Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om situationen i Sri Lanka.

  Robert Evans (PSE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand, jeg er sikker på, at alle forstår, at vi befinder os i en afgørende fase, idet fredsforhandlingerne indledes i næste uge.

Jeg er måske den eneste tilstedeværende, der med egne øjne har set den skade, som krigen har forårsaget i det nordlige og østlige Sri Lanka, herunder ødelæggelsen af liv og ejendom, navnlig den tamilske befolknings dybe lidelser, og de forfærdelige angreb på Colombo, Kandi og andre steder i Sri Lanka. De mange dødsfald blandt ledende personer og almindelige mennesker er ikke blevet undersøgt. Tragedien og elendigheden er blevet forværret som følge af tsunamien sidste år.

Nu er der en reel mulighed for at starte forfra. Jeg håber, at alle de parter, der er involveret i fredsforhandlingerne, vil forstå, hvor vigtige disse er, anerkende deres ansvar og være indstillet på at gå på kompromis og ikke fremsætte gensidige beskyldninger. Ingen i Sri Lanka ville drage fordel af en ny konflikt.

Personligt er jeg ked af, at der ikke er nogen repræsentanter for de muslimske og buddhistiske styrker og oberst Karunas styrker, og jeg tror, at dette vil vanskeliggøre situationen. Da medlemmerne af LTTE har fået forbud mod at rejse til EU, bliver vi nødt til at afholde disse forhandlinger enten i Genève eller Norge, hvilket er temmelig usædvanligt. Ikke desto mindre bør Parlamentet sammen med Kommissionen og Rådet i videst muligt omfang støtte og ikke hindre afholdelsen af forhandlingerne.

Jeg ønsker dem alt godt.

  Erik Meijer (GUE/NGL), forslagsstiller. - (NL) Hr. formand, flertallet af indbyggerne i Sri Lanka består af singalesere, som betragter sig selv som de eneste ægte indbyggere på deres ø. I den nordøstlige del udgør en anden befolkningsgruppe, tamilerne, flertallet. Med deres afvigende sprog, religion og kultur betragtes de af mange som uønskede, ulovligt indtrængende mennesker fra den sydlige del af Indien. De skiftende regeringspartier fra venstre og højre forsøger at vinde vælgernes gunst ved at overgå hinanden i at vende det døve øre til tamilernes ønsker.

Det er grunden til, at der i årevis har hærget en krig, at dele af landet ikke er underlagt regeringens kontrol, at planer om selvstyre i den nordøstlige del i sidste instans ikke er gennemført, og at udenlandsk mægling ikke fører til resultater. Især er der fra norsk side brugt meget energi på det, og den tidligere mægler er nu minister der. Det ser ud til, at omverdenen har affundet sig med, at dette problem aldrig bliver løst, at den voldelige strid fortsætter i en uendelighed, med det resultat, at meget er ødelagt og mange er dræbt, og at en del af indbyggerne forlader landet som flygtninge.

Set ud fra menneskerettigheder og demokrati er det uacceptabelt at affinde sig med det. Derfor ville det være godt, hvis Parlamentet snart afgiver det signal, at vi i Europa er forargede over den manglende vilje til at nå frem til en løsning, og at vi gør alt for alligevel at nå frem til et resultat.

  Marcin Libicki (UEN), forslagsstiller. - (PL) Hr. formand, det er torsdag i dag, og som sædvanlig drøfter vi krænkelser af menneskerettighederne.

Da vi drøftede Aserbajdsjan, talte vi om menneskerettigheder i en særlig sammenhæng - en kulturel sammenhæng. Kultur er et vigtigt aspekt af menneskerettighederne. Situationen er langt mere dramatisk i Sri Lanka. Vi kan rent faktisk ikke blot vente på, at der skabes fred i Sri Lanka. På den ene side kunne vi minde os selv om det gamle ord, der siger, at befolkningen betaler for deres lederes galskab, og blot erklære, at skylden påhviler dem, der står bag konflikten, snarere end den srilankanske befolkning, der længes efter fred. På den anden side står vi imidlertid over for en situation, der ikke er ualmindelig rundt omkring i verden, dvs. en konflikt mellem den oprindelige befolkning og tilflytterne. Konflikten mellem de indfødte singalesere og de tamilske tilflyttere har langt dybere historiske rødder. Vi tror måske i dag, at vi kan glemme historien og kun tale om fremtiden, men det er ganske enkelt ikke muligt.

Vi bliver nødt til at forstå, at den oprindelige befolkning føler sig ydmyget, idet de mener, at de har flere rettigheder end de uindbudte tilflyttere. Disse tilflyttere ankom ikke på singalesernes foranledning. De kom, fordi der blev truffet beslutning herom andetsteds. Dette er, hvad der skete i Sri Lanka. Lad os derfor forsøge at sikre, at der skabes fred så hurtigt som muligt, og at den srilankanske befolkning ikke længere behøver at betale for magthavernes galskab. Vi må imidlertid tage hensyn til den kendsgerning, at en historisk ret til magt kan sidestilles med den ejendomsret, der tilkommer en person, der er blevet frataget den pågældende ejendom.

Jeg håber, at EU vil gøre sit yderste for at sikre, at der sluttes fred i Sri Lanka.

  Elizabeth Lynne (ALDE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand, det ville formodentlig have været bedre, hvis vi havde kunnet udsætte denne debat, men den var allerede blevet sat på dagsordenen. Vi er alle klar over, at vi ønskede at udsætte denne på grund af det planlagte møde mellem den srilankanske regering og LTTE i Genève den 22.-23. februar.

Jeg håber, som alle andre, oprigtigt, at forhandlingerne vil blive en succes. I så fald vil det være et lille skridt i den rigtige retning. Dette vil formodentlig fremme gennemførelsen af våbenhvilen, der som bekendt ikke overholdes fuldt ud af hverken De Tamilske Tigre eller regeringen. Vi kan stadig konstatere, at der rekrutteres mange børnesoldater, hvilket er fuldstændig skandaløst.

Hvis vi ønsker en varig politisk løsning, er det vigtigt, at vi ikke blot ser på sikkerhedsspørgsmålene. Muslimerne og andre tamilske organisationer såvel som regeringen og De Tamilske Tigre skal imidlertid inddrages i alle forhandlinger om en politisk løsning. Kun på denne måde kan vi bane vej for en varig løsning.

  James Nicholson (PPE-DE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand, vi glæder os meget over de forhandlinger, der skal gennemføres i næste uge i Genève mellem den srilankanske regering og LTTE. Der er gået tre år siden de sidste forhandlinger, og af hensyn til den srilankanske befolkning er det meget afgørende, at volden stopper, og at der sker virkelige fremskridt i fredsprocessen.

Vi mener ikke, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis Parlamentet udtrykte sine synspunkter formelt på dette følsomme tidspunkt, så vi er blevet enige med andre politiske grupper om, at vi ikke bør vedtage en beslutning.

Sri Lanka har lidt under en bølge af vold siden december 2005, der har kostet over 200 mennesker livet. Ikke overraskende er tilliden mellem regeringen og LTTE blevet brudt, hvilket hindrer politiske fremskridt og økonomisk genrejsning. Vi bemærker med bekymring, at selv de ubevæbnede observatører tilknyttet den srilankanske overvågningsmission er blevet angrebet ved mange lejligheder i denne periode. Selv om den srilankanske regering har reageret med tilbageholdenhed indtil videre, må begge sider afstå fra voldshandlinger og engagere sig i de kommende forhandlinger.

Hvis der skal skabes fred og sikkerhed i Sri Lanka, må regeringen og LTTE være indstillet på at gå på kompromis. En nyttig, tillidsskabende foranstaltning ville være, hvis begge parter holdt op med at bruge personelminer og hjalp til med at fjerne disse. Den srilankanske regering bør i denne forbindelse foregå med et godt eksempel ved at underskrive Ottawa-konventionen, og LTTE bør underskrive Geneva Call Deed of Commitment. Et sådant udtryk for god vilje ville bekræfte deres vilje til fred og kunne danne grundlag for yderligere gensidigt fordelagtige initiativer.

EU og individuelle medlemsstater kan gribe ind for at fremme fredsprocessen. Europæiske lande bør overvåge den finansielle støtte, der ydes af deres tamilske befolkningsgrupper, for at sikre, at den ikke bruges af personer eller til aktiviteter, der underminerer en i forvejen skrøbelig våbenhvileaftale.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), forslagsstiller. - (ES) Hr. formand, vi håber naturligvis, at der ikke kommer noget på tværs, og at der som nævnt i næste uge vil foregå fredsforhandlinger mellem Sri Lankas regering og de tamilske tigre, men processen har ikke været let hidtil, og det bliver den heller ikke i fremtiden.

Våbenhvilen fra 2002 er blevet brudt mange gange, hundredvis af mennesker er døde i de sidste to år, der er tusindvis af internt fordrevne, og der foregår stadig bortførelser, tortur og misbrug, og de forhåbninger, der blev vakt efter tsunamien i december 2004 om at udnytte katastrofen til en konstruktiv løsning af den interne konflikt, er bristet igen og igen. Det ser heller ikke ud til, at nogen af mekanismerne til efterforskning af menneskerettighederne har kunnet gennemføres tilfredsstillende.

Derfor vil jeg gerne takke de norske myndigheder for deres vedholdende fremme af fredsprocessen under disse vanskelige omstændigheder. Denne fredsproces, der er en ny lære for os om, hvor vigtigt det er at investere i fredsskabelse i stedet for i krigsvåben.

Hvis vi ser på de investeringer, som Europa har foretaget i den seneste tid, ikke kun i landet, men i regionen som helhed, ser vi, at vi har investeret meget i en optrapning af krigen og meget mindre - for ikke at sige meget lidt - i at fremme freden.

Jeg håber derfor, at disse samtaler, der skal finde sted i næste uge, og som jeg håber ender med en proces, der ikke kun bliver en fredsproces, men en proces til skabelse af en retfærdig og holdbar fred, reelt bliver en chance, der kan kopieres i andre modeller, der kan overføres til andre fredsprocesser, og at den ikke mindst kan føre det, som fru Lynne har sagt, ud i livet, nemlig at inddrage alle de aktører, der er involveret i konflikten. Man skal ikke udelukke nogen, ikke engang dem, man anser for sine værste fjender.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, for PSE-Gruppen. - (PL) Hr. formand, som alle parlamentsmedlemmer er fuldt ud klar over, bliver den politiske, økonomiske og sociale situation i Sri Lanka mere og mere ustabil. Lokalbefolkningen, dvs. primært kvinder og børn, er ofre for en ukontrolleret og brutal vold. Mord og militærstyrkernes medvirken til disse mord er ved at blive en del af den daglige virkelighed i Sri Lanka.

Våbenhvileaftalen fra 2002 trues i øjeblikket alvorligt, og en ny konflikt kan meget vel bryde ud. Sri Lanka har brug for omfattende international støtte for at sikre, at våbenhvilen holder, hvilket er en afgørende forudsætning for fremskridt i regionen.

Parlamentet bør støtte Sri Lanka i landets forsøg på at skabe stabilitet, fred og demokrati. Bekæmpelse af enhver form for racebetinget eller etnisk forskelsbehandling bør prioriteres. Forskelsbehandling berører lokalbefolkningen i dagligdagen og er til hinder for, at navnlig ofrene for tsunamien opnår en retfærdig erstatning.

Det er ikke tilstrækkeligt at sende penge og føle os overbevist om, at vi har gjort en god gerning. Vi skal også sikre, at midlerne fordeles ligeligt. Kun da vil den finansielle bistand fra EU give håndgribelige resultater. Hvis bistanden ikke fordeles ligeligt, er der risiko for, at midlerne blot bliver årsag til yderligere konflikter.

  Tobias Pflüger, på vegne af GUE/NGL-Grunppen. - (DE) Hr. formand, efter mangeårig borgerkrig og titusindvis af døde er der langt om længe igen forhandlinger på dagsordenen i Sri Lanka, og det eneste, vi kan sige med sikkerhed, er, at konflikten i Sri Lanka ikke kan løses militært, men udelukkende politisk. Det glæder mig meget, at den norske regering har taget initiativ til disse forhandlinger. Det er ganske interessant, at det er Norge og ikke EU. Det er et faktum, at der er et væsentligt problem i, at disse forhandlinger ikke kan finde sted på EU's område på grund af den såkaldte EU-terrorliste, som bl.a. omfatter LTTE, hvilket betyder, at forhandlingslederne ikke engang må rejse ind i EU. Det viser, hvor absurd denne EU-terrorliste er, og jeg tror, at den meget hyppigt anvendes som et middel til at kunne handle mod dem, som man politisk set ikke bryder sig om.

Jeg vil sige helt tydeligt, at jeg langtfra er tilfreds med, at vi i dag ikke skal stemme, da jeg nemlig tror, at den beslutning er blevet truffet som svar på politisk pres. Jeg så hellere, at vi siger det, som det er - at vi hilser disse forhandlinger velkommen, og at vi udtrykker ønske om, at det virkelig skal komme til fredsproces i Sri Lanka.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne på ny takke de ærede medlemmer for deres bidrag.

Lad mig for det første bemærke, at Kommissionen fortsat følger udviklingen i Sri Lanka meget tæt, og vi glæder os over den interesse, som Europa-Parlamentets politiske grupper udviser i sine beslutninger, hvori der opfordres til en fredelig løsning af konflikten af hensyn til den srilankanske befolkning.

Kommissionen glæder sig over aftalen mellem den srilankanske regering og LTTE om at afholde forhandlinger i Genève den 22.-23. februar med henblik på at styrke og forbedre gennemførelsen af våbenhvileaftalen indgået i februar 2002. Vi lykønsker den norske minister, Erik Solheim, med hans utrættelige bestræbelser og gentager vores fulde støtte til ham og til Norges rolle som formidler i fredsprocessen.

Med hensyn til situationen i Sri Lanka er vi meget bekymret over den tiltagende vold i de seneste par måneder, selv om volden tilsyneladende har været aftagende siden meddelelsen om forhandlingerne i Genève den 25. januar. Over 200 mennesker er blevet dræbt siden valget af den nye præsident i november 2005 indtil udgangen af januar 2006. EU har udtrykt bekymring over den fortsatte vold i Sri Lanka og opfordret voldelige personer og de personer, der har indflydelse på dem, til at bringe volden til ophør og hindre en konflikt.

Fredsprocessen havde trange vilkår i 2005 og i begyndelsen af 2006, den fejlslagne P-TOMS (Post-Tsunami Operations and Management Structure), mordet på udenrigsminister Kadirgamar og vælgerboykotten i dele af den nordlige og østlige region. Vi hilser derfor forhandlingerne i Genève velkommen som et vigtigt skridt, der forhåbentlig vil medvirke til at stabilisere situationen i Sri Lanka og føre til den længe ventede fredelige løsning af den bitre konflikt.

Med hensyn til udtalelserne om tsunami-midlerne har vi taget hul på støtten til genopbygningen efter tsunamien til trods for den fejlslagne P-TOMS. Kommissionen tildelte tsunami-ofre i Sri Lanka 5,5 millioner euro i bistand med henblik på at styrke subsistensmulighederne i den nordlige og østlige region og give berørte befolkningsgrupper grundlæggende økonomiske muligheder. Denne støtte ydes ud over det store EU-bistandsprogram, der allerede er iværksat i den nordlige og den østlige region.

Vi forventede, at vi på grundlag af P-TOMS kunne gå i gang med en genopbygningsproces, hvor regeringen, LTTE og den muslimske befolkningsgruppe ville nå til enighed om prioriteter og projekter. Vi havde sat alt ind på P-TOMS og havde øremærket 50 millioner euro til ordningen. Kommissær Ferrero-Waldner offentliggjorde dette i marts 2005 i Colombo, hvor vi pressede meget hårdt på for en hurtig løsning. Vi mener stadig, at vi gjorde det rigtige. Hvis P-TOMS var kommet op at stå, havde det været muligt at vende fredsprocessens negative udvikling.

Derudover bør vi ikke glemme, at Kommissionen gennem Generaldirektorat for Humanitær Bistand har ydet over 23 millioner euro til ofre for konflikten i den nordlige og østlige region siden fredsprocessens indledning og over 40 millioner euro i bistand til tsunami-ofre. En stor del af denne bistand er blevet rettet mod sammenkobling af humanitær bistand og genopbygningsbestræbelser.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Eftersom alle beslutningsforslag om dette emne er blevet trukket tilbage, finder der ingen afstemning sted.