Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2006/0031(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0276/2007

Forhandlinger :

PV 28/11/2007 - 21
CRE 28/11/2007 - 21

Afstemninger :

PV 29/11/2007 - 7.15
CRE 29/11/2007 - 7.15
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0559

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Torsdag den 29. november 2007 - Bruxelles EUT-udgave

8. Stemmeforklaringer
PV
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning af Jo Leinen (A6-0412/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Hr. Leinens betænkning er endnu et vidnesbyrd om den usunde økonomiske selvbetjening, der er under udvikling i alle politiske partier. Det er set med mine øjne betegnende, at endog partiernes valgkampagner nu finansieres af skatteyderne. Og det drejer sig vel at mærke om eurofile partiers kampagner, da tærskelen, som vi alle ved, bevidst er sat højt, og euroskeptiske partier i praksis ikke har mulighed for at opfylde betingelserne for at opnå finansiering. Endnu en gang stjæler man skatteydernes penge og sælger det fra Europa-Parlamentets side som demokratisering. De personer, som nu igen tager for sig af fællesskabsmidlerne, er også dem, som i sin tid pure afviste en demokratisk folkeafstemning i Frankrig og Nederlandene og tidligere i Danmark, og som stadigvæk afviser en sådan. Det er de samme personer, som ikke vil give borgerne mulighed for at udtale sig om Tyrkiets mulige tiltrædelse af EU. Lad dem dog ikke ytre sig om demokratisering, og lad dem ikke få held til at sløre deres finansielle grådighed som vilje til at tjene samfundet.

 
  
  

Betænkning af Martine Roure (A6-0444/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har stemt imod fru Roures betænkning af helt grundlæggende årsager. Blandt andet fordi medlemsstaterne på udmærket vis kan sikre lovmæssig beskyttelse mod racisme. EU handler med andre ord på dette felt i klar modstrid med subsidiaritetsprincippet. Rammedirektivet er endvidere også et angreb på ytringsfriheden. Det er ønskeligt, at racismen bekæmpes - og med racisme mener jeg konkret ansporing til eller udøvelse af vold - men det er ikke acceptabelt, at begrebet racisme sammenblandes med legitim, offentlig debat, såsom modstand mod masseindvandring, modstand mod islamisering eller forsvar af den nationale identitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Louis Bourlanges (ALDE). - (FR) Hr. formand! Jeg har i lighed med alle mine kolleger stemt for fru Roures betænkning om bekæmpelse af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen. Jeg har stemt for betænkningen, fordi jeg støtter de overordnede linjer, og fordi ordføreren og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har fremlagt en betænkning, som har til formål at beskytte menings- og ytringsfriheden og friheden til forskning. Enhver beslutning af denne art indebærer en risiko, nemlig den risiko, der ligger i at give en politisk myndighed beføjelser til at fortælle folk, hvad det er lovligt at tænke, sige eller skrive, og hvad der er ulovligt.

I Frankrig har vi oplevet irrelevante love. Hr. Gollnisch ønskede eksempelvis, at der i skolernes curricula blev indføjet flatterende omtale af Frankrigs kolonitid. Lidt mere subtilt har vi oplevet, at love, som havde et klart sigte, såsom fru Taubiras lov, er blevet misfortolket og misbrugt til uberettiget at indlede retssager om historiske værker, hvis objektivitet, intellektuelle stringens og videnskabelige kvalitet i almindelighed har været bredt anerkendt i historikerkredse.

Den udtalelse, vi har vedtaget, vil efter min opfattelse kunne forebygge sådanne vildskud. Dels fordi den indeholder en formel anerkendelse af ytringsfriheden som grundlæggende rettighed, og endvidere fordi rammeafgørelsen ikke har til formål at straffe kommentarer, analyser eller meningstilkendegivelser, men tilskyndelser til had, hvilket er noget ganske andet. Lad os håbe, at alle medlemsstaterne og alle politiske grupperinger vil anlægge samme afbalancerede og vise synspunkt som ordføreren.

 
  
  

Betænkning af Jo Leinen (A6-0412/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg stemte imod hr. Leinens betænkning om finansiering af politiske partier på europæisk plan. Det er ikke acceptabelt, at europæiske midler kanaliseres til eksisterende europæiske politiske sammenslutninger, hvorved der sker en forskelsbehandling til ulempe for grupperinger, som ikke føler behov for at organisere sig på europæisk plan. Det er ydermere særdeles kynisk, at det fremstilles som en styrkelse af demokratiet i Europa, at europæiske valgkampagner og alle former for europæiske politiske fonde finansieres med fællesskabsmidler. Det drejer sig nemlig tilfældigvis - som hr. Claeys netop har anført - om præcis de europæiske politiske partier, som hele tiden samstemmende har opfordret til at feje de franske og nederlandske vælgeres afvisning af den europæiske forfatning af bordet og blot fortsætte ratificeringsprocessen. Jeg har heller ikke på noget tidspunkt hørt tilkendegivelser fra disse partier om en folkeafstemning om Tyrkiets tiltrædelse af EU. Det ville ellers netop betegne en styrkelse af demokratiet i Europa. Men finansiering er tydeligvis kun for partier, der anlægger et politisk korrekt synspunkt i europæiske anliggender. På baggrund heraf har vi måttet stemme imod en sådan finansiering.

 
  
  

Betænkning af Martine Roure (A6-0444/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! For lidt siden gav jeg meget udførligt udtryk for min kritik af den første Leinen-betænkning, jeg vil derfor blot tilslutte mig det, hr. Claeys anførte for et øjeblik siden, herunder hans udmærkede besvarelse af hr. Bourlanges' noget besynderlige indlæg. Der er ved at være skabt komplet forvirring om begrebet racisme på den ene side og legitim, offentlig debat på den anden side. Det fremgår også af udtalelsen fra Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad om, at islamofobi er en ny form for forskelsbehandling, og at svaret på de danske karikaturtegninger bør være en lov mod blasfemi. Det er en farlig udvikling, at almindelig offentlig debat om islam og islamisering kan fortolkes som tilskyndelse til had mod muslimer. Af disse forskellige årsager betragter vi hele denne debat som uacceptabel, og vi har stemt imod både hr. Leinens og fru Roures betænkning.

 
  
  

Betænkning af Jo Leinen (A6-0412/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har stemt imod hr. Leinens betænkning, da forordningen om finansiering af politiske partier på europæisk plan, som efter min mening allerede i sig selv er uacceptabel, nu udvides yderligere. Når det skal vurderes, om partierne er berettiget til finansiering, anlægges ud over numeriske kriterier også ideologiske kriterier. Det indebærer, at partier, som går imod strømmen, ikke har nogen chance. Det er de etablerede partier og grupperinger, der afgør, hvem midlerne går til. Der er ikke engang mulighed for at gøre sådanne beslutninger til genstand for appel.

Ydermere bør vi være bevidste om, at beslutningerne sniges ind, og at man anvender den klassiske salamimetode i denne sammenhæng. For få år siden indførte man med varsomhed princippet om finansiering af politiske partier på europæisk plan. Det blev dengang udtrykkeligt fastslået, at midlerne ikke måtte anvendes til at finansiere valgkampagner. Hvad sker der nu? Der vil utvivlsomt blive anvendt midler til finansiering af valgkampagner. Og der vil herudover blive kanaliseret midler til alle former for politiske fonde. Jeg har, som De vil forstå, stemt imod denne selvbetjeningsmodel.

 
  
  

Forslag til beslutning om Georgien (RC-B6-0481/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Sylwester Chruszcz (NI). - (PL) Hr. formand! Jeg har i dag stemt for beslutningen om situationen i Georgien. Jeg vil gerne udtrykke min dybe bekymring over de seneste begivenheder i Tbilisi og den voldelige fremfærd fra sikkerhedsstyrkernes side.

Situationen i regionen kræver dialog med alle parter, også oppositionslederne. Det internationale samfund, som EU og Den Russiske Føderation er en del af, må gøre alt for at sikre, at de kommende valg i Georgien gennemføres på demokratisk vis med respekt for menneskerettighederne og pressefriheden.

Det overraskede mig imidlertid, at medlemmer af UEN-Gruppen ønskede at slette en sætning i punkt C, som omtaler løsladelse af mennesker, som anses for politiske fanger.

Hr. formand! Jeg tror ikke, De fik mit navn helt rigtigt i starten, derfor den lidt længere indledning. Jeg var ikke sikker på, om jeg allerede havde fået ordet.

 
  
  

Betænkning af Jo Leinen (A6-0445/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Jaroslav Zvěřina (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg deler ikke den fremherskende begejstring for denne tekst. Efter min mening bør Guds 10 bud, som blev givet til verden gennem Moses for længe siden, også gælde på menneskerettighedsområdet. Naturligvis gælder indholdet i FN's menneskerettighedserklæring også fortsat.

Den højeste værdi må tilskrives individets frihed, som kun må begrænses for at bevare andres frihed. Navnlig er visse bestemmelser om sociale rettigheder ikke klart defineret her og kan være vanskelige at fortolke. Det gælder primært antidiskriminationsbestemmelser, men også rettigheder som ældres selvindlysende ret til at deltage i det sociale og kulturelle liv. Jeg mener ikke, at selvindlysende sandheder hører under lovgivningen. Bestemmelsen om ansattes rettigheder skaber problemer, ikke klare principper.

Efter min mening består EU ikke kun af hyret arbejdskraft. Derfor er chartret uafbalanceret, hvis det ikke i tilstrækkelig grad understreger beskyttelse af privat ejendom og ejeres og virksomheders rettigheder. Jeg må konkludere, at dette charter ikke vil betyde nogen afgørende berigelse af vores liv.

 
  
MPphoto
 
 

  Seán Ó Neachtain (UEN). - (GA) Hr. formand! Jeg stemmer for denne betænkning, fordi jeg er fast overbevist om, at reformtraktaten, eller Lissabontraktaten, giver juridisk gyldighed til chartret om grundlæggende rettigheder med dets 54 individuelle rettigheder, herunder retten til liv, forbud mod tortur, lighed for loven, respekt for familien og retten til domstolsprøvelse.

Jeg tror, at de fleste mennesker i Irland støtter dette charter, og det samme gør regeringen, i betragtning af at den europæiske forfatning blev godkendt for nogle få år siden.

I Irland bliver vi nødt til at afholde en folkeafstemning om reformen af EU, dvs. Lissabontraktaten, og hvis den skal lykkes, må vi opbygge en klar, gennemsigtig, synlig og professionel kampagne. Jeg tror, at det vil være afgørende for et irsk ja, om Europa gør noget for at sikre, at menneskerettighederne bliver fuldt ud respekteret i traktaten.

 
  
MPphoto
 
 

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Artikel 3, litra d, i EUs charter om grundlæggende rettigheder tillader terapeutisk kloning og forbyder kun reproduktiv kloning. Det er i strid med FN's erklæring om menneskelig kloning af 8. marts 2005, som anerkender nødvendigheden af at forbyde alle former for menneskelig kloning. Kloning, uanset til hvilket formål, ødelægger menneskefostre. Det kan jeg ikke stemme for. Jeg ville gerne have støttet artikel 26 om handicappedes ret til integration.

 
  
MPphoto
 
 

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har stemt nej til hr. Leinens betænkning om grundlæggende rettigheder. Det skal understreges, at det ikke er udtryk for, at jeg er modstander af, at borgerne i EU sikres grundlæggende rettigheder og friheder. Tværtimod. Jeg har både her i Europa-Parlamentet og i sammenhænge uden for Parlamentet adskillige gange grebet ind for at forsvare ytringsfriheden og bekæmpe enhver form for lovgivning, der vil give borgerne mundkurv på. Betænkningen handler imidlertid ikke om grundlæggende friheder. Europæerne er lykkeligvis allerede udstyret med de helt grundlæggende rettigheder og friheder, også som værn mod misbrug på nationalt og på europæisk plan. Når jeg har stemt imod betænkningen, skyldes det, at man ved at gøre chartret bindende tager et meget stort skridt hen imod et føderalt Europa. Jeg går ind for et Europa, som er en sammenslutning af frie nationer, og derfor har jeg stemt imod betænkningen om grundlæggende rettigheder, selv om jeg selvsagt ikke er imod grundlæggende rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Mario Borghezio (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Syv timer under jorden i en celle i det belgiske Palais de Justice, takket være Bruxelles' borgmester og de kompetente myndigheders tavshed, gav mig masser af tid til at fundere over grundlæggende rettigheder.

