Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- betænkning af Kyösti Virrankoski for Budgetudvalget om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008 (C6-0287/2007 - 2007/2019(BUD)) (A6-0397/2007) og

- betænkning af Ville Itälä for Budgetudvalget om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008: Sektion I, II, IV, V, VI, VII, VIII og IX (C6-0288/2007 - 2007/2019(BUD)) (A6-0394/2007).

  Formanden. - Før jeg giver ordet til kommissær Grybauskaitė, vil jeg give udtryk for min forbavselse over, at andre kommissærer, som vi har anmodet om at komme, ikke er til stede. Der er flere årsager til det. Angiveligt er vores invitationer blevet udsendt noget sent. Det er muligvis tilfældet, og jeg vil undersøge det.

Jeg vil imidlertid minde Kommissionen om, at den i henhold til den interinstitutionelle aftale skal være til stede i løbet af den uge, hvor Europa-Parlamentet holder møde. Jeg vil undersøge sagen, og jeg forventer, at både Kommissionen og Parlamentet opfylder deres forpligtelser i henhold til den interinstitutionelle aftale.

Derfor anmoder jeg den tilstedeværende kommissær, fru Grybauskaitė, om at viderebringe dette til Kommissionen. Det har jeg i øvrigt allerede sagt på Formandskonferencen. Jeg ønsker imidlertid ikke at fremkomme med ensidige beskyldninger, jeg skal nok undersøge sagen.

  Ville Itälä (PPE-DE), ordfører. - (FI) Hr. formand! Jeg vil indlede med at takke formanden for Budgetudvalget og udvalgets medlemmer og koordinatorer for, at de har gjort det muligt for os at indgå et glimrende kompromis i en meget positiv atmosfære. Parlamentets generalsekretær var også meget åben og samarbejdsvillig, da budgettet blev udarbejdet. Det er en god begyndelse på det fremtidige samarbejde mellem administrationen og Budgetudvalget.

Jeg vil allerførst sige, at dette system med to organer - Præsidiet og Budgetudvalget - der træffer afgørelse om budgettet, ikke kan fortsætte i fremtiden. Det er ikke den rigtige tilgang, at Præsidiet skal udvikle forskellige nye idéer og nye projekter. Budgetudvalget er enten en art gummistempel, der godkender midlerne, eller en slem dreng eller pige, der skærer dem bort. Det var også tilfældet her, hvor gruppeformændene foreslog store, nye forhøjelser, der ville være nået op over det berømte loft på 20 %, som er aftalt i fællesskab. Jeg håber, at folk vil lytte til udvalgsformandens retningslinjer for dette, for han har den rigtige idé om, hvordan denne procedure skal håndteres korrekt for at opnå konkrete og hensigtsmæssige resultater. Disse anliggender kan ikke afgøres to steder. Det er langt bedre, hvis de kun bliver afgjort et sted.

Da Parlamentets budget blev udarbejdet, greb administrationen og Præsidiet det rigtigt an ved at foreslå, at det skulle være et grundprincip at holde sig under loftet på 20 %. Gruppeformændene lavede efterfølgende tilføjelser til de politiske bestemmelser. En af dem var, at de enkelte medlemmers assistenter skulle have 1.000 euro mere om måneden, hvilket beløber sig til ca. 10 millioner euro i alt, og der var flere andre forhøjelser, selv om vi faktisk var kommet i en situation, hvor ekstra udgifter til en vis grad skulle skæres bort. Det er selvfølgelig aldrig let, men det skal siges, at vi ikke har foretaget nogen virkelige besparelser eller nedskæringer. I stedet for har vi blot forsøgt at overholde budgetdisciplinen i forbindelse med nye forhøjelser, så budgettet ikke blev for stort.

Det er naturligvis vigtigt, fordi det drejer sig om skatteydernes penge. Vi må overveje, hvilke projekter vi bør deltage i, og hvilke af dem der er acceptable set ud fra skatteydernes synspunkt. Frem for alt må vi koncentrere os om det vigtige arbejde, som vi er blevet valgt til at gøre her. Dette er et lovgivende organ, og derfor bør vi ikke gennemføre projekter, der ikke har noget med selve lovgivningsarbejdet at gøre.

Jeg må dog sige, at jeg er tilfreds med det kompromis, der giver Parlamentet mulighed for en forhøjelse på knap 4 %. Det er fornuftigt og omfatter under alle omstændigheder mange projekter, som andre medlemmer af Parlamentet går ind for.

Jeg vil nævne nogle af disse projekter. For det første er der informationspolitikken, som er overordentligt vigtig. Til det formål er der opført yderligere 9 millioner euro i reserven til brug for det nye web-tv, når prototypen er godkendt. Denne web-tv-idé som en teknisk informationskanal er et acceptabelt koncept, men det bør ikke gennemføres på den måde, der foreslås nu. De politiske grupper og medlemmerne skal ikke deltage i overvågningen af det pågældende organ eller i det dermed forbundne daglige arbejde. Administrationen har ikke den form for politisk ærlighed, som folk ønsker, og som de politiske grupper og medlemmerne har.

Jeg har haft vanskeligt ved at forstå venstrefløjens idé om, at politiske anskuelser bør udelades af politik, og at oplysninger om Parlamentet kun kan formidles gennem dets administration og ikke gennem dets medlemmer eller politiske grupper. Det er utænkeligt at tillade, at informationspolitikken udelukkende overlades til administrationen, og det holder os demokratisk valgte medlemmer af Parlamentet uden for informationsmaskineriet.

En anden idé knyttet til dette emne var idéen om de lokale medier, som blev besluttet på plenarmødet lige før ferien. Den gik ud på, at medlemmerne skulle have lidt flere penge til at indbyde repræsentanter for lokale medier til at observere, hvad der foregår i Parlamentet, og interviewe medlemmerne. Budgetudvalget stemte imod dette. Jeg forstår ikke denne åbenbare uvilje mod de små lokale venstreorienterede medier, for det giver os mulighed for at komme tættest muligt på almindelige mennesker. Nu har flertallet i Budgetudvalget imidlertid stemt imod disse bevillinger, og medlemmerne af Parlamentet kan ikke bruge flere penge på at invitere de lokale medier på besøg.

For det tredje vil jeg nævne informationskontorerne. De enkelte medlemsstater har deres eget informationskontor, hvilket er positivt, men hvorfor købe de dyreste bygninger i de dyreste områder? Hvorfor kan vi ikke købe lidt billigere bygninger lidt længere ude af byen og bruge de relevante midler på menneskelige ressourcer? Vi har brug for flere mennesker til at besøge arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og skoler for at fortælle folk, hvad Parlamentet laver og hvorfor. Den bedste måde at påvirke folk på er at henvende sig til dem, ikke at købe dyre bygninger. Disse penge kunne bruges bedre.

Hvad angår politikken for bygninger i almindelighed, håber jeg, at institutionerne sammen kan oprette en fælles organisation, som skal overveje, hvornår og hvor der skal bygges, og hvornår og hvor der skal købes fast ejendom, så vi ikke træffer beslutninger uden at vide, hvad andre gør, og kunstigt forhøjer ejendomspriserne.

Jeg har en bemærkning til beslutningen om forslaget om at mindske antallet af møder i Strasbourg. Det er måske en evig diskussion, men den må fortsætte, indtil der sker noget. Vi må også foregå med et godt eksempel med hensyn til emissionsreduktioner. Vi kan ikke bortødsle 200 millioner euro af skatteydernes penge hvert år. Vi må vise offentligheden, at EU er udvidet og ændret, og derfor må vi lave om på tingene. Jeg er ikke stødt på en eneste god begrundelse for, at dette hurlumhej skal fortsætte. Derfor håber jeg, at vi får en afstemning om spørgsmålet, så Parlamentet kan forhandle med Rådet, og de stærkt tiltrængte ændringer kan finde sted.

Jeg vil endnu en gang takke koordinatorerne og medlemmerne af Budgetudvalget for kompromiset, og jeg håber, at det bliver fastholdt under afstemningen på torsdag, og at de pågældende tal vil forblive, som vi har aftalt det i fællesskab.

  Kyösti Virrankoski (ALDE), ordfører. - (FI) Hr. formand, fru kommissær! EU's budget for 2008 er det andet i denne programmeringsperiode. Da den nuværende finansielle ramme blev vedtaget, blev det prioriteret særlig højt at styrke konkurrenceevnen og samhørigheden for vækst og beskæftigelse.

Kommissionens foreløbige budgetforslag var på 129,2 milliarder euro i forpligtelsesbevillinger og 121 milliarder euro i betalingsbevillinger. Rådet skar i sit budgetforslag forpligtelsesbevillingerne ned til 128,4 milliarder euro og betalingsbevillingerne til 119,4 milliarder euro, dvs. 10,3 milliarder euro mindre end en allerede meget stram finansiel ramme.

Rådets budgetforslag indeholdt også andre ting. Under udgiftsområde 1 (bæredygtig vækst og beskæftigelse) blev betalingsbevillingerne skåret ned med hele 1,046 milliarder euro, selv om det var en ubetinget prioritering i budgetpolitikken.

Her i efteråret har Parlamentet også modtaget Kommissionens ændringsskrivelse med forslag om yderligere 262 millioner euro til foranstaltninger udadtil. Desuden har Kommissionen foreslået en revision af den finansielle ramme, så der også kan afsættes tilstrækkelige midler til det globale system til positionsbestemmelse Galileo og Det Europæiske Teknologiske Institut for perioden 2008-2013. Forslaget var i overensstemmelse med Parlamentets beslutning fra den 20. juni og førstebehandlingen af ETI-lovgivningen.

Ud fra disse kriterier udarbejdede Budgetudvalget sit eget forslag, som nu er til debat. Dets vigtigste elementer er følgende:

Budgettets ubetingede prioritering er udgiftsområde 1 (bæredygtig vækst og beskæftigelse). Forpligtelsesbevillingerne er blevet forhøjet, navnlig til forskning og uddannelse under Lissabonstrategien og til de transeuropæiske net.

Udgiftsområde 1a vedrører bl.a. finansiering af navigationssystemet Galileo. Da den flerårige finansielle ramme blev udarbejdet, advarede Parlamentet om, at Galileo var underfinansieret. Nu har det et underskud på 2,4 milliarder euro, fordi det private erhvervsliv ikke er villigt til at deltage i projektet, som det skete i USA. Fordi projektet er politisk og økonomisk vigtigt for Europa, insisterede Parlamentet på, at det skulle fortsætte, og at det skulle finansieres via EU-budgettet. Der skal træffes en beslutning om dette under denne budgetprocedure. Derfor var bevillingerne til Galileo og det tilhørende ETI i budgetforslaget placeret uden for budgettets anvendelsesområde i form af et "satellitændringsforslag". Det er en betingelse for dets vedtagelse, at Kommissionens forslag til ændring af den flerårige finansielle ramme bliver vedtaget. Hvis det ikke sker, vil Galileoprojektet slå fejl, og finansieringen af ETI vil også blive vanskeliggjort. Det er meningsløst at vedblive med at finansiere Galileo, hvis Rådet ikke har en oprigtig vilje til at fuldføre det.

Bevillingerne til strukturfondene og Samhørighedsfonden under udgiftsområde 1b er blevet styrket betydeligt, fordi de uindfriede forpligtelser under fondene - RAL - er foruroligende høje, nemlig over 95 milliarder euro.

I sommer fremsatte Parlamentet og Rådet en fælles erklæring om Kommissionens langsommelige godkendelse af operationelle programmer. For øjeblikket er 63 % af programmerne under Den Europæiske Fond for Regional Udvikling og Samhørighedsfonden endnu ikke godkendt, og det samme gælder 83 % af programmerne under Den Europæiske Socialfond og 75 % af programmerne for udvikling af landdistrikterne, selv om det første programår allerede er ved at være til ende.

Denne langsommelige arbejdsgang er en alvorlig trussel mod EU's struktur- og samhørighedspolitik og navnlig genopbygningen af de nye medlemsstater, eftersom den nuværende finansielle ramme er et enormt europæisk genopbygningsprojekt, større end Marshallplanen efter Anden Verdenskrig. I dette budgetforslag er der imidlertid kun afsat 22,1 milliarder euro og 5,3 milliarder euro til henholdsvis strukturforanstaltninger og udvikling af landdistrikter i de nye medlemsstater. Derfor foreslår Budgetudvalget, at en del af Kommissionens relevante administrationsbevillinger opføres i reserven, så de kan frigives, når programmerne er godkendt, for denne proces skal fremskyndes.

Et andet enormt problemområde vedrører udgiftsområde 4 (EU som global partner). Det foreløbige budgetforslag var helt klart utilstrækkeligt, hvorfor Kommissionen i sin ændringsskrivelse foreslog 120 millioner euro til Kosovo og 142 millioner euro til Palæstina. Rådet foreslog også forhøjelser på 260 millioner euro til de samme områder.

Budgetudvalget godkendte Kommissionens forslag, men tilføjede yderligere 10 millioner euro til både Kosovo og Palæstina. For at forsvare Parlamentets egne prioriteringer udarbejdede udvalget også et ændringsforslag markeret med asterisk. Det accepterer en nedskæring på 40 millioner euro, som ellers ville være foretaget i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, eftersom den forhøjelse, som Rådet foreslog, er et indlysende interesseområde for dem og ville bringe Parlamentets prioriteringer i fare. Ændringsforslaget markeret med asterisk omfatter også de forhøjelser til Palæstina og Kosovo, som Udenrigsudvalget har krævet, i alt 40 millioner euro, plus en mindre justering på 7 millioner euro til den globale sundhedsfond og visse andre poster. Dette ændringsforslag kan vedtages, hvis Rådet går ind på at tage fleksibilitetsinstrumentet i anvendelse.

Om de decentrale agenturer kan jeg sige, at udvalget genopførte de bevillinger på 32 millioner euro, der var genstand for Rådets nedskæringer og personalenedskæringerne. Vi synes, at samarbejdet fungerede forholdsvis godt. Den væsentligste ændring vedrørte grænseforvaltningsagenturet Frontex, hvis bevillinger blev forhøjet med 30 millioner euro. Samarbejdet på grænsekontrolområdet og styrkelsen af det er en af Parlamentets vigtigste prioriteringer.

Temaet for dette budget er "et resultatorienteret budget". Det tager sigte på at fremme både aktivitetsbaseret budgettering og aktivitetsbaseret management. Til det formål er 49 millioner euro af Kommissionens almindelige administrationsbevillinger opført i reserven til frigivelse, når Kommissionen stiller forslag til undersøgelser og rapporter, hvilket Parlamentet har anmodet om, om udvikling af aktivitetsbaseret management, præcisering af personalets ansvar og den fremtidige udvikling i antallet af ansatte. Det hænger også sammen med den erklæring om forvaltningsorganer, der blev vedtaget på Parlamentets forligsmøde. Af erklæringen fremgår det, at hvert nyt forslag skal indeholde en cost-benefit-analyse sammenlignet med situationen, hvis foranstaltningerne var Kommissionens ansvar. Desuden skal retningslinjerne for kontrol og ansvar, hvad angår agenturet og Kommissionen, fastsættes tydeligt, og der skal redegøres for, hvordan Kommissionen skal tage ansvar for agenturets arbejde og anvendelsen af midler. Vi kender skrækeksemplerne fra tiden med kontorerne for faglig bistand.

Dette budgetforslags samlede beløb er på 129,680 milliarder euro, hvilket er 2,623 milliarder euro under den flerårige finansielle ramme. Betalingsbevillingerne udgør 124,194 milliarder euro, hvilket svarer til 0,99 % af medlemsstaternes BNI. Beløbet er 5,3 milliarder under den finansielle ramme, og det viser, at Budgetudvalget har udvist stor disciplin under udarbejdelsen af dette forslag, som Europa-Parlamentet skal behandle.

Budgetforslaget blev udarbejdet i en ånd af stærk enighed og fremragende samarbejde. Jeg takker formanden for Budgetudvalget, Reimer Böge, for hans glimrende ledelse, og jeg takker koordinatorerne og skyggeordførerne fra alle de politiske grupper. De har udvist stor fleksibilitet og samarbejdsevne. Jeg takker også Kommissionen, og navnlig kommissær Grybauskaitė, for at have været positivt indstillet og ligeledes det portugisiske formandskab, som under trepartsforhandlinger og forligsforhandlinger optrådte konstruktivt og respektfuldt. Endelig takker jeg Budgetudvalgets sekretariat og de administratorer, der har ansvar for budgettet i min egen gruppe og i de øvrige politiske grupper, for den store indsats, de har gjort.

Nu overlader jeg behandlingen af budgettet for 2008 til forsamlingen.

  Richard James Ashworth, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke hr. Virrankoski for en fremragende betænkning og for det store arbejde, han har lagt i den.

Det er helt rigtigt, at 2008 er år to i de syvårige finansielle overslag. Jeg er overbevist om, at dette budget går i den rigtige retning og giver værdi for pengene, og med betalingsforpligtelser, som i år er sat til 0,99 % af BNI, har det potentialet til at opnå en meget bedre gennemførelse i de kommende år.

