Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Saïd El Khadraoui for Transport- og Turismeudvalget om om forslag til afgørelse truffet af Rådet og repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om indgåelse af lufttransportaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Amerikas Forenede Stater på den anden side (8044/3/2007 - KOM(2006)0169 - C6-0210/2007 - 2006/0058 (CNS)) (A6-0320/2007).
Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand, mine damer og herrer, hr. El Khadraoui! Parlamentet har spillet en væsentlig politisk rolle med at hjælpe os med at få underskrevet den første lufttransportaftale mellem EU og USA den 30. april i Washington.
Ved at støtte aftalen den 14. marts, endnu før Transport- og Turismeudvalget havde udtalt sig, spillede Parlamentet en yderst aktiv rolle med at modernisere de ordninger, som regulerer transatlantisk luftfart og giver nye muligheder for europæiske borgere. Aftalen vil træde i kraft i marts næste år, og erhvervslivet i EU og USA er parat til start for nye transatlantiske forbindelser. Det fælles udvalg, som skal forvalte aftalen, mødtes allerede i juni. Det skal mødes igen i november for at sikre en glat anvendelse og begynde arbejdet på vigtige spørgsmål såsom konkurrence og sikkerhed.
De nævner en række afgørende ting i Deres formelle drøftelse af aftalen i dag, som jeg er enig i. De understreger vigtigheden af en anden aftale på andet trin om at fremrykke adgangen til USA's marked, særlig som middel til at tilføre USA europæiske investeringer. De understreger vigtigheden af lovgivningskonvergens, særlig med hensyn til sikkerhed, for at opnå "one-stop security". De understreger vigtigheden af miljøaspektet og i særdeleshed emissionshandelen. Endelig understreger De også vigtigheden af at underrette og høre Parlamentet.
Jeg deler også Deres politiske prioritering. Jeg glæder mig over aftalen mellem vores to institutioner om punkter, der er så politisk følsomme i både Europa og USA.
Jeg er også meget glad for, at Parlamentet formidler Europas stemme til USA via fortsat dialog med USA's Kongres og regering. Vi må arbejde energisk sammen om punkter, der udgør et problem over for Washington. Den Internationale Organisation for Civil Luftfarts (ICAO) forsamling i Montreal i september var en skuffelse. Som De ved, blev EU og dets europæiske naboer, 42 lande i alt, tvunget til at give udtryk for deres forbehold over for beslutningen om emissionshandelen, for vi er uenige med USA og resten af verden.
Repræsentanternes Hus vedtog også et ændringsforslag om at begrænse muligheden for, at virksomheder fra USA kunne komme under fremmed kontrol. Selv om ændringsforslaget endnu ikke er blevet vedtaget af Senatet, kaster det en skygge over forhandlingerne om andet trin, som skal begynde til foråret. Parlamentet har gjort Kongressen og USA's regering opmærksom på denne sag, og det har jeg også, og vi må fortsætte med at bruge vores energi på at forhindre bevægelser, der strider imod normaliseringen af luftfartssektoren.
Men hvis disse begivenheder peger på vanskeligheder, der skal overvindes, må vi ikke glemme det vigtigste. Vi har nu et solidt arbejdsgrundlag mellem Europa og USA, så vi kan behandle hinanden som ligemænd. Det var ikke tilfældet for et halvt år siden. Vi må derfor bygge videre på dette resultat, som er frugten af fire års arbejde.
Det er klart, at jeg gerne vil lade Dem vide, at jeg er parat og villig til at opfylde de politiske mål, som både Parlamentet og Rådet har, og at jeg glæder mig meget over den europæiske enighed på dette punkt i EU.
Saïd El Khadraoui, ordfører. - (NL) Fru formand, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! Når vi her til eftermiddag endelig giver grønt lys for lufttransportaftalen mellem EU og USA, vil det ikke kun markere afslutningen af en procedure, der har varet i mange år og er skredet frem med store vanskeligheder; det vil også markere begyndelsen af et nyt kapitel i lufttransportens historie, og selv om man ikke helt kan forudsige følgerne, kan de blive enorme.
Samtidig ved vi, at dette kun er en midlertidig fase, og at der stadig er meget arbejde foran os, før vi når frem til det mere eller mindre integrerede transatlantisk luftfartsmarked, som vi sigter imod. Nogle medlemmer mener, at vi allerede har givet for mange indrømmelser til amerikanerne i første fase. De mener, at lysten til at forhandle vil fordampe, særligt eftersom luftfartsselskaberne fra USA allerede de facto har ensidig cabotage-ret til at flyve fra den ene medlemsstat til den anden, hvilket vi ikke har ret til på USA's territorium.
Begge parter får, hvad vi kalder den femte frihed i luften, som giver de amerikanske luftfartsselskaber mulighed for at flyve videre til Afrika eller Asien via Europa. Det modsatte er også muligt, men mindre vigtigt på grund af USA's geografiske beliggenhed. Ydermere vil de restriktioner, der stadig gælder for adgang til visse lufthavne, blive fjernet fra marts næste år; tænk blot på Heathrow, som kun to amerikanske flyselskaber har lov at bruge i øjeblikket.
I nogle henseender er der derfor ikke nogen virkelig balance, men på den anden side er aftalen tydeligvis et fremskridt og en forbedring af den nuværende situation. For det første gør aftalen en ende på den juridiske usikkerhed, der har hersket siden kendelsen fra EF-Domstolen i 2002, hvor det hed, at den eksisterende bilaterale aftale om åbent luftrum indeholder elementer, der er ulovlige og må ændres. For det andet vil forbrugerne mærke forskel. Hvor det indtil nu kun har været nationale luftfartsselskaber og amerikanske flyselskaber, der har kunnet flyve fra medlemsstaterne til USA, vil alle europæiske luftfartsselskaber for fremtiden kunne flyve fra et hvilket som helst sted i Europa til et hvilket som helst sted i USA med mulighed for at flyve videre til f.eks. Mexico eller Sydamerika. Se, det vil utvivlsomt betyde flere valgmuligheder for forbrugerne og sandsynligvis også sænke priserne.
For det tredje skaber vi med etableringen af det fælles udvalg - som De også nævnte, hr. kommissær - med repræsentanter fra begge sider en institution, der vil drøfte spørgsmål i forbindelse med aftalen såvel som spørgsmål, der drejer sig om lovgivning om sociale, miljømæssige og sikkerhedsmæssige forhold osv. Det er derfor et instrument, der kan styrke tilliden og forståelsen på begge sider. Det er meget vigtigt, for parallelt med denne åbning af det transatlantiske marked er det naturligvis afgørende, at lovgivningen gradvist harmoniseres og bringes på linje på højt niveau.
Efterhånden som myndighederne kommer på bedre fod med hinanden, og fordelene ved et tæt samarbejde bliver klarere, vil amerikanerne måske også blive mere villige til at gøre nye indrømmelser omkring det indre marked i USA. Der er trods alt stadig mange uløste problemer: De har allerede nævnt dem. Jeg taler om cabotage, etableringsret for europæiske luftfartsselskaber, regler om kontrol og ejerskab og allehånde andre restriktioner, som stadig består.
Når vi ved, at forhandlingerne om det andet trin meget snart skal begynde - faktisk næste sommer - er det derfor nødvendigt for Kommissionen at tænke over en god forhandlingsstrategi nu. Hvad vil vi faktisk opnå? Hvad prioriterer vi? Hvordan kan vi overtale amerikanerne til at tage nye skridt? Hvor kan der stadig gøres indrømmelser, uden at det skader os? Jeg behøver ikke at fortælle Dem, hr. kommissær, at omstændighederne er yderst problematiske. Der er præsidentvalg til næste år. Der er generel mistillid i USA, som strækker sig helt op til Kongressen, med hensyn til at tillade tredjepart at få kontrol over strategiske industrier såsom luftfarten. De amerikanske fagforeninger frygter også at miste deres greb om sektoren på grund af fremmed indgriben, særlig fordi de føler, at de kunne have succes, og man antager, at de europæiske flyselskaber er bedre organiseret og let vil kunne tilegne sig dele af markedet. Og så har vi naturligvis valgene til Europa-Parlamentet.
Desuden er der de problemer, som allerede eksisterer i dag. De nævner forsøget fra vores amerikanske modspiller, hr. Oberstar, på at fortolke et antal elementer i aftalen på en anden måde. Men når det er sagt, vil vi som ordfører og Parlament give aftalen grønt lys her til eftermiddag. Vi vil stemme ja af hele vores hjerte. Naturligvis følger vi forberedelserne meget nøje. Vi håber at blive stærkt involveret, som vi tidligere har været det. Det regner vi med.
Reinhard Rack, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Parlamentet og i særdeleshed min gruppe, PPE-DE-Gruppen, vil stemme for aftalen i dag med stort flertal, fordi vi i sidste instans har fået et godt midlertidigt resultat.
Men det er kun et midlertidigt resultat; som både næstformand Barrot og vores ordfører, hr. El Khadraoui, har sagt, har vi stadig vigtige spørgsmål at løse i forbindelse med aftalen om åbent luftrum, spørgsmål som cabotage, etableringsret, ejerskab, statsstøtte og forskellige andre ting.
Bortset fra, at det er lykkedes os at fremskaffe et rimeligt godt midlertidigt resultat, viser aftalen et antal svagheder ved vores system. Også de er allerede blevet påpeget. I fremtiden må vi bestræbe os på at sikre, at Parlamentet - ligesom vores modparter i USA's Kongres, der, kunne man hævde, har tilranet sig forskellige rettigheder i de sidste århundreders løb - har større muligheder for at få indflydelse på substansen i denne aftale. Denne gang er det lykkedes os at gøre fremskridt til en vis grad ved at narre systemet - ved at gribe ind, før Rådet udtalte sig - men på lang sigt behøver vi bedre regler for at kunne forme indholdet.
Her og nu vil jeg gerne endnu en gang henlede opmærksomheden på et vigtigt spørgsmål i forbindelse med lufttransport, særlig mellem Europa og USA. Sikkerhedsbestemmelserne og sikkerhedstjekkene er vigtige, så passagererne kan have ro i sindet, når de bruger dette vigtige transportmiddel. Men sikkerhedsforanstaltninger må ikke fejlfortolkes som symbolpolitik, der kun forårsager ulejlighed for passagererne uden faktisk at forøge deres sikkerhed. Derfor, og for 117. gang, må reglerne om medbringelse af væsker om bord ændres!
Brian Simpson, for PSE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Først vil jeg gerne undskylde over for Dem, for næstformanden i Kommissionen og for kollegerne, for når jeg har holdt min tale, må jeg forlade salen for at deltage i et interview. Det plejer jeg ikke at gøre, og jeg undskylder, at jeg ikke kan blive til resten af debatten.
Jeg vil gerne takke min kollega, hr. El Khadraoui, for hans betænkning og advare ham om, at han måske vil slå min rekord som den længst fungerende ordfører i Parlamentets historie, hvis han fortsætter med denne sag! Lad os være ærlige. Ægteskabet mellem EU og USA i form af den indledende aftale om civil lufttransport er et fornuftsægteskab, hvor EU spiller den ivrige brudgom og USA den meget modvillige brud. Når vi skal til at fuldbyrde ægteskabet, opdager vi, at bruden, USA, finder, at hendes brudgom, EU, ikke er særlig tiltrækkende, og da hun har fået alt det bedste ud af ham på bryllupsdagen, kan bruden nu ikke ulejlige sig med fuldbyrdelsen af ægteskabet, for hr. Oberstar fra Repræsentanternes Hus står vagt over parret med bøssen i hånden.
Der er stor forskel mellem EU's og USA's luftfartspolitik, og jeg vil i hvert fald ikke være overrasket over i de kommende uger og måneder at høre, at forhandlingerne om det andet trin er brudt sammen, fordi USA ikke ville flytte sig på afgørende punkter. Jeg frygter, at brudgommen, EU, er så desperat efter at fuldbyrde dette fornuftsægteskab, at vi atter og atter giver efter for den modvillige brud. Hvad med emissionshandelsordningen og sikkerheden, hvor EU og USA står milevidt fra hinanden? Hvad med fremmed ejerskab af flyselskaber i USA, eller gensidighed med hensyn til luftfartens femte frihedsrettighed? Hvad med passagerlisterne og beskyttelse under kapitel 11? Det er alt sammen spørgsmål, der deler os, og selv om jeg accepterer, at der er villighed til at sætte sig og forhandle, er det altid, synes vi, ud fra de amerikanske præmisser.
Jeg ønsker alle godt i deres bestræbelser, og PSE-Gruppen vil stemme for. Men jeg håber virkelig, at forhandlingerne får succes, og at der kommer en mere afbalanceret, gensidig og fair aftale ud af forløbet. Men jeg spørger mig selv, om det vil ske med tanke på USA's holdninger, og om den vej, som vi i øjeblikket befinder os på, vil føre til, at dette fornuftsægteskab ender med en skilsmisse a la Las Vegas.
Sarah Ludford, for ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg taler i stedet for min kollega, fr. in 't Veld.
Jeg bøjer mig for andres viden om de tekniske detaljer i denne aftale. Som repræsentant for London, der indbefatter den store lufthavn i Heathrow, glæder det mig bestemt, at denne aftale vil give flere konkurrencefordele til passagererne, og for så vidt er det godt, at den er blevet indgået.
Jeg vil gerne tage fat på sikkerhedsaspekterne af aftalen, idet jeg af betænkningen forstår, at reguleringen af den stort set skal overlades til det fælles udvalg. Jeg er enig med betænkningen, når den hilser samarbejdet mellem myndighederne med ansvar for luftfartssikkerhed i EU og USA velkommen. Men som der står i betænkningen, bør sikkerhedsforanstaltninger baseres på en ordentlig risikovurdering og ikke være overdrevne eller ukoordinerede, og man bør respektere europæiske og amerikanske borgeres privatliv, når der udveksles personlige passageroplysninger mellem EU og USA.
Medlemmerne er sikkert opmærksomme på den betydelige strid om aftalen om passagerlister. Parlamentet har i meget stærke vendinger givet udtryk for, at det ikke har spillet den væsentlige rolle, som det gerne ville have gjort i forbindelse med denne aftale. Det er sikkert, at De Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har den opfattelse, at sikkerhedsforanstaltningerne under den nye aftale er blevet svækket betydeligt i sammenligning med tidligere aftaler, og at den nye aftale lader alvorlige spørgsmål og mangler stå åbne.
Mens hr. Barrot glædede sig over den store rolle, som Parlamentet har spillet ved moderniseringen af den lovgivningsmæssige ramme for andre aspekter af luftfarten, er jeg bange for, at vi må udtrykke vores skuffelse over, at det ikke er lykkedes os at få den indflydelse, vi ønskede, på privatlivets fred og håndhævelse af sikkerhedsnormer for persondata. De data, der hører ind under aftalen om passagerlister, vil blive gemt i 15 år, hvilket jeg mener er overdrevent, og ifølge betænkningen ønsker vi ikke dette. USA vil have adgang til følsomme data og kan endog bruge dem i tilfælde af småforbrydelser, hvilket ikke har noget at gøre med terrorbekæmpelse at gøre.
Alt i alt må jeg sige, at selv om vi generelt glæder os over denne aftale, må jeg desværre sige, at denne betænknings bestræbelser med hensyn til, at sikkerhedsforanstaltninger bør vurderes ordentligt med henblik på deres bidrag til bekæmpelse af risici, at de ikke bør være overdrevne, og at de bør beskytte privatlivets fred, ikke er blevet sikret, når det gælder udvekslingen af passagerlister.
Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Det er ikke første gang, De har stået over for en forhandlingspartner, der mildt sagt er meget vanskelig, fordi han på basis af sine erfaringer fra begyndelsen antager, at Europa altid vil give efter i hvert eneste tilfælde. Som tidligere viser en gennemlæsning af dette dokument, at det klart er til fordel for USA. Om der er noget i det for EU, har vi endnu til gode at se, for det fælles udvalg er ikke mere end en mulighed; det er endnu ikke en succes, i særdeleshed i betragtning af, at USA allerede har draget resultaterne i tvivl. Jeg ser endnu ikke nogen balance og meget lidt hensyntagen til vores krav. Den sammenligning, den forrige taler foretog med et temmelig bizart fornuftsægteskab, er meget passende.
Spørgsmålene om luftfartssikkerhed, beskyttelse af miljøet og ejerrettigheder er stadig ikke løst. Med hensyn til sikkerhedsspørgsmålet har vi stadig ikke nået, hvad vi skal nå. Med hensyn til spørgsmålet om databeskyttelse i særdeleshed - beskyttelse af europæiske borgere mod overivrige foranstaltninger - har vi stadig ikke nået det resultat, som vi behøver, og som vi skal nå. I tilgift hertil er luftfartens bidrag til, at vi ikke når Kyotomålene, stadig enormt.
Med den nuværende vækstrate vil Europa stå over for store vanskeligheder, medmindre vi får en fælles aftale med USA, og det ser jeg ingen tegn på i øjeblikket. Højest ser jeg de første famlende skridt, men Europa må være langt mere selvsikkert og tale med én stemme i denne forhandlingsproces, for det, der er sket indtil nu, giver os muligheder.
Vi har imidlertid endnu ikke høstet fordelene, og jeg kan trygt sige, at EU og Transport- og Turismeudvalget nøje vil granske de resultater, det fælles forhandlingsudvalg kommer frem til.
Georgios Toussas, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Fru formand, mine damer og herrer! Helt central for EU's udenrigspolitik omkring lufttransport er etableringen af et åbent luftfartsområde omfattende EU og USA. Denne politik er helt i kapitalens interesse. Den bruges til via pression og trusler at skabe to-tre monopolistiske luftfartsvirksomheder inden for EU. De vil også få frit valg, når det gælder international lufttransport, mens de øvrige luftfartsselskaber - de, der er tilbage - vil blive regionale og få deres aktiviteter begrænset til at udfolde sig inden for medlemsstaterne. Det stærke pres og de trusler, som personalet hos Alitalia, Olympic Airlines og andre luftfartsselskaber har oplevet i medlemsstaterne, er typisk for det, der nu sker. Der var tydelige konflikter under forhandlingerne med USA. Den aftale, der blev resultatet, og tegnene på gnidninger kan udledes af statssubsidierne til Airbus og Boeing, forhindringen af sabotage mod amerikanske indenrigsfly og den amerikanske regerings afvisning af at tillade europæiske luftfartsselskaber at deltage i eller endog opkøbe amerikanske luftfartsselskaber.
Denne aftale viser niveauet for kompromis mellem EU og USA. Den er meget langt fra at imødekomme folks behov; den vil bidrage til et øget tempo i koncentration gennem opkøb og sammenlægninger af luftfartsselskaber. På disse områder står der alvorlige problemer tilbage med hensyn til beskyttelsen af persondata såvel som af miljøet.
Af disse grunde vil vi stemme imod forslaget til Lufttransportaftalen mellem USA og EU.
Luca Romagnoli, for ITS-Gruppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Gensidighed er vigtig i forholdet mellem mennesker og så meget mere i forholdet mellem stater, selv på det økonomiske område. Jeg prøvede faktisk at få et par ændringsforslag indført i El Khadraoui-betænkningen i et frugtesløst forsøg på at gøre vores kolleger i Kommissionen opmærksomme på dette og andre punkter.
I en tid, hvor kommunikationen er af afgørende betydning, og hvor kommunikation ad luftvejen giver hidtil usete muligheder for at rejse, er aftaler om lufttransport mellem landene klart nødvendige og ønskværdige. Hvad der imidlertid ikke er klart, er, hvorfor vi i denne betænkning - og i alle andre love, der vedtages af EU - synes ude af stand til at forlange gensidighed, hvilket også betyder samme konkurrencebetingelser. Vi bør ræsonnere som borgere, særligt vi medlemmer, i betragtning af, at vores institution er den eneste i EU, der virkelig har et direkte folkeligt mandat.
Hvis Parlamentet derfor ønskede at vise en uafhængig evne til at styre de andre institutioners politik, måtte det vise det ved sin lovgivning og ved sin (om end begrænsede) indflydelse via fælles beslutningstagning, der ikke så let påvirkes af ikkeeuropæiske interesser. Det gælder hr. El Khadraouis betænkning i dag, som ellers er fortræffelig på mange måder, og jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke ham for hans arbejde. Som ved så mange andre lejligheder mangler betænkningen imidlertid evnen til klart at sige, at hvis der skal være fri konkurrence, må der være helt lige betingelser for cabotage og overholdelse af sociale og miljømæssige normer. Gensidigheden gælder heller ikke med hensyn til sikkerheden eller sikringen af passagerernes rettigheder.
Desuden anerkender betænkningen, at luftfartsektoren har mange negative virkninger, som bidrager til klimaændringerne. Derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor mine kolleger i Parlamentet ikke støttede det ændringsforslag, jeg stillede om den skadelige virkning af de forbindelser, der findes i flyenes røgstriber, og sandsynligheden for, at disse virkninger vil forøges med væksten i luftfarten, hvilket gør det nødvendigt, at luftfarten medtages i den europæiske emissionshandelsordning.
Endelig hvad angår anvendelsen af international social lovgivning, forekommer det mig, at luftfartsselskaber fra EU og USA ikke er stillet lige, for her er der heller ikke nogen bilaterale rettigheder. Alt dette er efter min opfattelse tilstrækkeligt til at retfærdiggøre, at man stemmer imod denne betænkning.
Georg Jarzembowski (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! Jeg vil gerne afvise det, som fru Lichtenberger og hr. Romagnoli har sagt i deres udtalelser. Naturligvis er der ikke total gensidighed med hensyn til rettigheder, men sammenlignet med situationen tidligere er dette en afbalanceret aftale, og det er derfor, vi vil stemme for den. Hvis De har den holdning, at det ikke er en afbalanceret aftale, så stem endelig imod den, men vi er enige med ordføreren i, at det er et afbalanceret første skridt, og vi er også enige i, at det må følges af et næste skridt. Jeg støtter naturligvis ordføreren i hans anmodning om, at vi hurtigt skal gå videre til andet trin, som min kollega hr. Rack har sagt.
Vi bør ganske enkelt gøre brug af det, vi nu er blevet enige om. Jeg tilskynder derfor europæiske luftfartsselskaber til at benytte de nye muligheder, de har fået med denne aftale med hensyn til ejerskab og kontrolrettigheder, og til at etablere licensordninger og gå ind i branding-kampagner og til dels deltage i de amerikanske myndigheders programmer. De bør ikke vente på det andet trin, de bør bruge det første trin nu, så vi, når vi kommer til det andet trin i forhandlingerne, kan drage nytte af erfaringen fra begyndelsen og udpege de områder, hvor der stadig er mangler med hensyn til rettigheder for europæiske selskaber på markedet i USA.
Vi må også opfordre den amerikanske regering og vores egen Kommission til at udnytte de muligheder, de har fået med denne aftale, og f.eks. aftale "one-stop security" på mere permanent basis. Det kan nås via det fælles udvalg og i samarbejde med den amerikanske regering, og vi kan vise borgerne, at denne aftale er til gavn for dem, særlig hvis de ikke skal gennem et ekstra sikkerhedstjek i lufthavnene.
Mine kolleger og jeg vil gerne takke Kommissionen for dens gode samarbejde om dette, men vi må insistere på et lige så godt samarbejde om andet trin i processen. Jeg advarer amerikanerne mod at vedtage hr. Oberstars lovforslag, for hvis de vil underminere denne aftale med alle deres ensidige ændringer, vil vi reagere skarpt. Lad os derfor sige til amerikanerne, at vi med glæde vil fortsætte drøftelserne mellem Kongressen og Parlamentet, men at de ikke må underminere aftalen ved deres ensidige fortolkning.
Ulrich Stockmann (PSE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Først og fremmest vil jeg gerne takke ordføreren for hans beskrivelse af situationen og den holdning, der er indtaget.
Først vedrørende det positive, der også er blevet nævnt af den forrige taler. Med aftalen om åbent luftrum mellem USA og Europa har vi nu endelig mulighed for at etablere flyruter fra EU via USA til tredjelande såsom Mexico og Sydamerika. Det giver mulighed for, at ethvert luftfartselskab, der er baseret i EU, kan flyve fra hvor som helst i EU til hvor som helst i USA uden restriktioner på kapacitet eller priser, og jeg er enig med den forrige taler i, at disse muligheder bør udnyttes.
Med hensyn til investeringer i amerikanske luftfartselskaber er der også sket fremskridt med denne aftale. Aftalen om åbent luftrum tager således det første vigtige skridt i retning af et åbent område for flyvning uden restriktioner fra nogen af siderne. Det kan således skabe nyttige nye flyruter og et stort antal nye arbejdspladser.
På den anden side må det, som det allerede er blevet sagt, gøres klart, at dette kun er første skridt og ikke kan betragtes som en endelig aftale. Vi forventer, at Kommissionen under andet trin af forhandlingerne vil løse tilbagestående problemer såsom cabotage, etableringsret, ejerskab og statsstøtte sammen med USA. Muligheden for konflikt er allerede blevet gjort meget klar af kommissæren, men jeg håber, at arbejdet i det transatlantiske udvalg vil gøre fremskridt, så vi til sidst får gensidige rettigheder, der kan gennemføres, og en aftale om åbent luftrum, som er sit navn værdig.
Parallelt hermed bør udvalget presse på for at få medtaget flyvninger fra USA i emissionshandelsordningen, for vi ved, at vi ikke nåede ret meget ved mødet i ICAO, som De har nævnt. Naturligvis bør vores krav om "one-stop security" også understreges.
Formanden. - Mine damer og herrer! Jeg vil gerne byde hr. Georgiou, der er nyt medlem af Parlamentet, velkommen og give ham ordet.
Georgios Georgiou (IND/DEM). - (EL) Fru formand! I de seneste år har jeg iagttaget et desperat forsøg fra europæernes side på at underskrive en lufttransportaftale med USA. Til trods for stor villighed fra vores side har jeg også noteret mig amerikanernes modvilje. Hvis europæerne ønsker at få en større aftale, burde vi gøre dem opmærksom på, at de skal være parat til at overrække en blankocheck. Disse aftaler drejer sig imidlertid ikke kun om maskiner, interesser og selskaber. Aftalerne drejer sig om mennesker - mennesker, der rejser fra Europa til USA. Nogle er grækere, der bliver behandlet anderledes end andre europæere. De har meget at sige om de vanskeligheder, de har med at få visum til USA, og om hvad de også må finde sig i, når de kommer frem, og de bliver underlagt kontrolforanstaltninger og visiteringer, som om de var potentielle terrorister. De kan nok forstå, at dette er stressende, ikke mindst for grækerne, der under alle omstændigheder er en del af Europa.
Hvis disse aftaler, der indgås mellem regeringer eller parlamenter, ikke rører Europas borgeres hjerte og sjæl, vil de komme til at leve i meget kort tid og få total fiasko. Jeg vil gerne have, at dette skal medtages i vores instruktioner, når vi igen forsøger at forhandle. Aftalerne bør hvile på realiteter, redelighed og gensidighed.
Jim Higgins (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Først og fremmest glæder jeg mig over princippet i aftalen. Aftalen mellem USA og EU vil, når den er forhandlet på plads, markere en større udvikling, der er historisk. For EU-luftfartsselskaber betyder den flere transatlantiske flyvninger til USA. Det er også godt fra flypassagerernes synspunkt med flere selskaber, mere konkurrence og lavere billetpriser. Vi har allerede inden for Europa set den positive virkning, som lavprisflyselskaberne har haft på luftfartsektoren med hensyn til den store vækst i antallet af passagerer.
Jeg vil gerne give udtryk for min anerkendelse af EU's forhandlere, fordi de med held er gået videre med nogle meget vanskelige forhandlinger. De er ikke afsluttet og kræver en masse tålmodighed og diplomati, men når det med tiden sker, vil nettoresultatet forhåbentlig have været værd at vente på. Jeg håber oprigtigt, at de tilbageværende problemer med aftalen kan overvindes.
Jeg er enig med alle de tidligere talere, hvad angår problemerne. Vi må gå i dybden for at sikre, at det bliver en ligelig aftale, og at vi i sidste instans holder den europæiske fane højt ved at insistere på, at alt, hvad de gerne vil have, vil vi også. Jeg mener, at restriktioner fra USA's myndigheder i relation til at kræve personlige oplysninger af sikkerhedsgrunde er helt urimelige. Vi må sikre, at det ikke afskrækker EU-passagerer fra at tage til USA, for hvis vi ikke løser dette problem, vil det virke sådan.
Jeg vil nu være meget snæversynet og provinsiel. Jeg har endnu et problem, som er, at den første internationale transatlantiske lufthavn i Irland var Shannon lufthavn. Det var porten til Europa igennem meget lang tid, men det tvungne stop i Shannon vil nu forsvinde under denne aftale. Det vil i realiteten underminere Shannon lufthavns levedygtighed og få væsentlige følger for midtvestregionen, der er meget underudviklet. Det er imidlertid ikke et problem for Europa, men for den irske regering. På den anden siden har EU i sidste instans hårdt brug for en aftale, og det har passagererne også - men ikke for enhver pris.
Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand! Jeg vil gerne takke alle de medlemmer, der har taget ordet. Først og fremmest kan det som svar til Deres ordfører, hr. El Khadraoui, ikke desto mindre siges, at første trin frembragte en afbalanceret aftale. Vi opnåede også et løfte fra USA om at forhandle om andet trin. Der er endog en forpligtelse til at påbegynde forhandlingerne inden 60 dage, efter at den midlertidige aftale er trådt i kraft. Den europæiske side har godkendt gengældelsesforanstaltningerne. Det er muligt at trække visse indrømmelser tilbage, hvis andet trin ikke imødekommer europæiske interesser. Det er virkelig et ganske vigtigt punkt.
Kommissionen er allerede begyndt på en debat med medlemsstaterne i relation til det særlige forhandlingsudvalg for at definere en forhandlingsstrategi for andet trin. De insisterede ligesom hr. Jarzembowski på nødvendigheden af at definere en god forhandlingsstrategi. Jeg har naturligvis til hensigt at involvere Dem og Parlamentet for at gøre det muligt for os virkelig at forhandle så effektivt som muligt.
Hvad der er sandt, er, som hr. Jarzembowski sagde, at der er nye muligheder for europæiske virksomheder, som må udnyttes. Aftalen giver større udbud af tjenester og lavere priser, den skaber arbejdspladser og har gjort det muligt for os at koordinere foranstaltninger, som kan påvirke passagererne; problemer, der har at gøre med sikkerhed og "one-stop security" på lang sigt, ud over naturligvis miljøproblemerne.
Jeg vil gerne svare fru Ludford ved at sige, at passagerlister ikke indgår i luftfartsaftalen. Alle beslutninger eller foranstaltninger i relation til passagerlister må være forenelige med aftalens betingelser. Men spørgsmålet om passagerlister må tages op til overvejelse i en kontekst, og hr. Frattini er opmærksom på Deres bekymring herom. Det er sandt, at De har lagt meget vægt på sikkerhedsproblemet, og det er sandt, at denne dialog virkelig må være en del af aftalens fælles udvalg for at skabe løsninger på positiv måde. Begge parter arbejder på at nå et højt niveau af sikkerhed, som ikke vil straffe selskaberne eller passagererne. Naturligvis må transportsikkerheds- og -koordinationsgruppen være i stand til at give konkrete svar på Deres bekymringer i forbindelse med denne aftale, og det har jeg naturligvis noteret mig.
Jeg vil også gerne sige, at vi synes at have to problemer her, hvilket burde give nogle forbedringer og løsninger: et sikkerhedsproblem og et miljøproblem. I relation til miljøproblemet er det indlysende, at vi gerne ser en integreret samlet tilgang for at håndtere udfordringen fra klimaændringer. Desuden, som jeg før har sagt og nu siger igen, forsvarede vi alle ved mødet i ICAO i Montreal emissionshandelsordningen, en metode der benytter markedsinstrumenter og forekommer at være den mest effektive. I øjeblikket er vi stødt imod en afvisning fra USA og visse asiatiske lande. Ikke desto mindre føler vi, at dette ikke forhindrer samarbejde. De ved, at samarbejdet med USA også gør fremskridt i CleanSky-projektet. Det atlantiske samarbejdsinitiativ til reduktion af udledninger er en yderst interessant idé. Det involverer nye landingsprocedurer, som kan hjælpe os med at afhjælpe følgerne af CO2-udledningerne.
Jeg vil gerne sige til Dem, at vi må få held på andet trin. Det er nødvendigt med et betydeligt pres og et vedholdende engagement fra Europas side, hvis vi skal få held med dette andet trin, der naturligvis er langt vigtigere nu, eftersom det helt sikkert vil frembringe en aftale om åbent luftrum.
Vær sikre på, at Parlamentet vil blive stærkt inddraget i forhandlingerne, der helt bestemt bliver vanskelige, men, som jeg allerede har sagt, vil begynde til tiden, da vi kun har underskrevet første del af aftalen, fordi den havde dette andet trin. Under alle omstændigheder vil jeg gerne takke Parlamentet for, hvad der synes at være en grundig og solid støtte; vi vil behøve denne støtte igen for at fuldende aftalen og få held med andet trin.