Jeg påpeger, og det er grunden til, at Lega Nord har stemt imod chartret om grundlæggende rettigheder, den manglende opmærksomhed på de risici, der ligger i artikel 10. Med hensyn til religionsfrihed, uden tvivl, men samvittighedsfrihed, uden grænser? I Italiens forfatninger findes disse grænser: offentlig anstændighed, sikkerhed og lov og orden.

Er EU klar over, at kannibalisme er et aktuelt problem? Ved EU, hvad voodooritualer er? Jeg mener, at det var rigtigt af de flamske medlemmer meget klart at påpege tvetydigheden i de tekster, som EU udsender mod f.eks. islamofobi. Man taler aldrig om kristendomsfobi eller racisme mod hvide. Det er reelle problemer, og EU bør også være opmærksom på disse risici og farer og beskytte sine egne borgere, sin kultur og sine traditioner, det europæiske folks identitet, hvis vi ønsker et folkenes Europa og ikke et Europa, som bliver en smeltedigel, hvor de grundlæggende rettigheder reelt ikke bliver beskyttet.

Det er vi beviset på, vi, som har været smidt i fængsel for at forsvare vores idéer og de europæiske borgeres rettigheder, mens Europa så til i tavshed.

 
  
MPphoto
 
 

  Francesco Enrico Speroni (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har også stemt imod betænkningen om EU's charter om grundlæggende rettigheder, ikke fordi jeg er imod disse rettigheder, men for at fremhæve en tvetydighed, en iboende fare i formuleringen af disse rettigheder, navnlig - som hr. Borghezio allerede har påpeget - i artikel 10, hvor der ikke sættes grænser for religiøs tilbedelse, praksis og observans.

Når der ikke er nogen grænser, kan det ske, at satanisk praksis, voodooritualer, riter, som er i strid med den offentlige orden, i strid med den offentlige moral eller i strid med andre rettigheder, kan blive tilladt og praktiseret. EF-Domstolen i Luxembourg, som skal fortolke teksten bogstaveligt, ville ikke have andet valg end at bifalde enhver aktion fra de mennesker, som praktiserer sådanne ritualer, hvilket ville være i strid med såvel urgamle traditioner som almindelige sund fornuft.

 
  
  

Betænkning af Alain Lipietz (A6-0409/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! PPE-DE-Gruppen har besluttet at stemme for Lipietz-betænkningen om handel og klimaændringer på dette miniplenarmøde. Betænkningen har sine positive sider og tager fat på mange af de bekymringer, vi alle deler. Vi har imidlertid besluttet at stemme imod nogle af ændringsforslagene til visse punkter, fordi vi mener, at den globale opvarmning skal behandles med bæredygtige foranstaltninger, som ikke har en negativ effekt på den økonomiske vækst eller de langsigtede perspektiver for Europas sociale model.

Som politisk gruppe er vi meget opmærksomme på spørgsmålet om klimaændringen. EU har taget førerrollen ved at foreslå vidtrækkende løsninger til at håndtere klimaændringen. Vi mener, at Europas forslag er blevet benchmark for enhver fremtidig diskussion, og at de er forenelige med vores sociale model.

Vi mener, at den globale handel har været gavnlig for verdensøkonomien, men samtidig anerkender vi, at der skal gøres mere, navnlig inden for transportsektoren, for at mindske udledningen af skadelige stoffer. Verdenshandelen som sådan må imidlertid ikke blive forvredet.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning af Arlene McCarthy (A6-0430/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil stemme for denne betænkning, fordi den langt om længe tillader medlemsstaterne, og navnlig Det Forenede Kongerige, at blive ved med at bruge de ikkemetriske måleenheder.

Personligt foretrækker jeg metersystemet, men der er nogle områder, hvor selve arten af det arbejde, der udføres, kræver, at man anvender de ikkemetriske måleenheder. Jeg taler ikke om salg af grønsager, men om arbejde som f.eks. renovering af historiske transportmidler, navnlig veteranjernbaner.

Jeg vil gerne påpege, at det ikke er alle i Det Forenede Kongerige, der holder fast i de ikkemetriske måleenheder. Inden for rugbyspillet gik man over til metersystemet for mange år siden.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Det står nu klart, på trods at de værste forsøg fra nogles side på at sværte EU til på grundlag af spørgsmålet om måleenheder, at EU kan løse problemer på en praktisk måde. Det Forenede Kongeriges borgere har gennem nogen tid brugt de ikkemetriske mål side om side med metersystemet. Selv om skolerne nu anvender metersystemet, og mange er vokset op med disse mål, vedbliver mange andre at anvende de ikkemetriske måleenheder. Dette er velkomment og burde berolige mange, som har været forvirrede over tidligere medierapporter om det modsatte.

 
  
  

Betænkning af Kader Arif (A6-0452/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Libanon er et af verdens mest forgældede lande, og det er fuldt ud berettiget at yde makroøkonomisk støtte fra EU. Vilkårene skal imidlertid være på plads for at sikre, at der bliver redegjort korrekt for anvendelsen af EU-midlerne, og at misbrug og dårlig forvaltning ikke tolereres. I denne forbindelse skal det bemærkes, at det endnu en gang er EU, der samler stumperne op efter israelske angreb på et naboland.

 
  
  

Betænkning af Ioannis Varvitsiotis (A6-0428/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Vi skal sikre, at retfærdighed i Europa ikke bliver ved med at være begrænset af nationale grænser, som fysisk allerede er forsvundet mellem medlemsstaterne.

Det er afgørende at garantere ligebehandling for alle EU-borgere, uanset deres nationalitet eller opholdsland. En mistænkt, som ikke har bopæl i den stat, hvor retssagen finder sted, må ikke behandles anderledes end en mistænkt, som har bopæl i staten.

Kontrolforanstaltninger, der ikke indebærer frihedsberøvelse, kan i dag ikke overføres mellem medlemsstaterne, fordi der ikke foreligger nogen gensidig anerkendelse af disse foranstaltninger. Dette sætter spørgsmålstegn ved den retslige beskyttelse af individuelle rettigheder.

Jeg støtter derfor dette forslag til en rammeafgørelse om den europæiske kontrolordre under procedurer forud for domsafsigelse, som vil give mulighed for gensidig anerkendelse af kontrolforanstaltninger forud for domsafsigelse og give mistænkte mulighed for at vende tilbage til deres opholdsstat i efterforskningsfasen.

Dette reducerer antallet af anholdelser (navnlig i forbindelse med mindre alvorlige overtrædelser) og tilskynder samtidig til et mere effektivt retsligt samarbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Ligesom det har været tilfældet med tidligere procedurer, er denne rammebeslutning fra Rådet om den europæiske kontrolordre forud for domsafsigelse mellem medlemsstaterne, som Europa-Parlamentet netop har godkendt, en del af et forsøg på at styrke og gennemføre et "fælles europæisk retsområde" i overensstemmelse med Tampere- og Haagprogrammerne for et "Europa uden (indre) grænser".

Blandt andre aspekter går forslaget til rammeafgørelse og betænkningen ind for at udvide brugen af den europæiske arrestordre til at omfatte alle overtrædelser (uden at sætte en grænse).

Hensigten med denne og andre planlagte foranstaltninger er at udvide harmoniseringen af straffelovene i de forskellige EU-medlemsstater og styrke EU's føderalistiske natur, og de fremmer og får styrke fra den såkaldte reformtraktat, som fjerner jurisdiktionen over nye områder inden for retlige og indre anliggender fra staterne.

 
  
  

Betænkning af Martine Roure (A6-0444/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Efter mere end fem års forhandlinger er Rådet omsider nået til enighed om rammeafgørelsen om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen. Der er grund til at glæde sig over dette gennembrud, men vi må samtidig beklage, at det er sket på bekostning af blot et minimum af beskyttelse.

I fru Roures betænkning erindres der om, at rammeafgørelsen kun fastlægger et minimumsniveau, hvad angår harmonisering. Dens effektivitet og anvendelsesområde er i vid udstrækning stækket ved de mange undtagelsesbestemmelser.

Til trods for at Europa-Parlamentet, i forbindelse med at det blev hørt om teksten, bestræbte sig for at give den større styrke, er rammeafgørelsens ambitionsniveau stadigvæk utilstrækkeligt, og den er ikke på højde med de udfordringer, der er tale om, når det gælder bekæmpelse af racisme og fælles lod og del i vores universelle værdier.

Rammeafgørelsen skal ses som første skridt hen i mod for alvor at få greb om bekæmpelsen af racisme og fremmedhad på europæisk plan og opnå maksimal harmonisering på dette felt.

Til trods for de anførte mangler støttede jeg vedtagelsen af denne betænkning i plenarforsamlingen, da det er af afgørende betydning, at EU, og Europa-Parlamentet i særdeleshed, sender et klart politisk budskab, som støtter grundlæggende rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Jeg tilslutter mig hr. Dillens officielle mindretalsudtalelse. Rammedirektivet om strafferetlige sanktioner mod "visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad" er udtryk for frihedsdræbende lovgivning på europæisk plan, som er lige så skadelig for menings- og ytringsfriheden som Gayssot- eller Taubira-loven i Frankrig.

Ingen politisk tale, som udtrykker forsvar for national identitet, stolthed over nationens historie eller modstand mod den omsiggribende migration eller den igangværende islamisering af vores kontinent og den globale fare, den udgør for friheden, er længere beskyttet mod "tankepolitiets" fremfærd. Endnu en gang står den europæiske lovgivningsmagt ikke på europæernes side, eftersom der såvel hos dem, som har udarbejdet direktivet, som hos de medlemmer af Europa-Parlamentet, som netop har vedtaget det, ikke hersker den mindste tvivl om, hvem der er de formodede lovovertrædere, og hvem der er de formodede ofre.

Når det gælder harmonisering af de strafferetlige bestemmelser, er der ting, som er mere presserende end officiel anerkendelse af det intellektuelle og retslige diktatur, der udøves af personer, som støtter alt af udenlandsk oprindelse og det uomgåeligt multikulturelle. Vi oplever således i øjeblikket, hvordan der i de franske forstæder anvendes krigsskydevåben mod betjentene, hvordan vores kontinent stadigvæk er truet af dødbringende terroraktioner, og hvordan kriminelle recidivister benytter sig af ophævelsen af grænserne til at begå rædselsvækkende kriminalitet i det ene land efter det andet.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Fru Roures betænkning drejer sig om bekæmpelse af racisme. Målet er særdeles prisværdigt, men beklageligvis tjener det som påskud for at føre en politik, som er diskriminerende over for personer, som er statsborgere i vores medlemsstater, og som bliver andenrangsborgere i deres eget land.

To tragiske begivenheder, som begge fandt sted i søndags, vidner herom. En ung fransk kvinde, Anne-Lorraine Schmitt, blev dræbt af en tidligere dømt voldtægtsforbryder af tyrkisk oprindelse. Det blev ikke nogen forsidehistorie. Det gjorde til gengæld beretningen om de to unge, Moushin og Larami, som blev dræbt samme dag, da de kom kørende med høj hastighed på en ulovlig motorcykel uden styrthjelm og ramte en politibil. Tv-nyhederne dækkede ulykken massivt, og den franske præsident mødtes med forældrene til de to unge mennesker.

Skal man virkelig for at opnå statens deltagelse brænde og skænde en by, som hundredvis af bøller gjorde under påskud af at ville hævne de to døde kammerater, Moushin og Larami? Hvorfor viser man uskyldige ofre mindre opmærksomhed end kriminelle? Det er på høje tid, der sættes en stopper for disse absurditeter. Det gælder myndighedernes overdrevent forsonlige holdning, den forrykte indvandringspolitik, der har været ført de seneste 30 år, og den påståede antiracisme, som i Frankrig nærmer sig antifransk racisme.

 
  
MPphoto
 
 

  Martine Roure (PSE), skriftlig. - (FR) EU er ikke udelukkende et indre marked. Det er først og fremmest en union af mennesker, som deler de samme værdier, herunder navnlig beskyttelsen af den enkeltes grundlæggende rettigheder. Det var derfor påtrængende nødvendigt omsider at få vedtaget rammeafgørelsen om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen.

På europæisk plan bekæmper vi aktivt racisme og forskelsbehandling. Derfor er der behov for et instrument, som sikrer samme beskyttelse mod racistiske og fremmedfjendske handlinger i alle medlemsstaterne. Vi må finde en passende balance ved at sikre ækvivalente strafferammer, når der ved ord og handlinger tilskyndes til vold og had, samtidig med at ytringsfriheden sikres. Vi anerkender således eksempelvis landenes egne traditioner, når det gælder fordømmelse af holocaustbenægtelse.

Jeg beklager imidlertid, at forslagets ambitionsniveau blev stækket som følge af kravet om enstemmighed i Rådet. Jeg opfordrer medlemsstaterne til at gå videre, sammen med Europa-Parlamentet, når teksten tages op til fornyet overvejelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Fru Roures betænkning har givet anledning til en del hovedbrud. Naturligvis støtter jeg fuldt ud støtter ønsket om at kæmpe på flere fronter mod racisme og fremmedhad, hvor end den måtte vise sig. Der er gode grunde til at diskutere lovgivning på EU-niveau. Idéer bevæger sig hurtigt hen over grænser og mellem folk, gode såvel som dårlige. Den retslige beskyttelse er uensartet i Europa.

Samtidig er der grund til at være forsigtig med hensyn til harmonisering af straffeloven, ikke mindst på et område med forfatningsmæssige implikationer. Sverige har en åben holdning til ytringsfrihed, pressefrihed og religionsfrihed. Nogle dele af Europa har ikke samme holdning, at indlysende årsager. Rådets beslutning, som blev forhandlet omhyggeligt på plads af det tyske formandskab, garanterer et mindsteniveau for beskyttelse. Roure-betænkningen forsøgte at gå endnu længere og indeholdt en række meget uklare betragtninger. Jeg endte derfor med at stemme imod betænkningen.

Naturligvis kan ytringsfriheden ikke være absolut. Dermed præciseres det imidlertid ikke, at alle begrænsninger skal være yderst velbegrundede.

 
  
  

Betænkning af Ruth Hieronymi (A6-0442/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Hélène Descamps (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Den tekst, der er blevet vedtaget i dag, betegner et vigtigt skridt for de audiovisuelle medier, men også for de europæiske borgere.

Den er resultatet af langvarige forhandlinger, under hvilke Europa-Parlamentet har spillet en fremtrædende rolle.

Den vedtagne tekst indeholder væsentlige forbedringer af Kommissionens oprindelige forslag, navnlig hvad angår udvidelsen af direktivets anvendelsesområde til også at omfatte de nye medier, og hvad angår konkrete salgsfremmende foranstaltninger for europæiske audiovisuelle produktioner.

Disse punkter sikrer, at de traditionelle og de digitale audiovisuelle medier kan udvikle sig på konkurrencedygtig vis, samtidig med at vi sikrer den kulturelle mangfoldighed, som er Europas kendetegn.

Anerkendelsen af retten til at anvende korte uddrag betegner også et reelt fremskridt til fordel for radiospredningsvirksomhed, herunder virksomhed udøvet af paneuropæiske foretagender, under forudsætning af at retten udøves på fornuftig vis.

Endelig får vi for første gang klare forskrifter for produktplacering. Denne praksis eksisterer allerede, men udvikler sig i øjeblikket uden nogen lovgivningsmæssig ramme og dermed uden gennemskuelighed og retssikkerhed. Med de foreslåede garantier vil produktplaceringen åbne nye muligheder for europæiske audiovisuelle produktioner og værker, samtidig med at forbrugerne sikres den nødvendige beskyttelse og information.

 
  
MPphoto
 
 

  Henri Weber (PSE), skriftlig. - (FR) Vi er nu ved vejs ende efter en lang og vanskelig proces. Rådet har strakt sig så langt, det kunne. Vi har på ny indføjet de elementer i teksten, vi fandt afgørende, og til vores store glæde og overraskelse er næsten samtlige nye forslag fra vores side kommet med.

Vi ville naturligvis have været endnu mere tilfredse, hvis vi havde kunnet tøjle de private kanaler og operatører, hvad angår liberalisering af reklamevirksomhed. Vi havde naturligvis gerne set, at produktplacering helt blev forbudt. Vi havde naturligvis også gerne set en mere konsekvent holdning til spørgsmålet om reklamer rettet mod børn. Men det var tydeligvis ikke flertallets holdning, hverken her i Europa-Parlamentet eller i Rådet.

Vi betragter dog glasset som værende halvt fyldt. De audiovisuelle medietjenester har behov for den nye lovgivning snarest muligt, og vi anerkender, at Rådet og det tyske formandskab er gået ind i et åbent og i sidste instans frugtbart samarbejde. Den Socialdemokratiske Gruppe støtter således forslaget om at godkende den tekst, der er fremlagt som resultat af forhandlingerne.

 
  
  

Betænkning af Gisela Kallenbach (A6-0276/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben samt dele og ammunition til dem har skadelige virkninger på sikkerheden for alle EU's borgere. Desuden er det meget vigtigt at kunne spore skydevåben i kampen mod organiseret kriminalitet.

Det er vigtigt at træffe de nødvendige foranstaltninger for at forebygge, bekæmpe og fjerne denne form for kriminalitet.

Ifølge oplysninger fra WHO ligger vold mellem personer og selvmord på verdensplan på henholdsvis tredje- og fjerdepladsen blandt årsagerne til dårligt helbred og for tidlig død blandt 15-44-årige, og en stor del skyldes brugen af skydevåben.

Hensigten med dette direktiv er derfor at tilpasse direktivet om kontrol med erhvervelse og besiddelse af våben og fastsætte fælles regler, som giver medlemsstaterne mulighed for at overvåge erhvervelse og besiddelse af skydevåben og overførsel af dem til en anden medlemsstat.

Selv om Kommissionens forslag generelt er positivt, er det begrænset til en indarbejdelse af aspekter af FN's 2001-protokol. Det er vigtigt, at det også tager højde for de forandringer, som i Kommissionens rapport fra 2000 blev identificeret som nødvendige.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for fru Kallenbachs betænkning om våben, som er et velfortjent kompromis.

Lovlig brug af skydevåben spiller en vigtig rolle i hele EU. Skydevåben bidrager til forskellige dele af økonomien i form af fremstilling eller salg eller i dele af den landlige økonomi, hvor skydning er en nødvendighed. Mange tusinde mennesker deltager også i skydeaktiviteter i deres fritid.

Ikke desto mindre er det afgørende, at der er passende kontroller for at forhindre, at skydevåben går over til det kriminelle miljø. I betænkningen har man ramt en fin balance, som vil give de mennesker, som bruger skydevåben legalt, mulighed for at fortsætte med det, samtidig med at man hindrer dem, som opererer ulovligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Hr. formand! Jeg stemmer for Kallenbach-betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben (KOM(2006)0093 - C6-0081/2006 - 2006/0031(COD)). Jeg er enig i, at ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben samt dele og ammunition til dem har skadelige virkninger på sikkerheden for alle EU's borgere.

I betænkningen påpeges det med rette, at små våben er voldsredskaber i samfundet, fordi de er lette at få fat i, billige, bærbare og lette at bruge.

Betænkningen understreger også nødvendigheden af at tage internethandel og oprettelse af internetplatforme for våbenhandel med i direktivet.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for denne betænkning og glæder mig over, at De Europæiske Fællesskaber har tiltrådt FN's protokol om erhvervelse og besiddelse af skydevåben. Protokollen vil give mulighed for bedre forbrugerbeskyttelse, og den vil styrke overvågningen af markedet og gøre det muligt hurtigt at spore våben takket være elektroniske databaser samt destruktion af ulovlige våben, og den vil derfor bidrage til at mindske ulovlig fremstilling og handel med skydevåben på medlemsstaternes område.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Våben er ikke almindelige produkter. De repræsenterer en stor risiko navnlig for børn og unge mennesker, som trues af udbredelsen af en våbenkultur via internettet. Der har for nylig være nogle meget negative hændelser i Europa, hvor hovedaktørerne var unge mennesker, som brugte våben. Det glæder mig, at vi ikke sidder uvirksomme hen i lyset af begivenhederne i Finland og i Antwerpen i Belgien.

Jeg er klar over, at et forbud mod våben betyder en stigning i den illegale handel, og der er derfor brug for en meget følsom politisk tilgang til dette spørgsmål. FN-protollerne har dannet udgangspunkt for dette direktiv. Før de ratificeres, skal forpligtelserne gennemføres i europæisk lovgivning.

Jeg har stemt for betænkningen, fordi den repræsenterer et anvendeligt kompromis, som begrænser det ulovlige våbensalg, men som samtidig respekterer jægere og indehavere af sportsvåben. Direktivet vil betyde en bedre mærkning af våben, og det anerkender også, at hver enkelt medlemsstat har sine egne traditioner og kultur, når det gælder våbenbrug. Det vil forbyde brug af våben for unge under 18. Unge mennesker vil kun kunne deltage i sportsaktiviteter under deres træneres og forældres opsyn.

Jeg tror, at Europa takket være det ansvarlige arbejde i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse får en moderne våbenlovgivning. Den delvise harmonisering af reglerne i EU vil ikke kun fjerne det ulovlige salg, men vil også sikre, at farlige våben, som er en trussel mod uskyldige mennesker, gradvist forsvinder fra vores gader.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Denne betænkning om kontrol med erhvervelse og besiddelse af våben bør hilses velkommen. Det skal prioriteres højt at bekæmpe revolverkriminalitet og ulovlig indsmugling af våben til EU.

 
  
  

Betænkning af Cristian Dumitrescu (A6-0450/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for hr. Dumitrescus betænkning, og det glæder mig, at vi, takket være Europa-Parlamentets indsats, har kunnet nå kompromiser, som er holdbare for alle involverede. For Luxembourg er forordningens artikel 5 helt afgørende.

Ved denne artikel genindføres princippet om aftalefrihed, således at parterne - forbrugeren og den erhvervsdrivende - kan vælge, hvilket lands lovgivning der skal finde anvendelse på deres aftale. Det kan være lovgivningen i den medlemsstat, i hvilken forbrugeren har sin bopæl, eller det kan være lovgivningen i den medlemsstat, i hvilken den erhvervsdrivende har sit hjemsted.

Kommissionen søgte med sit forslag at ændre dette ved at anføre, at kun lovgivningen i den medlemsstat, i hvilken forbrugeren har sin bopæl, skulle finde anvendelse. Det ville få ødelæggende konsekvenser for de mindre medlemsstater. Virksomheder, der opererer i det indre marked med domicil i et af disse lande, ville således være tvunget til at anvende op til 27 forskellige landes lovgivning, hvilket navnlig ville afholde små og mellemstore virksomheder fra at drive kommercielle aktiviteter uden for hjemlandets grænser.

Forbrugerne i de mindre medlemsstater ville lide under en mærkbar nedgang i udbuddet. De øgede administrative byrder, der ville være konsekvensen af forslaget, kunne få aktører til ikke længere at udbyde deres tjenester til forbrugerne i de pågældende medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater har stemt for betænkningen, fordi vi mener, at det set ud fra retlig sikkerhed og den udvikling, der har fundet sted inden for handel og markedsføring, er vigtigt, at vi har moderne fælles regler for lovvalget i kontraktforhold. Vi er imidlertid ikke glade for det kompromis, der er kommet i stand, og vi har derfor stemt mod punkt 2 i ændringsforslag 77, som omhandler forbrugerkontrakter. Vi mener, at Europa har brug for en stærkere forbrugerbeskyttelse med klare regler for såvel handlende som forbrugere. Efter vores mening løser kompromiset ikke dette spørgsmål på en tilfredsstillende måde.

Sikre forbrugere, som kender deres rettigheder og har tillid til at foretage indkøb på tværs af grænserne, er vigtige for Europas økonomi og velstand. Vi deler imidlertid de små virksomheders bekymring over den byrde, der pålægges virksomheder, som kaster sig ud i e-handel i Europa med hensyn til at opnå ekspertise i forbrugerlovgivningen i de forskellige medlemsstater. Det er et vigtigt spørgsmål, som fortsat er uløst.

 
  
  

Betænkning af Karin Scheele (A6-0299/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Scheele-betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, fordi jeg mener, at de ændringer, der fremlæges i betænkningen, og som sigter mod at udvide anvendelsesområdet for forordningen, styrker Europa-Parlamentets rolle i gennemførelsen og dermed styrker en bedre lovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Europa-Parlamentet har i dag vedtaget Scheele-betænkningen om genetisk modificerede fødevarer og foderstofer. Der hersker som bekendt stadig stor tvivl med hensyn til genetisk modificerede fødevarer, især med hensyn til deres indvirkning på menneskers og dyrs helbred. Forsigtighedsprincippet må derfor opretholdes, da der mangler videnskabelig sikkerhed.

Desuden betyder fodring af dyr med genetisk modificerede foderstoffer, at disse produkter kommer ind i vores fødekæde, selv om der ikke er nogen videnskabelig garanti for, at dette er uskadeligt for helbredet.

I denne betænkning støtter Europa-Parlamentet Kommissionens holdning til de gennemførelsesbeføjelser, der overdrages til Kommissionen, og sætter en række betingelser for den eksisterende lovgivning uden at løse de grundlæggende spørgsmål.

Derfor kan vi ikke stemme for den. Selv om betingelserne muligvis er positive, løser de ikke de grundlæggende spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Min gruppe fremsatte et vigtigt ændringsforslag til Scheele-betænkningen. Vi mener, at Europa-Parlamentet bør have fuld kontrol i sager, som omhandler gmo'er. Jeg mener, at gmo'er udgør en stor trussel mod sundheden og miljøet i EU, og at alle beslutninger om disse spørgsmål fortjener at blive kontrolleret bedst muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Renate Sommer (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Efter langvarige overvejelser enedes vi ordførere fra de politiske grupper i Parlamentet om et kompromis vedrørende ændringen af forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, hvad angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. Dette kompromis blev opnået efter høring af andre organer, herunder Rådet. Det tager fuld højde for den nye forskriftsprocedure med kontrol.

Det lykkedes os på den ene side at udvide Parlamentets beføjelser i forhold til Kommissionens udkast. Det lykkedes os også at korrigere forslaget til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og gør det til et gennemførligt og realistisk forslag. Alle ændringsforslag, som gik ud på at misbruge den nye udvalgsprocedure til at ændre centrale elementer i den eksisterende gmo-lovgivning ad bagdøren, blev forkastet.

Kendsgerningen er, at vi ikke kan tillade os at vende rygge til grøn genetisk teknologi. Tværtimod, gmo'er er uundværlige for vores fremtid. I lyset af klimadebatten burde det nu stå tilstrækkeligt klart, selv for ideologisk overbebyrdede grønne politikere, at vi må anvende bioteknologiske metoder for at forbedre afgrøderne til produktion af biomasse og energi. Vi har simpelthen ikke nok landbrugsland til at dyrke tilstrækkelige mængder konventionelle energiafgrøder. Desuden skal vi sikre, at fødevare- og energiafgrøder ikke behøver konkurrere om pladsen. Godkendte gmo'er er sikre, og ideologier mætter ikke!

 
  
  

Betænkning af Jo Leinen (A6-0412/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi siger nej til mere støtte til politiske partier på EU-niveau. Det ligger i demokratiets natur, at politiske partier bygges op nedefra i en meningsdannelsesproces, som følges af formulering af politiske programmer og oprettelse af partier, som forsøger at vinde støtte ved almindelige valg. Idéen om at tillade det politiske og teknokratiske establishment at oprette EU-partier oppefra og ned med skatteydernes penge er i strid med demokratiet. Resultatet vil være partier, som er uafhængige af deres medlemmer, men afhængige af en politisk elite.

Derfor er det helt forkert nu at øge støtten til EU-partier med bevillinger til at oprette politiske fonde på EU-niveau. EU-partier koster allerede skatteyderne over 10 millioner euro på budgettet for 2007, og det ser ud til, at de politiske fonde vil få lige så meget i økonomisk tilskud. Det betyder, at EU's skatteydere fremover vil skulle betale omkring 90 millioner svenske kroner til EU-partier og tilknyttede organisationer. Midlerne går til EU-partier, som er rene papiropfindelser fra Bruxelles, partier, som folk aldrig har bedt om, hverken som borgere eller som skatteydere.

Det er også moralsk tvivlsomt, at politikere i Parlamentet så ubesværet tildeler skattemidler til deres egne organisationer i en tid, hvor der skæres ned på de offentlige udgifter i medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Samtidig med at man forsøger at indføre essensen af et traktatforslag, som allerede er blevet forkastet, under forskellige navne som "forfatningstraktat", "mini", "forenklet" og "reformtraktat", fortsætter EU's supranationale institutioner med at fremme den kunstige skabelse af en såkaldt "europæisk offentlighed".

Vi mindes desuden, at denne beslutning blev noget nær et korstog, efter at franskmændene og hollænderne havde forkastet den "europæiske forfatning", og man har tyet til alle tænkelige midler, herunder de "europæiske politiske partier" og nu deres politiske græsrødder for at fremme "dannelsen af en europæisk bevidsthed".

Som det portugisiske formandskab har sagt, er inddragelsen af "alle vores borgere i denne fascinerende proces med at bygge Europa" "den virkelige substans", "den virkelige sag", "det virkelige spørgsmål". Vi må derfor spørge, hvorfor man trods så stor begejstring undgår at afholde folkeafstemninger om den europæiske traktat.

Men det er ikke, hvad de dominerende kræfter i EU ønsker. Det de nu ønsker er bl.a., at Fællesskabets budget skal finansiere de europæiske politiske partiers valgkampagner op til valget til Europa-Parlamentet, hvilket ville være en klar indblanding i hvert enkelt lands indre politiske anliggender og demokratiske funktionsmåde.

 
  
MPphoto
 
 

  Kartika Tamara Liotard og Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) I stater, hvor flere folk lever sammen, findes der som oftest ikke landsdækkende partier. I det tidligere Østrig-Ungarn var der forskellige socialdemokratiske, katolske og liberale partier, som hver især repræsenterede forskellige folk, og som hver især var bundet til egne gruppeinteresser og eget sprog. I Belgien har der på samme måde i årtier ikke eksisteret landsdækkende partier, men flamske og vallonske partier. Hvordan skulle der da kunne eksistere europæiske partier i EU?

I vores parti, Det Socialistiske Parti (PS) i Nederlandene, betragter vi partier som græsrodsorganisationer, som folkelige bevægelser, der samarbejder for at nå deres visioner for samfundets indretning og fremme de interesser, der tjener grupper, som viser et givet parti tillid. Partierne er ikke en del af statsapparatet, og de bør ikke stiftes for skatteydernes regning. Vi har med denne begrundelse stemt imod tidligere beslutningsforslag om finansiering af partier på europæisk plan, og vi er også imod en forhøjelse af en sådan finansiering til 85 %. Ligeledes betragter vi det som urealistisk at fremme valgkampagner på europæisk plan i stedet for nationale kampagner i forbindelse med fremtidige valg til Europa-Parlamentet. Det drejer sig om 27 nationale valghandlinger under forskellige omstændigheder. Efterfølgende munder de ud i, at der dannes et fælles parlament, som består af tværnationale grupper af ligesindede. Vi går ind for internationalt samarbejde mellem ligesindede, men det kræver ikke finansiering med EU-midler.

 
  
MPphoto
 
 

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) De politiske partier på europæisk niveau har forskellige og nogle gange modstridende politiske holdninger til europæisk politik på forskellige områder. Enhver europæisk politisk organisation, som er tilknyttet de politiske partier, skal derfor være uafhængig, så den kan fremme deres politiske holdninger, som den ønsker.

Med denne forordning får de europæiske politiske organisationer til opgave at fremme officiel europæisk politik, hvilket ofte er i strid med politiske partiers erklærede holdninger. Det er en direkte indblanding i det politiske arbejde i de europæiske politiske partier og de nationale partier, som de består af. Det ville også være en indirekte indblanding i de politiske processer og valgprocesserne i medlemsstaterne, eftersom det med den planlagte finansiering ville give anledning til "favoriserede" og "ikkefavoriserede" politiske partier med efterfølgende virkninger på resultatet af valget til Europa-Parlamentet.

Enhver forordning skal derfor fremme meningsfriheden og gennemsigtigheden uden en afhængighed, som ville virke som en begrænsning på de europæiske og nationale politiske partiers holdninger og arbejde.

 
  
  

Betænkning af Robert Sturdy (A6-0342/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser denne betænkning velkommen, som sikrer, at pesticidrester i fødevarer og foderstoffer er minimale. Det er et vigtigt spørgsmål for dyrs og menneskers sundhed.

 
  
  

Konsensus om humanitær bistand (B6-0484/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som vi tidligere har påpeget, kan vi ikke støtte "enigheden" om EU's principper, mål og strategier for humanitær hjælp i tredjelande, som kræver, at vi fremmer såkaldt "humanitær" intervention som en "ret" eller sågar en "pligt" og bruger "tvangsmidler, herunder militær intervention" som en "sidste mulighed", hvilket sætter spørgsmålstegn ved grundlæggende principper i international lovgivning.

Desværre er konsekvenserne af en sådan politik meget synlige (selv om de bliver tilsløret og fortiet). Denne politik kamuflerer uacceptable mål og interesser under et dække af "gode hensigter", som om den konstante fordømmelse af USA's og dets allieredes militære aggression og besættelse af Irak ikke var nok, med de hundredtusinder af døde, som har været resultatet, og udplyndringen af landets enorme naturrigdomme.

"Humanitær intervention" er et instrument, som de stærke bruger til at begrunde deres intervention i situationer, som de så ofte har næret og forværret gennem års indblanding i jagten på deres strategiske interesser og for at støtte de multinationale selskabers skrupelløse manøvrer.

Hvis man skal løse de alvorlige problemer, som berører millioner af mennesker, kræver det respekt for den nationale suverænitet, fredelig løsning af internationale konflikter og opfyldelse af de økonomisk fattigste landes presserende behov.

 
  
  

Situationen i Georgien (RC-B6-0481/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Alma Anastase (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Jeg har stemt for denne beslutning i det håb, at den vil have en konkret virkning på situationen i Georgien og på landets beslutning om at fortsætte de demokratiske reformer samt på processen med at konsolidere EU's arbejde i landet og generelt i nabolandene mod øst.

Som ordfører for Sortehavssamarbejdet vil jeg gerne gentage, at det er vigtigt at skabe et område med politisk stabilitet og ægte demokrati i denne region. Mit udkast til betænkning specificerer dette område blandt andre centrale prioriteringer for det regionale samarbejde, og situationen i Georgien bekræfter, at det er bydende nødvendigt at fremme og konsolidere samarbejdet på dette område. Jeg tror, der er tre vigtige elementer i denne forbindelse. Det er at konsolidere de demokratiske reformer i Georgien, at etablere gode naborelationer i regionen samt at Rusland involverer sig konstruktivt i processen og endelig et dybt og mere aktivt engagement fra EU's side i den faktiske stabilisering og demokratisering af Georgien og af Sortehavsregionen generelt.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Jeg har nogle få bemærkninger om Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Georgien.

For det første er den, selv om den bemærker forværringen i den politiske situation og undertrykkelsen i Georgien, endnu et udtryk for EU's indblanding, som man eufemistisk beskriver som støtte til de "nødvendige politiske og økonomiske reformer" og "euro-atlantiske værdier".

For det andet og som en konsekvens af dette, anerkender den det "politiske, demokratiske og økonomiske fremskridt, som den nuværende georgiske præsident og regering har opnået", selv om indholdet i beslutningen siger nøjagtig det modsatte og undlader at nævne den bølge af undertrykkelse, som landet progressive kredse længe har været genstand for.

For det tredje overser beslutningen den kendsgerning, at det er forværringen af den sociale og økonomiske situation i Georgien og levevilkårene for flertallet af befolkningen - med faldende indkomst og beskæftigelse - som er årsagen til den aktuelle sociale utilfredshed, og som har intensiveret de interne forskelle, som magthaverne forsøger at bruge og manipulere, ligesom de også har gjort i den nære fortid.

Endelig, som svar på disse markante begivenheder, "opfordrer Europa-Parlamentet indtrængende" præsident Saakasshvili og de georgiske myndigheder, hvor det har "fordømt" andre for langt mindre.

 
  
  

Betænkning af Jo Leinen (A6-0445/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Chartret om grundlæggende rettigheder, som blev vedtaget i Nice i 2000, er en liste over fælles europæiske værdier, som alle borgerne kan identificere sig med.

Disse værdier er et resultat af den rige kulturarv i de forskellige EU-lande, deres forfatningsmæssige traditioner og love, og de karakteriserer EU ikke kun som en økonomisk enhed, men som et fællesskab af fælles værdier.

Europa-Parlamentet har systematisk krævet, at chartret skulle have status af primær ret, hvilket vil gøre det til et centralt referencepunkt for Domstolen og de nationale domstole og gøre det juridisk bindende.

Det glæder mig derfor meget endelig at se dette bekræftet, og det glæder mig, at forslaget til reformtraktaten bibeholder substansen i del II i traktaten om en forfatning for Europa.

Jeg beklager, at chartret er blevet indarbejdet i form af et bilag i stedet for i selve traktatens tekst, som dets vigtighed ellers tilsiger. Jeg beklager også, at Det Forenede Kongerige og Polen har gjort brug af deres ret til ikke at deltage i denne forpligtelse på grundlæggende rettigheder, selv om nylige udtalelser fra den nye polske regering peger i en anden retning, som er i meget bedre overensstemmelse med den fælles ånd.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det er tydeligt, at denne betænkning om chartret om grundlæggende rettigheder bliver brugt som en anledning til at genoplive essensen i den europæiske forfatning og omgå det franske og nederlandske folks suveræne vilje, som forkastede den, for at undgå at afholde folkeafstemninger om den såkaldte reformtraktat. Det er uacceptabelt, og vi har derfor stemt imod.

På en måde er det hyklerisk at tale om at forsvare grundlæggende rettigheder, når man forsøger at skjule indholdet af denne traktat for folket, at undgå at føre en åben debat for at klarlægge spørgsmål og at forhindre borgerne i at udtrykke deres mening i stemmeboksen ved nationale folkeafstemninger.

Vi må imidlertid endnu en gang fremhæve, at chartret er svagere end andre instrumenter som f.eks. Den Portugisiske Republiks forfatning, EU's sociale charter og Europarådets konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som er internationalt gældende, mere omfattende og juridisk anerkendt.

Endelig må vi ikke glemme, at hovedformålet med chartret er at lette det neoliberale, føderalistiske og militaristiske spring fremad, som er formålet med den såkaldte reformtraktat.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) EU forbereder sig endnu en gang på at fejre godkendelsen af chartret om grundlæggende rettigheder, hvilket vidner om, hvordan man snyder de europæiske borgere. Det oprindelige charter blev ændret, navnlig med hensyn til dets retslige betydning, for at sikre, at Det Forenede Kongerige kunne undertegne forfatningstraktaten i Rom. Denne indrømmelse har briterne inkasseret.

Ikke desto mindre fastlægges der ved protokol nr. 7 til den fremtidige Lissabontraktat en opt out-bestemmelse, som er gældende for Det Forenede Kongerige og Polen, og for at fjerne enhver tvivl anføres det, at chartret ikke giver øget kompetence til EF-Domstolen til at træffe afgørelse om, hvorvidt love og administrative bestemmelser i de to lande er i overensstemmelse med chartret, ligesom chartret ikke skaber rettigheder, som kan håndhæves ved domstolene i Polen eller i Det Forenede Kongerige. Med andre ord vil de rettigheder, der fastslås ved chartret ikke blive betragtet som fællesskabsret. Jeg kan ikke tilslutte mig et sådant bedrag.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Alle EU's institutioner er allerede bundet af international lovgivning, som garanterer beskyttelse af meneskerettighederne. Det fremgår helt klart af EF-Domstolens dom i Racke-sagen. Bortset fra dette har alle EU-lande ratificeret den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Denne konvention er bindende for alle medlemsstater og fungerer godt.

På den anden side ville en ny tekst skabe risiko for juridisk usikkerhed, idet EF-Domstolen i Luxembourg kunne træffe afgørelser, som var i strid med beslutninger taget af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, som allerede fungerer tilfredsstillende.

Vi er imod idéen om at give EU's charter om grundlæggende rettigheder juridisk bindende kraft i den version, som er bilagt denne betænkning.

Vi mener, der er forkert at give formanden mandat til højtideligt at proklamere chartret før underskrivelsen af traktaten, og vi er modstandere af alle skridt til at offentliggøre det i EU-Tidende, før ratifikationsprocessen er afsluttet med et positivt resultat, hvis det er det, der kommer til at ske.

I stedet opfordrer vi medlemsstaterne til at indlede forhandlinger for at give EU ret til at tiltræde den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, så EU-instutionerne også bliver bundet af disse fælles menneskerettighedsbestemmelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det ser ud til, at Europa-Parlamentet har godkendt EU's charter om grundlæggende rettigheder for anden gang, syv år efter den første gang.

Her bør vi huske, at chartret om grundlæggende rettigheder blev udarbejdet af et såkaldt konvent, der blev oprettet til formålet, og som nåede til enighed på basis at laveste fællesnævner under pres fra kræfter, som forsvarede de mest reaktionære holdninger, nemlig den britiske Labourregering under ledelse af Tony Blair.

Resultatet af denne procedure er et charter, som er langt svagere med hensyn til sociale rettigheder end f.eks. Den Portugisiske Republiks forfatning eller EU's sociale charter, som Portugal har ratificeret.

F.eks. bliver retten til arbejde, som er klart og eksplicit indskrevet i Den Portugisiske Republiks forfatning (artikel 58) og i EU's sociale charter (artikel 1), "tilpasset" og "moderniseret" i chartret om grundlæggende rettigheder og bliver til "retten til at arbejde".

Der er andre eksempler, som det fremgår af de forklaringer, som er udarbejdet af Præsidiet for konventet, som udarbejdede chartret, og ajourført under Præsidiet for konventet, som udarbejdede den "europæiske forfatning". Disse "forklaringer" er grundlæggende for fortolkningen af indholdet i chartret om grundlæggende rettigheder, men ses næsten aldrig sammen med det. Gad vide hvorfor?

 
  
MPphoto
 
 

  Jules Maaten (ALDE), skriftlig. - (NL) "De europæiske folk har med skabelsen af en stadig snævrere sammenslutning besluttet at dele en fredelig fremtid, der bygger på fælles værdier". Således lyder den første sætning i præamblen til EU's charter om grundlæggende rettigheder, som de europæiske stats- og regeringschefer undertegnede den 7. december 2000 i Nice.

Denne sætning indeholder den afgørende sandhed, at vi i Unionen har fælles værdier og standarder. Og de er nu ved chartret fastslået som rettigheder. Det gælder frihed, lighed, menneskets værdighed, solidaritet, borgerskab og retfærdighed.

Personligt havde jeg foretrukket, at EU blot tilsluttede sig Europarådets europæiske menneskerettighedskonvention. Men i sidste ende er dette en acceptabel løsning. Der er tale om udtrykkelig anerkendelse af de grundlæggende rettigheder i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser Leinen-betænkningen om chartret om grundlæggende rettigheder velkommen, og jeg har stemt for den. Jeg undlod dog at stemme om det ændringsforslag, som indtrængende opfordrer Polen til at gøre alt for at anvende chartret fuldt ud - som britisk medlem syntes jeg, det ville være lidt hyklerisk.

 
  
MPphoto
 
 

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har undladt at stemme om dette forslag, fordi den portugisiske forfatning giver en bedre beskyttelse af grundlæggende rettigheder, og fordi den opfattelse, som nogle har, om at fællesskabsretten har forrang frem for medlemsstaternes nationale ret, kunne føre til meget ødelæggende juridiske diskussioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Marek Siwiec (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har i dag stemt for godkendelsen af chartret i den nye form, så det bliver bindende for de europæiske institutioner. Socialdemokraterne i Polen og Europa støtter varmt godkendelsen af chartret, og det samme gør jeg. Chartret er et centralt instrument i EU, som giver rettigheder til alle EU's borgere - individuelle rettigheder og rettigheder, som er knyttet til borgerskabet. Med dette charter lukker vi et stort hul. At stå uden for er ikke virkelig at stå uden for, for chartret vil fortsat være bindende for institutionerne og for fællesskabslovgivningen, selv om nogle lande fortsat håber, at det ikke kommer til at påvirke den nationale lovgivning. Domstolen vil sikre, at chartret bliver anvendt korrekt. Proklamationen af det reviderede charter og henvisningen til det i den nye traktat vil gøre EU stærkere som et fælles rum af fælles værdier og fælles rettigheder. Derfor håber jeg stadig, at chartret kommer til at gælde for alle 27 medlemsstater uden undtagelse - herunder først og fremmest mit hjemland Polen.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for vedtagelsen af Leinen-betænkningen om Europa-Parlamentets godkendelse af EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Jeg mener, at EU's charter om grundlæggende rettigheder bør blive vedtaget uden forbehold, og også af mit eget land Polen.

I forbindelse med vedtagelsen af den nye reformtraktat vil chartret blive et bindende juridisk dokument på lige fod med traktaterne. Det er vigtigt for vores borgere, og det er også et incitament til at kontrollere EU-institutionernes aktiviteter på områder, hvor medlemsstaterne har givet dem lov til at agere. Enhver borger vil kunne påberåbe sig chartret direkte og gøre sine rettigheder gældende ved domstolene i hele EU på grundlag af EU-lovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Konrad Szymański (UEN), skriftlig. - (PL) Chartret om grundlæggende rettigheder komplicerer systemet til beskyttelse af grundlæggende rettigheder i Europa. Det gør systemet endnu mere uforståeligt for borgerne, og mange europæere er i tvivl om det. Derfor har to medlemsstater vedtaget protokoller, som sikrer dem mod uventede virkninger af chartret. Og derfor stemmer jeg imod Leinen-betænkningen.

 
  
  

Betænkning af Ole Christensen (A6-0446/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Ole Christensen, Göran Färm, Anna Hedh, Dan Jørgensen, Christel Schaldemose, Inger Segelström og Britta Thomsen (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske og danske socialdemokrater har valgt at stemme for ændringsforslag 41 i betænkningen. Der er problemer på arbejdsmarkedet som følge af usikre ansættelseskontrakter og lønninger, som det er umuligt at leve for. Det skal ændres. I nogle lande gør man dette ved lovbestemte mindstelønninger. I andre lande løses sådanne spørgsmål gennem forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. I de nordiske lande har vi valgt sidstnævnte model. Vi svenske og danske socialdemokrater mener, at vi fortsat bør kunne bruge vores kollektive aftalemodel for at garantere de ansatte anstændige lønninger.

Da det i ændringsforslaget kræves, at dette skal reguleres gennem medlemsstaternes nationale systemer, mener vi, at det er foreneligt med den kollektive aftalemodel, som vi har valgt at anvende.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE), skriftlig. - (EN) PPE-DE-Gruppen går stærkt ind for flexicurityprincippet og for at hjælpe ansatte såvel som arbejdsgivere med at tilpasse sig globaliseringens udfordringer. Vi har arbejdet tæt sammen med andre politiske grupper og med PSE-ordføreren om at udarbejde en betænkning, som var positiv såvel som afbalanceret, og vi har opnået stor enighed om alle de vigtige punkter.

Vi har imidlertid også gjort det klart, at vi ikke kunne støtte den endelige betænkning, hvis to sene ændringsforslag kom igennem. Vi kunne ikke acceptere ændringsforslag 41, som blev stillet i sidste øjeblik af GUE/NGL-Gruppen om en tvungen nedsættelse af arbejdstiden, som ville have begrænset både det individuelle valg og lønnen, og vi kunne heller ikke acceptere deres ændringsforslag 45 om en mindsteløn, som skulle gælde for hele EU. Eftersom traktaten bekræfter, at dette er op til EU's medlemsstater, hører det ikke under EU's kompetence og hører heller ikke hjemme i denne betænkning.

Vi vil fortsat samarbejde tæt med alle politiske grupper, som stræber efter at udarbejde konstruktive idéer for at hjælpe arbejdstagerne til at håndtere den udfordring, som forandringen er. Men vi er ikke imponerede over grupper, som foretrækker at stille storskrydende forslag for at tækkes vælgerne frem for at sætte folks reelle behov i første række.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har stemt imod, fordi det er uacceptabelt for Europa-Parlamentet at støtte Kommissionens grundlæggende mål om flexicurity. Ved at acceptere, at både arbejdstagere og arbejdsgivere har en interesse i fleksibilitet, godkender teksten essensen i Kommissionens meddelelse, som stræber efter deregulering af arbejdsmarkedet, liberaliserer retten til at afskedige medarbejdere uden gyldig grund, devaluerer kollektive aftaler og svækker fagforeningernes og arbejdstagernes kamp, selv om teksten forholder sig kritisk til meddelelsen på nogle punkter.

Der henvises i teksten flere gange til behovet for "fleksible arbejdsmarkeder", "tilpasningsdygtige aftaleordninger" og en "tilpasningsdygtig arbejdsstyrke". Det efterlader ingen tvivl om betænkningens sande intentioner, resultatet af en aftale mellem de to store politiske grupper i Europa-Parlamentet, PPE og PSE, som omfatter de portugisiske medlemmer i PS, PSD og CDS/PP.

Vi beklager, at vores forslag er blevet forkastet, herunder vores modstand mod at inkludere flexicurityprincipperne i Lissabonstrategien, revisionen af beskæftigelsesretningslinjerne for perioden 2008-2010 og de nationale reformplaner samt brugen af Fællesskabets midler til at finansiere angreb på arbejdstagernes rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Medlemsstaternes beskæftigelsespolitik bør vedtages på nationalt niveau gennem en bred og demokratisk forankret debat, som bygger på forskning og de nationale erfaringer. De forskellige EU-landes beskæftigelsespolitik bør udvikles på grundlag af en institutionel konkurrenceproces.

Vi er nu i den glædelige situation, at vi kan diskutere den danske flexicuritymodel, fordi EU ikke indførte en fælles arbejdsmarkedspolitik for 25 år siden. Hvis det havde været tilfældet, ville nogle kontinentale lande under ledelse af Tyskland have gennemført EU-lovgivning, som ville have haft ødelæggende konsekvenser for beskæftigelse og vækst i Europa, og som ville have været nærmest umulig at ændre. De nye medlemsstater ville have været tvunget til at vedtage politikken som en del af det fælles acquis og ville dermed have været tvunget til at starte som nye medlemsstater under urimelige vilkår.

Takket være den kendsgerning, at der ikke findes en fælles politik på området, kan vi nu stille flexicurity, den nordiske model, den angelsaksiske model og den kontinentale model op mod hinanden og sammenligne dem. Det er takket være denne institutionelle konkurrence om at finde gode løsninger, at der findes løsninger i den virkelige verden, som vi kan sammenligne.

På grundlag af ovenstående argumenter har vi stemt imod forslaget ved den endelige afstemning og imod alle de ændringsforslag, som indeholder holdninger til, hvilken form for beskæftigelsespolitik medlemsstaterne bør føre.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (NL) Strømmen af nye ord er et af symptomerne på en uhelbredelig "sygdom", nemlig manglende evne eller kunnen til trods for det eksisterende, rige ordforråd. Fænomenet vidner også om et skred i retning af et fællessprog, som anvendes af en elite uden fædreland, tro og love og af dennes propagandamaskine.

Flexicurity, der ses som en metode til at opnå velstand overalt i Europa takket være en afbalanceret kombination af "flexibility" på det økonomiske område og "security" på det sociale område, er et nyt proeuropæisk påfund i globaliseringens navn.

For Kommissionen drejer det sig grundlæggende blot om at gøre de arbejdsretlige bestemmelser mere smidige af hensyn til bekæmpelsen af arbejdsløsheden. I virkeligheden åbnes der med dette liberale begreb først og fremmest mulighed for, at virksomhederne nemmere og med færre omkostninger kan afskedige medarbejdere og rekruttere billigere arbejdskraft. Det vil tiltrække endnu flere indvandrere fra lande uden for Europa. Men det vil også udgøre en social trussel, idet det vil have en dominoeffekt og gøre lavtlønnedes ansættelsesforhold en smule mere usikre og efterfølgende også berøre højere lønnede.

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender forsøgte at ændre teksten og dæmpe dens indvirkning på beskæftigelsen, men det er ikke tilstrækkeligt til at stække de proeuropæiske kræfters ultraliberale initiativer.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for hr. Christensens betænkning, fordi den behandler kombinationen af fleksibilitet og sikkerhed på en måde, som er hensigtsmæssig, og som vinder bred tilslutning. Det fremgår klart af betænkningen, at fleksibilitet på arbejdsmarkedet ikke udelukker sikkerhed i ansættelsen.

Udtrykket "flexicurity" dæmoniseres ofte. I den foreliggende betænkning er det lykkedes at fjerne de negative konnotationer, der knytter sig til dette princip, som burde være det grundlæggende princip i den europæiske beskæftigelsespolitik. Jobskabelse er af afgørende betydning for at bekæmpe arbejdsløsheden i Europa. Selv om der er sket fremskridt i de seneste år, er arbejdsløsheden stadigvæk for høj. Flexicurity-modellen gør det realistisk at tro, at vi kan nå Lissabonstrategiens mål.

Hvis det skal lykkes, må vi finde løsninger, som gør det nemmere at få adgang til beskæftigelse, og som sikrer, at der uddannes kvalificeret, fleksibel, mobil og motiveret arbejdskraft.

At være i beskæftigelse er den bedste beskyttelse mod enhver form for social udstødelse. Man bør på europæisk plan tilskynde medlemsstaterne til at sikre nemmere adgang til beskæftigelse for personer, der søger at komme ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet.

Enhver lovgivning om beskæftigelse og arbejdsbetingelser henhører under medlemsstaternes kompetence, og jeg støtter de ændringsforslag, som styrker subsidiaritetsprincippet.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser Kommissionens udspil om flexicurity velkommen. Med denne betænkning præciserer Parlamentet, at flexicurity vil forbedre jobsikkerheden og fremme beskæftigelsessikkerheden. Ingen arbejdstager må berøves retten til ligebehandling, livslang læring eller sociale sikkerhedsgoder.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Claude Martinez (NI), skriftlig. - (FR) "Flexicurity" er et begreb, der som et røgslør skjuler tingsliggørelsen af arbejde og arbejdskraft.

Dette røgslør har sin oprindelse i Danmark. I 1960'erne var det den svenske model, i 1970'erne den jugoslaviske model for selvstyre, Maos udødelige model, den tidligere sovjetiske model, Blair-modellen og endog zapatistmodellen, og nu får vi så den danske model. "Andersenmania" kunne vi kalde det. Margaret Thatcher i skikkelse af den lille havfrue, som skal få os til at tro, at "køb og smid væk-arbejdstageren" er sikret blot ved nogle forsikringsydelser, uddannelse og hurtig resocialisering.

I Danmark oplever man flere strejkedage end i Frankrig, men hvad gør det? Flexicurity gør landet til et paradis med et smidigt arbejdsmarked og glade arbejdstagere. Man må spørge sig selv, hvorfor de alligevel går i strejke!

Og hvordan ser så den sande version ud? Sandheden er, at man søger at skabe "Mindongs" i Europa efter den kinesiske model med arbejdstagere, som er halvt bønder og halvt arbejdere, og som arbejder under de værst tænkelige forhold.

Målet med alt dette er at sænke det beskyttelsesniveau, der følger af lovgivningen om sociale sikringsordninger og de arbejdsretlige regler.

Flexicurity er udtryk for en farisæisk holdning udmøntet i arbejdsretlige regler. Det er en illusion at tro, det vil give økonomiske resultater. Det samme var tilfældet med nedsættelsen af bidragene til de sociale sikringsordninger. De rettede ikke op på ubalancen mellem Asien og Europa med hensyn til produktionsomkostningerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Bairbre de Brún og Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Vi glæder os over, at betænkningen gør en indsats for at afbalancere Kommissionens meddelelse til fordel for beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder. Vi glæder os over, at man anerkender behovet for at skabe kvalitetsjobs, finde midler til livslang læring, løbende opkvalificere og uddanne arbejdstagerne og have særlige strategier for at inddrage yngre arbejdstagere og kvinder, men vi beklager, at forpligtelserne er vage, og at der mangler konkrete mål på disse områder.

En dynamisk og fleksibel økonomi skal tjene såvel arbejdstagernes rettigheder og behov som virksomhedernes interesser. Vi forkaster den ensidige version af fleksibilitet, der præsenteres her.

Vi er imod betænkningen, fordi EU og medlemsstaterne i lyset af den fortsatte øgede anvendelse af midlertidigt ansatte og udnyttelse af atypiske ansættelsesforhold har undladt at gøre noget, navnlig med hensyn til vikaransatte.

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Jeg har stemt imod Christensen-betænkningen om flexicurity, fordi den i fleksibilitetens navn svækker beskyttelsen af almindelig ansættelse og ansættelsessikkerhed. Trods bestræbelserne og forslagene fra Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe har Europa-Parlamentet gennem det kompromis mellem højrefløjen og Socialdemokraterne, som det har godkendt, vedtaget den grundlæggende filosofi i Kommissionens neoliberale forslag, trods visse individuelle ændringer. I konkurrenceevnens og virksomhedsprofittens navn betragtes fagforeningens resultater nu som manglende fleksibilitet og byrder. Afskedigelser vil blive lettere og vil ikke medføre udgifter for virksomhederne, og udgifterne til at beskytte arbejdsløse unge vil blive lagt helt over på samfundet. Virksomhedernes ansvar over for deres ansatte bliver erstattet af samfundets ansvar over for de arbejdsløse. Kollektive forhandlingerne og fagforeningernes rolle svækkes alvorligt med denne nye model. Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe samarbejder med fagforeningerne og arbejder gennem sine forslag i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og i plenum for beskyttelse af alle arbejdstagere, uanset hvilken type kontrakt, de er ansat på. Vi fastholder, at retten til kollektive aktioner er en vigtig del af arbejdsmarkedslovgivningen. Vi opfordrer medlemsstaterne til at fremme regulære ansættelsesforhold og sikre og forbedre de ansattes rettigheder med en høj standard for social beskyttelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Pierre Pribetich (PSE), skriftlig. - (FR) Desværre blev et afgørende ændringsforslag til hr. Christensens betænkning om fælles principper for flexicurity afvist af et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer. Jeg har derfor stemt imod betænkningen.

Ændringsforslag 41 om fremme af en europæisk lønpolitik indeholdt forslag om en mindsteløn svarende til mindst 50 % af gennemsnitslønnen i et givet land. Det er efter min opfattelse afgørende for at undgå den dårlige aflønning, som ofte skaber fattigdom.

Ved at harmonisere mindstelønnen på europæisk plan kunne der sikres afgørende fremskridt med hensyn til de europæiske arbejdstageres arbejdsvilkår. Jeg beklager meget, at afstemningsresultatet endnu en gang forhindrede fremskridt, hvad angår det sociale Europa, i retning af øget retfærdighed og samhørighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Det er centralt for arbejderbevægelsen i hele EU, at der findes en etableret grundstamme af basale rettigheder, som kan bakkes op ad rettens vej, hvis det bliver nødvendigt.

I betragtning af presset på millioner af menneskers beskæftigelse i en moderne liberaliseret økonomi, og i betragtning af følgerne af det indre marked, er det afgørende at skabe en ordentlig og effektiv balance. Jeg har støttet de elementer i denne betænkning, som behandler disse hensyn, af de nævnte grunde.

 
  
MPphoto
 
 

  Renate Sommer og Gabriele Stauner (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Vi har stemt imod denne betænkning, fordi den er et kludetæppe af modstridende udtalelser uden klar linje i noget større socialt spørgsmål. Man kan lægge lige det i den, som man ønsker. Frem for alt giver den Kommissionen frie hænder til at agere uden ordentlige lovgrundlag. Vi forkaster desuden termen flexicurity som et meningsløst ordspil.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Flexicurity kan kun fungere, hvis der gives anstændig støtte til mennesker, som mister deres job, både med hensyn til økonomisk støtte og hjælp til at finde et nyt arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Flexicuritybegrebet har desværre vundet et så godt fodfæste i debatten, at det ikke er til at undgå. Man strides nu om, hvis definition der skal gælde. Lidt forenklet sagt lægger de konservative vægten på fleksibiliteten, og socialdemokraterne lægger den på security, sikkerheden. I den betænkning om flexicurity, som vi har stemt om i Europa-Parlamentet i dag, er det desværre førstnævnte definition, der er fremherskende. Det er grunden til, at jeg kunne støtte betænkningen trods en række mindre heldige overvejelser. Højeste prioritet må være at slippe af med de stive systemer, som forhindrer især unge og ældre i at komme ind på arbejdsmarkedet, hvis vi skal bekæmpe udelukkelsen.

 
  
  

Betænkning af Paolo Costa (A6-0399/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE), skriftlig. - (PT) Kommissionens forslag til en ny europæisk turismepolitik, som præsenteres i meddelelsen "En ny turismepolitik i EU - mod et stærkere partnerskab inden for europæisk turisme", og som er genstanden for denne betænkning, fortjener vores fulde støtte.

Betænkningen styrker og supplerer bestemmelserne i Kommissionens forslag og forbedrer det ved

- at forsvare harmonisering af kvalitetsstandarder for turistindkvartering i Europa og støtte oprettelsen af en europæisk paraply for kvalitetsstyringssystemer

- at beskytte forbrugerne, navnlig inden for elektroniske turisttjenester (booking og betaling)

- inden for området tilgængelig turisme at tage hensyn ikke kun til turister med nedsat mobilitet, men også til tilgængelighedsproblemer, som berører regioner med særlige naturmæssige eller geografiske karakteristika, f.eks. de perifere regioner

- at fremme bæredygtig turisme (økonomisk, socialt, territorialt, miljømæssigt og kulturelt)

- at styrke passagerrettighederne inden for flytrafikken

- at fremme destinationen Europa og europæiske turistdestinationer.

Jeg har stemt for betænkningen af disse grunde.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi hilser nogle aspekter af denne betænkning velkommen, f.eks. fremme af kvalitetsstandarder for turistindkvartering, beskyttelse af forbrugerne, forbedring af tilgængeligheden til turistdestinationer og turisme for alle, men vi beklager forkastelsen af vores forslag, som fremhævede behovet for

- at sikre arbejdstagernes rettigheder og kvalitetsjobs ved at investere i uddannelse og udvikling af menneskelige ressourcer, sørge for sikre ansættelseskontrakter og retfærdige og anstændige lønninger

- at vælge en tværgående tilgang til sektoren i Fællesskabets politikker og finansiering ved at skabe et særligt fællesskabsprogram som supplement til medlemsstaternes initiativer

- at reducere den sæsonbetonede efterspørgsel, minimere effekten af ressourceforbrug og affald og udvikle en turisme, som er tilgængelige for alle uden nogen form for diskrimination.

Vi glæder os over vedtagelsen af forslag, som sigter mod

- at garantere bæredygtig turisme, som støtter andre forudgående og efterfølgende økonomiske aktiviteter, værdsætter landskabet og vores kulturelle, historiske og miljømæssige arv og fremmer territorial samhørighed

- at modvirke fremvæksten af turistfaciliteter, som er baseret på masseturisme, som har en stærk negativ indvirkning på de lokale samfund, miljøet og den historiske og kulturelle arv.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for Costa-betænkningen om turismepolitik. Turistindustrien spiller en vigtig rolle i alle europæiske landes økonomi og er helt afgørende i mange landområder som f.eks. de skotske bjergområder og øer. Det er vigtigt, at vi i EU giver vores fulde støtte til udviklingen af en turistindustri, som tager hensyn til de lokale økonomier, kulturel og sproglig mangfoldighed og miljøet.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Hvad angår de muligheder, som de nye teknologier giver turistindustrien, så undgår turisterne i stigende omgang mellemmænd og rejsebureauer og reserverer primært rejser og indkvartering ad elektronisk vej.

Der opstår ofte sager, hvor forbrugerne bliver skuffet, når de ikke får den service, de har betalt for på forhånd. Jeg har for nylig fået kendskab til praksis på Victoria Garden Suites Hotel i Strasbourg, hvor slovakiske turister blev nedgraderet fra et trestjernet til et tostjernet hotel og behandlet som andenklasses borgere. Hotellet refunderede ikke forskellen mellem den service, de havde betalt for, og den de faktisk fik, selv om det var det mindste, man kunne forlange.

Denne udvikling, hvor informationsteknologien anvendes til turisttjenester, kræver en beskyttelsesramme for forbrugerrettigheder og personlige data i forbindelse med elektroniske bookinger. Det er vigtigt, at forbrugerne modtager informationer, som er korrekte og ikke vildledende, og at oplysningerne er aktuelle og utvetydige. Af hensyn til forbrugerbeskyttelsen ville det være nyttigt med en certificering af sites, som tilbyder information og turisttjenester (reservering og betaling) af elektronisk art.

Intet er værre for turismen end skuffede europæiske forbrugere, og jeg har derfor fuldt ud støttet betænkningen om "En ny turismepolitik i EU - mod et stærkere partnerskab inden for europæisk turisme" som foreslået af ordføreren hr. Costa, og jeg er især enig i hans fokus på forbrugerbeskyttelsen.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for denne betænkning, fordi den indeholder mange gode idéer til at fremme vores turismepolitik. Jeg vil imidlertid gerne påpege den industrielle arvs betydning og den måde, hvorpå den kan bidrage til at sætte nyt liv i gamle industriområder og stadig give os kultur og historie.

Det er lige så vigtigt at bevare vores industrielle arv som at bevare gamle kulturgenstande eller geografiske fænomener. Jeg kommer fra den region, hvor den industrielle revolutions vugge stod, en revolution, som var så fundamental for mange menneskers liv, at den fortjener anerkendelse som en del af vores enestående europæiske kultur.

Der afsættes imidlertid meget få ressourcer til den industrielle arv i forhold til andre turismesektorer, både på nationalt og europæisk niveau.

F.eks. er det europæiske organ for veteran- og museumsjernbaner FEDECRAIL førende i verden inden for bevaring af jernbaner, men det modtager meget lille støtte fra EU.

EU bør anerkende den industrielle arvs betydning og prioritere denne særlige gren af turismen, så unge mennesker kan forstå vores industrielle fortids betydning.

Det er helt sikkert på tide at anerkende den industrielle arvs potentiale til at spille en større rolle i fremtidens europæiske turismepolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Renate Sommer (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg støtter betænkningen om en ny EU-turismepolitik. Den fremhæver mulighederne for EU-aktioner inden for turismen.

Selv om EU ikke har nogen generel kompetence på dette område, kan det alligevel gøre noget for at fremme turismen. På denne måde kan EU bidrage til at forbedre konkurrenceevnen for turisterhvervet, som er en vigtig økonomisk faktor og en endnu vigtigere kilde til beskæftigelse.

Jeg lægger især vægt på målsætningen om at fremme bæredygtig turisme, med andre ord en form for turisme, hvor der lægges lige stor vægt på miljømæssige, økonomiske og sociale elementer. Bæredygtig turisme er et vigtigt grundlag for at udvikle og videreføre turistaktiviteter, og det er en afgørende faktor for at bevare og forbedre vores naturmæssige og kulturelle arv. Bevaring af den naturmæssige arv spiller en central rolle i denne økonomisk vigtige branches fortsatte succes og giver de europæiske turistdestinationer mulighed for at klare sig i den internationale konkurrence. Desuden må vi ikke glemme, at EU altid også fungerer som udstillingsvindue. På mange områder bliver vores eksempel i stadig stigende omfang fulgt i mange dele af verden. Derfor hviler der et tungt ansvar på os. Jeg vil derfor bede medlemmerne, især dem, som kommer fra turistregioner, om at støtte bestræbelserne for bæredygtighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Den nye turismepolitik i EU bør i højere grad tage hensyn til forbrugerbeskyttelsen. Jeg opfordrer derfor til certificering af websteder, der tilbyder turismetjenester. Forbrugerne bør sikres klare og gennemskuelige tilbud, som opfylder de relevante sikkerhedsstandarder for reservation og betaling.

Selv om der er gjort reelle fremskridt, hvad angår promovering af "destination Europa" takket være oprettelsen af en europæisk portal for turistmål, opfordrer jeg Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at bestræbe sig for at udvikle isolerede områder med stort turistpotentiale (navnlig i randområderne). For disse områder er turismen den væsentligste erhvervssektor, og den har afgørende betydning for områdernes økonomiske og sociale udvikling.

Jeg opfordrer ligeledes sektorens aktører til at nå til enighed om en klassificering af indkvartering og til at etablere offentlig-private partnerskaber med dette sigte.

Endelig opfordrer jeg Kommissionen til at foretage en analyse af konsekvenserne af sæsonturismen på regionalt plan og i tidsmæssigt perspektiv. Opnår vi øget indsigt i fænomenet, kan vi også bekæmpe det mere effektivt.

 
  
MPphoto
 
 

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Lige i begyndelsen, i betragtning A, bemærker betænkningen, at der ikke er noget lovgrundlag for en europæisk turismepolitik. Derefter tales der om den vigtige rolle, som turismen kan spille for den sociale integration, og om vigtigheden af et øget samarbejde om at skaffe faciliteter til turister. Der er en hel del om indsamling af statistik og fælles foranstaltninger til kvalitetssikring og forbrugerbeskyttelse. Der er også nogle overvejelser om behovet for at beskytte, bevare og genoprette den europæiske kulturarv.

Parlamentet opfordrer Kommissionen til at give medlemsstaterne retningslinjer for at forbedre den politiske koordinering af udviklingen af turismen på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Europa-Parlamentet vil også indføre et europæisk kulturarvsmærke for at øge støtten til de elementer, der anses for bevaringsværdige (europæiske kulturveje og monumenter nævnes som eksempler).

Efter min mening og i henhold til den eksisterende lovgivning er turismepolitik et nationalt anliggende. Turistbranchen skal udvikle sig i konkurrence med andre landes turistaktiviteter, og hvert enkelt land skal have frihed til at formulere sin egen politik. Jeg har derfor stemt imod denne betænkning.

 
  
  

Betænkning af Alain Lipietz (A6-0409/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Caspary (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg har besluttet at stemme for Alain Lipietz' betænkning om handel og klimaændringer på miniplenarmødet i november i Bruxelles. Betænkningen har sine positive sider og tager fat på mange af de bekymringer, vi alle deler. Jeg har imidlertid besluttet at stemme imod nogle af ændringsforslagene og visse punkter, fordi jeg mener, at den globale opvarmning skal behandles med bæredygtige foranstaltninger, som ikke har en negativ effekt på den økonomiske vækst eller de langsigtede perspektiver for Europas sociale model.

Jeg er meget opmærksom på spørgsmålet om klimaændringen. EU har taget førerrollen ved at foreslå vidtrækkende løsninger til at håndtere klimaændringen. Jeg mener, at Europas forslag er blevet benchmark for enhver fremtidig diskussion, og at de er forenelige med vores sociale model.

Jeg mener, at den globale handel har været gavnlig for verdensøkonomien, men samtidig anerkender jeg, at der skal gøres mere, navnlig inden for transportsektoren, for at mindske udledningen af skadelige stoffer. Verdenshandelen som sådan må imidlertid ikke blive forvredet.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Lipietz-betænkningen om handel og klimaændringer, fordi jeg mener, at Europa bør indtage en ledende rolle i verden i kampen mod klimaændringer, og jeg mener derfor, at EU's handelspolitik skal ændres grundlæggende for at fremme en kulstoffattig økonomi.

I betænkningen fremhæves behovet for at udvikle produktions-, forbrugs- og handelsmønstre, som mindsker klimaændringen og dens økonomiske følger. Der er derfor behov for foranstaltninger, som fremmer den lokale produktion som et middel til at mindske behovet for transport, og for at indføre fælles EU-standarder og mærkningsordninger, som kan øge forbrugernes bevidsthed om forskellige produkters miljømæssige konsekvenser.

 
  
MPphoto
 
 

  Christofer Fjellner (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi moderate havde i dag held til at overbevise Europa-Parlamentet om at stemme imod forslaget om at indføre told for varer fra lande, som ikke har underskrevet Kyotoprotokollen. Ligeledes overbeviste vi Europa-Parlamentet om ikke at støtte den opfattelse, at markedsøkonomien bærer skylden for verdens miljømæssige problemer. Vi har derfor stemt for betænkningen om handel og klimaændringer.

Handel er ikke i sig selv en trussel mod miljøet - tværtimod. Handel skaber den velstand, som vi har brug for for at kunne tage fremtidige miljømæssige udfordringer op. Den giver os evnen til at anvende knappe ressourcer mere effektivt og løfter mennesker ud af fattigdom, som er roden til de fleste af verdens miljøproblemer. Åbenhed og handel er også en forudsætning for den teknologioverførsel, som i dag gør det muligt for udviklingslande at få et bedre miljø hurtigere, end det var muligt for os.

Transport, som ikke bærer sine miljømæssige omkostninger, er på den anden side et stort problem. Vi moderate mener, at Parlamentet vælger den forkerte tilgang i afstemningen i dag ved at fremme forslag om at blokere og begrænse handelen. Parlamentet bør i stedet fokusere på at tvinge transportsektoren til at bære sine miljøomkostninger. Den bekymring for miljøet, som vi alle deler, må ikke blive et påskud for protektionisme, for protektionisme er en trussel mod udviklingen og dermed en trussel mod et sundt miljø.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Lipietz-betænkningen behandler et vigtigt emne. Hvis vi mener det seriøst med at forsøge at kontrollere produktionen af drivhusgasser, må vi sikre, at disse omkostninger bliver medregnet ved hver eneste lejlighed. Handel - fri handel - er en vigtig motor for den globale økonomi, og den må vi støtte. Ikke desto mindre kan vi ikke på lang sigt blive ved med at sende varer tusinder af km rundt om kloden, mens stort set identiske varer sendes i den modsatte retning, uden at sikre, at omkostningerne er dækket fuldt ud. Denne overgang skal imidlertid styres omhyggeligt, hvis ikke nogle af verdens fattigste mennesker skal bære byrden for den industrialiserede verdens ryggesløse misbrug af planetens miljøressourcer. Europa har et ansvar for at beskytte de mennesker, hvis levevej uden deres egen skyld er bygget på manglende værdsættelse af klodens langsigtede levedygtighed til fordel for kortsigtet profit.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilistan mener, at EU har en vigtig rolle at spille i kampen for at mindske menneskets effekt på jordens klima. Som en af de vigtigste aktører i verdenshandelen har EU mulighed for at påvirke de miljømæssige effekter af produktion og international transport.

Der er imidlertid store risici forbundet med denne betænkning. Vi kan læse både på og mellem linjerne, at en politik, som bygger på disse overvejelser, åbner døren for de protektionistiske tendenser, som mange interessegrupper og lande i EU støtter. Særinteresser vil altid forsøge at fremstille sig selv som fortaler for samfundets interesser. Det ville derfor være meget risikabelt at støtte denne betænkning. Resultatet kunne blive øget protektionisme og dermed store omkostninger for verdens fattige og EU's forbrugere.

EU bør i stedet fortsatte ad den valgte vej som eksempel og allieret for alle lande i verden, som vil handle ansvarligt med hensyn til klimaændringen. Junilistan har derfor valgt at stemme imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi er helt enige med betænkningen i, at "den nuværende økonomiske model, der medfører konstant maksimering af forbrug, produktion og handel, er uholdbar, da dette resulterer i stadig øgede krav om anvendelse af ressourcer og transport og voksende mængder af affald og emissioner" og at det nuværende handelssystem fører til "en global arbejdsdeling, som er baseret på en særdeles omfattende transport af produkter", som kunne fremstilles lokalt på en mere bæredygtig måde.

Vi vil imidlertid gerne fremhæve visse negative aspekter, f.eks. kravet om en aftale om at fjerne told og ikketoldmæssige hindringer for "grønne varer og tjenesteydelser" som en del af de aktuelle WTO-forhandlinger og den implicitte accept af forhandlinger om frihandelsaftaler, som er i strid med betænkningens tidligere bemærkninger om det nuværende handelssystem.

Vi er også stærkt imod at indføre "forureneren betaler-princippet, og bedst gennem global udvidelse af ordningen for handel med emissioner", som vi forkaster på grund af de konsekvenser, det ville have.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for Lipietz-betænkningen om handel og klimaændringer. Spørgsmålet om klimaændringerne er et af de mest presserende spørgsmål i dag, og det kræver handling på nationalt, EU- og internationalt niveau.

Jeg støtter betænkningen, som behandler mange af de vigtige internationale spørgsmål, men jeg vil også gerne fremhæve den skotske regerings forslag til en klimaændringslov. Regeringen har sat et obligatorisk langsigtet mål om at opnå en reduktion på 80 % i Skotlands emissioner i 2050. Jeg mener, dette er prisværdigt, og jeg håber, at andre EU-lande vil vedtage lige så ambitiøse mål for deres egen kamp mod den globale opvarmning.

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Der er bred enighed om, at det er nødvendigt at mindske de skadelige emissioner, men ordføreren har krævet foranstaltninger, som ville begrænse handelen med fattigere lande og dermed dømme deres borgere til fattigdom, afbryde de globale forsyningskæder og indføre urealistiske sanktioner.

De konservative mener, at den bedste måde at mindske de skadelige emissioner på er at lægge større vægt på teknologi, aftale realistiske mål og øge handelen med fattigere lande, så de har råd til at investere i rene og grønnere teknologi og processer.

 
  
MPphoto
 
 

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Beslutningsforslaget er pakket ind i billige miljøvenlige farver og generelle udtryk for gode hensigter for at skjule dets reaktionære indhold, som har imperialistiske grupperingers og organisationers fingeraftryk.

Det kritiserer luft- og vejtransport for at være store forårsagere af CO2 i forhold til skibs- og jernbanetransport, men udsender alligevel det budskab, at valgfrihed (for de multinationale) er grundlæggende for verdenshandelen.

For transportsektorens vedkommende kræver det handel med drivhusgasser, som ikke har kunnet reducere CO2-emissionerne, men har vist sig at være en profitabel børs for kapitalen. Det støtter de internationale monopolers mål for gavmild finansiering gennem mekanismen for bæredygtig udvikling, CDM.

Den giver Den Europæiske Investeringsbank rollen som en "miljøvenlig" kontrollant, som vil "handle i overensstemmelse med råd fra OECD og G8", og kræver, at fremtidige forslag skal være dem, som dikteres af WTO.

Det afgørende punkt er, at de multinationale selskaber fortsat udplyndrer naturressourcer, skove bliver udryddet, reserverne af rent vand bliver reduceret og forringet, ørkendannelsen breder sig, gmo-afgrøder bliver stadig mere udbredt, giftige kemikalier skaber forurening, væbnede konflikter og imperialistiske interventioner fortsætter i det uendelige, drivhusgasserne øges, milliarder af mennesker lider under kapitalens udplyndring og profit, og denne beslutning vil give opbakning og hjælp til dette.

Vi, medlemmerne fra Grækenlands Kommunistiske Parti, vil derfor stemme imod forslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser denne betænkning velkommen, som fastsætter en række realistiske foranstaltninger for, hvordan handelen kan bruges som en del af kampen mod klimaændringer. Løsninger som at give toldfrihed for produkter med lave drivhusgasværdier i produktion og forbrug, forbud mod import af eksotisk træ, en mærkningsordning for energieffektive produkter og integrering af luftfarten i emissionshandelsordningen bør alle fremmes.

 
  
MPphoto
 
 

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Lipietz-betænkningen om handel og klimaændringer berører to områder, hvor EU har størst magt til at udøve en international indflydelse. Det er derfor yderst vigtigt, at vi i Europa-Parlamentet giver udtryk for vores holdninger til sagen. Alle lande i verden skal have en andel i den internationale økonomi gennem handel. Kun et udviklet handelssystem og økonomisk udvikling skaber en reel basis for at løfte mennesker ud af fattigdommen og påvirke miljøet. Europas forpligtelser over for miljø og udvikling skal fortsat være en katalysator for en bæredygtig økonomi, som bygger på handel og ikke er en hindring for den. Jeg beklager derfor, at betænkningen, som vi har stemt om i dag, vælger en linje, som ikke fuldt ud favoriserer handel og udvikling. Jeg har alligevel med stor tvivl valgt at stemme for den, eftersom de mest problematiske formuleringer er blevet fjernet.

 
  
  

Betænkning af Luisa Morgantini (A6-0432/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Allister (NI), skriftlig. - (EN) Under afstemningen om ændringsforslag 6 til Morgantini-betænkningen om fremme af landbruget i Afrika fik vi et meget sigende indblik i GUE/NGL-Gruppens og den brede venstrefløjs venskaber og sympatier. Ved at stå frem som tyrannen Mugabes ven og modsætte sig modstand mod hans tilstedeværelse på EU-Afrika-topmødet i Lissabon viste de deres sande kulør. Da jeg mener, at Mugabe er en foragtelig despot, som har tvunget sit land i knæ, var det mig en stor glæde at stemme imod ændringsforslag 6 som et udtryk for forargelse over hans opførsel og hans påtænkte tilstedeværelse ved topmødet. Den kendsgerning, at Parlamentet vedtog det med et snævert flertal, er et forfærdende løft til denne tyran.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi fordømmer den uacceptable politiske manøvre anført af de mest reaktionære dele af Europa-Parlamentet for at forsøge at bruge en betænkning om landbruget i Afrika til at kritisere den legitime tilstedeværelse af præsidenten for Republikken Zimbabwe, som er fuldgyldigt medlem af Den Afrikanske Union, ved det kommende topmøde mellem EU og Afrika. Denne manøvre blev afværget.

Med hensyn til selve betænkningen mener vi, at den indeholder en række positive punkter, f.eks. kritikken af, at det er en form for afpresning at basere støtten til "fremme af landbruget i Afrika" for at "lette handelen" udelukkende på økonomiske partnerskabsaftaler med det formål at liberalisere handelen med landbrugsprodukter.

Når man opmuntrer mange af disse lande til at gøre deres landbrugsøkonomi afhængig af EU, er det et forsøg på at binde disse lande til en aftale, som pålægger dem en landbrugsmodel bygget på monokultur til eksport, hvilket fører til indlysende og alvorlige økonomiske, sociale og miljømæssige problemer for såvel menneskene i mange afrikanske lande som for folk i EU's medlemsstater.

Vi mener derfor, at hjælp til landbruget i Afrika vil sige at støtte en socialt ansvarlig udvikling af en landbrugsmodel, som bygger på Afrikas egne specifikke behov og hvert enkelt lands fødevaresuverænitet og fødevaresikkerhed.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik