Benævnelse af den interparlamentariske delegation D14

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod ændringen af navnet på den iranske delegation, ikke for at gøre forbindelserne med Iran mere problematiske (jeg håber tværtimod, at vi kan få gode og positive forbindelser med Iran), men simpelthen fordi jeg mener, at Parlamentet bør være konsekvent. Hvis navnet på denne delegation skal ændres, bør vi gøre det samme med hensyn til alle lande, der har indviklede navne. Det er anerkendt praksis, at vi anvender de geografiske navne på modparter. Jeg er ikke imod at revidere denne praksis, men vi bør gøre det med hensyn til alle lande.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) En eventuel beslutning om at ændre navnet på Parlamentets udvekslingsdelegation med det iranske parlament er alt for drastisk til at stemme om det nu uden en ordentlig forberedende diskussion. Hvis dette navn afspejler, at Iran i øjeblikket kalder sig selv en islamisk republik, kunne det betyde, at Parlamentet ikke er interesseret i kontakter med Iran under et andet regime. Det er jo både sandsynligt og ønskeligt, at der indføres et andet regime. Det nuværende regime truer sin egen befolkning med dødsstraffe og frihedsbegrænsning, og omverdenen trues med udvikling af atomvåben og afvisning af Israels eksistensberettigelse. Regimet tror på alt det, som bestræbelserne efter demokrati og menneskerettigheder går imod. Det er hverken en løsning at tilpasse sig til dette regime eller at føre krig mod det. Den eneste måde at forbedre denne situation på er, hvis den iranske opposition, som for en del lever i eksil i Europa, får chancen for at styre deres land på en normal måde. I afventning af dette er der overhovedet ingen grund til at indvillige i det nuværende regimes ønsker. Det betragter den nuværende statsstruktur som evig og skænket af Gud.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg er klart imod Formandskonferencens forslag om at ændre navnet på delegationen for forbindelser med Iran.

For det første er tidspunktet forkert. Det giver slet ikke mening nu, hvor Iran burde forstå, at det internationale samfund ikke er til sinds at ignorere den trussel, som regimet udgør. Hertil kommer, at dette forslag skal ses i en større sammenhæng, der inddrager alle de lande, som Parlamentet har forbindelsesdelegationer til, og som også har officielle navne, der afviger fra den parlamentariske benævnelse.

Da det ikke er tilfældet - og jeg gør mig ikke til talsmand for, at det skulle blive det - lader det sig endnu mindre begrunde at indføre en særlig ordning for Iran. Det eneste særlige ved Iran er, at landet i øjeblikket udfordrer - og truer - det internationale samfund. Nu gælder det om at stå fast. Der skal selvfølgelig forhandles, men målrettet. At ændre på en parlamentarisk delegations benævnelse er hverken det ene eller det andet.

Betænkning af Böge (A6-0138/2006)

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Da Bulgarien, Rumænien og Østrig har indgivet en anmodning om støtte i forbindelse med skader som følge af oversvømmelser i perioden fra april til august 2005, og da jeg ved andre lejligheder har støttet anvendelse af EU's Solidaritetsfond for at imødegå tragedier af lignende art, kan jeg kun anmode om solidaritet med disse lande. I alle disse tilfælde drejer det sig om selve tanken om solidaritet, om risikodeling og gensidig hjælp, som jeg finder rigtig.

Betænkning af Prets (A6-0079/2006)

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, med hensyn til Prets-betænkningen er det efter min mening en selvfølge, at den kulturelle mangfoldighed skal fremmes.

Hidtil har vi imidlertid koncentreret os alt for meget om at fremme den kulturelle mangfoldighed, også i den muslimske indvandringsbefolkning, uden omvendt at sørge for, at vores egen kultur bliver anerkendt i netop landene i den islamiske verden. Det går så vidt, at deres kultur sågar forsøger at fortrænge vores egen i vores egne lande. Ikke bare presses den vestlige kultur f.eks. med krav om hovedtørklæde til lærere, også kristne symboler og traditioner kommer i stadig højere grad i skudlinjen for muslimske indvandrere.

Der bygges nu på grund af en misforstået tolerance og ideologisk multikulturel indstilling stadig flere minareter, og også vores sprogkultur undermineres af skoleklasser med over 50 % udlændinge. Det er en betænkelig udvikling, som der efter min mening ikke tages højde for i UNESCO-konventionen.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Europa-Parlamentet har før anset det for vigtigt, at kulturel mangfoldighed anerkendes i folkeretten gennem vedtagelse af en international konvention om kulturel mangfoldighed i UNESCO, hvilket skete den 20. oktober 2005 i Paris.

UNESCO-konventionen har som målsætning at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed og at tilskynde til udvikling og vedtagelse af kulturpolitikker og passende foranstaltninger til beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed og også at fremme en bredere kulturel udveksling i hele verden.

I konventionen stadfæstes det på internationalt niveau, at staters og regeringers suveræne ret til at udforme og gennemføre kulturpolitikker anerkendes, hvilket gør det muligt for dem at udvikle deres egne kultursektorer.

I konventionen anerkendes det, at kulturel mangfoldighed styrkes ved idéers frie bevægelighed, og betydningen af tankefriheden samt mediernes mangfoldighed bekræftes. Staternes ret til at vedtage audiovisuelle politikker og fremme deres audiovisuelle industrier anerkendes. Den bekræfter den vigtige rolle, som public service radio- og tv-virksomhed spiller for kulturel mangfoldighed og pluralisme i medierne.

Vi har derfor stemt for.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning om UNESCO's konvention. UNESCO-konventionen har som målsætning at tilskynde til udvikling og vedtagelse af kulturpolitikker og passende foranstaltninger til beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed og ligeledes at fremme en bredere kulturel udveksling i hele verden. I konventionen anerkendes det, at kulturel mangfoldighed styrkes ved idéers frie bevægelighed, og betydningen af tankefriheden samt mediernes mangfoldighed bekræftes. Jeg glæder mig over, at konventionen anerkender kulturelle aktiviteters og tjenesteydelsers særlige karakter som bærere af værdier og identitet, og at det i konventionen slås fast, at de overskrider deres kommercielle dimension og således legitimerer en indenlandsk og international kulturpolitik.

Betænkning af Kindermann (A6-0067/2006)

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Denne betænkning omhandler ændring af beslutning 90/424/EØF, således at EU-tilskud til veterinære foranstaltninger ydes ikke blot for landdyr, men også for akvakulturdyr.

Disse ændringer er meget vigtige for at sikre medlemsstaterne økonomisk støtte til bekæmpelse af alvorlige dyresygdomme inden for akvakulturen med midler fra den kommende fiskerifond.

Med udsættelsen af de foreslåede ændringers ikrafttræden skabes der overensstemmelse med et ændringsforslag fra ordføreren til betænkningen om direktivet om forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme hos vanddyr. Det er en mere realistisk løsning end Kommissionens tidligere forslag, som jeg derfor støtter.

Betænkning af Kindermann (A6-0091/2006)

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Denne betænkning har til formål at ajourføre, omarbejde og konsolidere dyresundhedsbestemmelserne for handel med akvakulturprodukter, herunder forebyggelse af visse sygdomme, for at forbedre konkurrenceevnen for akvakulturproducenterne i EU.

De foreslåede ændringer i lovgivningen sigter på at forenkle og modernisere de gældende bestemmelser og fremme innovation i denne sektor med henblik på fremtidens udfordringer.

Jeg mener, at de ændringer, der er vedtaget til Kindermann-betænkningen, har forbedret Kommissionens oprindelige forslag og har gjort det mere relevant i forhold til medlemsstaternes aktuelle situation på området.

Betænkning af Henri Weber (A6-0075/2006)

  Jan Andersson, Anna Hedh, Ewa Hedkvist Petersen, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi stemte for betænkningen om overgangen fra analog til digital radio-/tv-spredning. Det er dog naivt at tro, at overgangen ikke betyder øgede omkostninger for forbrugerne. Overgangen medfører visse omkostninger, f.eks. i forbindelse med nyt udstyr. Medlemsstaterne bør imidlertid sørge for, at disse omkostninger holdes på et acceptabelt niveau. Det er vigtigt, at piratkopiering bekæmpes, men vi er betænkelige ved en fortsat harmonisering af ophavsretten.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har stemt imod betænkningen om overgangen fra analog til digital radio-/tv-spredning, da vi ikke mener, at sådanne beslutninger bør tages på EU-niveau. Også til de faglige spørgsmål har vi bestemte indvendinger. Kulturel mangfoldighed kan ikke garanteres af myndigheder eller ved at beskytte såkaldte public service-virksomheder mod konkurrence. Vi er også imod idéen med hensyn til at skifte tv-teknologi ved dekret og ved politiske beslutninger i stedet for at lade borgernes egne valg råde.

Betænkning af Salafranca Sánchez-Neyra (A6-0047/2006)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Trods de kosmetiske ændringer, der er foretaget i 11. time, og tilføjelse af visse punkter, som vi selvfølgelig støtter, afslører denne beslutning EU's virkelige hensigter med det såkaldte samarbejde med landene i Latinamerika.

Blandt de mange punkter, som vi finder kritisable, og som vi forkaster, skal følgende fremhæves:

- anvendelse af såkaldte integrationsprocesser - altid efter EU's model - som redskab til at fremme kapitalistisk integration og handelsliberalisering til gavn for de store magters og de store økonomiske og finansielle gruppers interesser,

- oprettelse af størst mulige frihandelsområder på grundlag af bilaterale og multilaterale aftaler for at opnå en mere vidtgående handelsliberalisering, end det har været muligt at få igennem i WTO,

- oprettelse af et såkaldt biregionalt center for konfliktforebyggelse som middel til at befæste EU's indblanding i Latinamerika (men ikke omvendt),

- og endelig totalt fravær af fordømmelse eller kritik af USA's kriminelle blokade af Cuba og eksterritoriale bestemmelser mod landet.

Det er således en beslutning, der går imod den erklæring, som progressive parlamentarikere fra Europa og Latinamerika vedtog i Bregrenz.

Derfor har vi stemt imod.

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Denne initiativbetænkning handler om, hvordan samarbejdet mellem EU og Latinamerika skal udformes i fremtiden. For nærværende er der en interparlamentarisk konference, men nu vil Parlamentet oprette en parlamentarisk forsamling med et permanent sekretariat.

Betænkningen i øvrigt indeholder en del meget dårlige forslag på områder, hvor Parlamentet definitivt ikke bør udtale sig. Bl.a. skal der oprettes en solidaritetsfond sammen med en "plan for Latinamerika". Junilisten vender sig mod dette forslag. Det er sikkert sandt, at en meget stor del af Latinamerikas befolkning lever i fattigdom, men det er ikke EU, som er løsningen på problemet. I det aktuelle tilfælde bør bistanden gives af de enkelte medlemsstater eller gennem FN's organisation.

Det foreslås også, at de latinamerikanske regionale parlamenter snarest bør indføre direkte og almindelige valg til disse parlamenter for at skabe en struktur a la Europa-Parlamentets. Det er selvfølgelig op til de berørte stater selv at afgøre, hvordan deres interparlamentariske samarbejde skal organiseres.

Jeg har således stemt imod betænkningen ved dagens afstemning.

  Jean-Claude Martinez (NI), skriftlig. - (FR) Latinamerika blev varslet som slutningen af det 20. århundredes gigantiske magt. 60 år senere har de ultraliberale politikker, de institutionelle mangler og det vanskelige naboskab med USA udmøntet sig i de resultater, vi kan konstatere i Andesbjergene og Rios slum.

Ikke desto mindre er Latinamerika rigt på alt, først og fremmest på indbyggere med en stærk kultur. Det vil med andre ord sige, at Europa altid vil være interesseret i det.

I forholdet mellem Europa og Latinamerika skal vi derfor give fantasien magten. For det rigtige forhold ligger mellem "Kristus-kosmopolitismen" og den "westfaliske kosmopolitisme". Dette punkt mellem den taktfulde Platon og Machiavelli er en "kvadratisk model for humanitarisme". Europa skal foreslå, at ressourcerne deles mellem den latinske verdens to bredder: vand, fødevarer, uddannelse og lægemidler.

Til den euro-atlantiske forsamling, der blev stillet forslag om på topmødet i Bregenz den 25. april 2006, skal tilføjes et økonomisk sikkerhedsråd. Det er dét, der - finansieret i kraft af moms på de mange tjenester fra rummet og geostationære satelitter - vil kunne skabe vellykkede partnerskaber for vandforsyning, tilvejebringelse af grundlæggende lægemidler, uddannelse og fødevarer. Med denne grundlæggende kvadratiske model for humanitarisme vil Ecuador kunne undgå at strømme til Spanien, og de latinamerikanske børn vil kunne undgå at blive simple organdonorer til den sindssyge kapitalismes smugleri.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Efter min opfattelse bør EU's første prioritering være regional. EU forpligtelse både over for sine medlemsstaters borgere og som medlem af det internationale samfund er at spille en unik rolle i sin umiddelbare indflydelsessfære.

Der er dog plads til (og behov for) at øve indflydelse andre steder, deriblandt naturligt nok i Latinamerika. Af historiske, kulturelle og sproglige årsager er det et område med et kolossalt potentiale for udvikling af samarbejdsrelationer på det økonomiske og politiske område samt - ikke mindst - i de internationale forbindelser, hvor samarbejdet mellem de to sider af Atlanten kan vise sig endog særdeles frugtbart.

Hertil vil jeg gerne føje det portugisiske perspektiv. Portugal bør have Afrika som en af sine væsentligste udenrigspolitiske prioriteringer, men bør dog også værdsætte betydningen af transatlantiske bånd, hvorfor jeg varmt støtter initiativer som det topmøde, der skal finde sted i Wien den 12. og 13. maj.

Jeg håber derfor, at dette topmøde vil kunne fremvise positive resultater. Det gælder særlig forhandlingerne med Mercosur, en sag, som jeg ved flere lejligheder har udtrykt min interesse for og mit engagement i.

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I det år, hvor vi fejrer 20-årsdagen for Portugals og Spaniens optagelse i Det Europæiske Fællesskab, er det passende at anerkende, at Europa har vundet med det særlige kendskab til latinamerikanske forhold, som de to lande har medbragt, og at det vil vinde endnu mere, hvis det fremmer undervisningen i portugisisk og spansk som vigtige verdenssprog.

Jeg er enig med ordføreren i, at der er behov for at knytte nærmere økonomiske og kulturelle forbindelser med Latinamerika, og jeg vil gerne fremhæve den centrale rolle, som forbindelserne med Brasilien må spille i denne sammenhæng, da landet er en uomgængelig aktør i dette partnerskab.

Jeg er bekymret over, at fremskridt for demokrati og frihed i Latinamerika ofte ikke er blevet fulgt op af tilsvarende fremskridt i indsatsen mod fattigdom og social ulighed.

EU bør ikke acceptere åbenbare overtrædelser af menneskerettighederne og den tilbagegang for de borgerlige rettigheder, som er sket på Cuba og senest også i Hugo Chavez' Venezuela.

Jeg afventer med stor interesse konklusionerne fra topmødet i Wien, idet jeg håber, at det virkelig resulterer i en klar styrkelse af forbindelserne mellem EU og Latinamerika.

Betænkning af Guerreiro (A6-0066/2006)

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) De ændringer af protokollen, som Kommissionen foreslår, og som Europa-Parlamentets betænkning omhandler, vil ikke blot tilpasse fiskeriindsatsen til ressourcernes prekære tilstand, hvad angår kategorien blæksprutter, men også kompensere flåden ved at øge antallet af licenser til det pelagiske fiskeri og tunfiskeriet.

Disse ændringer hindrer ikke integrationen af de nye medlemsstaters fiskerflåder, og samtidig sikres fortsat adgang for de EF-fiskerfartøjer, der traditionelt fisker inden for rammerne af denne aftale. Jeg støtter derfor betænkningen.

Betænkning af Mulder (A6-0108/2006)

  Johannes Blokland (IND/DEM), skriftlig. - (NL) Kommissionens finansielle forvaltning i 2004 giver mig og Bas Belder tilstrækkelig grund til at opfordre til, at meddelelsen af decharge udsættes. For det første skal det være klart og tydeligt, hvad Kommissionen vil gøre ved problemerne omkring åbningsbalancen. For det andet er forsinkelsen af udarbejdelsen, anvendelsen og håndhævelsen af de interne kontrolstandarder ikke ønskelig. For det tredje skal Kommissionen forelægge en strategi med en dato, der skal stræbes efter, for afgivelse af en positiv revisionserklæring. For det fjerde er beløbet for udestående forfinansiering uacceptabelt højt. Det er ikke klart, hvordan og hvornår Kommissionen vil have løst dette problem. Endelig er det ubegribeligt, at medlemsstaten Grækenland stadig modtager alle landbrugssubsidier, selv om landet i over 10 år ikke har opfyldt kravet om at indføre det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem.

Betænkning af Ferber (A6-0119/2006)

  Mario Borghezio (IND/DEM). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg har bedt om ordet for at forklare min stemmeafgivning. Jeg stemte for ikke at meddele decharge for Parlamentets budget, fordi jeg mener, at den beslutning, der er blevet truffet om de spørgsmål, som er opstået vedrørende bygningerne i Strasbourg, er et udtryk for en undervurdering af problemet. Et spørgsmål som dette, der netop drejer sig om de bygninger, hvor Parlamentet udfører sit arbejde i Strasbourg, kan ikke længere arkiveres sammen med det interne administrative papirarbejde. Jeg har hørt, at formanden selv allerede på behørig vis har sendt et brev til Strasbourgs myndigheder.

Ifølge det grundlæggende åbenhedsprincip, der underbygger de europæiske institutioner, foreslår jeg, at der omgående nedsættes et midlertidigt undersøgelsesudvalg, som skal undersøge alle forhold vedrørende lejemålene i Strasbourg-bygningerne og ligeledes skal undersøge, hvem der står bag selskabet Erasmo.

  Bastiaan Belder (IND/DEM), skriftlig. - (NL) Min kollega Hans Blokland og jeg har stemt imod meddelelsen af decharge til formanden for Europa-Parlamentet for gennemførelsen af budgettet for 2004.

Vælgerne finder det i høj grad uforståeligt, at Parlamentet er malplaceret i Strasbourg, selv om Parlamentet selv har at gøre med konsekvenserne af en beslutning i Det Europæiske Råd. Vi synes, at den leje, vi har betalt for meget, til et beløb af 10 % af det årlige lejebeløb, skal kræves tilbage af Strasbourgs bystyre. Dette er en ufravigelig betingelse for at meddele decharge.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for ikke at meddele decharge til Parlamentets budget, ikke fordi der er noget i vejen med administrationen af selve Parlamentet, men på grund af påstandene om, at Parlamentet og dermed EU-borgerne er blevet udplyndret af Strasbourg kommune. Vi har eksemplet med John Majors absurde aftale i 1992 under det daværende britiske formandskab, som tillod Tyskland at anerkende Kroatien og de deraf følgende titusinder af døde i de efterfølgende borgerkrige. Det gav Storbritannien en opt out fra det sociale kapitel, som truede med, før Tony Blairs Labour-regering kom som en velkommen redning, at fornægte den britiske befolkning anstændige sociale standarder, og som, fordi franskmændene insisterede på det, dømte Parlamentet til i al fremtid at rejse til Strasbourg, hvilket indebærer en udgift på 400 millioner euro om året, og den deraf følgende forbryderiske ineffektivitet. Nu får vi oven i alt dette at vide, at Strasbourg kommune kan have anvendt beslutningen om at udnytte sit monopol til at bedrage den europæiske befolkning.

  Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. - (FR) Hr. Ferbers betænkning om decharge for Europa-Parlamentet for 2004 er bunduhæderlig.

Hr. Ferber, som benytter sig af den angelsaksiske lobbys nye offensiv mod Strasbourg, går ud over sin rolle som ordfører og gør sig på lusket vis til Strasbourg-kritiker.

Nej, Europa-Parlamentet kan ikke beslutte, hvor dets hjemsted skal være. Det er en beslutning, der skal træffes enstemmigt af stats- og regeringscheferne, og som har været fastsat i de europæiske traktater siden Amsterdam-traktaten i 1999.

Nej, hverken Strasbourg eller Frankrig er klar til at opgive en sikker gevinst for noget usikkert, dvs. at acceptere, at Europa-Parlamentet overføres til Bruxelles mod et europæisk teknologisk institut. Hvorfor ikke et europæisk center for alderdomsforskning?

Ligesom nogle vil have Frankrig og Nederlandene til på ny at stemme om den hedengangne europæiske forfatning, opfatter andre deres ønske som virkelighed og vil have fjernet Europa-Parlamentets hjemsted i Strasbourg i åbenlys modstrid med traktaterne.

Det er vi klart imod, ikke blot for Frankrigs skyld, men for hele Europas skyld.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod denne betænkning for at give Budgetkontroludvalget mere tid til at undersøge Parlamentets eventuelt for høje betaling for dets bygninger i Strasbourg. Det er vigtigt, at denne højst utilfredsstillende situation bliver undersøgt til bunds. Parlamentet skal gøre alt, hvad der er muligt, for at sikre skatteydernes penge.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Siden 1999 har alle nederlandske medlemmer forpligtet sig til ikke at deltage i pensionsfonden. Grunden til det er dels, at der ved at deltage opstår ret til en dobbelt pension, dels at pensionspræmien for størstedelens vedkommende - eller i praksis endda fuldstændigt - betales af Parlamentet. Det er overordentlig uheldigt, at Europa-Parlamentet skal undgælde for de underskud, der i mellemtiden er opstået på grund af dårlig forvaltning af pensionsfonden for medlemmerne. På den måde er det skatteyderne, der ender med at betale for deres parlamentsmedlemmers uansvarlige adfærd, idet disse først og fremmest ønsker at berige sig selv umådeholdent.

Jeg synes, det er endnu mere oprørende, at den berettigede kritik af problemerne med pensionsfonden, som var optaget i den oprindelige udgave af Ferber-betænkningen, stort set er fjernet af Budgetkontroludvalget. Dermed har dette udvalg fuldstændigt svigtet som kontrolorgan. Derfor vil jeg ikke stemme for denne decharge.

Betænkning af Lundgren (A6-0115/2006)

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) I denne uge er det blevet kendt, at Europa-Parlamentet igennem sandsynligvis 25 år uberettiget har måttet betale for stor leje for anvendelsen af bygningerne i Strasbourg. Det var grunden til, at godkendelsen af årsregnskabet blev udsat, indtil denne sag er undersøgt helt til bunds. Jeg synes absolut, det er berettiget.

Samtidig er der en lignende sag, der gør sig gældende i Regionsudvalget. Også der har der været finansielle uregelmæssigheder, og også der er der iværksat en undersøgelse. Jeg synes derfor, det er ubegribeligt, at et flertal nu tilsyneladende er rede til at godkende dette årsregnskab, selv om det stadig undersøges, om der er tale om svindel, og selv om langtfra alle facts er kendt. Også den kendsgerning, at et flertal i Budgetkontroludvalget har afvist en planlagt høring om uregelmæssighederne i Regionsudvalget, finder jeg meget foruroligende.

Det ser nu ud til, at Parlamentet kun protesterer mod finansielle uregelmæssigheder, når det vedrører dets egne penge. Dette drejer sig om penge, som alle europæere i fællesskab skal skaffe, for at der kan udføres nyttige opgaver, og disse penge må ikke ødes bort. Jeg vil derfor stemme imod godkendelse af Regionsudvalgets årsregnskab.

Betænkning af Lundgren (A6-0116/2006)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for at meddele decharge til Ombudsmanden. Som medlem af Udvalget for Andragender sætter jeg pris på ombudsmandens arbejde, og han udfører efter min mening sine opgaver effektivt og omhyggeligt.

Betænkning af Guidoni (A6-0096/2006)

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bidrager til denne debat, fordi jeg som Parlamentets repræsentant i Rådets Rådgivende Kommission for Bekæmpelse af Racisme og Fremmedhad fra 1994-1999 var delvis ansvarlig for oprettelsen af Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad.

Jeg har ingen alvorlige indvendinger imod hr. Guidonis betænkning om observationscentret, men jeg tager forbehold over for underfinansieringen af dette center sammenlignet med mængden af andre centre, som efter min mening er mindre vigtige for EU-borgerne, f.eks. Oversættelses- eller Uddannelsescentret. For det andet er jeg forbeholden over for pligten til uden yderligere finansiering at udvide centrets opgaver til menneskerettigheder, hvilket gør en allerede vanskelig opgave næsten umulig.

Jeg tror ikke, at disse omstændigheder er uden forbindelse med denne institutions politikker. Nogle af dem går hånd i hånd med racisme og fremmedhad, mens andre tager alt for let på emnet. Jeg forstår ikke, hvordan de kan sammen med den stigende racisme i fodbold, hvad enten det er i Italien, Spanien eller andre steder, det yderste højres valgsejre i Frankrig og Belgien, Italien og Danmark samt truslen om et gennembrud i lokalvalgene den 4. maj i Storbritannien fra den britiske version af Le Pens Nationale Front, British National Party.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for at meddele decharge til Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad. Det fremgår tydeligt af betænkningen, at centret har anvendt de eksisterende midler omhyggeligt. Med racistiske politiske partiers fremgang og forlydender om en stigning i tilfælde af racisme er der et stærkt argument for at øge finansieringen af centret.

Betænkning af Guidoni (A6-0097/2006)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for at meddele decharge til Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. Jeg kunne imidlertid med den tilsyneladende stigende strøm af narkotika og et stigende stofmisbrug, særlig blandt nogle af Europas fattigste samfund, ønske mig, at centret styrker sin profil og giver et større bidrag til at løse disse problemer.

Betænkning af Guidoni (A6-0101/2006)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for at meddele decharge til Det Europæiske Lægemiddelagentur. Jeg mener, at agenturet spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at nye lægemidler kommer sikkert på markedet og med mindst mulig overlapning af de enkelte medlemsstaters indsats.

Betænkning af Guidoni (A6-0103/2006)

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Kap Verde viser eksemplarisk adfærd, hvad angår demokrati, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne, og har dybe historiske, sociale, politiske, kulturelle og geografiske bånd til EU. De gør landet til et unikt og privilegeret omdrejningspunkt for at udvikle endnu nærmere forbindelser mellem Europa og Afrika og en kilde til stabilitet og sikkerhed på en af det europæiske områdes flanker.

Selv om Kap Verde ligger ved Europas sydvestlige grænse, har landet været omfattet af andre programmer, der ikke afspejler dets reelle nærhed og ikke anerkender, at det deler de samme værdier, f.eks. retsstatsprincippet, fremme af gode naboskabsforbindelser og principperne om markedsøkonomi og bæredygtig udvikling.

Som bekendt har der været kontakter fra de kapverdiske myndigheder og det største oppositionsparti for at fremme en særlig statut eller partnerskab med EU. Inddragelse af Kap Verde i naboskabspolitikken kan være et vigtigt skridt i den retning og et afgørende vendepunkt, da naboskabspolitikken bliver ret så ensidig, hvis den kun angår EU's sydlige og østlige grænser.

Jeg glæder mig over, at ændring 36 og 38 er blevet vedtaget.

Betænkning af Guidoni (A6-0105/2006)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for at meddele decharge til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. Med stigende fødevareknaphed spiller denne myndighed en vigtig rolle med henblik på at garantere både fødevarers sikkerhed og forbrugernes tillid til fødekæden.

Decharge 2004

  James Elles (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg og mine britiske konservative kolleger har stemt imod Parlamentets betænkninger om decharge, fordi Revisionsretten for 11. år i træk ikke har kunnet afgive en positiv revisionserklæring om de samlede EU-regnskaber. De Konservative mener, at Kommissionen skal tage fat på dette hurtigst muligt. Der skal være nultolerance med hensyn til alle tilfælde af dårlig ledelse og bedrageri, og der skal fokuseres på tre hovedområder.

For det første skal de nye regnskabssystemer, der blev indført i januar 2005, overvåges nøje for at sikre, at de resulterer i regnskaber af verdensklassestandard.

For det andet skal angiveres rettigheder ikke blot forsvares ihærdigt, men de skal også opmuntres til at træde frem.

For det tredje var det, der bekymrede revisorerne mest, de 80 % af budgettet, der bruges i medlemsstaterne. Kommissionen er ansvarlig for udgifterne i forbindelse med alle EU-midler, men i virkeligheden er denne beføjelse uddelegeret til betalingsagenturer i medlemsstaterne. Målet skal, som formanden for Revisionsretten har foreslået, være at indføre princippet om, at medlemsstaterne skal have ansvar for disse udgifter.

Betænkning af Klinz (A6-0106/2006)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning afspejler finanssektorens stadig større dominans over realøkonomien. De foreslåede foranstaltninger til ændring af bestemmelserne om institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS) og disses investeringer har som primært formål at fremme den grænseoverskridende investeringsfondshandel ved at fjerne alle hindringer også af beskatningsmæssig karakter, så disse fondes, herunder fusionerede fondes, rentabilitet øges mest muligt.

For at fremme denne handel og styrke konkurrencen skal prospekter og forbrugerbeskyttelsesbestemmelser harmoniseres, ligesom investeringsfeltet skal udvides til bl.a. ejendomsinvesteringsforeninger, hvilket vil øge investorernes risici.

Hensigten er at bringe EU's finansmarkeder og investeringsfondsmodel nærmere de amerikanske som led i finansglobaliseringen. Det kommer derfor ikke som nogen overraskelse, at pensionsfondene står øverst på prioriteringslisten.

Denne pengemaskine, der virker som en parasit på den produktive økonomi og mange arbejdstageres rettigheder, maksimerer især bankernes og administrationsselskabernes profitter, men øger også faren for finansielle og økonomiske kriser. Vi har derfor stemt imod.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Parlamentetsmedlemmerne fra Labour-Partiet er enige i ordførerens generelle strategi, der går ud på at skabe balance mellem behovene for bestemmelser og markedsbehovene. De kan ikke tilslutte sig, at direktivet skal medtages som en slags Lamfalussy-direktiv, hvilket blev foreslået i ændringsforslag 6.

Betænkning af in't Veld (A6-0073/2006)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning er led i Lissabon-strategiens neoliberale dagsorden. Hensigten er, at statsstøtte skal betragtes som en undtagelse, og der ønskes derfor flere deregulerende foranstaltninger for at sikre konkurrence, lette adgang til kapital, fremme iværksætterånd og fjerne hindringer for arbejdstageres og forskeres fri bevægelighed. En fælles indvandringspolitik, der kan fremme disse formål, skal også gennemføres, ikke mindst af hensyn til ikt-sektorens rekruttering. Offentlig-private partnerskaber ønskes fremmet, men støtten til SMV'er anses for ineffektiv. Alt sammen i innovationens navn!

Derudover forfægtes strategien om horisontale mål for fællesskabsdefineret statsstøtte, især og nok en gang med henblik på den såkaldte innovation. Formålet med denne proces, der også ses i Bologna-uddannelsesprocessen, er, at universiteter og skoler skal imødekomme de store multinationale virksomheders behov og "uddanne" en homogen arbejdskraft med sproglige færdigheder i ikt og på sprog, der fremmer dens faglige og geografiske mobilitet og omstillingsparathed, mens viden og forskning kommercialiseres. Vi har derfor stemt imod.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte hverken for eller imod denne betænkning, fordi jeg mener, at den underforståede skelnen mellem opdagelse og innovation er en misforståelse af både arten af videnskabelig opdagelse og de deraf følgende økonomiske konsekvenser. Hvis vi skal konkurrere i en verden med højteknologisk innovation og forbedre vores postinnovative resultater i forhold til det nuværende jammerlige niveau sammenlignet med vores konkurrenter, skal EU støtte innovation med offentlige midler, hvor det er hensigtsmæssigt. I in 't Veld-betænkningen accepterer man ikke den undersøgelse, der begrænser statsstøtte, og det er efter min mening urimeligt. Jeg kunne derfor ikke støtte den.

Betænkning af Titley (A6-0072/2006)

  Tomáš Zatloukal (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, Titley-betænkningen er et positivt skridt hen imod forbedring af færdselssikkerheden. eCall-systemet, som vil bidrage til at redde menneskeliv på Europas veje og begrænse alvorlige kvæstelser, vil få et meget gunstigt cost-benefit-forhold. Vores reaktion på den øgede vejtrafik skal styrkes med passiv og aktiv færdselssikkerhed. Som led i det verdensberømte eSafety-initiativ er eCall-systemet et prioriteret område, der hører ind under et program, som bl.a. omfatter avancerede førerstøttesystemer, advarsel ved vejbaneskift og kollisionsafbødningssystemet. Inddragelsen af Galileo-systemet er en yderligere forbedring af denne avancerede teknologi, som vil gavne Europas transport. eCall-systemet vil tjene de hundreder af millioner af borgere, der hvert år rejser til udlandet i bil. Derfor stemte jeg for betænkningen om eCall til gavn for borgerne.

  Richard Corbett (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har med begejstring stemt for dette udmærkede initiativ fra min kollega Gary Titley. I betænkningen foreslås et fælleseuropæisk automatisk nødopkaldssystem. Hvis der sker en trafikulykke, sender eCall-anordningen i køretøjet automatisk et nødopkald til det nærmeste beredskabscenter med oplysninger om det nøjagtige ulykkessted. Det vil medføre en drastisk reduktion af redningstiden og gør det muligt at behandle flere kvæstelser i den kritiske "gyldne time" efter ulykken.

Fordelen ved dette system er ikke kun, at det vil medvirke til at redde menneskeliv, men også at det vil reducere trafikophobningstiden og bidrage til en effektiv vejtransport i Europa med lavere eksterne omkostninger.

Det er et fremragende eksempel på fordelene ved en indsats på EU-plan som et supplement til det fælles alarmnummer 112, som jeg var med til at foreslå, da jeg var en yngre embedsmand for mange år siden.

  Brigitte Douay (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg støtter afgjort henstillingerne i Titley-betænkningen om at gøre systemet "eCall til gavn for borgerne" tilgængeligt i samtlige 25 medlemsstater. Denne ordning er et væsentligt element i forbedringen af færdselssikkerheden.

I et ulykkestilfælde er redningstiden - dvs. tiden til at sikre ulykkesstedet og redde ofrene - den første forudsætning for, at ulykkens mest dramatiske konsekvenser kan begrænses. Over 40.000 mister hvert år livet på vejene i EU.

Dette system, som skulle gøre det muligt at redde 2.500 menneskeliv årligt, skal naturligvis fremmes af de offentlige myndigheder i samtlige lande og være et krav fra borgerne, som stiller større og større krav om sikrere veje.

Man kan således kun beklage, at visse medlemsstater som Frankrig, hvor færdselssikkerheden ikke desto mindre er blevet dekreteret vigtig national sag, er bagud med indførelsen af systemet "eCall til gavn for borgerne". Vi må håbe, at vedtagelsen af Titley-betænkningen og den reklame, der vil blive gjort for den i EU, vil fremskynde samtlige medlemsstaters gennemførelse af dette uundværlige system til den intelligente bil.

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Det er vigtigt at prioritere trafiksikkerhedsspørgsmål og at arbejde for, at antallet af dødsofre i trafikken mindskes. Der er dermed gode grunde for medlemsstaterne til at overveje at indføre det køretøjsmonterede nødopkaldssystem e-Call. Jeg ser dog ingen grund til, at Parlamentet og EU-institutionerne skal opfordre medlemsstaterne til at underskrive aftalememorandummet om gennemførelse af eCall. Medlemsstaterne skal tage stilling til dette uden politiske formaninger fra EU-institutionerne. Indførelsen af eCall er forbundet med omkostninger og tekniske harmoniseringer. Det må være op til de respektive medlemsstater at bedømme, hvilke trafiksikkerhedsforanstaltninger der er vigtigst, mest realistiske og prioriterede. Jeg har dermed valgt at stemme nej til denne betænkning.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) I denne betænkning indføres et nyt system, hvor beredskabstjenester ved hjælp af digital teknologi og satellitteknologi alarmeres direkte ved kraften fra et bilsammenstød. Det nye system bør installeres i alle nye biler fra 2009 og kan redde op til 2.500 menneskeliv om året i Europa.

En føler i bilen aktiveres ved kraften fra et sammenstød og sender oplysninger om ulykkesstedet, hastigheden og ejeren af bilen ved hjælp af det fælleseuropæiske alarmnummer 112 til det nærmeste politi, brandvæsen og lægetjeneste.

Jeg glæder mig over denne betænkning, da den vil redde de hundredvis af ofre for bilsammenstød, der bliver fanget i deres biler og ikke kan nå deres mobiltelefon på grund af kvæstelser. Selv om det intelligente bilsystem kommer til at koste 4 milliarder euro, vil det i sidste ende betyde en besparelse over hele Europa på 26 milliarder euro i udgifter i forbindelse med ulykker og trafikophobning.

Ifølge Kommissionen kan det intelligente bilsystem nedsætte antallet af dødsulykker på vejene med hele 15 %.

Betænkning af Mavrommatis (A6-0074/2006)

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt imod Manolis Mavrommatis' betænkning (A6-0074/2006) om fremme af flersprogethed og sprogindlæring i EU, fordi det i et Europa, der hviler på folkenes sameksistens, er ganske afgørende, at borgerne har de nødvendige færdigheder, så de kan kommunikere effektivt med hinanden og dermed styrke mobiliteten inden for EU. Det er dog uacceptabelt at tildele visse sprog en privilegeret status uden klare kriterier.

Et "flersproget" samfund, hvor den enkelte borger har mulighed for at lære mindst to sprog ud over modersmålet, vil kunne skabe større nærhed mellem borgerne fra EU's forskellige medlemsstater. De nationale sprog må dog ikke nedprioriteres.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har stemt imod, fordi flersprogethed ikke betragtes i alle dets praktiske anvendelser. Der er ved at blive truffet foranstaltninger i retning af et direktorat, der skal udvælge de sprog, der skal anvendes. Desværre er forslag om at udvide viften af sprog, deriblandt indvandrersprog, blevet forkastet.

For at citere Kommissionen: "EU-institutionerne skal sørge for, at der er et rimeligt forhold mellem udgifterne til og fordelene ved at være flersproget".

Dette udsagn kommer efter en række tilfælde af forskelsbehandling, hvad angår anvendelse, oversættelse og tolkning af EU's officielle sprog, og afskedigelse af snesevis af lærere i Kommissionens tjenestegrene, og det gør, at vi forstærker vores bestræbelser for at værne om flersprogethed som en kulturel værdi i EU.

Derfor foreslår vi en interinstitutionel aftale om en nedskrevet retsramme for EU's bestemmelser om sprog, der respekterer kulturernes og sprogenes mangfoldighed, da sproget er en kulturs mest direkte udtryk, og som sikrer, at alle officielle sprog behandles lige, så der gøres en ende på sondringen mellem "officielle sprog" og "arbejdssprog", der har ført til forskelsbehandling af visse sprog, herunder portugisisk.

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten har tidligere i Parlamentet påpeget - og gør det igen - at medlemslandene har et eksklusivt ansvar for undervisningens organisation og uddannelsessystemets indhold. I de to beslutninger, som behandles nu, forsøger Parlamentet skamløst at gå ind på sprogundervisningens og uddannelsessystemets tilpasning til bl.a. ny teknik og digitalisering. Jeg stemmer derfor nej til de to beslutninger.

Imidlertid har jeg forståelse for, at medlemsstaterne kan have behov for indbyrdes at diskutere en del spørgsmål som f.eks. konsekvenserne af overgangen fra analog til digital radio-/tv-spredning. Som sædvanlig går Parlamentet i sine forslag imidlertid alt for langt i sin ambition om at udvikle politikker på EU-niveau på alle mulige områder. Jeg mener, at man bedst finder ud af i Ministerrådet, hvor langt man behøver at gå i forbindelse med samarbejdet på ovennævnte område.

  Jean-Claude Martinez (NI), skriftlig. - (FR) At reagere på den sproglige ensretning i Europa, hvor engelsk er blevet det fonetiske folkekøkken, med en flersprogethed, som Europa-Parlamentet selv burde praktisere, er meget fint.

De franskmænd, der hører hr. Trichet tale på engelsk i Europa-Parlamentet, og de tyskere, der, selv om de udgør 30 % af Unionens befolkning, ser deres sprogs plads reduceret til 14 % af det europæiske sprogmarked, kan ikke undgå at støtte flersprogethedens stadfæstelse. Det er ikke Europas opgave at være med til at ødelægge den sproglige biodiversitet.

Ud fra dette synspunkt kommer catalonierne med fornuftige bemærkninger. Et catalansk sprog, som tales af over 15 millioner, og som er mere udbredt end finsk, dansk, lettisk og endda nederlandsk, må ikke blive overset i Europa-Parlamentet.

Det catalanske, occitanske og bretonske sprog er rodspirerne til det franske kulturelle træ. Og man kunne sige det samme om det spanske træ. Over for den angelsaksiske globalisering har disse nationale træer brug for alle deres dybe kulturelle rødder for at stå fast.

Hvis ikke flersprogetheden gjorde sig gældende, ville vi, Europa-Parlamentets franske medlemmer, om nogle år skulle anmode om vores mindretals ret til at tale vores regionale sprog.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Manolis Mavromatis' betænkning omhandler en af de vigtigste faktorer for succesfuld undervisning og uddannelse af EU's borgere, nemlig de sproglige færdigheder.

Fremtidens Europa har brug for borgere, der kan besvare vidensamfundets udfordringer, og det er derfor særdeles vigtigt, at de kan kommunikere på mindst to sprog ud over modersmålet.

Jeg finder det derfor nødvendigt, at der fastlægges en indikator for sprogkundskaber på grund af den nuværende mangel på oplysninger om EU-borgernes praktiske sproglige færdigheder. Visse sprog bør dog ikke få forrang frem for andre, deriblandt portugisisk, der tales af mere end 200 millioner mennesker og er det tredje mest anvendte EU-sprog i verden.

Ud over denne sprogindikator indeholder denne betænkning også en bekymrende politisk indikator, nemlig et Europa vendt mere mod sig selv og mindre mod den omgivende verden, et Europa, der anskuer sine sprog efter interne demografiske kriterier, som kan være til fordel for nogle, men som er politisk uantagelige ud fra EU's grundlæggende principper.

Jeg har derfor stemt imod Manolis Mavromatis' betænkning.

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Større sprogkundskaber er ikke blot til gavn for den enkelte, men er også et uerstatteligt redskab til gensidig forståelse mellem stater, folk og kulturer. De er således af afgørende betydning for et Europa, der vil være forenet i mangfoldighed.

Manglende oplysninger om EU-borgernes reelle sproglige færdigheder gør det nødvendigt at skabe pålidelige systemer, hvormed man kan måle fremskridt i forhold til det mål, som Det Europæiske Råd i Barcelona har fastsat om at forbedre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne og gøre dem til en kvalitetsreference.

Den europæiske indikator for sprogkundskaber kan blive et nyttigt værktøj, der vil give mulighed for at samle pålidelige data om europæernes sprogfærdigheder, hvilket vil lette udveksling af bedste praksis og sætte fornyet skub i sprogundervisningen.

Jeg lægger vægt på, at en europæisk sprogpolitik ikke afspejler et Europa lukket om sig selv. Jeg finder det derfor vigtigt at indføre begrebet "europæisk sprog med international udbredelse". Engelsk, spansk, portugisisk og fransk, i denne rækkefølge, samt, men på et andet niveau, tysk og italiensk er privilegerede redskaber i kommunikationen med resten af verden og bør derfor i særlig grad støttes og befordres af EU.