Emma Bonino (ALDE), skriftlig. - (IT) Jeg stemte nej til kompromiset om Bolkestein-direktivet.
Jeg stemte nej af helt andre årsager end dem, der stemte nej i venstre side af salen. Deres nej var et ideologisk nej, som i den sidste ende er et nej til Europa.
Kommissær Prodis forslag var ikke doktor Strangeloves værk, men udsprang af traktaterne og de retningslinjer, der blev udstukket i Lissabon.
Hvad er der blevet tilbage?
Den frie bevægelighed gælder ikke for forsyningspligtydelserne, så de er udelukket fra starten. Det er de finansielle tjenester selvfølgelig også. Det gælder heller ikke for de juridiske tjenester eller sundhedstjenesterne, for guds skyld ikke for de audiovisuelle tjenester og da slet ikke for skattemæssige tjenester eller selvstændige erhvervsdrivende - advokater, notarer og lignende skulle jo nødig blive fornærmede - eller for hasardspil, eftersom roulettekuglerne skal være et statsligt anliggende. Endelig holdes også transporttjenesterne uden for, når der ses bort fra - og det er måske symbolsk - liberaliseringen af begravelsestjenester.
Hvad den meget udskældte oprindelseslandsklausul angår, medtager man i teksten hverken dens princip eller innovative karakter, som reelt gælder for mange andre sektorer.
I dag er det erhvervslivets interesser, frygten for de polske blikkenslagere og hykleriet hos dem, der siger, at indvandrerne stadig vil udføre sort arbejde, som er vinderne, men det er Europa, som bliver taberen.