denne meddelelse analyseres integrationen af den konsoliderede konvention om arbejde til søs i fællesskabslovgivningen, idet denne konvention forventes vedtaget af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) på det 94. søfartsmøde i Den Internationale Arbejdskonference i Genève (den 7.-23. februar 2006), eventuelt ved en aftale mellem arbejdsmarkedets parter. I denne konvention samles konventioner og henstillinger om arbejdsstandarder til søs, som ILO har vedtaget siden 1920, i én sammenhængende international ramme.

Hvilke fremskridt har Kommissionen gjort i forhandlingerne om tilbagebetalingsaftaler med tredjelande?

(EN) Indtil nu (januar 2006) har Rådet bemyndiget Kommissionen til at forhandle tilbagebetalingsaftaler på Fællesskabets vegne med 11 tredjelande: Marokko, Sri Lanka, Rusland, Pakistan (forhandlingsdirektiver modtaget i september 2000), Hongkong og Macao (forhandlingsdirektiver modtaget i maj 2001), Ukraine (forhandlingsdirektiver modtaget i juni 2002) og Albanien, Algeriet, Kina, Tyrkiet (forhandlingsdirektiver modtaget i november 2002).

Aftalerne med Hongkong, Macao og Sri Lanka er trådt i kraft.

Forhandlingerne med Albanien og Rusland er afsluttet. Disse to aftaler er i øjeblikket ved at blive ratificeret (og forventes at træde i kraft for Albanien i begyndelsen af 2006 og for Rusland i begyndelsen af 2007).

Forhandlingerne med Marokko, Pakistan, Tyrkiet og Ukraine er i gang. Vi håber, at forhandlingerne med Ukraine, Pakistan og Marokko kan afsluttes i 1. halvår 2006.

Forhandlingerne med Kina og Algeriet er endnu ikke formelt iværksat.

Som det blev gentaget på Det Europæiske Råds møde den 15.-16. december 2005, har Rådet forpligtet sig til at fremme fred og forsoning gennem sin støtte til Den Internationale Fond for Irland. Dommer Cory, som undersøgte seks sager om påstande om konspirationer fra den britiske stats side i mord, der blev begået i Nordirland, henstillede, at der gennemførtes en uafhængig offentlig undersøgelse i dette spørgsmål. Er Kommissionen overbevist om, at en sådan undersøgelse er mulig i henhold til Det Forenede Kongeriges "Inquiries Act" fra 2005?

(EN) Siden slutningen af 1980'erne har Nordirland nydt godt af finansiel støtte fra EU til fremme af fred og forsoning. Det er et konkret udtryk for EU's solidaritet over for den fredsproces, der blev etableret ved Belfast-aftalen 1998.

I 1989 blev Fælleskabet en af de vigtigste finansieringskilder for Den Internationale Fond for Irland (IFI), som er en international organisation etableret ved en traktat mellem Det Forenede Kongeriges og Irlands regeringer for at fremme økonomisk og social udvikling og opmuntre til kontakt, dialog og forsoning mellem nationalister og unionister i hele Irland. EU bidrager i øjeblikket med 15 millioner euro om året til IFI.

Desuden etablerede Fællesskabet i 1995 et særligt program for fred og forsoning (Peace-programmet), der opererer i Nordirland og Irlands grænseregion. Det strategiske mål med programmet er "at styrke fremskridtet hen imod et fredeligt og stabilt samfund og at fremme forsoning i regionen". Siden 2000 har Peace II-programmet fungeret med dette mål for øje, og Rådet har bevilget yderligere 200 millioner euro i perioden 2007-2013.

EU's forpligtelse til at fremme fred og forsoning er således kommet til udtryk i vidt omfang.

Udnævnelsen af en dommer til at undersøge tidligere hændelser i Nordirland er en beslutning om et følsomt emne, som er op til de berørte medlemsstater, som har specialviden om regionen og den historiske baggrund. Kommissionen har ingen bemyndigelse til at kommentere sagen, og det vil ikke være passende for Kommissionen at udtale sig om en eventuel kommende undersøgelse.

Tiggerudflugter fra Østeuropa udgør et stigende problem, for siden østudvidelsen har politiet haft ringe muligheder i så henseende. En kontrol i Bayerns hovedstad München afslørede, at alle tiggere stammede fra den slovakiske by Rimavska Sobota, hvilket indikerer, at europæiske byer er mål for den østeuropæiske mafia. I forbindelse med verdensmesterskabet i fodbold i Tyskland i juni og juli venter politiet store skarer af tiggere, der er professionelt ledet og perfekt organiseret. Særligt alarmerende er den tiltagende aggressivitet, som der fares frem med i undergrundsbaner og over for biler, der holder i kø.

Er Kommissionen sig dette problem bevidst, og hvilke forholdsregler er der planlagt over for tiggerbander?

(EN) Dette spørgsmål er en åbenlys bekymring for alle Europas borgere, især i lyset af dette års kommende verdensmesterskab i fodbold i Tyskland.

Tiggeri er et indlysende socialt problem med uønskede konsekvenser for både de personer, der tigger, og de personer, der udsættes for tiggeri.

I forbindelse med opbygningen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed er Kommissionen med til at øge koordineringen, samarbejdet og de oplysninger, som deles, mellem medlemsstaternes politi med særlig fokus på organiseret kriminalitet. Organiseret tiggeri er kriminelt, f.eks. i forbindelse med menneskehandel, og så kan de tilsvarende foranstaltninger iværksættes. Da problemerne i forbindelse med store sportsbegivenheder såsom verdensmesterskabet i fodbold på den anden side er grænseoverskridende, er der iværksat specifikke foranstaltninger, hvor medlemsstaternes myndigheder samarbejder for at begrænse kriminalitet, offentlige uroligheder og vold, som ofte er forbundet med sådanne begivenheder.

I henhold til Haag-programmet fra 2004⁽¹⁾ skal Kommissionen tage flere initiativer, som sandsynligvis vil være relevante for dette særlige emne. De specifikke tiltag, der skal udarbejdes i denne forbindelse, er nærmere beskrevet i Rådets og Kommissionens handlingsplan om gennemførelse af Haag-programmet⁽²⁾. Et vigtigt krav i Haag-programmet er, at udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder skal være underlagt tilgængelighedsprincippet inden den 1. januar 2008. Det betyder i realiteten, at oplysninger bør udveksles mellem de retshåndhævende myndigheder, uden at det er en hindring, at oplysningerne krydser de nationale grænser. Arbejdet med dette punkt er allerede gået i gang, da Kommissionen for nylig sendte et forslag til en rammeafgørelse til Rådet.

Generelt politisamarbejde har ligeledes været en prioritet. Den 18. juli 2005 vedtog Kommissionen et forslag til forbedring af politisamarbejdet mellem medlemsstaterne, særligt ved de indre grænser, og det er efterfulgt af månedlige møder i arbejdsgruppen for politisamarbejde⁽³⁾. Desuden har Det Europæiske Politiakademi nu fået status som et EU-organ efter vedtagelsen af Kommissionens forslag af den 20. september 2005⁽⁴⁾, hvilket bør være et vigtigt skridt fremad til at styrke politiksamarbejdet og den gensidige forståelse. Ligeledes er et udvekslingsprogram for politimænd en prioritet i AGIS-programmet⁽⁵⁾ for 2006. Alle disse foranstaltninger vil effektivisere det nationale politis håndtering af grænseoverskridende kriminalitet.

Da disse tiggerbander synes at være organiseret, er Kommissionen i færd med at udarbejde en specifik strategi om organiseret kriminalitet på EU-plan, og der blev fremlagt en meddelelse om emnet for nylig.⁽⁶⁾ Vigtige målsætninger er at få bedre viden om fænomenet og styrke forebyggelsen og efterforskningen af samt samarbejdet om organiseret kriminalitet i EU. Strategien omfatter også en intensivering af samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer såsom Interpol og Europol.

Det ærede medlem er forståeligt nok særligt bekymret i forbindelse med det kommende verdensmesterskab i fodbold i Tyskland senere på året. Ud over de initiativer, som er angivet ovenfor, støtter Kommissionen aktivt udviklingen af forbedret forebyggelse af kriminalitet og bekæmpelsesinitiativer til internationale sportsbegivenheder, navnlig fodbold. Et vigtigt område er udveksling af erfaring mellem EU-medlemsstaterne for at fastlægge fælles standarder for sikkerhed og offentlig orden. Her er især Rådets resolution af 6. december 2001⁽⁷⁾ vedrørende en håndbog med henstillinger for det internationale politisamarbejde og foranstaltninger med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af vold og uroligheder i forbindelse med fodboldkampe med international dimension, som mindst en medlemsstat deltager i, vigtig. Desuden tager Rådets arbejdsgrupper sig af aspekter af vold i forbindelse med sportsbegivenheder og især fodboldkampe.

Kommissionen har udarbejdet og er i færd med at udarbejde initiativer, som i høj grad bør være med til at underbygge det nationale politis evne til at håndtere grænseoverskridende kriminelle aktiviteter.

Hvordan evaluerer Kommissionen de etiske betænkeligheder i mange medlemsstater mod forskning i embryonale stamceller for EU-midler, og hvad mener den om forslaget om i stedet i øget omfang at støtte forskningen i adulte stamceller?

(EN) Kommissionen respekterer de etniske bekymringer, som mange medlemsstater har givet udtryk for. Kommissionens forslag til det syvende rammeprogram for forskning og udvikling fastslår tydeligt, at støttede forskningsaktiviteter bør respektere grundlæggende etniske principper, herunder principperne afspejlet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Der vil blive taget højde for udtalelser fra Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi.

Ifølge det sjette rammeprogram for forskning og udvikling er enhver beslutning om tildeling af midler til forskning i menneskelige embryonale stamceller baseret på en grundig vurdering af den videnskabelige kunnen⁽¹⁾ og den europæiske merværdi af forslaget om rammeprogrammet for forskning og udvikling, hvilket er en streng dobbelt etisk gennemgang på nationalt plan og EU-plan, og godkendelsen fra et forskriftsudvalg, der repræsenterer alle 25 medlemsstater.

EU forsker meget i adulte stamceller. Kun seks støttede projekter under det sjette rammeprogram omfatter i dag forskning i menneskelige embryonale stamceller, hvorimod mere end 60 støttede projekter omhandler adulte stamceller (dvs. mere end 90 % af alle EU-finansierede forskningsprojekter, der omhandler stamceller).

Forslaget til det syvende rammeprogram medfører dog ingen eventuelle ændringer i den videre lovgivningsprocedure og efter åbne drøftelser i Parlamentet og Rådet.

Den 29. juli 2005 underskrev Tyrkiet en tillægsprotokol, der medførte, at toldunionen mellem EF og Tyrkiet blev udvidet med de 10 nye medlemsstater. Samtidig afgav Tyrkiet en erklæring, hvori det blev fastslået, at denne protokol ikke medførte anerkendelse af Cypern. Den 21. september 2005 afgav EU en slags moderklæring, hvori det fastslås, at den tyrkiske erklæring var unilateral, ikke udgør nogen del af protokollen og ikke har nogen konsekvenser for Tyrkiets forpligtelser i henhold til protokollen (Kommissionens rapport om Tyrkiets fremskridt, SEK(2005) 1426, 9. november 2005, s. 40).

I december 2005 har den tyrkiske regering officielt erklæret, at landet ikke vil åbne sine havne og lufthavne for skibe og fly under cypriotisk flag. I rapporten om Tyrkiets fremskridt fra november 2005 fastslog Kommissionen, at dette er en overtrædelse af princippet om fri bevægelighed for varer (s. 56).

En kilde ved Kommissionen har oplyst, at Kommissionen ved indledningen til hvert kapitel ville stille klare betingelser. I forbindelse med de foregående udvidelser har denne strategi kun været benyttet undtagelsesvis.

Hvornår mener Kommissionen, at forhandlingerne om kapitlet "fri bevægelighed for varer" vil blive indledt? Vil Kommissionen som betingelse for åbning af forhandlingerne om dette kapitel kræve, at Ankara ophæver sit forbud mod skibe og fly under cypriotisk flag?

(EN) Der er ikke muligt på nuværende tidspunkt at forudsige, hvornår tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet indledes om det specifikke kapitel om fri bevægelighed for varer. Screeningen af dette kapitel forventes at være afsluttet i første kvartal 2006. Herefter vil Kommissionen meddele medlemsstaterne om resultaterne af denne undersøgelse.

