Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Karl-Heinz Florenz for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om grønbogen: Mod et Europa uden tobaksrøg: politiske valgmuligheder på EU-plan (2007/2105(INI)) (A6-0336/2007).

  Karl-Heinz Florenz (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Det glæder mig, at EU igen diskuterer tobaksforbrug. Alene i Tyskland dør der hver dag 350 mennesker som følge af tobaksforbrug, så det er på sin plads, at vi behandler dette emne på EU-plan. Jeg er meget tilfreds med, at udvalget besluttede at tage et europæisk initiativ til fortsat at fremme et forbud mod rygning i restauranter, caféer og barer samt offentlige bygninger. Jeg mener, at det er den rigtige strategi.

Om der skal være europæisk lovgivning eller national lovgivning, som så måske bliver vedtaget inden for de europæiske rammer, er noget, der kan diskuteres. De, der stadig mener, at vi ikke har brug for den, bør huske på, at vi i forbindelse med rammedirektivet om luftkvalitet, som vi vedtog for nogle få uger siden, diskuterede, hvorvidt vi ville acceptere 20 eller 25 milliontedele fine partikler i luften. Mængden i en almindelig bar er 540 g, og efter midnat er det i Aviateur, en populær bar her i nærheden, 1.730 g, så De kan selv se, hvor store forskellene er, og hvor nødvendigt dette er.

Et andet meget vigtigt emne, der har bekymret mig i mange år, er tilsætningsstoffer. Selv nu er det tilladt at bruge 600 forskellige tilsætningsstoffer i cigaretter, og 70-80 af dem er opført på den røde liste. Det drejer sig om meget giftige kræftfremkaldende stoffer, som kan ødelægge unge menneskers fertilitet og skabe afhængighed. Disse stoffer kræver meget kritisk og intensiv kontrol, som producenterne naturligvis skal betale. Det kan ikke være rigtigt, at kommissær Kyprianou skal bruge sin sidste cent på prøver, som den tobaksindustrien nødvendiggør. Spørgsmålet om udgifter skal derfor afklares ved, at det overdrages til Kommissionen. Jeg mener, at dette vil afsløre mange af de vigtigste patogene stoffer i cigaretter. Ikke desto mindre er cigaretter stadig farlige.

For mig er det også vigtigt at få fastslået, hvorvidt vi på længere sigt kan få industrien til at betale nogle af de udgifter, som tobak medfører. Vi har jo indført producentansvar på mange områder. Hvis man kører i grøften med sin bil, og det skyldtes en fejl ved bilen, skal bilproducenten betale.

Hr. kommissær! Jeg ser gerne, at De gør alt for at tage fat på denne overførsel af udgifterne til producenterne af tobaksprodukter, for f.eks. Tyskland bruger 50 milliarder euro på at hjælpe folk på benene igen. Hvorfor skal folk, som aldrig har haft en cigaret mellem fingrene, blandes ind i det? Det er meget uretfærdigt, og jeg ser gerne, at de medlemmer i denne side af salen, der har en social samvittighed, arbejder hårdt med dette. Udgifterne bør pålægges de ansvarlige, dvs. producenterne. De vil selvfølgelig efterfølgende sende dem videre. Jeg forstår, at det er sådan, det foregår, i en social markedsøkonomi.

Hvert år dør der tusindvis af mennesker i Europa som følge af rygning. Derfor skal vi indføre effektive og strenge regler.

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne lykønske og takke ordføreren, hr. Florenz. Jeg tror, at han og andre kolleger her husker fra den allerførste dag af min høring i Europa-Parlamentet, som han i øvrigt var formand for, at jeg har afgivet et meget tydeligt løfte: Jeg vil gerne se et Europa uden tobak.

Jeg mener, at vi langsomt og gradvist er på vej mod dette. Jeg vil gerne takke hr. Florenz for hans arbejde og hans engagement i denne sag. Og helt personligt, hr. formand, vil jeg med Deres tilladelse ønske hr. Florenz tillykke med fødselsdagen. Jeg kan forstå, at han havde fødselsdag i går. Jeg vil ikke nævne hans alder, for jeg ønsker ikke at skabe et interinstitutionelt problem, men jeg vil ønske ham tillykke mange gange.

Jeg vil gerne sige, at vi ser en tendens og en betydelig forbedring med hensyn til røgfri miljøer i EU sammenlignet med situationen for tre år siden, hvor kun Irland og vist Italien netop havde indført disse forbud. Nu har vi et langt større antal stater, der har indført mere omfattende forbud, endda nogle med nogle få undtagelser: Det vender jeg tilbage til om et øjeblik. Men jeg mener, at der er behov for en fælles indsats for at opnå dette - fra Kommissionen, medlemsstaterne og vigtigst af alt Europa-Parlamentet. Jeg vil sige, at Parlamentets bidrag til tobaksdirektivet var af vital betydning, og jeg vil gerne fortolke dagens betænkning som opbakning til politikken for et røgfrit miljø.

Jeg er også meget glad for, at man i betænkningen indtager en meget positiv og konstruktiv holdning til Kommissionens grønbog, navnlig med støtte til Kommissionens synspunkt om, at kun et fuldstændigt rygeforbud kan beskytte borgernes og arbejdstageres sundhed hensigtsmæssigt. Det skal vi sige åbent og ærligt. Først og fremmest beskytter et omfattende rygeforbud mod passiv rygning, det afholder folk, især unge mennesker, fra at begynde at ryge, og det er for mange et incitament til at holde op. Det skaber, og det er en vigtig faktor, ensartede vilkår blandt de forskellige operatører, navnlig inden for underholdningsbranchen, for hvis undtagelserne skal være effektive, skal der være særlige rum, forseglede, undertryk, separate ventilationssystemer - alt dette medfører visse udgifter, som ikke alle operatører kan afholde. Det skaber bedre og mere ensartede vilkår, og det er også lettere at håndhæve, når der ikke findes nogen undtagelser. Vi har dokumentation fra EU, men også fra andre jurisdiktioner, som har indført disse forbud før os, for, at der ikke har været nogen negative virkninger på underholdningssektoren. I mange tilfælde er indtægterne rent faktisk gået op.

For mig er det vigtige, at vi får et resultat. Det er det, vi forsøger at opnå. Hvilken procedure vi anvender til at opnå dette, er ikke så vigtigt for mig, om det er europæisk lovgivning, national lovgivning eller regional lovgivning i nogle tilfælde, det, vi skal, er at nå målet. Jeg er parat, og jeg er indstillet på at acceptere en trinvis fremgangsmåde, hvis endemålet, som ikke er langt væk, er indførelsen af et omfattende forbud.

Hvor står vi i dag? Det vil jeg gerne nævne. Vi har allerede totalforbud i Irland og Det Forenede Kongerige - hele Det Forenede Kongerige. Vi har Sverige, Italien, Malta, Litauen, Estland og Finland, som allerede har indført ganske omfattende rygeforbud med undtagelse af de særlige forseglede rum, som jeg nævnte tidligere, med separate ventilationssystemer. Frankrig fulgte denne totrinsmodel, så næste år får vi en tilsvarende situation. Så har vi de samme restriktioner, men med flere undtagelser, når det drejer sig om underholdningsbranchen, i lande som Belgien, Spanien og Nederlandene. Vi har også gjort fremskridt i lande som Tyskland og Østrig, hvor de igangværende initiativer allerede styrker de eksisterende bestemmelser om rygeforbud.

