Indeks 
Forhandlinger
Torsdag den 15. marts 2007 - StrasbourgEUT-udgave
 BILAG (Skriftlige svar)
Spørgsmål til Rådet (Rådets formandskab er ansvarligt for disse svar)
Spørgsmål til Kommissionen

Spørgsmål til Rådet (Rådets formandskab er ansvarligt for disse svar)
Spørgsmål nr. 10 af Jacky Henin (H-0093/07)
 Om: Arbejdsmiljø og arbejdsgivernes sociale ansvar
H-0093/07
 

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur har i forbindelse med en nylig undersøgelse vurderet, at EU's samlede omkostninger til løsning af problemer vedrørende arbejdsmiljø beløber sig til mere end 3 % af BNP. Størstedelen af disse problemer skyldes stress forårsaget af den fleksibilitet og den sociale usikkerhed, som er meget almindelig i vores liberale samfund. Faktisk har en lang række videnskabelige undersøgelser vist, at stress på arbejdspladsen er årsag til mange forskellige sundhedsproblemer: hjerte-kar-sygdomme, muskel- og knogle-sygdomme, depression, rygning, alkoholmisbrug, etc.

Hvilke foranstaltninger agter Rådet at træffe inden for rammerne af Lissabon-strategien for at få arbejdsgiverne til at påtage sig deres sociale ansvar med hensyn til forebyggelse og afhjælpning af de skader, som arbejdstagerne har lidt?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Jeg vil først gøre opmærksom på, at det tyske formandskab og det kommende portugisiske og slovenske formandskab i deres fælles 18-månedersprogram har forpligtet sig til at sikre kontinuitet ved udviklingen af en moderne, social og bæredygtig arbejdsret på EU-niveau. I denne forbindelse spiller de fortsatte foranstaltninger i tilslutning til Kommissionens meddelelse om en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012 en rolle ligesom grønbogen om arbejdsret, som Kommissionen fremlagde for længe siden. I strategien for 2002-2006 blev der som bekendt taget højde for den omstændighed, at arbejdet ændrer sig, hvilket skaber nye former for risici, som parlamentsmedlemmet med rette har påpeget i sit spørgsmål. Også i den fremtidige strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen vil man beskæftige sig eftertrykkeligt med disse risici. I den forbindelse stiles der mod rådskonklusioner fra Rådet (beskæftigelse) i maj.

I de seneste år er der blevet vedtaget en lang række direktiver om arbejdsbetingelser. Hvad angår det specifikke spørgsmål om arbejdsgivernes ansvar for deres ansattes sundhed og sikkerhed, er parlamentsmedlemmet sikkert bekendt med de gældende relevante fælles retsforskrifter, herunder rammedirektivet om gennemførelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sundhed på arbejdspladsen og 19 særdirektiver om fastlæggelse af minimumskrav på særlige områder inden for arbejdsbeskyttelse. Man må ikke glemme, at medlemsstaterne bærer ansvaret for gennemførelsen af disse retsforskrifter, og at de udelukkende er ansvarlige for eventuelle bestemmelser om erstatninger. Arbejdsgiverne er ansvarlige for anvendelsen af forskrifterne, og de kompetente nationale myndigheder sørger for gennemførelsen heraf. Kommissionen på sin side er ansvarlig for at overvåge, at direktiverne gennemføres fuldt ud i national ret, og den er beføjet til evt. at indlede overtrædelsesprocedurer. Den kontrollerer også den praktiske gennemførelse af direktiverne, i hvilken forbindelse den regelmæssigt modtager rapporter fra medlemsstaterne. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at Kommissionen for nylig fremlagde et nyt direktiv om forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse på dette område.

Det tyske formandskab arbejder tæt sammen med Parlamentet, således at der så snart som muligt kan opnås enighed om dette forslag.

I mere omfattende rammer af Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse er Rådet netop ved at afslutte den årlige revision af de forskellige komponenter i den europæiske beskæftigelsesstrategi. Ud fra dette arbejde formulerede Rådet (beskæftigelse) den 22. februar 2007 en række centrale budskaber med klare krav til en strukturel forbedring af arbejdsmarkedet og styrkelse af det sociale sammenhold, som Det Europæiske Råd blev orienteret om med henblik på sit forårsmøde.

Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse har medvirket aktivt under formuleringen af disse centrale budskaber, hvor der bl.a. henvises til spørgsmål om modernisering af arbejdsretten og en rimelig social beskyttelse.

Jeg kan derfor forsikre parlamentsmedlemmet om, at Rådet under tysk formandskab yder sit bidrag til sikring og forbedring af sundhedsbeskyttelsen og arbejdstagernes sikkerhed i EU.

 

Spørgsmål nr. 11 af Panagiotis Beglitis (H-0095/07)
 Om: Nødvendigheden af at revidere proceduren for udformning af den europæiske liste over terrororganisationer
H-0095/07
 

Under henvisning til den nylige afgørelse (12. december 2006) fra De Europæiske Fællesskabers Retten i første instans (Sag T-228/02, organisationen Det Iranske Folks Mudjahediner mod Rådet), der anerkender nødvendigheden af større gennemsigtighed og respekt for retten til at kende det bevismateriale, der danner grundlag for optagelse af en politisk organisation på EU's "terroristliste" og retten til retsforsvar, bedes Rådet besvare følgende: Har Rådet til hensigt at respektere det europæiske demokratiske retssystem og gennemføre afgørelsen fra De Europæiske Fællesskabers Retten i første instans, idet det reviderer den hidtil fulgte procedure for klassificering af organisationer som terrororganisationer?

Er det i dag, næsten seks år efter vedtagelsen af FN's Sikkerhedsråds afgørelse om bekæmpelse af terrorisme og dens gennemførelse i fællesskabsretten ved Rådets fælles holdning af 27. december 2001, muligt at vurdere effektiviteten af proceduren for udarbejdelse og fornyelse af EU's "terroristliste"?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Rådet træffer for nærværende de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme EF-Rettens afgørelse. Det har allerede taget de første skridt til forbedring af sin procedure med hensyn til udformning af listen i henhold til forordning 2580/2001 over personer og enheder, der er involveret i terrorhandlinger. Rådet har til hensigt at fremsætte en begrundelse om muligt over for enhver person og enhed, hvis pengemidler skal indefryses, og skabe en mere entydig og gennemsigtig procedure, som gør det muligt for personerne og enhederne på listen at anmode om en prøvning af deres sag.

Rådet har med sin beslutning af 21. december 2006 om optagelse af bestemte personer og grupper på listen over personer, grupper og enheder, hvis pengemidler skal indefryses (Rådets afgørelse 2006/1008/EF, EFT L 379 af 28.12.2006), givet begrundelser herfor, som de berørte personer og enheder er blevet gjort bekendt med. Desuden har Rådet informeret disse personer og enheder om den procedure, de kan indlede for at fremlægge deres standpunkter.

Desuden vedtog Rådet den 30. januar 2007 at følge EF-Rettens afgørelse i sagen mod PMOI og meddele MEK/PMOI Rådets hensigt med hensyn til at lade dem blive på listen over personer og enheder, hvis pengemidler skal indefryses, og også at give dem en begrundelse for denne beslutning. Rådet har opfordret MEK/PMOI til at fremlægge deres bemærkninger sammen med eventuelle dokumenter inden en måned.

 

Spørgsmål nr. 12 af Yiannakis Matsis (H-0096/07)
 Om: Tyrkiske trusler mod Republikken Cypern
H-0096/07
 

Hvorledes agter Rådet at støtte Republikken Cypern, som er en EU-medlemsstat, og som udsættes for stadig mere krigeriske trusler fra Tyrkiets side? Formålet med disse trusler er at afskrække Republikken Cypern fra at indgå bilaterale aftaler med nabostater vedrørende udnyttelse af naturgasforekomster, som muligvis findes inden for deres territorium og inden for deres økonomiske udnyttelseszone.

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Rådet er bekendt med de forhold, som det ærede parlamentsmedlem henviser til, og som vedrører godt naboskab og Cypern-spørgsmålet.

Med hensyn til det gode naboskab skal jeg henvise til konklusionerne herom, som Det Europæiske Råd vedtog på sine møder i Helsinki i 1999 og i Bruxelles i december 2004, hvori det kræver et utvetydigt engagement for godt naboskab, og at man i den forbindelse skal undgå enhver handling, som kunne påvirke en løsning på stridighederne med fredelige midler negativt. Denne holdning blev bekræftet i Rådets (almindelige anliggender) konklusioner af 11. december 2006

Hvad Cypern-spørgsmålet generelt angår, skal jeg kort gentage, at Tyrkiets fortsatte støtte til bestræbelserne for en omfattende løsning på Cypern-spørgsmålet under De Forenede Nationer og i overensstemmelse med EU's grundlæggende principper samt fremskridt med henblik på at normalisere de bilaterale forbindelser mellem Tyrkiet og alle EU's medlemsstater, herunder Republikken Cypern, hører til de krav, som Tyrkiet skal opfylde, idet landets fremskridt i tiltrædelsesprocessen vil blive vurderet på baggrund heraf.

Ovennævnte punkter udgør også en del af forhandlingsrammen og er blandt de kortfristede prioriteringer i det reviderede tiltrædelsespartnerskab med Tyrkiet, som EU systematisk tager op på møderne med Tyrkiet som led i den politiske dialog. Jeg kan forsikre Dem om, at vi tillægger disse punkter stor betydning og følger udviklingen nøje, da fremskridt på dette område også vil have indflydelse på fortsættelsen af tiltrædelsesforhandlingerne.

 

Spørgsmål nr. 13 af Frank Vanhecke (H-0098/07)
 Om: Integrationskontrakt for ikke-europæiske indvandrere
H-0098/07
 

På et uformelt topmøde i marts 2006 enedes indenrigsministrene fra Tyskland, Frankrig, Det Forenede Kongerige, Italien, Polen og Spanien om at undersøge, om der eventuelt skulle indføres en "europæisk integrationskontrakt" eller en "europæisk eksamen" for indvandrere, der ønsker at blive statsborgere i en EU-medlemsstat. Det forlyder, at en sådan "kontrakt" skal supplere de allerede eksisterende statsborgerskabseksaminer i de forskellige EU-medlemsstater. Ministrene enedes om at lade deres nationale eksperter se nærmere på forslaget.

Hvad er en "europæisk integrationskontrakt"? Hvilke forpligtelser er nævnt i dette dokument? Hvilken status har dokumentet? Hvordan forholder det sig til de eksisterende statsborgerskabseksaminer i de forskellige EU-medlemsstater? Den belgiske naturalisationslovgivning er meget smidig. Den pålægger således ikke statsborgerskabsansøgerne nogen form for forpligtelser. Vil det ikke være et problem for indførelse af denne kontrakt?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Formandskabet vil gerne gøre opmærksom på, at det ikke hører under dets kompetence at udtale sig om drøftelser, der finder sted inden for rammerne af G6.

Unionen bestræber sig virkelig på et forstærket samarbejde inden for integrationspolitikken. Selv om vedtagelsen og gennemførelsen af de nationale integrationsstrategier også fremover først og fremmest falder ind under medlemsstaternes kompetence, vil Unionen alligevel fortsat give sin støtte, idet den især støtter udvekslingen af erfaringer og afprøvede praksis. Konceptet vedrørende en integrationskontrakt er imidlertid ikke hidtil blevet medtaget i overvejelserne på EU-niveau.

Og endelig skal det påpeges, at Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 14.-15. december 2006 blev enig om i løbet af 2007 at fremme integrationen og den interkulturelle dialog samt bekæmpelsen af enhver form for diskriminering på medlemsstats- og EU-niveau samt at styrke integrationspolitikken og aftale fælles mål og strategier. Ministerkonferencen om integration, som finder sted i maj 2007, vil i denne sammenhæng være af særlig betydning.

 

Spørgsmål nr. 14 af Jörg Leichtfried (H-0100/07)
 Om: Generelt europæisk rygeforbud i lokaler og restauranter
H-0100/07
 

Kan Rådet forestille sig at gennemføre et generelt europæisk rygeforbud i lokaler og restauranter?

Hvorfor skrider den nødvendige proces så langsomt fremad?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

I sin henstilling af 2. december 2002 om forebyggelse af rygning og initiativer til forbedring af bekæmpelse af tobaksrygning(1) erklærede Rådet, at medlemsstaterne i betragtning af de risici, der er forbundet med passiv rygning, bør søge at beskytte rygere og ikkerygere mod tobaksrøg i omgivelserne. Det henstillede til dem at indføre lovgivning og/eller andre effektive foranstaltninger, som giver beskyttelse mod eksponering for tobaksrøg på indendørs arbejdspladser, i lukkede lokaler, i lukkede lokaler med offentlig adgang og i offentlige transportmidler.

Hensigten med Verdenssundhedsorganisationens (WHO) rammekonvention om bekæmpelse af tobaksrygning (FCTC) er at beskytte nuværende og kommende generationer mod tobaksforbrug og forhindre forurening af miljøet som følge af tobaksrøg. Kommissionen og alle medlemsstater (undtagen Italien og Den Tjekkiske Republik) har ratificeret FCTC, som indeholder en særlig bindende forpligtelse for de kontraherende parter til at beskytte mennesker mod eksponering for tobaksrøg. I henhold til artikel 8 i FCTC skal alle kontraherende parter vedtage effektive foranstaltninger, som giver beskyttelse mod passiv rygning på indendørs arbejdspladser, i offentlige transportmidler, i lukkede lokaler med offentlig adgang og om nødvendigt på andre offentlige steder.

Den 30. januar 2007 vedtog Kommissionen grønbogen "Mod et Europa uden tobaksrøg: politiske valgmuligheder på EU-plan". Det er dens mål at indlede en omfattende høringsproces (frem til den 1. maj 2007) om den bedste måde at forebygge passiv rygning på i EU og støtte trenden hen imod røgfri områder i EU. Formandskabet har allerede gjort Rådet opmærksom på denne grønbog. Det er planen, at Rådet (arbejds- og socialministrene) skal udveksle synspunkter om grønbogen den 31. maj 2007.

 
 

(1) EFT L 22 af 25.01.2003, s. 31

 

Spørgsmål nr. 15 af Philip Bushill-Matthews (H-0102/07)
 Om: Reduktion af byrderne for små virksomheder
H-0102/07
 

I november 2006 iværksatte Kommissionen et initiativ med henblik på at begrænse den administrative byrde for europæiske virksomheder med 25 % inden 2012. I de seneste uger har SME Union flere gange haft møde med Kommissionen for at opfordre den til at begrænse de statistiske anmeldelseskrav for små og mellemstore virksomheder med 30 % i løbet af de næste tre år og bekæmpe den såkaldte "forkromnings-praksis" på nationalt plan.

Støtter Rådet sådanne forslag, og hvis dette er tilfældet, hvilke specifikke foranstaltninger har det til hensigt at træffe i løbet af det nuværende formandskab for at støtte Kommissionen og opfordre den til at gennemføre denne stærkt tiltrængte reformdagsorden?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Det er efter Rådets opfattelse vigtigt at mindske de administrative byrder for virksomheder, især for SMV'er, med henblik på at styrke konkurrenceevnen og den økonomiske vækst i EU. Den 19. februar 2007 drøftede Rådet Kommissionens handlingsprogram med henblik på at reducere de administrative byrder og konkluderede, at det kræver en stor fælles indsats at reducere de administrative byrder i EU betragteligt. Der blev opnået enighed om, at de administrative byrder forbundet med at gennemføre EU-lovgivning skal nedbringes med 25 % inden 2012, og at medlemsstaterne skal fastsætte egne ambitiøse internationale mål inden 2008, og Kommissionen blev opfordret til at indlede handlingsprogrammet med støtte fra medlemsstaterne på dette grundlag.

For at understrege den betydning, som Rådet tillægger fremskridt på dette område, har det besluttet at prioritere de hasteforanstaltninger, der nævnes i Kommissionens meddelelse, så snart de pågældende forslag fra Kommissionen foreligger.

 

Spørgsmål nr. 16 af Åsa Westlund (H-0104/07)
 Om: Diskrimination i forbindelse med religiøst tilhørsforhold i Saudi-Arabien
H-0104/07
 

Ifølge Amnesty International har der været flere tilfælde, hvor personer er blevet arresteret og tvunget til at forlade Saudi-Arabien uden nogen mulighed for at forsvare sig f.eks. ved en advokat. Udvisningerne skyldes åbenbart, at de tilhører eller mistænkes for at tilhøre Ahmadiyya-samfundet, der er et religiøst samfund, der betragter sig selv som en islamisk sekt. Dette synes at være en åbenlys overtrædelse af reglen om ikke-diskrimination på grund af religiøst tilhørsforhold.

Har Rådet truffet nogen foranstaltninger i anledning af denne situation, eller er det rede til at gøre det?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Rådet følger menneskerettighedssituationen i Saudi-Arabien meget nøje. Som led i den politiske dialog med alle tredjelande henstiller EU indtrængende til dem at ratificere alle relevante internationale menneskerettighedskonventioner, hvis de ikke allerede har gjort det.

EU går stærkt ind for at afskaffe enhver form for diskrimination og intolerance og har på den baggrund fremsat en resolution om afskaffelse af enhver form for intolerance og diskrimination på grund af religion eller overbevisning på FN's Generalforsamlings 61. samling. Resolutionen blev vedtaget enstemmigt, hvilket vidner om, at den har universel gyldighed. EU opfordrer derfor tredjelandene til at gennemføre principperne i resolutionen, som er blevet anerkendt som et vigtigt instrument for at værne om den enkeltes ret til tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed.

 

Spørgsmål nr. 17 af Manuel Medina Ortega (H-0107/07)
 Om: Medlemsstaternes deltagelse i beskyttelsen af EU's ydre grænser
H-0107/07
 

Hvilke foranstaltninger agter Rådet at træffe for at gøre det muligt for alle medlemsstater at deltage effektivt i kontrollen med EU's grænser og navnlig den operative mekanisme for beskyttelse af søgrænserne ved Frontex?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Det er medlemsstaternes ansvar at kontrollere og overvåge de ydre grænser. Grænsekontrollerne bliver dog ikke kun gennemført i den pågældende medlemsstats interesse, men i alle de medlemsstaters interesse, som har afskaffet kontrollerne ved de indre grænser. Oprettelsen af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (FRONTEX) ved Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004(1) var et vigtigt skridt med henblik på at fremme solidariteten blandt medlemsstaterne omkring beskyttelsen af EU's ydre grænser.

FRONTEX koordinerer medlemsstaternes operative samarbejde og gennemfører fælles operationer og pilotprojekter ved land-, luft- og søgrænserne.

For at hjælpe medlemsstater, hvis grænser bliver udsat for et pludseligt og ekstraordinært pres, har Kommissionen stillet et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold. Dette forslag bliver for øjeblikket drøftet i Rådet, idet man søger at opnå enighed med Parlamentet under førstebehandlingen.

Medlemsstaterne vil også kunne bidrage til at beskytte de ydre grænser ved at stille teknisk udstyr til rådighed for hinanden. I henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 2007/2004 udarbejder FRONTEX for øjeblikket en central fortegnelse over det tekniske udstyr (den såkaldte værktøjskasse), som medlemsstater er villige til at stille til rådighed for andre medlemsstater. På rådsmødet den 15. februar 2007 fremlagde FRONTEX en statusrapport, og de medlemsstater, der endnu ikke havde gjort det, blev opfordret til at yde et aktivt bidrag til værktøjskassen, som det er planen skal være klar til brug i sommeren 2007.

FRONTEX har også afsluttet to feasibility-undersøgelser (BORTEC og MEDSEA) om beskyttelsen af søgrænserne i 2006. Målet med disse undersøgelser er at indføre et europæisk overvågningssystem for de sydlige søgrænser, som bliver prioriteret i overensstemmelse med formandskabets konklusioner fra rådsmødet i december 2006. FRONTEX opfordres til at opbygge et permanent kystvagtsnetværk ved de sydlige søgrænser så hurtigt som muligt. FRONTEX overvejer for øjeblikket, hvordan dette netværk kan blive etableret, og hvordan medlemsstaterne kan deltage i det.

 
 

(1) EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1.

 

Spørgsmål nr. 18 af Robert Evans (H-0109/07)
 Om: EU's ydre grænser
H-0109/07
 

Rumænien og Bulgarien udgør nu en del af EU's ydre grænse. Hvilke drøftelser har Rådet haft med disse lande hvad angår grænsesikkerhed, ulovlig handel og organiseret kriminalitet? Hvordan kan EU sikre sine grænser, uden at det går ud over EU-borgernes ret til fri bevægelighed?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Fællesskabskodeksen for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks), som blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 15. marts 2006 i en procedure med fælles beslutningstagning(1), regulerer kontroller af personer, som passerer EU-medlemsstaternes ydre grænser. Denne kodeks er bindende for alle medlemsstater og finder anvendelse i disse undtagen i Irland og Det Forenede Kongerige fra og med ikrafttrædelsesdagen, dvs. den 13. oktober 2006, samt i Bulgarien og Rumænien fra og med det tidspunkt, de tiltræder EU.

Kravene om grænseforvaltning er derfor ens og bindende for alle disse medlemsstater, også selv om de Schengen-regler, der er indarbejdet i EU vedrørende ophævelse af personkontroller ved de indre grænser til medlemsstater og til medlemsstater tiltrådt i perioden 2004-2007, i henhold til artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003 og artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 endnu ikke er trådt i kraft. Disse bestemmelser vil gælde i disse medlemsstater på baggrund af en beslutning, som Rådet træffer efter at have evalueret - i overensstemmelse med Schengen-evalueringsprocedurerne - om de nødvendige forudsætninger for at anvende alle dele af Schengen-reglerne er opfyldt, og efter at have hørt Europa-Parlamentet.

Kontrollerne ved de indre grænser til Rumænien og Bulgarien kan først ophæves, når Schengen-reglerne (Schengen-informationssystem II) er gennemført, og såfremt de relevante evalueringer i disse medlemsstater falder positivt ud.

Alle medlemsstater, herunder Rumænien og Bulgarien, deltager på alle planer i Rådet i drøftelserne om emner som grænseforvaltning, menneskehandel og organiseret kriminalitet.

Grænseforvaltningen og grænsekontrollerne er blevet evalueret i alle nye medlemsstater eller bliver det for øjeblikket for at fastslå, om de lever op til Schengen-reglernes krav, og om personkontrollerne ved de indre grænser således kan blive ophævet. For Bulgariens og Rumæniens vedkommende vil disse evalueringer blive gennemført, så snart disse lande har erklæret sig parat hertil.

 
 

(1) Forordning (EF) nr. 562/2006, EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1.

 

Spørgsmål nr. 19 af Danutė Budreikaitė (H-0111/07)
 Om: Kommissionens sammensætning
H-0111/07
 

I Nice-traktaten fastsættes det, at medlemmerne af Kommissionen vælges på grundlag af en ordning med ligelig rotation, når EU når op på 27 medlemsstater, og at medlemsstaterne behandles fuldstændig ligeligt for så vidt angår fastlæggelsen af rækkefølgen og varigheden af deres statsborgeres medlemskab af Kommissionen, samt at hver af de på hinanden følgende Kommissioner sammensættes således, at den demografiske og geografiske spredning i samtlige medlemsstater afspejles på tilfredsstillende måde.

Ovennævnte principper er overtaget i traktaten om en forfatning for Europa.

Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen, erklærede den 3. januar 2007 på den tyske TV-kanal ZDF, at en lille medlemsstat i EU kan håbe på at opnå større fordele ved at have en repræsentant i kabinettet hos en EU-kommissær med et betydningsfuldt ansvarsområde - f.eks. hos en næstformand - end hos en kommissær med ansvar for et mindre betydningsfuldt område.

Hvad mener man i det land, der har formandskabet i EU, om den holdning, som landets repræsentant, dvs. Kommissionens næstformand, giver udtryk for? Er næstformandens holdning i overensstemmelse med landets holdning?

Hvilke forslag er det påtænkt at stille til traktaten om en forfatning for Europa med hensyn til spørgsmålet om Kommissionens sammensætning?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Som svar på det ærede parlamentsmedlems første spørgsmål vil jeg gerne minde om, at Rådet generelt ikke kommenterer offentlige udtalelser fra medlemmer af Kommissionen.

Med hensyn til det andet spørgsmål skal jeg bemærke, at det ville være upassende at foregribe resultatet af de igangværende drøftelser med medlemsstaterne om forfatningstraktatens fremtid. Som det ærede parlamentsmedlem vil vide, tjener disse drøftelser som grundlag for en rapport, som det tyske formandskab vil forelægge for Det Europæiske Råd i første halvår af 2007. Der vil først blive truffet yderligere beslutninger om fortsættelsen af reformprocessen, når Det Europæiske Råd har gennemgået denne rapport.

 

Spørgsmål nr. 20 af Avril Doyle (H-0113/07)
 Om: Uensartet konfiskering af afgiftsfrie indkøb
H-0113/07
 

Den vilkårlige og uensartede fortolkning af de gældende regler vedrørende afgiftsfrie indkøb i transitområdet har resulteret i et alvorligt tillidsknæk hos rejsende, der foretager lovlige indkøb. Denne uensartede anvendelse af de gældende regler har bevirket, at i tusindvis af liter af forskellige produkter er blevet konfiskeret i de seneste måneder, hvilket igen har ført til et kraftigt fald i de afgiftsfrie butikkers salg i både i EU og i tredjelande.

Er Rådet bevidst om denne krise, som har følger for hver enkelt medlemsstat og for i hundredvis af virksomheder i Den Europæiske Union? Hvad agter Rådet at foretage sig for at løse problemet?

Anser Rådets formand læbestift for en potentiel sikkerhedsrisiko? I bekræftende fald, hvorfor?

 
 

Spørgsmål nr. 21 af Seán Ó Neachtain (H-0167/07)
 Om: Sikkerhedsregler i EU-lufthavne
H-0167/07
 

Agter Rådet at revidere de sikkerhedsregler, der følges i EU-lufthavne? Disse regler skaber ravage, fordi alle toldfrie væsker nu konfiskeres hos transitpassagerer, der rejser ind i Europa?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

De sikkerhedsforanstaltninger, som de ærede parlamentsmedlemmer henviser til, er fastlagt i Kommissionens forordning (EF) nr. 1546/2006 af 4. oktober 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 622/2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed(1). Disse foranstaltninger blev truffet af Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2320/2002 af 16. december 2002 (2), i hvilken den retlige ramme for luftfartssikkerheden i Fællesskabet er fastlagt. Derfor anmoder formandskabet de ærede parlamentsmedlemmer om at rette deres spørgsmål til Kommissionen, som bedre er i stand til at reagere på deres bekymringer. Der gøres opmærksom på, at de specifikke foranstaltninger, der henvises til, omfatter restriktioner vedrørende væsker og geler og skal revideres efter seks måneder.

 
 

(1) EUT L 286 af 17.10.2006, s. 6.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2320/2002 af 16. december 2002 om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart (EFT L 355 af 30.12.2002, s. 1).

 

Spørgsmål nr. 22 af Alain Hutchinson (H-0115/07)
 Om: Parlamentsvalg og respekt for menneskerettighederne i Djibouti
H-0115/07
 

Ifølge kommissionsmedlem Michel tilkommer der Republikken Djibouti en rolle som regional stabilisator, mægler, budbringer og fredsskaber, som han gav udtryk for under et nyligt besøg i Djibouti, hvor han anmodede præsident Guelleh om mere regelmæssigt at udbygge de politiske forbindelser mellem Djibouti og EU, som bl.a. er én af de største ydere af udviklingsbistand til landet. Republikken Djibouti er af indlysende strategisk interesse - både regionalt og internationalt - men det må ikke glemmes, at landet har et autoritært præsidentstyre. Kun få dage efter Michels besøg i Djibouti blev en række journalister og repræsentanter for oppositionspartiet Bevægelsen for Demokratisk Fornyelse (MRD: "Mouvement pour le Renouveau démocratique") ofre for vilkårlige anholdelser, som meddelt af Reportere uden Grænser. Den behandling, som modstanderne udsættes for af magthaverne i Djibouti, giver anledning til mange spørgsmål, som der er endnu større grund til at rejse i lyset af det planlagte parlamentstvalg i landet i januar 2008?

Hvordan agter Rådet at overvåge, at menneskerettighederne i Djibouti respekteres på et varigt grundlag, og har Rådet i denne situation til hensigt at støtte gennemførelsen af en EU-mission til overvågning af parlamentsvalget i 2008?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Rådet er bekendt med, at medlemmer af Bevægelsen for Demokratisk Fornyelse og medarbejdere på den uafhængige ugeavis Le Renouveau er blevet anholdt for nylig. Den regelmæssige politiske dialog med Djibouti i medfør af Cotonou-aftalens artikel 8 er en egnet ramme for EU til at give udtryk for sine bekymringer vedrørende menneskerettighedssituationen i Djibouti og - med det aftalte mål om at fremme et stabilt og demokratisk politisk miljø for øje - til helt generelt at tage spørgsmål om den politiske situation i landet op.

Af samme grund hører fremme af lokalt demokrati og en ansvarsfuld statsledelse gennem støtte til opbygning af decentrale institutioner og deres arbejde, som vil udgøre hovedsøjlen i demokratiet, til målene for EU's samarbejde med Djibouti.

Hvad en eventuel udsendelse af en EU-valgobservationsmission til Djiboutis parlamentsvalg i januar 2008 angår, er prioriteringerne med hensyn til EU's valgobservationsvirksomhed i 2008 endnu ikke blevet drøftet af de ansvarlige grupper i Rådet.

 

Spørgsmål nr. 23 af Gay Mitchell (H-0117/07)
 Om: Alternativ energi
H-0117/07
 

Hvad gør Rådet for at tilskynde til anvendelse af alternativ energi i de nationale transportplaner?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Rådet er fuldt ud klar over de alternative energikilders betydning på transportområdet, ikke kun hvad forsyningssikkerheden angår, men også med henblik på at begrænse klimaændringerne og nedbringe drivhusgasemissionerne. Som opfølgning på den energi- og klimapakke, som Kommissionen fremlagde den 10. januar 2007, tilkendegav Rådet (energi) i sine konklusioner af 15. februar 2007, at en andel for biobrændstoffers vedkommende på 10 % af det samlede benzin- og dieselforbrug til transportformål var det bindende minimumsmål, som skal være opfyldt i alle EU's medlemsstater inden 2020. Dette mål bekræftede Det Europæiske Råd på sit forårstopmøde. Ifølge en konklusion fra Rådet (energi) skal målet være bindende, hvis produktionen er bæredygtig, andengenerationsbiobrændstoffer er kommercielt til rådighed og direktiv om brændstofkvalitet bliver ændret, så det bliver muligt at benytte egnede blandinger.

I sine konklusioner kræver Rådet desuden en kohærent samlet ramme for vedvarende energi på grundlag af det forslag til et nyt, omfattende direktiv om anvendelse af alle vedvarende energikilder, som Kommissionen skal fremlægge i 2007. Desuden kræver det en omfattende og hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, som fremgår af Rådets konklusioner om Kommissionens handlingsplan for biomasse fra juni 2006, herunder navnlig demonstrationsprojekter for andengenerationsbiobrændstoffer.

Rådet tillægger denne sag stor betydning og vil følge udviklingen nøje, så snart Kommissionen har fremlagt sit forslag. Det håber også, at Europa-Parlamentet vil kunne støtte det i samme udstrækning og derved gøre det muligt at vedtage forslaget.

 

Spørgsmål nr. 24 af Simon Coveney (H-0119/07)
 Om: Fælles holdning om Burma
H-0119/07
 

På baggrund af den kommende revision af EF's fælles holdning om Burma kan formandskabet da oplyse, om det vil støtte en fornyelse af den fælles holdning samt redegøre for, hvorfor det støtter en sådan eller ej? Hvis formandskabet støtter fornyelsen af den fælles holdning, vil det da være for at styrke den fælles holdning, således at den f.eks. omfatter støtte til ILO's initiativ med henblik på at anlægge sag mod SPDC (Rådet for Fred og Udvikling) ved Den Internationale Domstol, og/eller at øge EU's finansielle og politiske støtte til civile samfundsgrupper, der arbejder i og uden for landet?

Er formandskabet opmærksomt på, at den nuværende fælles holdning ikke omtaler de etniske nationaliteter, som udgør ca. 40% af befolkningen; ej heller henviser den til EU-støtte til et trepartsmøde mellem SPDC, Den Nationale Liga for Demokrati og de etniske nationaliteter, selv om både NLD og de etniske nationaliteter gentagne gange har udtalt, at dette er den eneste legitime vej frem hen imod en politisk ændring i Burma? Vil formandskabet forpligte sig til at gøre en indsats for at medtage en omtale af EU-støtte til en trilog og en anerkendelse af de etniske nationaliteters vigtige rolle i EU's fælles holdning?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Da der ikke er sket de store udviklinger i Myanmar, agter Rådet at videreføre den fælles holdning i sin nuværende form med forbehold for tekniske ændringer. Formandskabet mener, at den fælles holdning fortsat udgør en passende kombination af målrettede restriktive foranstaltninger og humanitær bistand til befolkningen i et af verdens fattigste lande. På baggrund af den fælles holdning giver EU regelmæssigt udtryk for sin bekymring over for regeringen og de partnere i regionen, som kan påvirke landet, og presser på for forandringer i Myanmar. Emner som krænkelser af menneskerettighederne, herunder tvangsarbejde, løsladelse af Daw Aung San Suu Kyi og andre politiske fanger og den manglende ægte og omfattende overgangsproces hen imod en legitimeret og demokratisk regering bliver regelmæssigt bragt på bane som led i denne proces.

Rådet har aktivt støttet Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) bestræbelser på at tage klagerne om tvangsarbejde i Myanmar op. Landets regering indgik i slutningen af februar en aftale med ILO om at behandle disse klager.

EU bruger allerede fællesskabsmidler på at støtte civile samfundsgrupper både i og uden for Myanmar. De samlede økonomiske forpligtelser til programmer i Myanmar er steget markant, og Kommissionen har til hensigt at bevilge endnu flere midler fra og med 2007. Ud over de geografiske budgetposter vil der blive anvendt en lang række tematiske budgetposter, og støtten til det civile samfund og respekten for menneskerettighederne vil udgøre en væsentlig bestanddel heraf.

EU har gentagne gange opfordret Myanmars regering til at indlede en omfattende overgangsproces, som alle kræfter i landet, herunder de enkelte etniske grupper, skal deltage i. Desuden er EU af den opfattelse, at en langsigtet stabilisering af landet kun vil være mulig, hvis dette sker som led i en national forsoning, som kræver inddragelse af alle etniske grupper i landet.

 

Spørgsmål nr. 25 af Nils Lundgren (H-0121/07)
 Om: Den russisk-tyske gasrørledning i Østersøen
H-0121/07
 

Den tidligere tyske forbundskansler Schröder, som er bestyrelsesformand i virksomheden Nord Stream, har i svensk tv (SVT Rapport den 8.2.2007) udtalt, at Rådet har fastslået, at medlemsstaterne er forpligtet til at lette og fremme bygningen af transeuropæiske net (TEN). Schröder konkluderer, at den russisk-tyske gasrørledning i Østersøen dermed har fået Rådets støtte. Afgørelsen om de transeuropæiske net blev truffet i forbindelse med samlingen i Rådet (energi) den 17. juni 2005. Deler Rådet den opfattelse, som Schröder gav udtryk for? Har Rådet godkendt nedlæggelsen af den russisk-tyske gasrørledning under Østersøen?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Det ærede parlamentsmedlem gøres opmærksom på, at Gerhard Schröder ikke er bestyrelsesformand i Nord Stream AG, men formand for aktionærudvalget i den pågældende virksomhed.

Hvad det første spørgsmål angår, vil formandskabet gerne præcisere, at det ikke kommenterer presseforlydender.

Med hensyn til det andet spørgsmål vil formandskabet gerne gøre opmærksom på, at - som det uden tvivl vil være det ærede parlamentsmedlem bekendt - Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1364/2006/EF om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet og om ophævelse af beslutning 96/391/EF og nr. 1229/2003/EF (1) henviser til en gasledning mellem Rusland og Tyskland, som går gennem Østersøen eller "via offshore-linjeføringen", følgende tre steder:

i bilag I "Akser for prioriterede projekter, herunder lokaliteter med projekter af europæisk interesse, som defineret i artikel 7 og 8", punkt NG 1,

i bilag II "Supplerende kriterier til bestemmelse af projekter af fælles interesse omhandlet i artikel 6, stk. 2" under "Gasnet", punkt 9,

i bilag III "Projekter af fælles interesse og specifikationer herfor, aktuelt fastlagt i henhold til kriterierne i bilag II" under punkt 9, "Udbygning af transportkapaciteten (gasforsyningsrørledninger)" som det tredje af projekterne opført her: "Den nordeuropæiske gasledning: Rusland, Østersøen, Tyskland".

Som det ærede parlamentsmedlem uden tvivl er klar over, har Rådet og Parlamentet i beslutningens bilag I klassificeret en "nordeuropæisk gasledning" som et "projekt af europæisk interesse" - som betegner den kategori af projekter, der hører til de "højest prioriterede" (jf. betragtning 8).

Hvad de specifikke bestemmelser for projekter med denne status angår (f.eks. muligheden for samfinansiering med Fællesskabet, medlemsstaternes forpligtelser i relation til disse projekter og EU-koordinatorens rolle i tilfælde af væsentlige forsinkelser eller vanskeligheder med gennemførelsen), henviser Rådet det ærede parlamentsmedlem til teksten i ovennævnte beslutning, som blev vedtaget af Parlamentet og Rådet i en procedure med fælles beslutningstagning.

 
 

(1) EUT L 262 af 22.9.2006, s. 1.

 

Spørgsmål nr. 26 af Marie Anne Isler Béguin (H-0123/07)
 Om: Aftale mellem Malis regering og touaregerne
H-0123/07
 

Efter den touaregiske opstand i Mali den 23. maj 2006 undertegnede Malis regering og den demokratiske alliance for ændring af 23. maj (Alliance démocratique du 23 mai pour le changement) den 4. juli 2006 den såkaldte Algier-aftale med henblik på at løse konflikten.

Ifølge denne aftale skal der afholdes et forum for udvikling i den nordlige del af Mali i Kidal-regionen med deltagelse af touaregerne.

Malis regering regner med at afholde dette forum i marts 2007, men uden deltagelse af medlemmer af den demokratiske alliance for ændring af 23. maj.

Hvad vil Rådet, da Mali har anmodet Den Europæiske Union om at være behjælpelig med at tilrettelægge dette forum. gøre for at sikre touaregernes deltagelse i forummet og sætte gang i udviklingen af Kidal-regionen?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Som det ærede parlamentsmedlem anfører i sit spørgsmål, finder forummet for udvikling i den nordlige del af Mali ifølge de seneste oplysninger sted den 23. marts. Dette tidspunkt blev aftalt for nylig efter at arrangementet var blevet udsat gentagne gange.

Den 15. februar modtog EU's diplomatiske repræsentationer breve fra den demokratiske alliance for ændring af 23. maj, hvori spørgsmålet om alliancens deltagelse i forummet blev rejst.

EU's missionschefer i Bamako fører for øjeblikket drøftelser om sagen og vil søge at tilvejebringe mere præcise oplysninger fra Malis regering.

 

Spørgsmål nr. 27 af Bill Newton Dunn (H-0125/07)
 Om: FADO-billedlagringssystemet
H-0125/07
 

Hvor langt er man fremme med dette system, der - så vidt jeg har forstået - skal afløse den papirbaserede udveksling af falske og ægte dokumenter mellem medlemsstaternes regeringer?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Som det ærede parlamentsmedlem vil vide, blev det europæiske billedlagringssystem (FADO) oprettet på baggrund af den fælles aktion, som Rådet vedtog den 3. december 1998(1).

Systemet benyttes til hurtig elektronisk udveksling af oplysninger i medlemsstaterne om ægte dokumenter og afslørede tilfælde af dokumentfalsk.

FADO er nu fuldt driftsklart og benytter det elektroniske system omtalt i bilaget til ovennævnte fælles aktion, som er blevet oprettet inden for Generalsekretariatet for Rådet, og det fungerer som net for forbindelserne med og mellem de pågældende centrale enheder i medlemsstaterne.

 
 

(1) EFT L 333 af 9.12.1998

 

Spørgsmål nr. 28 af Glyn Ford (H-0129/07)
 Om: Sekspartsdrøftelser - EU's inddragelse
H-0129/07
 

Kan Rådet på baggrund af resultatet af sekspartsdrøftelserne i Beijing oplyse, hvorledes det forestiller sig EU's inddragelse i processen, og om et trojkabesøg vil blive overvejet?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

EU hilser den aftale velkommen, som deltagerne nåede frem til den 13. februar i den netop afsluttede sidste runde af sekspartsforhandlingerne. I en erklæring fra formandskabet af 14. februar hedder det, at EU håber på en snarlig gennemførelse af denne aftale og på en fortsættelse af sekspartsforhandlingerne om alle de tilsagn, der er indeholdt i de seks parters fælles erklæring af 19. september 2005.

Desuden bekræftes det i denne erklæring, at EU fortsat vil yde politisk støtte til sekspartsforhandlingerne samt til fred og stabilitet på den koreanske halvø, og at man overvejer at sende en EU-trojkamission til Nordkorea. Dette trojkabesøg fandt således sted d. 6-8. marts.

 

Spørgsmål nr. 29 af Georgios Karatzaferis (H-0135/07)
 Om: Klippeøen Imia
H-0135/07
 

Rådet har ikke besvaret mit spørgsmål H-0046/07(1), og jeg føler mig derfor tvunget til at gentage det og anmode om et klart og præcist svar på mit konkrete spørgsmål: Udgør klippeøen Imia i det østlige Ægæerhavet en del af EU's område?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Rådet har ikke noget at tilføje til det svar, som man allerede har afgivet på det ærede medlems mundtlige forespørgsel H-0046/07, men kan kun igen henvise til de holdninger, der kommer til udtryk i Rådets relevante konklusioner, og som det ærede parlamentsmedlem vil være bekendt med.

 
 

(1) Skriftligt svar af 14.2.2007.

 

Spørgsmål nr. 30 af Adamos Adamou (H-0138/07)
 Om: Forslag om omdannelse af Prüm-traktaten til EU-regler
H-0138/07
 

Prüm-traktaten fremmer indsamlingen, lagringen, udnyttelsen og udvekslingen af personoplysninger vedrørende borgerne (herunder DNA-analyser og elektronisk lagrede fingeraftryk) og tillader, at indenlandske og fremmede specialenheder befinder sig og opererer på medlemsstaternes territorium. Endvidere giver traktaten mulighed for, at politi- og specialenheder fra to eller flere medlemsstater kan samarbejde i sager af international betydning.

Er Rådet enig i, at anvendelsen af begreber som "større begivenheder og lignende" skaber et overvågnings- og sanktionsapparat, der er helt enestående i sin art? Er Rådet ikke bekymret for, at påberåbelsen af generelle begreber som "krisesituationer, terrorisme og beskyttelse af den offentlige orden" vil være tilstrækkelig begrundelse for, at politiet og andre ordensmyndigheder kan få adgang til personoplysninger og begrænse ytringsfriheden uden at skulle stå til ansvar over for nogen legitim eller uafhængig tilsynsmyndighed? Er man ikke bekymret for, at denne traktat kommer til at indebære, at overtrædelser af samtlige medborgeres frihedsrettigheder formelt legitimeres som led i kampen mod terrorismen og den organiserede kriminalitet, som dog kun udøves af et fåtal?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Af nedenstående årsager er formandskabet med al respekt ikke indforstået med det ærede parlamentsmedlems holdning. Begreberne "massearrangementer" eller "lignende store begivenheder" i artikel 18 i udkastet til Rådets afgørelse om en uddybning af det grænseoverskridende samarbejde, især om bekæmpelse af terrorisme og den grænseoverskridende kriminalitet, resulterer på ingen måde i "enestående overvågnings- og kontrolprocesser" og muliggør dem heller ikke. Rådet vil gerne henlede det ærede parlamentsmedlems opmærksomhed på, at artikel 18 i den nævnte rådsafgørelse kun forpligter de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at støtte hinanden i forbindelse med "massearrangementer og lignende store begivenheder samt ved alvorlige ulykker" i form af de foranstaltninger, der er fastsat i denne bestemmelse. Artikel 18 udgør derimod ikke noget retsgrundlag for hidtil ikkeeksisterende overvågningsforanstaltninger.

Med hensyn til terrorhandlinger begrænser forpligtelserne sig til informationsudveksling i henhold til artikel 16 i dette udkast til en rådsafgørelse, såfremt "bestemte kendsgerninger retfærdiggør den antagelse, at de berørte personer formodentlig vil begå strafbare handlinger i henhold til artikel 1-3 i Rådets rammeafgørelse 2002/475/JI af 13. juni 2002 om terrorismebekæmpelse". Heller ikke her bliver der pålagt nogen yderligere overvågnings- eller kontrolforpligtelser, og forpligtelsen begrænser sig ene og alene til samarbejde.

Det ærede parlamentsmedlems bange anelser om, at politi- og ordensmyndighederne ville blande sig i borgernes personlige anliggender og dermed indskrænke meningsfriheden, uden at disse myndigheder skulle stå til ansvar for et demokratisk kontrolorgan, er ubegrundede. Opretholdelsen af den offentlige orden har altid været en af de vigtigste opgaver for politimyndighederne i medlemsstaterne, og dette er ikke en funktion, som kan afledes af udkastet til en rådsafgørelse. Alle de foranstaltninger, som politimyndighederne træffer på grundlag af dette udkast til en rådsafgørelse, er underlagt tilsynsmyndighedernes kontrol, som er etableret med henblik på kontrol med politiet i overensstemmelse med de retsforskrifter, som medlemsstaterne har udstedt. Hvad angår databeskyttelse, indeholder udkastet til en rådsafgørelse særligt strenge bestemmelser om databeskyttelse (artikel 24-) for alle informationer, som bliver udvekslet inden for rammerne af denne afgørelse.

 

Spørgsmål nr. 31 af Michael Cashman (H-0140/07)
 Om: Vedtagelse af nigeriansk lov om kriminalisering af forhold, ægteskab osv. mellem personer af samme køn
H-0140/07
 

Det bekymrer os, at Nigeria agter at vedtage en lov indeholdende bestemmelser om forbud mod forhold og ægteskab mellem personer af samme køn og om andre hermed forbundne spørgsmål ("Act to Make Provisions for the Prohibition of Relationships between Persons of the Same Sex, Celebration of Marriage by Them, and for Other Matters Connected Therewith"). Loven ville i praksis kriminalisere nigerianske lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle og er, efter vor opfattelse, motiveret af frygt og had snarere end god sund fornuft. Den foreslåede lov er helt klart en krænkelse af FN's menneskerettighedsdeklaration samt af Cotonou-aftalens artikel 1, hvori der kræves "respekt for individets rettigheder", og artikel 8, hvori der kræves en politisk dialog, hvor respekt for menneskerettighederne, de demokratiske principper, retsstaten og god regeringsførelse er centrale forudsætninger for aftalens gyldighed.

Vil Rådet rejse spørgsmålet om denne lov i sine drøftelser med den nigerianske regering, og hvilke hasteforanstaltninger agter det at træffe for at sikre, at EU over for Nigeria gør det klart, hvilken holdning det har til menneskerettigheder? Vil Rådet på ny understrege EU's engagement i afskaffelsen af kriminalisering af forhold mellem personer af samme køn i overensstemmelse med afgørelserne fra FN's Menneskerettighedsudvalg, og hvilke foranstaltninger vil det træffe for at sikre overholdelse af Cotonou-aftalens artikel 1 og 8, hvis den her omhandlede lov skulle fortsætte sin gang og blive vedtaget?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Lovforslaget om forhold, ægteskab osv. mellem personer af samme køn er i virkeligheden blevet drøftet mellem EU og de nigerianske myndigheder. EU's missionschefer har fulgt udviklingen nøje siden 2006 og har også drøftet den med organisationer fra det nigerianske civilsamfund, som er imod lovforslaget.

I den sammenhæng præciserede EU, at denne lov, hvis den bliver vedtaget, vil være i strid med menneskerettighederne, som det ærede parlamentsmedlem ganske rigtigt påpegede.

Ud over de bestræbelser, som EU's missionschefer gør sig, har den nigerianske senator, som er formand for det kompetente udvalg (nemlig Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder), givet tilsagn om en revision af forslaget og vil sørge for, at dette er acceptabelt på internationalt plan og i overensstemmelse med den nigerianske forfatning.

Forhandlingerne om lovforslaget fortsætter, og set i lyset af de forestående parlaments- og præsidentvalg er en vedtagelse i denne lovgivningsperiode højest usandsynlig. EU vil fortsat følge udviklingen i det nyvalgte Parlament.

 

Spørgsmål nr. 32 af Ivo Belet (H-0141/07)
 Om: Klimabilletter - mulighed for betaling af kompensation ved bestilling af flybilletter
H-0141/07
 

Rådet understregede for nylig i sine konklusioner fra den 20. februar, at det er fast besluttet på at bekæmpe klimaændringer. Rådet glædede sig også over Kommissionens forslag om at lade drivhusgasemissioner fra civil luftfart omfatte af EU's ordning for handel med emissioner. Det drøftede direktiv vil imidlertid først træde i kraft i 2011.

Kommissionens høring af de berørte parter på dette område gjorde det klart, at overflyvningsafgifter på emissioner og andre virkninger fra fly betragtes som det andet mest effektive middel til begrænsning af luftfartssektorens indvirkning på klimaændringer.

Selv om luftfartsselskaber og lufthavnsoperatører måske nok er bange for en obligatorisk ordning (da en sådan ville betyde højere priser for passagererne), ville en ordning med frivillige bidrag fjerne denne bekymring. Et sådant frivilligt bidrag ville højst udgøre mellem 2 og 5 % af billetprisen, og indtægterne fra det ville blive investeret i projekter vedrørende skovrejsning eller vedvarende energi i udviklingslande.

Vil Rådet overveje at deltage i en frivillig ordning med mulighed for betaling af kompensation ved bestilling af flybilletter, således at dets tjenestemænd kan påtage sig deres ansvar og kompensere for de emissioner, der er forbundet med deres flyrejser?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Af det ærede parlamentsmedlems spørgsmål fremgår, at der i øjeblikket finder forhandlinger sted, som er initieret af Kommissionen, hvor det især handler om spørgsmålet om frivillige eller obligatoriske bidrag til støtte for kampen mod klimaforandringer. Hvis disse forhandlinger i det videre forløb indbærer, at Kommissionen overdrager spørgsmålet til Rådet, vil Rådet ikke undlade at undersøge problematikken med al den nødvendige opmærksomhed. Hvis Rådet efter afslutningen af en sådan undersøgelse og på Kommissionens opfordring og under medvirken af Parlamentet udsteder retsforskrifter, vil det med sikkerhed sørge for, at der bliver truffet de nødvendige foranstaltninger, som muliggør de europæiske institutioners gennemførelse heraf. På nuværende tidspunkt er Rådet ikke i stand til at fremsætte prognoser for sådanne forskrifters indhold og rækkevidde.

I øvrigt henledes det ærede parlamentsmedlems opmærksomhed på de gældende forskrifter om spørgsmål i forbindelse med Parlamentets og Rådets relevante budgetforslag.

 

Spørgsmål nr. 33 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (H-0143/07)
 Om: Illegal indvandring og europæisk politik
H-0143/07
 

I de forløbne måneder har man i Grækenland kunnet konstatere en foruroligende vækst i tilstrømningen af illegale indvandrere til øerne i det østlige Ægæerhav fra Tyrkiet. I 2006 kom 20 % af de arresterede illegale indvandrere fra Tyrkiet (i forhold til 15,5 % i 2004 og 11,9 % i 2005).

Grækenland og Tyrkiet har i den forbindelse undertegnet en tilbagesendelsesprotokol (april 2002), og i hele perioden har de græske myndigheder anmodet Tyrkiet om tilladelse til at tilbagesende 22 945 arresterede illegale indvandrere, hvoraf 1 419 er blevet hjemsendt til deres oprindelsesland. I Kommissionens beretning om fremskridt i forbindelse med Tyrkiets tiltrædelse (november 2006) konstaterede Kommissionen i kapitel 24 (retfærdighed, frihed og sikkerhed), at kandidatlandet kun havde gjort ringe fremskridt i forbindelse med løsningen af problematikken omkring illegal indvandring, og at en enorm indsats var påkrævet for at sikre en tilpasning til EU's regelsæt. Agter Rådet at tage de relevante initiativer for at fremme de nødvendige reformer og en korrekt gennemførelse inden for de enkelte områder i det pågældende kandidatland? Der er sandsynligvis også store problemer, hvad angår udgifterne til tilbagesendelse af illegale indvandrere?

Er Rådet af den opfattelse, at Det Europæisk Agentur for Forvaltning af Det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser i overensstemmelse med artikel 9 i oprettelsesforordningen (EF) nr 2007/2004(1) om samarbejde omkring tilbagesendelse eventuelt kunne anvende EU-midler til løsning af ovenstående problem?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Der kan ikke herske tvivl om, at Rådet tillægger de bestræbelser, som Tyrkiet som ansøgerland skal iværksætte i forbindelse med bekæmpelsen af den illegale indvandring, stor betydning. Derfor blev dette aspekt også inkorporeret i de kortsigtede prioriteringer i det reviderede tiltrædelsespartnerskab, som Rådet vedtog den 23. januar 2006, og i denne sammenhæng er der udtrykkeligt tale om, at der skal indgås en tilbagesendelsesaftale hurtigst muligt. Dette spørgsmål behandles også i en screeningsrapport om forhandlingskapitel 24 (retfærdighed, frihed og sikkerhed), som Rådet p.t. undersøger. Fællesskabet har gentagne gange givet udtryk for, at disse forhandlinger skal afsluttes hurtigt, og dette vil utvivlsomt også fortsat blive tydeliggjort på alle niveauer og især i de organer, der er nedsat i forbindelse med associeringsaftalen.

I henhold til artikel 9 i Rådets forordning om etablering af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af Det Operative Samarbejde ved EU's ydergrænser (2) yder agenturet den nødvendige støtte til organisationen af medlemsstaternes fælles tilbagesendelsesaktioner. I henhold til denne artikel kan agenturet desuden anvende EU-midler, som er afsat til tilbagesendelseformål. Rådet har derfor den opfattelse, at agenturet kan anvende EU-midler, som er afsat til tilbagesendelsesformål med henblik på - i medfør af Fællesskabets tilbagesendelsespolitik - at yde støtte til organisationen af medlemsstaternes fælles tilbagesendelsesaktioner. Dette gælder vel at mærke kun for fælles tilbagesendelsesaktioner.

I øjeblikket forhandler Rådet om spørgsmålet om FRONTEX-agenturets deltagelse og rolle i forbindelse med organisationen af fælles tilbagesendelsesaktioner ad luftvejen. Dette var også emnet for Rådets konklusioner om et bedre operativt samarbejde i forbindelse med de fælles tilbagesendelsesforanstaltninger ad luftvejen, som vedtaget den 27. april 2006.

 
 

(1) EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1.
(2) Verordnung (EG) Nr. 2007/2004 des Rates vom 26. Oktober 2004 (ABl. L 349 vom 25.11.2004, S. 1).

 

Spørgsmål nr. 34 af Athanasios Pafilis (H-0148/07)
 Om: Posthum frikendelse af fascisten Antonescu
H-0148/07
 

Justitsmyndighederne i Rumænien har frikendt "præsident Ion Antonescu", som var leder af den fascistiske Jerngarde og kollaboratør med det nazistiske Tyskland under den Anden Verdenskrig, og 19 andre medlemmer af "regeringen" for anklagen om krigsforbrydelser. Ved at ophæve den dom, som Antonescu var blevet idømt efter Rumæniens befrielse i 1944, giver domstolen Rumænien aflad for landets invasion i Sovjetunionen side om side med Hitler-Tyskland og for nazisternes forbrydelser mod menneskeheden. Afgørelsen er en hån mod i millioner af døde og alle dem, der i hele verden af al magt gjorde modstand mod og bekæmpede fascismen. Det er en fornærmelse mod det rumænske folk, som forud for og efter Antonescus fald bragte mange ofre i kampen mod fascismen og for demokrati og fred. Samtidig undergraver denne afgørelse grundlæggende internationale aftaler og er en alvorlig trussel mod de demokratiske frihedsrettigheder.

Hvilken holdning indtager Rådet til denne udemokratiske og reaktionære afgørelse?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Rådet har ikke drøftet spørgsmålet.

Rådet henviser til, at i henhold til artikel 6, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union "bygger Unionen på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er principper, som medlemsstaterne har til fælles".

 

Spørgsmål nr. 35 af Johan Van Hecke (H-0149/07)
 Om: Arrestation af LRA-ledere
H-0149/07
 

Regeringen i Uganda har i nogen tid ført drøftelser med LRA, en bevægelse, der i årevis har udøvet terror i Norduganda og misbruger børn på afskyelig vis.

Den 26. august 2006 undertegnede de to parter en aftale om en våbenhvile, der udløb ved udgangen af februar. LRA er ikke dukket op på de aftalte mødesteder, men sætter kurs mod Den Centralafrikanske Republik. ICC har udstedt en international arrestordre på LRA-lederen Kony og fire andre kommandanter.

Hvilke foranstaltninger vil Rådet træffe for at få regeringerne i DRC og Den Centralafrikanske Republik til at arrestere LRA-lederne?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

I sine konklusioner af 15. maj 2006 erklærede Rådet, at kommandanterne fra "Lord's Resistance Army" (LRA), som der er rejst tiltale imod ved Den Internationale Straffedomstol, skal arresteres så hurtigt som muligt og stilles for en domstol. Det opfordrede både den ugandiske regering og Ugandas nabolande til i fællesskab at sørge for, at disse arrestordrer bliver udført.

Rådet følger ligeledes opmærksomt med i fredsprocessen mellem LRA og den ugandiske regering, som man støtter eftertrykkeligt. Det har bestyrket parterne i at fortsætte bestræbelserne på at nå frem til en bæredygtig fredsaftale, der skaber fred og retfærdighed, og som er forenelig med den nationale og internationale lovgivning, inklusive Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol. Rådet opfordrede desuden alle heraf berørte regionale parter udtrykkeligt til fortsat at bakke op om fredsprocessen.

 

Spørgsmål nr. 36 af Ryszard Czarnecki (H-0153/07)
 Om: Rytmen i forhandlingerne med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
H-0153/07
 

I december 2005 foreslog Rådet, at der skulle indledes tiltrædelsesforhandlinger med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, uden at præcisere en dato. Betyder Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse den 1. januar 2007 ikke, at Rådet forventer at tage situationen op til fornyet overvejelse, hvad angår tidsplanen og rytmen i forhandlingerne mellem Skopje og Bruxelles?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Med Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse blev den femte udvidelsesrunde afsluttet. Med hensyn til kandidatlandene Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Tyrkiet, bekræftede Rådet i december 2006, at Unionen holder fast ved de afgivne tilsagn til disse lande. Rådet gjorde desuden klart og tydeligt opmærksom på, at tempoet i tiltrædelsesprocessen afhænger af resultaterne af reformerne i det land, som man forhandler med, i hvilken forbindelse der foretages en individuel vurdering af det enkelte land. I forbindelse med vestlige Balkanlande præciserede Rådet endnu en gang, at de enkelte landes fremskridt på vejen ind i EU afhænger af deres relevante bestræbelser, Københavnskriterierne og betingelserne i stabiliserings- og associeringsaftalen.

Disse generelle principper gælder naturligvis også for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Især som en anerkendelse af fremskridtene i gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen, tildelte Rådet landet kandidatstatus i december 2005. Fremskridtene i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien fortsatte ganske vist, men - som Kommissionen konstaterede i sin seneste fremskridtsrapport fra november 2006 - i et nedsat tempo. De områder, som stadig udestår, skal der nu tages hurtigt fat på. Hertil hører prioriteterne for det europæiske partnerskab med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og den fortsatte gennemførelse af den nævnte aftale. Regeringen står foran store udfordringer, især hvad angår politi- og retsreformer og kampen mod korruption. Tempoet i tiltrædelsesprocessen er således i første omgang afhængig af de bestræbelser og resultater, som Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien selv kan fremvise. Kommissionens næste fremskridtsrapport vil indeholde oplysninger herom. Unionen vil også fremover støtte landet i gennemførelsen af dette mål.

 

Spørgsmål nr. 37 af Georgios Toussas (H-0155/07)
 Om: Planer om angreb mod Iran
H-0155/07
 

I løbet af de seneste dage er der i internationale og nationale massemedier blevet offentliggjort oplysninger om, at der er planer om et angreb mod Iran.

Ifølge oplysningerne har USA udarbejdet en detaljeret plan over luftangreb mod nukleare anlæg og andre anlæg i Iran. Samtidig kan man observere forhøjet aktivitet i det israelske luftvåben omtrent med samme hændelsesforløb.

Har USA orienteret Rådet om disse planer? Har USA anmodet om bistand eller ydelser fra EU’s medlemsstater? Hvad er Rådets holdning til disse planer?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Rådet støtter stadig bestræbelserne på at finde en langsigtigt forhandlingsløsning på det iranske atomspørgsmål. I tilknytning til rapporten fra generaldirektøren for Den Internationale Atomenergiorganisation af 22. februar til FN's Sikkerhedsråd havde Rådet den 5. marts en brainstorm om det iranske atomspørgsmål. Hvad angår Rådets holdning til dette spørgsmål, anvender EU som hidtil en tosporet fremgangsmåde i forhold til Iran. EU gennemfører de foranstaltninger, der er nævnt i FN's Sikkerhedsråds resolution 1737, som er rettet mod de mest følsomme dele af de iranske atom- og raketprogrammer. Samtidig støtter Rådet fortsat bestræbelserne på at tilvejebringe en langsigtet forhandlingsløsning, som vil bane vejen for nye relationer til Iran på grundlag af gensidig respekt og et udvidet samarbejde. I denne sammenhæng minder Rådet om de vidtrækkende forslag, som EU's Høje Repræsentant stillede Iran den 6. juni 2006.

 

Spørgsmål nr. 38 af Leopold Józef Rutowicz (H-0156/07)
 Om: Hurtigere udbredelse og anvendelse af forskningsresultater
H-0156/07
 

USA er på få år blevet en af de største producenter af biobrændstoffer. Der er dukket tusinder af tankstationer, der sælger biobrændstoffer, op derovre, og der er allerede fremstillet flere millioner biobrændstofmotorer.

I Europa fortsætter urbaniseringen, hvilket forværrer trafikproblemerne. Skal denne opgave løses, er der behov for forskning, hurtig anvendelse af nye teknologier og etablering af kollektive miljøvenlige transportmidler, der hurtigt kan tages i anvendelse.

I Europa anvendes en stor del af den elektriske energi til belysning. Der er derfor behov for forskning til at udvikle nye, mere energieffektive og billigere belysningssystemer.

De europæiske borgere mener imidlertid ikke, at udviklingen går tilstrækkeligt hurtigt på dette område.

Hvilke foranstaltninger har Rådet til hensigt at træffe for at fremskynde udbredelsen og anvendelsen af forskning på dette område?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Som det sikkert er det ærede parlamentsmedlem bekendt, vedtog Parlamentet og Rådet for nylig afgørelse(1) nr. 1982/2006/EF om det Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) samt afgørelse(2) nr. 1639/2006/EF om oprettelse af et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013).

Disse to programmer udgør de hovedforanstaltninger, som sigter imod at forbedre industriens, de politisk ansvarliges og samfundets udnyttelse og fremskynde anvendelsen af forsknings- og innovationsresultater i alle sektorer, hvor dette er nødvendigt med henblik på at lukke hullet mellem EU og dets hovedkonkurrenter på globalt plan. Med disse programmer ønsker man at opnå et af de vigtigste mål for EU, nemlig at øge potentialet for økonomisk vækst og styrke Europas konkurrenceevne gennem investeringer i viden, innovation og human kapital

Programmerne er forskellige, men har dog ikke nogen udelukkende karakter. De forventes at ville resultere i større kohærens og komplementaritet samt synergier med de forskellige støtteforanstaltninger, som allerede findes, og dette vil ikke kun ske på fællesskabsniveau, men vil også komme til at gælde for medlemsstaterne, tredjelandene og for de mellemstatslige initiativer, f.eks. strukturfondenes interventioner, COST, EUREKA osv.

På EU-niveau er energi et de 10 prioriterede emneområder, som hører under programmet "Samarbejde"(3) i det syvende rammeprogram.

Desuden finansieres foranstaltningerne i programmet "Intelligent Energi - Europa"(4) direkte fra rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation.

Hvad angår de specifikke punkter i spørgsmålet om EU's energibehov, henvises det ærede parlamentsmedlem til Rådets konklusioner om en energipolitik for Europa" af 15. februar 2007(5), Rådets vedtagelse af en prioriteret handlingsplan for en energipolitik for Europa på mødet den 8. og 9. marts 2007 og den såkaldte energipolitiske pakke, som Kommissionen vedtog den 10. januar 2007(6).

 
 

(1) 30.12.2006 - EUT L 412, s. 1
(2) 9.11.2006 - EUT L 310, s. 15
(3) 30.12.2006 - EUT L 400, s. 86
(4) 9.11.2006 - EUT L 310, s. 30 (kapitel III - programmet "Intelligent Energi - Europa")
(5) Dok. 6271/07 (Presse 24).
(6) Denne pakkes hovedprioriteringer er skitseret i meddelelsen "En energiepolitik for Europa" af 10. januar 2007 (KOM (2007) 1.

 

Spørgsmål nr. 39 af Pedro Guerreiro (H-0161/07)
 Om: Genindførelse af EU's økonomiske bistand til Den Palæstinensiske Myndighed
H-0161/07
 

I forbindelse med den uacceptable boykot af Den Palæstinensiske Myndighed, som den israelske regering og USA’s regering har indført efter valget i januar 2006 i Palæstina, har EU også suspenderet sin økonomiske bistand. Denne boykot er en de facto “afstraffelse” af den palæstinensiske befolkning og bidrager dermed til den yderligere forværring af den allerede alvorlige humanitære situation, som den palæstinensiske befolkning er stillet over for, samtidig med at den også destabiliserer de palæstinensiske offentlige institutioner, navnlig den offentlige administration. Det er vanskeligt at forstå, hvordan EU i den nuværende situation kan foreslå som betingelser for at genoprette forbindelser med Den Palæstinensiske Myndighed (herunder økonomisk bistand) en forpligtelse til ”ikke-vold” (når det er Israel, som militært besætter palæstinensiske områder og undertrykker den palæstinensiske befolkning), anerkendelsen af Israel (når Israel i realiteten ikke anerkender den palæstinensiske befolknings ret til en uafhængig suveræn stat) og overholdelse af tidligere aftaler og forpligtelser, herunder køreplanen (når det er Israel, som ikke er i stand til at overholde FN’s resolutioner, Oslo-aftalerne og selve køreplanen og ud over andre uacceptable standpunkter fortsætter med at opføre en ulovlig mur og sin politik med bosættelser i de palæstinensiske områder).

Kan Rådet på baggrund af ovenstående oplyse, hvornår det agter at genoprette forbindelserne med og genindføre den økonomiske bistand til Den Palæstinensiske Myndighed i fuldt omfang?

 
 

Spørgsmål nr. 40 af Diamanto Manolakou (H-0171/07)
 Om: 46 % af alle indbyggere i de palæstinensiske områder er truet af underernæring
H-0171/07
 

En FN-rapport om Vestbredden og Gaza har belyst den fattigdom, som fjendtlighederne såvel som boykotten af Den Palæstinensiske Myndighed har tvunget regionens beboere ud i. Ifølge rapporten er knap 46 % af alle husstande ude af stand til at dække noget så enkelt som deres behov for fødevarer. I øvrigt anføres den økonomisk begrænsede adgang til fødevarer som følge af de gældende lokale politiske forhold som en af årsagerne til, at palæstinenserne er truet af underernæring.

Har Rådet til hensigt at ophæve forbuddet mod økonomisk støtte til Den Palæstinensiske Myndighed og opfordre det internationale samfund til at standse denne uacceptable boykot?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

I deres spørgsmål taler medlemmerne af Parlamentet om EU's økonomiske bistand til Den Palæstinensiske Myndighed.

EU og dets partnere i Mellemøstenkvartetten ønskede den palæstinensiske befolkning tillykke med valgprocessen, som resulterede i et frit, fair og sikkert valg til den lovgivende forsamling den 25. januar 2006. Med valgresultatet for øje fremhævede den Høje Repræsentant Javier Solana i sin tale til Europa-Parlamentet i Strasbourg den 5. april 2006, at EU principielt ikke er interesseret i, at Hamas-regeringen skal mislykkes. I sine konklusioner af 12. februar 2007 hilste Rådet velkommen, at man den 8. februar i Mekka indgik en aftale om dannelsen af en palæstinensisk samlingsregering. EU er parat til at samarbejde med en retmæssig palæstinensisk regering, som er enig om en platform, der er i overensstemmelse med kvartettens principper - afkald på magtanvendelse, anerkendelse af Israels eksistensberettigelse og anerkendelse af eksisterende aftaler og forpligtelser.

EU præciserede også sin forpligtelse til fortsat at yde den nødvendige bistand med henblik på at dække den palæstinensiske befolknings basale behov, som i 2006 alt i alt beløb sig til over 650 mio. euro; man sørgede ligeledes for, at den palæstinensiske offentlighed fik kendskab til disse bestræbelser.

EU lægger sig fortsat i selen for at finde en løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt ad forhandlingsvejen, som vil medføre eksistensen af to demokratiske stater, som lever i fred og sikkerhed ved siden af hinanden. Rådet er som hidtil parat til at gøre alt, hvad der står i dets magt for at bidrage til opnåelsen af dette mål.

 

Spørgsmål nr. 41 af Antonis Samaras (H-0162/07)
 Om: Anerkendelse af eksamensbeviser fra universiteter
H-0162/07
 

I henhold til Bologna-processen og den protokol om anerkendelse af eksamensbeviser efter studier ved europæiske universiteter, som blev underskrevet i Bergen i Norge, skal medlemsstaterne udarbejde en "liste" over de universiteter, hvis eksamensbeviser ikke skal anerkendes uden yderligere procedurer. Disse lister er endnu ikke blevet udarbejdet, hvilket har resulteret i, at der er blevet indgivet mange andragender til Europa-Parlamentet, og at borgerne er bekymrede for deres børns fremtid. Hvilke regler gælder på fællesskabsplan, og hvilke foranstaltninger skal medlemsstaterne træffe for at følge EU's anvisninger? Har Rådet til hensigt at foreslå yderligere foranstaltninger i forbindelse med sagen?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Ifølge de informationer, som Rådet er i besiddelse af, er der hverken pressemeddelelse nogen henvisning blevet udarbejdet en "liste" over de universiteter, hvis eksamensbeviser ikke skal anerkendes uden yderligere procedurer, i forbindelse med Bologna-processen eller den protokol om anerkendelse af eksamensbeviser efter studier ved europæiske universiteter, som blev underskrevet ved konferencen i Bergen i 2005, som det ærede parlamentsmedlem henledte opmærksomheden på. Pressemeddelelsen indeholder imidlertid en opfordring fra ministrene om ratificering af Lissabon-anerkendelsesaftalen og en appel til deltagerlandene om ikke kun at drøfte de anerkendelsesproblemer, som ENRIC/NARIC-netværkene har konstateret, men også udarbejde nationale handlingsplaner med henblik på at opnå en generel forbedring af kvaliteten af proceduren om anerkendelse af eksamensbeviser efter studier ved europæiske universiteter.

Rådet minder om, at der - undtagen for bestemte regulerede erhverv - ikke findes nogen fællesskabsbestemmelser i den nuværende traktat på EU-niveau, som foreskriver gensidig anerkendelse af eksamensbeviser efter studier ved europæiske universiteter. Imidlertid er et af målene for Fællesskabets aktiviteter i henhold til artikel 149 i EF-traktaten at fremme anerkendelsen af universitetsgrader og studieophold ved europæiske universiteter. I denne forbindelse er der oprettet et netværk af informationscentre i Kommissionens regi med henblik på at tilbyde informationer og rådgivning om typen og værdien af de akademiske og erhvervsmæssige kvalifikationer, som er erhvervet i medlemsstaterne.

Hvad angår andre nødvendige foranstaltninger på dette område, henviser Rådet til, at det allerede har givet udtryk for sin generelle holdning hertil som svar på Kommissionens forslag til en europæisk kvalifikationsramme, og at man nu afventer Parlamentets holdning hertil. Selvom denne ramme ikke er bindende, er der håb om, at fastlæggelsen heraf vil bidrage betydeligt til fremme af anerkendelsen af de mest forskellige typer af kvalifikationer, uafhængigt af deres niveau og af, hvor i Europa de blev erhvervet.

 

Spørgsmål nr. 42 af Liam Aylward (H-0163/07)
 Om: Regler om miljøbetinget landbrugsstøtte
H-0163/07
 

Agter Rådet at revidere de gældende meget strenge regler om miljøbetinget landbrugsstøtte, som kræves overholdt, inden irske og europæiske landmænd kan få udbetalt deres årlige enkeltbetaling pr. bedrift?

Er Rådet klar over, at ordningen med uanmeldte inspektioner på landbrugsbedrifter skaber stor irritation hos landbobefolkningen, navnlig hos landmænd, der driver små og mellemstore bedrifter?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Rådet er rent faktisk bevidst om de vanskeligheder, som gennemførelsen af reglerne om krydsoverensstemmelse - den såkaldte Cross-Compliance-bestemmelse - vil medføre for landmændene - også i Irland. Dette har ministrene givet udtryk for i Rådet ved flere lejligheder.

En undersøgelse af den praktiske anvendelse af disse bestemmelser er et anliggende, som rådsformandskabet prioriterer højt, idet man anser dette for at være del af en politik til fremme af reformer med henblik på en forenkling og en reduktion af bureaukrati.

Rådet forventer, at Kommissionen fremlægger en rapport om anvendelsen af reglerne om krydsoverensstemmelse. Rådet vil drøfte denne rapport indgående og foretage konklusioner på grundlag heraf.

Rådet vil gennemføre en behørig undersøgelse af ethvert forslag fra Kommissionen om dette emne.

 

Spørgsmål nr. 43 af Brian Crowley (H-0165/07)
 Om: Gennemførelse af Lissabon-processen
H-0165/07
 

Kan Rådet oplyse, hvilke fremskridt der hidtil er gjort i Europa med hensyn til gennemførelse af Lissabon-strategien, og hvilke hindringer der i særlig grad står i vejen for den fuldstændige gennemførelse af Lissabon-processen?

 
  
 

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2007.

Rådet hilsen den årlige fremskridtsrapport om Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelsen, som Kommissionen fremlagde den 12. december 2006, velkommen. Rådet tilslutter sig i vid udstrækning Kommissionens analyse. Medlemsstaterne og Kommissionen har på meget lovende påbegyndt gennemførelsen af nationale reformprogrammer og Fællesskabets Lissabon-proces. I de fleste medlemsstater kan foranstaltningerne imidlertid sagtens udbygges endnu mere, hvilket f.eks. gør sig gældende for følgende områder: de offentlige finansers langsigtede bæredygtighed, arbejdsmarkedets tilpasningsevne, forskning og udvikling samt innovationspolitik, bedre udnyttelse af virksomhedspotentialet, især af SMV'ernes, forbedring af energimarkedernes funktionsmåde samt af konkurrencen, navnlig i netværksindustrierne og i tjenesteydelsessektoren. På EU-niveau er det især Fællesskabets Lissabon-program, som har betydning, i forbindelse med forbedringen af Europas konkurrenceevne. Desuden er det vigtigt med foranstaltninger på området for bedre retsskabelse, som der blev redegjort for i Rådets konklusioner; hertil hører også det ambitiøse mål for en reduktion i det administrative arbejde, som opstår i forbindelse med EU's retsforskrifter.

 

Spørgsmål til Kommissionen
Spørgsmål nr. 50 af Robert Evans (H-0110/07)
 Om: Flybilletter
H-0110/07
 

Normalt er det enten ikke muligt eller også meget dyrt at få ændret navnet på flybilletter. Som resultat heraf tjener flyselskaberne mange penge på billetter, som kunderne har købt, men af en eller anden grund ikke kan benytte. Til sammenligning kræver internationale togbilletter som f.eks. Eurostar-billetter ikke navn, hvorfor de kan byttes.

Er det Kommissionens opfattelse, at flyselskaberne bør erkende denne skævhed og gøre det meget lettere og billigere at få ændret navnet på flybilletter?

 
  
 

(FR) Der findes ingen særlige regler om dette emne i fællesskabslovgivningen eller i internationale konventioner. Reglen, der forbyder overførsel af billetter fra en person til en anden, er udelukkende en kommerciel praksis, som de fleste flyselskaber har indført. En af grundene til, at den blev indført, var, at man ville forhindre arbitrage, som f.eks. når et rejsebureau køber pladser til en lav pris nogle måneder før afrejsen og derefter sælger dem videre til forbrugere til en højere pris lige før afgangen.

Denne praksis ser også ud til at hjælpe flyselskaber med at behandle alle passageroplysninger. Deres opgave bliver lettere, fordi oplysningerne kendes på forhånd, og derfor skal de ikke indføres i systemet manuelt i sidste øjeblik, hvilket kunne give forsinkelser ved check-in. Selv om det kun ville berøre et fåtal af passagererne, ville overførsel i sidste øjeblik af billetter uden tvivl give store problemer i forbindelse med flyvninger med store fly med flere hundrede passagerer.

Flyselskaber har ikke pligt til at overføre billetter, selv om nogle af dem gør det under særlige omstændigheder (selv via internettet), og man skal ofte betale et mindre beløb for denne tjeneste.

Under disse omstændigheder er det ikke klart, hvordan lovgivning på dette særlige område nødvendigvis ville være til fordel for forbrugere og luftfartsindustrien.

Passagererne skal sætte sig ind i de betingelser, der er knyttet til de billetter, de køber. I den forbindelse ligger det særligt Kommissionen på sinde, at de oplysninger, passagererne får, skal være så klare som muligt, og at kravet om klarhed fastsættes i EU-lovgivning.

 

Spørgsmål nr. 52 af Johan Van Hecke (H-0131/07)
 Om: De belgiske regioners indførelse af en vejmærkat
H-0131/07
 

Regionsregeringerne i Belgien påtænker at indføre en vejmærkat. Denne er en afgift for brugen af det belgiske vejnet. Undersøgelser har vist, at der hvert år er næsten 4 mio. udenlandske køretøjer, som benytter de belgiske veje, og at der er ca. 5 mio. køretøjer indregistreret i Belgien. De udenlandske (og fortrinsvis europæiske) trafikanters andel af denne transportafgift vil derfor blive lige så stor som for belgierne selv.

Har Kommissionen allerede fået henvendelse fra de belgiske regionsregeringer om den eventuelle indførelse af denne vejmærkat omkring 2009? Hvad er Kommissionens standpunkt hertil? Udgør denne ensidige indførelse ikke en overtrædelse af princippet om fri bevægelighed for personer og varer, og er der her ikke tale om uensartet behandling af EU-borgere, eftersom indførelsen af vejmærkaten vil blive ledsaget af en nedsættelse af transportafgifterne i Belgien?

 
  
 

(FR) Kommissionen er ikke blevet gjort opmærksom på de belgiske myndigheders plan om at indføre en vejmærkat i Belgien. Den er derfor på nuværende tidspunkt ikke i stand til at komme med en udtalelse om de tilsigtede foranstaltninger.

Hvis Kommissionen får en henvendelse om en sådan plan, vil den omhyggeligt vurdere, om den er i overensstemmelse med den gældende fællesskabslovgivning.

 

Spørgsmål nr. 53 af Justas Vincas Paleckis (H-0132/07)
 Om: Gennemførelse af prioriterede TEN-T-projekter
H-0132/07
 

I øjeblikket er der ikke tilstrækkelige ressourcer tilgængelige til at gennemføre alle TEN-T-projekter, hvilket medfører, at EU-landene først og fremmest gennemfører nationale projekter i stedet for projekter af europæisk betydning. Således er mange projekter af europæisk betydning blevet standset.

Alle EU-lande har i en ånd af gensidig forståelse fastsat prioriteter med henblik på at etablere et velfungerende alsidigt frit marked i hele EU. Derfor bør der især tages hensyn til TEN-T-projekter.

Hvordan mener Kommissionen, at EU's 30 prioriterede trafikprojekter kan gennemføres, i betragtning af at der er blevet opført betydeligt færre ressourcer til TEN-T-projekter end forventet, og i betragtning af at de nye EU-landes muligheder for at få del i finansieringen af samtlige europæiske TEN-T-projekter er begrænsede?

 
  
 

(FR) Som det ærede medlem understreger, er der ikke tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at gennemføre alle de prioriterede projekter i det transeuropæiske transportnet (TEN-T) på trods af, at oprettelsen af TEN-T er et vigtigt element med henblik på at sikre, at alle aspekter af det indre marked i EU fungerer.

I den forbindelse føler Kommissionen sig forpligtet til at koncentrere de tilgængelige ressourcer under TEN-budgetudgiftsområdet om projekter med meget høj europæisk merværdi, dvs. grænseoverskridende sektioner og flaskehalse, ud af de 30 prioriterede TEN-T-projekter.

Nye medlemsstater kan endvidere anvende Samhørighedsfonden og Den Europæiske Regionaludviklingsfond under konvergensmålet til gennemførelse af projekter i transportsektoren og særlig de prioriterede TEN-T-projekter.

Der skal ligeledes overvejes andre finansielle instrumenter til gennemførelse af TEN-projekterne. Med den nye finansforordning for TEN vil mobiliseringen af Den Europæiske Investeringsbanks lånegarantiinstrument bidrage til, at der oprettes offentlig-private partnerskaber.

 

Spørgsmål nr. 55 af Laima Liucija Andrikienė (H-0175/07)
 Om: Nye prioriteringer i EU's transportpolitik over for Østersøområdet
H-0175/07
 

Efter EU's udvidelse i 2004 er Østersøen hovedsageligt omgivet af EU-medlemsstater, hvor en lang række økonomiske aktiviteter i de individuelle lande samt den stigende betydning af samarbejdet mellem EU's medlemsstater og nabolande skaber en efterspørgsel efter nye former for transporttjenesteydelser, og der kræves nye innovative løsninger for at strømline godstransporten i regionen.

Hvad er de seneste prioriteringer og tendenser i EU's transportpolitik over for Østersøregionen og i særdeleshed i forhold til de baltiske lande set på kortere og længere sigt?

 
  
 

(FR) Økonomierne i de baltiske lande oplever en højere vækstrate end gennemsnittet for EU. Dette medfører et øget behov for transport mellem de baltiske lande og landene uden for dette område.

Blandt de 30 prioriterede projekter i det transeuropæiske transportnet (TEN-T), som Parlamentet og Rådet fastlagde i 2004, vedrører syv projekter Østersøområdet. Trods de begrænsede muligheder i TEN-budgettet for 2007-2013 burde de nye medlemsstater i kraft af adgang til regionalfonde og særlig Samhørighedsfonden være i stand til at gennemføre de fleste af de prioriterede projekter inden for den fastsatte frist, men også til at modernisere deres jernbane- og vejnet samt nogle af de havne og lufthavne, der har regional eller international betydning.

Søtransport spiller en stigende rolle i det baltiske område. Ca. 50 % af udenrigshandelen sker ad søvejen. Der skal derfor lægges særlig vægt på investering i havneinfrastruktur og i baglandet. Motorveje til søs er også en vigtig faktor. De er blevet fastsat i Kommissionens meddelelse om udvidelse af de vigtigste transeuropæiske transportakser til nabolandene som en af de fem transnationale akser, der bidrager mest til at fremme international udveksling, handel, og trafik, og dette burde gøre det muligt at styrke det regionale samarbejde og den regionale integration på lang sigt. Den nordlige akse er særlig relevant for Østersøområdet. Den ville forbinde Rusland og Norge med de nordlige og baltiske medlemsstater.

Hvad angår jernbanetransport, omfatter EU's politiske prioriteter åbning af jernbanemarkederne i de berørte lande og udvikling af interoperabilitet mellem skinnesystemer med forskellige mål.

 

Spørgsmål nr. 62 af Simon Coveney (H-0120/07)
 Om: Iværksætterånd i EU
H-0120/07
 

Kommissionen lægger nu større vægt på støtte til SMV'er og erkender, at SMV'er er rygraden i den europæiske økonomi. Vi har set et stigende antal initiativer til forbedring af de finansielle og forskriftsmæssige vilkår for SMV'er og øget information til SMV'er om markedsadgang. Det centrale mål for disse politikker er imidlertid at udvikle en stærkere iværksætterkultur i EU. Omkring 60% af EU's borgere har aldrig overvejet at starte en virksomhed, og det, der afholder dem herfra, er først og fremmest frygten for, at en sådan skulle slå fejl.

Hvilke konkrete initiativer har Kommissionen taget for at ændre denne holdning, navnlig blandt unge i EU? Hvor stort et held mener den, at den hidtil har haft med disse initiativer? Planlægger Kommissionen at øge samarbejdet med de relevante myndigheder i medlemsstaterne for at fremme iværksætterånden og etableringen af private virksomheder?

 
  
 

(EN) Lissabon-strategien omfatter som en af de vigtigste målsætninger fremme og udvikling af en stærkere iværksætterkultur i Europa. Uddannelse er uhyre vigtig i udviklingen af en stærkere iværksætterkultur, hvis vi skal få flere europæiske borgere til at etablere lovende virksomheder og overvinde frygten for at starte en virksomhed, f.eks. frygten for at gå konkurs. Derfor er iværksætteruddannelse blandt Kommissionens prioriteter som fastsat på Det Europæiske Råds møde i foråret, både på EU-plan og nationalt plan.

Hvis man skal fremme iværksætterånd, skal det være fordelagtigt for unge mennesker at etablere en virksomhed. Derfor er der i strategien for vækst og beskæftigelse lagt stor vægt på integrationen af iværksættervirksomhed i nationale skolepensa og inden for rammerne af livslang læring. I Kommissionens meddelelse fra 2006 "Fremme af iværksættertankegangen gennem uddannelse og læring" opfordres medlemsstaterne klart og tydeligt til at udvikle mere systematiske strategier, herunder støtte til etablering af minivirksomheder, som studerende skal drive.

I Kommissionens forslag til en henstilling om nøglekompetencer, som blev vedtaget den 9. november 2005, understreges behovet for at tilbyde alle unge midler til at udvikle iværksættervirksomhed og andre nøglekompetencer gennem grunduddannelse inden for rammerne af livslang læring. Kommissionens rolle i forbindelse med fremme af denne nøglekompetence er at skabe samarbejde og mobilitet i internationale projekter og netværk. Der ydes støtte til de forskellige aktiviteter gennem det nye program for livslang læring.

I den europæiske ungdomspagt vil der endvidere være fastsat tiltag til fremme og støtte af unge menneskers iværksætterkompetencer. Specifikke aktioner i programmet "Aktive unge" har til formål at udvikle de unges initiativ, iderighed og kreativitet.

Som følge af Kommissionens meddelelse "Fremme af iværksættertankegangen gennem uddannelse og læring" resulterede konferencen om iværksætteruddannelse, der fandt sted i Oslo i oktober 2006, i Oslo-dagsordenen for iværksætteruddannelse med forslag om nye initiativer, f.eks. oprettelse af fælles platforme, der omfatter programmer, projekter og undervisningsmateriale til fremme af formidlingen af bedste praksis. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og lokalsamfund og virksomheders involvering i formel og uformel uddannelse er andre vigtige spørgsmål. Derudover er Kommissionen i færd med at undersøge gennemførligheden af et Erasmus-lignende udvekslingsprogram for unge og potentielle iværksættere.

Med hensyn til fremskridt er der stor forskel i medlemsstaterne. I Kommissionens årlige situationsrapport om Lissabon-strategien fra december er det beskrevet, at nogle medlemsstaterne har udviklet en national strategi til fremme af iværksætteruddannelse på alle planer (Cypern, Spanien, Finland, Slovenien, Det Forenede Kongerige). Andre lande har mere generiske planer i denne sammenhæng (Danmark, Litauen, Letland, Malta). Men indtil nu er iværksætteruddannelse kun en veletableret del af undervisningen i Finland, Irland, Polen og Det Forenede Kongerige.

Kommissionens tjenestegrene samarbejder med relevante myndigheder i medlemsstaterne for at fremme iværksætterkultur og etablering af virksomheder. Den moderne politik om små og mellemstore virksomheder repræsenterer et nyt tiltag i Kommissionens politik om støtte af iværksætterkultur. F.eks. skal det nye netværk for nationale koordinatorer til etablering af virksomheder, som Kommissionen har oprettet, fremme spørgsmålet om iværksætterkultur på EU's politiske dagsorden. Derudover fokuserer Kommissionen på at fremme iværksætterkultur via de audiovisuelle medier og forbereder aktioner til håndtering af den negative side, som er forbundet med konkurs.

 

Spørgsmål nr. 63 af Lambert van Nistelrooij (H-0139/07)
 Om: Europæisk system med innovationsvouchers
H-0139/07
 

Til trods for, at det første rammeprogram for iværksætterånd og innovation (CIP-programmet) er trådt i kraft, har Kommissionen endnu ikke meddelt, om man agter at oprette et europæisk system med såkaldte innovationsvouchers. Et af rammeprogrammets aktionsområder er fremme af innovation blandt små og mellemstore virksomheder. Innovationsvouchers er støtte fra europæiske myndigheder, som teknologibaserede små og mellemstore virksomheder kan anvende for at give de europæiske forskningscentre eller videninstitutioner, der deltager, i opdrag at udføre videnskabelig forskning, der tager sigte på innovation.

Kan Kommissionen allerede nu give oplysning om en eventuel oprettelse af et europæisk system med innovationsvouchers og om, hvilken rolle de nationale og regionale myndigheder skal spille heri?

Hvilken rolle kan det kommende europæiske teknologiinstitut spille i forbindelse med tilrettelæggelsen af et sådant europæisk system med innovationsvouchers?

 
  
 

(EN) Som hr. van Nistelrooij har beskrevet, overvejer Kommissionen at oprette et europæisk system med innovationsvouchers for at fremme innovation blandt små og mellemstore virksomheder i henhold til det første rammeprogram for konkurrenceevne og innovation.

Kommissionen anerkender, at der i relation til et europæisk system med innovationsvouchers er behov for at udvikle supplerende aktioner samt nationale programmer, som følger subsidiaritetsprincippet.

Kommissionen har indtil nu ikke forelagt oplysninger om dette system, da den på nuværende tidspunkt er i færd med aktivt at undersøge de forskellige muligheder for at oprette et system med innovationsvouchers.

Kommissionen ønsker at benytte lejligheden til at oplyse hr. van Nistelrooij om, at etableringen af en ordning med tildeling af innovationspriser for små og mellemstore virksomheder indgår i det syvende rammeprogram. Disse priser vil gøre det muligt for små og mellemstore virksomheder at udforske mulighederne for at modtage støtte til deres forskningsprojekter via europæiske og nationale støtteprogrammer. Innovationspriserne vil blive udviklet i fællesskab med medlemsstaterne.

Kommissionen ønsker at forsikre hr. van Nistelrooij om, at den er overbevist om, at der kun kan oprettes et europæisk system med innovationsvouchere med aktiv deltagelse og store bidrag fra regioner og medlemsstater.

Vedrørende anden del af hr. van Nistelrooijs spørgsmål kan Kommissionen bekræfte, at den forestiller sig, at Det Europæiske Teknologiske Institut skal deltage i et europæisk system med innovationsvouchere eller lignende instrumenter, der yder begrænset støtte til små og mellemstore virksomheder til mindre forsknings- og udviklingsopgaver.

 

Spørgsmål nr. 64 af Diamanto Manolakou (H-0172/07)
 Om: Beskyttelse imod jordskælv af bygninger, der rummer et stort antal mennesker
H-0172/07
 

Ifølge et program for forebyggende kontrol af jordskælvssikkerheden foretaget af Organisationen for Planlægning og Beskyttelse imod Jordskælv er over 250 skoler i Grækenland blevet bygget uden hensyntagen til bestemmelserne om jordskælvssikkerhed. Foranstaltninger med henblik på at forstærke bygningerne betegnes som akut nødvendige, og visse af skolerne må rives ned. Hidtil er der kun foretaget kontrol af 3,5% af det samlede antal offentlige bygninger.

Agter Kommissionen at undersøge muligheden af at yde støtte til foranstaltninger med integreret kontrol af bygninger, der rummer mange mennesker, især offentlige bygninger, med henblik på at sikre, at såvel offentlige som private bygninger er modstandsdygtige mod jordskælv, idet man intensiverer bestræbelserne på at undersøge og eventuelt restaurere gamle bygninger, der ikke lever op til de moderne standarder for modstandsdygtighed mod jordskælv, især i områder, hvor der hyppigt forekommer jordskælv, såsom Grækenland?

 
  
 

(EN) Kommissionen er helt klar over problemerne og de alvorlige sikkerhedsrisici i forhold til bygningers og anlægs modstandsdygtighed over for jordskælv i flere medlemsstater med omfattende seismisk aktivitet, som hr. Manolakou har nævnt i relation til situationen i Grækenland. Kommissionen er enig i, at der er behov for en grundig undersøgelse af denne risiko og efterfølgende afhjælpning af manglerne for at sikre et højt beskyttelsesniveau. Det skal dog understreges, at spørgsmålene om bygningers sikkerhed og den dermed forbundne forebyggelse af risici udelukkende hører under medlemsstaternes kompetenceområde.

Angående støtte til foranstaltninger med henblik på udførelse af inspektioner og forstærkning af bygninger administrerer Kommissionen ikke midler, der kan anvendes til udførelse af disse opgaver. Kommissionen har imidlertid gennem en række tiltag medvirket til at fremme den tekniske evne til at håndtere sikkerhedsspørgsmål gennem bedre og mere modstandsdygtige konstruktioner i områder med seismisk aktivitet. Kommissionen har f.eks. været drivkraften i udviklingen af de såkaldte Eurokodekser, der er fælles europæiske konstruktionskodekser for bygninger og offentlige anlæg. Blandt disse kodekser er Eurokodeks 8, der fokuserer på udformningen af konstruktioner, som er modstandsdygtige over for jordskælv.

 

Spørgsmål nr. 65 af Manolis Mavrommatis (H-0082/07)
 Om: Førtidspensionering i EU
H-0082/07
 

I visse medlemsstater har nogle virksomheder med en intern ordning, der afviger fra den nationale lovgivning, fastsat 58 år som minimumspensionsalder. Mener Kommissionen, at dette er foreneligt med det demografiske problem, som EU står over for? Mener Kommissionen, at det vil gøre det vanskeligt for forsikringssystemerne i medlemsstaterne at overleve, idet disse har tilsvarende problemer, og hvilke virkninger vil det have for socialforsorgen? Hvad ville Kommissionen råde medlemsstaterne til at gøre for at bekæmpe denne lovlige "førtidspensionering" i en alder af 58 år?

 
  
 

(EN) Ifølge EF-traktaten hører socialsikring under medlemsstaternes kompetenceområde. Kommissionen ønsker derfor ikke at gribe ind i de overordnede pensionsordninger inden for EU. Hvad angår ydelser gennem kontrakter mellem arbejdsgivere og ansatte har Kommissionen indført lovgivning, der har til formål at opretholde god forvaltningsskik og fornuftig forvaltning af disse ordninger. Kommissionen har dog ingen kompetence til at gribe ind over for specifikke punkter i sådanne ordninger.

Når dette er sagt, vedtog Det Europæiske Råd på mødet i Laeken i december brede fælles målsætninger for pensionsordninger, som medlemsstaterne bør inkludere i deres reformstrategier. Målsætningerne omfatter opnåelsen af et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, økonomisk bæredygtighed og modernisering. For at sikre økonomisk bæredygtighed bør de forskellige politikker omfatte foranstaltninger til fremme af højere beskæftigelse for ældre arbejdstagere og begrænsning af førtidspensionering. EU har endvidere fastsat specifikke målsætninger for forlængelse af arbejdstagernes tid på arbejdsmarkedet inden for rammerne af Lissabon-strategien: En forøgelse af beskæftigelsesraten for ældre arbejdstagere (i alderen 55-64) til 50 % og en forøgelse af den effektive alder for afgang fra arbejdsmarkedet med fem år inden udgangen af 2010. Hvis man er længere på arbejdsmarkedet, bidrager man i flere år og modtager pensionsydelser i færre år, og det vil bidrage direkte til opnåelsen af et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau og bæredygtighed for pensionsordningerne. Pensionsordninger er en vigtig del af arbejdsmarkedsinstitutionerne gennem ydelse af støtte. Det er derfor af afgørende betydning, at tilskyndelsesstrukturen i pensionsordningerne støtter beskæftigelse. Især skal der stadig fokuseres på førtidspensioneringen i en række medlemsstater (afgang inden den almindelige pensionsalder).

Yderligere forskelsbehandling af arbejdstagere på grund af alder er dækket i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(1). I henhold til direktivet er uretmæssige former for forskelsbehandling på grund af alder forbudt, hvorved personer, der tilhører uhensigtsmæssige aldersgrupper, forhindres i at deltage fuldt ud på arbejdsmarkedet. I henhold til direktivet er enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering forbudt i forhold til:

adgang til beskæftigelse, beskæftigelse som selvstændig eller ansat

adgang til erhvervsuddannelse og vejledning

beskæftigelses- og arbejdsforhold, herunder fyring og løn

Medlemsstaterne havde frist indtil den 2. december 2003 til at implementere kravene i direktivet i national ret. Med hensyn til alder kunne overgangsperioden forlænges med tre år til den 2. december 2006 for de medlemsstater, der havde brug for ekstra tid for at tage højde for særlige forhold. Lovgivningen om ligebehandling er nødvendig for at fjerne de strukturelle hindringer for beskæftigelse af ældre arbejdstagere og sikre, at de ikke forskelsbehandles på jobbet, f.eks. med hensyn til uddannelse. Men ikke al forskelsbehandling vil være ulovlig, idet det muligvis kan bære berettiget i henhold til national arbejdsmarkedspolitik og med henblik på at øge beskæftigelsesmulighederne for ældre arbejdstagere. I henhold til artikel 6, stk. 2, i direktivet kan medlemsstaterne bestemme, at fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, herunder fastsættelse af forskellige aldersgrænser for ansatte eller grupper eller kategorier af ansatte, samt anvendelse af alderskriteriet til aktuarberegninger inden for rammerne af disse ordninger, ikke udgør forskelsbehandling på grund af alder, for så vidt dette ikke medfører forskelsbehandling på grund af køn.

Medlemsstaterne har accepteret at samarbejde for at sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau og bæredygtighed for pensionsordninger i EU. På Det Europæiske Råds møde i Laeken i december 2001 erkendte man, at der kan opnås betydelige fordele ved at styrke dialogen og samarbejdet om spørgsmål vedrørende reformen af pensionsordningerne. På mødet blev der fastlagt en arbejdsmetode baseret på den åbne koordinationsmetode. Den seneste rapport kan ses på hjemmesiden:

 
 

(1) EFT L 303, 2.12.2000, s. 16.

 

Spørgsmål nr. 66 af Elizabeth Lynne (H-0088/07)
 Om: Direktivet om elektromagnetiske felter
H-0088/07
 

Vil Kommissionen gå ind for en ændring af direktivet om elektromagnetiske felter (2004/40/EF)(1) på baggrund af enigheden blandt førende videnskabelige eksperter på dette område om de negative følger for den fremtidige udvikling og anvendelse af medicinsk udstyr i EU og navnlig de muligvis katastrofale konsekvenser for klinisk magnetisk resonans scanning (MRI)?

 
  
 

(EN) Kommissionen er bekendt med de betænkeligheder, som flere europæiske lægeforeninger nærer i forhold til den eventuelle virkning af direktiv 2004/40/EF på anvendelsen af medicinske procedurer, der involverer klinisk magnetisk resonans scanning. Medlemsstaterne skal gennemføre de love, forskrifter og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at opfylde bestemmelserne i direktivet senest den 30. april 2008. For at vurdere virkningen på klinisk magnetisk resonans scanning af de grænseværdier for eksponering, som er fastsat i direktivet, og identificere eventuelle problemer på en kvantitativ og konsekvent måde har Kommissionen iværksat en uafhængig undersøgelse.

De første resultater af undersøgelsen forventes i sidste kvartal af 2007 og resultaterne vil blive analyseret af repræsentanterne for medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter i fællesskab inden for rammerne af Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på arbejdspladsen. Undersøgelsen vil endvidere tage højde for andre informationskilder, som f.eks. resultaterne af en rapport fra Det Forenede Kongeriges sundheds- og sikkerhedsmyndigheder, som udarbejdes i øjeblikket.

I lyset af disse resultater vil Kommissionen informere de øvrige institutioner om vurderingen og om nødvendigt foreslå initiativer til håndtering af spørgsmålet samtidig med sikring af tilstrækkelige beskyttelsesniveauer.

 
 

(1) EUT L 159 af 30.4.2004, s. 1.

 

Spørgsmål nr. 67 af Inger Segelström (H-0092/07)
 Om: Den fælles asylpolitik
H-0092/07
 

Flygtningestrømmen fra Irak til Europa er vokset hurtigt, og situationen i Irak bliver stadig værre. Ifølge nogle flygtningeeksperter er der tale om en masseflugtsituation. Af de godt 16 000 irakere, der søgte asyl i Europa mellem januar og november 2006, kom 45 % til Sverige. Hver anden asylsøger i Sverige er nu iraker. Intet tyder på, at flygtningestrømmen bliver mindre, snarere tværtimod. Hvad agter Kommissionen at gøre for, at disse personer, der kommer til Europa fra Irak, fordeles mere solidarisk mellem medlemsstaterne?

 
  
 

(EN) Kommissionen overvåger nøje udviklingen af situationen og er i løbende kontakt med flere internationale organisationer, herunder FN's Højkommissariat for Flygtninge.

Hvis situationen forværres yderligere inden for de næste to måneder, vil man overveje at træffe to foranstaltninger.

For det første vil Kommissionen undersøge situationen i lyset af kriterierne for direktivet om midlertidig beskyttelse(1) for at afgøre, om man skal anmode Rådet om at aktivere den midlertidige beskyttelsesmekanisme.

En midlertidig beskyttelsesordning kan etableres ved Rådets afgørelse, som skal være truffet af et kvalificeret flertal efter forslag fra Kommissionen. Kommissionen kan fremlægge et sådant forslag på eget initiativ, hvis den er overbevist om, at kravene i direktivet er opfyldt. Kommissionen er endvidere forpligtet til at undersøge enhver anmodning fra en medlemsstat om at fremlægge et sådant forslag for Rådet.

Etableringen af en midlertidig beskyttelsesordning for de irakiske asylansøgere kan sikre, at asylansøgerne modtager umiddelbar beskyttelse, og at der ydes økonomisk støtte til modtagelsen af disse personer samt oprettelse af modaliteter til en eventuel fordeling af asylansøgere blandt medlemsstaterne.

For det andet vil Kommissionen i tæt samarbejde med FN's Højkommissariat for Flygtninge undersøge muligheden for et koordineret tiltag fra EU-medlemsstaterne med henblik på at genetablere flygtningene fra den pågældende region. En sådan reetablering kunne især være rettet imod de meget sårbare kategorier af personer, f.eks. kvinder og uledsagede mindreårige.

I 2006 blev der afsat 10 millioner euro i støtte via FN til fordrevne personer. Den 15. februar 2007 blev der afsat yderligere 10 millioner euro til humanitærhjælp.

Derudover tildeler Kommissionen gennem Aeneas-programmet 1 million euro i støtte til aktioner, der gennemføres af FN's Højkommissariat i Jordan, Syrien og Libanon, som er de lande, hvor flertallet af irakiske flygtninge befinder sig, med det formål at øge beskyttelsen, yde målrettet nødhjælp til de mest sårbare irakiske flygtninge og forberede flygtningene til genbosættelse.

I 2007 er der på nuværende tidspunkt allerede afsat 1,5 millioner euro under Aeneas-programmet til projekter, der bl.a. har til formål at fremme beskyttelseskapaciteten i Irak, Syrien, Jordan, Tyrkiet, Libanon og Egypten. Der udvælges i øjeblikket projekter.

 
 

(1) Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf, EFT L 212 7.8.2001.

 

Spørgsmål nr. 68 af Jacky Henin (H-0094/07)
 Om: Foranstaltninger til vaccination af kamphaner mod H5N1-virussen
H-0094/07
 

Kamphaner er en del af den franske Nord-regions og dermed EU's kulturarv. De tilhører en berømt fjerkræart og opdrættes systematisk i voliere.

Det er nødvendigt at vaccinere dem mod fugleinfluenzavirussen H5N1, hvis de uden problemer skal kunne deltage i arrangementer med kamphaner.

I den franske region Nord Pas de Calais bliver der tale om at vaccinere mellem 60 000 og 80 000 kamphaner.

Agter Kommissionen at acceptere, at disse hønsefugle optages blandt de arter, der kan vaccineres og dermed integrere dem i oversigtstabellen over fuglearter, der kan vaccineres, og optage dem i sit vaccinationsprogram?

 
  
 

(EN) I henhold til Rådets direktiv 2005/94/EF om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza kan medlemsstaterne foretage forebyggende vaccination på grundlag af nationale risikovurderinger.

Kommissionen har for nylig modtaget en plan fra Frankrig om vaccination af fjerkræ, der ikke holdes til erhvervsmæssige formål, og andre fugle i fangenskab, med henblik på godkendelse heraf. Planen omfatter fugle af arten hønsefugle, men der er ingen specifik henvisning til kamphaner.

Planen blev drøftet på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 6. februar 2007, og der blev rejst adskillige spørgsmål, som skal klarlægges yderligere af Frankrig. Kommissionen afventer i øjeblikket svar fra Frankrig.

Kommissionen har ikke i sinde at fraråde medlemsstaterne at ansøge om vaccination imod aviær influenza. Vaccination beskytter imod de kliniske tegn på sygdommen, selv om den ikke fuldt ud beskytter imod sygdommen. Når vaccinerede fugle kommer i kontakt med virussen, kan de stadig blive smittet og medvirke til at sprede virussen.

Der skal derfor være etableret tilstrækkelig overvågning gennem kliniske undersøgelser og laboratorieundersøgelser, sporing og kontrol med de vaccinerede fugles bevægelser, når vaccinationen er givet.

I tilfælde af sygdomsudbrud er det imidlertid forbudt at samle enten vaccinerede eller ikke-vaccinerede fugle.

 

Spørgsmål nr. 69 af Yiannakis Matsis (H-0097/07)
 Om: Ulovlig handel i det besatte Nordcypern
H-0097/07
 

I anledning af en drøftelse i Udvalget for Andragender (andragende nr 665/2006) om behovet for beskyttelse af ejendomsrettighederne i Den Europæiske Union og det vestlige Balkan bedes Kommissionen besvare følgende spørgsmål desangående: Agter Kommissionen - og med hvilke foranstaltninger - at beskytte de europæiske borgeres individuelle rettigheder, idet den sætter en stopper for det ulovlige køb og salg af jord og fast ejendom i det besatte Nordcypern, hvor Tyrkiet i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser fører kontrol med og bærer ansvaret for situationen gennem dets hærs ulovlige tilstedeværelse på øen? Har Tyrkiet, der er kandidat til optagelse i EU, lov til at overtræde de individuelle rettigheder, der tilkommer borgerne i en eller flere EU-medlemsstater?

 
  
 

(EN) Kommissionen ønsker at henlede hr. Matsis' opmærksomhed på protokol 10 til tiltrædelsesakten af 2003. I henhold til artikel 1, stk. 1, i protokollen suspenderes anvendelsen af EU-retten i de områder af Cypern, som regeringen for Republikken Cypern ikke har effektiv kontrol over.

Kommissionen støtter enhver hurtig indsats for at genoptage forhandlingerne under FN's auspicier med det formål at finde en løsning på Cypern-problemet. En sådan løsning vil endvidere afklare spørgsmålene om ejendom og den tyrkiske hærs tilstedeværelse på Cypern.

Kommissionen overvåger inden for rammerne af tiltrædelsesforhandlingerne Tyrkiets opfyldelse af de politiske Københavnskriterier.

 

Spørgsmål nr. 70 af Jörg Leichtfried (H-0101/07)
 Om: Rettidig information om EU-støtteprogrammer
H-0101/07
 

Hvorfor offentliggøres informationer først på hjemmesiden tre måneder inden indledningen af den nye EU-støtteprogramperiode? Hvorfor henvises der ikke udtrykkeligt til væsentlige ændringer? Hvorfor oversættes programmet ikke rettidigt til alle sprog? Hvorfor forlænges ansøgningsfristen ikke, når der er tale om så graverende fejl?

 
  
 

(FR) De spørgsmål, det ærede medlem rejser, vedrører lanceringen af EF-handlingsprogrammet for unge (Youth in Action).

Det lå Kommissionen på sinde at sikre, at EF-handlingsprogrammet for unge blev iværksat hurtigst muligt. Faktisk er flere hundrede projekter inden ansøgningsfristen den 1. februar 2007 blevet indsendt med henblik på finansiering under programmet. Set ud fra dette synspunkt er situationen betydelig mere gunstig end ved iværksættelsen af det foregående program i 2000.

Dette er opnået trods den sene vedtagelse af afgørelsen om at oprette programmet. Den blev vedtaget den 15. november 2006 og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 24. november, og den grundlæggende retsakt trådte i kraft den 14. december, hvor forvaltningsprioriteterne for 2007 kunne vedtages efter høring af programudvalget. Dette gjorde det muligt at offentliggøre programvejledningen i begyndelsen af 2006, selv om Kommissionen offentliggjorde den med forbehold af, at afgørelsen blev vedtaget, før programmet rent faktisk trådte i kraft.

Programvejledningen er blevet udarbejdet i tæt samråd med de nationale agenturer, der er ansvarlige for gennemførelsen af programmet på nationalt niveau, og i samråd med andre parter, der er involveret i programmet. Det var ikke hensigtsmæssigt at nævne forskelle i forhold til de ansøgningsbetingelser, der var gældende i forbindelse med det foregående program, men snarere at give en vejledning, der passede til det nye program. I den forbindelse og for at undgå forvirring er der ikke gjort særlig opmærksom på forskellene mellem de to programmer i programvejledningen. Diverse parter, der er involveret i programmet, og som optræder som informationskilder for de endelige støttemodtagere, er imidlertid blevet gjort opmærksom på disse forskelle på informationsmøderne og har kunnet formidle denne information til potentielle støttemodtagere, som ville være kommet i betragtning under det foregående program.

Kommissionen har bestræbt sig på at stille programvejledningen til rådighed for potentielle støttemodtagere på alle fællesskabssprogene hurtigst muligt, idet den har taget højde for den nødvendige tid til at udarbejde og oversætte dette dokument. Publikationen var til rådighed på alle sprogene den 17. januar 2007, dvs. to uger før den første frist for indsendelse af ansøgninger om støtte.

Trods den sene vedtagelse af afgørelsen til oprettelse af EF-handlingsprogrammet for unge ønskede Kommissionen af hensyn til potentielle støttemodtagere, at forslag skulle indsendes inden den første årlige ansøgningsfrist, som er den 1. februar. Det er rigtigt, at i betragtning af de opståede problemer (særlig hvad angår oversættelse) gav ønsket om at give adgang til det nye program fra begyndelsen af 2007 og følgelig uden at afbryde kontinuiteten i forhold til det program, der sluttede den 31. december 2006, anledning til omstændigheder ved iværksættelsen, som af og til var mindre behagelige, end hvis man havde udsat iværksættelsen. Vi bør imidlertid lægge mærke til følgende karakteristika i EF-handlingsprogrammet for unge: Fristen for indsendelse af projekter inden for dette program med fem ansøgningsfrister om året betyder, at der rent faktisk er tale om en kontinuerlig indkaldelse af forslag, og at et projekt, der ikke indsendes senest den 1. februar kan indsendes senest den 1. april. Følgelig var det, da man gav ansøgere, som var klar til den første ansøgningsfrist, mulighed for at indsende et projekt senest den 1. februar, ikke til skade for andre ansøgere. Kommissionen mente derfor, at denne fremgangsmåde gav ansøgere, der var berettiget til støtte i henhold til programmet, størst fleksibilitet.

 

Spørgsmål nr. 71 af Philip Bushill-Matthews (H-0103/07)
 Om: Reduktion af byrderne for små virksomheder
H-0103/07
 

I november 2006 iværksatte Kommissionen et initiativ med henblik på at begrænse den administrative byrde for europæiske virksomheder med 25 % inden 2012. I de seneste uger har SME Union flere gange haft møde med Kommissionen for at opfordre den til at begrænse de statistiske anmeldelseskrav for små og mellemstore virksomheder med 30 % i løbet af de næste tre år og bekæmpe den såkaldte "forkromnings-praksis" på nationalt plan.

Kan Kommissionen redegøre for sine konkrete planer om at gennemføre denne stærkt tiltrængte reformdagsorden og tidsrammen herfor?

 
  
 

(EN) Lovgivning om statistik på EU-plan er ofte rettet imod harmonisering af udbytte, dvs. at medlemsstaterne frit kan afgøre, hvordan de vil indsamle oplysninger. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at indsamle oplysninger for at mindske byrden for de oplysningspligtige virksomheder, f.eks. gennem anvendelsen af administrative data. Som resultat heraf er de fleste af de små virksomheder allerede udelukket fra statistiske undersøgelser. I nogle tilfælde er der fastsat en tærskel i EU's forskrifter om statistik for helt at udelukke små virksomheder, f.eks. er der en tærskel på mindst 20 medarbejdere i undersøgelsen om industrifremstilling (Prodcom) og i bilaget om virksomhedstjenester i omarbejdningen af statistik over erhvervsstruktur.

For at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at mindske byrden for virksomhederne vil Kommissionen iværksætte et program om modernisering af erhvervs- og handelsstatistikker, hvorigennem der vil blive ydet støtte til fremme af bedre metoder til indsamling af data, f.eks. (a) datasammenhæng, (b) beregninger, (c) anvendelse af administrative data, (d) anvendelse af regnskabsdata. Programmet vil være iværksat fra 2008-2013.

Hvad angår forkromning er Kommissionen bekendt med, at medlemsstaternes statistiske undersøgelser af gennemførelsen af EU-lovgivningen sommetider indeholder flere spørgsmål, end EU-lovgivningen kræver. Kommissionen har allerede rejst dette spørgsmål over for medlemsstaterne inden for rammerne af initiativet om bedre lovgivning(1) og vil fortsat sikre, at alle unødvendige byrder undgås.

 
 

(1)Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om reducering af indberetningsbyrden, forenkling og fastsættelse af prioriterede mål inden for fællesskabsstatistikker (KOM(2006)0693) og meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - en strategisk gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæiske Union (KOM(2006)0689, KOM(2006)0690, KOM(2006)0691, SEC(2006)1457/3).

 

Spørgsmål nr. 72 af Åsa Westlund (H-0105/07)
 Om: Dumpning af affald i strid med internationale konventioner
H-0105/07
 

I Filippinerne vækker det bekymring, at aftalen om økonomisk samarbejde med Japan (JPEPA) indebærer, at Japan kommer til at dumpe sit giftige affald i Filippinerne. At et rigt land dumper farligt miljøaffald i et mindre rigt land burde stride mod internationale konventioner om eksport af farligt affald (f.eks. Baselkonventionen og Rotterdamkonventionen).

Mener Kommissionen, at der er grund til at handle for at udvirke, at de internationale konventioner følges, og at Filippinerne ikke bliver dumpningsplads for farligt affald?

 
  
 

(EN) Kommissionen er klar over, at bestemmelserne i artikel 29 i den økonomiske partnerskabsaftale mellem Japan og Filippinerne i 2006 medfører et præferencetoldkontingent på nul i forbindelse med import af bestemte affaldsmaterialer efter ikrafttrædelse af aftalen (som kræver godkendelse fra to tredjedele af regeringen i Filippinerne). I henhold til Filippinernes gældende nationale lovgivning (lov nr. 6969) er det forbudt at indføre farligt affald - også i transit - og overtrædelsen af denne lov er forbundet med hårde straffe. Derudover har både Japan og Filippinerne tiltrådt Basel-konventionen, i henhold til hvilken det ikke er forbudt at eksportere farligt affald, men hvor det pågældende affald reguleres via en ordning med forudgående meddelelse og tilladelse. De lande, der har tiltrådt konventionen, må ikke eksportere til lande, hvori det udtrykkeligt er forbudt at importere det pågældende affald. Begge lande har også tiltrådt Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, men det er vigtigt at bemærke, at affald ikke indgår i anvendelsesområdet, selv om konventionen dækker visse kemikalier og pesticider.

Effektiviteten af disse konventioner afhænger ikke blot af, at landene har fastsat relevant lovgivning, men også at de har tilstrækkelig overvågnings- og håndhævelseskapacitet til at forhindre ulovlig import af farligt affald. En række af udviklingslandene har i årevis kæmpet for at opnå strengere bestemmelser i relation til eksport af farligt affald til de pågældende lande.

I 1995 blev en ændring af Basel-konventionen enstemmigt vedtaget på partskonferencen, hvorved eksport af farligt affald til endelig bortskaffelse og genanvendelse blev forbudt fra lande, der har tiltrådt Basel-konventionen, og som er medlemmer af EU og/eller OECD(1), til andre lande, der har tiltrådt konventionen. Det ratifikationsniveau, der er påkrævet til gennemførelse af ændringen, er endnu ikke nået, og EU opfordrer de lande, der endnu ikke har ratificeret ændringen, til at prioritere dette. Hverken Japan eller Filippinerne har endnu ratificeret ændringen.

EU har allerede fuldt ud gennemført eksportændringen gennem forordningen om overførsel af affald og vil arbejde målrettet på at opnå harmonisering globalt på området for grænseoverskridende overførsel af affald.

 
 

(1) Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.

 

Spørgsmål nr. 73 af Joel Hasse Ferreira (H-0106/07)
 Om: Situationen på Bernard Matthews-farm i Det Forenede Kongerige
H-0106/07
 

Portugisiske arbejdstagere på den britiske kalkunfarm, der er blevet ramt af fugleinfluenza, har udtalt, at de ikke blev underrettet om smitteudbruddet. Arbejdstagerne blev først tilbudt vaccination som beskyttelse mod virussen syv dage efter, at udbruddet var konstateret. Ud over at være konfronteret med denne trussel mod folkesundheden frygter arbejdstagerne for deres arbejdspladser og deres rettigheder som arbejdstagere.

Der er stigende bekymringer for arbejdstagernes rettigheder, bl.a. i forbindelse med den stadige vækst i rekrutteringen af arbejdstagere fra udlandet, som enten rekrutteres direkte fra deres hjemland af arbejdsgiverne selv eller ved hjælp af agenter, som for nogles vedkommende samarbejder med udenlandske arbejdstagere, der allerede er bosat i Storbritannien. Der er mange eksempler på, at arbejdstagernes rettigheder tilsidesættes i Den Europæiske Union inden for områder, hvor det er almindeligt at ansætte arbejdshold. Vil Kommissionen på denne baggrund sikre, at alle relevante sociale og arbejdsretlige bestemmelser overholdes i denne sag?

 
  
 

(EN) Arbejdsgivernes specifikke forpligtelser, hvad angår beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed imod fugleinfluenza (som f.eks. tiltag til undgåelse af risici, risikovurdering, forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, uddannelse, oplysninger og høring af arbejdstagere), er fastsat i flere EU-direktiver(1).

Direktiv 2000/54/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet indeholder bestemmelser om formidling af oplysninger og notifikation af den kompetente myndighed, hygiejne og individuel beskyttelse, oplysninger og uddannelse af arbejdstagere, liste over udsatte arbejdstagere og sundhedstilsyn samt særlige foranstaltninger til industrielle processer, laboratorier og dyrerum. Fuld og nøjagtig gennemførelse af national lovgivning til implementering af EU-direktiver om sundhed og sikkerhed under arbejdet er afgørende for at kunne beskytte arbejdstagerne i tilstrækkelig grad. Ifølge artikel 4 i rammedirektiv 89/391/EØF skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at arbejdsgiverne, arbejdstagerne og arbejdstagernes repræsentanter omfattes af de retsforskrifter, som er påkrævet for iværksættelsen af dette direktiv. Medlemsstaterne skal navnlig påse, at der sikres fyldestgørende kontrol og tilsyn. I forbindelse med alle forebyggelsesforanstaltningerne skal der foretages en lokal risikovurdering. Arbejdsgiveren har ansvaret for denne vurdering og for at etablere beskyttelsesforanstaltninger og forebyggende foranstaltninger.

Det er Kommissionens holdning, at ovennævnte EU-lovgivning kan medvirke til at beskytte arbejdstagernes rettigheder i tilfælde at et udbrud af fugleinfluenza, som Joel Hasse Ferreira henviser til, hvis lovgivningen gennemføres fuldt ud.

 
 

(1) Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EFT L 183 af 29.6.1989.
Rådets direktiv 89/686/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om personlige værnemidler, EFT L 399 af 30.12.1989.
Rådets direktiv 89/656/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet, EFT L 393 af 30.12.1989.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/054/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet, EFT L 262 af 17.10.2000.

 

Spørgsmål nr. 74 af Manuel Medina Ortega (H-0108/07)
 Om: Naboskabspolitikken og områderne i den yderste periferi
H-0108/07
 

Kan Kommissionen give oplysninger om perspektiverne med hensyn til integration af naboskabspolitikken til fordel for tredjelande i forslagene om udviklingen i områderne i den yderste periferi?

 
  
 

(FR) Hvad angår den europæiske naboskabspolitik, er samarbejde mellem regioner langs EU's eksterne grænse muligt fra 2007 i kraft af det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI)(1), som indeholder særlige foranstaltninger for grænseoverskridende samarbejde. Med dette instrument er der indført en innovativ strategi, som gør transaktioner mellem partnere i og uden for EU lettere.

I den forbindelse er partnere i de berørte områder ved at etablere 15 lokale grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, som omfatter EU's eksterne grænser (landegrænser eller maritime grænser). Derfor kan De Kanariske Øer nyde godt af støtte til grænseoverskridende samarbejde med de tilsvarende marokkanske regioner. Budgettet på 1,1 milliarder euro kommer fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og ENPI.

Der er fire hovedformål med programmerne, nemlig at fremme økonomisk og social udvikling, at tage fælles udfordringer op, at garantere sikker, effektiv forvaltning af grænser og at støtte lokalt samarbejde mellem befolkninger. Partnerne i programmerne kan frit vælge lokale prioriteter inden for denne ramme.

Fællesskabets indsats ville imidlertid ikke være fuldstændig uden aktioner, der særlig skal styrke økonomiske og sociale forbindelser mellem regionerne i den yderste periferi og de tredjelande, der grænser op til disse europæiske regioner, særlig landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene). Disse aktioner er indeholdt i handlingsplanen for naboskab ("Grand Voisinage"). Denne handlingsplan er ikke et separat finansielt instrument, men et initiativ fra Kommissionen, der sigter på en bedre koordination af EU's indsats inden for fællesskabspolitikkerne, og særlig inden for samhørighedspolitik, udviklingspolitik og fælles handelspolitik, således at regionerne i den yderste periferi kan integreres bedre i det geografiske område, de tilhører.

Siden Kommissionens meddelelse om regionerne i den yderste periferi fra 2004(2) er der sket store fremskridt i gennemførelsen af denne handlingsplan:

Med hensyn til handelsaspekter har Kommissionen gjort fremskridt i forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler og har løbende informeret regionerne i den yderste periferi. Kommissionen har ligeledes ved flere lejligheder opfordret regionerne i den yderste periferi til at tilkendegive deres interesser i forbindelse med forhandlingerne, således at der kan tages hensyn til dem, særlig i den sidste forhandlingsfase om adgang til markeder. Hidtil har kun Spanien tilkendegivet sine interesser, og Kommissionen er ved at gennemgå dem.

Hvad angår gennemførelsen af regionale samarbejdsprogrammer og deres forbindelse med Den 10. Europæiske Udviklingsfond (EUF), er der sket væsentlige fremskridt med hensyn til at tage hensyn til samarbejdstemaet mellem AVS-lande og regionerne i den yderste periferi i planlægningen af EUF og det europæiske territoriale samarbejde inden for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). Således har det arbejde, som Kommissionen har udført inden for tjenestegrenene og sammen med medlemsstater, ført til en bedre organiseret planlægning, f.eks. bevilling af et finansielt rammebeløb i den 10. EUF og EFRU for 2007-2013, der er afsat til dette samarbejde, fælles fastsættelse af prioriteter, vejledende tildeling af ressourcer til dette samarbejde og fælles forhåndsudvælgelse af projekter, samtidig med at de programmerings-, forvaltnings- og kontrolmekanismer, som er relevante for den enkelte fond, overholdes.

Inden for andre fællesskabspolitikker har Kommissionen ligeledes vedtaget forslag, der skal støtte indsatsen for regional integration af regionerne i den yderste periferi.

På transportområdet har Kommissionen givet tilladelse til at give støtte til oprettelse af flytransporttjenester mellem regionerne i den yderste periferi og tilgrænsende tredjelande. Endvidere foreslår den i sin nylige meddelelse om udvidelse af transeuropæiske transportnet til tredjelande at integrere regionerne i den yderste periferi i den iberiske region i udvidelsen af aksen for motorvejene til søs til EU's nabolande.

Vedrørende forskning og udvikling lægges der i det syvende rammeprogram vægt på betydningen af samarbejde mellem AVS-lande og regionerne i den yderste periferi for udviklingen af internationale samarbejdsaktiviteter inden for dette program.

Der er også gennemført lignende aktioner på fiskeriområdet, f.eks. oprettelsen af rådgivende fiskeriråd.

Endelig er Kommissionen, hvad angår spørgsmålet om indvandring, meget bekymret over det stadigt stigende antal indvandrere, der ulovligt forsøger at nå frem til EU's område, endog med livet som indsats. Behandlingen af spørgsmålet om indvandring i regionerne i den yderste periferi skal være afvejet.

Bekæmpelsen af ulovlig indvandring skal følges op af foranstaltninger til integration af lovlige indvandrere. Bekæmpelsen af ulovlig indvandring må ikke begrænse den frie bevægelighed for lovlige udenlandske statsborgere fra tilstødende tredjelande, da denne frie bevægelighed er nødvendig for at integrere regionerne i den yderste periferi økonomisk i deres geografiske område, og fordi den begrænser deres afhængighed af fastlandet.

Nødforanstaltninger, der træffes for at klare bestemte situationer såsom de foranstaltninger, man har truffet på De Kanariske Øer, skal følges op af udviklingspolitik i oprindelseslandene. EU's finansielle ressourcer inden for rammerne af dets udviklingspolitik (EUF) og samhørighedspolitikken (strukturfondene) kan anvendes til dette formål.

 
 

(1) Forordning (EF) 1638/2006.
(2) KOM(2004) 0343.

 

Spørgsmål nr. 75 af Alain Hutchinson (H-0116/07)
 Om: Parlamentsvalg og respekt for menneskerettighederne i Djibouti
H-0116/07
 

Ifølge kommissionsmedlem Michel tilkommer der Republikken Djibouti en rolle som regional stabilisator, mægler, budbringer og fredsskaber, som han gav udtryk for under et nyligt besøg i Djibouti, hvor han anmodede præsident Guelleh om mere regelmæssigt at udbygge de politiske forbindelser mellem Djibouti og EU, som bl.a. er én af de største ydere af udviklingsbistand til landet. Republikken Djibouti er af indlysende strategisk interesse - både regionalt og internationalt - men det må ikke glemmes, at landet har et autoritært præsidentstyre. Kun få dage efter Michels besøg i Djibouti blev en række journalister og repræsentanter for oppositionspartiet Bevægelsen for Demokratisk Fornyelse (MRD: "Mouvement pour le Renouveau démocratique") ofre for vilkårlige anholdelser, som meddelt af Reportere uden Grænser. Den behandling, som modstanderne udsættes for af magthaverne i Djibouti, giver anledning til mange spørgsmål, som der er endnu større grund til at rejse i lyset af det planlagte parlamentsvalg i landet i januar 2008?

Hvordan agter Kommissionen at overvåge, at menneskerettighederne i Djibouti respekteres på et varigt grundlag, og har Kommissionen i denne situation til hensigt at gennemføre eller støtte gennemførelsen af en EU-mission til overvågning af parlamentsvalget i 2008?

 
  
 

(FR) Kommissionen har fulgt den politiske situation i Djibouti tæt, og særlig anholdelsen af en række journalister og repræsentanter for oppositionspartiet Bevægelsen for Demokratisk Fornyelse (MRD). Den har med glæde erfaret, at de anholdte endelig er blevet frifundet på trods af, at den offentlige anklager for republikken appellerede beslutningen om at løslade Houssein Ahmed Farah, som er journalist for Renouveau Djiboutien og bror til formanden for MRD.

Som kommissæren for udvikling og humanitær bistand igen understregede under hans mission på Afrikas Horn, lægger Kommissionen særlig vægt på politisk dialog som den ramme, inden for hvilken vigtige emner såsom god regeringsførelse, ret til opposition, reformer og menneskerettigheder skal drøftes.

Den politiske dialog mellem Kommissionen og myndighederne i Djibouti blev indledt i 2004. Disse myndigheder deltog aktivt og på højeste niveau i disse møder.

Trods de resterende store problemer og udfordringer er der gjort et vist fremskridt på menneskerettighedsområdet og særlig i forbindelse med sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder. Dette er særlig mærkbart i forbindelse med kvinders status, og navnlig indsatsen for frigørelse, uddannelse, information og kvinders udvikling. Der er sket fremskridt i forbindelse med retten til arbejde, til social sikring, sundhedspleje, særlig vedrørende aids og tuberkulose, og retten til at deltage i det kulturelle liv.

Kommissionen agter selvfølgelig at videreføre en konstruktiv og åben politisk dialog med myndighederne i Djibouti med henblik på at støtte og fremme indsatsen for god politisk regeringsførelse og menneskerettigheder.

Vedrørende gennemførelse af en EU-mission til overvågning af parlamentsvalget i 2008 kan denne mulighed undersøges, når regeringen i Djibouti anmoder om det. Kommissionen ønsker imidlertid at gøre det ærede medlem opmærksom på det begrænsede antal valgovervågninger, EU kan gennemføre med de tilgængelige ressourcer, og den prioritering af de modtagne anmodninger, den er nødt til at foretage.

 

Spørgsmål nr. 76 af Nils Lundgren (H-0122/07)
 Om: Den russisk-tyske gasrørledning i Østersøen
H-0122/07
 

Den tidligere tyske forbundskansler Schröder, som er bestyrelsesformand i virksomheden Nord Stream, har i svensk tv (SVT Rapport den 8.2.2007) udtalt, at Rådet har vedtaget, at medlemsstaterne er forpligtet til at lette og fremme bygningen af de transeuropæiske energinet (TEN). Schröder konkluderer, at den foreslåede russisk-tyske gasrørledning i Østersøen dermed har fået Rådets støtte. Afgørelsen om transeuropæiske net blev truffet i forbindelse med samlingen i Rådet (energi) den 17. juni 2005. Kommissionens dokument, KOM(2003)0742 endelig, var basisdokument for Rådets afgørelse i dette spørgsmål. Mener Kommissionen, at det nævnte dokument, KOM(2003)0742 endelig, fastlægger strækningen for den såkaldte North Transgas-rørledning? Mener Kommissionen, at der overhovedet er blevet truffet afgørelse om, hvorledes denne gasrørledning skal forløbe?

 
  
 

(EN) Kommissionen støtter en politik, der har til formål at diversificere gasforsyningen og gasforsyningsruterne. Ruterne betragtes som væsentlige elementer til forøgelse af forsyningssikkerheden og et vigtigt bidrag til fremme af energiforsyningen til EU. Det foreslåede projekt vil være en ny forsyningsrute af særlig betydning for Tyskland, Danmark, Det Forenede Kongerige og andre EU-medlemsstater.

I forbindelse med retningslinjerne for transeuropæiske energinet(1), der blev vedtaget efter Kommissionens forslag, blev den nordeuropæiske gasrørledning udvalgt som et af projekterne af europæisk interesse i gassektoren. Med den nordeuropæiske gasrørledning og Yamal II skabes der sammenkobling med Rusland.

Selv om Kommissionen støtter nye ruter til gasforsyning, ønsker den ikke at give udtryk for præference i forhold til de pågældende ruter.

 
 

(1) Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1364/2006/EF af 6. september 2006 om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet og om ophævelse af beslutning nr. 96/391/EF og nr. 1229/2003/EF, EUT L262/1 af 22.9.2006.

 

Spørgsmål nr. 77 af Raül Romeva i Rueda (H-0124/07)
 Om: Aftale mellem Malis regering og touaregerne
H-0124/07
 

Efter den touaregiske opstand i Mali den 23. maj 2006 undertegnede Malis regering og den demokratiske alliance for ændring af 23. maj (Alliance démocratique du 23 mai pour le changement) den 4. juli 2006 den såkaldte Algier-aftale med henblik på at løse konflikten.

Ifølge denne aftale skal der afholdes et forum for udvikling i den nordlige del af Mali i Kidal-regionen med deltagelse af touaregerne.

Malis regering regner med at afholde dette forum i marts 2007, men uden deltagelse af medlemmer af den demokratiske alliance for ændring af 23. maj.

Hvad vil Kommissionen, da Mali har anmodet Den Europæiske Union om at være behjælpelig med at tilrettelægge dette forum. gøre for at sikre touaregernes deltagelse i forummet og sætte gang i udviklingen af Kidal-regionen?

 
  
 

(FR) Det internationale samfund har altid støttet de forhandlinger, myndighederne har ført for at finde en fredelig løsning på krisen i Kidal-regionen. I den forbindelse fastsætter Algier-aftalen efter afvæbning og demobilisering af oprørerne, at der skal holdes et møde for at inddrage sponsorer i finansieringen af udviklingen af regionen det såkaldte Kidal-forum.

Alligevel er man i forbindelse med gennemførelsen af aftalen stødt på vanskeligheder, og afholdelsen af forummet er allerede blevet udsat flere gange. Først den 8. februar meddelte regeringen, at forummet vil blive afholdt den 23. marts.

Diplomatiske repræsentanter fra EU-medlemsstaterne og for Kommissionen har modtaget skrivelser fra den demokratiske alliance for ændring af 23. maj, som er afsendt den 15. februar, og hvor man stiller spørgsmålet om alliancens deltagelse i forummet. Cheferne for medlemsstaternes diplomatiske repræsentation og for Kommissionen har drøftet dette og kontaktet myndighederne i Mali for af afklare dette spørgsmål. Der blev afholdt et møde i Algier mellem de forskellige malesiske parter for at afklare visse punkter i Algier-aftalen, og det ser ud til, at den demokratiske alliance for ændring af 23. maj deltager i Kidal-forummet.

 

Spørgsmål nr. 78 af Bill Newton Dunn (H-0126/07)
 Om: ICANN's afgifter - prisstigninger for europæere
H-0126/07
 

Handlen med registreringstjenester for generiske domænenavne (dvs. domænenavne, der ender med .com, .net eller .org) kontrolleres af en privat organisation i USA (ICANN), som også har en afdeling i Belgien.

ICANN fastsætter minimumsengrospriser for registrering af domænenavne og tildeler rettigheder til at administrere generiske internetdomæneregistre, som tilbyder tjenester inden for det indre marked og på internationalt niveau. ICANN opkræver en afgift for hvert generisk domænenavn, der registreres internationalt, herunder alle sådanne registreringer for selskaber, organisationer og forbrugere i EU-medlemsstaterne og i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

ICANN har for nylig indgået en række aftaler med andre virksomheder, herunder med en af de største virksomheder inden for registrering af domænenavne (Verisign), hvortil ICANN har tildelt eneret til .com- og .net-domæneregistrene mod betaling af en afgift, som i sidste ende pålægges forbrugeren, som ikke står i rimeligt forhold til de omkostninger, der er forbundet med tjenesten, og som har resulteret i prisstigninger for europæiske forbrugere.

Har Kommissionen modtaget klager fra europæiske borgere eller virksomheder, og vil den under alle omstændigheder undersøge, hvorvidt aftalerne mellem ICANN, Verisign og europæiske virksomheder inden for registrering af domænenavne er i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 81 og/eller 82?

 
  
 

(EN) Kommissionen ønsker at takke hr. Newton Dunn for oplysningerne.

Kommissionen er også blevet kontaktet af virksomheder, der har udtrykt bekymring om aftalen om domæneregistret .com, der er indgået mellem en privat organisation, ICANN, og VeriSign.

Kommissionen er på nuværende tidspunkt ikke i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at konkludere, om der er begrundelse for at indlede en undersøgelse af eventuelle overtrædelser af EU's konkurrenceregler.

 

Spørgsmål nr. 79 af Maria Badia i Cutchet (H-0127/07)
 Om: Ophavsret og Doha-Runden
H-0127/07
 

Ideer og viden udgør en stigende andel af samhandlen, også på verdensplan. De markedsførte kulturprodukters og -tjenesters værdi afhænger af ophavsmændenes talent, opfindsomhed, kreativitet og innovation.

Under Uruguay-Runden fortsatte man gennem WTO-aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS) at reducere forskellene mellem de forskellige lande, idet der blev fastlagt fælles, internationale mindstenormer for beskyttelse af ophavsretten. Man forsøgte at afveje eventuelle omkostninger for samfundet på kort sigt og fordelene på lang sigt ved, at værkerne er offentligt tilgængelige.

I øjeblikket drøfter man i EU et forslag til direktiv om kollektiv forvaltning af ophavsrettigheder på tværs af grænserne og beslægtede rettigheder i forbindelse med lovlige onlinemusiktjenester og respekten for ophavsrettigheder. Har Kommissionen en opfattelse af, hvorledes forhandlingerne under Doha-Runden kommer til at indvirke på Kommissionens reformforslag? Mener Kommissionen, at det vil være muligt for de berørte kreative foretagender at opretholde konkurrenceevnen, for kollektive rettighedsforvaltere at opretholde deres effektivitet og for brugerforetagender fortsat at være konkurrencedygtige - dette gælder navnlig for små rettighedsindehavere og brugere - og samtidig sikre kreativitet og kulturel diversitet?

 
  
 

(EN) På nuværende tidspunkt har Kommissionen ingen planer om at udarbejde et forslag til et EU-direktiv om grænseoverskridende kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder i tilknytning til lovlige musiktjenester på nettet. I Kommissionens henstilling af 18. oktober 2005 om grænseoverskridende kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder i tilknytning til lovlige musiktjenester på nettet beskrives en række politiske valgmuligheder for forvaltning af grænseoverskridende online-tjenester, der kan udvikles i et digitalt marked. I henstillingen beskrives forvaltningen af online-rettigheder på EU-plan, og det er meningen, at bestemmelserne i henstillingen skal finde anvendelse på alle online-tjenester, der benyttes i EU. Kommissionens online-politik følger princippet om ligebehandling af alle forfattere og andre rettighedshavere, som er beskyttet gennem alle relevante internationale konventioner, som enten EU eller EU's medlemsstater har tiltrådt.

Kommissionen vil vurdere udviklingen af Europas online-musiksektor i lyset af førnævnte henstilling. Kommissionen har opfordret alle interessenter til inden 1. juli 2007 at fremlægge deres synspunkter og kommentarer om deres indledende erfaring med henstillingen og generelt om deres syn på udviklingen af musiksektoren siden vedtagelsen af henstillingen.

 

Spørgsmål nr. 80 af Jens Holm (H-0128/07)
 Om: Finansiering af Colombia-planen
H-0128/07
 

Såvel Rådet som Kommissionen og Parlamentet (den 1. februar 2001 – med 474 stemmer mod 1) afviste klart at yde EU-støtte til første fase af Colombia-planen, som ansås for at være militaristisk.

Denne beslutning ser i dag ud til at have været rigtig, da planen er blevet en fiasko. Ifølge Alfredo Rangel, som er sikkerhedsekspert og rådgiver for præsident Uribe, og som i begyndelsen gik ind for planen, er problemet med narkotikahandelen meget større i dag end før Colombia-planen. Der udføres en langt større mænge kokain, og de ulovlige afgrøder har fået langt større udbredelse. Ifølge Rangel blev der før Colombia-planen dyrket koka i 4 provinser i Colombia, mens det nu sker i over 20 provinser.

Nu bebuder USA, at man vil skære ned på finansieringen af Colombia-planens fase 2, og den colombianske regering udfolder en aktiv diplomatisk indsats for at finde alternativer. Udenrigsministeren, Maria Consuelo Araujo, besøgte Bruxelles den 1. februar og forsvarsministeren, Juan Manuel Santos, den 8. februar.

Kan Kommissionen oplyse Parlamentet, om den overvejer at finansiere Colombia-planens fase 2 direkte eller indirekte?

 
  
 

(FR) Kommissionen agter ikke at finansiere Colombia-planens fase 2 direkte eller indirekte, på samme måde som den ikke finansierede den første fase.

Det samarbejde, der bliver finansieret i de kommende år fra fællesskabsbudgettet, er fastsat i forslaget til landestrategidokumentet for 2007-2013, som Kommissionen sandsynligvis vedtager i løbet af de næste uger.

I forslaget afsættes en finansieringsramme på 160 millioner euro, og der fastsættes tre områder for en prioriteret indsats:

1) fred og stabilitet, herunder alternativ udvikling: 70 % af budgettet;

2) retsstat, retlige anliggender og menneskerettigheder: 20 % af budgettet;

3) produktivitet, konkurrenceevne og handel: 10 % af budgettet.

Hvad angår forsøget på at opnå større social samhørighed i det konfliktramte Colombia, er hensigten under sektor 1 at konsolidere og udvide den strategi, som fredslaboratorierne har udarbejdet, ved at lægge større vægt på alternative udviklingsforanstaltninger. Denne sektor kommer også til at omfatte aktioner til fordel for fordrevne befolkningsgrupper.

Formålet med sektor 2 i landestrategidokumentet er at videreføre det arbejde, der er udført med henblik på at styrke den juridiske institution, og at forbedre den ved for første gang at medtage direkte samarbejde med staten på menneskerettighedsområdet.

Som led i en globaliseret økonomi er formålet med sektor 3 at styrke den colombianske økonomis konkurrenceevne.

 

Spørgsmål nr. 81 af Glyn Ford (H-0130/07)
 Om: Sekspartsdrøftelser - EU's inddragelse
H-0130/07
 

Kan Kommissionen på baggrund af resultatet af sekspartsdrøftelserne i Beijing oplyse, hvorledes den forestiller sig EU's inddragelse i processen, og om et trojkabesøg vil blive overvejet?

 
  
 

(EN) Kommissionen vurderer, at resultatet af sekspartsforhandlingerne i Beijing den 13. februar 2007, herunder oprettelsen af arbejdsgrupper, potentielt er en vigtig og positiv udvikling i retning af at tackle de nukleare samt andre spørgsmål med Nordkorea.

EU har givet udtryk for sin vilje til fortsat at konsultere de seks parter om, hvordan EU bedst kan yde støtte til fremme af processen.

Der blev afholdt en EU-trojka (på politisk direktørplan) i Pyongyang den 6.-8. marts 2007.

 

Spørgsmål nr. 82 af Ilda Figueiredo (H-0133/07)
 Om: Tilfælde af fugleinfluenza i EU-lande
H-0133/07
 

Kan Kommissionen på baggrund af de seneste oplysninger om tilfælde af fugleinfluenza i lande i Den Europæiske Union, navnlig i Det Forenede Kongerige og Ungarn, og under henvisning til Europa-Parlamentets beslutninger om udryddelse, overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme i de forskellige medlemsstater, navnlig i forbindelse med fugleinfluenza, oplyse, hvilke foranstaltninger den agter at træffe på dette område?

 
  
 

(EN) Der er truffet en lang række harmoniserede EU-foranstaltninger til forebyggelse, overvågning og kontrol af fugleinfluenza, som kan ses på hjemmesiden for Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse (SANCO)(1).

Disse foranstaltninger var meget effektive sidste år, da sygdommen blev spredt via vilde fugle i 14 medlemsstater, også til fjerkræ i fem af medlemsstaterne.

De eksisterende foranstaltninger har også resulteret i meget hurtig og effektiv kontrol af de nye udbrud på to gåsefarme i Ungarn og en kalkunfarm i Det Forenede Kongerige.

Disse udbrud blev hurtigt opdaget og slået ned uden konsekvenser for folkesundheden takket være de meget effektive foranstaltninger, der blev truffet af de kompetente myndigheder i de to medlemsstater i tæt samarbejde med Kommissionen.

Der er endvidere foretaget relevante undersøgelser til identifikation af disse udbrud. Undersøgelserne har dog endnu ikke givet afgørende resultater.

Kommissionen gennemgår løbende de eksisterende foranstaltninger og er klar til at tilpasse dem efter nye videnskabelige beviser og ny erfaring inden for sygdomsforebyggelse og -kontrol.

 
 

(1) http://ec.europa.eu/dgs/health_consumer/dyna/influenza/index.cfm

 

Spørgsmål nr. 83 af David Martin (H-0134/07)
 Om: Adgang til rent vand i udviklingslande
H-0134/07
 

Nylige rapporter fra Water Aid viser, at 1,1 mia. mennesker i udviklingslandene ikke har adgang til rent vand, og at 2,6 mia. mennesker ikke har adgang til grundlæggende sanitære faciliteter. Det medfører, at helt op til 5000 børn dør hver dag. Endvidere har disse mangler samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser. Unge kvinder får ingen uddannelse, fordi de har til opgave at hente vand, og som voksne skal de nødvendigvis passe deres syge børn. Økonomien påvirkes også: I Afrika går f.eks. skønsmæssigt 5 % af BNP tabt til sygdom og død forårsaget af snavset vand og mangel på sanitære faciliteter.

Hvilke planer har Kommissionen i lyset heraf om i højere grad at målrette bistanden på dette område til de fattigste lande med det største behov? Hvornår vil EU opnå, at 70 % af støtten går til lavindkomstlande? Har Kommissionen planer om at støtte den globale handlingsplan for vand og sanitære forhold med opbakning fra det internationale udviklingssamfund, som anbefales i den nylige UNDP-rapport om menneskelig udvikling?

 
  
 

(EN) Europa-Kommissionen yder gennem Den Europæiske Udviklingsfond støtte til sine partnere i udviklingslandene, der er rettet imod de lande i Afrika syd for Sahara, Vestindien og Stillehavet, som har tiltrådt Cotonou-aftalen, og gennem Kommissionens almindelige budget, hvor støtten er rettet imod andre regioner i verden, herunder Middelhavet, Østeuropa, Kaukasus og Centralasien, Asien og Latinamerika. Den Europæiske Udviklingsfond fokuserer hovedsageligt på de mindst udviklede lande og lavindkomstlandene, og disse lande har modtaget ca. 70 % af tildelingerne i vand- og sanitetssektoren under Den Europæiske Udviklingsfond.

EU's aktiviteter i vand- og sanitetssektoren finder sted og forberedes som led i landestrategier og nationale og regionale vejledende programmer. Disse dokumenter er udarbejdet i fællesskab med partnerlandene og afspejler de pågældende partnerlandes nationale prioriteter.

Under den 9. europæiske udviklingsfond, som er iværksat fra 2002-2007, er der afsat ca. 475 millioner euro til vand og sanitet i 16 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Derudover er der stillet yderligere 500 millioner euro til rådighed gennem AVS-EU-vandfaciliteten med det formål at fokusere på levering og gearing af investeringer i vand og sanitet. Programmeringen for den 10. europæiske udviklingsfond, som vil være iværksat fra 2008-2013, er snart afsluttet, og det er for tidligt at spå om niveauet for tildelinger til vand og sanitet. Derudover vil der blive ydet støtte gennem partnerskabet mellem EU og Afrika om infrastruktur og partnerskabets trustfond til regionale vandprogrammer, som vil bidrage til bæredygtig økonomisk vækst, fremme af regional handel og regional integration og bekæmpelse af fattigdommen. Partnerskabet støtte skal dække bæredygtig anvendelse af regionale vandressourcer og bedre forvaltning af vand i afvandingsområder og grundvand på nationalt og tværnationalt plan.

I rapporten, Human Development Report, fra UNDP(1), der blev offentliggjort i november 2006, fremmes en global handlingsplan for sanitet og vand som ramme for politisk handling og mobilisering af finansiering. Handlingsplanen fremmes endvidere gennem de nyligt oprettede ngo'er (Water Aid, Tear Fund [amp] Streams of Knowledge) og kampagnen "End Water Poverty". EU bifaldt UNDP's Human Development Report fra 2006 og bifalder det fornyede fokus på betydningen for menneskelig udvikling af vand, sanitet og hygiejne. EU's vandinitiativ er en fælles indsats fra Kommissionen, EU-medlemsstaterne, partnerlandene og andre interessenter, herunder organisationer fra det civile samfund, den private sektor og lokalpolitiske organisationer med henblik på sammen med andre interesserede bilaterale og multilaterale donorer at bidrage til opfyldelsen af Millennium-målsætningerne for udvikling. EU's vandinitiativ fremhæves i den europæiske konsensus om udviklingspolitik som medvirkende til opfyldelse af EU's politiske målsætninger inden for vand og sanitet samt i EU's strategi for Afrika.

 
 

(1) De Forenede Nationers udviklingsprogram.

 

Spørgsmål nr. 84 af Georgios Karatzaferis (H-0136/07)
 Om: Fællesskabsbevillinger til Epiros
H-0136/07
 

Epiros er en af EU's fattigste regioner. I Epiros findes der hverken jernbanenet, moderne motorveje eller lufthavne. Hvilke bevillinger er der indtil i dag blevet ydet via den tredje fællesskabsstøtteramme til departementerne Thesprotia, Preveza, Ioannina og Arta? I hvilken grad er disse bevillinger blevet udnyttet i hvert af de fire departementer?

 
  
 

(EN) I forbindelse med spørgsmålet om EU-støtte til de fire præfekturer i Epiros ønsker Kommissionen at understrege, at præfekturer ikke indgår som administrativt punkt i programmeringen af EU-støtte. EU-støtte programmeres på nationalt og regionalt plan. Tildelingen af støtte og gennemførelse på lavere administrativt plan er medlemsstaternes ansvar i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. Kommissionen formidler ikke oplysninger om programmeringen eller anvendelsen af EU-støtte til græske præfekturer.

Hvad angår regionen Epiros generelt modtager regionen først og fremmest støtte gennem det regionale operationelle program "Epiros" med et samlet budget på 625 millioner euro, hvoraf 450 millioner euro er EU-støtte. I midten af februar 2007 vil 356 millioner euro i udgifter være realiseret, og det svarer til en absorptionsrate på 57 %. Det ligger tæt på den gennemsnitlige absorptionsrate på 59 % for Grækenland generelt. Som Kommissionen har udtalt ved tidligere lejligheder udgør dette absorptionsniveau en klar forbedring i forhold til situationen for 2-3 år siden - både for Grækenland som helhed og for Epiros. Det er ikke desto mindre nødvendigt med en yderligere betydelig fremskyndelse af gennemførelsen af samfinansierede projekter for at mindske risikoen for tab af EU-midler mellem nu og slutningen af 2008.

Epiros-regionen drager stor fordel af EU-støtte, der er programmeret på nationalt plan, f.eks. gennem det nationale operationelle program for veje. Programmet samfinansierer i øjeblikket vigtige dele af Egnatia-vejen i Epiros, der forbinder regionen med resten af den nordlige og østlige del af Grækenland. Programmet for 2007-2013 er planlagt til at samfinansiere Ionia-vejen, som skal forbinde Epiros-regionen med den vestlige og sydlige del af Grækenland samt som en kapacitetsforøgelse for lufthavnen i Ioannina.

Sidst. men ikke mindst, drager Epiros fordel af EU-støtte under Samhørighedsfonden. Samhørighedsfonden samfinansierer i øjeblikket udvidelsen af havnen i Igoumenitsa, projekter til opførelse eller forbedring af vand- og spildevandsanlæg i Ioannina, Preveza, Igoumenitsa, Parga og Arta samt et projekt for forvaltningen af fast affald i forskellige dele af regionen.

 

Spørgsmål nr. 85 af Josu Ortuondo Larrea (H-0137/07)
 Om: Kvoter for tunfiskefileter fra tredjelande med nedsatte toldafgifter
H-0137/07
 

Af Kommissionens svar på min forespørgsel (H-1083/06)(1) fremgår det, at det skal kunne påvises, at der ikke findes nogen produktion af tunfiskefileter i EU, AVS-landene og GSP+, for at de autonome kvoter kan åbnes. Er det rimeligt at stille sådan et krav, for at man kan ansøge om forhøjelser af kvoterne for tunfiskefileter?

Er Kommissionen klar over, at det er modstridende, at importen af tunfiskekonserves (position 16.04) fra tredjelande bliver pålagt en toldafgift på 24 %, mens importen af tunfiskefileter (også position 16.04) kommer ind i EU til en nedsat toldafgift på 6 % på grund af disse kvoter? Ville det ikke være mere logisk at behandle konserves og fileter ens, eftersom de hører under samme kapitel?

Råvarerne til tunfiskefileter udgør mere end 500.000 tons, som blandt andet fanges af flåderne i EU, AVS-landene og GSP+. Såfremt åbningen af kvoterne gennemføres som planlagt i 2007, vil det medføre, at skibsejerne i EU får samme pris for frossen tunfisk som for 15 år siden. Har Kommissionen kendskab til denne situation?

 
  
 

(EN) Kommissionen deler ikke synspunktet om, at autonome kvoter kun kan åbnes, hvis der ingen produktion er, hverken inden for EU eller landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) eller de lande, der har tiltrådt den generelle toldpræferenceordning. Faktisk kan åbningen eller forøgelsen af de autonome kvoter iværksættes på grund af et alvorligt forsyningsproblem for den europæiske forarbejdningsindustri og/eller behovet for at garantere lige adgang til råvarer for alle de pågældende medlemsstater.

Principielt er afgifterne for tunfisk og tunfiskefileter på dåse fastsat på samme niveau på 24 %. Kun i de særlige tilfælde, hvor tunfiskefileter skal underkastes yderligere forarbejdning, kan en meget begrænset mængde tunfiskefileter importeres med en reduceret afgiftsrate på 6 % i henhold til ordningen med autonome kvoter. Formålet med denne foranstaltning er at åbne op for forsyningen af flere råvarer, som ikke udelukkende kan dækkes af EU-fangster og fangster fra AVS-landene og de lande, der har tiltrådt den generelle toldpræferenceordning.

Det bør bemærkes, at de fleste traditionelle leverandører af tunfiskefileter til forarbejdning drager fordel af toldpræferenceordningerne. Ca. 80 % stammer fra de lande, der har tiltrådt den generelle toldpræferenceordning, og yderligere ca. 5 % fra AVS-landene. Tunfiskefileter fra begge disse blokke importeres til EU med en afgift på 0 %. Den autonome kvote på 6 % gælder derfor kun for 15 % af den relevante import. Da importdata har vist en betydelig prisstigning i løbet af årene fra 2004-2006, mener Kommissionen ikke, at åbningen af en autonom kvote vil have negative konsekvenser for priserne på tunfiskefileter til forarbejdning.

 
 

(1) Skriftlig svar af 13.2.2007.

 

Spørgsmål nr. 86 af Ivo Belet (H-0142/07)
 Om: Klimabilletter - mulighed for betaling af kompensation ved bestilling af flybilletter
H-0142/07
 

Kommissionen understregede for nylig sit klare engagement i bekæmpelse af klimaændringer ved at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om at lade drivhusgasemissioner fra civil luftfart omfatte af EU's ordning for handel med emissioner. Det foreslåede direktiv er i øjeblikket genstand for drøftelser, men vil først træde i kraft i 2011.

Kommissionens høring af de berørte parter på dette område gjorde det klart, at overflyvningsafgifter på emissioner og andre virkninger fra fly betragtes som det andet mest effektive middel til begrænsning af luftfartssektorens indvirkning på klimaændringer.

Selv om luftfartsselskaber og lufthavnsoperatører måske nok er bange for en obligatorisk ordning (da en sådan ville betyde højere priser for passagererne), ville en ordning med frivillige bidrag fjerne denne bekymring. Et sådant frivilligt bidrag ville højst udgøre mellem 2 og 5 % af billetprisen, og indtægterne fra det ville blive investeret i projekter vedrørende skovrejsning eller vedvarende energi i udviklingslande.

Vil Kommissionen overveje at deltage i en frivillig ordning med mulighed for betaling af kompensation ved bestilling af flybilletter, således at kommissærer og EU-tjenestemænd kan påtage sig deres ansvar og kompensere for de emissioner, der er forbundet med deres flyrejser?

 
  
 

(EN) Kommissionen mener, at det er vigtigt at træffe foranstaltninger til at nedbringe drivhusgasemissionerne fra civil luftfart, og at Kommissionens forslag om at lade civil luftfart omfatte af EU's ordning for handel med emissioner er den mest omkostningseffektive måde, hvorpå dette opnås. Konceptet om at erstatte denne ordning med en frivillig ordning er ikke en mulighed, som Kommissionen betragter som effektiv.

Kommissionen undersøger i øjeblikket spørgsmålet om kompensation af emissioner fra internationale rejser og andre operationelle aktiviteter. Dette forslag kan eventuelt omfatte enten køb af kredit under ordningen for handel med emissioner eller investering i projekter i forbindelse med mekanismen for bæredygtig udvikling, der realistisk kan sikre opfyldelsen af målsætningerne for nedbringelse af CO2.

 

Spørgsmål nr. 87 af Michl Ebner (H-0146/07)
 Om: Opladningsomkostninger for mobiltelefonkort i Italien
H-0146/07
 

I svar på forespørgsel P-4666/06, P-5186/06 og P-5449/06 forklarer Kommissionen, at de italienske myndigheder har truffet foranstaltninger over for netoperatørernes kartelagtige adfærd i Italien, idet disse beregner sig høje gebyrer for opladning af mobiltelefonkort.

Hvor langt er man kommet med disse foranstaltninger, og hvilke resultater har man hidtil kunnet konstatere?

 
  
 

(EN) Kommissionen ønsker at informere hr. Ebner om, at det italienske ministerium for økonomisk udvikling den 25. januar 2007 vedtog et dekret med forbud imod at forhøje gebyret for mobiltelefoner(1) i Italien.

 
 

(1) Ministeriets afgørelse er truffet i tråd med sektorundersøgelsen foretaget af de italienske myndigheder (tilsynsmyndigheden - AGCOM (AGCOM - Autorità per le garanzie nelle comunicazioni) og de italienske konkurrencemyndigheder) i de sidste par måneder.

 

Spørgsmål nr. 88 af Milan Gaľa (H-0147/07)
 Om: Reform af ordningen for ophavsretlige afgifter
H-0147/07
 

Den europæiske it-industri straffes gennem overdrevne krav om betaling af uberettigede ophavsretlige afgifter. I 2005 konstaterede Kommissionen, at der var behov for en reform af 2001-lovgivningen om ophavsret. I september 2006 bekendtgjorde den et 10-punktsprogram med henblik på at fremme innovation som et hovedaktiv i EU's økonomi. Samtidig erklærede den, at en reform af ordningen for ophavsretlige afgifter var den vigtigste faktor i bestræbelserne på at øge EU's konkurrenceevne ved at øge gennemsigtigheden og effektiviteten i bestemmelserne om opkrævning og redistribution af afgifter i EU. I januar 2007 besluttede Kommissionen - uden at give nogen begrundelse herfor - at udsætte reformen på ubestemt tid. Dette har givet anledning til bekymring i hele itk-sektoren. Hvorfor har Kommissionen besluttet at udsætte reformen af ordningen for ophavsretlige afgifter, og hvornår agter den at vende tilbage til spørgsmålet?

 
  
 

(EN) Kommissionen vil holde øje med udviklingen fremover, hvad angår ordningen for ophavsretlige afgifter, der er iværksat på nationalt plan for at kompensere rettighedshavere for de problemer, der opstår som følge af forbrugeres kopiering af beskyttede værker til privat brug. Kommissionen vil endvidere vurdere, hvordan afgifter fungerer sammen med digitale tjenester og sektoren for informationsteknologi generelt.

 

Spørgsmål nr. 89 af Konstantinos Hatzidakis (H-0150/07)
 Om: Endelig rapport fra GD Konkurrence om banktjenester til privatpersoner og mindre virksomheder
H-0150/07
 

Ifølge Kommissionens endelige rapport om banktjenester til privatpersoner og mindre virksomheder er der forskel på de forskellige medlemsstaters praksis i forbindelse med private konti og forbundne tjenester, hvilket hindrer den frie konkurrence og skader forbrugerne.

Hvilke særlige oplysninger har Kommissionen om Grækenland vedrørende gebyrer i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, der foretages med kort, de høje bankgebyrer for betalingskort, konkurrenceforvridende banksamarbejde og visse kreditinstitutters praksis med at "binde" deres kunder? Hvilke konkrete foranstaltninger er det ifølge Kommissionen nødvendigt at træffe over for Grækenland? Hvad kan der gøres for at sikre beskyttelse af de græske forbrugere og gøre det muligt for disse at kræve deres penge tilbage med tilbagevirkende kraft, hvis de førnævnte gebyrer anses for urimelige?

 
  
 

(EN) I juni 2005 lancerede Kommissionen en sektorundersøgelse på området for detailbanktjenester. Den første foreløbige rapport(1) om betalingskort blev offentliggjort den 12. april 2006. Endnu en foreløbig rapport(2) blev offentliggjort den 17. juli 2006. Rapporten omhandler bl.a. konkurrencen inden for anfordringskonti og lignende tjenesteydelser. Under hensyntagen til resultaterne af de to foreløbige rapporter og kommentarerne fra interessenterne offentliggjorde Kommissionen den 31. januar 2007 en endelig rapport og fremlagde i en meddelelse(3) de relevante foranstaltninger, der kunne træffes på grundlag af rapporternes resultater.

I henhold til sektorundersøgelsen kan nogle aspekter af samarbejdet blandt banker, herunder sparekasser og andelsbanker, mindske konkurrencen og skabe barrierer for markedsadgang. Emnet kræver yderligere indsamling af oplysninger og analyser, inden man kan drage konklusioner om situationen i de pågældende medlemsstater.

Det blev i henhold til sektorundersøgelsen vurderet, at omfanget af bundtning i medlemsstaterne er større i Grækenland end i de øvrige EU-medlemsstater, hvad angår de fleste produkter(4). I 69 % af de græske banker (vægtet gennemsnit) er realkreditlån betinget af en anfordringskonto, og det ligger noget over det europæiske gennemsnit på 39 %. Der er ikke desto mindre syv andre lande, der har en højere procentdel af denne praksis.

Endelig afslørede sektorundersøgelsen, at priserne for betaling med kreditkort i Grækenland er de højeste i Europa. Kommissionen har allerede henledt opmærksomheden på denne situation i flere tidligere svar på skriftlige forespørgsler fra medlemmer af Parlamentet(5).

De indhentede oplysninger i sektorundersøgelsen viser en gennemsnitspris på 10 euro pr. pengeoverførsel, og det er 10 gange højere end gennemsnitsprisen i Euroområdet. Samtidig viser statistiker, at Grækenland er det land, som har det laveste antal kreditkortbetalinger pr. indbygger. Der er sandsynligvis en forbindelse mellem den lave anvendelse af kontantløse betalingsinstrumenter, de høje priser for de græske forbrugere og konkurrenceniveauet i betalingsmarkedet.

Kommissionen vil følge op på disse spørgsmål. Som et første skridt vil Kommissionen drøfte med de græske konkurrencemyndigheder, hvordan man bedst følger op på resultaterne af sektorundersøgelsen vedrørende Grækenland.

 
 

(1) http://ec.europa.eu/comm/competition/antitrust/others/sector_inquiries/financial_services/interim_report_1.pdf
(2) http://ec.europa.eu/comm/competition/antitrust/others/sector_inquiries/financial_services/interim_report_2.pdf
(3) KOM(2007)0033 af 31.01.2007. http://ec.europa.eu/comm/competition/antitrust/others/sector_inquiries/financial_services/retail.html
(4) Oplysningerne er fremlagt i tabel 43-44 i den anden foreløbige rapport og i figur 11 i den endelige rapport.
(5) Skriftlige forespørgsler E-4685/05, P-4153/06 og E-4965/06 af hr. Hatzidakis, P-4297/06 af hr. Sifunakis og E-4554/06 af hr. Arnaoutakis.

 

Spørgsmål nr. 90 af Konstantin Dimitrov (H-0151/07)
 Om: Koncessionskontrakt mellem den bulgarske stat og det portugisisk-bulgarske selskab "Magistrala Trakia" AS om bygning af Trakia-motorvejen
H-0151/07
 

Den 29. marts 2005 blev der efter afgørelse nr. 1043 af 30. december 2004, nr. 88 af 11. februar 2005 og nr. 190 af 15. marts 2005 fra Republikken Bulgariens ministerråd indgået kontrakt mellem den bulgarske stat og det portugisisk-bulgarske selskab "Magistrala Trakia" om koncession til at anlægge Trakia-motorvejen.

Deler Kommissionen den opfattelse, at koncessionskontrakten blev indgået uden udbudsprocedure og uden nogen som helst gennemsigtighed, hvilket er i modstrid med kapitel 3 om transport i tiltrædelsestraktaten for Republikken Bulgarien, idet Trakia-motorvejen skal bygges for EU-midler og med åbenlyse eller skjulte statsgarantier, og desuden i modstrid mod Lissabon-strategien, hvad angår afskaffelse af vejskatsystemet og indførelse af et elektronisk eurovignette-system?

 
  
 

(FR) Som det ærede medlem har gjort opmærksom på, blev koncessionskontrakten for Trakia-motorvejen indgået uden udbudsprocedure. Den pågældende sag opstod imidlertid før tiltrædelse og er derfor kun underlagt national lovgivning, og den opstod, fordi bulgarsk lovgivning på dette område stadig ikke var i overensstemmelse med acquis communautaire. Kommissionen gjorde opmærksom på dette forhold, og den understregede over for Bulgarien, hvor beklageligt det var. Kommissionens handlemuligheder var imidlertid begrænsede, først og fremmest fordi finansieringen af projektet ikke omfattede førtiltrædelsesmidler.

Dette punkt blev tydeligt slået fast på et bilateralt teknisk ad hoc-møde den 27. januar 2005 samt på mødet i Associeringsudvalget den 15. juni 2005. Man blev enige om en teknisk løsning, som var acceptabel i forhold til EU-transportlovgivning, og særlig i forbindelse med gennemførelse af foranstaltninger vedrørende vejafgifter og anvendelsesrettigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer. Som svar på det ærede medlems specifikke spørgsmål pålægges det i forbindelse med overensstemmelse med fællesskabslovgivning at overholde visse principper for beregning af vejafgifter, og der fastsættes bestemmelser for den indbyrdes anvendelighed af elektroniske systemer til opkrævning af vejafgifter. På den anden side kræves det ikke, at vejafgifter skal indføres eller afskaffes eller erstattes med et elektronisk vignette-system.

Det juridiske grundlag for statsgarantierne for projektet ligger også i artikel 65 i den europæiske associeringsaftale om konkurrence og statsstøtte. Dette spørgsmål er blevet drøftet nærmere mellem Kommissionens tjenestegrene og den bulgarske kommission for konkurrencebeskyttelse, som til sidst den 3. maj 2005 afgjorde, at med forbehold af visse betingelser omfattede koncessionskontrakten til Trakia Motorway JSC ikke elementer af statsstøtte.

Endelig har denne sag vist, at det er nødvendigt at gennemføre en grundig reform af bulgarsk lovgivning på dette område for at bringe den i overensstemmelse med acquis communautaire. I den forbindelse er der udarbejdet en ny lov om koncessioner (SG nr. 36/2.05.2006) med hjælp fra Kommissionens tjenestegrene. Den trådte i kraft den 1. juli 2006 og tillader ikke, at der tildeles en kontrakt på de betingelser, det ærede medlem beklager så meget.

Af ovennævnte grunde skal det understreges, at med hensyn til problemerne i forbindelse med dette projekt har Kommissionen kun optrådt som rådgiver.

Under alle omstændigheder er projekter, der samfinansieres af strukturfondene eller Samhørighedsfonden, efter at Bulgarien blev medlem af EU, betinget af overholdelse af fællesskabslovgivning og al anden relevant national lovgivning, som om nødvendigt er bragt i overensstemmelse med fællesskabslovgivning. Det pågældende projekt er ikke finansieret af strukturfondene eller af Samhørighedsfonden, og de bulgarske myndigheder ansøgte ikke om en sådan finansiering til projektet.

 

Spørgsmål nr. 91 af Zdzisław Zbigniew Podkański (H-0152/07)
 Om: Antidumpingtold på kinesiske jordbær
H-0152/07
 

I oktober 2006 indførte Kommissionen midlertidig antidumpingtold på kinesiske frosne jordbær på grund af kinesiske dumpingpriser, og fordi polske producenter opfylder 60 % af den europæiske forarbejdningsindustris behov. Det forlyder, at denne antidumpingtoldordning ikke vil blive forlænget, hvilket vil medføre mange EU-producenters kollaps, især i Polen, og gøre EU afhængig af frosne jordbær fra Kina og Marokko. Dette har skabt bekymring blandt polske jordbærproducenter og -forarbejdningsvirksomheder. Den 18. februar 2007 blev der opfordret til protest, og der blev udpeget en komité, der skulle organisere denne. Protestaktionen vil finde sted i Polen og Den Europæiske Union. Er Kommissionen bevidst om den fare, der er forbundet med fortsat at ignorere truslen mod polske og europæiske landbrugere?

 
  
 

(EN) Kommissionen pålagde i oktober 2006 en midlertidig antidumpingtold på frosne jordbær fra Kina. Spørgsmålet om, hvorvidt foreløbige foranstaltninger nu skal bekræftes, vurderes nøje. Under denne vurdering skal Kommissionen tage højde for alle de involveredes interesser, herunder situationen for producenter, forarbejdningsvirksomheder og slutbrugere af frosne jordbær i Polen og EU. Det er især vigtigt at fastlægge, om definitive antidumpingforanstaltninger vil være i EU's generelle interesse.

Der skal være truffet en beslutning senest den 19. april 2007. Kommissionen kan på nuværende tidspunkt ikke klarlægge sin endelige holdning til spørgsmålet.

 

Spørgsmål nr. 92 af Ryszard Czarnecki (H-0154/07)
 Om: Det Europæiske Teknologiske Instituts hjemsted
H-0154/07
 

Hvornår vil den endelige beslutning om Det Europæiske Teknologiske Instituts hjemsted blive truffet? Vil der blive tale om flere hjemsteder med samme status? Ville det i så tilfælde være tænkeligt, at et af disse hjemsteder blev Wroclaw?

 
  
 

(EN) Kommissionens forslag til en forordning om oprettelsen af Det Europæiske Teknologiske Institut drøftes i øjeblikket i Rådet og Parlamentet. En beslutning forventes at blive truffet om placeringen af hovedkvarteret for Det Europæiske Teknologiske Institut, når forordningen er vedtaget, og Det Europæiske Teknologiske Institut er oprettet formelt.

 

Spørgsmål nr. 93 af Leopold Józef Rutowicz (H-0157/07)
 Om: Motorvejskonstruktion i Polen
H-0157/07
 

Kommissær Stavros Dimas' udtalelser om Via Baltica-motorvejen i "New Europe" (nr. 718 af 25. februar 2007) skaber bekymring i Polen.

Planer om nye motorveje, lossepladser, genbrugsanlæg eller deponeringsanlæg i Polen giver altid anledning til protester, især lige inden konstruktionsarbejdet indledes.

Stavros Dimas' udtalelser er en pinlig indblanding i Polens indenrigsanliggender og vil hæmme konstruktionen af veje og andre vigtige infrastrukturer, der skal forbedre transportsektoren i Polen, som er et transitland mellem Øst- og Vesteuropa.

Kommissionens holdning til investering i veje bør tydeliggøres.

Hvad vil Kommissionen foretage sig for at sikre, at der ikke sker yderligere indblanding fra EU's side i konstruktionen af veje og andre infrastrukturer i Polen?

 
 

Spørgsmål nr. 94 af Andrzej Jan Szejna (H-0158/07)
 Om: Anlæg af en motorvej i Rospuda-dalen
H-0158/07
 

Den polske regering har vedtaget at anlægge en ringvej rundt om byen Augustow, selv om der sættes spørgsmålstegn ved, om dette projekt er foreneligt med EU-retten, særlig fugledirektivet (direktiv 79/409/EØF(1) og habitatdirektivet (direktiv 92/43/EØF(2)). Hvordan forholder Kommissionen sig til denne sag? Agter Kommissionen at lægge sag an mod Polen ved EF-Domstolen, hvis der efter Kommissionens opfattelse foreligger en overtrædelse af EU-retten?

 
  
 

(EN) Kommissionen har en grundlæggende forpligtelse til at sikre, at EU-lovgivningen gennemføres af medlemsstaterne. Polen har i tiltrædelsesakten accepteret de grundlæggende retsregler for EU og EU's acquis. Polen er - som alle andre medlemsstater - forpligtet til at overholde EU-retten. Direktivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter er en integreret del af EU's miljølovgivning, og direktivets bestemmelser skal overholdes.

Når en medlemsstat overtræder lovgivningen, forbeholder Kommissionen sig ret til at træffe foranstaltninger, som efter Kommissionens opfattelse er relevante og nødvendige i overensstemmelse med de beføjelser, der er overdraget Kommissionen i henhold til EF-traktaten. Kommissionen bifalder de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer for at sikre fuld overensstemmelse med EU-retten.

Kommissionen støtter stærkt opgraderingen af infrastrukturen, der er en del af det transeuropæiske transportnet, som også omfatter infrastrukturen i Polen, herunder langs vejkorridoren fra Helsingfors til Warszawa i den nordøstlige del af landet. Kommissionen mener imidlertid, at der skal etableres en bæredygtig tilgang for at finde den rette balance mellem transportbehov og beskyttelse af naturarven i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning.

Hvad angår motorvejsprojektet for Rospuda-dalen fremsendte Kommissionen en udførlig udtalelse til Polen den 1. marts 2007. Polen har en uge til at svare. Kommissionen vil derefter evaluere det pågældende svar.

På nuværende tidspunkt og indtil Kommissionen har modtaget svar fra Polen, er det således for tidligt at overveje eventuelle foranstaltninger. Kommissionen har dog allerede understreget, at den betragter spørgsmålet som vigtigt og presserende, og den vil fortsat tage højde for disse faktorer.

 
 

(1) EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1.
(2) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.

 

Spørgsmål nr. 95 af Jan Březina (H-0160/07)
 Om: Detailhandlendes ansvar for oplysninger på etiketter
H-0160/07
 

Domstolens dom af 23. november 2006 i sagen "Lidl Italia" har forværret situationen for mange detailhandlende, hvis SMV'er vil kunne gøres ansvarlige for nøjagtigheden af de obligatoriske angivelser på etiketter, skønt en sådan kontrol ikke er mulig at gennemføre i praksis. Gennemførelsen af fællesskabslovgivningen vil medføre en betydelig stigning i administrationsomkostningerne. Dette er også i modstrid med de initiativer, Generaldirektoratet for Erhvervspolitik har taget vedrørende forbedring af lovgivningen og reduktion af administrationsomkostningerne. Desuden medfører det handelshindringer og mindsker forbrugerbeskyttelsen.

Har Kommissionen kendskab til de problemer, den pågældende dom volder, og påtænker den blandt andet at benytte sig af den igangværende revision af direktiv 2000/13/EF(1) til nøje at klarlægge, hvor ansvaret for oplysningerne på etiketterne på færdigpakkede levnedsmidler og nøjagtigheden heraf skal placeres?

 
  
 

(FR) Sagen "Lidl Italia" vedrører spørgsmålet om erhvervsdrivendes ansvar i fødevaresektoren. EF-Domstolen har afsagt kendelse om, at direktiv 2000/13/EF ikke forhindrer, at det i en national bestemmelse fastsættes, at ansvaret for ikke at overholde forpligtelserne til mærkning i det nævnte direktiv påhviler alle aktører i fødevarekæden, herunder distributører. I dette tilfælde blev bestemmelserne om et sådant ansvar og sanktionsordningen i tilfælde af overtrædelser fastsat i italiensk lovgivning.

Kommissionen er ved at undersøge de juridiske virkninger af denne dom i forbindelse med revisionen af lovgivningen om mærkning.

Man må ikke glemme, at samspillet i praksis, hvad angår ansvar, mellem producenter, fabrikanter og distributører bliver mere og mere kompleks. Således er de primære producenter meget ofte bundet til fabrikanter og distributører af kontraktlige forpligtelser, som kræver overholdelse af standarder for kvalitet eller sikkerhed.

Flere og flere distributører tilbyder produkter, som er fremstillet under deres eget mærke, og de spiller en væsentlig rolle i forskellige faser af udformningen af produkterne.

Denne situation medfører, at de forskellige aktører i fødevarekæden får et større fælles ansvar, hvilket står i kontrast til de tidligere individuelle ansvar.

Den igangværende revision af fællesskabslovgivningen om mærkning vil imidlertid være en lejlighed til at undersøge dette spørgsmål og at vurdere, om det er nødvendigt eventuelt at gennemføre en EU-harmonisering for at undgå ulemperne ved forskelle mellem national lovgivning om ansvar.

 
 

(1) EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29.

 

Spørgsmål nr. 96 af Brian Crowley (H-0166/07)
 Om: Narkotikaoplysningsprogrammer i Europa
H-0166/07
 

Har Kommissionen iværksat narkotikaoplysningsprogrammer i Europa, og hvordan kan en frivillig organisation i givet fald sikre sig midler til at gennemføre sådanne programmer?

 
  
 

(EN) Kommissionen har i øjeblikket ingen narkotikaoplysningsprogrammer i Europa. Kommissionen finansierer imidlertid projekter til narkotikaforebyggelse via programmet om Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008). Kommissionen har endvidere fremlagt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse til etablering af det specifikke program om forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden som led i det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed. Forslaget drøftes i øjeblikket i Parlamentet og Rådet.

Frivillige grupper kan ansøge om støtte til narkotikaoplysningsprogrammer under disse programmer, forudsat at deres projekter er til gavn for EU. Fællesskabets indsats inden for folkesundheden, herunder forebyggelse af narkotikabrug, er et supplement til aktionerne i medlemsstaterne, og derfor modtager de fleste narkotikaoplysningsprogrammer støtte fra nationale, regionale eller lokale kilder.

 

Spørgsmål nr. 97 af Seán Ó Neachtain (H-0168/07)
 Om: Interreg-programmet 2007-2013
H-0168/07
 

Kan Kommissionen oplyse, hvor mange midler der i alt vil blive givet til Irland - både i nord og i syd - inden for rammerne af Interreg-programmet 2007-2013, og kan Kommissionen oplyse, hvordan disse midler vil blive brugt?

 
  
 

(EN) I tråd med de nye forordninger om samhørighedspolitikken for 2007-2013 vedtog Kommissionen den 4. august 2006 afgørelser om udarbejdelse af en liste over berettigede regioner og fastsættelse af den årlige fordeling blandt medlemsstaterne af forpligtelsesbevillinger for 2007-2013 til opfyldelse af de tre målsætninger i samhørighedspolitikken. I denne sammenhæng fastlagde Kommissionen endvidere tildelingerne fra Den Europæiske Regionaludviklingsfond for programmerne for europæisk territorialt samarbejde (som vil erstatte EU-initiativet Interreg i 2007-2013) med separate beløb til tværnationalt og transnationalt samarbejde. Det er imidlertid op til medlemsstaterne at fastlægge tildelingerne til de enkelte tværnationale og transnationale programmer, som de er involveret i.

Irland vil deltage i to tværnationale programmer: et program med Wales (tildelingen fra Den Europæiske Regionaludviklingsfond er 53 millioner euro) og et program med Nordirland og Skotland (192 millioner euro). Både Irland og Nordirland vil endvidere være involveret i Northern Periphery (35 millioner euro), Atlantic Space (104 millioner euro) og North-West Europe (350 millioner euro), som alle er transnationale samarbejdsprogrammer. Derudover vil Peace-programmet for første gang være iværksat inden for rammerne af målet om europæisk territorialt samarbejde med en tildeling fra Den Europæiske Regionaludviklingsfond på 225 millioner euro.

Programmet for Irland og Wales blev oprindeligt fremlagt for Kommissionen den 6. marts 2007. Kommissionen afventer den formelle fremlæggelse af de øvrige programmer i foråret 2007.

Da der endnu ikke er vedtaget et program, som involverer Irland og Nordirland, og da der kun er ét, som er fremlagt formelt, er det umuligt at sige med sikkerhed, hvordan støtten vil blive anvendt. Efter den igangværende offentlige høring om programmet for Irland/Nordirland/Skotland fremgår det dog tydeligt, at programpartnerne vil fokusere støtten på spørgsmål som regionalt samarbejde om erhvervsvirksomhed, turisme og samarbejde med henblik på udvikling og tværnationale infrastrukturer.

 

Spørgsmål nr. 98 af Eoin Ryan (H-0170/07)
 Om: Fælles selskabsbeskatningsgrundlag i Europa
H-0170/07
 

Kan Kommissionen fremlægge undersøgelser, der viser, at indførelse af et fælles selskabsbeskatningsgrundlag i Europa rent faktisk vil bidrage til at forbedre den europæiske økonomis konkurrenceevne?

Er det ikke tilfældet, at en fælles løsning ikke vil løse de strukturelle problemer, der findes i mange dele af den europæiske økonomi i øjeblikket?

 
  
 

(EN) Der er foretaget en række undersøgelser i de senere år om selskabsbeskatning og den europæiske økonomi. Nedenfor nævnes et par af de mere relevante undersøgelser.

Kommissionen offentliggjorde en stor undersøgelse foretaget af Kommissionens tjenestegrene med assistance fra to ekspertpaneler fra den akademiske sektor, erhvervssektoren og arbejdsmarkedets parter i 2001(1). I denne undersøgelse blev der bl.a. identificeret en række skattebarrierer, der forhindrer effektiv gennemførelse af det indre marked. På grund af disse barrierer er omkostningerne forbundet med grænseoverskridende erhvervsvirksomhed og investeringer i EU højere end for tilsvarende nationale aktiviteter, og det resulterer i dårligere konkurrenceevne i EU. For at fremme investering, vækst og beskæftigelse konkluderede Kommissionen efterfølgende, at den bedste måde, hvorpå disse hindringer kan fjernes, vil være gennem en indsats til indførelse af et fælles selskabsbeskatningsgrundlag.

I 2004 offentliggjorde Kommissionen endnu en undersøgelse om skatteefterlevelsesomkostninger(2), hvori det blev fastlagt, at skatteefterlevelsesomkostninger, der opstår på grund af grænseoverskridende aktiviteter, er betydeligt højere end omkostninger forbundet med nationale aktiviteter. Indførelsen af et fælles selskabsbeskatningsgrundlag, der vil reducere antallet af potentielt gældende nationale skatteregler fra 27 til 1, forventes at reducere disse omkostninger, som på nuværende tidspunkt har ødelæggende konsekvenser for den europæiske økonomis konkurrenceevne.

På akademisk niveau er der foretaget en række undersøgelser af disse spørgsmål i de senere år(3). I undersøgelserne simuleres væksten, beskæftigelsen og velfærdsvirkningerne af forskellige skattekoordineringspolitikker inden for selskabsbeskatning (inden for rammerne for ligevægt). Disse undersøgelser viser, at fordelene af bedre koordinering på området for selskabsskat på EU-plan, hvorpå det fælles selskabsbeskatningsgrundlag er et eksempel, afhænger af den gældende politik. Men generelt beregnes en overordnet velfærdsfordel på mellem 0,18-0,94 % af bruttonationalproduktet. Indtil nu omfatter undersøgelserne ikke simulerede økonomiske virkninger af de specifikke aspekter af forslaget om fælles selskabsbeskatningsgrundlag baseret på antagelser om f.eks. tilgængeligheden for virksomheder, konsolidering samt fordelingsmekanisme, manglende harmonisering af skatteprocenter osv., idet det indledende arbejde endnu ikke er afsluttet. Kommissionen vil imidlertid foretage en gennemgribende konsekvensanalyse, som skal ledsage lovforslaget, med inddragelse af disse områder.

Det er spørgsmålet, om en løsning, der passer alle, vil afhjælpe de strukturelle vanskeligheder for den europæiske økonomi. Inden for rammerne af spørgsmålet om det fælles selskabsbeskatningsgrundlag er det imidlertid tydeligt, at et fælles selskabsbeskatningsgrundlag ikke vil være en løsning, der passer alle. Kommissionen har til hensigt at foreslå dette som en frivillig foranstaltning for selskaber, ikke en obligatorisk foranstaltning. Det fælles selskabsbeskatningsgrundlag drejer sig grundlæggende kun om skattegrundlaget. Skatteprocenten vil fortsat høre under de forskellige medlemsstaters kompetenceområde. Kommissionen undgår altid omhyggeligt at fremme løsninger, der passer alle, hvad angår selskabsbeskatning, som det er illustreret yderligere i de seneste koordineringsmeddelelser(4).

 
 

(1) Selvskabsbeskatning i det indre marked, SEC 1681, 23. oktober 2001.
(2) Europæisk skatteundersøgelse, SEC 2004 1128/2, 10. september 2004, og rapporter om skat, arbejdsdokument nr. 3/2004.
(3) Sørensen (2000): "The case for international tax co-ordination reconsidered", Economic Policy 31, s. 431-461. Sørensen (2004): "Company tax reform in the European Union", International Tax and Public Finance, bind 11, s. 91-115.
Copenhagen Economics (2004): "Economic effects of tax cooperation in an enlarged European Union. Simulations of corporate tax harmonisation and savings tax coordination". Rapport fra Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunionen, se: http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/taxation/gen_info/economic_analysis/economic_studies/ economic_effects_enlargedEU.pdf.
Bettendorf, van der Horst and Rojas-Romagosa (2007): "Will corporate tax consolidation improve efficiency in the EU?", CPB, projekt: "Tax/benefit systems and growth potential of the EU".
(4) KOM(2006)0823, 0824 og 0825 af 19.12.2006.

 

Spørgsmål nr. 99 af Georgios Toussas (H-0173/07)
 Om: Værdig pension og sociale ydelser
H-0173/07
 

Kommissionen bebuder i sin seneste meddelelse (KOM(2007)0013 endel.) en ny pakke reaktionære forordninger, der skal gennemføres på arbejdstagernes og pensionisternes bekostning. Der er under påskud af at styrke de store monopollignende pensions-, sundheds- og socialsikringskoncerners rolle og indtjening og under henvisning til befolkningens aldring og pensionsordningernes levedygtighed planer om at udvide de fleksible arbejdsordninger, forringe socialsikringsbetingelserne, forhøje pensionsalderen og gennemføre radikale nedskæringer i pensionsydelserne på sundheds- og socialsikringsområdet. Arbejdstagerne og pensionisterne har tilkendegivet deres modstand mod ovenstående løsninger.

Mener Kommissionen, at forhøjelsen af pensionsalderen og den fortsatte privatisering af pensions-, sundheds- og socialsikringssektoren vil kunne forbedre arbejdstagernes levestandard? Hvilke foranstaltninger, mener Kommissionen kan sikre, at pensionsydelserne og mere generelt de sociale ydelser kan give alle pensionister mulighed for at leve en værdig tilværelse?

 
  
 

(EN) EU ønsker at modernisere den europæiske sociale model baseret på de fælles værdier for social retfærdighed og aktiv deltagelse af alle borgere i det økonomiske og samfundsmæssige liv.

Rådet vedtog en fælles rapport om social sikring og social integration den 22. februar 2007 på grundlag af Kommissionens meddelelse(1). I rapporten opsummeres konklusionerne fra første runde af den strømlinede åbne koordinationsmetode, der dækker social integration, pensioner, sundhedspleje og langsigtet pleje. Som nævnt i rapporten indeholder den fælles rapport om social sikring og social integration med bilag fra 2006(2) en gennemgribende analyse.

I rapporten fra 2006 understreges det, at der har været en stærk stigning i levealder i de sidste 40 år (en stigning på fire år mellem 1960 og 2000, og der forudses en yderligere stigning på fire år indtil 2050) forbundet med tidligere afgang fra arbejdsmarkedet (gennemsnitlig alder for afgang fra arbejdsmarkedet ligger på nuværende tidspunkt under niveauet for slutningen af 1960'erne). Derfor er antallet af år, hvor arbejdstagerne bidrager til socialsikringsordningerne, faldet, hvorimod antallet af år, hvor arbejdstagerne modtager pensionsydelser, er steget, hvorved der lægges yderligere pres på finansieringen af pensionsordningerne.

Medlemsstaterne har for nylig gennemført omfattende reformer af deres pensionsordninger som følge af konsekvenserne for den aldrende befolkning og baby-boomer-generationen, der snart når pensionsalderen. Disse reformer har til formål at sikre socialsikringsordningernes økonomiske bæredygtighed. Kommissionen er af den opfattelse, at sådanne reformer ikke skal underminere opnåelsen af en anstændig indtægt for pensionister. For at opnå bæredygtige og tilstrækkelige pensionsordninger skal der ifølge Kommissionen være flere personer i beskæftigelse i længere tid. Som led i Lissabon-strategien har EU fastsat en målsætning for fremme af beskæftigelsen for ældre arbejdstagere (55-64) med 50 % og for udskydelse af den effektive alder for afgang fra arbejdsmarkedet med fem år. Pensionsordningerne skal derfor have til formål at støtte beskæftigelsen og begrænse førtidspensionering. Det er ligeledes uhyre vigtigt at skabe beskæftigelsesmuligheder for ældre arbejdstagere gennem tilstrækkelige arbejdsmarkedsreformer.

I rapporten fra 2006 understreges det, at de offentlige skattefinansierede pensionsordninger forventes at forblive den vigtigste indkomstkilde for pensionister. Tendensen til en bredere anvendelse af private pensionsordninger betyder ikke, at staten skal trække sig tilbage fra dette område. De offentlige myndigheder skal spille en vigtig rolle i overvågningen og reguleringen af de private pensionsordninger.

 
 

(1) KOM(2007)0013.
(2) SEC(2006)304 af 27.2.2006.

 

Spørgsmål nr. 100 af Pedro Guerreiro (H-0176/07)
 Om: Støtte til notfiskeri efter sardin i det nordlige Portugal
H-0176/07
 

Som det er sædvane, indførtes der for de fiskere i det nordlige Portugal, som driver notfiskeri efter sardin, et fiskeristop af ca. to måneders varighed (gældende for omkring 50 % af flåden i februar/marts og den resterende del i marts/april).

Sigtet med fiskeristoppet er at beskytte sardinbestanden, der en vigtig fangstressource i området i et tidsrum, hvor de forskellige parametre er mest gunstige.

Der findes en fælles fiskerpolitik, ligesom der gælder en målsætning om en socioøkonomisk udvikling af fiskerisektoren og bevarelse af fiskeressourcerne. Det må desuden understreges, at fiskernes indkomst bør sikres under fiskeristoppet.

Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen på denne baggrund træffe for at sikre fiskernes indkomster i dette tidsrum?

 
  
 

(EN) I det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet ydes der kompensation for midlertidigt fiskeristop til fiskere og ejere af fartøjer under særlige omstændigheder.

Medlemsstaterne kan yde støtte med EU-samfinansiering under omstændigheder, der ikke kan forudses, især omstændigheder forårsaget af biologiske faktorer. Den pågældende forvaltningsmyndighed skal på forhånd forelægge Kommissionen den videnskabelige begrundelse for forslaget.

I dette tilfælde er den maksimale varighed for ydelse af støtte seks måneder i hele perioden 2000-2006. Endvidere er loftet for EU-støtte fra det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet for de enkelte medlemsstater i forhold til disse kompensationsforanstaltninger og for hele perioden fra 2000-2006 fastsat til 1 million euro eller 4 % af EU's økonomiske støtte fordelt til sektoren i den pågældende medlemsstat. EU's økonomiske bidrag må ikke overstige det højeste af disse to beløb.

For perioden 2007-2013, hvortil der vil blive vedtaget et nyt portugisisk operationelt program i 2007, er der taget højde for finansiering af støtteforanstaltninger for midlertidigt fiskeristop for fiskere og ejere af fartøjer, men det skal fortrinsvis være inden for rammerne af planerne for justering af fiskeriindsatsen. De portugisiske myndigheder, der har ansvaret for forvaltningen af denne sektor, skal garantere overensstemmelse med bestemmelserne i Den Europæiske Fiskerifond inden tildeling af støtte.

 
Seneste opdatering: 4. juni 2007Juridisk meddelelse