Hvad angår alle kapitlerne, vil screeningrapporten indeholde en henstilling til, om kapitlet er klar til at blive genstand for forhandling. Hvis Kommissionen mener, at der ikke skal indledes forhandling om et givet kapitel, kan den foreslå, at visse benchmarks skal opfyldes, for at forhandling om kapitlet kan blive indledt. Ifølge procedurerne i rammerne for tiltrædelsesforhandlinger omfatter benchmarks bl.a., afhængig af kapitlet, en indfrielse af forpligtelserne i henhold til associeringsaftalen, især forpligtelser vedrørende toldunionen mellem EU og Tyrkiet og de forpligtelser, der afspejler fællesskabsretten. I denne forbindelse omfatter prioriteterne på kort sigt i Rådets afgørelse om tiltrædelsespartnerskabet med Tyrkiet, som overvåges af de organer, der er fastsat i associeringsaftalen, et behov for at "fjerne alle restriktioner for fri bevægelighed for varer, som skyldes forskelsbehandling over for befragtere fra medlemsstaterne på grund af deres nationalitet og tidligere dokninger".

Desuden henviser Kommissionen det ærede medlem til EU's erklæring af den 21. september 2005, hvori det understreges, at "indledningen af forhandlinger om de relevante kapitler afhænger af, om Tyrkiet opfylder sine kontraktlige forpligtelser over for alle medlemsstater".

Kommissionen har for nylig præsenteret en plan for nedbringelse af antallet af oversættere, som vil få stor betydning for det spanske sprog og de spansktalende EU-borgere.

Hvilke konsekvenser forventer Kommissionen, at denne beslutning vil få for budgettet?

Mener Kommissionen, at budgettet for sprog er for stort, når målet er at skaffe borgerne fuld adgang til Den Europæiske Union - navnlig i betragtning af den særlige kommunikationsindsats, som EU bør gennemføre under en institutionel krise som den, vi gennemgår for tiden?

Hvor meget vurderer Kommissionen, at det vil koste at skulle oversætte og tolke til andre ikke-officielle sprog, hvilket nogle af EU's medlemsstater for nylig har ytret ønske om?

(EN) Som det ærede medlem uden tvivl er klar over, var udvidelsen i 2004 en helt ny udfordring for EU's oversættelsestjenester, især Kommissionens. I lyset af den alvorlige mangel på oversættelseskapacitet inden for de nye sprog var det nødvendigt at træffe drastiske foranstaltninger. Disse foranstaltninger gik ud på at mindske efterspørgslen og øge oversættelseskapaciteten⁽¹⁾, så Kommissionen kunne opfylde sine juridiske forpligtelser til at oversætte retsakter og politisk vigtige dokumenter til alle officielle sprog.

Kommissionens Generaldirektorat for Oversættelses HR-strategi er et internt styringsredskab, der sigter mod at udnytte de eksisterende ressourcer bedst muligt.

Kommissionen vil gerne forsikre det ærede medlem om, at det samlede antal sprogmedarbejdere ikke vil blive nedbragt. En del af den eksisterende oversættelseskapacitet vil blive fordelt på opgaver, som er forbundet med flersprogethed, f.eks. weboversættelse, terminologi osv., hvor efterspørgslen er stigende, da de fremmer den direkte kommunikation med borgerne.

Det får ingen budgetmæssige konsekvenser eller negative konsekvenser for EU's kommunikation med borgerne.

Hvad angår oversættelse til andre sprog end de officielle EU-sprog, henviser Kommissionen til Rådets konklusioner af 13. juni 2005⁽²⁾, hvori det hedder, at de direkte eller indirekte omkostninger ved gennemførelsen af administrative ordninger vedrørende oversættelse til disse sprog afholdes af den anmodende medlemsstat.

Kommissionen meddelte den 29. november 2005, at den planlagde en reduktion af antallet af oversættere, idet antallet af spansksprogede oversættere skal skæres ned med 33%. Nedskæringen er særlig graverende for spansk og giver anledning til undren, idet dette sprog tales af over 45 millioner borgere i EU og over 400 millioner i hele verden.

Dertil kommer, at spansk er det femte mest talte sprog i Den Europæiske Union, det fjerdestørste fremmedsprog og det sprog i EU, hvor antallet af brugere vokser hurtigst i og uden for EU. Nedskæringen ville paradoksalt nok placere spansk på en sjetteplads inden for oversættelsen.

Hvad er det nøjagtige indhold af den omtalte plan for reduktion af antallet af oversættere, som hidtil kun har været kendt gennem medierne, og hvilket retsgrundlag har Kommissionen benyttet for at skelne mellem "arbejdssprog" og de øvrige officielle sprog?

(EN) Kommissionen vil gerne forsikre det ærede medlem om, at Kommissionen hylder princippet om flersprogethed i lige så høj grad som før. Ifølge artikel 1 i Rådets forordning nr. 1/1958⁽¹⁾ skal alle officielle EU-sprog behandles lige, hvad angår offentliggørelse af lovgivning og andre dokumenter af almen gyldighed.

Det betyder, at spansk har samme status som alle andre officielle sprog. Endvidere mister ingen oversættere deres job. Oversætterne vil ikke blive ringere stillet med hensyn til lønklasse, løn, karriereudvikling eller lignende aspekter.

Princippet om flersprogethed handler ikke om, hvor mange mennesker der taler et sprog, men er en demokratisk nødvendighed. EU's borgere skal kunne læse dokumenter, der gælder direkte for dem, på deres lands officielle sprog, uanset om det tales af 40 millioner eller 400.000. Det er derfor logisk, at spansk, slovakisk, nederlandsk, svensk og alle de andre officielle sprog behandles lige, så alle EU-borgere har samme demokratiske rettigheder.

Kommissionen kan dog i medfør af artikel 6 i Rådets forordning nr. 1/1958 beslutte, hvilke af de officielle sprog og arbejdssprogene der skal anvendes til intern kommunikation. Det bør ikke forveksles med forpligtelsen til fuldt ud at opfylde princippet om flersprogethed ved oversættelse af dokumenter af juridisk eller forskriftsmæssig art.

Kommissionens Generaldirektorat for Oversættelses HR-strategi er et internt styringsredskab, der sigter mod at udnytte de eksisterende ressourcer bedst muligt. Generelt har den engelske, franske og tyske sprogafdeling brug for flere medarbejdere til redigering af originaler, oversættelse af indkommende dokumenter fra medlemsstaterne osv.

Oversætterne vil blive anvendt hensigtsmæssigt til opfyldelse af nye og stigende behov, også inden for andre sprogområder såsom weboversættelse og redigering og generelt til styrkelse af flersprogetheden inden for alle aspekter af Kommissionens virksomhed.

Kommissionen har offentliggjort, at den har til hensigt at nedbringe antallet af oversættere, hvilket vil være særligt graverende for det spanske sprog og føre til en klar diskrimination af dette officielle sprog. I EF-traktatens artikel 290 fastsættes det, at "med forbehold af de i Domstolens statut fastsatte bestemmelser fastlægger Rådet med enstemmighed den ordning, der skal gælde for Fællesskabets institutioner på det sproglige område." På baggrund af denne artikel vedtog Rådet i 1958 forordning nr. 1 om den sproglige ordning, som flere gange er blevet ændret og omfatter en liste over officielle sprog, der i dag udgør 21. Det fastsættes desuden, at institutionerne kan indføre deres egne sprogordninger i de interne bestemmelser.

Hvad er indholdet af Kommissionens afgørelse, og hvad er retsgrundlaget for denne?

(EN) Kommissionen vil gerne forsikre det ærede medlem om, at det samlede antal sprogmedarbejdere ikke bliver nedbragt. Kommissionens Generaldirektorat for Oversættelses nye strategi er et internt styringsredskab - ikke en kommissionsafgørelse - der sigter mod at udnytte de eksisterende ressourcer bedst muligt.

Oversætterne vil blive anvendt hensigtsmæssigt til opfyldelse af nye og stigende behov, også inden for andre sprogområder såsom weboversættelse og redigering og generelt til styrkelse af flersprogetheden inden for alle aspekter af Kommissionens virksomhed.

Kommissionen går lige så stærkt ind for princippet om flersprogethed og anvendelsen af Rådets forordning 1/1958⁽¹⁾ som før.

I juli 2005 vedtog Kommissionen en handlingsplan om bedre kommunikation. Samtidig fremlagde den spanske regering i slutningen af 2004 et forslag for Rådet om på visse betingelser at tillade catalansk, galicisk og baskisk (euskera), bl.a. i spanske borgeres skriftlige kommunikation med EU-institutionerne, hvad der ville blive finansieret af den spanske regering.

Selv om andre EU-institutionerne allerede har indgået aftale herom, er jeg bevidst om de politiske problemer med dette forslag i Europa-Parlamentet. Da der ikke er tale om et økonomisk problem, tror jeg, at de politiske repræsentanter i EU vil kunne forstå vigtigheden af dette krav, ikke blot som en garanti for beskyttelsen af den sproglige og kulturelle mangfoldighed, men også for at bringe EU's institutioner og politik nærmere på de borgere, som taler catalansk, galicisk eller baskisk - uden at det berører castiliansk.

I betragtning af at Kommissionen tilslutter sig forestillingen om, at borgerne skal have lettere adgang til at læse tekster fra og kommunikere med EU-institutionerne på deres eget sprog, mener Kommissionen da ikke, at denne aftale kan virke fremmende for, at EU bringes nærmere på borgerne og for deres politiske integration?

(EN) Kommissionen er enig med det ærede medlem i, at det er vigtigt at kommunikere med borgerne på deres eget sprog, så de bringes nærmere EU-institutionerne.

På Rådets opfordring underskrev Kommissionen den 21. december 2005 en administrativ aftale med Spanien. Aftalen giver alle spanske borgere og indbyggere mulighed for at korrespondere skriftligt med Kommissionen på alle sprog, der har officiel status ifølge den spanske forfatning (baskisk, catalansk og galicisk). Aftalen træder i kraft i løbet af 2006.

Den 18. januar i år besvarede Kommissionen min forespørgsel til skriftlig besvarelse P-4568/05 om nedskæring af antallet af spansksprogede oversættere i Kommissionens tjenestegrene. Ikke alene kan jeg ikke tilslutte mig argumentationen i svaret, som er undertegnet af kommissær Figel, men jeg mener heller ikke, at det fremgår klart af dette svar, om Kommissionen fastholder de planer, der kom til offentlighedens kundskab i begyndelsen af november 2005, og som bl.a. indebar en uacceptabel nedskæring i antallet af spansksprogede oversættere, hvor man lod hånt om så vægtige argumenter som antallet af spansktalende og den ekstraordinært store vækst i dette sprogs udbredelse såvel i som uden for EU. Påtænker Kommissionen at iværksætte omtalte planer, eller har den til hensigt at ændre dem i overensstemmelse med opfordringerne fra offentligheden, den spanske regering og ovenstående medlem af Europa-Parlamentet, således at man ikke undergraver den store merværdi, brugen af spansk indebærer for EU som et af dets vigtigste officielle sprog, og dermed forhindrer en forskelsbehandling heraf i forhold til engelsk, fransk og tysk?

(EN) Kommissionen gentager, at spansk ifølge Rådets forordning nr. 1/1958⁽¹⁾ har samme status som alle andre officielle sprog.

Ved opfyldelsen af sine forpligtelser i medfør af denne forordning skal Kommissionen udnytte de eksisterende ressourcer bedst muligt, hvilket betyder, at der i forbindelse med den interne kommunikation oversættes i henhold til de reelle behov. Det berører dog ikke overholdelsen af princippet om flersprogethed i forbindelse med oversættelsen af dokumenter af juridisk eller forskriftsmæssig art.

Kommissionen vil gerne forsikre det ærede medlem om, at det samlede antal sprogmedarbejdere ikke vil blive nedbragt. En del af den eksisterende oversættelseskapacitet vil blive fordelt på opgaver, som er forbundet med flersprogethed, f.eks. weboversættelse, terminologi osv., hvor efterspørgslen er stigende, da de fremmer den direkte kommunikation med borgerne.

I lyset af ovenstående ser Kommissionen ingen grund til at ændre sin politik.

Den spanske presse har for nyligt informeret om Kommissionens projekt vedrørende reduktion af antallet af spansksprogede oversættere, der arbejder i Kommissionens tjenester.

Kan Kommissionen oplyse, nøjagtigt hvilke planer der er for at skære ned på det spanske sprog? Hvor mange spanske oversættere agter Kommissionen helt konkret at skære bort? Ud fra hvilke kriterier vil reduktionen ske? Tages der hensyn til kriterier som antallet af indbyggere i Spanien og det antal personer i verden, der taler spansk?

(EN) Kommissionens Generaldirektorat for Oversættelses HR-strategi er et internt styringsredskab, der sigter mod at udnytte de eksisterende ressourcer bedst muligt. Den efterfulgte den strategi for efterspørgselsstyring, som blev iværksat efter udvidelsen i 2004 for at løse problemet med den alvorlige mangel på oversættelseskapacitet inden for de nye sprog⁽¹⁾. Strategien har medført en reduktion i antallet af dokumenter, der skal oversættes, hvilket igen har reduceret behovet for oversættere inden for de gamle medlemsstaters sprog. I den forbindelse har det vist sig nødvendigt at fordele en del af den eksisterende oversættelseskapacitet på opgaver, som er forbundet med flersprogethed, f.eks. weboversættelse, terminologi osv., hvor efterspørgslen er stigende, da de fremmer den direkte kommunikation med borgerne.

Denne strategi omfatter alle sprogafdelinger og berører på ingen måde status for nogen af de officielle EU-sprog.

Kommissionen vil gerne forsikre det ærede medlem om, at det samlede antal sprogmedarbejdere ikke vil blive nedbragt. Ingen oversættere mister deres job. Oversætterne vil blive anvendt hensigtsmæssigt til opfyldelse af nye og stigende behov, også inden for andre sprogområder såsom weboversættelse og redigering og generelt til styrkelse af flersprogetheden inden for alle aspekter af Kommissionens virksomhed.

Oversætterne vil ikke blive ringere stillet med hensyn til lønklasse, løn, karriereudvikling eller lignende aspekter.

Princippet om flersprogethed handler ikke om, hvor mange i verden der taler et sprog, men er en demokratisk nødvendighed. EU's borgere skal kunne læse dokumenter, der gælder direkte for dem, på deres lands officielle sprog, uanset om det tales af 40 millioner eller 400.000. Det er derfor logisk, at spansk, slovakisk, nederlandsk, svensk og alle de andre officielle sprog behandles lige, så alle EU-borgere har samme demokratiske rettigheder.

Kommissionen vil gerne forsikre det ærede medlem om, at den går lige så stærkt ind for princippet om flersprogethed og anvendelsen af Rådets forordning 1/1958⁽²⁾ som før.

Den tyrkiske generalstabschef Hilmi Özkök omtalte cypernspørgsmålet i sit nytårsbudskab for 2006. Han hævdede bl.a., at det tyrkiske militær befinder sig på Cypern for at beskytte Tyrkiets egne interesser og sikre Tyrkiets geostrategiske rolle i området. Özköks holdning bekræfter Tyrkiets hensigter om at fastholde den ulovlige besættelse af Republikken Cypern, en EU-medlemsstat. Dette er et brud på Republikken Cyperns uafhængighed og i modstrid med EU's principper og værdier og folkeretten.

Hvilke foranstaltninger agter EU at træffe for at sikre tilbagetrækning af de tyrkiske tropper fra Republikken Cypern, en EU-medlemsstat? Ville EU som led i disse foranstaltninger støtte påbegyndelsen af tilbagetrækningen af de tyrkiske tropper fra Republikken Cypern snarest muligt og erstatte dem med en europæisk styrke i samarbejde med FN?

(EN) Som Kommissionen har anført ved adskillige lejligheder, støtter den fuldt ud en genoptagelse af forhandlingerne i FN's regi om en omfattende løsning på Cypern-spørgsmålet, herunder alle de vigtige spørgsmål vedrørende sikkerhed, forfatning, ejendom og territorium. Kommissionen håber, at disse forhandlinger genåbnes hurtigst muligt.

I EU's nye fortegnelse over speciallægeuddannelser, som Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Offentlige Publikationer har udsendt via CONSLEG-systemet (CONSLEG: 1993L0016-01/05/2004), betegnes lægespecialet i plastik, rekonstruktiv og æstetisk kirurgi som "æstetisk kirurgi".

Denne betegnelse er ikke acceptabel, fordi plastikkirurgien omfatter meget mere end æstetisk kirurgi, fordi der i Europa ikke findes nogen anerkendt titel som speciallæge i æstetisk kirurgi, fordi der således gives grønt lys for helt legalt at praktisere æstetisk kirurgi uden noget som helst kvalifikationsbevis, idet man blot selv kalder sig "speciallæge i æstetisk kirurgi", og fordi der på den måde opstår fare for de personer, der beslutter sig for et indgreb i forvisning om, at lægen er behørigt uddannet og kvalificeret.

Kan Kommissionen oplyse, hvilke forholdsregler den agter at træffe på den baggrund?

(EN) Adskillige fagorganisationer, der repræsenterer plastikkirurger, har allerede gjort Kommissionen opmærksom på, at overskriften for plastikkirurgi i den franske udgave af Rådets direktiv 93/16/EØF af 5. april 1993 om fremme af den frie bevægelighed for læger og gensidig anerkendelse af deres eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser⁽¹⁾ fejlagtigt er angivet som "Chirurgie Esthéthique" i stedet for "Chirurgie Plastique" og har spurgt Kommissionen, hvad den vil gøre for at rette fejlen.

Som Kommissionen allerede har underrettet de pågældende fagorganisationer om, var overskriften i den oprindelige udgave af direktiv 93/16/EØF korrekt angivet som "Chirurgie Plastique". I 2001 blev direktivet ændret ved direktiv 2001/19/EØF. I forbindelse med lovgivningsprocessen i Rådet og Parlamentet og oversættelsen til fransk af det senere direktiv blev overskriften "Chirurgie Plastique" ved en fejl ændret til "Chirurgie Esthétique".

Da direktiv 93/16/EØF som ændret ved direktiv 2001/19/EØF for nylig er blevet omarbejdet som en del af det nye direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, har Kommissionen allerede gjort Rådets Generalsekretariat opmærksom på fejlen med henblik på at få den rettet og medtaget i en berigtigelse til det nye direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, der i øjeblikket er under udarbejdelse.

I en artikel i Financial Times (11.01.06) står der, at virksomheder frygter, at de kan blive sanktioneret for ikke øjeblikkeligt at offentliggøre prisfølsomme oplysninger i henhold til de nye bestemmelser i direktivet om insiderhandel og kursmanipulation, og at de derfor tøver med at holde pressekonferencer, give interviews eller holde uformelle møder med pressen. Mener Kommissionen, at virksomhederne bliver mere forsigtige som følge af oplysningsreglerne, og at de derfor er mere tilbageholdende med at videregive information til investorer og medier?

(EN) Medlemsstaterne har først for nylig gennemført direktivet om markedsmisbrug (direktiv 2003/6/EF og dets gennemførelsesforanstaltninger: direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF samt forordning 2273/2003). Ved direktivet indføres mere omfattende og konsekvente regler for håndtering af intern viden på finansmarkederne i Europa. Som hovedregel skal udstedere nu hurtigst muligt offentliggøre intern viden, der direkte vedrører dem. Når de meddeler tredjemand intern viden som et normalt led i udøvelsen af deres funktioner, skal denne viden offentliggøres enten samtidig (når det sker bevidst) eller hurtigt derefter (når det sker ubevidst). Denne obligatoriske offentliggørelse finder ikke anvendelse, hvis tredjemand er pålagt tavshedspligt over for udsteder.

Direktivet om markedsmisbrug har gjort udstederne (og andre berørte personer) mere påpasselige med at håndtere meddelelse af intern viden korrekt. De påtager sig nu større ansvar for tredjemands adgang til intern viden. Kommissionen synes, det er en positiv udvikling. Kommissionen er også overbevist om, at nuværende og kommende aktionærer vil anerkende virksomhedernes bestræbelser på at overholde reglerne om offentliggørelse i direktivet om markedsmisbrug, samtidig med at de sikrer, at offentligheden modtager en jævn og relevant strøm af oplysninger om deres aktiviteter.

Kommissionen er overbevist om, at udstederne her i den første tid, efter at direktivet om markedsmisbrug er gennemført, vil modtage rådgivning fra de nationale værdipapirtilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for overvågning og håndhævelse af reglerne om markedsmisbrug. Kommissionen vil naturligvis nøje overvåge og vurdere, hvordan direktivet om markedsmisbrug og dets gennemførelsesbestemmelser påvirker EU's værdipapirmarkeders funktion.

Hvilken bistand kan SMV'er modtage i forbindelse med deres kontakter med Kommissionen? En respektabel ingeniørvirksomhed i mit valgdistrikt blev gjort til genstand for en EU-høring og oplevede alvorlige vanskeligheder, da afgørelsen blev appelleret. Kommissionen har omfattende midler til rådighed, som SMV'er ofte mangler. Hvordan vil Kommissionen sikre, at små virksomheder behandles retfærdigt i deres forhandlinger med Kommissionen? Hvordan kan små og mellemstore virksomheder skaffe adgang til udførlig, relevant og kyndig rådgivning?

(EN) Det ærede medlem omtaler et bestemt tilfælde, hvor en virksomhed blev genstand for en af EU's finansielle revisioner. Det er vanskeligt for Kommissionen at kommentere dette tilfælde uden mere præcise oplysninger. Som hovedregel er det dog en betingelse for at modtage støtte fra Kommissionen, at projekter finansieret via EU's budget kan underkastes en sådan ex post-kontrol i medfør af artikel 60, stk. 4, i finansforordningen. Kommissionen gennemgår jævnligt finansforordningen i medfør af forordningens artikel 184. Den seneste gennemgang var i 2005 og medførte et forslag til ændring af finansforordningen⁽¹⁾, der i øjeblikket forhandles med Rådet og Parlamentet, og som Kommissionen foreslår skal træde i kraft den 1. januar 2007. Da finansforordningen ifølge artikel 184 skal revideres hvert tredje år eller efter behov, kan endnu en revision forventes at blive påbegyndt i 2007/2008 med henblik på ikrafttræden i 2010.

I forbindelse med disse finansielle revisioner anvender Kommissionen de relevante internationale standarder. De omfatter muligheden for at kommentere revisorens resultater og anbefalinger. En virksomhed eller et andet organ, der er blevet revideret, har således mulighed for under det, der kaldes den "kontradiktoriske procedure", at henlede Kommissionens opmærksomhed på yderligere oplysninger, som kan medføre en revision af den oprindelige holdning. Det bør ske skriftligt (pr. brev eller e-mail), hvilket er overkommeligt for små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

Hvad angår det mere generelle spørgsmål, har Kommissionen til hensigt at bistå SMV'er og vil gerne fremhæve følgende:

- Kommissionen vedtog i november 2005 en meddelelse om moderne SMV-politik for vækst og beskæftigelse, der sigter mod at skabe en omfattende politisk ramme om SMV-indsatsen. Den omhandler aktioner, der skal sikre, at SMV'erne tages i betragtning ved vurdering eller udarbejdelse af EU-lovgivning, og skal forenkle reglerne og procedurerne for SMV'ernes deltagelse i fællesskabsprogrammer. Kommissionen vil bifalde Parlamentets støtte til yderligere reduktion af den administrative byrde for SMV'erne og styrkelse af deres deltagelse i fællesskabsprogrammer.

- Kommissionen har opgraderet repræsentanten for SMV-aktiviteters rolle, som nu udføres af vicegeneraldirektøren for DG ENTR⁽²⁾. Repræsentanten for SMV-aktiviteter og hendes medarbejdere står for SMV-dimensionen i EU-politikken og skal lytte til SMV'erne og deres repræsentanter og fremføre deres bekymringer for de forskellige tjenestegrene i Kommissionen. Repræsentanten for SMV-aktiviteter kan kontaktes direkte på ENTR-SME-ENVOY@cec.eu.int

.

- Netværket af EuroInfoCentre (EIC) yder SMV'er detaljeret og relevant ekspertrådgivning om EU-anliggender, herunder fællesskabsprogrammer. Der er knap 270 centre og over 300 lokale relæpunkter over hele Europa. Kommissionen har udviklet to nye mekanismer til forbedring af feedback fra SMV'er til Fællesskabets politiske beslutningstagning via netværket af EuroInfoCentre: "SME-feedback" og "SMV-panelet". Med "SMV-feedback" kortlægges de problemer, som SMV'erne møder i forbindelse med gennemførelsen af europæisk lovgivning eller politikker, mens "SMV-panelet" betyder, at en retsakt eller politik under udarbejdelse prøves ved et panel af lokale SMV'er. Det nærmeste EuroInfoCenter kan således behandle den pågældende SMV's problem.

- Desuden er der udviklet eller overvejes der særlige redskaber og aktioner, som skal forbedre den information, som SMV'erne har til rådighed om igangværende og kommende programmer, og støtte deres deltagelse i EU-programmer, herunder SMV-helpdeske, lokale kontaktpunkter og dedikerede indkaldelser af forslag.

For nylig kom det frem, at det catalanske regionalstyre har brugt personlige sygehistorier til at vurdere anvendelsen af catalansk inden for sundhedssektoren. I henhold til artikel 8, 11, 14 og 18 i direktiv 95/46/EF⁽¹⁾ om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger er det forbudt at behandle oplysninger om helbredsforhold uden den registreredes udtrykkelige samtykke, gælder der pligt til at orientere den registrerede om de nærmere omstændigheder omkring behandlingen af oplysningerne, garanteres den registrerede ret til at gøre indsigelse mod, at vedkommendes personoplysninger kan gøres til genstand for behandling, og gælder der pligt til at anmelde databehandlingsoperationerne til tilsynsmyndigheden med henblik på forudgående vurdering. I artikel 6 fastsættes pligt til at sørge for, at personoplysningerne "indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål".