Som De ved, har vi haft grønbogen. Vi havde en høring, en forhandling i Rådet og nu med bidraget fra Europa-Parlamentet planlægger jeg at kigge på alt dette og så beslutte, hvad der bliver næste skridt på europæisk plan, og hvilke foranstaltninger der skal tages. Vi har også forpligtelser under de internationale forpligtelser inden for rammerne af konventionen om tobakskontrol - vi vil tage hensyn til alle disse ting, når vi beslutter os for de næste skridt.

Jeg vil gå videre til en anden ting, som er med i betænkningen, direktivet om tobaksprodukter, og det er efter min mening et meget vigtigt spørgsmål. Vi vil udarbejde endnu en beretning om gennemførelsen af dette direktiv, og her vil vi gøre status over gennemførelsen af direktivet og identificere områder, der kan give anledning til fremtidige ændringsforslag. Vi vil diskutere og lade os inspirere af betænkningen. Adskillige spørgsmål, som er med i dagens betænkning, vil blive medtaget i vores beretning, f.eks. om regulering af tobaksingredienser, mærkningskrav for tobaksprodukter og produkt- og producentansvar.

Jeg vil gerne nævne to punkter. Det ene er spørgsmålet om billedadvarsler. Som De ved, har vi oprettet en database med forskellige fotografier og billeder, der kan bruges som billedadvarsler, men jeg må indrømme, at det er meget skuffende, at meget få medlemsstater rent faktisk har udnyttet dette. Det beklager jeg virkelig. For at give Dem et eksempel, jeg skal lige kigge i mine noter, er det kun Belgien, der har indført dem. Rumænien vil gøre det fra næste år, og så har vi Det Forenede Kongerige også senere næste år. Den finske og den lettiske regering har lovet mig, at de planlægger at indføre dem i den nærmeste fremtid, og det skete efter mange opringninger og tilskyndelser til medlemsstaterne om at indføre dem.

Der er mange lande uden for EU, som Schweiz og New Zealand, som har underskrevet licensaftaler med os, så de kan bruge vores billeder og forslag, så for mig er situationen i EU meget skuffende, og derfor overvejer vi meget kraftigt at ændre det relevante direktiv og indføre et obligatorisk krav om at bruge billedadvarsler. Jeg finder også Parlamentets forslag om at anbringe disse på begge sider af pakken meget interessant. Det er noget, vi vil undersøge.

Endelig anvendes forbuddet mod tobaksreklamer nu overalt. Vi havde problemer med nogle medlemsstater. Det lykkedes os at finde frem til en løsning, nogle gennem retssager, andre gennem overtalelse, men nu gælder det på samme måde overalt. Et specifikt aspekt, som jeg gerne vil nævne, er vores initiativ for nylig til at overtale lande uden for EU til at ophæve tilladelsen til, at tobaksindustrien sponserer Formel 1-løbene.

Som De ved, har vi ikke nogen retlig eksterritorial jurisdiktion, men på den anden side transmitteres disse begivenheder til Europa, hvor europæiske borgere ser dem, de påvirker unge i Europa, de undergraver den europæiske lovgivning og de europæiske politikker på dette område, så jeg har kontaktet både dem fra den private sektor, der er involveret i dette, og de respektive lande - der er kun tre - hvor tobakssponsorater og sponsering af Formel 1-løb er tilladt. Forhåbentlig får vi snart nogle positive resultater, men jeg vil arbejde videre med dette spørgsmål.

Endnu en gang vil jeg gerne takke ordføreren, men også Parlamentets medlemmer, som er meget engagerede i disse bestræbelser. For mig, og det har jeg sagt fra den allerførste dag, er det meget frustrerende, at folk i EU med de højeste uddannelsesniveauer og levestandarder, stadig dør af sygdomme, der kan forebygges. Mere end 600.000 mennesker dør af tobaksrelaterede sygdomme. Jeg mener, at dette er en livsstil, hvor vi kan tilskynde til forandringer.

  Marianne Thyssen, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! For nøjagtigt 20 år siden havde jeg som juridisk rådgiver for den belgiske statssekretær for sundhed lejlighed til at udforme bestemmelser, som førte til den første nationale beslutning om rygeforbud på offentlige steder i det daværende Europæiske Fællesskab.

Jeg har en fornemmelse af, at vi nu, med det beslutningsforslag, som vi stemmer om i morgen, også her spiller en sådan pionerrolle på dette område. Initiativet i grønbogen og Karl-Heinz Florenz' fortræffelige betænkning har uden tvivl vist os vejen. Den, som læser beslutningsforslaget, kan kun nå frem til én konklusion, nemlig at vi for fremtiden i Europa-Parlamentet vælger en nultolerancepolitik, når det gælder tobaksrygning.

Der kræves et øjeblikkeligt forbud mod skadelige tilsætningsstoffer og en effektiv anvendelse af produktansvar for tobaksfabrikanter. Dette er eksempler på punkter, som taler for sig selv. Også et fuldstændigt rygeforbud på offentlige steder, i transportmidler, lukkede arbejdsrum - inklusive hotel- og restaurationsbranchen - er her på sin plads.

Hvad det angår, synes min gruppe imidlertid, at vi skal tage hensyn til de beslutninger, der for nylig er truffet i en række medlemsstater. Disse har anmodet om høje investeringer, som endnu ikke er afskrevet, i en række sektorer. Det skal vi tage hensyn til, men vores endelige mål skal på længere sigt bevidst og uden tøven være et fuldstændigt rygeforbud også på disse steder.

Under alle omstændigheder har vi vind i sejlene. Hvis vi kan stole på Eurobarometret og andre meningsmålinger, støtter befolkningen os fuldt ud. Og den, som stadig tvivler på nødvendigheden af at gribe ind, vil jeg lige gøre opmærksom på, at der, siden vi mandag eftermiddag ankom her i Strasbourg, statistisk set måske er omkring 480 europæere, som er døde af følgerne af passiv rygning.

Det må vi gøre noget ved. Også min gruppe vil gøre en maksimal indsats for det og støtte alle foranstaltninger til bekæmpelse af tobaksrygning.

  Glenis Willmott, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Det internationale agentur for kræftforskning undersøgte for nylig alle tilgængelige resultater om passiv rygning og kræft. Det var et uafhængigt panel af internationale videnskabsfolk fra 12 lande, som var sammensat af Verdenssundhedsorganisationen. De konkluderede, at passiv rygning er kræftfremkaldende, og at eksponering for andre menneskers røg øger risikoen for lungekræft hos ikkerygere med 25-30 % - et svimlende tal.

Der er ingen tvivl om, at folk på arbejdspladser og i lukkede offentlige miljøer har ret til at blive beskyttet mod andre menneskers røg. Husk, at flertallet i befolkningen er ikkerygere. Den bedste måde at håndtere dette problem på er gennem en omfattende lovgivning om et røgfrit miljø i medlemsstaterne, der omfatter et forbud mod rygning i alle lukkede offentlige miljøer og på arbejdspladsen.

Derfor er jeg ikke enig i ændringsforslag 3 af hr. Florenz, hvor han beder om begrænsede undtagelser. Alle undtagelser skal holdes på et minimum.

Jeg er heller ikke enig i hans ændringsforslag 2, som betyder en sletning af forslaget om ændring af rammedirektivet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, hvori det kræves, at alle arbejdsgivere skal sikres en røgfri arbejdsplads. Arbejdsgiverne skal have et ansvar for at beskytte arbejdstagernes sundhed. Desuden vil jeg modsætte mig ethvert forslag om, at der gives undtagelser til pubber og barer, der ikke serverer mad. Ikke kun, fordi det er skadeligt for medarbejderne, men det vil også føre til uligheder på sundhedsområdet. I Det Forenede Kongerige udgør pubber, der ikke serverer mad, halvdelen af alle pubberne i ugunstigt stillede områder sammenlignet med en fjerdedel i mere velstående områder.

Jeg mener også, at det er vigtigt med bevidstgørelsesforanstaltninger om farerne ved rygning. Større og mere direkte billedadvarsler er en del af denne bevidstgørelse, og derfor kan jeg ikke støtte ændringsforslag 6 om sletning af punkt 16, hvori der henvises til disse billeder.

Jeg tror, at vi alle er enige om, at vi skal handle for at forhindre unge mennesker i at ryge. Jo yngre man er, når man begynder at ryge, jo sværere er det at stoppe senere i livet. Derfor vil jeg opfordre til, at man støtter punkt 4 i betænkningen, som sigter mod at reducere antallet af unge rygere med 50 % inden 2025 og afviser ændringsforslag 1 af hr. Florenz, hvori man opfordrer til, at dette punkt udgår.

Rygning forårsager kolossale sundhedsproblemer i befolkningen, både for rygere og ikkerygere, og jeg ved, at nogle kolleger mener, at det er et bedre alternativ at bruge snus. Men jeg kan ikke støtte foranstaltninger, der fører til mere udbredt brug af snus, fordi de har sine egne sundhedsrelaterede problemer, herunder mundhulekræft. Det giver ingen mening at udskifte den ene sundhedsfare med den anden.

Hvis vi mener det alvorligt med at forbedre vores borgeres sundhed, skal vi endelig tilskynde alle medlemsstaterne til at indføre de nødvendige foranstaltninger for at gøre et røgfrit Europa til virkelighed. Må jeg foreslå, at vi kan lægge hårdt ud ved at indføre et forbud her i Parlamentets egne bygninger?

  Jules Maaten, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Kommissionens grønbog og hr. Florenz' betænkning kommer på et glimrende tidspunkt. Det er virkelig på høje tid, at vi i EU atter tager emnet tobak op, for EU har for længe været stille på dette punkt.

Florenz-betænkningen fokuserer med rette fortrinsvis på rygning blandt unge og de skadelige følger af passiv rygning på arbejdet, i offentlige bygninger og inden for hotel- og restaurationsbranchen. Hvad angår de unge, har undersøgelser vist, at 90 % af rygerne begynder med at ryge som børn, inden de er 18 år. Jeg er meget tilfreds med de ambitiøse målsætninger i Florenz-betænkningen om at begrænse rygning i denne alderskategori stærkt. Unge er jo følsomme over for gruppepres, og de skadelige følger for sundheden er desuden større hos dem.

Jeg håber derfor også, at medlemsstaterne - som naturligvis synes, at de alle sammen selv kan gøre det bedst, og at vi derfor skal lade være med at blande os for meget i det - vil benytte Parlamentets opfordring til at forpligte sig til at halvere de skadelige følger af rygning blandt unge inden 2025 til også virkelig at træffe foranstaltninger ved at aftale med hinanden, hvad de vil gøre.

Hvad angår passiv rygning og det generelle rygeforbud, er det et godt liberalt princip, at ens egen personlige frihed holder op der, hvor andres frihed begynder. Og hvor kan dette princip illustreres tydeligere, end når det drejer sig om uønsket passiv rygning? Passiv rygning forårsager stor skade på folkesundheden og medfører udgifter for den europæiske økonomi. Hvert år dør mere end 79.000 voksne i EU's medlemsstater som følge af passiv rygning, og der er beviser på, at passiv rygning på arbejdspladsen i 2002 har ført til 7.000 dødsfald i EU. Udsættelse for tobaksrøg i hjemlige omgivelser var skyld i endnu 72.000 dødsfald.

Der er selvfølgelig gjort rigelige erfaringer med den slags rygeforbud i lande som Irland, Skotland og Italien, og disse erfaringer er faktisk alle positive. Kommentarerne i disse lande - også fra folk, som på forhånd var meget skeptiske over for den slags foranstaltninger - er egentlig positive. Det er derfor fristende også at udstede et rygeforbud på europæisk plan.

For nylig besluttede Parlamentet, i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, ikke at indføre et europæisk rygeforbud på nuværende tidspunkt, men at overlade disse foranstaltninger til medlemsstaterne. Jeg tror, at det er en rigtig beslutning, for en så kontroversiel beslutning skal foreløbigt træffes så tæt på borgerne som muligt, dvs. af medlemsstater eller regioner. Det forekommer mig derfor at være det mest realistiske i øjeblikket at opfordre de medlemsstater, som allerede har et rygeforbud, til frivilligt at undertegne et europæisk charter om på den måde at skabe større klarhed for forbrugerne.

Hvad der er glimrende, er - og hvad det angår, roser jeg kommissæren for hans grønbog - at denne diskussion sættes i gang, for det er uomtvisteligt sket. Det er et tema, som står på dagsordenen i alle medlemsstater.

Til sidst vil jeg sige noget om produktdirektivet. Florenz-betænkningen behandler også reformen af dette. Jeg støtter alt, hvad betænkningen siger om advarselsbilleder på cigaretpakkerne. Det er tragisk, at så få medlemsstater har gjort brug af disse, og jeg ville personligt være tilhænger af lovgivning på dette område. Disse advarsler kunne for øvrigt også bruges på andre måder, f.eks. på en medfølgende folder med information om, hvordan man holder op med at ryge, således som de gør i Canada. Der har erfaringerne været positive, og det er efter min mening også en fortræffelig idé.

  Hiltrud Breyer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg ønsker Dem tillykke med fødselsdagen, hr. Florenz, selv om det er lidt sent.

Vi ved, at rygning dræber. Hvert år dør 650.000 mennesker som følge af rygning, og yderligere 79.000 voksne dør som følge af passiv rygning. Vi er tilfredse med den energi og det engagement, som Kommissionen har udvist på dette område, og det glæder os, at Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har stillet klare og utvetydige forslag. Vi har også de fleste af borgerne bag os. Næsten 70 % af dem ryger ikke, de fleste rygere ønsker at holde op, og eurobarometerundersøgelsen har klart vist, at 86 % af de adspurgte ønsker et forbud mod rygning på arbejdspladsen, mens 84 % går ind for et forbud mod rygning indendørs, og 77 % ønsker rygeforbud på alle restauranter.

Derfor er vi meget bekymrede over ordførerens ændringsforslag. Ændringsforslag 3 ville være en klar udvanding af udvalgets stærke betænkning. Det vil føre til et forbud med undtagelser, og vi ved alle sammen, hvad der sker med undtagelser - de bliver hurtigt reglen. I f.eks. Tyskland er der sket fremskridt som følge af bestemmelser vedtaget i Bruxelles og debatten på europæisk plan. Det ville være katastrofalt, hvis EU ophørte med at kæmpe for denne sag på vegne af forbrugerne inden for sundhedsbeskyttelse, og hvis vi ikke formåede at fuldføre arbejdet.

Derfor håber jeg, at ændringsforslag 3 bliver forkastet i morgen, og at vi kæmper for effektiv europæisk sundhedsbeskyttelse, så vi omsider kan gøre Europa til et røgfrit område.

  Jens Holm, for GUE/NGL-Gruppen. - (SV) Hr. formand! 650.000 mennesker dør hvert år som følge af rygning, og 80.000 mennesker dør hvert år som følge af passiv rygning i EU alene. Disse dystre tal viser klart, at vi må gøre alt for at bekæmpe rygning. Karl-Heinz Florenz har stillet en række gode forslag til tiltag, f.eks. stramning af den gældende lovgivning, afskrækkende mærkning på cigaretpakker, foranstaltninger til at hindre unge i at begynde at ryge, foranstaltninger til at hjælpe rygere, der ønsker at komme ud af afhængigheden, og i almindelighed foranstaltninger, der kan støtte medlemsstaterne i at bekæmpe rygning. Det er positivt. Jeg er imidlertid modstander af at overføre flere beføjelser til EU på folkesundhedsområdet, især fordi medlemsstaterne allerede gør en god indsats.

Forbuddet mod rygning i barer er et godt eksempel. Mindst 10 EU-medlemsstater har nu en eller anden form for rygeforbud i restauranter og barer. Det begyndte med Irland i 2004 og bredte sig hurtigt til Sverige, Italien, Finland, Malta, Belgien osv. Mange flere er på vej. Skal vi nu stoppe denne proces med at foregå med gode eksempler og vente på central EU-lovgivning? Nej, det mener jeg ikke, men lad de gode eksempler vedblive med at spredes. Jeg har bemærket, at hr. Florenz i sin betænkning skriver, at han ønsker at opfordre samtlige medlemsstater til at indføre et fuldstændigt rygeforbud. Det er godt, for jeg fortolker det sådan, at vi ikke behøver at tage omvejen via Kommissionen og dermed stadig risikere, at tobaksindustriens lobbyister formår at forpurre det.

Er der i øvrigt ikke en fare ved at give med den ene hånd og tage med den anden? Vi opfordrer folk til at holde op med at ryge, samtidig med at EU fortsat støtter tobaksdyrkning med over 1 milliard euro om året. Den støtte skal naturligvis afvikles omgående.

  Koenraad Dillen, for ITS-Gruppen. - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil ikke gentage noget, for fire minutters taletid er for kostbar, bortset fra, at jeg vil sige, at jeg ligesom de fleste talere i store træk tilslutter mig dette beslutningsforslag. Informationsprogrammer og præventive foranstaltninger til at reducere antallet af unge rygere i de kommende år kan vi kun glæde os over. Det gælder for dødsfald forårsaget af tobak, og det gælder på et andet område også for dødsfald forårsaget af alkohol og trafikdødsfald. Så langt er vi enige. Men vi skal samtidig fortsat være rimelige.

Ligesom vi ikke stopper trafikken på grund af dødsulykker eller de giftige udstødningsgasser, og ligesom vi ikke forviser vin og øl til skærsilden på grund af nogle politikeres levercirrose, således må vi, når det gælder tobak, også bevare vores sunde fornuftig og frem for alt ikke blive hykleriske. Jeg tænker f.eks. på de grønne sundhedsapostle i Belgien, som raser mod tobak, men som for nogle år siden legaliserede blød narkotika. Derfor har jeg alligevel nogle kommentarer til dette beslutningsforslag.

I princippet må det fortsat være sådan, at der ikke er behov for overnational lovgivning på dette område. Europa bør omsider overholde subsidiaritetsprincippet, hvis det ønsker at forsone sig med sine borgere. Som eksempel nævner jeg, at Europa for mange år siden i et direktiv foreskrev, at også tobak skulle mærkes. Det er alt sammen i orden, men så dukker pludselig bureaukratiet op. Mærkningen skal dække 30 % af emballagen og 35 %, når den er tosproget. Teksten skal være med sorte bogstaver med en sort rand på mindst 3 mm og højst 4 mm. Skrifttypen skal være Helvetica osv. osv. Europa vil diktere alt, og der er ingen, der forstår, hvor den efterfølgende irritation i den almindelige befolkning kommer fra.

For det andet er der hykleriet omkring subsidierne til tobaksavlere, der så sent som indtil sidste år beløb sig til 900 millioner euro om året. I dag er de reduceret til 300 millioner euro, men det er stadig mange gange mere end det beløb, der bruges til information for at få unge til at holde op med at ryge. Der er også sammenligningen mellem vores nationale stater. I Bruxelles koster en pakke cigaretter i dag 4,3 euro, hvoraf afgifter på 3,3 euro går til den belgiske stat, som bruger nogle millioner til informationsprogrammer til bekæmpelse af tobaksrygning. Afgifter på milliarder af euro om året kan derefter tjene til at finansiere sundhedsudgifterne til bekæmpelse af lungekræft. Tilgiv mig min kynisme.

Men hvad skal vi gøre? Afskaffe subsidierne og skade vores europæiske landmænd ved at importere tobaksvarer fra udlandet? Også disse spørgsmål skal besvares, når vi henfalder til højttravende lyrik. Ellers stikker man blår i øjnene på borgerne. Desværre kan jeg ikke finde nogen svar på disse spørgsmål.

Lad os dog ikke overdrive, for den belærende sprogbrug får mig sommetider til at føle mig ilde til mode. Den får mig faktisk til at gyse. Et røgfrit Europa. Sikke nogle flotte ord. Sikke en puritanisme. Synderne skal straffes. Lad os passe på, at vi ikke stigmatiserer disse 30 % af befolkningen, som ryger. Lad os ikke blive antitobaksayatollaher, således som en socialdemokratisk minister i Frankrig engang tryglede mig om. Lad os ikke henfalde til amerikanske tilstande.

I Californien er der nogle, som også vil forbyde rygning i private boliger fra 2009. Kan De forestille Dem det? Hvordan vil de gøre det? Med patruljer og indberettere? Med obligatoriske tobaksdetektorer i alle boliger? Er dette et eksempel, vi ønsker at følge? Følger vi i deres fodspor? Vil vi forbyde læsning af Simenon, fordi kommissær Maigret med sin pibe er et dårligt eksempel for de unge?

Lad os fortsat være rimelige. I mange europæiske lande - jeg tænker på Italien, Frankrig, de skandinaviske lande og også mit eget land, Belgien - er rygning for længst forbudt på arbejdspladsen og i restauranter, og det er også udmærket. De behøvede ikke Europa for at gøre det. Længe leve friheden, siger jeg. Lad os give de restauratører, som ønsker det, et lille rum til de mennesker, som af og til vil nyde en god cigar efter deres kaffe eller digestif. Men hvem ved, måske forbydes også kaffe i fremtidens Europa, for også koffein er vanedannende. Måske er det bedre, at Kommissionen sætter befolkningen på vand og brød.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand! Ud over rygere, der udsætter sig for faren ved at ryge, er der millioner af europæere på sidelinjen. Opnåelse af et Europa uden tobaksrøg og forebyggelse af passiv rygning er to af de vigtigste opgaver i forbindelse med EU's miljø- og folkesundhedspolitik. Medlemsstaterne har også forpligtet sig til at nå dette mål gennem folkeretten, eftersom alle EU's medlemsstater bortset fra Italien og Tjekkiet har anerkendt beskyttelsen af borgerne mod tobaksrøg i WHO's rammekonvention som en grundlæggende rettighed. Denne ret skal beskyttes effektivt.

Af de valg, som Kommissionen har forelagt, er fastholdelse af status quo ikke en reel mulighed. Med frivillige ordninger er det ikke lykkedes at beskytte folk mod tobaksrøg. Jeg takker ordføreren for at argumentere for, at bindende retsmidler er den mest effektive måde at bekæmpe dette problem på.

Vi skal især beskytte to grupper, nemlig børn og unge og arbejdstagere. Men vi kan ikke vedtage en hvilken som helst bestemmelse. Vi må holde os inden for fornuftsgrænserne i henhold til de beføjelser, vi har i EU. At støtte forbud mod salg af tobaksvarer til personer under 18 år i hele EU er noget helt andet end at begrænse rygning i private køretøjer, når der er mindreårige til stede. I sådan et tilfælde ville jeg snarere appellere til forældrenes samvittighed og betænksomhed. Tving ikke dit barn til at indånde dødbringende luft. Lovgiverne bør være forsigtige med at stræbe efter overholdelse af love, som det i realiteten er umuligt at overvåge.

Det er også nødvendigt at fremhæve betydningen af forebyggende arbejde og forskellige kampagner. For at beskytte arbejdstagerne er det imidlertid helt afgørende, at der indføres et omfattende rygeforbud i samtlige medlemsstater.

Jeg vil også rejse spørgsmålet om producentansvar. Tobaksvaredirektivet bør ændres, så det omfatter producentansvar, når udgifter til lægebehandling er en følge af tobaksforbrug. Rygning er ikke bare noget, der angår rygere, for flertallet, som ikke ryger, er nødt til at betale den regning på flere hundrede milliarder euro, som samfundet bliver påført som følge af tobaksforbrug. Det gavner ikke at give folk skyldfølelse, og det er desuden en dårlig politik, men kendsgerningerne skal frem. Rygning koster for meget, den koster liv.

  Gyula Hegyi (PSE). - (EN) Hr. formand! Som allerede nævnt dør 65.000 mennesker hvert år i Europa af sygdomme med forbindelse til rygning. Antallet af ofre for passiv rygning ligger også på et tragisk højt niveau - omkring 80.000 europæiske borgere dør hvert år på grund af andre menneskers dårlige vaner. Derfor bør et totalforbud mod rygning på arbejdspladsen og andre offentlige steder hilses velkommen.

Vores langvarige kamp mod rygning har ikke været forgæves. For 10 eller 20 år siden var det naturligt, at man røg nærmest overalt: under møder og selv i busserne i nogle lande. Nu er det nærmest en aggression at tænde en cigaret ved selskabelige lejligheder. Den vellykkede kampagne mod rygning viser os, at multinationale virksomheder som tobaksselskaberne ikke er uovervindelige. Hvis vi har tydelige mål for miljø og sundhed, og vi kan mobilisere samfundet, ngo'erne og politikerne - gode advokater ikke at forglemme - kan vi nå vores mål, trin for trin. Denne betænkning tager de rigtige skridt i den rigtige retning. Vi bør naturligvis nævne, at det er rygningen, vi bekæmper, ikke rygerne.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Dette forslag til beslutning er afbalanceret, præcis og omfattende, og ordføreren, hr. Florenz, fortjener vores ærlige lykønskninger med sit arbejde.

Mit eneste kritikpunkt mod denne beslutning er, at den kommer for sent. Den underliggende videnskabelige dokumentation og det uomtvistelige behov for de politiske muligheder, der findes i dette dokument, har været tydelige for alle i mange år. Det er desværre et faktum, at forsinkelserne med at gøre betydelige fremskridt i retning af et Europa uden tobaksrøg vil have betydet, at hundredtusinder af EU-borgere vil være døde af en årsag, der kunne være forebygget.

Hvem har skylden for denne massive ofring af menneskeliv? Jeg vil kun nævne to af de skyldige for at hænge dem ud, om end ikke på en tilstrækkeligt drastisk måde.

Først tobaksindustrien. Den har brugt millioner af euro på kampagner med løgne og misinformation. Den har manipuleret medier, politikere og selv videnskabsfolk blot for at købe tid, og det har den udelukkende gjort for at opnå økonomisk vinding vel vidende, at tusinder af liv stod på spil.

For det andet regeringerne og nogle politiske partier i mange EU-medlemsstater. De har bøjet sig for tobaksbaronernes magt og indflydelse og har været tilbageholdende med at indføre effektive foranstaltninger for at beskytte deres borgere mod rygningens svøbe. Selv enkle foranstaltninger som højere tobaksafgifter og udvidelse af mulighederne for gratis behandling af tobaksafhængige har man undladt at gennemføre.

Jeg støtter et overvældende ja til denne beslutning, og jeg opfordrer Dem til ikke at glemme den afskyelige opførsel hos dem, der bevidst forårsagede det tragiske tab af så mange liv på grund af tobaksrelaterede sygdomme.

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

  Carl Schlyter (Verts/ALE). - (SV) Hr. formand! Tillykke med de 60 år, Karl-Heinz. Det glæder mig at se, at du er lige så fuld af liv som den unge Karl-Heinz. Den bedste gave, som PPE-DE-Gruppen kunne give Karl-Heinz, ville være at lade ham tage de svagheder ud af hans egen betænkning, som han har forelagt. Jeg synes, at det er vigtigt at nævne tilsætningsstoffer i betænkningen. Vi har anmodet om lovgivning i lang tid. Skadelige tilsætningsstoffer skal forbydes, og det er en skandale, at oplysningerne er så mangelfulde. Derfor forventer vi nu et hurtigt forslag fra Kommissionen, så vi kan komme af med disse forfærdelige tilsætningsstoffer, som gør cigaretter endnu farligere.

Vi har en naturgiven ret til at undgå røg på arbejdspladsen, ligesom børn har en naturgiven ret til at undgå røg på deres legepladser. Parlamentet gør ret i at opfordre medlemsstaterne til at tage fat på dette problem. Hvis man tager børn med ud på trappen uden for restauranten her, stinker de af røg en halv time efter. Jeg vil også nævne en ting, der er en følge af debatten. Enhver troværdig tobakspolitik skal omfatte afvikling af alle subsidier, og vi må sørge for, at vores virksomheder ikke undergraver arbejdet gennem massiv markedsføring i udviklingslandene.