For at nå disse mål vil jeg opfordre især Rådet til at tage hensyn til Parlamentets holdninger og være parat til at drøfte nogle af spørgsmålene mere indgående, bl.a. de fire spørgsmål, jeg nu vil uddybe.

For det første Galileo og Det Europæiske Teknologiske Institut (ETI): Parlamentet har godkendt disse ordninger, men vi mangler stadig at se beviser på budgetdisciplin fra de andre institutioner, og til det har jeg tre bemærkninger. For det første kan jeg se utilstrækkelige beviser for foranstaltninger i tilfælde af udgiftsoverskridelser og for sen levering af projekter. for det andet kan jeg konstatere, at der ikke er tilstrækkelige beviser for meget klare linjer for ansvaret for disse store poster, navnlig i forbindelse med tildelingen af kontrakter for arbejdet med projekterne. Endelig mener jeg, at Kommissionen kunne gøre langt mere for at dele sine visioner om Galileo-projektet og navnlig fasen efter selve projektudviklingen og den nuværende situation.

For det andet ved vi med hensyn til udgiftsområde 4, at ønskerne om finansiering til Palæstina og Kosovo klart vil overskride margenen under dette udgiftsområde. Dette løses til dels gennem en reduktion af finansieringen af FUSP. Men det vil uvægerligt skabe problemer i det kommende år, og jeg mener, at vi på et tidspunkt efter Parlamentets førstebehandling må have drøftelser med Rådet og Kommissionen for at se, hvordan vi kan løse denne situation.

For det tredje opfordrer jeg Rådet til at støtte Parlamentets indsats for at forpligte Kommissionen til at overholde screeningprocessen og til at opnå større effektivitet med hensyn til bemandingen. Dette omfatter decentrale og eksterne agenturer, hvor jeg er bange for, at der er behov for en langt større grad af ansvarlighed.

Endelig er det særdeles vigtigt, at både Rådet og Kommissionen lægger langt større vægt på en positiv revisionserklæring fra Revisionsretten. Efter min mening går deres nuværende fremskridt alt for langsomt, og derfor undergraves Parlamentets troværdighed i alvorlig grad. Derfor opfordrer jeg især Rådet til at prioritere en løsning på denne situation langt højere.

  Catherine Guy-Quint, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, fru kommissær! Først vil jeg takke hele budgetholdet for det udførte arbejde, især vores to ordførere, hr. Virrankoski og hr. Itälä. Budgetproceduren bekræfter, hvor snæver den flerårige finansielle ramme er. Betalingsbevillinger på under 130 milliarder euro, dvs. 0,99 % af EU's BNP, er meget skrabet og svarer ikke til forhåbningerne om at udvide Unionens politik.

Takket være Budgetudvalgets teamwork lykkedes det at bevare de politiske gruppers budgetprioriteringer, men den finansielle ramme tillader ikke at sætte gang i de vækstpolitikker, vi har lovet de europæiske borgere. Budgetudvalget var særlig opmærksomt på de valg, de parlamentariske udvalg havde truffet, men vrimlen af pilotprojekter beviser frustrationen over den finansielle rammes snæverhed. Endnu en gang måtte vi kæmpe mod Rådets drastiske nedskæringer, og jeg er tilfreds med det opnåede kompromis. Men Kommissionen skal selvfølgelig også gennemføre dette budget korrekt. Vi vil ikke mere tolerere, at budgetforslaget omgås med alt for mange tilfælde af manglende gennemførelse og tilbagebetaling af bevillinger til medlemsstaterne.

Først og fremmest kan vi ikke acceptere, at der i 2008-budgettet er uudnyttede bevillinger i Samhørighedsfonden. Socialdemokraterne har genopført Rådets forfærdelige nedskæringer på programmer som Kultur 2007, Media 2007, Aktive unge. Jeg behøver ikke minde om, hvor vigtige disse poster er nu, hvor den europæiske befolkning får forelagt den nye traktat. Jeg opfordrer Rådet til at overveje dette punkt. F.eks. vil driftsbevillinger til forskning og til Frontex og en forhøjelse af budgetposterne til information imødekomme de europæiske borgeres øjeblikkelige ønsker. Vi foreslår også ekstra bevillinger til visse nye projekter, til forbedring af indkvarteringsmulighederne for flygtninge eller til ngo'er, som bekæmper forskelsbehandling. EU's budget må absolut blive ved med at hjælpe dem, der kæmper mod plagerne i vores europæiske samfund.

Hvad Unionens eksterne forbindelser angår, reducerer vi FUSP-udgifterne med 40 millioner, for vi må opfylde vores og EU's forpligtelser, dvs. bevare nødhjælpsreserven, hjælpe de mindst udviklede lande, støtte Den Globale Fond til bekæmpelse af aids, Verdenssundhedsfonden og sikre udviklingsbistanden. Og til Kosovo og Palæstina må der tilvejebringes 87 millioner euro fra fleksibilitetsinstrumentet. Det er stadig beklageligt, at udgiftsområde 4 systematisk er underfinansieret. Fattigdommen i verden vokser, og vores budget skrumper ind.

For Kommissionens vedkommende erkender jeg, at reserven på 40 millioner euro er hård, men den afspejler vores tvivl om, hvorvidt ABM er gennemført effektivt. Lad mig nævne et par eksempler. For det første er der Samhørighedsfondens uudnyttede bevillinger, pilotprojekter, som ligger os på hjerte, f.eks. "Erasmus for lærlinge", men som er umulige at gennemføre, manglende gennemskuelighed i valget af konsulentvirksomheder, uhensigtsmæssig anvendelse af udvælgelsesprøverne for nye tjenestemænd. Listen er lang, og Parlamentet ønsker at blive overbevist om EU's udøvende myndigheds gode vilje.

Til slut det vigtigste, nemlig at der i det asteriskmærkede ændringsforslag henstilles, at Galileo og ETI finansieres ud over loftet for de finansielle perspektiver. Det kræver, påtvinger en minirevision af de finansielle perspektiver. Parlamentet kan ikke gå med til at bringe Galileo i fare, fordi det er en overordentlig stor teknologisk, økonomisk og politisk udfordring og et strategisk redskab for den politiske magt og for Unions uafhængighed, men jeg tror på værdien af Angela Merkels ord her i Parlamentet den 29. juni. Som afslutning på sit formandskab citerede kansleren et afrikansk ordsprog, hvori det hedder, at hvis du vil nå hurtigt frem, så gå alene, hvis du vil nå langt, så gå sammen.

  Anne E. Jensen, for ALDE-Gruppen. - Hr. formand! Tak til Parlamentets formand for, at han personligt leder dette møde og denne forhandling, og at den ikke skal foregå ved midnatstide. Det er jeg meget glad for.

Fru kommissær! Der er jo ikke tvivl om, at forhandlingerne om budgettet 2008 bliver ganske vanskelige. Men i Parlamentet står vi sammen, og når vi stemmer på torsdag, er jeg ganske overbevist om, at der vil være bred opbakning til den strategi, Budgetudvalget og ordføreren, hr. Virrankoski, har valgt for Kommissionens budget.

ALDE-Gruppen bakker op om Kommissionens udmærkede forslag til finansiering af satellitovervågningssystemet Galileo. Vi går ind for, at overskydende penge fra landbrugsordningerne bruges til dette projekt frem for at gå tilbage til medlemslandene. Det vil ikke være rimeligt at nedskære bevillingerne til forskning og transport for at finde penge til Galileo, sådan som EU's finansministre foreslår det. Hvis EU's medlemslande kan blive enige om, at vi skal have Galileo, så må de også skaffe pengene og det uden at forgribe sig på andre formål. Som allerede nævnt af hr. Virrankoski har vi jo tidligere advaret om, at der ikke var afsat penge nok til Galileo, så den situation, vi nu står i, er en meget lille overraskelse.

Det andet store stridspunkt i forhold til Rådet bliver bevillingerne til udenrigspolitikken. Vi er alle meget bekymrede for, om der nu også er afsat tilstrækkelige penge til Kosovo og Palæstina. Jeg vil gerne takke hr. Virrankoski for det store arbejde, han har gjort med at finde et forlig, som nyder bred opbakning.

Med hensyn til agenturerne er vi tilfredse med, at grænseovervågningsagenturet FRONTEX får flere bevillinger, og vi håber, at der kan findes en løsning, så Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, EMSA, får mulighed for hurtigst muligt at gå i gang med LRIT-datacentret, der skal være etableret inden udgangen af året 2008.

Ordføreren for de andre institutioner, hr. Itälä, har haft både en overkommelig opgave og en meget vanskelig opgave. Den vanskelige opgave var Parlamentets budget, hvor det desværre ikke lykkedes at presse udgifterne ned på dette års niveau plus inflation, men dog er lykkedes at holde udgifterne under 20 %'s loftet. ALDE-Gruppen bakkede op om det oprindelige forlig mellem ordføreren og Præsidiet, og vi skal beklage, at dårlig koordination med de store gruppers ledelser betød, at forliget måtte møbleres om. Det forløb bør ikke gentages en anden gang, det kan vi gøre bedre. Men jeg skælder ikke ud på hr. Itälä. Han har gjort en god indsats, og jeg vil også gerne takke ham for, at han fandt en rimelig løsning for Regionsudvalget, der blev udsat for meget hårde beskæringer af Rådet.

  Wiesław Stefan Kuc, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! På vegne af UEN-Gruppen vil jeg gerne varmt takke ordførerne, Kyösti Virrankoski og Ville Itälä, samt alle medlemmer af Budgetudvalget for arbejdsindsatsen i forbindelse med budgettets udarbejdelse samt for et fremragende samarbejde. Mange tak.

Er det andet budget i indeværende budgetperspektiv markant anderledes end de foregående, når man ser bort fra beløbenes størrelse? Vi skal som altid fortsætte finansieringen af udgifter fra de foregående år, og vi kan kun delvist ændre budgettet. Sådanne betydelige positioner udgøres af: finansieringen af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi samt Galileoprojektet. Finansieringen til fordel for Palæstina og Kosovo er øget. Vi finder også betydelige ændringer i finansieringen af den fælles landbrugspolitik og specialiserede agenturer.

Begår vi en stor fejl, når vi upræcist tilpasser beløbene til de senere udgifter? Er det muligt at gøre det præcist et år i forvejen? Vi forsøger, men vi har altid mulighed for at korrigere budgettet, og det er meget vigtigt. Det er muligt, at vi for fremtiden skal skabe større poster, for det gør budgettet betydeligt mere fleksibelt.

Jeg vil sluttelig atter en gang varmt takke Kyösti Virrankoski. Det har været en stor fornøjelse at samarbejde med ham om dette svære område.

  Helga Trüpel, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil indlede med at sige, at vi har et generelt problem med de nuværende finansielle overslag, fordi det budget, som vi har indtil 2013, efter Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliances opfattelse egentlig ikke er tilstrækkeligt til de store udfordringer, som Europa og de nuværende 27 medlemsstater står over for.

Jeg vil gerne sige, at der i Rådet efter min mening ikke er nogen europæisk ånd, hvad angår budgettering og finanser. Jeg mener, at vi, som vi allerede har givet udtryk for med Lissabonstrategien, har brug for en ægte højteknologisk offensiv for Europa, hvis vi virkelig ønsker at bane vej for det videnbaserede samfund. På det punkt er vi desværre langt bagefter. Jeg mener også, at vi skal gøre endnu mere for forskning og udvikling og for livslang læring, hvis vi ønsker at gøre Europas borgere stærke og dygtige nok til at drage fordel af globaliseringen.

Vi skal også føre en ansvarlig udenrigspolitik. Det kræver Europas borgere af os ifølge alle opinionsundersøgelser. Men hvis vi ønsker at investere mere i kriseforebyggelse og ansvarlig adfærd i verdens brændpunkter, må vi have tilstrækkelige ressourcer, og det har vi ikke helt for øjeblikket.

I forbindelse med klimapolitikken mener jeg også, at vi må vise verden, at fornuftig klimapolitik og selektiv vækst går hånd i hånd. På dette punkt skal Europa gøre et stort fremskridt, for det er kun ved at overbevise andre kontinenter og store lande som Kina, Indien og USA om, at vi kan udarbejde en klimapolitik og skabe nye job, at vi også kan få borgerne over på vores side.

Samtidig mener jeg, at vi selvfølgelig kan holde hus med det europæiske budget, med f.eks. landbrugseksportsubsidier og i forbindelse med tobaksdyrkning og ligeledes med udgifterne til vores møder her i Strasbourg. Vi kan se, at budgettet ikke er tilstrækkeligt til vores store, ambitiøse videnskabelige projekter som satellitnavigationssystemet Galileo. Det har mange af de foregående talere allerede været inde på. Hvis vi mener, at dette er politisk korrekt, må Rådet tage sig sammen, for ellers mister vi kontakten med USA, Kina og Indien. Hvis vi gerne vil vise, at Europa er et kontinent, der virkelig værdsætter viden og ønsker at være et videnbaseret samfund, må Rådet også gøre mere for Det Europæiske Teknologiske Institut. Der skal en fælles europæisk vilje til at fremme Europa.

Til sidst vil jeg takke alle mine kolleger, som har samarbejdet om dette budget. Det er kun et kompromis, men et godt kompromis, i hvert fald set ud fra Parlamentets synspunkt, og det vil vi forsvare.

  Esko Seppänen, for GUE/NGL-Gruppen. - (FI) Hr. formand, fru kommissær! Der er sandsynligvis mange forskellige holdninger i alle grupperne. Nogle er tilfredse med Rådets stramme budgetpolitik, mens andre mener, at den er en hindring for at opnå alt det positive. Sandheden er, at Rådets forslag til budgettets samlede beløb er utroligt lavt i forhold til den kombinerede nationalindkomst, og at Parlamentets forslag også repræsenterer et ualmindelig lavt niveau for budgetudgifterne.

Vores gruppe er utilfreds med den måde, hvorpå budgetforslaget hæver EU's militære profil. Militariseringen af EU er også en af grundene til, at vores gruppe ikke kan støtte det nye forfatningsforslag, der blev opnået enighed om i sidste uge. Forfatningen vil, ligesom budgetforslaget for næste år, ikke gøre noget for at styrke EU's sociale dimension.

Vi er vant til, at Kommissionen aldrig gennemfører EU's budget fuldt ud, og medlemsstaterne er vant til, at de får deres egne indtægter, som de kaldes, tilbagebetalt hvert år. Det vil skyldes de uindfriede forpligtelser som følge af forsinkede programmer under strukturfondene og Samhørighedsfonden i år og til næste år. Ordføreren, hr. Virrankoski, fremskynder med god grund godkendelsesproceduren for disse programmer.

Vores gruppe mener, at det er på sin plads at ændre interinstitutionelle aftaler, hvad angår nye udgifter til Galileo og Det Europæiske Teknologiske Institut. Der er ikke penge nok i budgetrammen, så i stedet for skal medlemskabet bibringe EU nye midler til disse ting. Parlamentets Præsidium er ikke så disciplineret i sine budgetmål som Budgetudvalget. Det forsøger altid at bruge 20 % af EU's administrationsudgifter, også selv om der ikke er noget sted, pengene kan bruges med rimelighed. Blandt projekterne er mindesmærket for hr. Pöttering, et museum om EU's korte historie, og omdannelsen af Parlamentets parkeringsplads til et kursted.

Samtidig stemte Socialdemokraterne, De Liberale og De Grønne i Budgetudvalget for den lemfældige overvågning af de europæiske partiers partistøttemidler og nu også af de europæiske fonde, der finansieres gennem Parlamentets budget. Der var ingen bestemmelse om, at brugen af midlerne skulle overvåges i overensstemmelse med bedste praksis for EU-budgetkontrol. Mine landsmænd hr. Virrankoski og hr. Itälä har i deres egenskab af ordførere forsøgt at opnå et afbalanceret resultat.

  Nils Lundgren, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Hr. Virrankoski og hr. Itälä har håndteret budgetspørgsmålene meget kompetent. Jeg har stor respekt for deres arbejde inden for de fastlagte rammer. Men det er det, der er problemet. De er tvunget til at arbejde inden for de fastlagte rammer. EU's budgetprocedure er totalt umoderne og derfor under al kritik.

Udgangspunktet er altid følgende: Der kommer flere penge ind, så hvad skal vi bruge dem til? Dette er en 50 år gammel organisation, som derfor bør fokusere på nulbudgettering. Vi må stille følgende spørgsmål: Hvis vi begyndte i dag (og ikke for 50 år siden), hvad skulle vi da bruge vores budgetressourcer på? Skulle vi bruge dem på at oprette Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg eller Regionsudvalget? Skulle vi bruge næsten halvdelen på en protektionistisk landbrugspolitik, på pr og markedsføring af produkter, der ellers ikke kunne sælges? Skulle vi subsidiere produktion af tobak, som ikke kan sælges på normal vis, samtidig med at vi stort set forbyder rygning i EU? Skulle vi bruge pengene på strukturfonde, som tegner sig for næsten resten af det samlede budget, og dermed bestemme, at lande kan få penge centralt fra EU's budget, forudsat at de går til en bestemt type regionalpolitik? Svaret er - hvilket jeg er overbevist om, at alle, der sidder her i salen (det er ikke mange), ville sige: Nej, det skulle vi ikke gøre.

Så er spørgsmålet, hvordan vi skal løse problemet. Det kan vi ikke, hvis vi ikke er rede til at undersøge de grundlæggende budgetspørgsmål fra bunden og arbejde videre derfra. Derfor er vi et helt forkert sted henne. Hvis vi udfører en normal økonomisk analyse og overvejer, hvad der skal ske med de budgetmidler på EU-plan, der bliver brugt gennem Bruxelles, er svaret, at pengene skal bruges på noget, som medlemsstaterne ellers ikke ville være i stand til at støtte, f.eks. grundforskning. Vi ved alle sammen fra den økonomiske teori, at grundforskning er fuldstændig underfinansieret på markedet. Der er altid nogle, som kører på frihjul. Det antages, at andre betaler udgifterne til grundforskning, og når den er fuldført, er den tilgængelig for os alle sammen. Der er mange af den slags områder, og det er meget få penge, der tilflyder dem. Vi taler om det, men vi gør ingenting. Pengene går i de fleste tilfælde til noget, der blev bestemt for 30-50 år siden. Det er skandaløst. Vi har også et EU, der køber bygninger rundt omkring i Europa i den tro, at det er billigere. Det er uansvarligt at spekulere med skatteydernes penge. Det kan ikke fortsætte. Vi må indlede en debat om, hvad EU skal gøre med de penge, vi modtager. Det fornuftige, vi gør, tegner sig måske for 10-15 % af alle midlerne. Resten går til urimelige ting og til forskellige former for pr-virksomhed, f.eks. pengene til tilpasning til globaliseringen. Nationalstater, der konkurrerer med hinanden om at finde gode institutionelle løsninger, er det, der har skabt Europa og dets fremgang. Lad os fastholde det.

  Hans-Peter Martin (NI). - (DE) Hr. formand! Alle, der har været i Budgetudvalget, ved, hvor vanskeligt det altid er om efteråret at frigøre ret mange penge. De er normalt gemt bort i budgetposterne for reserveoplysningstjenester.

Der gøres naturligvis forsøg på at være aktiv og dermed gøre noget. Hr. formand! Jeg henvender mig direkte til Dem. LUX-filmprisen er indstiftet. Betingelserne var, at filmene skulle ses inden den 18. oktober i år, og kun de medlemmer, der havde set alle tre film, kunne og burde stemme under dette budgetpostinitiativ. Jeg har lige kigget listen igennem. Kun en halv snes medlemmer skal i morgen træffe afgørelse om, hvilket babelstårn de vil give til hvem.

Jeg beder Dem om at være ærlig nok til ikke at bedrage os i morgen, men at fortælle os, hvor mange medlemmer der faktisk med rette har deltaget i denne afstemning. Vær venlig at sørge for, at protokollen ikke bliver forfalsket udenfor i sidste sekund, for tidsfristen for at se filmene var den 18. oktober.

Dette forholdsvis lille problem i budgetmæssig sammenhæng kan overføres til utallige andre områder. Vi smider hele tiden om os med penge uden at tænke over det, fordi vi har for mange penge, og derfor falder selv gode idéer som filmprisen til jorden. Men vær i det mindste ærlig i morgen, hr. formand!

  Formanden. - Disse bemærkninger fortjener ikke noget svar.

  Dalia Grybauskaitė, medlem af Kommissionen. - (LT) Jeg vil indlede med at sige, at det er en stor fornøjelse at tale her i dag før den vigtige afstemning lige efter førstebehandlingen. Jeg takker formanden, hr. Böge, hovedordføreren, hr. Virrankoski, og alle de politiske gruppers koordinatorer for deres meget vellykkede, koordinerede og positive indsats for at opnå enighed i Budgetudvalget ved førstebehandlingen. Alle de budgetposter, som Kommissionen havde foreslået, blev genopført. Mange tak for det.

(EN) Med hensyn til udarbejdelsen af stort set alle FBF-konti vil jeg gerne udtrykke min tak til Parlamentet. Jeg gentager dette på engelsk, hvis der skulle være problemer med tolkningen, fordi dette er en særdeles vigtig del af min tale. Samtidig vil jeg også gerne sige, at uanset hvor tilfredse vi er med vores samarbejde, har vi stadig nogle bemærkninger, og vi må sige, at Parlamentet i de fleste tilfælde har hensat midler i reserve.

Dette er noget, vi løste sidste år, og som Kommissionen var i stand til at løse sidste år, og vi vil gøre vores bedste for at sikre, at Kommissionen opfylder alle betingelser og fremlægger alle de nødvendige oplysninger for at sikre, at De kan frigive reserverne inden andenbehandlingen.

Jeg vil gerne især nævne pilotprojekterne, hvor Parlamentet i år tog initiativet og anvendte et større antal nye pilotprojekter og forberedende aktioner, som De foreslår. Som sædvanlig vil vi nøje gennemgå hvert enkelt tilfælde og fremsætte vores udtalelse i begyndelsen af november gennem den såkaldte gennemførelsesskrivelse, som vil komme i god tid inden forligsproceduren og andenbehandlingen.

Med hensyn til udøvende organer, som er det meget store og opløftende punkt på vores budgetprocedure i år, vil jeg også gerne understrege de konstruktive rammer, som vi opnåede ved forligsproceduren i juli vedrørende det overordnede spørgsmål om agenturerne. Jeg vil også gerne takke Parlamentet, og især fru Haug, for hendes samarbejde, navnlig ved færdiggørelsen af revisionen af funktionsbestemmelserne for de udøvende organer, som vi blev enige om for nylig.

Kommissionen vil gøre sit bedste for som en ærlig formidler mellem de to budgetmyndigheder at sikre det bedste og mest afbalancerede resultat for os alle på budgetområdet, især fordi vi ved, at vi stadig har store problemer at løse i fællesskab, som Galileo og ETI, som ligger på bordet efter forslag fra os og især i afventen på Rådets beslutning. Vi er tilfredse med, hvordan Parlamentet har løst dette spørgsmål i forslaget og ved førstebehandlingen. Så jeg håber, at vi alle tre vil kunne gennemføre budgetproceduren med succes og i tide.

  Michael Gahler (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. - (DE) Hr. formand! Det finansielle loft for udgiftsområde 4 er ifølge den flerårige finansielle ramme 7,002 milliarder euro. Rådet forhøjede Kommissionens foreløbige budgetforslag for 2008 på 6,672 milliarder euro til 6,89 milliarder euro, hovedsageligt ved at tilføje yderligere beløb til Palæstina og Kosovo. Parlamentet påpegede på et tidligt tidspunkt, at disse midler ikke ville være tilstrækkelige, fordi udfordringer, der allerede kunne forudses, ikke var taget i betragtning. Nu siger Rådet, at der kræves langt større beløb, navnlig på det sikkerhedspolitiske område. Desværre har vi endnu ikke set nogen konkrete forslag. Vi må imidlertid blive enige med Rådet om FUSP. Lad os derfor forhandle åbent og ærligt om de reelle behov i 2008.

Hvis vi har godkendt ca. 250 millioner euro årligt til FUSP fra 2007 til 2013, vil den mangelfulde finansiering allerede være tydelig. Vores udgifter til sikkerhedspolitik er næsten i overensstemmelse med tidsrammen.

Et andet vigtigt emne er Palæstina. I 2007 bruger vi betydeligt mere end forventet, op imod 400 millioner euro. Til næste år skal vi også bruge flere penge, end Kommissionen og Rådet foreløbig har vurderet. Vi kan imidlertid ikke forvente, at Parlamentet fastsætter lavere beløb i budgettet for dernæst at udplyndre andre politikker i løbet af året, fordi der ikke har været nogen seriøs planlægning.

Endnu er der heller ikke nogen klarhed over den nøjagtige fordeling af opgaverne i forbindelse med Kosovo og budgetbehovene for 2008. Jeg ved, at vi er nødt til at vente på den nøjagtige fastsættelse af mandatet.

Til sidst vil jeg henvise til den politiske dialog, vi må påbegynde inden længe. Europa-Parlamentet har under forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme kæmpet for den og for at få den forankret i den interinstitutionelle aftale. Det ville være det rette forum til at håndtere vigtige udviklingstendenser konstruktivt, i god tid og på grundlag af gensidig tillid. Det ville være den rigtige ramme at foretage en revision af de nye finansielle instrumenter inden for.

  Ralf Walter (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Udviklingsudvalget bestræber sig på at fastsætte prioriteringer ud fra de udgifter, der er vurderet i budgettet. Vi ved, at udviklingsbistand, dvs. vores bistand til jordens fattigste mennesker, ikke er noget, der sker med en hurtig beslutning, og resultaterne kommer ikke fra den ene dag til den anden. Det drejer sig om processer, og vi skal løbende arbejde med disse processer.

Vi har understreget, at vi ønsker at bekæmpe fattigdom. Det betyder, at vi må give folk en uddannelse og sørge for, at de er sunde og raske, så de kan udvikle sig i deres eget miljø, i deres eget land. Vi har i tidens løb brugt mange penge på at bekæmpe malaria, tuberkulose og aids, og vi vil hjælpe disse lande med virkelig at udvikle sig gennem forebyggende foranstaltninger som f.eks. afvikling af håndvåben, landminer og ABC-våben, oprettelse af et konfliktforebyggelsesnetværk og grænseoverskridende samarbejde mellem udviklingslande.

Det bør imidlertid ikke være sådan - og det er mine to opfordringer til Rådet og Kommissionen - at Rådet, bare fordi et nyt emne kommer på dagsordenen, skynder sig at sige: Nu begynder vi at reorganisere alt. Vi må hjælpe Kosovo og Palæstina, det er vi helt enige om. Det skal vi gøre, men ikke ved at tage penge fra de allerfattigste og tro, at vi kan opnå kontinuitet i dette rangerterræn, eller at folk udenfor føler, at vi arbejder meget effektivt med at hjælpe de allerfattigste. Der skal tilvejebringes nye penge, og jeg ved, at det drejer sig om skatteydernes penge, men det skal gøres klart for dem. Hvis vi gør det, vil det lykkes.

Min anden bemærkning er henvendt til Kommissionen. De kender vores prioriteringer med hensyn til fattigdomsbekæmpelse. Jeg har lige nævnt dem: sundhedspleje og grunduddannelse, så folk kan tjene penge lokalt. Vi har opført mange penge i reserven, og vi vil ikke frigive dem, før De har vist, at De har accepteret og overtaget Parlamentets prioriteringer.

Vi ønsker ikke at indføre mikroforvaltning, men vi har sammen med Dem truffet en politisk beslutning. Den vil vi holde fast ved og gennemføre, så den, ligesom det gælder for andre udenrigspolitiske områder, også bliver ført ud i livet, og derfor vil vi udnytte vores budgetrettigheder og -muligheder til at lægge det behørige pres på Dem.

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

  Peter Šťastný (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om International Handel. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Virrankoski og hr. Itälä for dette fortræffelige, men utaknemmelige job.

Jeg synes, at det er vigtigt at understrege Parlamentets rolle som en institution med opsyn med budgettet, men også de enkelte udvalgs rolle i henseende til de forskellige budgetaspekter, som hører direkte under deres kompetenceområde. Jeg synes, at det er meget sundt, at de enkelte GD'er indberetter de forventede udgifter for et bestemt år til de forskellige udvalg. Der skal være en vis kontrol, og der skal være gennemsigtighed. Skønt Udvalget om International Handel ikke indgår i den fælles beslutningstagning i handelsanliggender - endnu - mener jeg, at der her har udviklet sig en meget god praksis med en åben og ærlig diskussion med GD Handel om budgetanliggender, og hvorfor der er brug for bestemte udgifter.

Med hensyn til budgetkonti vil jeg gerne understrege, at det er nødvendigt både at opretholde støtten til handel og WTO's parlamentariske dimension som vigtige aspekter i et handelsbudget. Vi skal kunne fremme europæiske varer i tredjelande. Vi skal have eksperter, som hjælper vores virksomheder med at komme ind på fremmede markeder, men samtidig skal vi hjælpe udviklingslandene med at eksportere til EU. Uden handel kan vi ikke sikre en bæredygtig udvikling på lang sigt. WTO er for nylig blevet kritiseret for manglende gennemsigtighed. Den parlamentariske dimension af handelsforhandlinger på verdensplan er et vigtigt initiativ, som vi fortsat bør støtte, fordi den forbedrer dialogen, skaber større legitimitet og giver mulighed for mere kontrol.

Til sidst vil jeg indtrængende opfordre Kommissionen til at sikre, at Parlamentet informeres i tide om projekter med mikrofinansiel bistand, så der kan føres en ordentlig debat i de relevante udvalg, og så vi som institution ved, hvad modtagerlandene bruger EU's midler til.

  Salvador Garriga Polledo (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Budgetkontroludvalget.- (ES) Hr. formand! Fru kommissær, Budgetkontroludvalgets udtalelse om budgettet for 2008 er fokuseret på to grundlæggende forhold.

Det første er overholdelsen af artikel 44 i den interinstitutionelle aftale med hensyn til revisionserklæringen og den årlige attestering, som de enkelte medlemsstater skal indsende. Med dette ændringsforslag medtager vi konklusionerne og anbefalingerne fra meddelelsen af decharge for årene 2004 og 2005, og som allerede følges af et mindretal af medlemsstater, som vi mener, bør stige i antal.

Vi ved, at Kommissionen ikke kan iværksætte en vurdering af medlemsstaternes overholdelsesgrad vedrørende dette kompromis før den 15. februar næste år. Vi har dog, måske for at opmuntre Kommissionen til at fortsætte denne vurdering uden at spilde tiden, indført en reserve i forbindelse med Kommissionens personaleomkostninger. Vi er sikker på, at Kommissionen er lige så interesseret som Parlamentet i, at medlemsstaterne fuldt ud anvender artikel 44 i forbindelse med den delte forvaltning. Jeg er derfor sikker på, at vi vil nå en aftale om reserven.

Det andet forhold er gennemsigtigheden. Vi mener, at jo mere detaljeret de budgetterede omkostninger fremgår, desto nemmere vil det være for den kompetente budgetmyndighed at kontrollere gennemførelsen heraf.

Derfor har vi anmodet om, at der oprettes nye udgiftsområder inden for de kategorier, der er meget vigtige for Parlamentet, f.eks. agenturerne, udvikling af landbrugsområderne eller eksterne aktioner, idet vi, og det gentager jeg, tilstræber en meget klar forpligtelse fra Europa-Parlamentet, fra Budgetkontroludvalget, nemlig at bidrage til den størst mulige gennemsigtighed, hvilket offentligheden kræver af os.

  Cristobal Montoro Romero (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. - (ES) Hr. formand! Fru kommissær, mine damer og herrer, i Økonomi- og Valutaudvalget har vi forelagt en udtalelse, der er vedtaget enstemmigt - der var ikke en eneste stemme imod - hvori vi på den ene side glæder os over fremskridtene i forbindelse med de bevillinger, der har til formål at forbedre konkurrenceevnen af hensyn til den økonomiske vækst og beskæftigelsen, og især dem, der er rettet mod samhørigheden med henblik på vækst og beskæftigelse i EU.

Hvad angår de emner, der henhører under udvalget, dvs. de økonomiske og monetære emner, virksomhedsområdet, konkurrencen, skatteforholdene og toldunionen samt bekæmpelsen af skattesvig og almen svig i forbindelse med de europæiske statistikker, nærmere bestemt kapitlet om statistikker, glæder vi os naturligvis over de budgetmæssige fremskridt, budgettilgangen, men vi har selvfølgelig også fundet ting, der kunne være bedre.

Vi kunne godt have tænkt os flere penge til brug for den økonomiske vækst, dvs. kort sagt flere penge til borgernes velfærd, for bedre at kunne støtte møntunionens programmer og for bedre at kunne støtte de små og mellemstore virksomheder, der skaber nye job. Vi har naturligvis alle været nødt til at underlægge os de stramme budgetkriterier, det siger sig selv, og ikke mindst, når det er mig, der siger det. Men derfra og til de nuværende mangler på vores EU-budgetter er der en afgrund til forskel.

Vi mener virkelig, at EU burde lave nogle budgetter, der er bedre til at stimulere den økonomiske vækst, der skaber ny beskæftigelse, og derfor er afsættelse af midler, der tilhører alle de europæiske lande, helt afgørende.

  Gabriele Stauner (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! På vegne af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender er jeg især tilfreds med, at Kommissionen nu er villig til at bruge 44,2 % af budgettet, svarende til 57 milliarder euro, til vækst og beskæftigelse. Forhøjelsen af de pågældende budgetposter med 2,3 milliarder euro for 2008 støtter Lissabonstrategien effektivt. Jeg vil især fremhæve de tre pilotprojekter i den sociale sektor, selv om Budgetudvalget i et tilfælde ikke har godkendt midlerne og i et andet har nedsat dem væsentligt.