Mener Kommissionen, at alle disse regler er blevet overholdt i det nævnte tilfælde? Agter Kommissionen på baggrund af, hvor vigtigt det er at beskytte borgernes grundlæggende rettigheder, især retten til privatliv, at kræve en redegørelse for det skete fra den spanske regering?

(EN) Som fastsat i direktiv 95/46/EF betragtes personoplysninger vedrørende helbredsforhold som "følsomme oplysninger", der kræver særlig beskyttelse. Ifølge direktivets artikel 8 er behandling af personoplysninger vedrørende helbredsforhold underlagt særlige betingelser. I det væsentlige kræver behandling af disse oplysninger enten den registreredes samtykke eller national lovgivning, der giver mulighed for behandling og fastsætter de fornødne garantier, f.eks. i forbindelse med sygepleje eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester, eller når det er nødvendigt for at beskytte den registreredes vitale interesser. Direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at behandle disse følsomme oplysninger af andre grunde, der vedrører hensynet til vigtige samfundsmæssige interesser, forudsat at der gives tilstrækkelige garantier.

Kommissionen skal påpege, at medlemsstaternes databeskyttelsesmyndigheder ifølge direktivet om beskyttelse af personoplysninger er de kompetente myndigheder med hensyn til overvågning af, hvorvidt behandling af personoplysninger, som sker på deres område, er lovlig. Disse myndigheder skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at håndhæve lovgivningen om databeskyttelse og til at forebygge eller standse ulovlige databeskyttelsesaktiviteter ved hjælp af kontrol eller sanktioner.

Kommissionen vil bede de spanske myndigheder om oplysninger om de forhold, der nævnes i spørgsmålet, med henblik på at kontrollere, om det catalanske regionalstyres undersøgelse overholder bestemmelserne i direktiv 95/46/EF om beskyttelse af personoplysninger, nærmere bestemt artikel 7, 8, 10, 11, 18 og 20. På grundlag af de foreliggende oplysninger vil Kommissionen træffe beslutning om den fornødne opfølgning.

Den retlige situation i EU: I henhold til forordning (EF) nr. 2073/2005⁽¹⁾, gyldig fra den 1. januar 2006, skal e-coli betragtes som proceshygiejnekriterier. Ud af fem udtagede prøver må to ligge på mellem 100 og 1.000 e-coli pr. g.

Den retlige situation i Australien: I Australien er den tilladte grænseværdi for e-coli ved fem udtagede prøver fuldstændig anderledes end i EU. Her må kun én ud af fem prøver ligge på mellem 10 og 100 e-coli pr. g, hvor det i denne forbindelse ikke handler om noget proceshygiejnekriterium, men om et transportkriterium med det formål at beskytte forbrugeren.

Det udgør en enorm konkurrenceforvridning og forhindrer EU i at eksportere ost til Australien.

Hvad foretager Kommissionen sig for at eliminere denne enorme handelshindring?

Hvis grænseværdierne ikke kan aftales ensartet, opfordrer jeg Kommissionen til at sørge for, at de lave australske grænseværdier finder anvendelse for de pågældende produkter ved import til EU.

(EN) Kommissionen takker det ærede medlem for at have påpeget dette problem og forsikrer Parlamentet, at spørgsmålet vil blive taget op over for Australien med henblik på at afklare situationen.

Det bør dog bemærkes, at Verdenshandelsorganisationens (WTO) medlemmer ifølge WTO-aftalen om anvendelse af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS-aftalen) har ret til at definere deres eget beskyttelsesniveau, så længe det ikke udgør en skjult, vilkårlig eller diskriminerende handelshindring. Kommissionen vil på et passende tidspunkt undersøge den australske foranstaltning med henblik på at konstatere, om den er i overensstemmelse med SPS-aftalen, og underrette Parlamentet om resultatet.

Europa-Kommissionen ønsker at bringe EU nærmere borgerne i Europa. Er Kommissionen enig i, at der er en stor bekymring blandt EU's borgere over den meget alvorlige situation hos vore naboer i udviklingslandene, hvilket de mange offentlige demonstrationer vidner om? Vil kommissæren gøre dette til en prioritet i sin kommunikation?

(EN) EU's beskaffenhed og institutionelle kompleksitet og manglen på en samlet og homogen "europæisk" offentlig mening er vigtige udfordringer, når der skal fastlægges kommunikationsprioriteter.

Kommissionen er enig i, at den europæiske offentlighed har en forholdsvis svag opfattelse af EU's eksterne bistand og rolle i verden. Selv om europæiske opinionsundersøgelser har vist, at europæerne er særdeles positive over for tanken om at yde udviklingsbistand, forbinder kun få EU med udviklingspolitik. Det er Kommissionen helt klar over, og den imødegår denne udfordring sammen med medlemsstaterne, andre EU-institutioner og internationale organisationer. Generaldirektoratet for Udviklings handlingsplan for kommunikation indeholder en lang række forskellige aktiviteter, både i alle EU-medlemsstaterne og i vores partnerlande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), til fremme af den europæiske udviklingspolitik. For bedst at kunne nå de forskellige målgrupper har Kommissionen lagt særlig vægt på informationsstøtte til presse og medier. Der afholdes særlige uddannelsesseminarer i Bruxelles for journalister fra de nye medlemsstater og fra partnerlande, og der udsendes ugentlige og månedlige elektroniske nyhedsbreve. Kommissionen har også udviklet forskellige audiovisuelle produkter i 2005, som skal fremme synligheden af udviklingspolitikken og især Europas støtte til millenniumudviklingsmålene. Nogle af disse produkter indgik også i en informationskampagne rettet mod den brede befolkning i anledning af FN's verdenstopmøde i september 2005. Kommissionen har produceret og markedsført en række tv-spot, og den har også produceret og distribueret forskellige VideoNewsReleases som en service over for de audiovisuelle medier. Ikke at forglemme vores publikationer. Et særligt websted om de vigtigste europæiske initiativer inden for udviklingspolitikken i 2005 og især om Europas støtte til millenniumudviklingsmålene blev lanceret i september 2005 og vil blive videreudviklet i år. Kommissæren for udvikling og humanitær bistand glæder sig også over reaktionen på hans websted, der fremmer kontakten med folk i Europa, og han har med glæde arrangeret en internetchat med de europæiske borgere. Kommissionen vil fortsat styrke sin indsats på dette område i 2006. Den betragter disse kommunikationsaktiviteter som vigtige for synligheden af dens aktioner i andre lande. Det er vigtigt, at vi med det nye politik- og kommunikationsinitiativ formidler, at europæisk engagement tilfører Afrika merværdi, og den afrikanske udvikling tilfører Europa merværdi. Kommissionen gør sin del, men succes kræver også andre positive engagementer. EU leverer over halvdelen af verdens officielle udviklingsbistand. Det er klart, at EU's store bidrag til bekæmpelse og eliminering af fattigdom - også den del, som går direkte fra medlemsstaterne eller via internationale organisationer - fortjener større synlighed.

Stats- og regeringscheferne bekendtgjorde ved slutningen af Det Europæiske Råd i juni 2005 en tænkepause efter det negative resultat af afstemningerne om den europæiske forfatning i Frankrig og Nederlandene. Allerede i juli 2005 vedtog Kommissionen en handlingsplan til forbedring af EU's kommunikation. Handlingsplanen blev efterfulgt af en Plan D, som Kommissionen vedtog i oktober 2005. Plan D for demokrati, dialog og debat fastlægger en struktureret proces, der skal fremme en offentlig debat om EU's fremtid. Som led i ambitionen om at informere folk om EU's rolle gennem konkrete resultater og projekter og lytte til folks forventninger om, hvad der bør gøres i fremtiden, er der en klar henvisning til Europas grænser og rolle i verden. Gruppen af kommissærer vedrørende eksterne forbindelser tager denne opgave alvorligt og imødegår udfordringen i fællesskab.

Udfordringerne i den moderne verden er store, men Kommissionen har et godt budskab. Sammen med medlemsstaterne, andre EU-institutioner, andre internationale organisationer og civilsamfundet vil Kommissionen formidle dette budskab og høre, hvad borgerne har at sige.

Kommissæren for udvikling og humanitær bistand har sammen med næstformanden med ansvar for institutionelle forbindelser og kommunikationsstrategi og andre kolleger personligt forpligtet sig til at gøre noget ved denne udfordring.

Formidling af resultaterne af EU's udviklingspolitik og den eksterne bistand til borgerne er og bliver, og har altid været, en af Kommissionens prioriteter.

Kommissionen har sendt en begrundet udtalelse til Grækenland for manglende gennemførelse af fællesskabslovgivningen og opfordrer Grækenland til at træffe vilkårlige foranstaltninger, der yderligere vil skærpe søfolkenes problemer og forværre problemerne for arbejdstagerne på øerne generelt og samtidig øge risiciene for skibsfartens sikkerhed og miljøbeskyttelsen, hvad der har udløst en storm af reaktioner.

Mener Kommissionen, at afskaffelsen af de objektive kriterier vedrørende skibenes tonnage og motorkapacitet med henblik på at bestemme besætningens sammensætning, aldersgrænsen for tilbagetrækning af de forældede skibe samt fuldstændig liberalisering af billetpriserne på economy class gavner brugerne af disse tjenester, beskæftigelsen og udviklingen af de græske øområder, eller mener Kommissionen, at dette udelukkende tjener skibsfartsselskabernes interesser og jagt på fortjeneste, og at Kommissionen derfor bør tage sin holdning op til revision?

(FR) Kommissionen henstillede i sin begrundede udtalelse af 19. december 2005 Grækenland til at overholde Rådets forordning (EØF) nr. 3577/1992⁽¹⁾ om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads).

Åbningen af disse tjenesteydelser til konkurrence gøre det muligt at optimere dem med de laveste udgifter for alle passagerer og samfundet som helhed. I mangel på privat initativ kan disse forpligtelser blive pålagt de offentlige tjenester. Selv om der i EU-traktaten tages hensyn til de særlige forhold, som gælder for ø-områderne, kan alle former for cabotagesejlads mellem øerne dog ikke automatisk anses som offentlige tjenesteydelser. Grækenland bør for hver pågældende rute begrunde nødvendigheden af de forpligtelser for offentlige tjenesteydelser, som landet pålægger dem.

Kommissionens begrundede udtalelse indeholder på ingen måde beskyldninger om den aldersgrænse, der er fastsat i henhold til græsk lovgivning vedrørende tilbagetrækning af forældede skibe.

Kommissionens begrundede udtalelse sigter ikke mod et system med fuldstændig liberalisering af billetpriserne på økonomiklasse. Kommissionen kan udelukkende konstatere, at der til næsten alle ruterne mellem øerne er tilknyttet foranstaltninger med prislofter, selv om ingen beviser er blevet rapporteret eller sågar undersøgt for at vise, at for de pågældende ruter som helhed er markedskræfterne ikke nok til at sikre et tilfredsstillende prisniveau, som modsvarer kravene fra de offentlige tjenesteydelser. Der findes flere ruter med en væsentlig trafik i løbet af året, og hvor der er flere operatører, hvor en sådan ramme ikke er fastlagt.

Hvad angår fastsættelse af antallet af ansatte, har Kommissionen nævnt, at for hver kategori af søfolk fastsætter græsk lovgivning antallet af ansatte på et fartøj udelukkende i henhold til tonnage, antallet af passagerer og årstid. Ved at forbyde operatørerne at medregne denne type fartøj og de specifikke behov forhindrer denne lovgivning operatørerne i at vælge, hvordan de vil yde service til brugerne, uden at den pågældende lovgivning med hensyn til sikkerhed og miljøbeskyttelse er blevet anvendt.

Hvorfor findes der en ordning i Kommissionen, hvorefter den kommende kontorchef skal gennemgå et forberedelseskursus udelukkende på fransk og engelsk, hvorved de påkrævede sproglige færdigheder reduceres kunstigt til disse sprog, og hvorved tysk, som er det næststørste sprog i EU og arbejdssprog i Kommissionen, diskrimineres? Hvordan er denne fremgangsmåde forenelig med den politik, som Kommissionen går ind for, nemlig "flersprogethed", dvs. modersmål plus to fremmedsprog? Er Kommissionen rede til at tilbyde det påkrævede forberedelseskursus i en sådan form, at de pågældende selv udvælger to af de tre sprog, som de ønsker at gennemføre disse kurser på?

Ville Kommissionen foretrække en ordning, som under alle omstændigheder udelukker valget af modersmålet i forbindelse med de to sprog, der skal vælges, således at der "kun" ville være garanti for "frit valg" mellem de tre sprog for de personer, hvis modersmål er et af de 17 "sprog, der ikke er et arbejdssprog"? Er Kommissionen endvidere på hensigtsmæssig vis rede til i lignende situationer og konstellationer at tilstræbe en ikke kun formel ligebehandling af tysk og fransk men positiv forskelsbehandling, således at der, når der kan vælges fransk, også kan vælges tysk, eller negativ forskelsbehandling, således at der, når der ikke kan vælges tysk, heller ikke kan vælges fransk?

(EN) Kommissionens forberedende lederkursus, "First Steps in Managing People", har til formål at give kommende kontorchefer de lederkvalifikationer, som de behøver for at kunne udføre deres funktioner effektivt. Kurset skal ikke teste eller udvikle deltagerens sproglige færdigheder. Beslutningen om kun at tilbyde dette kursus på fransk og engelsk blev truffet på grundlag af de sprog, som lederne rent faktisk overvejende anvender i deres daglige arbejde (i modsætning til, hvilke sprog de kan anvende), og en afvejning mellem hensynet til flersprogethed og hensynet til en fornuftig og effektiv udnyttelse af de finansielle midler i det centrale uddannelsesbudget.

Sproglige færdigheder udvikles i separate kurser, som omfatter 28 sprog. Alle medarbejdere har mulighed for at udvikle deres sproglige kompetence inden for ethvert af disse sprog i overensstemmelse med Kommissionens politik vedrørende flersprogethed og særlige arbejdsbaserede behov. Desuden tilbydes ledere i Kommissionen som et alternativ til standardkurserne individuel og intensiv sprogtræning med særlig fokus på tysk, fransk og engelsk.

Den græske presse (To Vima 24. januar 2006) har meddelt, at den græske premierminister Karamanlis, der i næsten to år også har været kulturminister - i hele dette tidsrum kun har tilbragt 9,5 timer på sit kontor i Kulturministeriet for her at mødes med kultur- og litteraturpersonligheder, mens han kun har indkaldt til et eneste møde med Udvalget for Uddannelse og Kultur, hvis medlemmer er lønnede og regelmæssigt har fået udbetalt deres løn i et år. Kulturministeriets udnyttelsesgrad af fællesskabsmidlerne til fordel for den moderne kultur er kun på 6 %. Hvorfor ligger denne udnyttelsesgrad på et så lavt niveau?

(FR) Det ærede parlamentsmedlems spørgsmål omhandler den græske kulturministers udnyttelse af fællesskabsmidlerne til fordel for den moderne kultur.

Kommissionen henviser det ærede parlamentsmedlem til Kommissionens detaljerede svar på skriftligt spørgsmål P-5020/05 fra hr. Sifounakis, som omhandler samme emne.

Uden en sund ung befolkning vil det ikke være muligt at nå målene i Lissabon-strategien. Kvinders reproduktive sundhed er derfor vital, hvis den europæiske økonomi skal forbedres.

I 1997 blev der udarbejdet en statusrapport over kvinders sundhed i EU-15 (KOM(1997)0224 endel.). Agter Kommissionen i forlængelse af de 10 nye medlemsstaters tiltrædelse at begynde at indsamle data om kvinders sundhed, og planlægger Kommissionen at udarbejde en tilsvarende rapport for EU-25? Vil denne rapport i bekræftende fald omfatte data fra gynækologi og obstetrik?

nswer

(EN) I forbindelse med Fællesskabets program inden for folkesundhed har Kommissionen iværksat EU-projektet REPROSTAT (Reproductive Health Indicators in the European Union). Dette projekt omfatter en endelig anbefalet minimumsliste over indikatorer, som EU-landene kan bruge til monitorering af reproduktiv sundhed. Kerneindikatorerne er defineret som de indikatorer, der er afgørende for monitorering af reproduktiv sundhed og beslægtet sundhedspleje. Seksuel sundhed og seksuel vold er også identificeret som vigtige aspekter af reproduktiv sundhed.

Det aktuelle arbejdsprogram for 2006 til gennemførelse af Fællesskabets program inden for folkesundhed indeholder en aktion vedrørende "Forvaltning af systemet for information og viden på sundhedsområdet", som omfatter udarbejdelse af rapporter om kønsspecifikke sundhedsproblemer samt seksuel og reproduktiv sundhed i EU-25.

Arbejdsprogrammet for 2006 indeholder også som EU-prioritet udvikling og definition af indikatorer til forbedring af den relevante information om gynækologiske sygdomme og overgangsalderen.

Kommissionen er stærkt interesseret i, at der udarbejdes en opdateret rapport om kvinders sundhed i EU-25, som skal omfatte reproduktiv sundhed og gynækologiske problemer. Rapporten skal udarbejdes efter reglerne i arbejdsprogrammet for 2006 til gennemførelse af Fællesskabets program inden for folkesundhed, og Kommissionen ser frem til at modtage relevante projektforslag, der kan sætte skub i arbejdet.

Kommissær Rehns bekendtgørelse af 25. januar 2006 skaber alvorlig tvivl, hvad angår Kommissionens institutionelle og politiske rolle som traktatens, fællesskabsrettens og den europæiske legitimitets vogter. Mener den ansvarlige kommissær virkelig, at den tyrkiske regerings forsøg på at modregne de forpligtelser, som den har påtaget sig ved underskrivelsen af Toldunionen, og Ministerrådets afgørelse af 3. oktober 2005 om at indlede tiltrædelsesforhandlinger, i styrkelsen af forbindelserne med og understøttelsen af det tyrkiskcypriotiske regime kan opfattes som grundige overvejelser og bestræbelser på at opnå fremskridt i Cypern-spørgsmålet? Hvorfor insisterer Kommissionen ikke, som den burde, på hurtig ratifikation og ufortøvet gennemførelse af protokollen til Toldunionen i stedet for at have så travlt med at meddele, at den reelt giver sit samtykke til, at dagsordenen for kandidatlandet Tyrkiets forpligtelser ændres, idet Kommissionen således bidrager til at "fritage" kandidatlandet Tyrkiet for dets "skyld" i forbindelse med de traktatmæssige forpligtelser? Hvad er det egentlige formål med dette træk fra Kommissionens side, når den tillader Tyrkiet at hengive sig til den slags "prutten om prisen", hvorved det underkender og i sidste ende annullerer selve de afgørelser, der blev truffet i Det Europæiske Råd og Ministerrådet?

(EN) Kommissionen stiller sig positivt over for ethvert forsøg på at få løst op for den aktuelle hårdknude i Cypern-problemet. Dens holdning har længe været, at den støtter en genoptagelse af drøftelserne i FN-regi om en omfattende løsning så hurtigt som muligt.

Denne holdning afspejles i kommissæren for udvidelses erklæring af 25. januar 2006 om Tyrkiets Cypern-initiativ. I erklæringen blev indholdet af forslaget ikke kommenteret, men behovet for at analysere det nøje blev nævnt. Kommissionen er parat til at bidrage til diskussionen om forslaget, hvis de berørte parter tager det op.

Efter Kommissionens mening er der hverken tale om betingelser eller om en "afvejning" mellem tillægsprotokollen til Ankara-aftalen, som udvider aftalen inkl. toldunionen mellem EF og Tyrkiet til at omfatte de 10 nye medlemsstater, og den direkte handelsregulering for Nordcypern.

Den 29. juli 2005 undertegnede Tyrkiet Ankara-protokollen, som landet forventes at gennemføre fuldt ud. Kommissionen vil overvåge denne proces.

Den 26. april 2004 udtrykte Rådet sin vilje til at bringe det tyrkisk-cypriotiske samfunds isolation til ophør. Som reaktion på Rådets opfordring stillede Kommissionen den 7. juli 2004 forslag om en pakke bistands- og handelsforanstaltninger med dette formål, og den håber, at Rådet snart træffer en afgørelse på grundlag heraf.

En af de største hindringer for kunstnernes frie bevægelighed inden for EU er, at der ikke findes nogen social sikringsordning, som tager højde for kunstnernes mobilitet. Da der gælder nationale regler for de enkelte bidragsperioder, indebærer bidragsperioderne ikke altid ret til at modtage en ydelse.

Vil Kommissionen ikke tage hensyn til mobiliteten ved at iværksætte et pilotprojekt for en "mobil" social sikring, som respekterer de særlige karakteristika ved kunstnerens erhverv?

(FR) Medlemslandenes sociale sikringsordninger er ikke harmoniseret på fællesskabsplan. Medlemslandene har derfor kompetence til at fastlægge deres eget sociale sikringssystem. Der findes dog en koordination af disse nationale sociale sikringssystemer.

Denne koordination, som er indført med ordning 1408/71⁽¹⁾ og forordning 574/72⁽²⁾, sigter mod at lette den frie bevægelighed for personer i EU, uden at de mister retten til social sikring. Koordinationen gælder for arbejdere, der er eller har været underlagt lovgivningen om social sikring i et eller flere medlemslande, der flytter inden for fællesskabet, og dette gælder ligeledes for kunstnere.

For at undgå at personer, der flytter inden for fællesskabet, mister retten til social sikring, er der i koordinationen fastlagt en regel om sammenlægning, hvor de sikringsperioder, der er opnået i et medlemsland, danner grundlag for erhvervelse af ret til ydelser i henhold til lovgivningen i et andet medlemsland, således at sikringsperioderne aldrig mistes.

Kommissionen henleder det ærede parlamentsmedlems opmærksomhed på, at der i fællesskabslovgivningen på nuværende tidspunkt ikke findes juridisk grundlag for på fællesskabsplan at etablere en social sikringsordning for kunstnere.

Europa-Parlamentets opfordrede i sin beslutning P5(2003)0410⁽¹⁾ Kommissionen til at vedtage forebyggende foranstaltninger med hensyn til anvendelse af de nye generationer af remanente neurotoksiske produkter, f.eks. ved at nedsætte et udvalg af anerkendte biavlseksperter med henblik på at tilpasse godkendelsesattesterne for plantebeskyttelsesmidler til problemerne med bistadernes sundhed.

Hvordan vil Kommissionen følge op på disse opfordringer? Hvordan kan Kommissionen stadig godkende neurotoksiske molekyler på grundlag af godkendelsesprocedurer, når evalueringsprotokollerne er forældede og ikke tager hensyn til disse molekylers subletale virkninger (der på lang sigt ofte er knyttet til en kronisk toksicitet)? Er Kommissionen rede til at undersøge sammenhængen mellem tilstedeværelsen af disse neurotoksiske produkter, der er vidt udbredt i miljøet⁽²⁾, og problemerne med den svækkelse af bibestanden, der er observeret i flere medlemsstater, og som har en ikke uvæsentlig indflydelse på den europæiske honningproduktion?

(EN) Efter Parlamentets beslutning om problemerne i den europæiske biavlssektor i 2003 har Kommissionen taget højde for de økonomiske tab som følge af bidødelighed i sin støttepolitik i forbindelse med biavl.

Da Rådets forordning om de nationale biavlsprogrammer var blevet ændret i 2004, blev de støtteberettigede aktioner under disse programmer udtrykkeligt udvidet til at omfatte genoprettelse af bibestande i lyset af bidødelighed (der er en realitet i nogle regioner i EU).

I henhold til denne nye aktion kan køb af kolonier og avlsdronninger finansieres af Kommissionen og medlemsstaterne under de nationale biavlsprogrammer med henblik på at begrænse de økonomiske konsekvenser af bidødelighed for de europæiske biavlere.

Af de 23 millioner euro, der er afsat i EU's budget for 2005 til biavlsprogrammer, viste de nationale biavlsprogrammer, som medlemsstaterne har sendt til Kommissionen, at ca. 1,5 millioner euro gik til denne aktion.

Markedsføring og godkendelse af plantebeskyttelsesprodukter er reguleret ved Rådets direktiv 91/414/EØF. I direktivet fastsættes, at pesticider kun må anvendes, hvis det er godtgjort, at deres anvendelse ikke har uacceptabel indvirkning på menneskers og dyrs sundhed samt miljøet. Denne vurdering omfatter risiciene for honningbier og deres larver, og de anvendte test er baseret på standarder udviklet af mellemstatslige organisationer som f.eks. Plantebeskyttelsesorganisationen for Europa og Middelhavsområderne, hvori 47 regeringer samarbejder. Organisationens standarder revideres med jævne mellemrum. Den del, der omhandler honningbier, blev revideret i 2002/2003, og Kommissionen er derfor ikke overbevist om, at den er forældet.

Fællesskabet foretager i øjeblikket en omfattende gennemgang af gamle pesticider. Gennemgangen startede i 1993 og skal være afsluttet i 2008.

Det ærede medlem er overrasket over, at nogle af stofferne stadig findes på visse markeder. Det skal imidlertid understreges, at de nationale regler fortsat er gyldige, indtil der foreligger en kommissionsretsakt.

Det er også tilfældet med de to insekticider, som franske biavlere holder ansvarlige for den øgede dødelighed blandt deres bier, nemlig fipronil (handelsbetegnelse Regent®) og imidacloprid (handelsbetegnelse Gaucho®), og som formentlig er dem, det ærede medlem henviser til.

Disse stoffer har været forbudt af de franske myndigheder i flere år, og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet er i gang med at vurdere deres sikkerhed.

Kommissionen afventer resultaterne af denne vurdering. For fipronil forventes EFSA's konklusioner i marts 2006 og for imidacloprid efter sommeren. Når denne videnskabelige vurdering foreligger, har Kommissionen seks måneder til at træffe beslutning om, hvorvidt anvendelsen af disse stoffer er acceptabel.

Krigen i Angola sluttede for næsten fire år siden. Der hersker dog fortsat kaos i en stor del af landet, civilbefolkningen er stadig svært bevæbnet, og store områder er utilgængelige på grund af landminer og den ødelagte infrastruktur. I september i år skulle der egentlig afholdes valg i Angola.

Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe, således at der kan gennemføres valg i Angola i 2006?

(FR) Kommissionen er særlig opmærksom på valget i Angola, for det er et vigtigt bevis på regeringens og landets vilje til demokrati. Den generelle situation i Angola fire år efter afslutningen af krigen, sådan som det nævnes i det mundtlige spørgsmål, har medført store praktiske og logistiske mangler i forbindelse med planlægningen af valget. Præsident dos Santos har endnu ikke officielt nævnt en dato for valget, men i henhold til de seneste informationer bliver det stadig mere usandsynligt, at valget afholdes i løbet af 2006.

Hvad angår de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet med hensyn til Angola, retter programmet om nødhjælpsaktioner for fjernelse af miner med henblik på varig tilbagevenden og genetablering med 26 millioner euro sig direkte mod de nævnte områder og bidrager til etablering af forhold, der gør afholdelsen af valget muligt.

Der er ligeledes gjort store bestræbelser for at skabe fred i landet både centralt og lokalt med en direkte støtte til projekter inden for menneskerettigheder og støtte til demokratiske processer i samarbejde med det lokale angolanske samfund med bevillinger fra budgetposten om demokrati og menneskerettigheder.

Kommissionen har derudover, hvilket senest er nævnt i svaret til skriftligt spørgsmål 2512/05 af hr. Ribeiro-Castro, flere gange overfor den angolanske regering givet udtryk for sin vilje til aktivt og mere direkte at bidrage til forberedelse af valget, men regeringen har endnu ikke officielt reageret på dette. Kommissionen tror dog, at regeringen vil vende tilbage til tilbuddet om bistand ved forberedelse af valget, når datoen for valget bliver offentligt meddelt.

En læge i min valgkreds har flere gang hørt, at Den Europæiske Union igen truer med at fratage fem tusinde britiske læger retten til at udlevere medicin direkte til deres patienter uden at bruge apoteket som mellemled.

Er der noget rigtigt i denne påstand?

(EN) Fællesskabets lovgivning om lægemidler harmoniserer udstedelsen af markedsføringstilladelser for lægemidler. Endvidere omhandler den visse aspekter af distribueringen af lægemidler, f.eks. kravet om lægeordinering samt engroshandel. Detailhandelen er derimod ikke omfattet af denne lovgivning.

Kommissionen har ikke kendskab til en aktion på EU-plan, der har til formål at regulere eller begrænse britiske lægers mulighed for at udlevere medicin direkte til deres patientier uden at bruge apoteket som mellemled.

Kan Kommissionen efter Domstolens dom i sagen om mærkning af foder underrette Europa-Parlamentet om sine hensigter med hensyn til den bebudede forenkling af EU-reglerne for mærkning af foder i betragtning af den nødvendige tilpasning efter Domstolens nylige dom?

Er Kommissionen villig til at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet ét enkelt, konsolideret forslag til forordning med harmoniserede bestemmelser for mærkning af foder?

Hvad er Kommissionens syn på kvantitativ mærknings indvirkning på foder- og fødevaresikkerhed, forbrugeroplysning og intellektuelle ejendomsrettigheder?

Hvordan agter Kommissionen at sikre den rette balance mellem på den ene side forbrugerbeskyttelse og undgåelse af misvisende oplysninger til foderfabrikanternes kunder og på den anden side beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og tilvejebringelse af retssikkerhed for foderfabrikanter og kunder?

(EN) Efter Domstolens foreløbige afgørelse den 6. december 2005 vil Kommissionens naturligvis tage de nødvendige skridt til at overholde dommen.

Domstolen erklærede kun én specifik bestemmelse i lovgivningen om mærkning af foder for ugyldig, og Kommissionen overvejer i øjeblikket, hvilket juridisk efterspil den vil iværksætte med hensyn til dommen.

Kommissionen har også forpligtet sig til at forelægge et forslag til ændring af lovgivningen om mærkning af foder senest i 1. kvartal 2007, hvilket indgår i Kommissionens rullende program for forenkling af EU-reglerne. En konsekvensanalyse og en høringsrunde med interessenter er afsluttet.

På baggrund heraf vil Kommissionen udarbejde en integreret konsekvensvurdering, før den forelægger Parlamentet og Rådet ét enkelt forslag, der også tager højde for Domstolens dom.

Forslaget vil afhænge af konsekvensvurderingens resultat, så det er for tidligt at sige noget om, hvordan Kommissionen specifikt vil håndtere spørgsmålet om kvantitativ mærkning, der som sådan ikke blev erklæret ugyldigt af Domstolen.

Forslaget vil sigte mod fødevare- og fodersikkerhed og fremme det indre markeds smidige funktion, men det vil også sikre, at alle foderfabrikanters økonomiske interesser beskyttes.

I Kommissionens meddelelse fra juli 2003 (KOM(2003)0458 endelig) om medlemsstaternes gennemførelse af direktivet om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (96/71/EF⁽¹⁾) bemærkes det (s. 8 i den engelske version), at der ikke i Irland er vedtaget nogen specifik retsakt til gennemførelse af direktivet, men at der findes en bestemmelse i loven om beskyttelse af deltidsbeskæftigelse, som gennemfører et andet fællesskabsdirektiv, hvoraf det fremgår, at irsk lovgivning finder anvendelse på arbejdstagere, som er udstationeret i Irland.

Er Kommissionen af den opfattelse, at direktivet om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser er blevet fuldt og korrekt gennemført i Irland og i overensstemmelse med de kriterier, der er fastlagt af EF-Domstolens retspraksis? Hvilken korrespondance har Kommissionen indledt med de irske myndigheder om denne sag og hvad har disse myndigheders svar været? Hvad vil Kommissionen gøre, hvis den finder, at Irland ikke har gennemført direktivet korrekt?

(EN) Ifølge Kommissionens tjenestegrenes oplysninger har Irland gennemført direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser⁽²⁾ ved at indføre en bestemmelse i lov om beskyttelse af arbejdstagere (deltidsansatte) om, at en række love finder anvendelse på udstationerede arbejdstagere. De love, der nævnes i bestemmelsen, dækker de ansættelsesvilkår, der er angivet i direktivets artikel 3, stk. 1.

Som angivet i Kommissionens meddelelse om gennemførelse af direktiv 96/71/EF⁽³⁾, gav bl.a. medlemsstaternes gennemførelse af direktivet i national lovgivning anledning til en række problemer, navnlig i de medlemsstater, der ikke har fundet det nødvendigt at vedtage særlige og udtrykkelige gennemførelsesforanstaltninger. Kommissionen anførte desuden, at det kan anses for ikke at være i overensstemmelse med de kriterier for gennemførelse af fællesskabsdirektiver, der følger af Domstolens retspraksis.

Hvad angår det ærede medlems spørgsmål, agter Kommissionen derfor at kontakte de irske myndigheder med henblik på yderligere afklaring.

Siden 1999 har ni ud af 25 medlemsstater haft tilladelse til at anvende en nedsat momssats for visse arbejdsintensive tjenesteydelser: renovering af private boliger, pleje i hjemmet, vinduespudsning, småreparationer af cykler og beklædningsgenstande og frisørvirksomhed. For nylig foreslog Østrig, at disse medlemsstater skulle have tilladelse til at anvende den nedsatte momssats indtil 2010. Polen og Den Tjekkiske Republik fik bevilget en undtagelsesperiode indtil udgangen af 2007, hvilket giver dem mulighed for at anvende en nedsat momssats for nybyggeri. Forslaget om at forlænge denne periode til efter 2007 blev imidlertid ikke godkendt. Polen forkastede mandag den 30. januar 2006 en aftale, som alle de øvrige 24 EU-medlemsstater var enige om. Den polske forkastelse af aftalen betyder, at andre EU-lande handler i strid med lovgivningen, når de fortsat anvender en nedsat momssats for de nævnte tjenesteydelser, og at der kan indbringes søgsmål mod dem.

Hvordan har Kommissionen tænkt sig at forholde sig til dette problem?

(FR) Polen har accepteret det kompromis, der oprindeligt blev indgået af 22 medlemslande ved Økofin-Rådets møde den 24. januar 2006, hvilket har fået tilslutning af endnu to medlemslande.

Dette har løst de problemer, som det ærede parlamentsmedlem nævner.

Den 19. januar 2006 gav "Coca Cola 3E" i Grækenland meddelelse om lukning af fabrikken i Athen og lagerbygningerne på Rhodos, Korfu og i Mesolongi, hvilket resulterer i tab af i hundredvis af arbejdspladser og umiddelbar afskedigelse af 150 arbejdstagere. I betragtning af, at virksomhedens indtægter alene i første halvår af 2005 steg til 205 millioner euro fra 156 millioner euro i samme periode i 2004, hvilket betyder en stigning på 17 %, ser det ud til, at det, som virksomheden kalder en "omstrukturering", ikke er andet end virksomhedens ønske om at øge udbyttet endnu mere. Dette er en bekræftelse på, at afskedigelser ikke kun foretages i tabgivende virksomheder, men også forekommer i de mest udbyttegivende og "sunde" virksomheder, der i "konkurrenceøjemed" behandler deres arbejdstagere som "varer", der ikke er uundværlige.

Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen træffe for at hindre masseafskedigelser og generelt sikre, at arbejdspladser bevares, udvides og forbedres?

(FR) Kommissionen er klar over de negative konsekvenser, som lukningen af en fabrik kan medføre, hvis det bekræftes, for de berørte arbejdere, deres familier og området. Kommissionen har dog ikke kompetence til at udtale sig eller blande sig i virksomheders beslutninger, medmindre der sker en overtrædelse af fællesskabslovgivningen.

Der skal i denne forbindelse gøres opmærksom på, at fællesskabslovgivningen indeholder forskellige bestemmelser, der har til hensigt at sikre en rimelig begrundelse og en god forvaltning af omstruktureringer særlig i forbindelse med virksomhedslukninger. Det drejer sig i særdeleshed om direktiv 98/59 EF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser⁽¹⁾, om direktiv 2001/23/EF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter⁽²⁾, om direktiv 94/45/EF om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg⁽³⁾, om direktiv 2002/74/EF om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens⁽⁴⁾ samt direktiv 2002/14/EF om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne.⁽⁵⁾

Kommissionen vedtog den 31. marts 2005⁽⁶⁾, meddelelsen "Omstruktureringer og beskæftigelsen", hvori Kommissionen præsenterer EU's globale og tidssvarende anskuelse af omstruktureringer. Kommissionen beskriver i detaljer de fællesskabspolitikker, der er udarbejdet for at foregribe og følge økonomiske ændringer, støtte beskæftigelsen og bidrage til regional udvikling.

Kommissionens industrielle politik, beskæftigelsesstrategien, foranstaltningerne i forbindelse med lige muligheder samt brug af strukturfondene er særlig vigtig i den situation, som det ærede parlamentsmedlem nævner. Det Europæiske Råd, der blev afholdt den 15.-16. december 2005, har netop for nylig accepteret princippet om oprettelse af endnu en fond til justering af globaliseringen for at hjælpe ansatte, der er blevet afskediget som følge af store omstruktureringer, som skyldes globaliseringen, med uddannelse og med at finde et nyt arbejde.

I Lissabon-agendaen nævnes informations- og kommunikationssektoren som et kerneområde for fremme af vækst i EU. Netop i telekommunikationssektoren er Europa imidlertid i fare for at komme bagud i forhold til USA. I USA har en deregulering udløst en kraftig fremgang i investeringerne i de superhurtige glasfasernet. Store europæiske netværksoperatører er derimod fortsat underlagt en dobbelt kontrol fra konkurrencemyndighederne og reguleringsmyndighederne. De gældende regler blev formuleret for mere end 10 år siden som en overgangsordning for monopolvirksomheders skifte til den frie konkurrence. Den viser sig imidlertid nu som en hæmsko for investering i nye net og markeder.

Vil Kommissionen benytte den forestående revision af reglerne for telekommunikationsområdet som anledning til at opgive den sektorbestemte pris- og adgangsregulering eller agter den af hensyn til investeringssikkerheden i det mindste at fastlægge et entydigt tidspunkt for dens ophør?

Agter Kommissionen inden for rammerne af de gældende regler at enytte sine muligheder for at lade nye net være fritaget fra reglerne med henblik på at fremme de allerede nu højst nødvendige investeringer?

(EN) Det er ret misvisende at hævde, at telekommunikationssektoren i EU er bagud i forhold til USA. Inden for bredbåndskommunikation har flere medlemsstater f.eks. en større gennemtrængning end USA. Konkurrence mellem kabelselskaber i USA og de etablerede selskaber fremmer investeringer i fibernet. Konkurrencen mellem infrastrukturer har givet de amerikanske reguleringsmyndigheder mulighed for at lempe reglerne for de etablerede selskabers adgang til fibernet. Ikke desto mindre er de etablerede selskaber i USA stadig underlagt tilsyn fra delstats- og nationale myndigheder⁽¹⁾. Mange etablerede selskaber i Europa har besluttet at udnytte deres eksisterende kobberadgangsnet fuldt ud frem for at investere i fibernet på nuværende tidspunkt. Det skyldes i nogen grad betydelige forskelle i netarkitekturen mellem USA og EU og navnlig de tekniske begrænsninger i de amerikanske net, hvor de lokale sløjfers længde gør det umuligt at indføre xDSL for op til 60 % af husholdningerne.

De seneste data fra European Competitive Telecommunications Association (ECTA) tyder på en højere investeringsvækst i Europa end i Nordamerika eller Asien/Stillehavsområdet siden indførelsen af de nuværende reguleringsrammer i 2002⁽²⁾, dvs. ikke for 10 år siden, selv om der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne. Investeringerne i telekommunikation i Tyskland udgjorde f.eks. 57 euro pr. indbygger i forhold til 154 euro pr. indbygger i Det Forenede Kongerige⁽³⁾.

Det ærede medlem opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje at opgive den sektorspecifikke regulering eller at indføre en sunset clause af hensyn til investeringssikkerheden som led i Kommissionens forestående gennemgang af EU-lovgivningen. De nuværende rammer tager allerede højde for, at pris- og adgangsregulering kan ophæves, når konkurrencen på markederne er effektiv, samt for princippet om, at vækstmarkeder ikke bør være underlagt uhensigtsmæssig regulering. Investeringssikkerhed er vigtigt, men erfaringen med væksten i bredbånd i EU siden 1995 viser, at det er konkurrence og ikke fritagelse for regulering, der hovedsagelig fremmer investeringerne. En undersøgelse foretaget af SPC⁽⁴⁾ Network i 2005 viste, at gennemtrængningen af bredbånd steg med 3 % for hver 1 % stigning i konkurrenceevnen mellem forskellige segmenter (herunder kabel, ubundtet adgang til abonnentledninger/delt adgang og bitstream)⁽⁵⁾.

Det ærede medlem stiller også det vigtige spørgsmål om, hvordan vi bedst opnår konkurrence og investering i de næste generationer af net. I Europa af i dag er det ikke længere kun en national beslutning at finde den rigtige balance mellem konkurrence og investeringer. Det er en europæisk proces, og gennemgangen af reglerne bør ikke opmuntre til fragmenterede nationale fremgangsmåder, som måske kun favoriserer de tidligere nationale etablerede selskaber og derfor kan blokere for udviklingen af et egentligt kommunikationsmarked for hele Europa.

Litauen ønsker at blive medlem af eurozonen den 1. januar 2007. Sidste år forekom der skøn, ifølge hvilke Litauen og Estland er lidt for fattige til, at de kan indtræde i eurozonen, og det skulle være en reel grund til ikke at lade disse lande blive optaget pr. 1. januar 2007, således som de to baltiske lande håber.

Det er kendt, hvilke kriterier et land nødvendigvis skal opfylde for at blive medlem af eurozonen. Overvejer Kommissionen allerede i år at ændre kriterierne og opstille nye supplerende kriterier for de lande, som bestræber sig på at opnå medlemskab? Kan Kommissionen bekræfte, at der ikke vil blive tale om nye supplerende kriterier, der skal opfyldes, og at Litauen, Estland og de øvrige lande, søm ønsker at blive optaget i eurozonen, vil blive vurderet ud fra de samme fem kriterier: inflationsraten, den langfristede rentesats, budgetunderskuddet, den offentlige nettogæld og en stabil national valuta?

(EN) I traktatens artikel 122, stk. 2, fastsættes den procedure, som skal følges, når Rådet beslutter at ophæve en medlemsstats forbehold (dvs. give medlemsstaten mulighed for at indføre euroen).

Kommissionen agter ikke at ændre denne procedure eller at indføre yderligere kriterier.

Kommissionen har fremsat et nyt forslag, der har til formål at godkende nye licenser for tekstil- og beklædningsvarer, som vil overstige de importkvoter, der blev genforhandlet i september 2005, hvilket er i de store importkoncerners interesse, men til skade for tekstil- og beklædningsindustrien i forskellige EU-lande.

Hvordan forklarer Kommissionen, at den i et tidligere svar — i et forsøg på at undgå, at beskyttelsesklausulerne iværksættes — har påstået, at det såkaldte »aftalememorandum« er en definitiv aftale, hvis sigte er at undgå en permanent forhandlingssituation, at enhver anden løsning ville være skadelig, og at den ikke har til hensigt at øge kontingenterne?

Hvorfor påtager Kommissionen sig ikke - uden at træffe foranstaltninger, der forværrer tekstil- og beklædningsindustriens situation i de forskellige EU-lande - ansvaret for at afhjælpe visse vanskeligheder, som virksomhederne står over for som følge af, at det ikke har været muligt at opfylde de kontrakter, der blev indgået før den 11. juni 2005, når det nu er Kommissionen, som er den hovedansvarlige for denne situation?

Hvorfor tager den ikke initiativ til at genforhandle aftalen, sådan som tekstil- og beklædningssektorens repræsentanter længe har krævet, med henblik på at forsvare produktionskapaciteten og beskæftigelsen i denne sektor?

(EN) Kommissionen foreslog ikke nye indrømmelser over for EU's importører af tekstil- og beklædningsvarer.

Sagen om de kinesiske tekstiler, der opstod i 2005, er afklaret ved et definitivt aftalememorandum indgået mellem EU og Kina den 10. juni 2005 med senere ændringer ved det godkendte protokollat af 5. september 2005. Aftalememorandummet tager højde for kvantitative begrænsninger, og dets hurtige ikrafttræden skabte overgangsvanskeligheder i løbet af sommeren. Med henblik på en retfærdig anvendelse af de kvantitative begrænsninger i aftalememorandummet blev der forhandlet med kineserne om en finjustering den 5. september 2005. På EU-siden godkendte Rådet aftalememorandummet den 7. september 2005. Kommissionen minder om, at genforhandling af den samlede aftale ikke er en mulighed. På dette punkt er Kommissionen og det ærede medlem på bølgelængde.

Kan Kommissionen oplyse, hvilke fremskridt der hidtil er gjort for så vidt angår gennemførelsen af planerne om europæiske digitale biblioteker?

(EN) Den 30. september 2005 vedtog Kommissionen meddelelsen "i2010: Digitale biblioteker" KOM(2005)0465) med en strategi, der bygger på tre grundpiller: (1) Digitalisering af indhold lagret i traditionelle formater; (2) onlineadgang til dette indhold; (3) digital præservering – bevarelse af vores kulturarv på digitale medier, så de er til rådighed for fremtidige generationer.

Strategien for digitale biblioteker er et led i Kommissionens bredere bestræbelser på at fremme bedre brug af informations- og kommunikationsteknologi med henblik på økonomisk vækst, beskæftigelse og livskvalitet, som defineret i i2010-initiativet. Initiativet vedrørende digitale biblioteker viser, hvor store muligheder disse teknologier indebærer i projekter til gavn for borgerne.

I de fire måneder, der er gået siden meddelelsen, har drøftelserne af og arbejdet med digitale biblioteker taget fart, både på nationalt plan og på EU-plan. Der gøres fremskridt i forskellige retninger, og det tyder på, at Kommissionens strategi støttes af de forskellige berørte aktører, herunder medlemsstaterne, samt af kulturinstitutioner som biblioteker.

Meddelelsen blev diskuteret på mødet i Rådet (kultur) den 14. november 2005, hvor medlemsstaterne gav udtryk for deres kraftige støtte til initiativet og godkendte idéen om et europæisk digitalt bibliotek, der bygger på netværkssamarbejde mellem nationale ressourcer samt eksisterende initiativer.

Organisationen Conference of European National Libraries (CENL), som består af 45 større europæiske biblioteker, har forpligtet sig til at bidrage til et europæisk digitalt bibliotek efter en trinvis og decentraliseret model med et foretrukket flersproget centralt adgangspunkt for brugerne. Kommissionen bidrager til dette samarbejde.

En ekspertgruppe på højt niveau skal rådgive Kommissionen om, hvordan den skal håndtere udfordringerne i forbindelse med realisering af digitale biblioteker. Den vil bestå af interessenter fra kulturinstitutionerne (biblioteker, arkiver, museer), forlag, rettighedsindehavere, organisationer og it-virksomheder. Ekspertgruppen på højt niveau nedsættes snart, og den forventes at holde sit første møde i slutningen af marts 2006.

En onlinehøring om digitale biblioteker blev iværksat den 30. september 2005 og lukket den 20. januar 2006. Der kom mere end 200 bidrag, som kan ses på følgende websted: http://europa.eu.int/information_society/activities/digital_libraries/index_en.htm.

Interessenternes bidrag, som er ved at blive analyseret, tages i betragtning ved udarbejdelsen af et forslag til Kommissionens henstilling om digitalisering og digital præservering, som Kommissionen vil vedtage i indeværende år. Kommissionen har også påbegyndt det forberedende arbejde med den annoncerede meddelelse om digitale biblioteker med videnskabelige oplysninger. Dette område har sine særlige karakteristika og sin egen dynamik, i kraft af behovet for håndtering og lagring af enorme mængder digitale oplysninger og den kraftige vækst i publikationer, der udelukkende findes i digital form.

Muligheder forbedres, hvad angår samfinansiering for initiativer vedrørende digitale biblioteker med et reelt europæisk omfang og merværdi. Et beløb på 60 millioner euro er øremærket til projekter vedrørende digitale biblioteker under eContentplus-programmet (2005-2008). Den første omgang projekter efter indkaldelsen af forslag under eContentplus i 2005 er ved at blive udvalgt. Endelig agter Kommissionen at øge sin støtte til forskning på dette område under det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling. Det detaljerede arbejdsprogram, herunder de forslag, der er relevante for initiativet vedrørende digitale biblioteker, er under udarbejdelse.

Kan Kommissionen oplyse, hvilke konkrete foranstaltninger den gennemfører for at bekæmpe brugen af ulovlige substanser i sportsverdenen?

(EN) Kommissionen lægger stor vægt på dette følsomme og komplekse emne.

For det første understreges det, at juridisk bindende støtteforanstaltninger fra EU's side ville kræve et retsgrundlag, der ikke findes med de gældende traktater. Sådanne foranstaltninger falder derfor ind under medlemsstaternes og deres respektive sportsorganisationers kompetenceområde.

I mangel af formelle instrumenter støtter Kommissionen imidlertid medlemsstaterne på politisk plan i deres samordnede aktioner i international sammenhæng. Bekæmpelse af doping i sport er et stående emne på dagsordenen på EU-sportsministrenes møder.

Kommissionen lægger også stor vægt på kontakten med det civile samfund. I juni 2005 organiserede Kommissionen en høringskonference med den europæiske sportsbevægelse under titlen "The EU and Sport: matching expectations". I den forbindelse blev der afholdt en workshop om kampen mod doping⁽¹⁾. I oktober 2005 blev emnet drøftet på et endagsekspertmøde med repræsentanter fra medlemsstaternes regeringer. På sådanne møder lægges der vægt på udveksling af erfaringer og god praksis.

Endelig samfinansierede Kommissionen i 2004, som led i programmet for Fællesskabets indsats for folkesundheden 2003-2008, et treårigt projekt om doping og sundhed med sigte på at udsende materiale om helbredsvirkningerne af doping og stofmisbrug med hensyn til forskellige aldersgrupper, afhængighedspotentialet og kønsspecifikke forskelle⁽²⁾.

Der er et presserende behov for at udvide de friheder i det indre marked, der er tilgængelige for fondsforvaltere i Europa, da dette vil bidrage til at sikre overgangen til øget kapitalfinansiering for pensioner.

Kan Kommissionen i den henseende oplyse, hvilke fremskridt den har gjort for så vidt angår udviklingen af en europæisk struktur for kapitalforvaltningsselskaber?

(EN) En effektiv investeringsfondsektor er afgørende for at kunne mobilisere opsparing til investering i realøkonomien og hjælpe husholdningerne med at spare op til pensionen. EU-lovgivningen på området er begrænset til at tillade markedsføring af investeringsfonde i andre medlemsstater på grundlag af deres tilladelse i hjemlandet (produktpas/UCITS⁽¹⁾-pas). Den praktiske gennemførelse af UCITS-passet har ganske vist medført visse problemer, men passet har banet vej for grænseoverskridende salg af investeringsfonde. Det har imidlertid ikke været nok til at fremme konsolidering og effektivitet i sektoren. Det europæiske marked for fonde er stadig præget af små, ineffektive fonde.

Spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionen bør gøre mere for at investeringsfondsektoren bedre kan tjene europæiske investorer, var et centralt spørgsmål i grønbogen fra juli 2005. Kommissionen efterlyste reaktioner på en række nye friheder i det indre marked for investeringsfondsektoren, bl.a. fondsforvalteres ret til at forvalte en fond i en anden jurisdiktion (pas for kapitalforvaltningsselskaber), foranstaltninger til mere effektiv sammenlægning og fusion af fonde, samt fondes mulighed for at benytte banker i partnerlande som depot eller værdipapircentral.

De indkomne svar viste stor interesse i at udvide rammerne for det indre marked med nogle af disse muligheder. Disse emner står også øverst på dagsordenen i de forberedende drøftelser af Parlamentets initiativbetænkning som svar på Kommissionens grønbog. Tilbagemeldingerne fra sektoren, investorerne og de nationale myndigheder påpeger en række erhvervs- og tilsynsmæssige spørgsmål, der skal undersøges nærmere. Kommissionen tager en række skridt til at identificere gyldige svar, der afhjælper disse problemer på en omkostningseffektiv måde. Kommissionen har bedt en ekspertgruppe om at aflægge rapport om disse emner i juni. Eventuelle anbefalinger forelægges andre interessenter først. Kommissionen har også iværksat to undersøgelser med henblik på at analysere de vigtigste udfordringer inden for fondsforvaltning.

Alt dette arbejde udmøntes i betragtninger over eventuelle yderligere skridt med henblik på at forbedre det indre marked for investeringsfonde. Kommissionen vil fremlægge sine definitive konklusioner om disse emner i en hvidbog, som forventes vedtaget i efteråret 2006. Derefter kan der hurtigt indføres relevante foranstaltninger for at forbedre det indre markeds funktion for investeringsfonde.

Det kaotiske forløb med flere udskydelser af indførelsen af den digitale tachograf er af branchen blevet kaldt en farce. Kan kommissionen garantere, at den digitale tachograf og den software, der anvendes til at aflæse og kontrollere data på den digitale tachograf, vil være tilpasset de nye regler for køre- og hviletid, når disse træder i kraft i begyndelsen af 2007? Og kan kommissæren love, at han vil tage affære i tide, hvis det viser sig, at der skulle opstå problemer?

(EN) Den nye forordning om køre- og hviletid påvirker ikke den behørige funktion af den digitale tachograf (inklusive softwaren), men den indfører en fast, obligatorisk dato for indførelse af den digitale tachograf (20 dage efter forordningens offentliggørelse i EU-Tidende, der forventes i maj 2006).

Formålet med den digitale tachograf og førerkortet er at registrere og lagre oplysninger, dvs. køretøjets og førerens aktiviteter, uanset varighed, mere sikkert end den analoge tachograf. Det betyder, at den digitale tachografs indstillinger ikke behøver at blive ændret, når de nye regler om køre- og hviletid træder i kraft i 2007.

Medlemsstaternes håndhævelsesmyndigheder er ansvarlige for fortolkning af de oplysninger, der er lagret i den digitale tachograf, i henhold til køre- og hviletidsreglerne. Medlemsstaternes håndhævelsespolitikker samt håndhævelsesredskaber skal tilpasses de nye regler.

Kommissionen vil fortsætte med at overvåge situationen i medlemsstaterne som led i projektet om overvågning af gennemførelsen af den digitale tachograf, der blev iværksat i marts 2005. Ud over overvågning af gennemførelsesprocessen yder projektet værdifuld støtte til medlemsstaterne med hensyn til etablering af rammer for håndhævelse, herunder uddannelses- og informationsseminarer for kontrollører.

EU har ikke tildelt midler fra Samhørighedsfonden til opførelse af et reservoir nær Racibórz med henblik på at forhindre oversvømmelse af floden Oder. Denne nyhed har i høj grad chokeret beboerne nær flodbækkenet og mindsket tiltroen til EU-institutionerne. I juli 1997 fandt en katastrofal oversvømmelse af Oders flodbækken sted. Den forårsagede 54 dødsfald og skader for 5 millioner EUR. Straks efter oversvømmelsen gik den polske regering i gang med at reparere skaderne. Der blev opbygget mere end 1.000 km. diger, og opdæmningskapaciteten blev øget til mere end 150 millioner m3 vand. Der arbejdes tæt sammen med Tyskland og Tjekkiet om gennemførelsen af programmet. Polen opfylder sine forpligtelser i henhold til tiltrædelsesaftale, hvad angår gennemførelsen af bestemmelserne i rammedirektivet om vand.

Hvorfor har Polen i betragtning af ovenstående ikke tildelt projektet finansiel støtte, og hvad er sandsynligheden for, at der stilles midler fra Samhørighedsfonden til rådighed inden for den nærmeste fremtid?

(EN) Den 24. november 2005 modtog Kommissionens Generaldirektorat Regionalpolitik en forespørgsel fra Samhørighedsfondens forvaltningsmyndighed i Polen vedrørende samfinansiering af projektet om et reservoir ved Raciborz Dolny ved floden Oder. Projektansøgningen blev verificeret og antaget til behandling. Der blev sendt et brev til forvaltningsmyndigheden, hvori antagelsen til behandling blev bekræftet, og projektet fik tildelt et projektnummer (2005 PL 16 C PE 020). Den forventede samfinansiering fra Samhørighedsfonden beløber sig til 130 millioner euro.

I mellemtiden er Kommissionens tjenestegrene i gang med at gennemgå ansøgningen, og det forventes, at der vil blive stillet spørgsmål til de polske myndigheder på grundlag af projektbeskrivelsen. Hvis disse spørgsmål besvares tilfredsstillende, og hvis der er tilstrækkelige midler til rådighed til, at projektet kan godkendes i løbet af 2006, kan en afgørelse fra Kommissionen forventes inden udgangen af 2006.

Hvad angår miljøsektoren, er der imidlertid allerede givet tilsagn om alle midlerne gennem 88 godkendte projekter. Hvorvidt der er midler til rådighed afhænger derfor af, at forvaltningsmyndigheden inden udgangen af 2006 sender et tilstrækkeligt antal ansøgninger til Kommissionen om at ophæve øremærkningen af opsparingen i disse 88 projekter. Kun på grundlag af denne opsparing kan Kommissionen inden udgangen af 2006 godkende de ovennævnte projekter samt 11 andre projekter i miljøsektoren, om hvilke Kommissionen har modtaget ansøgninger, der er antaget til behandling, fra forvaltningsmyndigheden til en samlet værdi af 335 millioner euro.

Hvis disse midler ikke stilles til rådighed, kan der ansøges om støtte fra Samhørighedsfonden for projektet om et reservoir ved Raciborz Dolny ved floden Oder i henhold til forordningerne vedrørende det næste finansielle overslag (2007-2013).

Energipolitikken skal også udgøre en del af regionalpolitikken. Således står det også i kriterierne "konvergens" og "konkurrenceevne og beskæftigelse" i Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som Europa-Parlamentet nu forbereder andenbehandlingen af. Det drejer sig om støtte til energiinvesteringer af miljømæssige årsager, forbedring af energieffektiviteten, princippet om fremme af energieffektivitet og produktion af vedvarende energi og udviklingen af effektive systemer for energiforvaltning. Det fremgik for nylig på en konference, som Europa-Parlamentet havde tilrettelagt med delegationer fra de nationale parlamenter, at der hersker uklarhed om de prioriteter, som Kommissionen fastsætter på dette område.

Hvordan mener Kommissionen, at dette princip konkret kan omsættes i praksis? Hvordan kan den videnskabelige forskning i og den regionale udvikling af energiproduktionen fra vedvarende og bæredygtig energikilder konkret indarbejdes i Den Europæiske Unions, medlemsstaternes og deres regioners politik?

Har Kommissionen planer om prioriteter, som medlemsstaterne kan rette sig efter ved gennemførelsen af regionalpolitikken?

(EN) Kommissionen anerkender betydningen af energipolitisk handling i rammerne for EU's regionalpolitik for perioden 2007-2013. Ud over de relevante bestemmelser i forslag til forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som det ærede medlem omtaler i sit spørgsmål, har Kommissionen foreslået specifikke prioriteter for EU's fremtidige energipolitiske handling via Fællesskabets regionaludviklingsprogrammer i sin meddelelse "Samhørighedspolitikkens bidrag til vækst og beskæftigelse: Fællesskabets strategiske retningslinjer for 2007-2013’⁽¹⁾, navnlig støtte til projekter, som forbedrer energieffektiviteten og udbreder udviklingsmodeller med lav energiintensitet samt vedvarende og alternative teknologier (vind, sol og biomasse).

Den rolle, som Fællesskabets finansieringsinstrumenter spiller, uddybes i Kommissionens tematiske meddelelser, navnlig med henblik på at imødegå de politiske udfordringer for EU's energipolitik. De seneste eksempler er grønbogen om energieffektivitet, handlingsplanen for biomasse og EU's strategi for biobrændsel. På Det Europæiske Råd forårsmøde vil Kommissionen forelægge en grønbog om en sikker, konkurrencedygtig og bæredygtig energipolitik for Europa, som vil åbne debatten om en integreret europæisk energipolitik. Derefter vil Kommissionen udarbejde en endelig meddelelse om energipolitik senere på året. Det bør alt i alt tjene som yderligere vejledning for medlemsstaterne og deres regioner.

Hvad angår indarbejdelse af videnskabelig forskning i EU's politik, understreges det, at en af målsætningerne for EU's forskningspolitik er at bidrage til opfyldelsen af mål og målsætninger i EU's energipolitik samt at bidrage til en vellykket gennemførelse af EU-direktiver på nationalt, regionalt og lokalt plan ved at støtte forsknings- og demonstrationsprojekter. De omfatter således udvikling af vedvarende energikilder og fremme af energieffektivitet samt afbødning af virkningen på miljøet af energiproduktion og -anvendelse. De vigtigste prioriteter på energiområdet, som Kommissionen har foreslået i det syvende rammeprogram (2007-2013), er elektricitet, brændsler og energiproduktion fra vedvarende energikilder, energieffektivitet og -besparelser, brint og brændselsceller, ren kulteknologi, kraftproduktion med nul emission og smarte energinet.

Er Kommissionen tilfreds med den grad af uafhængighed, som de nationale konkurrencedomstole udviser i sammenlægningsprocesser, der vedrører sektorer af strategisk betydning for gennemførelsen af det indre marked og væksten i europæisk økonomi som f.eks. energisektoren?

(EN) De nationale fusionskontrolsystemers organisation falder ind under medlemsstaternes kompetenceområde. Det er således også medlemsstaternes ansvar at bestemme graden af de nationale konkurrencemyndigheders uafhængighed. Når det er sagt, ses der en klar tendens mod øget uafhængighed for de nationale konkurrencemyndigheder i løbet af de sidste 10 år. Det bifalder Kommissionen.

Det ærede medlem nævner også virkningen af fusioner i strategiske sektorer på det indre marked og væksten i europæisk økonomi med energisektoren som eksempel. Det ærede medlem er bekendt med, at Kommissionen for nylig har givet udtryk for en vis bekymring vedrørende fordelingen af sager mellem Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder i den forbindelse. Navnlig erfaringen med fusioner i energisektoren i de seneste år har vist, at nogle lignende sager behandles af Kommissionen, mens andre behandles af de nationale konkurrencemyndigheder. Det er derfor vigtigt at sikre konsekvens i behandlingen af lignende sager, hvad angår virkningen på det indre markeds funktion.

Derfor har Kommissionen iværksat en fornyet gennemgang af 2/3-reglen, som har en direkte indvirkning på ansvarsfordelingen mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Ifølge denne regel falder sammenlægninger, hvor hver af de berørte virksomheder opnår mere end to tredjedele af sin omsætning i hele Fællesskabet i én medlemsstat, ikke ind under Kommissionens kompetenceområde. Kommissionen er begyndt at indsamle de relevante oplysninger om de fusioner, der ville være blevet behandlet i Bruxelles, hvis reglen ikke havde eksisteret. Det vil således være muligt at vurdere, hvordan denne regel har fungeret i praksis, hvad angår (a) antallet af sager, og (b) sagernes art. Når oplysningerne er indsamlet, undersøges det, om der er områder i det nuværende system, hvor Kommissionen kan foreslå forbedringer.