Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Richard Howitt for Udenrigsudvalget om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2005 og EU's menneskerettighedspolitik (2005/2203(INI) - (A6-0158/2006).

  Richard Howitt (PSE), ordfører. - (EN) Hr. formand, det er Parlamentets opgave at se nøje på EU's institutioner og drage dem til ansvar, men hvert år siden 1988 har vi ved behandlingen af Parlamentets årlige menneskerettighedsbetænkning set på, hvordan regeringerne i hele verden har klaret sig, men aldrig stillet ubehagelige spørgsmål om, hvilken virkning EU selv har med hensyn til at fremme respekt for internationale love om menneskerettigheder uden for vores område. Det gør vi i år.

Jeg vil gerne takke kollegerne fra det østrigske formandskab, der sammen med os er blevet enige om en større rolle for Parlamentet, nu hvor Rådet forbereder sin årlige menneskerettighedsberetning på vegne af hele Unionen. Det er ikke så meget et spørgsmål om fine følelser hos institutionerne. Det drejer sig mere om, at en samlet og styrket menneskerettighedsberetning fra EU kan give Europa og vores engagement i menneskerettighederne i hele verden en stærkere stemme. Jeg håber, at vores forslag til en årlig EU-liste over lande, der giver anledning til bekymring, vil blive overvejet i denne forbindelse.

Jeg vil gerne også takke kommissæren for hendes støtte til denne holdning og for, at hun har hørt på og svaret Parlamentet ved at gå ind på et særligt juridisk instrument for menneskerettighederne. Det vil gøre det muligt for os fortsat at finansiere menneskerettighedsprojekter trods modstand fra de regeringer, der er ansvarlige for undertrykkelse og misbrug. Det er det rigtige valg.

Naturligvis vil Parlamentet i år og hvert eneste år give konstruktiv kritik. Hvorfor støtter Rådet reformer af FN, der anbringer menneskerettighederne på linje med andre politiske områder, samtidig med at det selv har en arbejdsgruppe på deltid, i forhold til andre udenrigspolitiske arbejdsgrupper, der er bemandet med heltidsansatte embedsmænd fra Bruxelles? Menneskerettighederne er ikke en deltidsbeskæftigelse. Når FN's tropper i Liberia bliver anklaget for voldtægt og tortur, hvordan kan Europa så igangsætte sin egen ESFP-mission i Aceh i Indonesien uden nogen overvågning af menneskerettighederne? Hvorfor tillades det ved forhandlinger om menneskerettighederne med EU, at Rusland kan udelukke menneskerettigheds-ngo'er, og hvorfor får vores menneskerettighedsdialog med Kina ikke engang adgang til simultantolkning? Og anvender Europa virkelig menneskerettighederne konsekvent, når vi ikke kritiserer overtrædelserne både i Kina og Rusland, men er parate til at gøre det over for strategisk mindre betydelige lande som Nepal og Nordkorea?

Forklar familierne til de 99 fagforeningsfolk, der sidste år blev myrdet i Colombia, der anses for det værste land i verden, hvorfor Europa faktisk giver handelspræferencer til dette land for den beskyttelse af internationalt aftalte arbejdstagerrettigheder, som det formodes at yde. Hvorfor har ni medlemsstater, herunder Tyskland, Irland og Portugal, ikke underskrevet den frivillige FN-protokol mod tortur? 11 EU-lande nægter at undertegne Europa-Rådets konvention om aktioner over for menneskehandel, herunder Storbritannien, Frankrig og Spanien.

Hvorfor har syv af vores medlemsstater overvejet at underskrive såkaldte immunitetsaftaler i modstrid med Den Internationale Straffedomstols jurisdiktion? Når forsvarere af menneskerettighederne bliver udsat for dødstrusler for at hævde disse rettigheder, hvordan kan der så være beviser på, at delegationen fra Kommissionen i Zimbabwe - hvor der foregår politiske fængslinger, massefordrivelser og forfølgelse af journalister - selv siger, at den ikke var opmærksom på EU's retningslinjer for overtrædere af menneskerettighederne? Vi kan gøre det bedre.

Vi må sætte en stopper for EU's repræsentanters navlebeskuelse i internationale fora og for første gang virkelig forbinde flersidige og bilaterale forhandlinger i EU, så de lande, der krænker bestemmelserne, ved, at det vil få konsekvenser for handel med EU og EU's udviklingspolitik.

Vi må bruge en mere sofistikeret, gradueret skala af sanktioner og gøre det lettere at finde politisk enighed i EU om at anvende dem. Vi bør sikre, at et medlem af enhver delegation fra Kommissionen i 118 lande i hele verden er ansvarlig for at rapportere om og fremme forpligtelserne over for menneskerettighederne. Vi må gøre FN og dets internationale menneskerettighedskonventioner til en kontraktmæssig forpligtelse for stabiliserings-, associerings- og tiltrædelsesprocesserne, og vi må begynde med os selv.

Lad mig endelig, for så vidt angår os selv, henvise til den debat, der i denne uge raser i mit eget land, Det Forenede Kongerige, om hvordan menneskerettighederne kan imødekommes, når vi er truet af terrorisme, menneskehandel og organiseret forbrydelse. Det er på tide at sige, at truslerne kan ændre sig, men at menneskerettighederne er ukrænkelige.

Da forrige generation så Nelson Mandela betegnet som terrorist, da tidligere østtyskere sneg sig over Berlinmuren, da holocaust udgjorde et af de værste folkedrab i verdenshistorien var truslerne om terrorisme, menneskehandel og racehad en tilskyndelse til at enes om menneskerettighederne, ikke til at nedbryde dem. Så hvis vores generation oprigtigt søger frihed for politiske fanger som Aung San Suu Kyi og vil gøre noget ved den modbydelige handel med kvinder og børn til seksuel udnyttelse og bringe dem, der udøver etnisk udrensning i Darfur og på Balkan, for retten, så må vi forsvare menneskerettighederne som begreb, hjemme såvel som ude. Europa må gøre, som det siger.

(Bifald)

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (EN) Hr. formand, lad mig begynde med noget personligt. Det er min tredje mulighed for at tale til Parlamentet om de brede spørgsmål, der vedrører menneskerettighederne. For så vidt angår det østrigske formandskab, er dette spørgsmål meget klart i vores hjerter, og vi ønsker at håndtere det på en måde, der svarer til det, ordføreren lige har sagt. Vi ønsker, at vores partnere og verden udenom skal fornemme EU som en enhed, der taler med en stemme og formidler Unionens værdier. Som hr. Howitt har sagt, må vi gøre, som vi siger. Det er i høj grad det, formandskabet forsøger at gøre.

Jeg vil gerne begynde med at takke Parlamentet for dets samarbejde, og vi vil også gerne takke kommissæren og Kommissionen for deres bidrag.

Vi er i år taknemmelige over, at Parlamentet for første gang har anlagt en bred tilgang. Det har ikke bare opregnet den ene overtrædelse af menneskerettighederne efter den anden i et givet land, men har anlagt en bredere tilgang og formuleret en tilsvarende politik, hvilket Rådet sætter stor pris på.

For de mennesker, for den kvinde og den mand, der bliver truet og tortureret, fordi de forsvarer menneskerettighederne, er det uden betydning, om EU nu taler som Parlamentet, Rådet eller Kommissionen. Det vigtige er, at EU taler. Menneskene regner med EU's støtte, uanset institutionerne, og derfor er samarbejdet mellem institutionerne særligt vigtigt.

Her vil jeg også gerne pege på en ting, som måske ikke hænger direkte sammen med betænkningen, men som jeg finder meget vigtig. Det østrigske formandskab arbejder for om muligt at få agenturet for grundlæggende rettigheder oprettet endnu under vores formandskab og opnå endelig enighed om det. Vi har i formiddags haft et meget konstruktivt møde med Parlamentet og Kommissionen, hvor vi blev enige om grundtrækkene for det kommende agentur for grundlæggende rettigheder. Jeg vil bede Dem alle om at medvirke til, at denne vigtige institution, der skal repræsentere EU som helhed udadtil, snarest muligt kan blive virkelighed. Formandskabet vil arbejde intenst for det.

Vi har gennemgået betænkningen omhyggeligt, og vi takker ordføreren og alle de medlemmer, der har medvirket. Jeg vil gerne tage nogle punkter op. Først er der spørgsmålet om menneskerettighedsretningslinjerne. Menneskerettighedsretningslinjerne, som også med rette fremhæves i betænkningen, har en stor betydning for en styrket gennemførelse af EU's politik. Afskaffelse af dødsstraf og tortur i hele verden samt beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere og børn i væbnede konflikter er det centrale i vores indsats, og jeg vil gerne nævne, at den østrigske udenrigspolitik også under ledelse af den nuværende kommissær Benita Ferrero-Waldner har fokuseret særligt på disse spørgsmål i de forløbne år.

Vi hilser Parlamentets arbejde velkommen, særligt i Underudvalget om Menneskerettigheder, for at forbedre gennemførelsen af retningslinjerne mod tortur og Deres tratidionelle engagement for at beskytte mod overtrædelser af menneskerettighederne. Det er et anliggende, som også rådsformand Ursula Plassnik tager meget alvorligt. Forud for topmødet mellem EU, Latinamerika og Caribien modtog Ursula Plassnik menneskerettighedsforkæmpere fra regionen og lovede dem også EU's støtte.

Med hensyn til retningslinjerne mod tortur hører vi hele tiden, at EU ikke griber nok ind i enkeltsager. Vi er naturligvis klar over, at det ofte er timer, der kan afgøre, om mennesker, som er i politiets varetægt, bliver behandlet menneskeligt. Det er rigtigt, men vi må også være ærlige over for os selv og sige, at vores muligheder desværre meget ofte er begrænsede. EU udtaler sig inden for sine muligheders rammer meget klart i tilfælde, hvor der er risiko for tortur og umenneskelig behandling. Desværre kan vi ikke altid forhindre tortur og umenneskelig behandling.

Gennemførelsen af FN's konvention mod tortur og i det hele taget samarbejdet med FN's menneskerettighedssystem har under vores formandskab - og det er kun en fortsættelse af EU's traditionelle politik - været en vigtig del af vores menneskerettighedspolitik, og vi har i alt gennemført sådanne demarcher i over 25 lande.

Naturligvis er netop spørgsmålet om tortur og umenneskelig behandling et vigtigt spørgsmål, som vi igen og igen tager op i vores menneskerettighedsdialoger med tredjelande. Jeg kan selv sige i forbindelse med mine besøg i Kasakhstan, hvor vi havde politiske samtaler med de centralasiatiske lande, samt i forbindelse med mit besøg i det sydkaukasiske område for nylig, at EU ved begge lejligheder meget klart tog spørgsmålet om tortur og umenneskelig behandling og menneskerettighedsspørgsmålet generelt op.

For få dage siden var der valg til FN's Menneskerettighedsråd. I det store og hele kan vi vel være tilfredse, for det viste sig, at visse stater, som notorisk overtræder menneskerettighederne, ikke blev valgt. Det er også i overensstemmelse med den forpligtelse, som EU har påtaget sig, nemlig ikke at stemme for lande, som er kendt for at overtræde menneskerettighederne.

Det første møde i Menneskerettighedsrådet finder sted den 19. juni, altså endnu under vores formandskab. Vi ønsker, at dette nye FN-organ fremover skal sikre et konstruktivt og vigtigt bidrag til det verdensomspændende arbejde inden for menneskerettighedsområdet.

Til sidst vil jeg gerne gentage, at udveksling mellem institutionerne er meget vigtig for effektiviteten af vores bestræbelser i menneskerettighedsspørgsmål. Kun en fælles, omfattende EU-menneskerettighedspolitik vil blive hørt og i sidste ende have effekt.

Præsentationen af EU's årlige beretning om menneskerettighedspolitik for Parlamentets plenum i december, i hvilken forbindelse De traditionelt markerer menneskerettighederne med uddelingen af Sakharov-prisen, og Deres svar på denne beretning er et vigtigt bidrag til det.

Vores fælles mål er en effektiv og synlig menneskerettighedspolitik i EU og at kæmpe for vores værdier. Det yder Europa-Parlamentet et vigtigt bidrag til, som også anerkendes i EU's årsberetning for 2005. Europa-Parlamentets præstationer skal anerkendes og bliver også behørigt anerkendt i den kommende årsberetning, som forberedes under finsk formandskab. Jeg vil gerne endnu en gang takke ordføreren varmt for denne fremragende betænkning.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg glæder mig meget over denne mulighed for en debat om menneskerettighederne. Jeg takker hr. Howitt for hans udmærkede betænkning. Jeg glæder mig også over den omfattende handlingsanalyse. Som formanden har sagt, må både Parlamentet og Rådet arbejde tæt sammen for at få en omfattende menneskerettighedspolitik. Lad mig fremsætte et par kommentarer og rejse et par spørgsmål.

Først anerkender jeg den stærke støtte fra Parlamentet til det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder, og dets fortsatte interesse. Jeg forsikrer Dem om, at alle de elementer, der bidrager til, at dette initiativ kan få succes, vil blive opretholdt i perioden 2007-2013, f.eks. uafhængighed af regeringsgodkendelse og støtte til organisationer fra det civile samfund. Jeg deler engagementet i at gøre vores initiativer på dette område mere fleksible og i overensstemmelse med de behov, græsrodsorganisationerne har. I år afprøver vi allerede konkrete forbedringer af vores procedurer, i særdeleshed når det gælder efterlysning af forslag. Vi har også behov for bedre at tilpasse programmet til de følsomme situationer og restriktioner, som organisationerne fra det civile samfund ofte står over for. Jeg vil bestemt fortsat forlade mig på Deres støtte til at gennemføre disse ændringer.

For det andet er jeg taknemmelig for anerkendelsen af effektiviteten af EU's valgovervågningsaktiviteter. De viser klart, at EU er engageret i den demokratiske proces og en bæredygtig løsning af konflikter. Det afspejler sig klart i den væsentlige forøgelse af antallet af observationsmissioner i de sidste to år, særlig i situationer, hvor der tidligere har været konflikt, eller hvor man befinder sig i en overgangsfase. Den professionelle og uafhængige tilgang, som EU's valgobservatører har anlagt, er højt respekteret og nyder troværdighed og har indflydelse. Jeg er opmærksom på nødvendigheden af at sikre, at yderligere forøgelser på dette område ikke må tage ressourcer fra andre prioriteter, og jeg kan forsikre Dem om, at jeg vil gøre mit bedste i denne forbindelse.

For det tredje glæder jeg mig over Deres positive kommentarer til EU's menneskerettighedsarbejde i multilaterale fora. Vi gør os store anstrengelser for at konsolidere EU's position i sådanne fora, som ofte bidrager til, at der kan gøres fremskridt. Som formanden allerede har sagt, var EU's ledende rolle klart synlig ved de forhandlinger, der etablerede Menneskerettighedsrådet. Jeg vil gerne rose det østrigske formandskab, som dygtigt styrede os igennem de undertiden vanskelige farvande.

Nu hvor valget til rådet har fundet sted, begynder det virkelige arbejde for dette nye organ, som skal styre det internationale menneskerettighedssystem. Jeg er sikker på, at det vil vise sig mere effektivt end den gamle Menneskerettighedskommission.

For det fjerde vil jeg gerne give udtryk for min anerkendelse for det arbejde, der har ført til rapporten om ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder. Kommissionen prioriterer det højt at få kvinders såvel som børns rettigheder placeret som centrale politiske områder, og det gør jeg personligt også. Det igangværende arbejde på en omfattende beretning om børns rettigheder, der omfatter både indre og ydre EU-aktioner, er et vidnesbyrd herom.

Jeg glæder mig over de anbefalinger, ordføreren har fremsat med hensyn til formatet for denne og kommende beretninger. Jeg håber, at det vil være muligt at gøre menneskerettighedsberetningen fra EU i 2006 til en virkelig interinstitutionel beretning. I denne forbindelse har mine embedsmænd allerede foreslået medlemsstaterne, at 2006-rapporten, som foreslået af Parlamentet, skal indeholde en sektion om retningslinjer for menneskerettighederne, med mere understregning af brugen og virkningen af menneskerettighedsbestemmelser, og den bør også sigte mod at dække alle tre institutioners aktiviteter - både Rådets, Kommissionens og Parlamentets.

Det bør ikke på nogen måde fortolkes som en antastelse af Parlamentets prærogativer til at holde øje med Rådets og Kommissionens arbejde. Men der vil være plads til og behov for en særlig betænkning fra Parlamentet om EU's menneskerettighedspolitik.

Jeg er enig med hr. Howitt i, at EU som helhed bør gøre sig stærkere bestræbelser på at gøre noget ved menneskerettighedsspørgsmålene på en mere systematisk måde, og placere menneskerettighedsspørgsmål centralt i EU's politik. I denne forbindelse er et samarbejde mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen af afgørende betydning. De kan være sikre på, at vi vil deltage i dette.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. - (ES) Hr. formand, som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling glæder jeg mig over indholdet i hr. Howitts betænkning, især for den forståelse, han har vist ved at behandle kønsperspektivet tværgående.

Som vi påpegede i vores udtalelse til betænkningen, mener vi, at de internationale retsregler, som støtter og beskytter kvinders rettigheder, systematisk burde gøres til en hjørnesten i alle de bilaterale forbindelser, i særdeleshed med hensyn til de tredjelande, som EU har undertegnet associerings- og samarbejdsaftaler med.

I anledning af det netop afholdte topmøde mellem EU og Latinamerika har vi benyttet lejligheden til i betænkningen også at beklage det alvorlige problem, der består i tortur og drab af kvinder, blot fordi de er kvinder, og minde om behovet for at få bugt med straffriheden i denne henseende.

Endelig vil jeg også gerne minde om, at vi endnu en gang kan konstatere, at kvinder er hovedofrene i de væbnede konflikter, og samtidig vil vi gerne ud fra et positivt perspektiv fremhæve den afgørende rolle, de spiller i forbindelse med fredsopbygningsarbejdet.

  Simon Coveney, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, for det første glæder jeg mig over ændringen af placeringen af debatterne, så det blev muligt at få drøftet menneskerettighedsbetænkningen her til eftermiddag i den bedste arbejdstid. Jeg vil gerne takke formændene for de forskellige grupper for dette. Det er en anerkendelse af vigtigheden af denne betænkning.

I år har vi en helt anden betænkning, både i stil og indhold. Vi foretager i virkeligheden et eksperiment. Parlamentet er gået ind på at ændre formatet for sin menneskerettighedsbetænkning for at få sat skarpere fokus på spørgsmål, hvor EU har direkte påvirkningsmuligheder eller indflydelse, og at fokusere på EU's menneskerettighedspolitik, i særdeleshed med hensyn til retningslinjer, der er blevet formuleret, og resultaterne for de tre institutioner under gennemførelsen af disse retningslinjer.

Det gør vi ud fra den forståelse, at Rådet vil arbejde tæt sammen med os om at frembringe en fælles og samlet menneskerettighedsberetning for EU. Denne beretning vil indeholde en generel vurdering af menneskerettighederne overalt på kloden og af mange af de bredere spørgsmål og udfordringer, såvel som de mere lokale udfordringer. Tidligere har Parlamentet og Rådet, som De ved, begge i alt væsentligt gentaget hinandens arbejde i en vis udstrækning ved at frembringe dokumenter, der lignede hinanden. Jeg så i hvert fald som ordfører sidste år en masse overlapning mellem den betænkning, Parlamentet havde udarbejdet, og den beretning, Rådet havde fremstillet.

Men hvis Rådet ikke i væsentlig grad rådspørger og inddrager Parlamentet, når det udarbejder sin beretning i det kommende år, må vi vende tilbage til vores tidligere metode. Jeg appellerer derfor til Rådet om at få den nye formel til at virke, så vi kan få en fælles stærk og forenet menneskerettighedsberetning, der repræsenterer et europæisk syn på menneskerettighederne, som vi kan udsende til hele verden. Parlamentet kan så fokusere på det arbejde, det er valgt til at gøre: at vurdere, hvordan Rådet og Kommissionen har arbejdet på folkets vegne.

Endelig vil jeg gerne komplimentere hr. Howitt for et glimrende stykke arbejde i år under nye og anderledes omstændigheder. Det, at vi kun har 14 ændringsforslag til betænkningen i morgen, afspejler det arbejde, han har gjort. Jeg kan forsikre ham om, at han næppe får sådanne chok, som andre ordførere har fået aftenen før eller på selve den dag, hvor afstemningen finder sted om menneskerettighedsbetænkningen.

  Elena Valenciano Martínez-Orozco, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, vi bør alle opmærksomt læse og studere min kollega og ven, hr. Howitts, betænkning, for deri vil De finde udfordringer og svar.

I dag, hvor det store diskussionsemne er sikkerhed - og sikkerhed er bestemt et vigtigt spørgsmål - må vores frygt ikke få os til at sætte spørgsmålstegn ved grundlæggende principper om forsvaret af menneskerettighederne. For det er umuligt at gennemføre et europæisk politisk projekt uden at gøre menneskerettighederne til en hovedprioritet.

Hvis vi slækker på menneskerettighederne - og det gør vi måske - betyder det at give afkald på den demokratiske etik og EU's bedste værdier. Realpolitikken kan ikke blive ved med at pålægge denne dobbeltmoral, der ofte er uholdbar, for det går hårdt ud over vores demokratiske troværdighed.

Personer, der lider under forfølgelse, tortur, forskelsbehandling, frygt og død, forventer en beslutsom og konsekvent aktion fra vores side til beskyttelse af deres menneskerettigheder. Dertil kommer, at vi, hvis vi taler med én stemme på den internationale arena - hvilket Kommissionen og repræsentanten for Rådet også har givet udtryk for - hvis vi forsvarer menneskerettighederne med én stemme på vegne af de 25 medlemslande og med den energi, som EU bør lægge for dagen nu, vil stå stærkere. Det vil betyde, at vi i sidste ende ikke igen, som vi gør det nu, skal overveje, hvad vi kalder for tortur, hvad vi kalder for drab, hvad vi kalder for sikkerhed, og hvad vi kalder for et absolut nødvendigt forsvar af menneskerettighederne.

  Johan Van Hecke, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, fru kommissær, ærede kolleger, denne menneskerettighedsbetænkning er tydelig, fuldstændig og ambitiøs. Det er en opfordring til større koordinering og mere kohærens i EU's og medlemsstaternes menneskerettighedspolitik. Vi ved alle sammen, at ordføreren drømmer om én fælles menneskerettighedsbetænkning, som afspejler Rådets, Kommissionens og Parlamentets standpunkter. Denne drøm kan og vil engang blive til virkelighed, forudsat at Rådet på kort sigt tager Parlamentets udtalelse alvorligt og på længere sigt også lader princippet om, at menneskerettigheder er universelle og udelelige, veje tungere end økonomiske og kommercielle overvejelser.

Jeg støtter ordførerens holdning, nemlig at det europæiske initiativ vedrørende demokrati og menneskerettigheder er et yderst vigtigt instrument i EU's menneskerettighedsstrategi. Jeg deler også kommissær Ferrero-Waldners mening, nemlig at der bør kunne afsættes flere midler til valgobservatørdelegationer, som absolut er væsentlige i perioder efter konflikter, når det gælder om at forstærke demokratiet og menneskerettighederne. Jeg forventer også meget af optagelsen af menneskerettighedsklausuler i alle EU's aftaler.

At indføre gode instrumenter er en ting, at anvende dem konsekvent og modigt er en anden ting. Således er det jo ubegribeligt, at Kommissionen stadig tøver med at anvende Cotonou-aftalens artikel 96 i visse tilfælde af åbenlys krænkelse af menneskerettighederne i AVS-lande som f.eks. nu i Etiopien. En politik, som arbejder med to målestokke, risikerer at skade EU's menneskerettighedspolitiks troværdighed og skal for enhver pris undgås.

Howitt-betænkningens fortjeneste er, at den opgiver kasuistikken, og at den endelig giver udsigt til en mere systematisk og integreret måde at gribe sagen an på. Derfor støtter jeg den med temmelig stor begejstring.

  Hélène Flautre, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, i år har underudvalget besluttet at ændre strukturen af årsberetningen om menneskerettighederne. Der er således ikke længere tale om en vurdering af situationen i landene, men om en beretning om Kommissionens, Rådets og Parlamentets gennemførelse af EU's instrumenter til fremme af menneskerettighederne og demokratiet. Det er lykkedes, men det var vanskeligt. Vi må takke ordføreren og de politiske grupper.

Parlamentets rolle består i at vejlede, kontrollere og evaluere Rådets og Kommissionens politik. Derfor er det vigtigt, at Parlamentet bliver ved med at udarbejde sin egen beretning. Hvis vi f.eks. skulle være tre om at skrive en beretning, ville vi ikke kunne kritisere de enkelte medlemsstaters aktioner - hvilket vi godt kan med den nuværende beretning - for de pågældende medlemsstater ville bare nedlægge veto mod det. Det ændringsforslag, vi har stillet til artikel 8, går i den retning.

Hr. Howitts betænkning påpeger en række interessante og nyskabende forslag vedrørende mekanismerne til fremme af menneskerettighederne. I betænkningen opfordres der bl.a. til at overveje kvalificeret flertal i Rådet og indføre eventuelle restriktive foranstaltninger over for tredjelande. Den er en logisk opfølgning på den betænkning, Parlamentet har vedtaget, nemlig Agnoletto-betænkningen.

Det foreslås ligeledes at forhindre lande, som ikke respekterer menneskerettighederne, i at få formandskabet i FN's nyligt oprettede Menneskerettighedsråd. I øvrigt foreslås det at indføre et system, hvorigennem medlemmerne af Europa-Parlamentet løbende kan holdes underrettet om demarcher foretaget af Rådet og Kommissionen. Derudover understreges det, at der i Parlamentet skal udarbejdes tværgående menneskerettighedspolitikker.

I denne ånd har underudvalget foreslået at give delegationerne mulighed for at indstille kandidater til Sakharov-prisen. I betænkningen henvises der til visse medlemsstaters krænkelser af retten til frisind, anvendelsen af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling samt tilbagesendelse af mennesker til lande, der anvender tortur, anvendelsen af diplomatiske forsikringer og ekstraordinær udlevering.

Derfor skal EU's interne og eksterne politikker knyttes tæt til hinanden, og måske skal det overvejes at få Parlamentet til at udarbejde en enhedsrapport om menneskerettighederne i samarbejde med Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som spørgsmålene om asyl og indvandring kræver.

I denne forbindelse gør jeg indsigelse mod stk. 97, som på en vis måde støtter indførelsen af regionale pilotbeskyttelsesprogrammer. Kommissionen overvejer at gennemføre et af disse første programmer i Belarus, et land, hvor eksemplerne på krænkelse af menneskerettighederne er mangfoldige, som ikke har noget diplomatisk forhold til Unionen, og som ikke giver nogen garanti for beskyttelse af indvandrerne. Disse programmer er efter min opfattelse ikke hensigtsmæssige.

  Vittorio Agnoletto, for GUE/NGL-Grupppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, hr. Howitts betænkning er et vigtigt fremskridt i forhold til tidligere, eftersom man i betænkningen har forsøgt at analysere følgevirkningerne af EU's menneskerettighedspolitikker og ikke mindst deres effektivitet over for tredjelandene.

Den første gode nyhed i denne betænkning er ønsket om fra næste årsberetning at medtage en undersøgelse af den reelle overholdelse af den demokratiklausul, der blev vedtaget den 14. februar. Desværre må jeg dog konstatere, at hverken Rådet eller Kommissionen har givet nogen præcise oplysninger om, hvordan de agter at gennemføre denne klausul om demokrati og rettigheder i handelsforbindelserne mellem Europa og tredjelandene.

Hvad angår FN's Menneskerettighedsråd, der blev oprettet for nylig, beder man i det dokument, som vi skal vedtage, om, at EU støtter dets aktiviteter og samtidig sørger for en generel ratificering af Rom-statutten om oprettelse af Den Internationale Straffedomstol, navnlig fra USA's side, idet der ikke må gælde nogen juridisk undtagelse for USA. I det pågældende dokument fordømmer man ligeledes specifikt de bilaterale aftaler, som visse EU-lande har indgået med USA for at sikre de amerikanske soldaters straffrihed. Endelig opfordrer man EU til at udvise konsekvens på menneskerettighedsområdet, når det gælder specifikke tilfælde som Kinas krænkelser af det tibetanske folks rettigheder og Guantánamo, hvor man anmoder om en øjeblikkelig lukning af alle særlige fængsler.

Jeg kan dog ikke lade være med at gøre opmærksom på, at der også er visse mangler ved betænkningen, hvor man faktisk overhovedet ikke nævner EU's manglende indsats for at fremme menneskerettighederne i forbindelse med WTO's 6. ministerkonference, som fandt sted i Hongkong. Desuden er artikel 38 alt for vag, hvad Irak angår, eftersom man hverken kritiserer besættelsesstyrkernes krænkelser af menneskerrettighederne eller brugen af forbudte våben såsom hvidt fosfor, der blev brugt i Falluja.

Endelig er artikel 41 om Colombia ikke så eksplicit, som den burde være i betragtning af den situation, som borgerne i denne latinamerikanske stat befinder sig i, f.eks. indbyggerne i de fredssamfund, der er involveret i en lang række ustraffede massakrer. Der mangler således en klar fordømmelse af det voldelige klima, der eksisterer i landet, og en indrømmelse af, at der er en sammenhæng mellem denne situation og de nylige lovgivningsinitiativer såsom freds- og sikkerhedsloven, der reelt gør det muligt at medtage paramilitære styrker i den colombianske hær.

Min sidste bemærkning er, at selv om jeg er enig i ønsket om, at Europa-Parlamentet skal inddrages i EU's årsberetning om menneskerettighederne, er det efter min mening lige så nødvendigt, at Europa-Parlamentet fortsætter med at udarbejde sin egen specifikke betænkning, der har til formål at sikre den parlamentariske kontrol med Kommissionens konkrete indsats til fordel for menneskerettighederne.

  Georgios Karatzaferis, for IND/DEM-Gruppen. - (EL) Hr. formand, jeg kunne godt tænke mig at vide, hvilke menneskerettigheder vi taler om, når vores økonomiske politik skaber et udpræget klassesamfund.

Hvis vi virkelig vil tænke over menneskerettighederne, skal vi ikke gøre det her i salen, men gå ud på toiletterne og se de kvinder, der arbejder derude. Det er ikke vores slægtninge, der arbejder her, men fattige, respektable nordafrikanske kvinder.

Hvem taler så om menneskerettigheder? Dem, som tilintetgjorde, udryddede en hel race fra jordens overflade, indianerne. Hvem taler om menneskerettigheder? Dem, som byggede deres rigdom gennem mange århundreder på de indfødte i deres kolonier. Hvem taler om menneskerettigheder? Dem, som om aftenen med en øl i hånden nyder en smuk piges skønhed, en svag og fattig pige fra den tidligere østblok. Hvem taler om menneskerettigheder? Dem, som støtter og tolererer diktatorer, der piner deres befolkning for at invadere et andet land. Var det ikke sådan, det gik i Afghanistan og Irak? Hvem taler? Dem, som nu i tre år har lukket øjnene for det, der sker i Irak. Hvem taler? Dem, som accepterer Tyrkiet i Europa, selv om man for et måned siden dræbte en katolsk præst, brændte en dukke af de ortodokse kristnes økumeniske patriark og satte ild til synagogerne.

Så jeg er ikke parat til at tale om menneskerettigheder. Det forbyder min samvittighed mig med alt det, jeg ser omkring mig, og alt det, som vi lader ske.

  Inese Vaidere, for UEN-Gruppen. - (LV) Jeg vil gerne takke hr. Howitt for det kolossale arbejde, han har udført med denne fremragende betænkning, der afspejler Europa-Parlamentets rolle i EU's menneskerettighedspolitik.

Med henblik på at nå frem til en vellykket menneskerettighedspolitik er det vigtigt for EU's medlemsstater at gennemføre en fælles, konsekvent og synlig politik i de bilaterale forbindelser med lande, der ikke overholder menneskerettighederne. Vores relationer med Rusland som strategisk partner er meget vigtige. Derfor er det vigtigt, at Kommissionen og Rådet i denne betænkning bliver bedt om at diskutere overtrædelser af menneskerettighederne i Tjetjenien under deres samtaler med Rusland. I betænkningen udtrykkes der håb til FN's nyoprettede Menneskerettighedsråd. Valget af Cuba, Nigeria og andre lignende lande vækker imidlertid bekymring vedrørende valgsystemet, samt om hvorvidt rådets arbejde bliver mere effektivt end Menneskerettighedskommissionen. Derfor skal EU systematisk modsætte sig, at sådanne lande får formandskabet, og Rådet skal udtrykke EU's fælles holdning.

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, det er mit indtryk, at man i betænkningen overdriver den rolle, som EU spiller på verdensplan, når det gælder menneskerettighederne, og det gør man i så høj en grad, at man tydeliggør den manglende systematiske indgriben over for tredjelandene.

Opfordringen til Rådet om at identificere de lande, der giver anledning til særlig bekymring, når det gælder krænkelser af menneskerettighederne, ville give mening, hvis man samtidig greb ind over for disse lande, og ikke mindst hvis man var modig nok til også at gennemføre disse politikker over for store lande som Kina og USA. Der er ingen tvivl om, at vi skal prioritere respekten for menneskerettighederne højt i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet og Kroatien, og det samme gælder for stabiliserings- og associeringsforhandlingerne med landene i den tidligere jugoslaviske republik. Derfor skal Kommissionen vise, at der ikke er nogen gråzoner på dette område.

Jeg glæder mig over, at bekæmpelsen af menneskehandel, der giver næring til den illegale indvandring fra navnlig Vesteuropa, Afrika og Kina, i dag betragtes som en prioritering, som EU-institutionerne i stor udstrækning er fælles om.

Hvad angår de bekymringer, som hr. Howitt giver udtryk for med hensyn til Iran - idet der henvises til de første måneder af præsident Ahmadinejads mandatperiode - synes jeg ærligt talt, at sådanne bekymringer er naive og demagogiske. Jeg mener desuden, at EU's støtte til USA's politik i Irak og krænkelserne i Guantánamo er servil og virker stik imod hensigten.

Endelig er det efter min opfattelse absolut nødvendigt med en progressiv række foranstaltninger og sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af, at menneskerettighederne krænkes. Arrestationer af politiske årsager, forfølgelse af mindretal, tortur og krænkelser af religions-, tale- og ytringsfriheden er nemlig noget, der - uanset hvor de finder sted i verden - kræver konkrete handlinger fra EU's side.

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, dette årlige møde understreger klart, at den ufravigelige og uafvendelige forpligtelse, som Europa-Parlamentet har over for menneskerettighedssagen i verden, ikke kun skal gælde for en region, et land og et kontinent, da de er universelle eller almengyldige.

Jeg synes, at vi skal glæde os over den konstruktive kritik, som hr. Howitts betænkning tager udgangspunkt i, idet vi er nødt til at huske på, at vi, før vi kaster os ud i arbejdet med at ordne verden, måske skulle tage et par ture rundt i vores eget hus først.

Europa-Parlamentet fører dets forpligtelse over for menneskerettighedssagen ud i livet ved hjælp af dets beslutninger, ved hjælp af Sakharov-prisen for åndsfrihed og ved hjælp af de faste holdninger, som Parlamentet har lagt for dagen i forbindelse med Den Internationale Straffedomstol og dødsstraffen.

Jeg synes, at vi skal støtte Kommissionens og Rådets indsats for at indføre menneskerettighedsdimensionen i EU's eksterne aktioner over for kandidatlandene, hr. formand, med nabolandene i forbindelse med naboskabspolitikken, fru kommissær, ved hjælp af den demokratiklausul, vi har i forbindelse med tredjelande, ved hjælp af instrumentet til forsvar for demokratiet og menneskerettighederne, og især og ikke mindst ved hjælp af det initiativ, som Kommissionen har iværksat i form af valgobservationsmissioner i tredjelande. Det er et privilegeret instrument, der styrker det billede på respekt af menneskerettighederne, som EU bør forsøge at viderebringe verden.

Det drejer sig kort sagt, hr. formand, om at EU's tre institutioner - Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet - sammen mobiliserer alle deres kræfter, så det 21. århundrede bliver det århundrede, hvor menneskerettighederne og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder vinder fodfæste i alle verdens regioner.

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand, EU's politik på menneskerettighedsområdet bør forme den europæiske naboskabspolitik og ligeledes blive et effektivt instrument i vore dages globale civilisation til beskyttelse af folk, der trues af folkedrab og krigsforbrydelser, mennesker, der kæmper for demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder, og alle dem, der udsættes for diskrimination på grund af etnisk oprindelse, religiøs overbevisning, køn, handicap eller seksuel orientering.

Menneskerettighedspolitikken må ikke omfatte dobbelte standarder - én fremgangsmåde over for små lande og en anden over for store lande, der er af strategisk betydning for EU. Politikken skal være effektiv. I lyset af dette får det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder særlig betydning, og det samme gælder forhøjelsen af budgettet til denne institution. Europa-Parlamentet bør påtage sig ansvaret for at styrke beskyttelsen af menneskerettighederne i EU. Det skal blive et sted, hvor nye initiativer på området vil opstå, og en institution, som koordinerer menneskerettighedsforanstaltningerne for Unionens forskellige institutioner.

  Elizabeth Lynne (ALDE). - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne takke ordføreren for det store arbejde, han har gjort med denne betænkning. Det glæder mig, at vi har bevæget os bort fra blot en liste over lande, hvor overtrædelser af menneskerettighederne er et problem, og jeg glæder mig over de nye foranstaltninger, vi træffer i denne betænkning. Jeg håber, vi fortsætter på denne måde.

Når det er sagt, er jeg glad for, at situationen i Kashmir er kommet med. Jeg håber, at vi med tiden kan finde en retfærdig løsning, der inddrager befolkningen i Kashmir, og som kan gøre en ende på overtrædelserne af menneskerettighederne fra alle sider. Jeg er også glad for, at vi i denne betænkning opfordrer amerikanerne til at lukke Guantánamo Bay. Jeg mener, det er meget vigtigt, at vi gør dette, og at de tilbageholdte får en retfærdig rettergang. Også det er medtaget i denne betænkning. Jeg er ked af, at mit ændringsforslag om CIA-flyvninger ikke blev accepteret af udvalget, men jeg noterer mig ændringsforslag 5, der søger at rette op på denne situation. Det er meget vigtigt, at vi medtager CIA-flyvningerne i denne betænkning.

Jeg ville, som ordføreren ved, gerne have haft en stærkere udtalelse om mennesker med mentale sundhedsproblemer, men jeg er glad for, at de er kommet med. Jeg er også glad for, at handicappede generelt er kommet med, med særlig understregning af FN's konvention om rettigheder for handicappede. Som mange af Dem ved, var jeg Parlamentets ordfører vedrørende dette spørgsmål.

Jeg er glad for, at der er nogle stærke udtalelser om menneskehandel. Jeg har sammen med hr. Coveney og forskellige andre medlemmer ført kampagne vedrørende dette emne i temmelig lang tid.

Men jeg er ked af, at vi gentagne gange får at vide i vores udvalg, at vi ikke kan nævne overtrædelser af menneskerettighederne inden for EU. Det fjerner efter min opfattelse noget af styrken i vores argumentation, når vi taler om overtrædelser af menneskerettighederne i andre dele af verden.

  Feleknas Uca (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand, jeg hilser betænkningen om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2005 og EU's menneskerettighedspolitik velkommen. Den har min tilslutning og støtte. I betænkningen belyses effekten af EU's menneskerettighedsdialoger selvkritisk, og den giver en afbalanceret vurdering af dem. Trods de fremskridt, der er opnået, f.eks. gennem initiativerne fra Underudvalget om Menneskerettigheder eller udnævnelsen af en personligt delegeret for menneskerettigheder, er der fortsat mangler, især i EU's menneskerettighedsdialoger med tredjelande.

Her vil jeg gerne endnu en gang pege på menneskerettighedernes enestående betydning. Det er nødvendigt, at der tages større hensyn til disse universelle rettigheder, og at de permanent integreres i alle politiske områder. Det er vigtige opgaver for Parlamentet at forfølge overtrædelser af menneskerettigheder i hele verden og at fremme og beskytte menneskerettighederne. Jeg ville finde det positivt, hvis man fremover også ville se mere på menneskerettighedssituationen i de lande, som ønsker at tiltræde EU.

  James Hugh Allister (NI). - (EN) Hr. formand, et nyt år med en ny betænkning, men hvad har virkelig ændret sig? Vi trompeterer stadig om menneskerettigheder og bestemmelser om demokrati i partnerskabsaftaler med tredjelande, men overtrædelsen heraf synes stort set ikke at få konsekvenser. Bortset fra et enkelt tilfælde af suspension vedrørende det relativt ubetydelige Usbekistan kunne disse bestemmelser lige så godt ikke eksistere, særligt når det gælder større økonomiske kræfter som Kina. Der ser det for nogle af os ud til, at værdien af handelen overtaler Unionen til at gøre mindre, end den kunne ved grove overtrædelser af menneskerettighederne og eksempler på religiøs forfølgelse. Man er faktisk fristet til at sige, at EU tilsyneladende nærer en sådan ærefrygt for Kina, at EU i årets løb har ladet en mulighed for at stå bag et kritisk beslutningsforslag i FN gå fra sig. Ligeledes undgik EU-landene igen problemet, da der viste sig en mulighed dér for at tilslutte sig en fordømmelse af Zimbabwe for dets mange tilfælde af fordrivelse.

Det er rigtigt, at vi snakker meget om menneskerettighederne, men det forekommer mig, at vi alt for ofte holder os tilbage, når der er økonomiske interesser, som vi synes at tillægge større vægt.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). - (LT) I dag drøfter vi en meget vigtig betænkning om menneskerettighedssituationen i verden i 2005 og EU's politik på dette område. Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Howitt, for hans samarbejde.

Hr. formand, EU er fortsat førende i verden på menneskerettighedsområdet, og blandt alle EU-institutionerne er Europa-Parlamentet den mest stålsatte forsvarer af menneskerettighederne. Den dårlige nyhed er imidlertid, at Europa er langt bedre til at fremsætte erklæringer end til at overholde dem. Unionen kan udføre et fremragende stykke arbejde vedrørende menneskerettigheder, men på forunderlig vis er den ude af stand til at integrere beslutninger om menneskerettigheder i sine politikker og programmer.

Hvis vi virkelig sætter pris på vores værdier og ønsker at forsvare dem, skal der laves om på denne situation. Efter min mening er det på høje tid at identificere de lande, der giver anledning til størst bekymring i hver af de årlige rapporter og dermed udarbejde et initiativ, der letter fastsættelsen af prioriteringer. Med henblik på at stille kortfattede og præcise oplysninger til rådighed om lande, der er udsat for kriser, og udløse fælles foranstaltninger fra Ministerrådet og medlemsstaternes udenrigsministre har Rådet allerede udarbejdet overvågningslister, som revideres hvert halve år.

Sådanne oplysninger kan bruges til at udarbejde lister over lande, der vækker særlig bekymring med henblik på i særlig grad at henlede opmærksomheden på dem. Det er også klart, at der er behov for betydelige forbedringer med hensyn til respekten for synligheden og formidlingen af rapporter, navnlig blandt journalister og de nationale parlamenter.

Afslutningsvis vil jeg gerne henlede Deres opmærksomhed, hr. formand, på en passus i betænkningen, som efter min mening er meget vigtig. Jeg citerer: "Europa-Parlamentet glæder sig over valget af ytringsfrihed som et centralt menneskerettighedstema under det britiske formandskab; er foruroliget over de mange journalister over hele verden, der bliver dømt for påstået ærekrænkelse af embedsmænd eller politikere; anmoder Rådet om som et første skridt at anbefale et verdensomspændende moratorium for den type fængsling af journalister".

Jeg er helt overbevist om, at vi, Europa-Parlamentet, i denne forbindelse skal nævne de lande, hvor situationen er særligt dårlig, dvs. Cuba, Belarus, Nordkorea og Folkerepublikken Kina. Og dette skal medtages i vores beslutning.

  Aloyzas Sakalas (PSE). - (LT) Jeg er virkelig tilfreds med hr. Howitts betænkning, som efter min mening er exceptionel, fordi den ikke skelner mellem store og små stater og behandler dem ud fra samme standarder. Men i afsnittet om Kina mangler man efter min mening at fremhæve problemerne i Tibet.

Som vi ved, blev Tibet besat af Kina, men af en eller anden grund har vi anerkendt det som en uadskillelig del af Kina. Kina begår folkedrab på det tibetanske folk, men det nævner vi ikke engang. Alene det faktum, at omkring 3.000 børn, og jeg understreger, at der er tale om børn, hvert år flygter til Indien via Himalaya og Nepal bare for, at de kan lære deres eget sprog, er værd at nævne. Den tibetanske nation og kultur udryddes for øjnene af os. For tibetanerne er blot kulturelt selvstyre en uopnåelig drøm, og forhandlingerne om dette mellem repræsentanterne for Dalai Lama og Kina er skinforhandlinger, eftersom de føres på ekspertniveau og ikke på det principielle niveau.

Jeg mener, at vi bør ændre vores holdning til Tibet, hvis vi ikke ønsker at se det tibetanske folk og deres kultur ødelagt.

  Sajjad Karim (ALDE). - (EN) Hr. formand, vi er så endnu en gang ved at drøfte menneskerettighedssituationen i verden. Jeg takker ordføreren for det store arbejde, han helt tydeligt har lagt i udarbejdelsen af denne omfattende betænkning, for den samarbejdsvilje, han har vist, og for hans støtte til medtagelsen af Kashmir. For dette vil jeg gerne personligt takke ham.

Kære kolleger, vi taler ofte om menneskerettighederne rent abstrakt, med reference til velkendte emner og temaer, men i dette tilfælde vil jeg gerne anmode kollegerne om at forestille sig, at de er en 18-årig på ferie i udlandet. Man tager en taxa for at besøge sine venner og familie, og det ender med tragedie. Der er ingen vidner, for taxachaufføren bliver slået ihjel, og man går lige til den første politibetjent man kan finde. Man siger, at han trak en pistol, og at det, som man gjorde, skete i selvforsvar. Dette fører til en retssag, hvor man bliver frikendt, men så bliver man fundet skyldig, så begynder det forfra, og enhver appelmulighed bliver udtømt, og i sidste instans bliver man dødsdømt, efter at en retfærdig rettergang er blevet smidt ud af regnskabet. Alt det tager 18 år. Halvdelen af sit liv tilbringer man i en dødscelle: en grusom livstidsstraf i sig selv. Det er ikke en abstraktion. Det er historien om den uretfærdige behandling, en britisk statsborger og EU-borger, Mirza Tahir Hussain, fik for kun få dage siden, da han blev dømt til døden den 1. juni, på sin 36 års fødselsdag.

I dag bekræfter vi igen Parlamentets rolle som forsvarer af menneskerettighederne med en lang historie for modstand mod dødsstraf. Jeg bønfalder Dem alle om at leve op til det ansvar, som denne holdning medfører, og om at gøre forestillinger over for Pakistans præsident og appellere om nåde for Mirza Tahir Hussain.

  Marek Aleksander Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand, under Det Forenede Kongeriges formandskab for nylig intervenerede EU diplomatisk i 26 adskilte spørgsmål vedrørende menneskerettigheder og offentliggjorde 49 erklæringer om dette spørgsmål. Det er prisværdigt, at vi bruger så meget tid her i Europa-Parlamentet på spørgsmål vedrørende menneskerettigheder i bredeste forstand. Ved alle mødeperioder i Strasbourg afholder vi forhandlinger om overtrædelser af menneskerettigheder, demokratiske principper og retsstatsprincippet.

Men når vi diskuterer situationen i afrikanske eller asiatiske lande, kan vi ikke se bort fra medlemsstaterne. Disse problemer vedrører en lang række medlemsstater og navnlig nogle af de nye medlemsstater. Lad os derfor beskytte og kæmpe for menneskerettigheder over hele verden, men lad os holde øjne og ører åbne og huske på, at de ikke altid overholdes lige ved siden af i nabolandet. Jeg siger dette ud fra min faste overbevisning som praktiserende advokat, der ser tydelige beviser for, at disse ting foregår.

  Maria da Assunção Esteves (PPE-DE). - (PT) Howitt-betænkningen er udtryk for en ny tilgang til den måde, hvorpå Europa ser sine bestræbelser for en global menneskerettighedskultur, en tilgang, der forlader den rent deskriptive metode og vurderer, om de europæiske institutioners indsats har den fornødne effekt. Større integration mellem Unionens institutioner, politiske og ikke kun tekniske relationer med Europarådet og et forpligtende rettighedscharter – det er grundlaget for en europæisk front, der tager rettighederne alvorligt.

Europa-Parlamentet opfordrer i dag alle de europæiske politiske institutioner til at samles om det store mål om at udbrede humanitetens og retsstatens hellige principper til verden. For Europa må ikke være sig selv nok. Det oplysningsideal, der er Europas grundlag, pålægger det at føre dette rettighedskorstog ud i verden, pålægger det at vise mod over for realpolitikkens fristelser, thi interessepolitik betyder uens krav til staterne, når det drejer sig om rettigheder.

Jeg vil gerne fremhæve, hvor vigtigt det er, at Unionen og medlemsstaterne yder en sammenhængende indsats for menneskerettighederne, for der er stadig mange modsigelser på dette felt, og modsætningerne reducerer EU's politiske systems moralske autoritet i dialogen med vore samtalepartnere og svækker virkningen af EU's politik.

Unionsformandskaberne har et stort ansvar for at sikre sammenhæng i EU's og dens medlemsstaters menneskerettighedspolitik. En stærk og samordnet europæisk rettighedspolitik vil stå op imod den liste af rædsler, som ikke kun de underudviklede lande er skyld i. Dødsstraf og udbytning af arbejdskraften i form af virksomhedsudflytning, for at give to meget forskellige eksempler, kan kun imødegås med en kraftfuld samordnet rettighedspolitik. Et mere ambitiøst Europa, hvad angår militær tilstedeværelse, kan kun være et mere ambitiøst Europa, hvad angår et rettighedskultur, et politisk Europa, der har mennesket i centrum, fordi det er selve Europas natur.

  John Attard-Montalto (PSE). - (MT) Det er klart, at Europa bliver mere synligt og mere aktivt med hensyn til at diskutere spørgsmålet om menneskerettigheder. Men man kan diskutere mængden af overtrædelser af menneskerettighederne, som finder sted rundt omkring os, og som vi tager op, samt hvorvidt Europa virkelig viser tænder. Det er også helt klart, at mange af de forskellige institutioner giver indtryk af, at de handler alene. Jeg tænker ikke på Rådet, Kommissionen og Parlamentet, men f.eks. på bankinstitutionen. Jeg mener, at Europa bør bruge den styrke, vi har. Der er tale om forenelighed, og jeg mener, at man bør etablere et samarbejde med hensyn til løsningen af problemer med menneskerettighederne på den ene side og den økonomiske magt eller magten gennem den bistand, som Europa bør stille til rådighed, på den anden. Jeg er klar over, at det er vanskeligt. Ikke desto mindre vil jeg gerne slutte med at henvise til stk. 14 i nummer 90, hvor det hedder: "glæder sig over valget af ytringsfrihed som et vigtigt tema vedrørende menneskerettigheder." Jeg vil gerne nævne dette, for i mit land, Malta, er to journalister, Daphne Caruana Galizia og Saviour Balzan, netop blevet ofre for brandangreb. Jeg vil gerne udtrykke min solidaritet med maltesiske journalister over for disse angreb, som er et direkte angreb på deres grundlæggende menneskerettigheder. Tak, hr. formand.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). - (FI) Hr. formandi, fokuseringen på menneskerettighedernes betydning har været et særligt træk ved paneuropæiske organisationer i hele perioden efter Anden Verdenskrig. Menneskerettighedernes betydning er ikke blevet ringere, som årene er gået, men er tværtimod blevet større. På et tidspunkt, hvor samhandelen mellem EU og tredjelande er steget, og EU er engageret i terrorbekæmpelse, er det vigtigt at huske på, at menneskerettigheder ikke er af underordnet betydning eller helt betydningsløse. Menneskerettigheder er ikke mindre betydningsfulde end terrorisme eller aktiv samhandel.

EU kan udøve kolossal indflydelse på menneskerettighederne, hvis vi taler med én stemme. Det er ikke altid lykkedes for EU, men nogle gange er det selvfølgelig sket. I øjeblikket kunne man håbe på, at EU ville koncentrere sig mere om at udrydde sult og fattigdom. Sult og virkelig fattigdom er blandt de værste overtrædelser af menneskerettighederne i verden lige nu.

Jeg vil gerne takke ordføreren hr. Howitt for den fremragende samarbejdsvilje, han har udvist, og for at have taget hensyn til mange af vores ændringsforslag. Det glædede mig desuden at se, at ordføreren udtrykkelig fremhævede betydningen af, at betænkningen var et resultat af et samarbejde mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Kun på denne måde kan ngo'er, der repræsenterer forskellige politiske grupper og deres synspunkter, komme frem.

FORSÆDE: Janusz ONYSZKIEWICZ
Næstformand

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, i min tale vil jeg gerne påpege tre punkter vedrørende Howitt-betænkningen. For det første bør EU have et effektivt finansieringsinstrument i stil med det amerikanske til støtte for dem, der kæmper for menneskerettigheder verden over. De organisationer og selskaber, som ofte arbejder illegalt, og som opbygger og forsvarer demokratiet, ytringsfriheden og respekten for grundlæggende rettigheder, fortjener vores støtte.

Men gennem de seneste 12 måneder har diskussionerne inden for EU's institutioner udelukkende været centreret om oprettelsen af et nyt agentur, agenturet for grundlæggende rettigheder, der efter planen skal beskæftige sig med overholdelsen af disse rettigheder, men kun i EU's medlemsstater. I lyset af dette vil jeg gerne citere stk. 56 i betænkningen, hvor det hedder: "opfordrer Kommissionen til alvorligt at overveje Europa-Parlamentets forslag om at indføre et specifikt menneskerettighedsinstrument for perioden 2007-2013; glæder sig til at modtage Kommissionens meddelelse herom."

Det andet spørgsmål er det beklagelige faktum, at EU afviste at støtte resolutionen om Tjetjenien ved FN's Menneskerettighedskommissions 61. samling. Den russiske hær begår grusomheder i Tjetjenien, og mellem 3.000 og 5.000 tjetjenere er forsvundet sporløst. Det er unavngivne civile, der tilbageholdes af russerne. Ordføreren har helt ret, når han i sin betænkning siger, at den holdning, som EU har anlagt, går ud på at anvende ét sæt regler for små lande og et andet for store lande.

Den tredje ting, jeg gerne vil nævne, er den kritiske situation for kristne, der lever i muslimske lande. Denne situation er blevet forværret i de seneste par måneder. Krigen i Irak og harmen over offentliggørelsen af karikaturtegninger i europæiske aviser har skabt en tilstand af konstant fare for kristne mindretal i den muslimske verden.

  Zita Gurmai (PSE). - (HU) Hr. formand, vi skal betragte globaliseringsprocessen som en mulighed for at skabe frihed og sociale fremskridt. Globalisering hænger sammen med et større krav om grundlæggende menneskelige frihedsrettigheder, men kun hvis de muligheder, den tilbyder, anvendes korrekt.

Jeg har tænkt over de tanker, som præsidenten for Republikken Grækenland fremførte i dag. Europa er humanismens stærkeste bastion. Det er vigtigt, at vi fortsat kan sige dette fremover, gøre dette klart for resten af verden og gøre det til et eksempel til efterfølgelse.

EU er en international aktør med den vigtige mission at forsvare menneskerettighederne, styrke demokratiet og sikre, at globaliseringen rent faktisk betyder, at der skabes social samhørighed.

Jeg mener, at det er vigtigt, at EU insisterer på håndhævelsen af de grundlæggende menneskerettigheder i sine forbindelser med tredjelande. Den skal være pragmatisk og udnytte mulighederne for politisk dialog, der opstår i forbindelse med samhandelen.

Betænkningens styrke er, at den advarer os om, at vi ikke kun skal overvåge overholdelsen af menneskerettighederne uden for EU's grænser, fordi der er nok at gøre i den forbindelse også inden for vores egne grænser. Betænkningen kan fungere som et solidt grundlag til at sikre, at vi fremover ikke bare vedtager erklæringer om menneskerettigheder, men også vil gøre os umage for at overholde dem og sikre deres håndhævelse. Min tak til ordføreren.

  Benita Ferrero-Waldner, Kommissionen. - (FR) Hr. formand, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer, det er efter min mening helt naturligt, at Parlamentet kræver mere af de andre institutioner, og jeg har naturligvis lyttet meget opmærksomt til de forskellige indlæg. Jeg mener, at kritik er nødvendig, hvis man vil gøre fremskridt. Men både i Howitt-betænkningen og under dagens drøftelser har jeg endvidere kunnet konstatere positive vurderingselementer vedrørende vores politik, som jeg endnu en gang gerne vil takke Dem for.

Når man gør status over et område som fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, er resultaterne naturligvis meget forskellige. Jeg vil gerne komme med min analyse af situationen. Er Unionen for det første en vigtig aktør på dette område? Er den en aktør, der betyder noget, og som man regner med? Mit svar er ja, helt bestemt. Det får vi alle hele tiden bevis for. Vores partnere, statslige og ikke-statslige, stater og internationale organisationer, ser os fortsat som en væsentlig aktør, nogle gange som en uundværlig aktør, i kraft af vores politiske troværdighed, vores indflydelse, vores ekspertise og de instrumenter, vi har til rådighed.

Råder Unionen for det andet over de rigtige værktøjer til at gennemføre sine aktioner? Også her er mit svar positivt. Vi har en række internationale instrumenter til rådighed inden for rammerne af FN og Europarådet for blot at nævne et par stykker. Vi har vores bilaterale aftaler med menneskerettighedsklausulerne, som er blevet nævnt flere gange, og de fælles politiske retningslinjer inden for en lang række sektorer, de politiske dialoger og demarcher af forskellig art. Og så har vi de finansielle, geografiske og tematiske instrumenter.

Er vores bidrag og aktioner tilstrækkelige? Det er det tredje spørgsmål. Her vil jeg nærmere svare nej, især hvis spørgsmålet om vores aktioner stilles globalt. Men hvis vi ser på de enkelte situationer som f.eks. vedtagelsen af en beslutning om oprettelse af det nye Menneskerettighedsråd og meget lande- og personspecifikke situationer, er der adskillige eksempler på, at vi har gjort en forskel. Under alle omstændigheder er Unionen og dens medlemsstater uden tvivl den aktør, hvis bidrag og aktioner er de største på verdensplan. En aktør, der virkelig er til stede, selv om vi ikke altid er så synlige, som vi gerne ville være, eller som De gerne ville have, vi var.

Det sidste spørgsmål: Er vi effektive i den menneskerettighedspolitik, vi fører? Har vi gennemslagskraft? Ligesom Parlamentet så jeg gerne, at vi fik større effektivitet og gennemslagskraft. Det kræver, at vi gør et stort kvalitativt skridt fremad, specielt med hensyn til kohærens. Kohærens mellem den politik, vi fører i Unionen, og den, de forskellige medlemsstater fører. Kohærens mellem Unionens politiske vilje og de nationale interesser, som netop manifesterer sig på centrale tidspunkter for visse bilaterale forhold. Og vi skal i visse tilfælde være bedre til at forene vores multilaterale dagsorden med den bilaterale dagsorden. Derudover har vi behov for at mobilisere alle Unionens institutioner og herunder naturligvis Parlamentet.

Som sagt er vi absolut for en beretning, som udarbejdes af de tre institutioner i fællesskab. Lad os arbejde i den retning! Parlamentet kan regne med mig. Jeg skåner hverken mig selv eller mine tjenestegrene. De kan regne med os med hensyn til evalueringen, men også med hensyn til gennemførelsen af menneskerettighedspolitikken, selv om også vi ofte står ansigt til ansigt med en politisk virkelighed, der ikke er let at håndtere. Men hvis vi vil forbedre vores politiske gennemslagskraft ved bl.a. at styrke kohærensen mellem vores europæiske og nationale aktioner og mellem de forskellige institutioner, skal Parlamentets årlige beretning ligesom hr. Howitts betænkning være en inspirationskilde for vores aktioner.

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer, ligesom kommissær Ferrero-Waldner vil også jeg gerne ved afslutningen af denne debat udtrykke min glæde over, at vi alle er enige om, at EU's tre institutioner skal tale med én stemme udadtil, hvis det skal være effektivt.

I denne debat er der blevet taget mange emner op. Hver gang vi taler om menneskerettigheder, er spørgsmålet jo i grunden, ligesom for udviklingssamarbejdet, om vi gør nok. Svaret på dette spørgsmål er altid nej, vi kan altid gøre mere. Denne selvkritik må vi alle - Parlamentet, Kommissionen og Rådet - være i stand til at udøve til hver en tid, for når det handler om menneskerettigheder, når mennesker bliver tortureret, når menneskerettighederne trædes under fode - og det sker i mange lande - så betyder det, at vi, som forsvarer menneskerettighederne, ikke gør nok. Derfor må vi hele tiden overveje, hvordan vi kan blive bedre. Denne debat har jo bidraget til, at vi kan gøre os netop denne overvejelse.

Der er blevet nævnt en række spørgsmål. Jeg vil kun ganske kort strejfe nogle af dem. Der blev med rette peget på, hvor vigtigt civilsamfundet er, netop når det gælder menneskerettigheder. De statslige institutioner og regeringerne er i særlig grad anhængige af medvirken fra civilsamfundet, fra ngo'erne. Når jeg f.eks. i de seneste dage har tænkt på erfaringerne fra topmødet mellem EU, Latinamerika og Caribien, så var der også her stærke signaler fra civilsamfundet netop på menneskerettighedsområdet, og regeringerne, men også parlamentsmedlemmerne, må tage disse signaler meget alvorligt.

Inden for udviklingssamarbejdet spiller spørgsmålet om menneskerettigheder, spørgsmålet om god forvaltningsskik, en stadig større rolle. Vi er nok alle enige om - det så jeg også under mine samtaler med Udviklingsudvalget - at målrettet støtte til god forvaltningsskik og menneskerettigheder er et meget vigtigt aspekt inden for udviklingssamarbejdet. Her nævnte hr. Romeva i Rueda med rette spørgsmålet om vold mod kvinder. Jeg vil gerne pege på, at netop også den østrigske rådsformand Ursula Plassnik er særligt optaget af dette spørgsmål.

Hr. Coveney sagde, at Rådet og Parlamentet ikke skulle gentage hinandens arbejde. Det er jeg helt enig i. Naturligvis må vi respektere hver institutions individuelle rolle. Det er, hvad de tre institutioner må gøre. Men samtidig må vi samarbejde, hvor det er nødvendigt, for at være mere effektive.

Hr. Agnoletto og andre nævnte menneskerettighedsklausulerne samt spørgsmålet om, hvorvidt EU, Rådet og Kommissionen, virkelig bruger disse menneskerettighedsklausuler, som findes i en række aftaler, eller om vi så at sige kun driver realpolitik.

Jeg vil gerne sige, at disse menneskerettighedsklausuler efter min opfattelse er meget vigtige. Det er ikke kun klasuler, som indeholder bestemmelser om sanktioner eller ophævelse af aftaler. De er især - og det er efter min mening det vigtigste - en grund til at føre en dialog med disse stater. Denne ret til dialog, som menneskerettighedsklausulerne i de forskellige aftaler giver os, gør vi også brug af. Det gør vi, uanset om der er tale om store eller små stater.

Jeg kan kun give hr. Vaidere ret. Vi håber alle, at Menneskerettighedsrådet vil være mere effektivt end Menneskerettighedskommissionen. Det var jo grunden til, at EU engagerede sig i sagen. Jeg vil imidlertid gerne bede om, at man ikke allerede nu, før det første møde i Menneskerettighedsrådet overhovedet er begyndt, straks opgiver ævred og siger, at når man ser på, hvem der er blevet valgt, så kan det ikke blive bedre end det gamle. Her må man, selv om man er tro mod principperne, lægge en vis realisme for dagen. Jeg mener bestemt, at der stadig er gode muligheder for, at Menneskerettighedsrådet kan blive et effektivt instrument.

Hr. Salafranca og andre understregede EU's rolle i verden, også i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne og også i forhold til landene på Balkan. Jeg vil gerne minde om, at Københavnskriterierne fortsat er den vigtigste forudsætning for, at der kan indledes tiltrædelsesforhandlinger med et land, og at spørgsmålet om respekt for menneskerettighederne er et meget vigtigt kriterium, allerede før der indledes tiltrædelsesforhandlinger, og naturligvis også skal være det under forhandlingerne.

Fru Lynne talte om menneskehandel. Jeg er helt enig i, at dette spørgsmål er meget vigtigt. Jeg vil gerne lige nævne, at EU arbejder tæt sammen med OSCE på dette område, og OSCE er meget aktiv her. Vi bør fortsætte dette samarbejde, og igen bør der ikke være overlapning, men synergi.

Fru Lynne og andre har talt om menneskerettighederne i EU. Naturligvis sker der overtrædelser af menneskerettighederne i alle EU-lande, inklusive mit eget. Men det, der gør EU anderledes end andre regioner i verden, er, at vi har effektive instrumenter til at håndtere overtrædelser af menneskerettighederne. Alle medlemmer af EU er også medlemmer af Europarådet og har underskrevet menneskerettighedskonventionen. Der er det enestående instrument, som Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg udgør, og inden for EU har vi også de nødvendige mekanismer og instrumenter til at tage os af eventuelle overtrædelser. Vi bør ikke sammenblande situationen i EU med situationen i andre stater, hvor der ikke findes sådanne instrumenter.

Jeg er helt enig med fru Esteves og andre i, at der ikke bør være dobbeltmoral, og at EU's troværdighed er det vigtigste. Det er derfor, jeg afviser alle påstande om, at vi skelner mellem små og store lande. Jeg mener ikke, at vi behandler det ene land anderledes end det andet, og det er vigtigt.

Så hvis jeg har forstået betænkningen rigtigt, takker jeg Dem alle meget for den støtte, Rådets politik har fået. Lad os fortsætte med at forsvare menneskerettighederne overalt i verden, og lad os gøre det sammen.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) På verdensplan holder EU fanen højt, når det gælder om at forsvare menneskerettighederne. Europa-Parlamentet har ved utallige lejligheder udtalt sig til fordel for en forbedring af leveforholdene og respekten for den menneskelige værdighed, når det gælder mange af de situationer, som den internationale offentlighed desværre konfronteres med dagligt.

Der skal dog stadig gøres en stor indsats, hvis vores hensigter skal omsættes til konkrete handlinger med det formål at gennemføre effektive strategier for at forbedre menneskerettighedssituationen i verden. Først og fremmest skal EU selv sørge for, at EU-politikkerne for eksterne forbindelser, international handel og udvikling giver dette engagement en høj prioritet og medtager menneskerettighedsperspektivet i alle de aktiviteter, der udspringer heraf. Desuden er det nødvendigt, at EU's foranstaltninger er konsekvente i forhold til de foranstaltninger, som de enkelte medlemsstater træffer.

Vi skal være særligt opmærksomme på de lande, som EU har tætte forbindelser til, nemlig kandidatlandene (ikke mindst Tyrkiet) og naboskabspolitikkens partnerlande, og jeg tænker også navnlig på de kaukasiske republikker, hvor der - selv om der er sket betydelige fremskridt - stadig er mange uløste spørgsmål, når det gælder etnisk og religiøs tolerance og ytringsfriheden.

  Glyn Ford (PSE). - (EN) Jeg vil gerne komplimentere hr. Howitt for denne betænkning. Vores to betænkninger i Parlamentet om menneskerettighederne i verden og menneskerettighederne i Unionen demonstrerer den betydning, vi tillægger dette spørgsmål. Vores konsekvente kampagne mod dødsstraf, hvad enten det er i USA eller Kina, Iran eller Japan, bør hilses velkommen. Min egen regering i Storbritannien har medvirket til at presse på på dette område under sit formandskab sidste år.

Den eneste kritik, jeg har af betænkningen fra Udenrigsudvalget, er den ujævnhed, man ser nogle steder, og den alt for store afhængighed af tredjehåndskilder. F.eks. bliver Saudi-Arabien knap nok nævnt. Situationen er den, at flertallet af befolkningen - kvinderne - er udsat for en ondskabsfuld diskrimination. Tilhængere af alle trossamfund, bortset fra deres egen særlige form for islam, udsættes for forfølgelse, og der er masser af tortur og lemlæstelse. Ligeledes rapporteres der om forfølgelse af journalister i Nordkorea. Men som en, der følger dette land nøje, er det en klage, jeg aldrig har hørt. Der er mange ting, man med rette kan tage op med regeringen i Nordkorea med hensyn til menneskerettighederne i fængsler og fangelejre og den humanitære situation på landet, snarere end disse generelle og uunderbyggede påstande, som ikke tjener vores arbejde til ære.

  Katalin Lévai (PSE). - (HU) Når vi taler om Det Europæiske Fællesskab og fælles europæiske værdier, er det første, vi skal nævne, beskyttelsen af menneskerettighederne.

Den europæiske forfatning bliver et yderligere og betydningsfuldt skridt fremad, idet chartret om grundlæggende rettigheder får forfatningsstatus, og idet vi skaber er uafhængigt europæisk system til beskyttelse af menneskerettigheder.

Europas stadig mere intensive engagement i udenrigsanliggender betyder, at vi kan udøve betydelig indflydelse på menneskerettighederne, når vi taler med én stemme, og vi kan fungere som en særdeles vigtig aktør på den internationale scene.

Betænkningen viser også, at den nuværende situation er forvirret og selvmodsigende. Selv om EU fortsat er en af de vigtigste beskyttere af menneskerettigheder i verden, er vi langt bedre til at fremsætte erklæringer end til at følge dem op, og i mange tilfælde integrerer eller håndhæver vi ikke menneskerettighedsovervejelser i andre politikker og programmer.

Men vi må glæde os over, at EU sidste års prioriterede støtte til afskaffelsen af dødsstraf verden over, og bl.a. aktivt kritiserede situationen i Kina, Tjetjenien og Zimbabwe samt konsolideringen af faglige rettigheder i Iran og Cambodja.

Efter min mening er det vigtigt, at man prioriterer menneskerettighederne allerhøjst ved forhandlinger om både stabiliserings- og associeringsaftaler i Københavnskriteriernes ånd. Jeg er også tilhænger af, at FN's og Europarådets traktater overholdes - heriblandt f.eks. traktaterne om mindretals rettigheder - som en prioritering inden for de aftalemæssige relationer med kandidatlande og stater, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen.

Jeg er overbevist om, at Parlamentet som det eneste direkte valgte organ i EU skal spille en førerrolle ved udbredelsen af menneskerettigheder og sikre, at de øvrige EU-institutioner til enhver tid tager højde for menneskerettighederne.

  David Martin (PSE). - (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning fra min kollega, Richard Howitt, om menneskerettighederne i verden 2005. Han gør ret i at henlede vores opmærksomhed på, at mens EU energisk fremmer menneskerettighederne, er dets bestræbelser stort set begrænset til eksperter og særlige enkeltsager. Desværre undlader EU generelt at tage systematisk og kontinuerligt fat på menneskerettighedsspørgsmål over for tredjelande og at placere menneskerettighedspolitikken centralt, når det gælder Unionens handels-, udviklings- og andre udadrettede politikker over for sådanne lande. Vi behøver en fælles, konsekvent og gennemskuelig politik til håndtering af overtrædelser af menneskerettighederne i tredjelande.