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Som statistikken viser, rækker 30 % af samfundet stadig ud efter cigaretterne. Jeg er ubetinget enig i, at man skal beskytte ikkerygerne mod de negative følger af indånding af tobaksrøg. Jeg kan imidlertid ikke acceptere de jakobinske metoder foreslået i beslutningen. Man kan ikke skabe en repressiv politik over for rygerne, hvormed man begrænser deres borgerrettigheder.

Jeg synes, at vi skal lægge vægt på en vidtgående uddannelse af befolkningerne, regulere salgspriserne ved at hæve skatterne, for forskning har vist, at det er et effektivt våben i kampen mod nikotinafhængigheden. Punktet om forbud mod rygning på arbejdspladsen er ubestridelig. Jeg synes dog, at det skal udvides med en bestemmelse, der garanterer, at alle enheder sikrer arbejdstagerne et område i nærheden, hvor de kan ryge uden at skade andre. Oprettelsen af sådanne områder behøver ikke blot at være udtryk for kunstig, formålsløs manifestering af sundhedspromovering. Områderne kan udgøre et effektivt tiltag.

Jeg vil udnytte tiden og berøre endnu et problem, hvis oprindelse skal findes i den antirygepolitik, som mange regeringer fører. Det handler om den stigende indsmugling af falske tobaksprodukter, hvis attraktion hovedsageligt udgøres af, at de er billigere end det originale produkt. Produkterne er for tiden en af smuglernes mest lukrative indtægtskilder.

Husk venligst på, at produkterne sælges i vores butikker til vores borgere. En sælger, der har besluttet sig for at sælge dette produkt, vil ikke tøve med at sælge det til mindreårige. Når vi skaber politik mod rygning, skal vi derfor kigge på problemet fra mange perspektiver, så den lovgivningsmæssige virkelighed skabt af os, effektivt hjælper med til at løse problemerne forbundet med forbrug af nikotinprodukter.

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg lykønsker også ordføreren. Jeg tænker først og fremmest på beskyttelsen af arbejdstagerne. Jeg er enig med alle de medlemmer, der ønsker, at medlemsstaterne reagerer hurtigt, og det er målet med denne beslutning. De hidtidige resultater viser, at det har fungeret i nogle medlemsstater, men ikke i Østrig.

Hvad angår beskyttelsen af arbejdstagerne, er spørgsmålet: Hvilke skridt kan Kommissionen tage til at forhindre, at der opstår første- og andenrangsborgere? Hvordan har medlemsstaterne reageret på denne diskussion indtil videre? Går de ind for at fortsætte med arbejdstagerbeskyttelse på europæisk plan og for at træffe foranstaltninger som f.eks. et forbud mod rygning i restauranter, caféer og barer? De fleste af os behandler dette emne ud fra vores egen situation, og vi glemmer ofte, at vi bør tænke på de arbejdstagere, som er nødt til at arbejde under disse forhold.

  Holger Krahmer (ALDE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Ikke bare i forbindelse med beskyttelse af ikkerygere, men også i andre spørgsmål mener jeg, at vi ikke må gå til yderligheder med EU's beføjelser. Hvad er det egentlig, vi taler om? Det er vel meningen at indlede en debat om et potentielt røgfrit Europa, ikke at føre et korstog mod mennesker, der forbruger et produkt, som er lovligt i Europa. Mange af bidragene til denne debat og mange af ændringsforslagene minder mere om en religionskrig og er efter min opfattelse ikke relevante for denne debat.

Der står også i betænkningen, at denne politik bør sigte på at skabe et miljø, hvor tobaksrygning ikke længere betragtes som normalt. Jeg mener ikke, at det er politikeres opgave at lære folk, hvordan de skal opføre sig, eller at diktere dem, hvad de skal mene. Vi må fastholde perspektivet i spørgsmålet om, hvad EU bør og ikke bør regulere.

Forskrifter, der strukturerer de enkelte medlemsstaters skattesystemer, henhører ikke under vores kompetenceområde, og det gør omfattende rygeforbud heller ikke. Kort sagt har medlemsstaterne ikke givet os de beføjelser. Selv om der er en tendens i retning af ikkerygning i Europa, er det efter min mening ikke god tone at udnytte denne tendens til at vedtage overdrevne regler og ride på bølgen af offentlig billigelse. Vi taler næsten udelukkende om forbud. Forbud gør normalt bare det forbudte mere spændende, især for unge mennesker, som er den gruppe, vi er mest bekymrede for.

I stedet for bør vi bruge vores tid og penge på at oplyse folk om de skadelige virkninger af tobaksforbrug og behandle hver gruppe så individuelt som muligt. Det er den eneste mulighed for at få folk til at træffe kloge beslutninger i det lange løb.

  Anja Weisgerber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Statistikkerne om følgerne af rygning taler for sig selv. Hr. Florenz gør ret i utrætteligt at påpege, at 650.000 dødsfald som følge af aktiv rygning og 80.000 dødsfald som følge af passiv rygning koster vores sundhedssystem 50 millioner euro årligt. Det burde ikke være nødvendigt for os parlamentsmedlemmer at diskutere effektiv beskyttelse af ikkerygere. Derfor er det ikke et spørgsmål om hvorvidt, men om, hvordan den kan gennemføres.

Der er flere forskellige modeller for effektiv beskyttelse af ikkerygere i Europa. Nogle lande, f.eks. Sverige og Irland, har indført et strengt forbud mod rygning i restauranter, caféer og barer og i offentlige bygninger, andre har indført nogle få undtagelser. Vi må respektere de forskellige modeller. Derfor mener jeg, at beskyttelse af ikkerygere i princippet er et nationalt anliggende.

Ordføreren foreslår, at EU skrider ind, hvis medlemsstaterne ikke yder ikkerygere effektiv beskyttelse på arbejdspladsen. Men når disse bestemmelser overtrædes, går jeg ind for, at EU holder sig inden for rammerne af sine beføjelser på arbejdsmiljøområdet.

Jeg anbefaler også, at de gældende regler i medlemsstaterne anerkendes. Fungerende, gældende nationale regler om beskyttelse af ikkerygere skal kunne fastholdes. Medlemsstater, der er nået langt, skal belønnes. Vi må anerkende den indsats, de har gjort. Vi bør tage nationale forskelle og regionalt særpræg i betragtning fra sag til sag og acceptere dem.

Det skal imidlertid stadig sikres, at børn, unge og ikkerygere beskyttes særligt. Vi ønsker ikke at udvande beskyttelsen af ikkerygere. Derved opnås der et højt niveau for sundhedsbeskyttelse, samtidig med at subsidiaritetsprincippet overholdes, og medlemsstaternes interesser og regionale forskelle respekteres.

  Catherine Stihler (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg glæder mig meget over hr. Florenz' betænkning. Jeg er en stor tilhænger af rygeforbud i offentlige rum for at beskytte befolkningens sundhed og undgå farerne ved passiv rygning.

Jeg var begejstret, da Skotland gik forrest i Det Forenede Kongerige og indførte et rygeforbud i marts 2006, og det glæder mig, at der nu er indført forbud i England, Wales og Nordirland.

Da det skotske forbud har været indført i et stykke tid, har vi oplysninger om, hvilke sundhedsvirkninger det har haft. De seneste tal fra Skotland viser, at siden rygeforbuddet blev indført, har der været en 20 % nedgang i antallet af indlæggelser på grund af hjerteanfald.

Vi fortsætter også med at øge bevidstheden om de sundhedsrisici, der er forbundet med rygning. Derfor fremlægger jeg den 14. november 2007 en skriftlig erklæring i Europa-Parlamentet, hvor jeg opfordrer til mere forskning i og flere ressourcer til kronisk obstruktivt lungesyndrom (KOL). KOL er en almindelig og udbredt lungesygdom, som i en fremskreden tilstand fører til kronisk åndedrætssvigt. Det er en ikke tilstrækkeligt anerkendt, underdiagnosticeret og underbehandlet sygdom, der forsømmes af behandlingspersonale og befolkningen. Stigningen i KOL gør det stadig vigtigere, at EU indfører omfattende røgfri politikker og gennemfører hr. Florenz' betænkning.

  Christofer Fjellner (PPE-DE). - (SV) Hr. formand! Jeg vil indlede med at sige, at jeg egentlig er skeptisk over for idéen om, at EU skal forbyde rygning på offentlige steder i hele EU. Selv de, der går ind for denne type rygeforbud, må kunne se problemet i, at vi gør det på EU-plan. Beslutninger som denne er jo kontroversielle. Hvis borgerne finder ud af, at de hidrører fra Bruxelles, at det er nogle andre end de direkte berørte, der træffer disse beslutninger, tror jeg, at modstanden bliver større.

Vi kan dog gøre noget i EU for at mindske skaderne forårsaget af tobaksrøg over hele Europa. F.eks. kan vi afskaffe EU's ubegribelige forbud mod svensk snus. Jeg vender tilbage med en dåres stædighed og benytter lejligheden til at fremhæve de svenske erfaringer. Vi har den laveste andel af rygere i hele Europa, vi har den mindste andel af alle tobaksrelaterede sygdomme i hele Europa, men ved De hvad? Til trods for dette har vi stort set det samme tobaksforbrug som resten af Europa, men vi bruger snus i stedet for cigaretter. Sagen er, at hvis resten af Europa skiftede cigaretterne ud med snus i samme udstrækning, som vi har gjort det i Sverige, ville 200.000 europæere slippe for lungekræft hvert år. Derfor mener jeg, at det er umoralsk ikke at erkende dette.

Desværre lader det til, at Kommissionens mener det stik modsatte. I dag pålagde Kommissionen Åland at betale næsten 20 millioner svenske kroner i bøde for ikke at have håndhævet forbuddet mod snus effektivt nok der. Det sker til trods for, at snus på Åland er et traditionelt produkt, som også der har erstattet cigaretter og reddet liv. Desuden gør Kommissionen dette, samtidig med at den vover at sige, at den mener det godt, og henviser til hensynet til ålændingenes helbred. Men jeg har talt med dem, og de betakker sig. Derfor er det Kommissionens skyld, hvis antallet af rygere stiger på Åland. Jeg ved godt, at der stadig er medlemmer af Parlamentet, som er skeptiske og ikke rigtig tror på, at det kan være så enkelt, og at statistikken ikke er så entydig, som jeg siger. Jeg vil anmode Dem om at møde mig på halvvejen, i hvert fald på et punkt, og stemme for Jules Maatens forslag om at undersøge snus' indvirkninger på helbredet. Lad os få kendsgerningerne på bordet som et videnskabeligt grundlag for den videre debat. Jeg er overbevist om, at det bliver det første skridt til at ophæve EU's uforsvarlige forbud mod snus.

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke medlemmerne for en meget interessant forhandling. Det var godt at høre forskellige synspunkter. Jeg må sige, at jeg er meget glad for, at flertallet støtter rygeforbud og alle de andre foranstaltninger, der fremmer forebyggelse af rygning.

Først og fremmest må vi ikke glemme, at det vigtigste formål er at beskytte unge mennesker. Vi må ikke glemme, at der hele tiden dukker nye idéer op. Den seneste mode er nu at fremme rygning blandt unge piger for at kontrollere deres vægt. Alle midler tages i brug for at fremme rygning, så vi skal være opfindsomme og fuldstændige i vores svar.

Jeg forstår, at nogle medlemmer er tøvende over for, at Kommissionen eller Fællesskabet skal gennemføre foranstaltninger. De mener, at vi bør vente på, at medlemsstaterne påtager sig deres rolle. Som sagt er vi nu i færd at undersøge og gennemgå, hvilke skridt vi skal tage som det næste på europæisk plan.

Men jeg må sige, at selv om tendensen er meget opløftende - inden for de seneste par år er der sket en kolossal stigning i antallet af lande, der indfører meget omfattende restriktioner - vil flere mennesker dø, jo længere vi venter med at indføre foranstaltninger. Det må vi ikke glemme. Det er en meget vigtig faktor.

Der er spørgsmålet om subsidiaritet, men subsidiaritet betyder ikke handling. Og artikel 152 betyder heller ikke, at vi bare skal læne os tilbage og se på, at folk dør. Det betyder, at vi skal supplere, støtte, tilskynde og endda lovgive, når det er nødvendigt. Vi har retsgrundlaget - vi har udtalelsen om dette. Så det er et spørgsmål om en politisk beslutning, ikke en juridisk beslutning. Det er noget, vi vil arbejde med.

Som jeg sagde indledningsvis, er det vigtige for os nu, hvordan vi bedst kan opnå de resultater, ikke hvilke juridiske instrumenter vi bruger til det. Glem ikke, at den nye traktat, som kom på plads for to eller tre dage siden, indeholder en specifik henvisning til EU's engagement i tobaksspørgsmålet. Det skal man også huske på.

I Kommissionens grønbog henviser man især til et røgfrit miljø, og forhandlingen drejede sig især om dette område. Men det er kun én foranstaltning. Vi er nødt til at gennemføre en række foranstaltninger for at nå vores mål. Vi har brug for et rygeforbud, og det vender jeg tilbage til om et øjeblik, et forbud mod reklamer, hvilket vi allerede har, advarsler og billedadvarsler, som vi har været inde på og ligeledes informationskampagner.

Det er korrekt, at dette er et livsstilsvalg, og at folk i sidste ende træffer deres eget valg. Men vi skal hjælpe dem med at træffe deres beslutning baseret på sandfærdige oplysninger og på den måde modvirke de aggressive markedsføringsteknikker, som tobaksindustrien benytter sig af og bruger milliarder af euro på. Vi skal være i stand til at rådgive om og forklare problemerne for befolkningen og ligeledes give dem incitamenter til ikke at begynde at ryge eller til at holde op med at ryge. Det er et meget vigtigt område.

Undtagelser fra rygeforbuddet er bedre end slet ikke at have noget forbud. Det accepterer jeg. Men faktum er, at dette ikke er så effektivt som et omfattende rygeforbud, fordi der ikke kun er tale om at beskytte mod passiv rygning, som jeg var inde på tidligere, men også et incitament for rygerne til at holde op og et argument for ikkerygere til ikke at begynde at ryge. Det må vi ikke undergrave. Det er ikke underligt, at flertallet af rygere også støtter indførelsen af rygeforbud, for de vil gerne ryge, når de selv beslutter det, og ønsker ikke at skulle indånde alle andres røg.

Dette er ikke nogen teoretisk diskussion. Jeg ved, at der var bekymringer for nogle år siden, og fordi dette er en ny diskussion, kommer der stadig bekymringer til udtryk. Men nu har vi nogle erfaringer, og vi ved, at det virker, og vi ved, at det ikke betyder, at man ryger andre steder. Antallet af rygere og problemer som følge af rygning er nu faldende, og samtidig har vi set, at det ikke har påvirket bestemte sektorer af økonomien, hvor man var bekymrede. Så vi kan udnytte disse erfaringer og forklare medlemsstaterne - og ligeledes medlemmerne her i Parlamentet - som er tilbageholdende, hvilke fordele der findes, og hvor effektive de kan være.

Vi arbejder på spørgsmålet om ingredienser og tilsætningsstoffer. Vi lægger stor vægt på Parlamentets holdning. Hr. Florenz har stukket til mig i de seneste par år i forbindelse med dette spørgsmål. Vi arbejder videre med dette, men det kræver en masse arbejde, fordi direktivet i sin oprindelige form ikke fungerede. Så nu forsøger vi at strømline formidlingen af information, og vi vil fortsætte med at vurdere de risici, der er tale om.

Med hensyn til ulovlig handel arbejder vi i denne forbindelse med rammekonventionen om tobakskontrol, og vi arbejder i øjeblikket på en protokol for at begrænse denne handel. EU er meget aktiv i denne henseende og vil fortsat være det.

Jeg vil gerne i gen understrege, at vi ikke griber ind over for rygerne, og jeg er enig med dem, det slog dette fast. Tværtimod vil alle disse foranstaltninger også gavne rygerne.

Jeg ved, at spørgsmålet om snus er følsomt for en af medlemsstaterne. Men jeg må først og fremmest sige, at tilfældet Holland er helt anderledes, fordi man her ikke bad om en undtagelse, hvilket Sverige gjorde. Men samtidig - og jeg vil gerne have en grundigere diskussion om dette - er snus ikke et sikkert alternativ. Det er lige så farligt, fordi det forårsager forskellige former for kræft og forskellige sygdomme.

Meget snart, i begyndelsen af det næste år, får vi alle resultaterne. Jeg citerer rent faktisk svenske eksperter. Så der er ikke tale om, at resten af EU, som ikke bruger snus, er fordomsfulde. Jeg citerer svenske eksperter, som har vist mig stakkevis af beviser for dette. Snus forårsager måske ikke lungekræft, fordi man ikke inhalerer det, men det har virkninger og forårsager problemer. Samtidig findes der ikke noget bevis for, at det kan fungere effektivt som en foranstaltning til bekæmpelse af tobaksrygning. Derfor vil jeg være meget tilbageholdende over for dette, og jeg tvivler virkelig på, at der findes noget videnskabeligt belæg for dette.

Men jeg må sige, at jeg kan se, at tobaksindustrien nu yder en kolossal indsats, fordi den nu føler sig truet af politikkerne for et røgfrit miljø, for at fremme brugen af snus. Vi bør være forsigtige på dette område, fordi det kan forårsage andre problemer, og det kan udbredes på en aggressiv og kommerciel måde. Jeg vil være meget tilbageholdende med at ændre den status quo i EU, og vi kan støtte os til dommen fra De Europæiske Fællesskabers Domstol i denne henseende.

Til sidst vil jeg gerne takke alle medlemmerne for denne meget interessante forhandling. Jeg har noteret mig dem, der støtter, og dem, der er imod Kommissionens politikker. Det er meget vigtigt for os at høre alle Deres synspunkter. Jeg skal have en mere tilbundsgående diskussion med Dem i den nærmeste fremtid - til næste år - om et specifikt forslag fra Kommissionen baseret på vores diskussion i dag.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Zita Gurmai (PSE), skriftlig. - (HU) Rygning er et alvorligt folkesundhedsproblem, der kræver hundredtusindvis af ofre hvert år, herunder ikkerygere. Da det er et omfattende problem, kræver det mange forskellige tiltag, medlemsstaternes engagement og effektiv lovgivning, der er strammere end den aktuelle. Det er nødvendigt for at beskytte de europæiske borgeres sundhed.

Det står klart, at det vil tage lang tid at nå hovedmålet, som er et røgfrit Europa. Det vil kræve en enorm indsats og et enormt engagement. Derfor må vi tage et skridt ad gangen. Flere medlemsstater har foregået med et godt eksempel, som vi bør følge, for de har truffet fornuftige og effektive foranstaltninger til at afværge faren ved passiv rygning. Et af de næste skridt bør være inden to år at indføre et fuldstændigt forbud mod rygning på alle indendørs arbejdspladser, herunder restaurationsbranchen, i alle offentlige bygninger og offentlige transportmidler i hele EU.

For at bekæmpe rygning effektivt må vi have et solidt grundlag, en omfattende fællesskabsstrategi baseret på relevante undersøgelser og den bedste empiriske viden, som tager sigte på at kontrollere rygning og tilskynde folk til at holde op med at ryge. Planlægning af effektive lovgivningsmæssige foranstaltninger, forebyggelse og oplysning er alt sammen vigtige elementer i en sådan strategi.

  Marianne Mikko (PSE), skriftlig. - (ET) Hvert år fører cigaretrygning til, at over 650.000 europæere dør for tidligt. Ingen af dem beslutter at begynde at ryge med et ønske om at forårsage deres egen død. Rygere er afhængige, de er slaver af vedvarende propaganda gennem årtier.

Kun massiv pr kan forklare, at mens 86 % af europæerne mener, at arbejdspladsen bør være røgfri, mener kun 61 %, at det samme bør gælde for barer og restauranter. Men tjenere og barpersonale har også ret til livet og til sundhedsbeskyttelse!

Hvert år dør 80.000 mennesker af passiv rygning. Uanset deres egne ønsker har de indåndet en blanding af 250 kræftfremkaldende og giftige stoffer. Tjenere i etablissementer, hvor rygning er tilladt, har 50 % større risiko for at pådrage sig lungekræft end personale, der arbejder i røgfri etablissementer.

Intet af dette er noget nyt. Alligevel er 30 % af EU's borgere rygere. Den frie markedsøkonomi har ikke sat en stopper for en usund vane, som forårsager hundredtusindvis af dødsfald og koster skatteyderne milliarder af euro.

Det står klart, at lovgiverne må reagere. Jeg er enig i det, der står i betænkningen om, at kun rum, der er 100 % røgfri, kan leve op til nutidens sundhedskrav.

Ud over et forbud må vi imidlertid også have foranstaltninger, der hjælper rygere med at komme ud af afhængigheden. Vi kan blot se på de beløb, som tobaksindustrien bruger på reklamer, for at forstå omfanget af den udfordring, vi står over for.

Halvhjertede foranstaltninger er ikke længere nok. Det er på tide at træffe effektive foranstaltninger.