Projektet om beskæftigelsesforholdene i sundhedssektoren, som Budgetudvalget har skåret noget ned på, prioriterer jeg meget højt, fordi der har været store problemer på dette område siden udvidelserne af EU i 2004 og 2007. Derfor bør projektet gennemføres, som vi har planlagt det. Det gælder navnlig eventuelle bestemmelser om sociale ydelser. Det samme gælder et andet projekt om indvandreres sociale integration, som vi foreslog.

Jeg beder Dem derfor om at støtte de ændringsforslag, som vi har genfremsat. Jeg vil også endnu en gang tale for det familieprojekt, som Dublininstituttet skal gennemføre, og som vi gerne vil støtte med ca. 400.000 euro, men som Budgetudvalget har forkastet i sin helhed. Familievenlige job, forbedring af boligsituationen for familier og vedvarende støtte til familier er også hovedmål for os i Europa.

Behandlingen af disse emner bør derfor indgå i Dublininstituttets arbejdsplaner, og de fornødne midler bør naturligvis stilles til rådighed.

  Jutta Haug (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har på sit område genopført de budgetbeløb, som er anført i Kommissionens foreløbige budgetforslag, og som Rådet skar ned på. Det medfører en forhøjelse af budgettet på miljøområdet på 10,3 % sammenlignet med regnskabsåret 2007.

Vi mener, at dette også er helt på sin plads for de vigtigste instrumenter i miljøsektoren. EMEA, EEA, EFSA og ECDC - det er forkortelserne på vores agenturer, hvis arbejde vi er fuldt ud tilfredse med - har også fået deres penge. Life+ er vedtaget, arbejdet er påbegyndt, og den nye sundhedshandlingsplan afløser den gamle fra januar 2008. Så langt, så godt. Det gælder det hele! Vi kan uden tvivl foretage en evaluering ved årets udgang eller i begyndelsen af 2009.

HELP-kampagnen giver imidlertid anledning til bekymring. Vi ved, hvor skadeligt tobaksforbrug er. Men vi ønsker også, at den europæiske offentlighed hører og forstår det budskab. 2008 bliver det sidste regnskabsår, hvor vi får penge til denne antirygekampagne fra tobaksfonden. Vi anmoder Kommissionen om meget hurtigt at finde ud af, hvor pengene til denne kampagne kan komme fra i de efterfølgende år.

  Angelika Niebler (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil indlede med på vegne af Udvalget om Industri, Forskning og Energi at takke ordføreren og vores kolleger i Budgetudvalget for deres altid konstruktive og effektive samarbejde.

Der er to tæt forbundne emner, som er særligt vigtige for os i Udvalget om Industri, Forskning og Energi. Det drejer sig dels om Galileo - der allerede er blevet nævnt i dag - dels om Det Europæiske Teknologiske Institut. Begge initiativer omfatter banebrydende projekter, der har afgørende betydning for innovations- og industripolitikken, og de fortjener vores fulde støtte.

Det Europæiske Teknologiske Institut vil yde et vigtigt bidrag til overførsel af teknologi fra videnskaben til industrien og virksomhederne. Der er stadig et efterspørgselsefterslæb i Europa. Finansieringen skaber imidlertid problemer. Udvalget om Industri, Forskning og Energi har sagt meget tydeligt, at finansieringen ikke må ske på bekostning af andre fremadrettede programmer. Derfor bør vi ikke tage penge fra det syvende rammeprogram for forskning, fra et program for livslang læring eller fra programmet for de transeuropæiske net for at finansiere Det Europæiske Teknologiske Institut. Udvalget om Industri, Forskning og Energi anmoder derimod om, at midlerne flyttes fra administrationsbudgettet til fordel for EIT. Budgetudvalget har gudskelov påtaget sig dette. Desuden anmoder Udvalget om Industri, Forskning og Energi om klar finansiering også ud over dets egen budgetpost.

Galileo er langt mere problematisk. Jeg vil påpege følgende set ud fra et industripolitisk synspunkt: Der er almindelig enighed om, at vi har brug for Galileo, og at det skal finansieres. I sin seneste beslutning om Galileo argumenterede Parlamentet for fællesskabsfinansiering, hvilket Kommissionen også har foreslået. Når det er sagt, er det efter min opfattelse afgørende, at projektet til syvende og sidst fortsætter. Projektet skal ikke begynde forfra, men kan bygges på de involverede industrivirksomheders store bestræbelser. Det bør også indgå i de kommende forhandlinger.

Alle andre spørgsmål vedrørende Galileo overlader jeg til hr. Böge, som også får ansvaret for de videre forhandlinger i Budgetudvalget sammen med sine kolleger.

  Luisa Fernanda Rudi Ubeda (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. - (ES) Hr. formand! Jeg vil også gerne begynde mit indlæg med at takke for den opbakning, som medlemmerne af Budgetudvalget har givet de ændringsforslag, som Udvalget om det Indre Marked har stillet, og som desuden næsten alle er blevet vedtaget enstemmigt af sidstnævnte udvalg.

For det første vil jeg gerne med hensyn til sektion XII i budgettet - "Indre Marked" - blot her sige, at vi fra udvalgets side ved hjælp af vores ændringsforslag har tilstræbt at få de beløb på budgettet, der i sin tid var afsat til vores udvalg af Kommissionen, og som senere var blevet sat ned i Rådets dokument, tilbage.

Jeg vil gerne nævne eller minde Dem om, hvor vigtigt alt det, der har med det indre marked i EU at gøre, er. Jeg tror, at det er åbenlyst. Det er et af de vigtigste ben, som hele den efterfølgende udvikling, der er opnået i den forbindelse, støtter sig på.

I nogle år, som f.eks. sidste år og næste år, 2008, hvor det er planen, at der skal vedtages vigtige lovgivninger - vi kan blot minde om servicedirektivet - og hvor det også er planen at fortsætte udviklingen frem mod en lovgivning, der fuldstændiggør det indre marked - synes vi, at det er nødvendigt at få de beløb, der var afsat i budgettet, tilbage.

Det samme argument gør sig gældende for Sektion XIV - "Toldunion" - idet det også henviser til en fuldstændiggørelse af EU's ydre grænser, der samtidig vil gøre det muligt for os at sikre, at vores indre marked fungerer ordentligt.

Endelig vil jeg gerne med hensyn til Sektion XVII om forbrugerbeskyttelsesaktiviteten, som er den, der berører det udvalg, som jeg har været ordfører for, sige, at vi ligeledes, med Budgetudvalgets opbakning, har fået de beløb, der var afsat på budgettet til Solvitprogrammet, tilbage. Forbrugerpolitikkerne, forbrugerbeskyttelsespolitikken, befinder sig på forskellige udviklingsstadier i de forskellige EU-lande. Ofte findes der afvigelser, som det er nødvendigt at løse ved hjælp af instrumenter, der ikke er juridiske, eller som ikke henhører under domstolene. Derfor har Solvit - som det er blevet påvist - været et godt instrument.

Endelig vil jeg - og nu slutter jeg, hr. formand - gerne sige, at jeg gerne vil komme med en særlig tak til Budgetudvalget for dets støtte til et pilotprojekt, hvortil der er afsat en million euro, som vil gøre det muligt til næste år at foretage en undersøgelse, en opfølgning og en komparativ undersøgelse af anvendelsen af forbrugerpolitikforanstaltningerne i de enkelte medlemsstater.

  Wojciech Roszkowski (UEN), ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. - (PL) Hr. formand! I udtalelsen har Regionaludviklingsudvalget gjort særlig opmærksom på de budgetoverslag, der vedrører kapitel XIII med overskriften regionalpolitik. Vi appellerede om at bevare alle budgetoverslag fra det indledende budgetudkast eller genindføre dem, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt.

Budgetudvalget har opfyldt vores ønsker og endog anmodet om at øge betalingerne med 900 millioner euro i forbindelse med overslag 130616 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Budgetudvalget deler også vores bekymring forbundet med, at man delvist vil bruge ikkefordelte midler fra kohæsionsområdet til ekstrafinansiering af andre projekter såsom Det Europæiske Teknologiske Institut. Dette skal ske i kraft af en rådsafgørelse, hvilket vil være i modstrid med samhørighedsprincippet, og det vil også udhule Europa-Parlamentets prærogativer. Jeg vil opsummerende sige, at det ikke er et drømmebudget for os, det er ikke et budget, der henrykker os, men Regionaludviklingsudvalget støtter det budgetudkast, som Budgetudvalget har foreslået. Mange tak.

  Jan Mulder (ALDE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. - (NL) Hr. formand! Når det gælder landbrug, finder følgende ritual hvert år sted: Kommissionen udarbejder et budgetforslag, derefter nedskærer Rådet mange poster uden ret mange argumenter, Landbrugsudvalget, støttet af Budgetudvalget, genopretter disse poster, og på grundlag af Kommissionens ændringsskrivelse indleder vi dernæst en diskussion med henblik på at vedtage det nøjagtige budget for næste år.

Hvorfor det er nødvendigt, at Rådet konstant foretager disse nedskæringer, er mig en gåde, for vi har allerede siden Amsterdamtraktaten diskuteret på grundlag af Kommissionens ændringsskrivelser, da vi dermed har de seneste tilgængelige tal. Jeg tror, det er bedre, at vi fortsætter på den måde.

Landbrugsudvalget har forhøjet en række poster, nemlig posterne vedrørende skolefrugt, skolemælk osv., for vi ønsker alle sammen, at børn allerede i en tidlig alder bliver bevidste om god ernæring. Vi påskønner forsøgsprojekterne og de indledende aktioner, som i første instans er vedtaget i Budgetudvalget.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE), ordfører for udtalelsen fra Fiskeriudvalget. - (PT) Hr. formand, mine damer og herrer! Inden for rammerne af sit kompetenceområde stillede Fiskeriudvalget en række ændringsforslag til behandling i Budgetudvalget, der for størstedelens vedkommende blev positivt modtaget. Forslagene vedrører navnlig styrkelsen af den europæiske søfartspolitik inden for forberedende foranstaltninger med henblik på en bæredygtig udvikling af mulighedernes hav, der udgøres af de europæiske oceaner og have, større ressourcer til fiskerikontrollen for at sikre havenes og oceanernes bæredygtighed og til indsamling af oplysninger, der er af afgørende betydning for udviklingen af en bæredygtig fiskeripolitik, for EF-fiskerikontrolagenturets funktionsduelighed og effektivitet og desuden, hvad angår regionerne i den yderste periferi, for at sikre effektiviteten af de nuværende programmer, der er af afgørende betydning for at minimere de begrænsninger, disse områder til stadighed og specifikt er underlagt.

Min egen og hr. Virrankoskis betænkninger er et klart signal om at styrke fiskeripolitikken, selv med alle de begrænsninger, der er forbundet med de finansielle overslag, hvorfor jeg opfordrer mine kolleger til at støtte dem kraftigt og Rådet til at overveje de forslag, vi har fremlagt, samt Parlamentets forslag.

  Helga Trüpel (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. - (DE) Hr. formand! Jeg taler på vegne af Kultur- og Uddannelsesudvalget, som har ansvar for kultur, uddannelse, ungdom, medier og sport. Vores budget er meget mindre, end det burde være.

Erasmusprogrammet betyder, at universitetsstuderende i Europa kan studere i forskellige lande, få venner i andre dele af Europa og diskutere det efterfølgende med deres venner og forbindelser. Programmet har været en stor succes, og der hersker ingen tvivl om, at det yder et vigtigt bidrag til den gensidige forståelse i Europa.

Jeg mener, at vi bør gøre mere for kommunikation, især nu hvor stats- og regeringscheferne er blevet enige om reformtraktaten. Idéen om at arbejde lokalt, at arbejde med folk i deres eget miljø for at opnå deres støtte til en europæisk fremtid, er afgørende. Det glæder mig, at i det mindste to pilotprojekter var mulige: EuroGlobe, et mobilt teater som teatrene i Shakespeares tid, som skal turnere rundt i europæiske hovedstæder for virkelig at involvere borgerne, og et kulturprojekt om kunstneres mobilitet, der skal give Europas unge kunstnere mulighed for at mødes, samarbejde og skabe Europas fremtid.

  Gérard Deprez (ALDE), ordfører for udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg træder i stedet for Bárbara Dührkop, som er forhindret.

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender havde fastsat tre hovedprioriteter for 2008-budgettet. Den første drejede sig om flere driftsmidler til Frontex, der som bekendt skal koordinere samarbejdet ved EU's ydre grænser. Målet på dette felt er nået, for hvis Parlamentet følger vores forslag, vil Frontex få tildelt yderligere 30 millioner i driftsbevillinger, dvs. mere end det dobbelte af 2007-bevillingen.

Den anden prioriteret hænger sammen med kravet om gennemsigtighed i forvaltningen af informationssystemerne til kontrol med adgangen til det europæiske territorium. Således er der opført bevillinger i reserven både til Schengeninformationssystemerne SIS I, SIS II og til visuminformationssystemet, forkortet til VIS. Disse bevillinger bliver først frigjort, når vi har det fornødne retsgrundlag og under alle omstændigheder nærmere oplysninger om licitationerne og kontrakterne.

Endelig drejer udvalgets tredje prioritet sig om Den Europæiske Tilbagesendelsesfond. Alle bevillinger hertil er placeret i reserven og bliver først frigjort, når Rådet og Parlamentet har vedtaget direktivet om fælles standarder og procedurer for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i EU. Rådet burde vide, at uden direktiv - ingen moneter. Så ligetil er det.

  Rihards Pīks (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. - (LV) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Det glæder mig, at vi endelig efter Lissabontopmødet kan gå videre til undertegnelsen af reformtraktaten og dens ratificering og gennemførelse. Vi forstår alle sammen, at denne nye traktat er nødvendig for Europas udvikling og konsolidering. Derfor var jeg som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender forbavset over, at udgiftsområde 3b, som vedrører unionsborgerskab, var det eneste, hvor der er planlagt betydeligt lavere udgifter end i budgettet for 2007. På et tidspunkt hvor EU's institutionelle struktur ændrer sig, er der behov for ressourcer til kommunikation med EU's borgere. De skal have oplysninger om de ændringer, der skal ske, og deres samarbejde og støtte skal sikres. Derfor takker jeg medlemmerne af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender fra min politiske gruppe og navnlig ordførerne og medlemmerne af Budgetudvalget for deres støtte til mine forslag vedrørende flere budgetposter om at forhøje beløbene til dette program. Jeg håber, at Parlamentet også vil støtte budgetændringsforslagene, og at disse midler vil blive anvendt fornuftigt til at styrke EU.

  Christa Prets (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. - (DE) Hr. formand! Det er vigtigt at behandle budgettet kønsneutralt, hvilket vi bør og skal gøre set ud fra et kvindepolitisk synspunkt. Kønsaspektet er meget vigtigt her, og budgettering ud fra et ligestillingsperspektiv må ikke bare være tomme ord, men skal iværksættes.

Det er meget vigtigt, at vi afsætter flere midler til Daphneprogrammet. Desværre blev vores ændringsforslag ikke vedtaget, men vi genfremsætter det på plenarmødet. Vi Socialdemokrater støtter ændringsforslaget og forhøjelsen af budgettet til Daphne, fordi det drejer sig om et forholdsvis lille, men meget vigtigt program til bekæmpelse af vold i hjemmet.

Det er også vigtigt at skaffe passende midler til det europæiske institut for ligestilling for at sikre det en vellykket start. Endelig er det vigtigt, at udgifterne til det europæiske år for interkulturel dialog bliver ligeligt fordelt mellem kønnene. Der er mange kvinder, navnlig indvandrere, som bør tildeles en vigtig rolle i denne interkulturelle dialog.

  Luciana Sbarbati (ALDE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget for Andragender. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Også jeg vil gerne takke de to ordførere, hr. Virrankoski og hr. Itälä, for det glimrende arbejde, de har udført.

Efter min mening er budgettet et fundamentalt politisk dokument for enhver offentlig institution, men også for enhver privat virksomhed, eftersom budgettet illustrerer de politiske valg, som de offentlige midler skal bruges på. Der er således tre fundamentale elementer, og det er for det første stringens, for det andet modet til at træffe effektive og virkningsfulde politiske valg og for det tredje kontrollen med udgifterne. Forudsætningen for alt dette er naturligvis en seriøs og stringent politik, der, som hr. Virrankoski sagde, også omfatter en revision af procedurerne, som jeg giver min fulde støtte.

Hvad spørgsmålet om Udvalget for Andragender angår, blev vi enige om at meddele Budgetudvalget, at den foreslåede stigning på 4,69 % for udgifterne til Ombudsmanden er rimelig og passende, også fordi Ombudsmanden i dag er en politisk aktør for EU's demokrati og gennemsigtighed og for den gode og fornuftige forvaltning, som han netop skal holde nøje øje med.

  László Surján (PPE-DE). - (HU) Hr. formand, fru kommissær! Den vigtigste post i budgettet for 2008 er samhørighedspolitikken. I praksis er der underudviklede regioner i samtlige medlemsstater, og derfor har vi alle sammen en interesse i denne sag. Desuden er samhørighed også vigtig for dem, der er involverede i at finansiere denne proces, og ikke kun for modtagerne. Det er årsagen til, at vi ikke kan acceptere noget forslag om at foretage betydelige nedskæringer, som svarer til ca. 500 millioner euro, i bevillinger forbundet med samhørighedspolitikken. Efter min opfattelse er Parlamentet overbevist om, at de nye medlemsstater kan tilpasse sig og bruge alle de midler, der står til rådighed for dem. Det skal vi også alle sammen presse på for i vores egne lande.

Dette er ikke det eneste punkt, hvorpå vi er og vil vedblive med at være uenige med Rådet. Vi kan også med sikkerhed sige, at vi har forvaltet europæernes penge godt, dvs. ansvarligt, for budgettet for 2008 er langt under de lofter, der er fastsat i den finansielle ramme. Der er grunden til, at det er skuffende, at der stadig er krig på kniven i debatten om budgettet til Galileoprogrammet og Det Europæiske Teknologiske Institut. De vil begge to fremme EU's udvikling, så hvorfor skal der lægges hindringer i vejen for deres gennemførelse?

Jeg takker Kommissionen og ordføreren for deres arbejde, og jeg anmoder Parlamentet om at støtte Budgetudvalgets ændringsforslag og dermed forhandlingerne forud for andenbehandlingen.

Til sidst vil jeg hilse på de medlemmer af Parlamentet, der er til stede i dag på Ungarns nationale fridag. Jeg tænker naturligvis på Den Ungarske Opstand i 1956.

  Jutta Haug (PSE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Rådet har i år gjort det, som det altid gør: Det har tilladt tjenestemændene i finansministerierne at sammensætte et budget, der respekterer Rådets hovedmål, som er at "holde beløbene nede" og, hvad endnu vigtigere er, at "holde betalingerne nede".

Det har ingen forbindelse med de politiske planer, som vi i EU ønsker at gennemføre - overhovedet ingen forbindelse! Rådet har i sine mange sammensætninger stadig for vane at bede om søndagen og være tilfreds med, at lade andre, dvs. Parlamentet, gøre det konkrete arbejde resten af ugen. Det er lige meget, om det drejer sig om udenrigspolitiske spørgsmål eller hjælp til Kosovo eller Palæstina eller om gennemførelse af politikker om konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse, som er overordentligt vigtige for Europa, faktisk livsnødvendige for Europas overlevelse.

Parlamentet var fremsynet og påpegede allerede under forhandlingerne om de finansielle overslag for 18 måneder siden, at der ville blive problemer med finansieringen af netop disse politikker inden for en overskuelig fremtid. Men vi talte for døve øren, og nu må Rådet råde bod på det hen ad vejen. Vi befinder os tidligere end forventet i en situation, hvor vi må tilføre offentlige midler for at redde Galileoprojektet, for denne drøm af et iværksætterinitiativ er faldet til jorden. Europa-Parlamentet kunne forholdsvis hurtigt opnå enighed om, at det ville finansiere iværksættelsen af Galileoprojektet med fællesskabsmidler ved hjælp af fællesskabsmetoden. Vi opfatter alt andet som fidusmageri, og det vil vi ikke være med til.

Vi er rede til at bevilge 2,4 milliarder euro til Galileo fra 2008 til 2013 ud over den 1 million euro, der allerede var planlagt. Men da de påkrævede midler ikke er til rådighed under udgiftsområde 1a og ikke falder ned fra himlen, er vi rede til at tage dem fra andre budgetposter, fra udgiftsområde 2 2007 og 2008, i alt 2,2 milliarder euro, og 220 millioner euro fra udgiftsområde 5. Det er ganske vist mange penge fra udgiftsområde 2, men det kan lade sig gøre, uden at landbrugere bliver frataget midler. Priserne på landbrugsprodukter er høje på verdensmarkedet, så vores subsidier kan nedsættes.

Den transaktion, som vi skabte grundlag for i Budgetudvalget under førstebehandlingen, kaldes en "mindre revision". Bah! Rådet skyer selv de allermindste revisioner som pesten, men det er Rådets problem. Vi er i hvert fald indstillede på at skabe forudsætningerne for Galileo, et flagskib for europæisk teknologisk innovation.

At vi som led i denne mindre revision er rede til at stille midler til rådighed for Det Europæiske Teknologiske Institut er for os kun noget, der skal nævnes i forbifarten, fordi det beløb, der indledningsvis er brug for, er så lille, nemlig 2,9 millioner euro fra 2008 til 2013. Vi forventer, at Rådet kommer i omdrejninger, henvender sig til Parlamentet og går ind på vores forslag.

Jeg har en sidste bemærkning. Vi forventede virkelig, at det portugisiske formandskabs finansminister eller i det mindste en statssekretær ville overvære denne debat ved førstebehandlingen, så vi kunne byde ham velkommen. Jeg har ikke noget at udsætte på Dem, hr. Mourato, men selv den portugisiske næstformand i Europa-Parlamentet er ingen erstatning i dette tilfælde.

  Gérard Deprez (ALDE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Som talsmand for ALDE-Gruppen vil jeg først udtrykke min tilfredshed med det arbejde, vores kollega, hovedordføreren Kyösti Virrankoski, har udført, og navnlig vores udelte støtte til den strategi, han har udarbejdet i samråd med Budgetudvalget, om Galileo.

Europa har brug for Galileo! Vi ønsker, at Galileo finansieres af Fællesskabet, og at bevillingerne garanteres uden at tage noget fra andre prioriteter.

Jeg vil også takke vores hovedordfører, fordi han på listen over pilotprojekter har valgt nogle af dem, som ligger os særligt på hjerte, navnlig systemet til hurtig varsling i tilfælde af kidnapning og bortførelse af børn.

Et par ord om betænkningen af hr. Itälä, som desværre ikke er til stede i salen. Jeg påskønner initiativerne til at forhøje midlerne til regionale medier for at udbrede kendskabet til Fællesskabets aktiviteter blandt borgerne. Jeg tror, at regionale og lokale medier kan have langt større virkning end visse centraliserede, mere bureaukratiske initiativer.

Men jeg må indrømme, at der er et initiativ i hr. Itäläs betænkning, som jeg ikke bryder mig om. Det er forhøjelsen på 1.000 euro pr. måned af bevillingerne til det enkelte parlamentsmedlems sekretariat. Jeg bryder mig ikke om dette initiativ, der udgår fra en aftale mellem to politiske grupper, som tilfældigvis er de største, og initiativet kommer året lige før valget til Europa-Parlamentet. Jeg betragter det som et forklædt tilskud til genvalget af en række af vores kolleger og vil stemme imod denne disposition.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand, fru kommissær! Jeg har taget ordet i denne forhandling om budgettet for 2008 og vil gerne gøre opmærksom på følgende forhold:

Til trods for at dette budgets udgifter er på knap 129 milliarder euro og dermed det største i EU's historie, er budgettet for det første det laveste i forhold til de 27 EU-landes bruttonationalindkomst. Den udgør efter ændringsforslagene fra Europa-Parlamentets Budgetudvalg kun 0,99 % af bruttonationalindkomsten af forpligtelsesbevillingerne, og dette vil jeg gerne understrege.

Loftet for bevillinger til forpligtelserne for 2008 er for det andet fastsat som 1,08 % af medlemsstaternes bruttonationalindkomst for det finansielle overslag for 2007-2013. Vi har derfor at gøre med en betydelig afvigelse mellem det, som man ønskede at finansiere for to år siden, og det, som EU for øjeblikket ønsker at finansiere. Man kan ikke have mere Europa for betydelig færre penge. Denne sætning er flere gange blevet gentaget her i salen, og man skal minde om den endnu en gang.

Man skal for det tredje støtte afgørelsen fra Europa-Parlamentets Budgetudvalg om en markant forøgelse af finansieringen af Galileoprogrammet, Det Europæiske Teknologiske Institut og visse interne tiltag i EU.

Man skal for det fjerde kræve, at Kommissionen hurtigst muligt vedtager de programmer, som medlemsstaterne har fremlagt om regional udvikling og udvikling af landdistrikterne. Over 20 milliarder euro sendes separat til de nye medlemsstater. Det vil altså være godt, hvis disse midler bliver udnyttet så effektivt som muligt.

Man skal for det femte bemærke oprettelsen af en fond for tilpasning til globaliseringen, hvormed firmaer, der oplever negative konsekvenser af denne proces, kan drage nytte af midlertidig støtte, og det er muligt at redde arbejdspladser i EU.

  Gérard Onesta (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand! Jeg vil koncentrere mig om vores kollega Itäläs betænkning, som er et godt stykke arbejde. Vi ved, at det altid er meget svært at fastsætte budgettet for vores institution.

Der er kun én ting, jeg virkelig beklager: Der er noget særligt ved 2008-budgettet. Det er det sidste budget, hvor vi kunne have opsamlet større bevillinger til investeringer bl.a. i Parlamentets ejendomspolitik. Vi har 32 forskellige arbejdssteder, hvis vi medtæller alle de kontorer, vi har rundt omkring i hovedstæderne. Bortset fra Bruxelles og Strasbourg ejer vi kun seks af de steder, hvor vi arbejder i de forskellige lande. Vi ved altså, at vi har en anskaffelsespolitik, som Revisionsretten jævnligt rykker for, men som vi ikke vil kunne gennemføre, fordi hr. Itälä - jeg forstår, han ønsker at henlede opmærksomheden på, at vi ikke bruger alle pengene, fordi vi absolut vil holde os under 20 %-loftet - forhindrer Parlamentet i at indsprøjte midler og skabe sig en ejendomsmasse. Men sidste frist var 2008, eftersom vi jo i 2009 kommer til at betale for medlemmernes statut og ikke længere vil kunne gøre det.

Men bortset fra dette forbehold, må jeg indrømme, at hr. Itälä har gjort et virkelig godt stykke arbejde, f.eks. er det et af de mest grønne budgetter, jeg nogensinde har set, med en masse forholdsregler bl.a. for at formindske CO2-emissionerne og udligne vores CO2-indvirkning, et ønske om en bilpark med hybridbiler, ønsket om også at begrænse vores mødeantal og i stedet holde videokonferencer, ja endog begrænse antallet af tjenesterejser for personale, som ikke nødvendigvis rejser med os til steder, hvor de er uundværlige

Kort sagt skulle vi altså have haft flere penge til investeringer og aktioner i 2008, året før valget, men i det store og hele er det stadig en rigtig god betænkning på grund af indvirkningen på nogle politikker, som jeg lægger stor vægt på. Derfor vil vi stemme for denne betænkning.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne benytte mine to minutters taletid til endnu en gang at understrege, at budgetprocedurens historie gentager sig. Kommissionen fremlægger forslaget til EU-budgettet, denne gang for 2008, Rådet foreslår kraftige beskæringer af Kommissionens forslag, og Parlamentet fremlægger et forslag om, at beskæringerne af Kommissionens og Rådets forslag reduceres. Alt dette ville virke ganske normalt, hvis det ikke var fordi, alle disse forslag ligger under 2008-budgettet i de finansielle overslag for 2007-2013.

Som det skete i den foregående finansielle ramme for 2000-2006, overholdes budgetloftet i det nuværende finansielle overslag ikke, eftersom EU-budgettet i 2007 var 1,6 milliarder euro mindre til forpligtelsesbevillinger og over 8 milliarder mindre til betalingsbevillinger, og dette uden at tage højde for den faktiske gennemførelse heraf. Det er tydeligt, at de beløb, der er anført i de finansielle overslag for 2007-2013 allerede, efter vores overbevisning, i sig selv er utilstrækkelige til at fremme reel økonomisk og social samhørighed i et EU, der er udvidet til 27 lande.

Grundlæggende imødekommer disse forslag til EU-budgettet for 2008 de rige landes krav om at fastsætte et budgetloft på omkring 1 % af EU's BNI, hvorved deres andel af budgettet reduceres, og deres omfordelingsrolle formindskes. Parlamentets forslag omfatter aspekter, der forbedrer budgetforslaget fremlagt af Rådet, såsom en forøgelse af bevillingerne til samhørighedspolitikken, sådan som vi også havde foreslået det, selv om det dog også bør understreges, at forslagets faktiske gennemførelse i stor udstrækning undermineres senere for at nå målene i Lissabonstrategiens neoliberale dagsorden, som vi på det bestemteste afviser.

Selv Parlamentets forslag udgør dog en nedsættelse på over omkring 5 milliarder euro til betalingsbevillinger i forhold til det, der var aftalt for 2008 i den flerårige finansielle ramme. Da dette er en fase i forhandlingsforløbet, håber vi, at Parlamentet, i modsætning til hvad der skete sidste år, i det mindste vil forsøge at sikre, at minimumsbeløbene fastlagt i de finansielle overslag for 2008 overholdes.

  Jean-Claude Martinez (ITS). - (FR) Hr. formand! Der findes i forbindelse med budgetforhandlinger en berømt lov, som vi på fransk kalder de tre L'ers lov, fordi der i budgetforhandlinger opremses litanier som i en religiøs liturgi, og det ender med at føre til økonomisk letargi. hvilket kan ses i 2008-budgettet.

Først litanierne. Hr. Virrankoski remser disse litanier op, som hr. Elles gjorde i 2006, som vores kollega Garriga Polledo gjorde i 2005. Først litaniet om bevillingsnedskæringer: I budgetforslaget nedskærer Rådet bevillingerne fra det foreløbige budgetoverslag. Hr. Mulder forklarede os, at det var almindelig brugt f.eks. på landbrugsområdet. Og Parlamentet har til hensigt at få bevillingerne genopført. Så er der litaniet om et budget, der altid ligger under loftet for den flerårige finansielle ramme. De fornødne bevillinger er i forvejen sat meget lavt i den flerårige finansielle ramme, og budgettet er endnu lavere. Det er et væld af malthusianismer. Der er også litaniet om politiske prioriteringer: År efter år nævnes fattigdomsbekæmpelse, uddannelse, lærlingeuddannelse, multifunktionelt landbrug, det syvende rammeprogram for forskning, og her kommer liturgien ind.

Liturgien består først og fremmest i budgetkontoplanen og i den tankegang, der ligger til grund for denne kontoplan. I kontoplanen vises eller opstilles budgettet efter aktivitet. I praksis er udgifterne hugget ud i afsnit, i politiske områder, som svarer til generaldirektoraterne. Budgettet ligner en kæmpestor salami, en slags vareoptælling hos en købmand, med et problem, som ordføreren har bemærket, nemlig at budgettet opdelt efter aktivitet skaber forvirring i forhold til den flerårige finansielle ramme, som er sorteret i bredere hovedområder, med fem på den ene side - konkurrenceevne, beskyttelse af naturressourcer, frihed, EU som global partner, administration - og omkring 30 politiske aktiviteter på den anden side, hvor det er svært at gennemskue den indbyrdes forbindelse.

Alt det skyldes en budgetideologi, nemlig ideologien om præstation, konkurrencedygtighed, effektivitet, produktivitet og resultater. Ud af det kommer et virvar af slørede værktøjer, resultatindikatorer, præstationsindikatorer, aktivitetsrapporter. Denne budgetteknologi præsenteres som en nyhed, som højt udviklet budgetintelligens, men er i virkeligheden en gammel sag, der stammer fra 1947. Den amerikanske Hooverkomité var den første, der talte om koncepterne præstation, costbenefit, effektivitet, målsætninger og resultater. Det blev i USA under præsident Johnson i 1960'erne til Planning, Programming, Budgeting System og under præsident Carter til BBZ, budget base zero (nyvurdering af alle budgetposter), dvs. den budgetpræstationsideologi, som senere bredte sig til New Zealand, Storbritannien, Frankrig i 2001 med dets forfatningslov om finanslove og oven i købet til Mexico i 2006.

Det er derfor let at forstå, hvorfor EU' budget fuldstændig mangler gennemsigtighed og i virkeligheden effektivitet. I Parlamentet findes ikke 100 personer, som er i stand til at gennemskue EU's aktivitetsopdelte budget. Det fører til økonomisk letargi i Unionen, for hvis Galileo ikke er gennemført, hvis der ikke er nogen Lyon-Torinoforbindelse, hvis der ikke er nogen Genova-Barcelonaforbindelse, hvis de europæiske hovedstæder ikke er forbundet med højhastighedstog, hvis forskningsbudgettet ikke er, hvad det burde være, hvis EU-27's budget svarer til det spanske statsbudget, hvis EU's budget er en tyvendedel af USA's, skyldes det netop denne malthusianske tankegang. Det er måske på tide, vi begynder at indse, at vi sideløbende med det ordinære budget behøver et ekstraordinært budget til lån, som finansieres gennem et stort EU-lån, således at vi kan foretage de nødvendige investeringer.

  Sergej Kozlík (NI). - (SK) Hr. formand! Hvis vi skulle vurdere tilliden til EU's centralt finansierede aktiviteter ud fra budgetudgifterne udtrykt som en andel af EU's BNI, ville tillidskurvens bane ligne et faldende blads bane. Det er meget foruroligende. Betalingsbevillingerne er som andel af EU's BNI faldet jævnt i flere år til ca. 1 %. I budgetforslaget for 2008 faldt de til 0,95 %. Tilsvarende tendenser kan ses, ikke bare hvad angår budgetmidlernes størrelse, men også hvad angår betalingsbevillingerne i forhold til den flerårige finansielle rammes betalingsloft.

Navnlig synes de foreslåede 10 milliarder euro i ikketildelte betalingsbevillinger at være en betydelig afvigelse fra den flerårige finansielle rammes mål. Jeg er også forundret over, at Rådet foreslår nedskæringer på over 1 milliard euro i betalingsbevillingerne til de programmer, der tager sigte på at forbedre den europæiske konkurrenceevne og samhørighed. Derfor er jeg enig i, at betalingsbevillingerne er utilstrækkelige i betragtning af de politiske udfordringer, som EU står over for. Det er årsagen til, at jeg støtter forslaget om at forhøje betalingsbevillingerne til 0,99 % af EU's BNI.

  Ingeborg Gräßle (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! I dag vil jeg tale om to vigtige reserver i Kommissionens budget, nemlig en for bygninger og en for personale. Hvad angår sidstnævnte, kan det siges, at screeningrapporten har vist, at Kommissionen beskæftiger knap 11.000 mennesker inden for forvaltningsmæssige støttefunktioner og koordinering - forvaltning af forvaltningen. Hvis vi dertil lægger oversætterne og rengøringspersonalet, bliver det området med den største vækst i antallet af ansatte, for de to grupper udgør yderligere 5.700 personer. Eftersom vi fra tid til anden nævner "bedre regulering", bør vi omgående begynde at kræve "bedre organisering". For at gøre det må vi have flere oplysninger, og det er netop det, reserven tjener til.

Noget af den opgave, som Parlamentet pålagde Kommissionen, var at gennemføre en benchmarking, at sammenligne stillingerne med dem i internationale organisationer. Kommissionen giver os ikke lov til at se denne sammenligning under henvisning til, at den har lovet at hemmeligholde de pågældende institutioners identitet. Det er et stift stykke! Vi kan kun gøre fremskridt, hvis Parlamentet får de oplysninger, det har anmodet om - fuldstændige oplysninger og ikke bare fragmenter. Screeningen giver os et enestående førstegangsindblik i Kommissionens personalestruktur, hvilket vi er glade for, men der er ingen konklusioner, og Kommissionen har ikke udarbejdet nogen handlingsplan. Jeg anmoder på det kraftigste om, at den forelægger en handlingsplan.

Der er heller ingen konklusioner om bygningspolitikken i Bruxelles. I Kommissionens meddelelse fra juli om bygningsbehov er resultaterne af personalescreeningen ikke taget i betragtning, selv om det er den samme kommissær, der har ansvar for begge dele. Det er ikke Dem, fru kommissær! Det er skuffende og kan ikke fortsætte. De beløb, som Parlamentet har opført i reserven, tvinger Kommissionen til at kæde disse to dokumenter sammen. Det er på tide, at Kommissionen tager fat på disse ting og gør sit arbejde ordentligt, for efter min mening kan resultaterne af den personalescreening, som vi har fået adgang til indtil videre, ikke forelægges for vælgerne.

  Vladimír Maňka (PSE). - (SK) Hr. formand! Jeg vil allerførst takke de to ordførere. Jeg takker hr. Itälä for over otte måneders samarbejde om forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008. I løbet af de sidste fire år er institutionernes budget forhøjet med knap 18 %, hovedsageligt som følge af udvidelsen. I fremtiden vil budgettet ikke vokse så hurtigt. Hvis vi vil gøre institutionerne mere effektive, må vi forbedre deres indbyrdes samarbejde. Det glæder mig, at frygten for risici forbundet med sådan et samarbejde har været grundløs.

På den ene side har vi forsøgt at sikre, at alle de opgaver, som borgerne forventer, at institutionerne udfører, bliver udført. På den anden side har vi forsøgt at sikre effektiv anvendelse af midlerne. Når vi udarbejder Europa-Parlamentets budget, er det vigtigste både nu og i fremtiden, at vi koncentrerer os om vores vigtigste opgave og prioritering, nemlig at forbedre lovgivningsprocessen. Poster, der ikke er forbundet med det, skal reduceres til et absolut minimum i budgettet. Det er vi godt på vej til at opnå.

I marts sagde vi, at medlemmerne af Europa-Parlamentet skal informeres bedre om alle de ressourcer og materialer, der står til deres rådighed, så de kan arbejde ansvarsbevidst og effektivt. Derfor opfordrer vi til, at der etableres et videnstyringssystem, som giver medlemmerne mulighed for at arbejde effektivt og bruge alle dokumenter.

Medlemmerne af Parlamentet ønsker at bevise over for vælgerne, at de forvalter deres midler ansvarligt. Men af og til har vi ikke dokumenterne til rådighed på selv de mest almindelige sprog. Der er ekstraordinære udvalgsmøder, som kræver nye ressourcer. Vi må forbedre fleksibiliteten på dette område. Udgifter til bygninger tegner sig for en stor del af institutionernes budget, og derfor bør vi overvåge dette område nøje i fremtiden. Tidligere skete det, at europæiske institutioner købte eller lejede fast ejendom til priser over markedsværdien. I fremtiden skal der sættes mere fokus på alle forhold vedrørende køb, leje og renovering. Målet er at mindske udgifterne og sikre fleksibiliteten. Vi vil undgå karteller og monopoler.

Vores næste prioritering er at oplyse EU's borgere bedre. Derfor har vi besluttet at styrke dette område ved at hjælpe regionale og lokale medier. Vi ønsker fortsat at forbedre institutionernes effektivitet. De rapporter, vi modtager om deres aktiviteter, skal være mere informative. Det skal fremgå tydeligt af dem, om målene er nået. Jeg bifalder institutionernes metode til at udarbejde budgettet ved hjælp af inflationskoefficienter og ud fra, hvad der virkelig er brug for. Til sidst vil jeg takke ordføreren, fordi vi gennem en række vanskelige debatter har opnået et godt kompromis, der vil føre til bedre anvendelse af de europæiske skatteyderes penge.

  Nathalie Griesbeck (ALDE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Halvandet minut til at udtale sig om forslaget til budget for 2008 er en halsbrækkende øvelse, men jeg vil alligevel først give mig tid til - undskyld - at sige tak til vores ordførere, Kyösti Virrankoski og Ville Itälä, som sammen med os har måttet tilbagelægge en yderst vanskelig vej for at nå frem til de kompromiser, som Budgetudvalget forelægger i dag. Den flerårige finansielle ramme 2007-2013 tvinger os naturligvis til en budgetstramning, som desværre forhindrer os i at forfølge de mål, vi har sat for Europa, med samme ufravigelighed og især i samme tempo. EU's politikker er i mine øjne den eneste redning for vores europæiske regioner, fordi de sikre vores medborgere den livskvalitet, de higer efter i en forvandlet verden, der hele tiden ændrer og forandrer sig. Jeg opfordrer derfor Parlamentet til at støtte vores udvalgs initiativer, især med henblik på midtvejsevalueringen af den flerårige ramme og ligeledes fastlæggelsen af en ny mekanisme for egne ressourcer.

Hvad dette budget angår, og da jeg ikke har ret meget tid til rådighed, vil jeg kun nævne et enkelt punkt. Jeg har som Budgetudvalgets faste ordfører om strukturfondene valgt at spørge Kommissionens medlemmer om, hvorfor 30 % af administrationsudgifterne i forbindelse med disse fonde er henlagt i reserven. Den undersøgelse, Kyösti Virrankoski fremlagde for nylig om strukturfondenes anvendelse, viser, at Kommissionen er blevet væsentlig forsinket i godkendelsen af de nationale rammer og de operationelle programmer med en rekord for uindfriede forpligtelser svarende til tre års forpligtelser. Med vores urokkelige indstilling til reserven har vi villet slå alarm. Regionalpolitikkerne såvel som støtten til forskning og innovation er afgørende for vores erhvervslivs fremtid og dermed for beskæftigelsen og dermed for europæernes livskvalitet. Vi vil gerne have, det går hurtigt, men det skal også gøres ordentligt, hvilket forklarer de fordringsfulde bevillinger, vi anmoder Rådet om at støtte.

  Seán Ó Neachtain (UEN). - (GA) Hr. formand! Der er et aspekt af budgettet, som bør nævnes, nemlig de penge, der skal afsættes til den fælles landbrugspolitik. Den fælles landbrugspolitik har undergået utallige reformer i løbet af de sidste 15 år: Mac Sharry-reformerne, Agenda 2000 og afkoblingen af betalingerne fra produktionen.

Jeg vil gerne slå en ting fast: Medlemsstaternes regeringer vil muligvis ikke acceptere nogen ændringer af udbetalingerne under den fælles landbrugspolitik til landbrugere i Europa som helhed mellem 2007 og 2013. I Irland er der faktisk fastsat klare finansielle ordninger for landbrugerne under den landbrugspolitik, der skal føres mellem 2007 og 2013. Vi ved, at landbrugspolitikken skal underkastet et sundhedstjek, men ikke en generel gennemgang. Og tjekket vil ikke omfatte de finansielle ordninger, som EU's ledere har lavet for landbrugere i Irland og Europa frem til 2013. Jeg håber, at det bliver forstået, og at intet bliver udeladt, og at der ikke gøres forsøg på forvridning, for det er afgørende for landbrugerne over hele Europa, at alt er i orden.

  Margrete Auken (Verts/ALE). - Hr. formand! Ændringsforslaget om endnu flere penge til Palæstina stemmer vores gruppe naturligvis for. Men vi må understrege, at både Rådet og Kommissionen bør sikre, at vi ikke bliver ved med at hælde penge i et bundløst kar. Sådan som meget af bistanden gives nu, er den i modstrid med EU's principper for bistandshjælp, hvor modtageren skal sættes i stand til at opbygge en bæredygtig økonomi. Men det er umuligt, fordi Israel kvæler det palæstinensiske samfund og dets økonomi, og ikke kun i Gaza. Den delegation fra Udviklingsudvalget, der i september var på Vestbredden og i Gaza, så det. EU's penge flyder uendeligt, uden at Israel overhovedet holdes ansvarlig.

Vi fik en samtale fra Washington refereret, hvor en af Det Hvide Hus' mellemøstrådgivere blev spurgt om EU's rolle. Han svarede: "EU? We give orders, Europe pays!". Og det er jo sandt! Vi betaler og betaler, og Israel får bare lov til at ødelægge alt, hvad vi bygger op. Nu må Kommissionen og Rådet stille krav til Israel. Blokaden af Gaza skal ophæves, så varer og mennesker kan komme ud og ind. Gaza er lige nu ét stort friluftsfængsel. Også spærringerne på Vestbredden må væk. Det var ikke kun noget, vores delegation sagde. Det lød lige så klart fra Verdensbanken, og det lød også fra vores eget ECHO. Hvis ikke der er håb om forbedringer og lys for enden af tunnellen, misbruger vi EU-borgernes skattepenge, og det må høre op nu!

  Adamos Adamou (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! EU's budget er den vigtigste metode til fremme af politiske prioriteringer. Budgetpolitikken synes at have tre mål, nemlig virksomhedernes konkurrenceevne, terrorbekæmpelse og intervention i tredjelande.

Midlerne bruges til at nå disse tre mål, men massernes interesser og bekymringer er helt anderledes. De vedrører deres fremtidige arbejdspladser, indkomster, pensioner samt uddannelse på folkeskoler og universiteter.

Lad os se lidt nærmere på de politiske prioriteringer, der er i budgettet. Gør de virkelig borgernes liv bedre? Overholder EU som global aktør sine forpligtelser tilfredsstillende? Hvordan kan tildelingen af ca. 741 millioner euro til fremme af frihed, sikkerhed og retfærdighed gøre de europæiske borgeres liv bedre?

I Kommissionens seneste høringsdokument om reformen af budgettet står der, at budgettet i dag og navnlig i fremtiden bør intensivere konkurrencen om ressourcer og markeder, forandre den økonomiske magtbalance og åbne enorme nye markeder, som skaber nye muligheder for europæerne.

Men det er netop det, der fører Europas befolkning på vildspor. For det første vil medlemsstaternes budgetter, i stedet for at være rettet mod social retfærdighed, skærpe kampen for at kontrollere markederne uanset midlerne. For det andet får det den offentlige mening i tredjelande til at opfatte Europa negativt.

  Janusz Lewandowski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Vi er stadig i begyndelsen af det nye finansielle overslag, og derfor er vi forsigtige med planlægningen af udgifter for 2008. Det er nu det fjerde årlige budget i Parlamentets valgperiode. Vi har derfor samlet tilstrækkelig erfaring om budgetproceduren, de specifikke spilleregler mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet. Det er sikkert årsagen til den flydende afstemning om et rekordstort antal ændringsforslag i Budgetudvalget under Reimer Böges kompetente ledelse i en atmosfære af konsensus, hvilket sikkert letter blokafstemninger på torsdag, og det udruster os helt sikkert med større forhandlingskraft ved udformningen af budgetudkastet for 2008.

Prioriteterne for 2008 er flere gange blevet nævnt, finansieringen af Galileoprogrammet er flere gange nævnt som et problem. Jeg kan derfor med fornøjelse gøre opmærksom på, at Østersøregionen i dette budgetudkast for første gang ikke kun omtales med erklæringer, men behandles på en økonomisk måde, altså på en reel måde. Det skyldes måske, at både kommissæren, de to ordførere og chefen for Budgetudvalget er indbyggere fra denne region. Det er godt, at EU påtager sig globale udfordringer, men jo større EU er, jo større er ansvaret for vores eget kontinent, herunder Østersøregionen, der jo er det indre hav i det nuværende EU, og alle kender havets dårlige tilstand. Det er altså godt, at vi i pilotprojekterne og de forberedende foranstaltninger har fundet finansielle instrumenter til at øge finansieringen af den regionale udvikling, sejladssikkerheden, forenklinger ved grænseovergangene og først og fremmest til finansieringen af miljøbeskyttelsen.

Jeg håber, at disse prioriteter overlever Kommissionens strenge gennemgang, og det samme gælder for hele vores budgetstrategi.

FORSÆDE: Adam BIELAN
Næstformand

  Louis Grech (PSE). - (MT) Hr. formand! Jeg vil allerførst tilslutte mig hr. Itäläs udtalelse om budgetproceduren og om, at ingen ønsker at være et "gummistempel". Derfor foreslår jeg, at vi diskuterer dette spørgsmål hurtigst muligt for effektivt at tage fat på de vanskeligheder og forskelle, der synes at eksistere. Noget helt andet er, at vi bifalder forhøjelsen på 30 millioner euro i Frontex' budget. Vi kan med rimelighed forvente en forbedring af agenturets struktur, bedre koordinering og mere beslutsomme operationer. Parlamentet signalerede klart og tydeligt, at det nu er op til Frontex og medlemsstaterne at bringe ineffektiviteten, de brudte løfter og det seneste års forsinkelser til ophør. Et andet spørgsmål, jeg vil tage op, vedrører de rapporter og undersøgelser, der er udarbejdet eller bestilt af de forskellige institutioner, herunder Kommissionen. Der er behov for en fælles database med rapporter og undersøgelser for at undgå dobbeltarbejde, begrænse spild og samtidig gøre oplysningerne mere tilgængelige. Desuden bør der udarbejdes en årlig rapport med en fortegnelse over disse undersøgelser og rapporter, hvem der vandt kontrakterne, hvor meget de kostede, og evt. hvordan de blev brugt. Vi bør også undersøge virkningen og merværdien af de rapporter, som Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget udarbejder, navnlig rapporter, der er for tekniske, og rapporter, som Kommissionen og Parlamentet allerede har udarbejdet. Hvad angår køb af bygninger, vil jeg minde om, at det i 2006 blev bestemt, at vi endnu en gang skulle undersøge politikken for køb og leje af bygninger anvendt af institutionerne, herunder informationskontorerne. Jeg har indtryk af, at institutionerne i tidens løb af forskellige årsager har købt og lejet bygninger til en pris, der er højere end markedsprisen. Uden at sætte spørgsmålstegn ved fordelene ved politikken om køb af bygninger er det alligevel fornuftigt på institutionelt plan at undersøge, hvordan vi kan forbedre betingelserne for køb og leje af bygninger og bringe kontorerne tættere på markedsprisen og dermed undgå situationen med karteller eller monopoler. Til sidst vil jeg lykønske det finske makkerpar med deres nyttige arbejde og den måde, hvorpå forhandlingerne blev ført.

  István Szent-Iványi (ALDE). - (HU) Hr. formand! Jeg vil indlede med at lykønske ordføreren, hr. Virrankoski, som har gjort et glimrende stykke arbejde. Jeg vil dog påpege, at hvis EU ønsker at være en global aktør, er det latterligt, at det vil bruge færre penge på udenrigspolitik end på administrative udgifter.

For det andet er det uacceptabelt, at udgifterne under udgiftsområdet for udvidelse, der betragtes som et prioriteret område, også er nominelt mindre end for 2007, og for det tredje er det uacceptabelt, at udgifterne til eksterne forbindelser stiger mindre - med ca. 1,5 % - end de generelle udgifter, som forventes at stige med 2 %. Det betyder, at EU ikke har sørget for, at der er tilstrækkelige midler til rådighed til gennemførelse af de opgaver, det har fastlagt. Det har heller ikke sørget for, at der er tilstrækkelige midler til rådighed til gennemførelse af de udenrigspolitiske prioriteringer. Der er ikke afsat tilstrækkelige midler til missionen i Kosovo eller til bistand til den palæstinensiske befolkning. Jeg er bange for, at budgettet må ændres flere gange til næste år, fordi der ikke er sørget for dette.

Skævheden mellem de østlige og sydlige dele af den europæiske naboskabspolitik har været et tilbagevendende problem i mange år. Landene i Syd har modtaget tre gange så mange penge pr. indbygger som landene i Øst, og det er uacceptabelt. Endelig mener jeg, at det er vigtigt at løse samarbejdsproblemerne mellem Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende udgiftsområdet for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Indtil videre har der ikke været nogen forudgående aftale eller politisk dialog, og indtil det sker, støtter jeg, at 40 millioner euro opføres i reserven til FUSP.

  Konrad Szymański (UEN). - (PL) Hr. formand! Vi skal i dag bl.a. afgøre tildelingen af den første tranche af den økonomiske støtte til Det Europæiske Teknologiske Institut. Det er en afgørelse, der er særlig vigtig og ventet af Wrocław, der har søgt om at huse instituttet.

Det er meget dårligt, at vi ikke har nået at oprette institutionen før afslutningen af forhandlingerne om budgetoverslaget, det besværliggør meget dens iværksættelse. Vi har i dag en chance for at indhente det forsømte og overføre ca. 3 millioner euro til at starte instituttets aktiviteter. Den fulde finansiering af instituttet for 2010-2011 kan kun sikres via en revision af budgetoverslaget.

Jeg er sikker på, at disse penge vil være en god investering. Det bevises af den villighed og entusiasme, som de lokale myndigheder i Dolnośląski-regionen, de erhvervsdrivende og forskningsverden udviser med henblik på at deltage i dette projekt. Jeg anmoder derfor om støtte til disse ændringsforslag.

  Satu Hassi (Verts/ALE). - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg takker ordførerne, hr. Itälä og hr. Virrankoski, for deres fremragende arbejde. Det glæder mig, at Budgetudvalget godkendte de to pilotprojekter forbundet med beskyttelsen af Østersøen. Jeg håber, at Parlamentet også vil støtte dem.

Det er på tide, at vi er mere opmærksomme på Østersøen. Siden udvidelsesrunden i 2004 har den været et indre farvand i EU, men samtidig er den et af verdens mest syge og forurenede have, hvilket bringer skam over EU.

Et af disse pilotprojekter drejer sig om at reducere mængden af farligt affald, der ender i Østersøen, og at bekæmpe iltsvindet i havets dybe sænkninger. Det andet drejer sig om at reducere svovldioxidemissionerne fra skibsfarten gennem emissionshandel. Hvis dette eksperiment giver gode resultater, kan handel med svovldioxidemissioner give mulighed for at reducere svovldioxidemissionerne i alle EU's havområder, hvilket vil rense den luft, som vi alle sammen skal indånde i fremtiden over hele Europa. Derfor håber jeg også, at Parlamentet vil støtte disse initiativer.

  James Elles (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordførerne, som også andre har gjort. Men i mine bemærkninger vil jeg i stedet for de tre l'er, som hr. Martinez, brugte, som - hvis jeg husker rigtigt - var "litani", "liturgi" og "letargi", hellere bruge de tre i'er, nemlig "indførelse", "information" og "iderigdom".

Først vil jeg takke ordførerne og især hr. Virrankoski for at have medtaget et par afsnit om budgetovervågning. Det er yderst vigtigt, at vi tænker på spørgsmålet om værdi for pengene. Selv om dette udtryk ikke er med i beslutningen, står det uden tvivl klart for alle, at vi med vores specialiserede udvalg skal kunne påvise berettigelsen af, at vi bruger de penge, vi gør, ikke kun i indeværende periode, men også i lyset af de nationale forvaltningserklæringer, som mange medlemsstater tilsyneladende stadig tøver med at indføre.

For det andet vil jeg gerne takke både ordførerne og Kommissæren i denne sammenhæng, fordi de i mit eget budget for 2007 har gennemført de pilotprojekter og forberedende projekter, som var medtaget. Dem er der ret mange af, og det er rart at have en vis kontinuitet, her, hvor vi er på vej ind i 2008, især med hensyn til pilotinformationsnetværket, men også med projekterne med EU, Kina og Indien.

Og så til det sidste punkt, nemlig spørgsmålet om iderigdom. Einstein sagde, at iderigdom er vigtigere end viden. Vi har i denne forhandlingsret, at mange kolleger - hr. Mantovani, fru Guy-Quint og andre - og jeg selv altid begræder, at vi har for få midler i udgiftskategori fire, de eksterne forhandlinger. Vi ved alle udmærket, at der ér for få midler, så jeg vil komme med en bøn her, hvor vi gennemgår budgettet, nemlig at vi måske skulle udnytte vores iderigdom lidt og vise, hvordan EU i fremtiden skal håndtere udfordringerne ved globaliseringen og spille sin rolle til gavn for den globale bistand og den globale økonomi, og så først sikre, at vi har midlerne til at gennemføre i vores politikker.

  Joan Calabuig Rull (PSE). - (ES) Hr. formand! Med et budget, som udgør 0,99 % af EU's BNP, kan vi ikke have en solid politisk position.

Med hensyn til udgiftsområde 1A, konkurrenceevne med henblik på vækst og beskæftigelse, bør det fremhæves, at det er første gang, at tallene vedrørende disse politikker udgør størstedelen af budgetforslaget. Rådets tal beskærer imidlertid udgiftsområderne vedrørende Lissabonstrategien, som netop bør være i fokus for EU's politikker.

Jeg vil gerne henvise til finansieringen af Galileo og Det Europæiske Teknologiske Institut, der er højt prioriterede hvad angår vores konkurrenceevne og troværdighed. De finansielle overslag, der er vedtaget for 2007 og 2013 er utilstrækkelige til at kunne finansiere så strategisk vigtige projekter.

Et andet punkt vedrører Frontex-agenturet, som spiller en væsentlig rolle, såvel ud fra et humanitært som et politisk synspunkt. Det Europæiske Råd gentog i juni måned behovet for at styrke Frontex med det formål at forbedre EU's mulighed for at forvalte de ydre grænser.

Det er desuden en af de prioriteringer, som Europa-Parlamentet ved flere lejligheder har givet udtryk for. Et bevis herpå er den foreslåede forøgelse på 30 millioner euro i form af forpligtelsesbevillinger til agenturets driftsomkostninger, hvilket betyder en stigning på 127 % i forhold til det foreløbige forslag til budget.

Det beløb, der er afsat til udgiftsområde 4, er klart utilstrækkeligt til at nå vores mål og opfylde vores løfter som en global aktør og i særdeleshed, som det er blevet nævnt her, i forbindelse med Kosovo- og Palæstinaoperationerne.

Endelig vil jeg gerne påpege, at bekræftelsen af, at EU vil deltage i Verdensudstillingen i Zaragoza i 2008 - Vand og bæredygtig udvikling - er en korrekt beslutning, som giver os en god mulighed for at bringe borgerne tættere på de europæiske politikker, og det har vi brug for.

  Samuli Pohjamo (ALDE). - (FI) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil også indlede med at takke ordføreren, hr. Virrankoski, for hans glimrende udarbejdelse af budgettet. Han har lyttet til de forskellige berørte parter, og han har også taget Regionaludviklingsudvalgets forslag i betragtning. Den anden ordfører, hr. Itälä, har også gjort et godt stykke arbejde.

Det er vigtigt, at bevillingerne til regionaludvikling forbliver på et passende niveau. Samtidig må vi sikre, at den regionalpolitiske praksis og administration forenkles og præciseres i både EU og medlemsstaterne, så alle de bevillinger, der er afsat til regionaludvikling, kan anvendes mere effektivt og klogt i medlemsstaterne til at mindske de regionale forskelle og gennemføre Lissabonstrategien.

Det bureaukrati, der er EU's skræmmebillede, hindrer også gennemførelsen af regionalpolitikken. Den nye programmeringsperiodes første år er næsten omme, og størstedelen af programmerne er stadig ikke godkendt. Det er, som ordføreren sagde, et alvorligt problem. Fordi Kommissionen og medlemsstaterne har smølet, er projekterne ikke rigtig kommet i gang, og programmeringsperiodens første år bliver et problematisk år med huller. Kommissionen bør omgående godkende de resterende programmer, så de bevillinger, der er afsat i budgettet, kan bruges effektivt og frugtbart, og de nye programmer kan komme godt i gang.

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (MT) Hr. formand! Jeg takker hr. Virrankoski og hr. Itälä. Med dette budget vil Parlamentet fordoble agenturet Frontex' budget til næsten 70 millioner euro. Det er en foranstaltning, der taler for sig selv, for nu står det klart for alle, hvor højt Parlamentet prioriterer Frontex. Forhøjelsen på 30 millioner euro er blevet tildelt til Frontex' driftsbudget for at intensivere dets missioner i de områder, der er hårdest ramt af tilstrømningen af indvandrere. Samtidig har vi opført 30 % af Frontex' administrationsbudget i reserven, fordi vi ønsker, at agenturet arbejder mere effektivt. Der er tre betingelser for, at disse midler kan blive frigjort: For det første skal Frontex' direktør holde løbende forbindelse med os for at styrke Parlamentets overvågning af agenturet. For det andet vil vi have detaljerende oplysninger om Frontex' arbejdsprogram for det kommende år, og fordi kommissær Frattini, næstformand i Kommissionen, selv har meddelt, at Frontex' mission i Middelhavsområdet fra næste år bliver permanent, forventer vi nu, at agenturet tildeles langt mere end de 10 millioner euro, som indtil videre har været de midler, der var afsat til missioner ved søgrænserne. For det tredje ønsker vi en ajourført og realistisk liste over de ressourcer, skibe, fly og helikoptere, som medlemsstaterne er rede til at stille til rådighed for Frontex-missioner. Vi ønsker ikke fiktive lister, som det var tilfældet sidste år, hvor medlemsstaterne angiveligt samtykkede til at forsyne Frontex med omkring 21 fly, 27 helikoptere og 117 skibe, men da missionerne skulle gennemføres, brød medlemsstaterne uden videre deres egne løfter. Derfor vil vi ikke frigøre reserven, før Frontex arbejder efter en realistisk og pålidelig plan.

  Göran Färm (PSE). - (SV) Hr. formand, ærede ordførere, mine damer og herrer! Mange forstår ikke, hvorfor Parlamentet ønsker en revision af den flerårige finansielle ramme. Kan vi virkelig ikke håndtere de nye behov, f.eks. Galileo, Det Europæiske Teknologiske Institut og EU's arbejde i Kosovo og Palæstina, og samtidig foretage budgetnedskæringer? Problemet er, at budgetlofterne gælder for hele budgettet, men de gælder jo også for hver enkelt budgetkategori. For at undgå at f.eks. Galileo fører til nedskæringer i andre forskningsprogrammer, anmoder vi om det, vi kalder en mindre revision. Men vel at mærke inden for rammerne af de samlede lofter. Vi vil hellere tage af overskuddene i landbrugsbudgettet, det er det, der er vigtigt. I forbindelse med Palæstina og udgifterne til EU's arbejde i Kosovo ønsker vi at tage fleksibilitetsinstrumentet i anvendelse. Ellers må vi tage penge fra Afrika eller Latinamerika, og det ville være urimeligt.

EU's stramme budgetmodel skal ændres. Jeg vil imidlertid gerne påpege, at jeg ikke vil sprænge de overordnede rammer, men blot opnå større fleksibilitet inden for rammerne for at håndtere nye behov. Hvordan skal vi ellers i fremtiden f.eks. gøre det, der kræves inden for klima- og energipolitikken? Derudover vil jeg bare nævne to ting. For det første viser debatten om traktaten betydningen af flere ressourcer og et langsigtet perspektiv i forbindelse med EU's indsats inden for kommunikation, dialog og demokratisk udvikling. Jeg har senere forsøgt at foretage nogle justeringer af Budgetudvalgets kvotetildelinger på dette område. Jeg håber, at alle nu er indstillede på en mere offensiv indsats. For det andet vil jeg nævne det pilotprojekt, som jeg selv har taget initiativ til. Det drejer sig om støtte til genopbygning af kulturelle og religiøse institutioner og mindesmærker i konfliktramte områder. Forslaget vedrører først og fremmest det vestlige Balkan, men erfaringerne derfra må på længere sigt også kunne bruges i andre områder, hvor ødelagte museer og raserede kirker og moskeer kan give anledning til konflikter, som EU kan bidrage til at bilægge. Det kunne være aktuelt i områder som Palæstina, Afghanistan, Irak og måske endog Tibet. På det område anmoder jeg om medlemmernes forståelse og støtte.

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Hr. formand! Jeg vil indlede med at takke ordførerne, hr. Virrankoski og hr. Itälä. Jeg kender dem begge to, og jeg ved, at de går ind for åbenhed og gennemsigtighed og ønsker at strukturere EU's økonomi på et bæredygtigt grundlag, hvilket kun er rimeligt. Det er fornuftigt at holde udgifterne under kontrol og anerkende kravene om fornuft. Jeg vil nævne nogle få ting. For det første forskning og innovation. Selv om jeg ved, at dette i høj grad er op til medlemsstaterne, må EU alligevel huske på sine egne løfter, f.eks. Lissabonstrategien, og det skal holde dem, så vi kan kanalisere budgetmidler ind i forskning og innovation og dermed skabe ny merværdi for Europa.

Det glæder mig, at der bliver lagt vægt på Østersøen. Det skyldes i stor udstrækning ordførerne. Det er fornuftigt at erkende, hvilken tilstand Østersøen befinder sig i, og disse to pilotprojekter er en god begyndelse. Det er rigtigt, at vi har brug for langt mere input, men dette er et godt sted at begynde.

For det tredje er det vigtigt at huske på principperne om bæredygtig udvikling og EU's værdier, når budgettet udarbejdes. Det er måden at optræde på, når vi f.eks. sender penge til tredjelande, og vi er involverede i forskellige projekter som f.eks. det palæstinensiske selvstyreområde. Vi må sørge for, at midlerne anvendes korrekt, og at de ikke fører til arbejde, der strider mod demokrati, menneskerettigheder og ytringsfrihed, dvs. EU's værdier. Den måde, pengene bruges på, og EU's værdier skal altid stemme overens.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Ved årets begyndelse planlagde vi at forhandle med Rådet om et pragmatisk og effektivt resultatorienteret budget, som ville tillade de politikker, der er nødvendige i EU på nuværende tidspunkt.

Med vores ændringsforslag i Budgetudvalget har vi skåret drastisk ned på programmer, der sluger skatteydernes penge uden nogen reel merværdi. Nedskæringerne inden for landbrug, der beløber sig til 553 milliarder euro, dvs. 77 % af alle nedskæringerne, afslører en anden klar dagsorden i Rådet om gradvist at afvikle denne politik, som hele strukturen for de nye medlemsstaters økonomi afhænger af. Det glæder mig, at vi i Budgetudvalget har formået at genoprette niveauet for de midler, der er afsat til landbrug. Jeg håber også, at Kommissionen hurtigst muligt godkender de operationelle programmer og programmet for udvikling af landdistrikter.

Derudover vil jeg tale om budgettets betydning for EU's ungdomspolitik. Det budget, som vi har foreslået, indebærer en stigning på 9 % i midlerne til programmer for livslang læring, så de når op på i alt 900 millioner euro. Disse programmer har bidraget til at fremme den europæiske idé mere end noget andet. 90 % af de unge identificerer EU med muligheden for at rejse, studere og arbejde overalt i Europa. Vi skal gøre mere for disse unge mennesker. Et af deres problemer er de få europæiske stipendier, navnlig i forbindelse med Erasmusprogrammet. I det aktuelle budget har vi forhøjet betalingsbevillingerne med 100 millioner euro som følge af Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af EU. Alligevel må vi sørge for, at en større del af disse penge når ud til hver enkelt studerende. Erasmus må ikke være en ekstraindtægt for unge studerende, men tværtimod den vigtigste støtte for studerende med ringe finansielle muligheder.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg minde Kommissionen om de løfter, den gav på trilogmødet i juli, nemlig at sikre et tilstrækkeligt antal stillinger til de nye medlemsstater. På nuværende tidspunkt er der ikke ret mange rumænere eller bulgarere i ledende stillinger, tværtimod arbejder mange af dem på tidsbegrænsede kontrakter. De yderligere midler, som vi har tildelt til EU's personaleudvælgelseskontor, bør anvendes effektivt til hurtigst muligt at fastansætte medarbejdere fra de nye medlemsstater.

  Marusya Ivanova Lyubcheva (PSE). - (BG) Hr. formand! Det er en udfordring for en repræsentant for Bulgarien, en af de nyeste EU-medlemsstater, at deltage i vedtagelsen af budgettet for 2008 som fuldgyldigt medlem. Det er muliggjort takket være EU's udvidelsespolitik og støttes også gennem dets budgetpolitik.

Jeg støtter betænkningen og lykønsker ordførerne og koordinatorerne med den enighed, de har opnået om budgettet og dets ændringer. Afsnittet om bæredygtig udvikling i budgetforslaget for 2008 gør det muligt for selv de nyeste EU-medlemsstater at nå de mål, som de har sat sig i forbindelse med deres medlemskab. De operationelle programmer inden for rammerne af strukturfondene sikrer de menneskelige ressourcers høje kvalitet og kvalifikationer, konkurrenceevne, bedre infrastruktur, styrkelse af den administrative kapacitet inden for transport, miljøet osv. Desværre er der ikke så mange ressourcer til rådighed, som der er brug for.

Jeg vil også give udtryk for min støtte til den strategiske forhøjelse af betalingsbevillingerne til strukturfondene, Socialfonden og Samhørighedsfonden, fordi det giver dem mulighed for at udvide de operationelle programmer og deres kapaciteter. Jeg støtter også reserven på 30 % til udgiftsområdet for administrative udgifter, fordi jeg mener, at det giver mulighed for at sikre udgifternes effektivitet og kontrollen med dem.

I budgetforslaget for 2008 bliver opmærksomheden også rettet mod de nye regioner, der har tiltrådt EU. I Sortehavsområdet er det Bulgarien og Rumænien, som også er EU's grænser. EU's og de nationale regeringers politik tager sigte på at omdanne regionen til et område med sikkerhed, stabilitet og godt naboskab. Regionen har brug for forbedringer af infrastrukturen, flere investeringer og passende foranstaltninger til beskyttelse af miljøet på grund af den omfattende industrialisering og regionens omdannelse til et transitområde for råstoffer i energisektoren. Med sin politik og finansiering bør EU garantere både miljøsikkerhed og energiforsyningernes stabilitet og sikkerhed i Europa. Overvågningen af Sortehavsområdet og rammeprogrammet om udvikling af Sortehavsområdet er et pilotprojekt, som Europa-Parlamentet givetvis vil støtte. Det er det rigtige skridt hen imod positiv udvikling af Sortehavsområdet og inddragelse af borgerne i Sortehavsområdet i EU's medlemskabspolitik.

  Margarita Starkevičiūtė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Jeg vil tale om EU-budgettets indvirkning på de europæiske borgeres velfærd. Nogle af disse borgere overværer debatten i dag. Vi hører meget ofte, at EU skal udvikle sig til verdens mest konkurrencedygtige økonomi, og det kan budgettet bidrage til. Men det bør omstruktureres, så det bliver mere effektivt, og det bør tilskynde til videnskabelig forskning og innovation.

Desværre lader det til, at Kommissionen ikke engang har en definition på, hvad videnskabelig forskning er. Flere projekter har forskellige udgifter, som er fastsat til at blive finansieret i henhold til forsknings- og udviklingsprogrammet.

Vi taler løbende om Europa og dets indflydelse på verdensplan. Det for nylig udvidede EU med 27 medlemsstater kan ændre noget på verdensplan. Budgettet giver mulighed for omfattende finansiering af bistand til tredjelande. Men ifølge de undersøgelser, som Revisionsretten har udført, bliver midlerne meget ofte anvendt ineffektivt.

Årsagen er, at de fleste af de lande, som vi yder bistand til, styres af udemokratiske regimer. Menneskerettighederne krænkes, og bistandsprojekterne hjælper en lille gruppe mennesker med at blive rigere i stedet for at forbedre almindelige menneskers velfærd.

Derfor opfordrer jeg medlemmerne af Parlamentet til at sikre, at vi fastholder den betingelse, der er fastsat i vores dokumenter, navnlig at bistandsprogrammer bør tildeles med henblik på at fremme demokrati og menneskerettigheder.

  Rolf Berend (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil allerførst takke hele budgetholdet for deres gode indsats. Jeg har nogle få bemærkninger set ud fra Regionaludviklingsudvalgets synspunkt.

I sit overslag evaluerede Kommissionen behovet for finansiering, og den tog de sandsynlige anvendelser for den aktuelle periode i betragtning i overensstemmelse med de grænseværdier, der er fastsat i den interinstitutionelle aftale, og betingelserne i de finansielle overslag. Derfor vil forpligtelserne inden for rammerne af strukturfondene for 2008 stige med 0,9 %, og betalingerne med 3,2 %, mens midlerne til Samhørighedsfonden stiger med 14,4 % for forpligtelserne og 36 % for betalingerne.

Eftersom Kommissionen faktisk er den eneste institution, der har ubegrænset adgang til de påkrævede oplysninger i forbindelse med de samlede finansielle krav, lod Regionaludviklingsudvalget sig lede af Kommissionens forslag, og det ændrede også enstemmigt og omgående uberettigede ændringsforslag, som Rådet havde stillet i sit budgetforslag.

Ud over vores ændringsforslag forenklede vi også forvaltningen og gjorde anvendelsen af midlerne mere effektiv, navnlig på baggrund af Lissabon- og Göteborgmålene. Vi satte fokus på små og mellemstore virksomheders enestående status og små virksomheders traditionelle aktiviteter såsom forskning og udvikling. Ikke mindst fandt vi det vigtigt især at nævne Jeremie- og Jessicainitiativet, for blot at nævne to af de mange vigtige initiativer inden for regionalpolitikken.

Vi støtter også Kommissionen i bestræbelserne på at klare de fremtidige demografiske udfordringer i Europa, især fordi befolkningens aldring i nogle regioner og endog i hele medlemsstater er blevet et stort problem på grund af faldende fødselstal. Familieværdier skal fremmes, f.eks. ved at hjælpe unge kvinder med at skabe balance mellem familie- og karriereansvar. Det er en fremadrettet politik, som også skal være afspejlet i de vigtigste dele af regionalpolitikken.

  Thijs Berman (PSE). - (NL) Hr. formand! Et solidarisk Europa, det er, hvad vi ønsker. Budgettet for 2008 indeholder nogle nye elementer, som på ny viser dette. Men der er også behov for et mere moderne budget, som passer til videnøkonomien, og som er solidarisk. På Socialdemokraternes initiativ kommer der flere penge til bistand til Palæstina og til Kosovo. Det er væsentligt, hvor komplekst det end er.

Også i andre spørgsmål skal Europa være solidarisk. Det er nødvendigt at støtte Global Health Fund og mit initiativ til at forstærke den seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder i fattige lande, f.eks. reduktion af dødsfald i forbindelse med fødsler og retten til abort. Kvinders ligestilling støttes hermed, og det gavner udviklingen af fattige lande.

Solidaritet er også relevant, når det gælder en anden tilrettelæggelse af EU-budgettet. Den bedste måde at gøre det på er naturligvis at reducere landbrugssubsidierne, hvilket nu er muligt på grund af de høje priser. Europa skal investere i ny teknologi, og Galileo viser, at der er mulighed for et andet budget. Vi kan leve med mindre landbrugssubsidier, mens Galileo står for mere beskæftigelse og innovation.

  Christofer Fjellner (PPE-DE). - (SV) Hr. formand! Den årlige vedtagelse af budgettet er en af de vigtigste opgaver, som medlemmerne af Europa-Parlamentet har. Det er en af de få muligheder, vi har, for at sende et meget klart, kollektivt budskab om, hvilket EU Parlamentet ønsker. Generelt mener jeg, at det er godt, at stadig flere medlemmer af Parlamentet forstår betydningen af at spare på EU's midler, men der er stadig langt igen. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi prioriterer rigtigt i budgettet, men arbejdet med at overvåge pengene og deres anvendelse er lige så vigtigt som at budgettere til de rette formål. Hvis vi gør det i dag, tror jeg desværre, at vi på mange områder må erkende, at en del af vores penge næsten gør mere skade end gavn. Desuden skal institutionerne udvikle EU's regnskabssystem, så det er lettere at forstå og overvåge pengene, således at vi både før og efter kan se, hvordan pengene faktisk er blevet brugt. Det er et spørgsmål om gennemsigtighed.

Selv så jeg gerne, at EU's budget for 2008 tydeligere signalerede et EU, der prioriterer, et EU, der fokuserer på sin kerneopgave, nemlig at skabe fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, mennesker og kapital. Men desværre lader dette års budgetforslag meget tilbage at ønske i den henseende. Lad mig give et par eksempler: tilskud til silkeormsavl, biavl, bomuldsavl, energiafgrøder, figner, hamp, nødder, olivenlunde, rismarker og tobak. Eksportstøtte til kornprodukter, sukker og produkter fra vinsektoren. Tilsammen beløber disse budgetposter sig til over 1,858.436 milliarder euro. Ud over at budgetposterne efter min opfattelse er et vanvittigt spild af skatteydernes penge, gør de mere skade end gavn. De rammer mennesker uden for EU. Et af de alvorligste eksempler er alligevel EU's eksportstøtte til landbruget, hvor EU subsidierer sin egen landbrugssektor og dermed dumper varerne og priserne på fattige landes markeder. Det betyder, at de fattige landes naturlige konkurrencefordele bringes i fare, og det er en alvorlig hindring for deres velstandsudvikling. Det må vi gøre noget ved, ikke i 2013, men til næste år.

  Katerina Batzeli (PSE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil indlede med at lykønske formanden for Budgetudvalget, ordføreren og skyggeordførerne, som i dag i Parlamentet har forelagt et budget med klare politiske mål og et veldefineret loft på 0,98 % af BNP. Jeg vil fremhæve to punkter, som er relevante for både Parlamentet og samtlige medlemsstater.

Europa-Parlamentet understreger i beslutningens punkt 24 nødvendigheden af, at Kommissionen hurtigst muligt godkender de nationale driftsplaner vedrørende Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og strukturfondene. Korrekt timing er særligt vigtig, navnlig efter de seneste omfattende naturkatastrofer i sydeuropæiske lande, navnlig i Grækenland, hvor ressourcerne til afhjælpning af skaderne skal tilvejebringes hurtigt.

Min anden bemærkning drejer sig om den seneste krise i kornpriserne, som har skabt uro på kornmarkedet og bragt landbrugsindtægterne ud af ligevægt. Det har ført til betydelige ressourcebesparelser i fællesskabsbudgettet. Jeg vil dog understrege, at disse besparelser under ingen omstændigheder må stilles til rådighed for andre politikker. De skal forblive inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og f.eks. anvendes til styring af kriser i landbrugssektoren.

  Reimer Böge (PPE-DE), formand for Budgetudvalget. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Til førstebehandlingen i Parlamentet anbefaler Budgetudvalget et budget for 2008 på 129,6 milliarder euro i forpligtelsesbevillinger og 124,2 milliarder euro i betalingsbevillinger med nøje overholdelse af alle vores aftaler og forpligtelser, både fra de flerårige programmer og de finansielle overslag og, skal det tilføjes, et godt stykke under de lofter, som vi aftalte i forbindelse med denne flerårige plan, i en ånd af budgetdisciplin og samtidig kædet sammen med et tilbud til Rådet om at løse aktuelle problemer såsom Galileo og bæredygtig finansiering af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Jeg takker ordførerne, hr. Itälä og hr. Virrankoski, som sammen med koordinatorerne og personalet har gjort et fremragende stykke arbejde med at forberede førstebehandlingen.

Først vil jeg tale om Parlamentets budget. Mellem Budgetudvalgets afstemning og afstemningen i Parlamentet har en forligsprocedure fundet sted i samråd med Parlamentets Præsidium og i tæt samarbejde med administrationen. Som led i denne procedure var vi i stand til at løse flere modsætningsforhold klogt og tilfredsstillende. Jeg vil imidlertid gerne tilføje, at et Præsidium og en administration skal være villige til at tage imod spørgsmål og kritik fra Budgetudvalget, eftersom det er en del af vores opgave. Noget af den konflikt, som vi diskuterer hvert år, blev løst ved at fastsætte en tidsfrist på 2-3 uger mellem forelæggelsen af det administrative forslag til Parlamentets budget og Præsidiets beslutning for at give mulighed for, at der blev lyttet mere til grupperne i begyndelsen af proceduren i stedet for i slutningen af den.

Fru kommissær! I Deres skrivelse af 17. oktober redegjorde De igen for gennemførelsen af budgettet ligesom i slutningen af september. De viste, hvor det fungerede godt, og hvor det løb ind i vanskeligheder, hvor nogle programmer sandsynligvis var blevet gennemført for sent, og hvor Kommissionen selv havde anvendt lidt for meget mikroforvaltning i forbindelse med andre spørgsmål for medlemsstaterne. Alt i alt viste rapporten imidlertid, at gennemførelsen er forbedret siden rapporten i maj. Hvis Kommissionen ønsker at forblive troværdig, kan den ikke længere bruge sen gennemførelse eller andre vanskeligheder for 2008 til at begrunde, at den er bagud med betalingerne eller forpligtelserne i gennemførelsen af budgettet for 2008.

I dag kan vi sige, at udviklingen af agenturerne, med aftalen mellem institutionerne om agenturerne - der blev indledt under det tyske formandskab og afsluttet af det portugisiske - og takket være vores permanente ordfører Jutta Haugs fremragende indsats, igen er fastsat så klart, at ingen agenturer i fremtiden vil blive oprettet uden behørige cost-benefit-analyser, og uden at det afklares, hvorvidt de skaber nogen merværdi. Derfor skal dette videreføres i den adfærdskodeks, der bliver aftalt for forvaltningsorganerne. Det skal tilføjes, at vi i år behandlede Kommissionens administrationsbudget meget grundigt, men det behøver ikke at være tilfældet hvert år. Løbende vurdering af stillinger, screening, udvikling - klogt og uden overdrivelser, men gennemført meget gennemsigtigt - vedbliver dog med at være på vores dagsorden.

Vi har indtaget en klar holdning til Galileo. Da vi talte om reformtraktaten i formiddags og støttede den stærkt, vil det i fremtiden blive kaldt fællesskabsmetoden. Hvis medlemsstaterne mener, at de kan sætte deres lid til et sammensurium af finansiering eller til finansiering uden for fællesskabsbudgettet, er det i lyset af denne udvikling i Europa ganske enkelt absurd og fuldstændig meningsløst.

Jeg har også en bemærkning om finansieringen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Uden Parlamentet ville FUSP allerede være bankerot, for vi skulle bevilge ca. 90 millioner euro ifølge stats- og regeringschefernes beslutning fra december 2005. Når jeg nu hører, at vi muligvis skal bevilge langt mere end det, som Rådet og Kommissionen forelagde for os, når Palæstina og Kosovo regnes med, er vi rede til at finde en udvej. Vi må naturligvis også tale om fleksibilitetsinstrumentet, om grundlaget for afstemningen. Det gælder også yderligere anerkendelse af Parlamentets interesser, hvilket Udviklingsudvalget udtrykkeligt - og med rette - forlanger.

Formandskabet må erkende, at Parlamentet kan afgøre alt på egen hånd, bortset fra Galileo og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Derfor henstiller jeg på det kraftigste til, at Rådet får et tilstrækkeligt mandat, så vi kan bringe både Galileo og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på skinner - forhåbentlig ikke kun for 2008. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kommer vi alle sammen til at holde flere møder under budgettet for 2008. Døren står åben for alle forhandlinger, men vi forventer et klart signal fra Rådet om, at det gør noget ved disse to afgørende spørgsmål. Under alle omstændigheder vil der set ud fra Parlamentets synspunkt være et budget for 2008.

(Bifald)

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted den 25. oktober 2007.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Neena Gill (PSE), skriftlig. - (EN) Vi skal vise de europæiske skatteydere, at EU's budget giver noget for pengene og er udtryk for forsvarlig økonomisk forvaltning. Parlamentets månedlige rejsecirkus til Strasbourg er i fuldstændig modstrid med dette, især med vores fokus på klimaændringer. Jeg bifalder bemærkningerne i Itälä-betænkningen om grønnere brug af transport, men de er ikke nok til at løse dette store problem. Der er et presserende behov for, at vi viser vejen - og foregår med et godt eksempel.

Vedrørende Virrankoski-betænkningen er jeg skuffet over de midler, der er afsat til fattigdomsbekæmpelsesprogrammer i de fattigste regioner, herunder Asien. Hvis EU skal have troværdighed som en global magt, skal vi afsætte de nødvendige midler.

Jeg glæder mig over støtten til Palæstina og Afghanistan, men for sidstnævntes vedkommende skal EU's strategi være et tættere samarbejde med nabolandene Indien og Pakistan, hvis vi skal opnå succes på lang sigt. Desuden beklager jeg den foreslåede reduktion af midlerne til FUSP, især i Kosovo. Dette må ikke udskydes eller underfinansieres.

Endelig glæder jeg mig over den vægt, der i Lissabon-dagsordenen er lagt på jobskabelse og øgede kvalifikationer. Disse initiativer viser, at EU bringer merværdi til de mennesker, jeg repræsenterer i West Midlands.

(Mødet blev midlertidigt afbrudt)

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand