Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om den humanitære situation for irakiske flygtninge(1).
Marios Matsakis (ALDE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand, hr. kommissær! Irak er i dag et katastrofeområde, og borgerne er fortvivlede og i chok. Bekræftede statistikker fra internationale agenturer, f.eks. FN's støttemission i Irak og andre FN-organisationer, er meget dystre og hjerteskærende. Hver dag mister ca. 100 mennesker livet, og ca. 200 såres. 50 % af befolkningen lever for under 1 dollar om dagen, og arbejdsløsheden rammer over 80 % af befolkningen. Kun en mindre del af befolkningen har adgang til tilstrækkelig vandforsyning og effektiv sanitet. Elforsyningen er alvorligt begrænset og underlagt hyppige afbrydelser uden varsel. Fire ud af fem læger har forladt de hospitaler, hvor de arbejder, og tre ud af fire børn er ikke i skole.
Næsten 3 millioner mennesker er internt fordrevne, dvs. at de er flygtninge i deres eget land, og tallet stiger med ca. 2.000 om dagen. Yderligere 2 millioner irakere er flygtninge i nabolandene, nemlig Syrien, Jordan, Golfområdet, Egypten og Iran. Disse mennesker har ingen formel flygtningestatus.
EU og det internationale samfund generelt har en moralsk forpligtelse til at vise medmenneskelighed og forståelse for de ulykkelige omstændigheder, som de irakiske flygtninge oplever. Derudover og endnu vigtigere skal de træffe langt mere effektive foranstaltninger for at sikre, at disse fattige mennesker får den hjælp og støtte, som de så desperat har brug for, hvis de skal overleve den uværdige og ulykkelige situation, som de befinder sig i.
Det fælles beslutningsforslag indeholder forslag til en række foranstaltninger, der er vigtige for at hjælpe de irakiske flygtninge med at opnå en mere menneskelig tilværelse.
Jeg har indtil nu talt som repræsentant for ALDE-Gruppen, og jeg ønsker nu at udtale mig personligt. Irak er et relativt nyt land. Det blev først uafhængigt af Storbritannien i 1932. Derefter fulgte en periode med uro, og endelig kom Saddam Hussein til magten. Han var tyrannisk og kriminel, men den vestlige verden støttede ham i opnåelsen af magt, herunder desværre nogle af de europæiske stater.
Desværre synes selv de værste perioder af Saddam Husseins totalitære styre ikke noget særligt sammenlignet med det omfang af ødelæggelser, lidelser og død, som den irakiske befolkning har oplevet efter Bushs og Blairs invasion og fortsatte besættelse af landet. Disse to "fredsbevarende" ledere beordrede et angreb på Irak med løftet om at bringe glæde og fremgang for den irakiske befolkning. Resultatet var i stedet en nødsituation af enorme proportioner. Alligevel bifalder nogle af de europæiske lande stadig denne invasion, og de er endda enige om at belønne hr. Blair for hans "fredsbevarende" indsats over for den arabiske verden ved at udnævne ham som særlig repræsentant for Kvartetten til Mellemøsten. Gid der snart træffes fornuftige foranstaltninger, og gid vi kunne slippe for alle Bush- og Blair-typer i verden!
Esko Seppänen (GUE/NGL), for ordføreren. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg læser Tobias Pflügers tale højt. Forhandlingen om hjælp til de irakiske flygtninge fører vi desværre først i dag. Det beklager jeg dybt. Hvorfor tog De Liberale, højrenationalisterne og De Konservative emnet af dagsordenen på det sidste møde i plenarforsamlingen? I stedet blev der ført ideologiske forhandlinger om Cuba.
Situationen i Irak er dramatisk. Siden USA's og den såkaldte koalition af villiges invasion er over 600.000 mennesker blevet dræbt. Over 2 millioner irakere er flygtet til udlandet. Hertil kommer 2 millioner fordrevne i selve Irak og over 40.000 ikkeirakiske flygtninge. Men også den amerikanske hærs tabstal vokser dagligt, til nu i alt 3.600. Desværre har EU's medlemsstater også en høj grad af medansvar for situationen i Irak ved deres deltagelse i og støtte til krigen - særligt også Tyskland.
Nu skal flygtningene virkelig hjælpes. Det kan ikke kun være nabolandenes opgave. Her skal EU involvere sig økonomisk. Udvisninger til Irak skal omgående stoppes. USA's tropper og den såkaldte koalition af villige skal trækkes tilbage. EU-medlemsstaternes støtte til krigen skal ophøre. Det er nødvendigt at stoppe den folkeretsstridige krig og besættelsen af Irak.
Charles Tannock (PPE-DE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Jeg var en af de politikere, der støttede krigen i Irak i 2003 i den tro, at Saddam Hussein udgjorde en alvorlig risiko for regional stabilitet på lang sigt, men også på grund af Baathist-regimets uhyggelige brutalitet. Jeg mente, at dette regime ville blive erstattet af respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincippet.
Men som så mange andre undervurderede jeg desværre styrken af det efterfølgende oprør, især vores amerikanske allieredes katastrofale opløsning af den irakiske hær som en foranstaltning til ophævelse af Baathist-regimet og de allieredes alvorlige mangel på planlægning i forhold til opnåelse af fred samt den efterfølgende invasion, som fik utilfredse Sunni-officerer til at støtte oprøret. Det lykkedes heller ikke at sikre de jordanske og syriske grænser imod jihad-ekstremister, der kom til for at kæmpe imod de allierede - for slet ikke at nævne at Saddam Hussein åbnede fængslerne inden sit fald fra magten, som tilføjede organiseret kriminalitet til denne dødbringende cocktail - og altid med Iran, der stod på shia-muslimernes side i det, der nu har udviklet sig til en regulær borgerkrig.
Mærkeligt nok var der umiddelbart efter invasionen ingen problemer med internt fordrevne personer eller flygtninge sammenlignet med den tidligere situation for kurderne under Saddam Husseins regeringstid. Paradoksalt nok er den kurdiske strøm nu stoppet, da det har været et af de få tilbageværende fredelige områder i landet.
Desværre har en lang række irakere - måske over 2 millioner - forladt landet i løbet af de sidste to år, især det forfulgte assyriske kristne mindretal, der presses fra alle sider af islamisterne, som anklager dem for at samarbejde med pionererne, og af kurderne, som ønsker assyrernes område. Andrew White, leder af Iraks eneste engelske kirke, forlod Baghdad i går, fordi han frygtede for sit liv og sikkerhed efter at have forsøgt at få frigivet fem kidnappede britiske statsborgere.
Men EU skal gøre mere for at afhjælpe denne krise ved at øge den økonomiske støtte til de omkringliggende arabiske stater, der har modtaget størstedelen af flygtningene, især Jordan og Syrien, som især har været åbne over for modtagelsen af assyrerne. EU's medlemsstater skal endvidere - inden for rimelighedens grænser - tage imod flere flygtninge på midlertidigt grundlag.
Paulo Casaca (PSE), forslagsstiller. - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, irakiske søstre og brødre! Først et ord til minde om alle dem, der er blevet berøvet det allerdyrebareste på grund af deres etniske eller religiøse tilhørsforhold, deres virkelige eller påståede overbevisninger, eller fordi de er et symbol på demokratisk mod og samfundssind. Tillad mig her at fremhæve parlamentarikeren Muhammed Hussein Ahwad, selve legemliggørelsen af kampen mod den teokratiske fascisme, som blev myrdet den 12. april i det irakiske parlament.
For at vores smerters tårer ikke skal blænde vores øjne og hindre os i at se alle de kvinder, der kæmper for at holde deres børn i live ad de veje, som de etniske udrensninger har tvinget dem ud på, de tusindvis af irakere, der stirrer ud i intetheden i Amman, Damaskus eller Kairo, ramt af svært posttraumatisk stresssyndrom, og de lejre, der findes på pladser og foran kirker og moskéer i ruiner, vil jeg gerne sende et budskab om solidaritet, kærlighed, omsorg og håb til alle.
Vi kan ikke fatte det barbari, som mørkets kræfter spreder langs Eufrats og Tigris' bredde, og som de planlægger for hele det mellemøstlige område, og det kan heller ikke rummes i disse ord. Den fælles beslutning, som vi nu fremlægger, er et første nødvendigt skridt, for at vi kan vende situationen.
Jean Lambert (Verts/ALE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Jeg bifalder beslutningsforslaget, og jeg er som andre meget bekymret over den tragiske situation i Irak og ved grænserne i øjeblikket. Det drejer sig om en befolkning, der allerede har lidt under krig, etnisk udrensning, et brutalt diktatur, ulovlig invasion og religiøst motiveret vold, og som nu oplever, at grænserne lukkes, både eksternt og internt, og som ikke oplever at have mange chancer for genbosættelse eller opnåelse af andet end en meget blandet modtagelse, hvis de overhovedet når frem til EU.
Det skal ikke komme som en overraskelse, at krig skaber flygtninge - det sker jo altid - og som allerede nævnt er der nogle af vores medlemsstater, som har et meget alvorligt ansvar for denne situation. Jeg er for en gang skyld helt enig med hr. Tannock om spørgsmålet om manglende planlægning for tiden efter krigen.
I beslutningsforslaget bifalder jeg især erklæringen om, at der ikke skal foretages tvangsmæssige tilbagesendelser af irakiske flygtninge eller flygtninge, som har fået afvist deres ansøgning, og som i øjeblikket opholder sig i EU, og vi skal på nuværende tidspunkt helt klart løse problemerne for disse personer frem for at efterlade dem uden midler i vores egne medlemsstater, som det sker i nogle lande.
Jeg ønsker at understrege, at der ikke er nogen sikre områder i Irak på nuværende tidspunkt. Selv i Kurdistan oplever vi tyrkiske tropper ved grænserne, som underminerer flygtningenes mulighed for at vende tilbage til ødelagte landsbyer og underminerer bestræbelserne på at øge den økonomiske stabilitet i det pågældende område. Nogle af de flygtninge, der er sendt tilbage, er sendt tilbage iført fragmentationsveste og hjelme, som viser at det ikke ligefrem er et sikkert område. Vi modtog endvidere en rapport fra Human Rights Watch i sidste uge, hvori det oplyses, at fanatiske sikkerhedsstyrker på trods af indsatsen fra myndighederne i Kurdistan fortsat kidnapper og torturerer befolkningen, så der findes ikke sikre områder i Irak.
Vi ved, at vi skal øge støtten til de lande, der skal håndtere alle de mange flygtninge ved grænserne, og til De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge, da vi ved, hvad der sker, når man ignorerer flygtningene ved grænserne. Vi skal blot mindes, hvad der skete, da vi mere eller mindre afviste 2 millioner afghanske flygtninge ved den pakistanske grænse og efterlod dem uden tilstrækkelig støtte - og vi bryder os ikke altid om resultatet.
Jeg bifalder anmodningen i beslutningsforslaget til Kommissionen om at underrette Budgetkontroludvalget mere detaljeret om anvendelsen af de midler, der er afsat til Irak, og hvad der gøres for at hjælpe de omkringliggende lande. Efter min opfattelse skal vi dog også gennemgå vores egne politikker om genbosættelse for i det mindste at tilbyde støtte til de personer, der endnu en gang oplever, at deres liv ligger i ruiner.
Bogusław Rogalski (UEN), forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! Den humanitære situation og menneskerettighedssituationen i Irak bliver stadigt værre. Det afslører rapporterne fra FN's bistandsmission til Irak.
Statistikkerne er gruopvækkende. Ca. 100 mennesker dør i gennemsnit hver dag og over 200 bliver såret. 50 % af befolkningen skal klare sig for under 1 dollar om dagen, og arbejdsløsheden er på 80 %. Vandforsyningerne er utilstrækkelige, og kloaksystemerne er ineffektive, hvilket fremmer sygdomsspredning. Tre fjerdedele af alle børnene går ikke i skole. Kriminalitet, væbnede angreb, kidnapninger, drab af personer, der er involveret i politisk aktivitet eller i opbygning af landet er hverdagshændelser. Det er grunden til, at mange irakere flygter fra landet, og over 2 millioner mennesker er internt fordrevne. Det bør også fremhæves, at over 40.000 flygtninge fra andre lande befinder sig i Irak, herunder 15.000 palæstinensere. Det er sådan, Irak ser ud i dag.
Vi har derfor brug for umiddelbar politisk og humanitær handling for at afbøde den tragiske situation, som flygtningene står over for. Vi bør huske på, at en halv million af flygtningene er børn. Vi bør sikre, at de internt fordrevne bliver registreret, så de får ret til at få madrationer. Den ret nægtes de i dag. Vi bør også lægge pres på nabolandene, så de stopper med at opstille adgangsrestriktioner for flygtningene, så mange af dem tvinges til at forblive inden for landets grænser.
EU skal sikre sig, at den støtte, vi sender til Irak til irakerne, er omfattende, bæredygtig og koordineret med USA's handlinger. EU bør en gang for alle sige fra over for de antiamerikanske fordomme. Kun på den måde kan vi forbedre den utroligt vanskelige situation, som millioner af flygtninge står over for, og derfor undgå en storstilet humanitær krise.
Vi opfordrer også den irakiske regering til at tage umiddelbar handling for at sikre de internt fordrevnes sikkerhed og ophøre med at diskriminere mod folk som følge af deres baggrund. Kommissionen bør i mellemtiden øge den humanitære bistand til alle internt fordrevne i Irak og yde støtte til de nabolande, der allerede yder denne form for bistand.
Eija-Riitta Korhola, for PPE-DE-Gruppen. - (FI) Hr. formand! De irakiske flygtninges flugt er stadig et alvorligt problem med undtagelse af et træk i den rigtige retning. Henstillingerne fra FN's hoveddelegerede for flygtningeanliggender om at give flygtningestatus til asylsøgere fra det sydlige og centrale Irak i henhold til konventionen fra 1951 hilses velkommen. Det samme gælder flere former for beskyttelse, såfremt der ikke gives flygtningestatus.
Jeg vil gerne nævne især to forhold inden for Iraks grænser. For det første bliver de religiøse mindretals forhold mere og mere utålelige. Assyrere, armeniere, ortodokse og andre kristne grupper samt mandæere og jøder udsættes for iøjnefaldende forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og andre steder. På visse områder er myndighederne helt ude af stand til at beskytte mindretallene imod vold fra muslimske soldater. Religionsfrihed eksisterer praktisk talt ikke.
For det andet mener jeg, at det er utroligt, at de irakiske myndigheder har truet med at fastfryse leveringen af livsnødvendige varer til de iranske flygtninge. Disse medlemmer af oppositionen har flygtningestatus i henhold til international lovgivning og en uafhændelig ret til beskyttelse.
John Attard-Montalto, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Vi skal indrømme, at det, der sker, og det, der er sket, i Irak, er langt værre end borgerkrig - et spørgsmål, der ofte stilles. Der er godt nok ikke borgerkrig. Det er langt værre. Der er totalt kaos. Der er ingen, som har nogen idéer eller planer om, hvordan man skal løse de problemer, som vi har skabt for Irak. Jeg bruger formuleringen "skabt", for der har ikke været behov for eller ønske om det, der er sket. Der er tale om en invasion, som har vist sig at være et frygteligt mareridt for de personer, som har deltaget i det.
Når man begår en fejl, skal man også tage ansvaret for den pågældende fejl. Det er på tide, at de personer, der deltog, koalitionslandene samt de villige parter, tager ansvaret for de lidelser, som den irakiske befolkning har været udsat for, især de flygtninge, som søger hjælp, og som - selv om de modtager hjælp - kun modtager et minimum.
Det er på tide, at de personer, der begik de indledende fejl, og som har ansvaret for den kaotiske situation, tager ansvaret for de pågældende fejl og først og fremmest hjælper flygtningene.
Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, hr. kommissær! Næsten gemt i de konstante nyheder om vold i Irak er den sjældent hørte stemme tilhørende Iraks kristne mindretal. Denne lille del af befolkningen har ingen beskyttelse og er nærmest ukendt i det internationale samfund. Disse mennesker er udsat for intense bølger af voldelig forfølgelse. Kristne irakere kan vælge imellem eksil - hvis det lykkes dem at flygte - omvendelse eller forfølgelse.
Forfølgelsen har mange former: vold, forskelsbehandling på arbejdspladsen, konfiskering af ejendom osv. For en kaldæisk kristen præst, Ragheed Aziz Ganni, medførte denne forfølgelse døden.
Hvad vil EU gøre for at hjælpe de kaldæiske, assyriske og ortodokse kristne samfund? Den irakiske regering har understreget sin vilje til at stoppe volden, men manglen på sikkerhed gør det umuligt at håndhæve freden i området og beskytte den sårbare befolkning. Den irakiske befolkning har brug for vores hjælp.
Jean-Claude Martinez, for ITS-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Det er godt, at vi vedtager en beslutning om Irak, hvor vi lægger vægt på den humanitære situation, flygtninge, international bistand osv. Hvem kan i øvrigt være uenig i betragtning A og det, der konstateres her, nemlig at der er 100 dræbte og 200 sårede om dagen, at 70 % af befolkningen er uden vand, og at der er 3 millioner underernærede og 2 millioner flygtninge, heraf 500.000 børn, i Syrien, Jordan, Egypten osv.?
Men hvem har forårsaget dette? Hvem er ansvarlig? Hvem har skabt dette kaos? Er det Saddam Hussein, eller er det Baas-partiet? Kaosset er opstået på grund af krigen, som er en uretfærdig krig ifølge middelalderteologerne, som er en illegitim krig ifølge FN's charter, og som er en krig, der blev indledt efter løgnene fra de to statschefer, nemlig den engelske og den amerikanske. Og hvem støttede krigen her i Europa-Parlamentet? Hvem retfærdiggjorde, bad om og godkendte det indgreb, som førte til kaos? Det gjorde den nuværende franske udenrigsminister, hr. Kouchner, og det gjorde nogle af underskriverne på denne beslutning.
Hvad skal det betyde? Det er udmærket at være humanitær og behandle virkningerne, men det er endnu bedre at forebygge og undgå årsagerne. Og det er netop det, der er det politiske Europas problem! I Europa er vi så glade for menneskerettighederne, at vi overalt - i Palæstina, i Irak, i Afrika og i den økonomiske globalisering - støtter nogle politikker, der krænker menneskerettighederne, og som derfor giver os mulighed for at erklære vores uendelige kærlighed til de selvsamme menneskerettigheder, som bagefter krænkes med vores forudgående støtte. Derfor er det fint nok, at vi i punkt 16 foreslår, at der oprettes posttraumatiske centre for flygtninge, men vi bør også sørge for politiske forebyggelsescentre til vores ledere her i Europa, så de lærer at være fornuftige og klarsynede, og så de lærer at turde sige nej og at forkaste en naiv optimisme, der ødelægger alting på sin vej.
Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Hr. formand! Jeg støtter beslutningen, og jeg føler med de mere end 4 millioner irakere, som er tvunget til at flygte fra deres fødested. Det er flere mennesker, end der er i mit hjemland, Litauen. Antallet af flygtninge stiger, og halvdelen af dem tvinges til at flygte til udlandet. Situationen i Irak bliver ikke bedre. Flygtningene er dømt til at leve i fattigdom, normalt uden beskæftigelse, mens deres børn vokser op som analfabeter. Derfor har terrororganisationerne held til at rekruttere tilhængere.
Den humanitære bistand til flygtninge er skamløst lille i forhold til de beløb, som USA og Det Forenede Kongerige - de lande, der startede krigen mod Irak - bruger på våben. De 60 millioner amerikanske dollars, som bidragydere i USA donerede, er blot en dråbe i havet.
I år kommer ca. 40.000 flygtninge fra Irak til EU-landene - dobbelt så mange som sidste år - mens USA blot har accepteret en snes irakere i år.
Det ville være godt for de amerikanske og britiske ledere at besøge Irak og nabolandene, så de med egne øjne kan se flygtningenes lidelser. Så vil de måske handle anderledes.
Janez Potočnik, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Den faldende sikkerhed i Irak har medført omfattende flugt. Ca. 2 millioner irakere er flygtet inden for grænserne af Irak og ca. 2 millioner i nabolandene med 750.000 mennesker i Jordan og 1,4 millioner mennesker i Syrien. Denne flugt kan resultere i en humanitær krise og kan være en trussel imod regional stabilitet, og Kommissionen er meget bekymret over omfanget af menneskelige lidelser.
Vi følger situationen og udviklingen af denne på nærmeste hold. Vi er i tæt kontakt med andre vigtige aktører i det internationale samfund, f.eks. De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge. Kommissionen deltog i denne sammenhæng aktivt i Højkommissariatets internationale konference, der fandt sted i april i Genève.
Angående den eksisterende støtte har Kommissionen for at afhjælpe de fordrevne personers problemer gennem EuropeAid tildelt 10 millioner euro i 2006 til støtte af internt fordrevne personer. I februar 2007 meddelte Kommissionen som en hurtig reaktion på den forværrede situation og efter appellen fra De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge, at den via ECHO ville tildele yderligere 10,2 millioner euro, 4 millioner euro til de internt fordrevne personer og 6,2 millioner euro til de eksternt fordrevne irakere. Derudover yder Kommissionen fortsat støtte i form af levering af grundlæggende tjenester i Irak.
Vi ved, at denne støtte stadig er begrænset i forhold til omfanget af menneskelige lidelser. Støtten er blot en umiddelbar reaktion på den humanitære situation. Kommissionen undersøger i øjeblikket forskellige muligheder for bedre at kunne støtte de irakiske flygtninge i fremtiden. Ydelsen af støtte i Irak er alvorligt begrænset af den manglende sikkerhed. Mange af vores partnere, herunder De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge, er kun minimalt repræsenteret i Irak.
Gennem forskellige tekniske og politiske missioner forsøger Kommissionen at danne sig et bedre overblik over situationen og samtidig vise sin vilje til at støtte de irakiske flygtninge yderligere. Kommissær Michel besøgte regionen i slutningen af april. Der har siden været flere tekniske missioner i Jordan og Syrien.
Vi er derfor stadig helt indstillet på at samarbejde med de lande, der tager imod de irakiske flygtninge. Kommissionen har allerede drøftet og vil fortsat regelmæssigt drøfte situationen med Syriske og jordanske myndigheder.
Vi ser især frem til at deltage i den Sharm El-Sheikh-godkendte arbejdsgruppe om flygtninge, som ifølge de seneste oplysninger skal mødes den 22. juli i Amman. Kommissær Ferrero-Waldner har allerede givet udtryk for Kommissionens vilje til at yde teknisk støtte til arbejdsgruppen i processen.
Vi mener, at den eneste bæredygtige løsning for flygtningene er fred og forlig i Irak. Vi vil fortsat støtte de irakiske flygtninge med henblik på at nå dette mål. Jeg er enig i, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe.