Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Torsdag den 15. februar 2007 - Strasbourg EUT-udgave

4. Stigende energipriser (forhandling)
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Manuel António dos Santos for Økonomi- og Valutaudvalget om makroøkonomiske virkninger af de stigende energipriser (2006/2247(INI)) (A6-0001/2007).

 
  
MPphoto
 
 

  Manuel António dos Santos (PSE), ordfører. - (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne først takke alle medlemmerne af Økonomi- og Valutaudvalget samt ordførerne for udtalelserne fra de forskellige udvalg, der har udtalt sig om denne betænkning, for deres støtte og særdeles gode bidrag. Jeg vil også gerne takke kommissær Almunia for den opmuntring, som han ved flere lejligheder har givet.

Mine damer og herrer! Vi har for nylig hørt kommissionsformanden erklære i Parlamentet, at Europa ikke kan gøre sig forhåbning om at tale med én stemme om energipolitik over for verden, når vi ikke kan tale med 27 stemmer indadtil. Det er sandsynligvis det vigtigste budskab, som denne betænkning indeholder, og dette budskab har en entydig modtager, nemlig Det Europæiske Råd og medlemsstaterne, og det bør passende afleveres på forårstopmødet i Bruxelles den 8. og 9. marts. Det er derfor på tide at bevæge sig fra de blotte hensigtserklæringer til handling, og denne holdningsændring skal foregå nu, for ellers vil det aldrig ske.

Det er givetvis ikke den mest oplagte lejlighed til at foretage en detaljeret analyse af de forskellige energikrisers natur, årsager og følger. De omtales fyldigt i betænkningen, og selv hvis det ikke var tilfældet, ville vi jo alle kunne udpege det karakteristiske ved hver enkelt af de fire energikriser, som den europæiske økonomi har været udsat for inden for de seneste 50 år. Det er indlysende, at vi både ud fra det nye økonomiske paradigme, som vi kan kalde "globalisering", og ud fra det politisk-økonomiske perspektiv, som kan benævnes "manglende multilateralisme", i dag befinder os i en fuldstændig anderledes situation end den, der gjaldt i midten af sidste århundrede. Netop derfor skal vi også være kloge og ydmyge nok til at erkende, at anderledes problemer altid fordrer anderledes løsninger, og at mere komplicerede problemer fordrer mere ambitiøse og radikale løsninger.

Det er uafviseligt, at turbulensen på energimarkederne og prisernes ustabilitet har betydet mindre økonomisk vækst og større prisstigninger. Det er endvidere lidet sandsynligt, at disse tilbageslag ikke skulle være blevet forværret af kraftig spekulation omkring energiråstofpriserne. Det er indlysende, at stærkt integrerede økonomiske områder, som det lykkeligvis er EU's situation, på kort sigt formår at håndtere kriserne og takket være en hensigtsmæssig økonomisk politik alligevel kan gennemføre sine vigtigste bestræbelser. På den anden side er det også en kendsgerning, at den langsommere vækst og ringere konkurrenceevne altid og uundgåeligt betyder, at der skabes færre arbejdspladser, og også et faktum, at den beskæftigelse, der ikke skabes i dag, aldrig kan erstattes af de arbejdspladser, som vi måske skaber i morgen.

Desuden består EU af medlemsstater med forskellig vækstrytme og produktionsstruktur, hvilket modsvares af meget forskellige afhængighedsniveauer. De vanskeligheder, som visse medlemsstater er udsat for, skal således altid lægges oven i de vanskeligheder, der rammer og skal løses af hele det økonomiske og politiske område, som disse medlemsstater indgår i.

Kommissionen har advaret os om, hvad der uundgåeligt bliver tilfældet, hvis der ikke gøres noget straks. Europas afhængighed på dette område vil stige uholdbart frem til 2030, og vi ved alle, at denne afhængighed har en pris, og at konsekvenserne ikke kun er økonomiske, men også vil få følger for de politiske og strategiske relationer, der befæstes i de kommende år.

Energispørgsmålet er derfor et helt centralt spørgsmål for Europas fremtid, og det er ikke mindst et politisk spørgsmål, der fordrer politiske svar og forpligtelser. Selv de mere tekniske spørgsmål som opdagelse og udvikling af nye alternativer eller indførelse af forbundne reguleringssystemer kan kun løses med succes, hvis det sker med en overstatslig tilgang, da det ellers ikke kan lade sig gøre at rejse de enorme finansielle midler, der er nødvendige til forskning og udvikling.

Det foreslås derfor, at Unionen - gennem sine institutioner - engagerer sig i en global debat, der kan mobilisere de økonomiske aktører, energisektorens repræsentative organisationer og borgerne om dette spørgsmål, og at den derefter foretager en analyse af den reelle virkning af at anvende de forskellige energikilder og deres mulige kombinationer i forhold til økonomisk vækst, beskyttelse af miljøet og begrænsning af de for klimaændringerne negative følger.

I denne fase er medlemsstaterne, som de seneste begivenheder har vist, ikke i stand til individuelt at klare disse problemer. Der er brug for en egentlig fælles europæisk energipolitik, som Kommissionen har foreslået, men en sådan afhænger helt af, om Det Europæiske Råd har vilje dertil. EU er ikke blot farligt afhængig af den energi, som vi importerer, men har som en helhed heller ikke sikkerhed for at kunne bringe den energi til veje, der behøves for at nå de mål, som EU har opstillet for vækst og for borgernes velfærd.

Der kan gøres meget inden for EU i form af besparelser, effektivitet, spredning af energikilder og beskyttelse af miljøet. Det afgørende mål kan dog kun nås gennem dialog med de øvrige dele af verden, både dem, der fortrinsvist er energiproducerende, og dem, der forbruger stigende mængder af denne energi. Det nye århundredes diplomati må for EU's vedkommende prioritere energispørgsmålet højt og må som forudsætning for succes omfatte tre væsentlige bestanddele: solidaritet med EU og med Unionens strukturelle principper og værdier, solidaritet med udviklingslandene og solidaritet med miljøet i den verden, vi lever i, og uden hvilken vi ikke kan overleve.

Ved at vedtage denne betænkning viser Parlamentet, ligesom ved tidligere lejligheder, hvad det vil, og opfylder sin pligt til, trods alle vanskeligheder, at gribe ind på et område, der har afgørende betydning for borgernes velfærd. Vi ønsker at nære det håb, at stats- og regeringschefernes forårsmøde vil indebære konkrete fremskridt og ikke blot munde ud i fromme erklæringer, der ikke løser nogen af de aktuelle problemer, men kun tjener til at skabe flere problemer i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Joaquín Almunia, medlem af Kommissionen. - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at gratulere og takke hr. dos Santos og Økonomi- og Valutaudvalget for denne betænkning.

Det er en meget fuldstændig betænkning, hvad angår dens indhold, og den kommer på det helt rigtige tidspunkt i forhold til, at Det Europæiske Råd den 8. marts skal diskutere en bred energipakke, der blev godkendt af Kommissionen i januar.

Pakken indeholder forslag til en global europæisk strategi, der er i stand til at påtage sig udfordringen med at garantere energiforsyningen og samtidig bekæmpe klimaændringerne.

Faldet i oliepriserne i de seneste uger og måneder fra det niveau på op mod 80 dollar pr. tønde, de nåede, da de toppede sidste sommer under Libanon-krisen, betyder ikke, at betænkningens hovedkonklusioner og anbefalinger ikke længere er relevante.

I konklusionerne og anbefalingerne lægges der vægt på de strukturelle faktorer, der førte til de seneste prisniveauer eller de aktuelle prisniveauer. Disse faktorer vil utvivlsomt forblive i kraft.

I betragtning af de vækst- og inflationstal for 2006, der er blevet offentliggjort i de seneste par dage, er det imidlertid værd at bemærke, hvor godt den europæiske økonomi generelt har reageret på olieprisernes ustabilitet og stigninger i år.

Jeg er enig i de bekymringer, der gives udtryk for i betænkningen i forhold til konsekvenserne af prisstigningen, men det hører med til billedet, at disse konsekvenser i de seneste måneder har været mindre alvorlige, end vi havde frygtet, og mindre end dem, vi har set ved tidligere skarpe olieprisstigninger.

Det er noget, der bør lægges vægt på. Det hænger sammen med vores forhandling i går her i Parlamentet om Bullmann- og Andersson-betænkningerne. Det er væsentligt, at på et tidspunkt, hvor Det Europæiske Råd skal diskutere såvel denne pakke om energistrategi og klimaændringer som Lissabon-strategien, har vores europæiske økonomier oplevet en periode med skarpe olieprisstigninger, og at den økonomiske vækst samtidig har sat farten op uden nogen særligt bekymrende spænding i priserne.

Som jeg sagde i går her i Parlamentet, er det ikke en tilfældighed. Det er resultatet af de seneste års indsats for at effektivisere de europæiske markeder for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft, og det er følgen, ud over det cykliske element ved den aktuelle økonomiske situation, af de positive resultater, vi begynder at kunne se takket være de allerede gennemførte strukturelle reformer og de seneste års indsats for at konsolidere budgetterne.

Dette budskab skal nå borgerne højt og tydeligt, så den offentlige mening er i stand til på den ene side at værdsætte vigtigheden af den indsats, vi har bedt dem gøre indtil nu, og på den anden bedre at kunne forstå og acceptere den indsats, der stadig mangler for at sikre, at de forbedringer, vi nu begynder at kunne se, bliver til strukturelle forbedringer, så vi kan imødese fremtiden med større tryghed.

Ikke desto mindre vil jeg gentage, at økonomiens forbedrede adfærd ikke gør betænkningen og konklusionerne og anbefalingerne fra hr. dos Santos' betænkning i særdeleshed mindre relevante, hvad angår energimarkedets funktion og energiforbrugets indvirkning på klimaændringer.

Der er en række faktorer, vi ikke må ignorere, f.eks. at Europas energiforsyning afhænger af geopolitiske faktorer, som vi ikke har fuldstændig kontrol over, f.eks. at den lave grad af sammenkobling mellem vores gas- og elektricitetsnet gør os mere sårbare over for førnævnte geopolitiske faktorer og over for spændinger i forsyningen som dem, vi har set her i vinter og vinteren før.

F.eks. at denne lave grad af sammenkobling kombineret med andre faktorer på nationalt plan gør det umuligt for et ægte indre energimarked at opstå. Det er til skade for forbrugerne, som betaler mere for energi, får energi af ringere kvalitet og har mindre sikkerhed for at modtage energien til acceptable priser og i acceptabel kvalitet.

Eller f.eks. at den mængde CO2, vi fortsætter med at udlede i atmosfæren, forværrer drivhuseffekten og konsekvensen deraf i form af klimaændringer.

Efter min mening kan man i det store hele finde reaktionen på de problemer og udfordringer, der omtales i betænkningen, som jeg netop har opremset nogle elementer fra, i de forslag, der findes i den energipakke, Kommissionen godkendte i januar, og som skal være et af hovedemnerne til diskussion på Det Europæiske Råds møde den 8. og 9. marts.

Vores forslag omfatter såvel økonomiske som miljømæssige aspekter, sikkerhedsaspekter vedrørende vores energiafhængighed og forslag til forbedring af effektiviteten i forbindelse med brug af energi. I denne sammenhæng mener jeg, at de i det store hele er i tråd med betragtningerne og anbefalingerne i hr. dos Santos' betænkning.

Det eneste, vi behøver at gøre, er at gå fra forhandling til handling. Borgerne er udmærket klar over de udfordringer, vi står over for. På det kommende møde i Det Europæiske Råd er det nu op til stats- og regeringscheferne at præstere den nødvendige politiske drivkraft til at gennemføre en reel europæisk energistrategi som den, Kommissionen har fremlagt med sit forslag, og som den, Parlamentet gentagne gange har opfordret til, både i dagens betænkning og i andre betænkninger og beslutninger.

 
  
  

FORSÆDE: Rodi Kratsa-TSAGAROPOULOU
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Giles Chichester (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke hr. dos Santos for hans betænkning. På vegne af Udvalget om Industri, Forskning og Energi hilser jeg den forøgede interesse for disse emner velkommen, men jeg vil gerne bede om, at vi er forsigtige med at forsøge at løse alle problemer inden for energiområdet i denne betænkning, der - så vidt jeg forstår - primært handler om oliepriser og oliens volatilitet.

Den første pointe, jeg gerne vil fremføre, relaterer sig til det tidligere tilfælde med olieprischok i 1970'erne, hvor en betydelig stigning i faste priser påvirkede økonomien kraftigt, men verdens finansmarkeder kunne klare forandringerne, og de lavkonjunkturelle virkninger var relativt kortvarige. De stigninger i faste priser, vi ser i dag, er forholdsmæssigt mindre og burde derfor ikke give grund til så stor bekymring.

Det nye er de forskellige leverandører på markedet, i særdeleshed Rusland og den russiske politik på området. Jeg nærer stor tiltro til markederne. Jeg tror, at de vil kunne klare ændringer i efterspørgslen i en overskuelig fremtid, men det er heller ikke særlig lang tid, og vi skulle i højere grad bekymre os om forsyningssikkerhed, om udbuddet er tilstrækkeligt højt, uanset om det stammer fra Europa eller bliver importeret, om udtømningen af oliereserverne og om bæredygtighed i betragtning af klimaændringer og vores udledninger. Det er meget vigtige emner, og vi skal huske, at vi faktisk har alternativer til olie, men de skal udvikles, så de bliver salgbare.

Jeg ville være meget forsigtig med at prøve at forøge størrelsen af olielagrene fra 90 til 120 dage. Jeg tror ikke, at 30 dage mere ville gøre nogen forskel. Parlamentet stemte meget klart imod et forslag om dette fra Kommissionen i sidste valgperiode. Jeg spekulerer på, om vores største bekymring i virkeligheden er frygt for prisændringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Karsten Friedrich Hoppenstedt, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Den stigning i oliepriserne, som vi især oplevede i 2006, har naturligvis medført prisstigninger, der ikke har været gavnlige for det økonomiske opsving i Europa. Det er der ingen tvivl om. Det ville imidlertid gå alt for vidt at tale om en recession, sådan som ordføreren gerne vil gøre det.

Betænkningen er et år gammel, og jeg vil gerne rette en stor tak til hr. dos Santos, fordi han har medtaget vores bidrag i den betænkning, der nu er blevet præsenteret. Dvs. at vi her har fjernet alle meningsforskelle og handlet i overensstemmelse med virkeligheden.

Når det handler om dette emne, har vi ikke brug for ophedede debatter, men derimod en nøgtern analyse. Stigningen i oliepriserne har naturligvis medført visse stigninger i produktionsomkostningerne. Men at mene, at der er en direkte sammenhæng mellem energipriser og konkurrencedygtighed, er ikke rigtigt, for priserne på fossile brændstoffer er - og det har kommissæren også lige nævnt - steget i hele verden. Dermed har udgangspunktet været ens for alle konkurrenter.

Olieprisen beregnes i dollars. I den forbindelse glæder jeg mig udtrykkeligt over Den Europæiske Centralbanks forsigtige, men årvågne fremfærd. Det må ikke glemmes, at stigende oliepriser stiller de oliefremmende virksomheder en øget indtjening i udsigt. Dette fører dog igen til udvikling af flere områder, et øget udbud og i sidste ende faldende priser. Det har vi set i det sidste halve år. Hvis vi havde en fredeligere situation i Irak, hvis usikkerheden i Iran blev elimineret, og olien flød fra Det Kaspiske Hav, ville situationen også se bedre ud på mellemlang sigt.

Hvordan kan vi skabe en bedre energiforsyning i fremtiden? Det vil blive diskuteret om lidt - med vores deltagelse - og her hjælper det med en saglig analyse. Europa er stærkt afhængig af fossile brændstoffer - selv om de forefindes i lille omfang i Europa - det ved vi. En udbygning af den vedvarende energi er derfor ønskelig. Dog har en udbygning samme negative effekt som stigende oliepriser, eftersom slutbrugerne betaler for disse nye teknologier. Og så mangler pengene på andre områder i medlemsstaternes kasser.

Vi har brug for flere investeringer i forskning og udvikling, hvis vi skal gøre den vedvarende energiforsyning mere konkurrencedygtig og mere markedsmoden. Med hensyn til energispørgsmålet er det kun denne tilgang, der hjælper europæisk erhvervsliv. Jeg vil gerne komme med endnu en kommentar til situationen på mellemlang sigt: Den kinesiske situation vil aftegne sig tydeligt på mellemlang sigt. Når man ser, hvordan udviklingen inden for kinesisk erhvervsliv, især automobilindustrien, skrider frem, får Kina i 2030 brug for lige så meget energi til biler, som der produceres i dag. Dvs. vi har brug for nye tekniske muligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Joseph Muscat, for PSE-Gruppen. - (MT) Fru formand! Jeg håber, at vi med dagens diskussion ikke blot udsender mere varm luft ud over det, der opstår som følge af udledninger, men at vi i stedet forsøger at finde løsninger på problemerne. Efter min mening udstikker dos Santos-betænkningen den rigtige kurs. Det er klart, at vi er nødt til at fokusere på de økonomiske problemer, men først og fremmest vil jeg gerne understrege, at i sidste ende fører disse økonomiske problemer til sociale problemer. For mange lande har denne oliepriskrise i sidste ende ført til en større økonomisk byrde for dem, der har sværest ved at bære den. Jeg kan nævne Malta som eksempel. Her har myndighedernes manglende planlægning ført til en ekstrabetaling på 45 % for vand og elektricitet. Jeg mener også, at vi er nødt til at begynde at frigøre os fra gamle tankemønstre og se ud over de begrænsninger, der har udgjort rammerne hidtil. De nye priser har ført til visse løsninger, som indtil for nylig ikke gav nogen mening rent økonomisk. Nu giver de imidlertid mening, og vi skal være mere opmærksomme på dem, end vi var førhen. Derfor skal vi koncentrere os om problemets rod snarere end dets virkninger. Tak.

 
  
MPphoto
 
 

  Danutė Budreikaitė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Fru formand, mine damer og herrer! De stigende udgifter til energi, vi har set i den senere tid, har nået uventede proportioner. De stigende energipriser presses yderligere i vejret af nye markedsdeltageres stigende behov for energiressourcer, især Kina. Energiressourcerne fordyres også af deres stigende produktionsomkostninger og af den geopolitiske ustabilitet i olieeksporterende områder. De stigende omkostninger påvirkes desuden af Ruslands politik med at bruge energi som et instrument til at lægge økonomisk og politisk pres på sine handelspartnere. I år er de globale oliepriser steget med næsten 15 %. Ud over de faktorer, jeg allerede har nævnt, spillede OPEC's beslutning om at reducere olieproduktionen og det usædvanligt kolde vejr i USA også en rolle.

Som omtalt i betænkningen gav de stigende energipriser som ekstern faktor efterdønninger i forskellige EU-landes økonomier, både i euroområdet og blandt de nye medlemslande. Mit land, Litauen, hvis økonomi i høj grad er afhængig af importerede energiressourcer, overskred Maastricht-traktatens inflationskriterium med 0,07 % på grund af en uventet stigning i energipriserne og blev derfor ikke medlem af euroområdet, som det havde håbet at blive fra starten af i år. Stigninger i udgifterne til energiressourcer kan ikke rigtig forudsiges, og det vil få indflydelse på de mulige tiltrædelsesdatoer for kandidater til euroområdet, så de tilsyneladende skubbes længere ud i fremtiden.

Nøjes vi med at betragte de stigende energiprisers påvirkning af EU's økonomi, eller skal vi drage konklusioner af situationen? Hvis prisstigningerne var pludselige og uventede og objektive, hvorfor er det så kun medlemslandene, der bliver bebrejdet konsekvenserne? Europa begyndte først at tale om en fælles energipolitik efter krisen mellem Ukraine og Rusland i 2006. Konflikten mellem Belarus og Rusland om naturgas og olie i starten af dette år lader til at være løst lige i øjeblikket.

Det er rart, at betænkningen indeholder et helt kapitel, der opfordrer Europa til at handle nu og investere i innovation, energiinfrastrukturen, vedvarende energi, teknologiplatforme og en overgang til ren energi. Jeg har den holdning, at i lyset af den aktuelle energisituation i EU og verden og vores bekymring ikke kun om priserne, men også om indvirkningen på klimaændringerne burde vi også diskutere brugen af sikker atomenergi her i året, hvor vi fejrer Euratoms 50-årsjubilæum.

Ordføreren for betænkningen opfordrer til, at dannelsen af et energimarked for selve Europa og Middelhavsområdet får topprioritet. Hvad er "selve Europa"? Hvad skete der med naboskabspolitikken, med åbenheden over for samarbejde ikke kun med Middelhavslandene, men også med EU's østlige naboer? Hvorfor forsøger EU at forhandle sig frem til en ny samarbejdstraktat med Rusland? Skal vi afvise russisk olie og naturgas, eftersom vi ikke har et fælles energimarked i EU? Jeg tror, at EU's nye østlige medlemslande finder ordførerens snæversyn uacceptabelt.

 
  
MPphoto
 
 

  Alain Lipietz, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Fru formand! Der hersker, som jeg ser det, på den ene side bred enighed om, at de stigende energipriser er strukturbetingede. Jeg glæder mig i den forbindelse over, at Udvalget om Industri, Forskning og Energi har bidraget med en særdeles klar holdningstilkendegivelse og støtte til Økonomi- og Valutaudvalget.

Der hersker på den anden side uenighed, også internt i Økonomi- og Valutaudvalget, om det spekulative element, der er tilføjet denne strukturfond. Jeg tilslutter mig derfor fuldt ud fru Budreikaitės indlæg og håber, hun kan overtale sin gruppe til at trække det ændringsforslag tilbage, der sætter spørgsmålstegn ved den spekulative komponent i forbindelse med energiprisernes volatilitet. Vi bør træffe foranstaltninger for at imødegå volatilitet. Vi bør, og kan, som minimum fjerne den spekulative komponent i forbindelse med de svingende energipriser.

Når dette er sagt, er der også grund til at gøre sig klart, at den strukturelt betingede prisstigning, hvad angår olie, har særdeles alvorlige konsekvenser. Kvikgræs er ved at brede sig kloden over. Det drejer sig om den afrikanske oliepalme. Det drejer sig om kornavl med henblik på fremstilling af biobrændstof og biodiesel, hvilket vil resultere i en sammenkobling af fødevarepriser og energipriser. Den risiko kan vi ikke løbe, den er uacceptabel.

Vi har i årevis spurgt os selv, hvordan vi undgår, at arbejdstagerne rammes af anden bølge af olieprisernes indvirkning på leveomkostningerne. Hvis der skulle opstå en meget ulykkelig konkurrence mellem den politik, der tager sigte på at udvikle biobrændstoffer, og den politik, der angår fødevareproduktionen, da får vi netop en sådan sammenkobling, hvilket ville være den værst tænkelige situation.

 
  
MPphoto
 
 

  Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand, hr. kommissær! Hvorfor bruger vi stadig olie som brændstof til biler og til opvarmning af huse? I betragtning af den stigende globale efterspørgsel efter olie, af den forværrede situation i Mellemøsten, især den truende mulighed for krig med Iran, og af, at det bliver sværere og dyrere at søge efter olie, efterhånden som de største oliefelter løber tør, hvorfor nøjes vi så ikke med at bruge olie til vigtige ting som visse typer plastic og flybrændstof? Så kan vi benytte bæredygtige alternativer til biler, opvarmning, elproduktion og andre anvendelser, hvor det er muligt at erstatte olien.

Vi vil nå til det punkt, hvor vi indskrænker brugen af olie, men vil vi gøre det fremsynet og frivilligt, eller fordi priserne tvinger os til det? Hvad vil afgøre det? Svaret ligger i den måde, vi støtter europæisk forskning og udvikling og optrapper produktionen af alternativer i Europa på, ikke i den måde, vi får alternativ olie fra andre lande på.

Lukningen og nedrivningen af sukkerfabrikker i Irland i stedet for at omdanne dem til ethanolfabrikker får mig til at tvivle på, at vi er nået til det punkt, hvor vi ser seriøst på behovet for at skifte til alternativer til olie.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylwester Chruszcz (NI). - (PL) Fru formand! I forbindelse med dagens forhandling om energipriser og energisikkerhed skal vi huske på, at høje brændstofpriser ikke kun skyldes stigende efterspørgsel efter olie i hele verden, men også situationen i Mellemøsten og krigen i Irak. Jeg er medlem af Ligaen af Polske Familier, og mit parti var imod krigen lige fra begyndelsen. Mange familier og husstande rundt om i Europa kan nu mærke de negative konsekvenser af høje energipriser, og udsigten til, at priserne vil forblive høje i en overskuelig fremtid, fører til grundlæggende økonomiske forandringer.

Forslaget om, at EU's nuværende minimumsafgifter på dieselolie skal hæves fra 2012 giver også grund til bekymring. Den type af løsning og harmoniseringen af bestemmelser, der er så typisk for EU's bureaukrati, vil hverken fremme forbedret konkurrence eller hjælpe med at eliminere forskellene mellem landene i Europa. I stedet for at arbejde for højere priser skulle Kommissionen hellere bruge tiden på at støtte alternative energikilder, energibesparende teknologier og vedvarende energi. Den skulle også hellige sig forbedret energisikkerhed for hele Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  András Gyürk (PPE-DE). - (HU) Fru formand! I forbindelse med min kollega hr. dos Santos' betænkning vil jeg gerne henlede Deres opmærksomhed på et af de centrale spørgsmål i forbindelse med europæisk energipolitik. Under den aktuelle forhandling om europæisk energipolitik omtales det ædle mål, der også omtales i betænkningen, hyppigt: Inden for de næste par år skal EU have oprettet sit eget indre energimarked. Der er imidlertid en væsentlig forudsætning for dette, nemlig at markederne i de enkelte medlemsstater også styres af sunde, lige konkurrencevilkår.

Men desværre viser Kommissionens nylige sektorrevision, at det europæiske energimarked består af overcentraliserede nationale markeder. De gamle monopoler er stadig så dominerende aktører i dag, at de dikterer priserne eller i det mindste har en kraftig indflydelse på dem.

I Ungarn indgik det eksisterende MVM Company Ltd. og de nyprivatiserede elproducenter i 1990'erne langsigtede aftaler om køb af elektricitet. Disse aftaler, der efter planen udløber mellem 2010 og 2020, dækker ca. 80 % af det ungarske marked for elproduktion, hvilket svækker liberaliseringen af markedet alvorligt og holder forbrugerpriserne på et urimeligt højt niveau. Den pris, MVM betaler de fleste elværker for den kontraherede energiforsyning, forekommer betydeligt højere end den engrospris, MVM ville betale, såfremt elværkerne var nødt til at konkurrere med hinanden. Det juridiske grundlag for at genforhandle aftalerne har indtil videre ikke medført nogen resultater, så energimarkedets utilfredsstillende måde at fungere på fortsætter med at være til alvorlig ulempe for forbrugerne.

Et reelt indre energimarked er absolut nødvendigt for at kunne opfylde målene i Europas energipolitik. Konkurrence under frie markedskræfter reducerer priserne for borgere og virksomheder, fremmer energieffektivitet, tilskynder til investeringer og bidrager også til forsyningssikkerheden. Alle medlemsstater skal derfor straks afvikle deres markedshindringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Кристиан Вигенин (PSE). - Уважаема г-жо Председател, уважаеми г-н Комисар, уважаеми членове на Европейския парламент, обсъждаме проблем, който има изключително въздействие върху развитието на световната икономика, като особено засегнати са по-слабо развитите страни, включително новите страни-членки на Европейския съюз, чиито икономики са по-енергоемки.

Като социалисти, не можем да не подчертаем, че повишаващите се цени на енергията засилват социалните трудности и социалната несигурност сред гражданите на Съюза. Макар и с известно закъснение, Европейският съюз трябва да предприеме редица мерки в дългосрочен и в краткосрочен план, за да преодолее енергийната си зависимост, както по отношение на количествата, така и по отношение на цената на внасяната енергия и енергоносители.

Важно е да бъдат подкрепени политически и финансово големите инфраструктурни проекти, които ще диверсифицират източниците и ще увеличат входните трасета за внос на петрол и газ. Увеличаването на дела на възобновяемите източници на енергия и използването на биогорива трябва да бъде подкрепено, но процесът ще бъде бавен и подходът ни трябва да бъде много прагматичен.

Бих искал да дам пример с енергийната криза, пред която са изправени Западните Балкани. Острият недостиг на електроенергия в някои от страните е съчетан с предсрочно затваряне на два доказано безопасни ядрени реактора в България, което е необяснимо от икономическа гледна точка. Надявам се, докладът dos Santos да бъде подкрепен, защото изпълнението на предложените в него мерки ще допринесе за икономическата стабилност, социалната сигурност и външнополитическата тежест на Европейския съюз и на страните-членки.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisa Ferreira (PSE). - (PT) Fru formand, hr. kommissær Almunia, mine damer og herrer! De stigende energipriser er kommet for at blive, og dét i en situation, hvor Europas energiafhængighed vil vokse fra de nuværende 50 til 71 % i 2030. Jeg glæder mig derfor over denne gode initiativbetænkning, der viser, at det er på høje tid, at Europa beslutsomt og konsekvent skrider til handling.

Som det ikke mindst fremgår af Kommissionens sektorundersøgelse, har udviklingen af det indre energimarked ikke fjernet de eksisterende forvridninger. Der må altså gennemføres en bedre fællesskabsregulering af dette marked ved at overvåge de nuværende produktions- og distributionsstrukturer og sørge for, at netværkene mellem landene bliver mere sammenhængende. Det er nogle af forudsætningerne for at skabe et mere effektivt energimarked. Det er derfor afgørende, at Kommissionens nylige energieffektivitetsplan, der omfatter alle disse spørgsmål, vedtages.

Blandt de ændringsforslag, som jeg har stillet til betænkningen, vil jeg gerne fremhæve dem, der angår energieffektivitet, der bør indgå i udbudsprocedurernes tildelingskriterier og også i strukturfondenes støtteudvælgelsesprocesser samt i rammeprogrammet for konkurrencedygtighed og innovation. En bedre energieffektivitet er det bedste svar på klimaændringsproblemet ved siden af kontrol med udledninger i atmosfæren og større europæisk energiuafhængighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Joaquín Almunia, medlem af Kommissionen. - (ES) Fru formand! Jeg ønsker blot at tilføje et par ord for at sammenfatte en forhandling, jeg betragter som ekstremt vigtig og relevant i forhold til hr. dos Santos' betænkning.

Der er ingen tvivl om, at vi vil fortsætte med at snakke om energi, og vi vil fortsætte med at snakke om det i direkte sammenhæng med klimaændringer og den strategi, der er nødvendig for at bekæmpe dem. Energipolitik kan ikke adskilles fra miljøpolitik. De udgør dele af samme strategi. Efter min mening er konklusionen på en forhandling som den, vi har haft i dag, og andre forhandlinger, vi har haft og fortsat vil have om disse emner, hvor dagens forhandling handler mere om priser, andre om andre vigtige aspekter af denne strategi - det er i hvert fald min konklusion, og jeg tror, de fleste medlemmer af dette parlament vil være enige med mig - at handling på europæisk plan, en fælles europæisk politik, er altafgørende.

Der er tale om et område, hvor handling på europæisk plan demonstrerer, når det diskuteres, og vil demonstrere, når vi kommunikerer det til vores borgere, merværdien af handling fra EU's side i de kommende år og årtier. Ud fra et synspunkt, der handler om forsyningssikkerhed, ud fra et synspunkt, der handler om den bæredygtighed, der kræves af enhver politik på energiområdet, og ud fra et synspunkt, der handler om at stræbe efter større konkurrencedygtighed i en kontekst, hvor energipriserne desværre ikke vil være lige så lave, som de har været tidligere, ud fra alle disse synspunkter er handling på EU-plan altafgørende.

Jeg skal derfor afrunde denne forhandling med at støtte den opfordring, mange af Dem har fremsat her til formiddag, til mere beslutsom handling, først og fremmest fra Det Europæiske Råds møde den 8. marts og på det grundlag fra alle EU's institutioner med henblik på at opfylde målsætninger som dem, der fremlægges i hr. dos Santos' betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Stigende energipriser, trods en gunstig paritet mellem euro og dollars, skaber stadigvæk ustabilitet i europæisk økonomi. Stigningen vidner også om, at vores økonomi i for høj grad er afhængig af olien. Oliepriserne er steget voldsomt, mens priserne, når det gælder andre energiformer, enten har holdt sig stabile eller er steget mindre markant.

Der er således grund til at nuancere billedet og føre en politik med følgende omdrejningspunkter. I første række gælder det fremkomsten af førende europæiske virksomheder på det energimæssige område, da ingen andre kan forhandle som ligemænd med vores vigtigste leverandører til fordel for medlemsstaterne. De bør kunne fortsætte med at indgå langsigtede aftaler af hensyn til forsyningssikkerheden og for at afbøde tunge investeringer. Endelig bør vi undgå at svække dem ved at forfægte princippet om fuldstændig formuemæssig adskillelse som konkurrenceparameter på markedet. En sådan adskillelse er illusorisk.

Videre bør vi fremme et egentligt energimiks, som beror på vedvarende energikilder, atomenergi, energieffektivitet og øgede budgetter til forskning, som fokuserer på fremtidens energikilder, eksempelvis den internationale termonukleare forsøgsreaktor, ITER.

Sådanne politikker ville ikke blot forberede næste fase, som ikke længere beror på olie som energikilde, de ville også sætte Unionen i stand til at bevare konkurrenceevnen ved generelt at sikre vores samfund billig energiforsyning.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik