Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B6-0110/2008

Forhandlinger :

PV 13/03/2008 - 9.1
CRE 13/03/2008 - 9.1

Afstemninger :

PV 13/03/2008 - 11.1
CRE 13/03/2008 - 11.1

Vedtagne tekster :


Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Torsdag den 13. marts 2008 - Strasbourg EUT-udgave

9.1. Armenien
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om fem beslutningsforslag om Armenien (1).

 
  
MPphoto
 
 

  Marie Anne Isler Béguin, forslagsstiller. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vil de tragiske begivenheder i Armenien efter præsidentvalget den 19. februar 2008 sende et budskab om, at Europa er ude af stand til at støtte de skrøbelige små demokratier i Sydkaukasus i deres kamp for at indføre demokrati?

Efter krisen i Georgien er det nu Armeniens tur til at blive udsat for store politiske omvæltninger. Trods den store opmærksomhed Armenien har fået under valgkampen, forsømte det internationale samfund at fremme den dialog, som kunne have forhindret sammenstødene den 1. marts. Efter 11 dages protest mod valgresultaterne fra oppositionsbevægelsen ledet af den tidligere statschef, Ter-Petrosian, forsøgte politiet at sprede demonstranterne. Situationen udartede sig og resulterede i, at otte personer døde, at mange andre blev såret, og at der blev indført undtagelsestilstand med begrænsninger af informationsfriheden og forsamlingsfriheden samt restriktioner på de politiske partier. Siden er 400 personer blevet arresteret. Der er en tydelig urolig stemning blandt befolkningen, som frygter, at der bliver indført en undertrykkelsespolitik. Vi har i dag pligt til i vores kontakter med alle de parter, der er involveret i den armenske konflikt, at give udtryk for denne frygt.

Spørgsmålet er imidlertid, hvilken metode vi skal foreslå for at bringe alle sider til fornuft og få dem til forhandlingsbordet på grund af den nuværende øgede spænding. Dette er udfordringen. Vi skal genoprette de almindelige armeneres tillid til deres unge demokrati. De væsentlige forudsætninger for at genoprette tilliden er at indlede en efterforskning af de nylige begivenheder og få frigivet de tilbageholdte. Det næste skridt skal sammen med det internationale samfund, EU's særlige repræsentant for Sydkaukasus og EU's partnere i Europarådet og OSCE være at fastsætte en tidsplan med henblik på at få vores armenske venner tilbage til forhandlingsbordet, og vi skal få alle parterne i konflikten, både de officielle parter og oppositionen, til forhandlingsbordet. Demokratiets regler afhænger af dialog og ikkevold, og det er op til os at fremme en sådan tilgang.

Med Deres tilladelse, hr. formand, vil jeg stille et mundtligt ændringsforslag. Jeg ved ikke rigtigt, hvordan vi skal gøre det, for vi har lavet en fejl i beslutningen. I betragtning H nævnte vi territoriet Nagorno-Karabakh, men der skulle have stået Nagorno-Karabakhs status. Det ser ud til, at de andre medlemmer kan tilslutte sig det mundtlige ændringsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexandra Dobolyi, forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Jeg var et af de fire parlamentsmedlemmer, der deltog i valgobservationsmissionen i Armenien, og jeg er helt enig i og bifalder resultatet af dens undersøgelser vedrørende præsidentvalget, nemlig at valget i overvejende grad levede op til OSCE's og Europarådets forpligtelser og normer. De statslige myndigheder bestræbte sig virkelig på at tackle de mangelfuldheder, der blev konstateret under det foregående valg. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Kommissionens delegation i Yerevan for al den bistand, den ydede os.

Valget levede som sagt i overvejende grad op til vores normer, men der er brug for yderligere forbedringer og politisk vilje for at tackle de resterende udfordringer. Jeg udtrykker min dybe beklagelse og bekymring over den seneste tids udvikling i Armenien, med voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter fra oppositionen, som har medført, at otte borgere er døde, og mere end 100 er såret. Det siger sig selv, at vi forventer en gennemsigtig og uafhængig undersøgelse af de begivenheder, der har fundet sted, samt en delvis ophævelse af den undtagelsestilstand, der blev erklæret efter hændelsen.

Selv om det er et skridt i den rigtige retning, er det ikke nok. Jeg opfordrer de armenske myndigheder til helt at ophæve undtagelsestilstanden. På vegne af min gruppe opfordrer jeg alle involverede parter til at vise åbenhed og ro, til at nedtone deres udtalelser og straks komme i gang med en konstruktiv dialog.

Sidst, men ikke mindst: Vi beklager og er bekymrede over den nylige og uhørte krænkelse af våbenstilstanden ved Nagorno-Karabakh, og vi opfordrer parterne meget indtrængende til ikke at foretage sig noget, der ville kunne underminere forhandlingsprocessen. Vi opfordrer dem indtrængende til at holde sig væk fra våbnenes højlydte og katastrofale magt, og vi opfordrer dem til at benytte dialogens stille og fredelige magt.

 
  
MPphoto
 
 

  Urszula Gacek, forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! De nylige begivenheder i Armenien viser, hvor svært det er for ganske nye demokratier i den tidligere Sovjetunion at have tillid til valgprocessen. De, der har magten, er fristet til at pakke kortene til fordel for sig selv, især lige op til valgene, mens de, der taber, har svært ved at acceptere resultaterne.

De problemer, vi har set i Armenien efter valget, er yderligere vanskeliggjort på grund af voldelige sammenstød, hvorunder otte er døde, og på grund af indførelse af en ekstraordinær foranstaltning i form af undtagelsestilstand. Der blev indført forbud mod alle politiske aktiviteter og streng censur af medierne den 1. marts 2008 i en periode på 20 dage. Forbuddet mod politiske aktiviteter er siden blevet ophævet. Frihed for medierne, herunder ubegrænset internetadgang, følger senere. Alle sædvanlige forfatningsmæssige frihedsrettigheder burde så sandelig genetableres næste uge.

Desværre kan det ikke udelukkes, at undtagelsestilstanden vil blive forlænget. Lige nu er der lagt låg på trykkogeren. Jeg er bekymret over, hvad der bliver gjort for at lette trykket.

At opbygge et demokrati er en kompliceret proces, som skal varetages af institutioner, alle parter har tillid til. Det er derfor beklageligt, at den afgående præsident har angrebet sit lands ombudsmand for menneskerettigheder, som har kritiseret regeringens handlinger. Kun ved at styrke ombudsmandens rolle og ved at sikre upartiskhed hos forfatningsdomstolen, der undersøger påstande om valgsvindel, kan demokratiet beskyttes.

Indtil der er tiltro til Armeniens egne vogtere af demokratiet, opfordrer jeg meget indtrængende alle parter i striden til at gøre brug af den mægling, EU's og OSCE's udsendinge tilbyder, og at gøre det omgående.

 
  
MPphoto
 
 

  Erik Meijer, forslagsstiller. - (NL) Hr. formand! Ved præsidentvalg ser vi i stigende grad, at det forbliver usikkert, om den kandidat, som den siddende regering foretrækker, ikke blot har fået mange stemmer, men også virkelig har opnået et flertal af stemmerne. Selv hvis denne kandidat virkelig har opnået flertal, er der stadig tvivl om, hvor stort dette flertal er, i hvert fald hvis der er gjort påfaldende forsøg på kunstigt at øge dette flertal.

Når dertil kommer, at kandidater udelukkes, at kun den kandidat, der foretrækkes af regeringen, har adgang til pressen, radio og tv, at oppositionen eller udenlandske observatører ikke kan kontrollere stemmeoptællingen ordentligt, at fredelige protestdemonstrationer mod det officielle valgresultat slås ned af hæren og politiet, og at oppositionsledere arresteres, er der al grund til alvorlig tvivl om respekten for vælgernes vilje.

Et sådant omstridt præsidentvalg har vi uden for Europa set i Mexico og Kenya og inden for Europa i Belarus, Rusland, Georgien og Armenien. Selv uden dette valg ville Armenien være i en yderst vanskelig situation. Det er traditionelt stærkt forbundet med Rusland, men adskilt fra Rusland af nabolandet Georgien, som har en alvorlig konflikt med Rusland, og nabolandet Aserbajdsjan, som i mange år har haft en grænsekonflikt med Armenien.

Da den russiske provins Transkaukasien blev etnisk opdelt i 1920'erne, blev enklaven Nagorno-Karabakh, som var befolket af armeniere, givet til Aserbajdsjan som et kompromis, med garanteret regionalt armensk selvstyre. Denne løsning kan ikke længere fungere, siden der er opstået to fjendtlige stater efter Sovjetunionens opløsning. Faktisk er området nu indlemmet i Armenien, og det har ført til en langvarig konflikt med dets nabo i øst. I en sådan situation med permanent truende krig og blokader skabes der grobund for et autoritært styre, og det bliver konstant vanskeligt for et demokrati at fungere i landet.

Begivenhederne siden valget den 19. februar er ikke nogen overraskelse. Alligevel må vi gøre alt, hvad der kan medvirke til genopretning af demokratiske forhold og rettigheder for oppositionen. EU's, eller dets medlemsstaters, ønsker om gode forbindelser med de faktiske regeringer i lande som Rusland, Belarus, Georgien eller Armenien bør være underordnet dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Marios Matsakis, forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Armenien er i bund og grund et land, der er genfødt for relativt kort tid siden, og det kæmper for at styrke sine demokratiske institutioner og sikre sine borgeres velfærd, alt imens det bliver mast mellem to ikke så demokratiske, men temmelig fjendtlige naboer, nemlig Rusland og Tyrkiet, og alt imens det på foruroligende og urimelig måde bliver indblandet i en territorial konflikt med det totalitære regime i Aserbajdsjan.

På denne baggrund var det nyligt afholdte præsidentvalg ikke perfekt, men med den internationale observationsmissions ord, var det "i overvejende grad (...) blevet gennemført i overensstemmelse med OSCE's og Europarådets (...)normer ".

Desværre ser det ifølge protester efter valget ud til, at politiet har brugt mere magt end nødvendigt, hvilket medførte otte menneskers død, herunder én politimand.

Det er påkrævet at foretage en grundig og rimelig undersøgelse af de hændelser, der medførte disse dødsfald. Det er også berettiget at undersøge påstandene om, at eksterne magter tilskynder til vold i Armenien for at destabilisere landet.

Jeg opfordrer til fuld opbakning om denne beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Marcin Libicki, forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! Det er fuldstændig åbenlyst, at vi gerne vil have, at der er roligt i Armenien, at Armenien har sikre grænser, samt at landet kan tage vare på dets interne forhold. Jeg vil gerne minde om, at valget i Armenien ikke vakte større modstand, og det er også nødvendigt at anskue det, der foregår i landet, i perspektivet af, at Kaukasus er en eksplosiv region.

Hvis De tillader det, vil jeg dog benytte denne lejlighed, da jeg har ordet, til at udtrykke min store harme over den nyhed, som jeg netop har modtaget, nemlig at Faraj Rahho, den kaldæiske ærkebiskop i Mosul, er blevet myrdet. Som vi kan huske, blev tre af hans bodyguards bortført og skudt den 29. februar.

Vi er vidner til endnu et angreb, endnu en forbrydelse, som dem, der ikke tør vise deres utilslørede ansigter for verden, har udført. De bortfører uskyldige ofre, almindelige mennesker, der er engageret i religiøse forhold. Der er som oftest tale om kristne, og blandt de kristne findes der flest katolikker, og i dag er vi atter vidne til en sådan forbrydelse, og jeg synes, at et passende punkt på dagsordenen skal helliges denne sag i forbindelse med den næste samling i Bruxelles. Må Herren skænke evig fred til denne modige heltemartyr, der i dag døde i Mosul.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian-Jean Marinescu, for PPE-DE-Gruppen. - (RO) Hr. formand! Det, der skete i Armenien, skal fordømmes på det kraftigste, men det kom desværre ikke som nogen overraskelse. Der er andre, ganske tilsvarende hændelser i et andet land i dette område, og de udgør en fortsættelse af den situation, der har eksisteret siden 1990.

Vi står over for konsekvensen af adskillige faktorer, der har eksisteret siden dengang og til nu: Utilstrækkelig økonomisk udvikling, latente konflikter og indflydelse fra Den Russiske Føderation. Oven i alt dette har vi situationen i Kosovo, som på trods af ophavsmændenes mange betydelige, men nytteløse anstrengelser vil skabe præcedens for alle, der er interesseret. For befolkningen i regionen kan det kun resultere i usikkerhed, mangel på tillid til myndighederne og sårbarhed over for manipulation.

Der er kun én løsning, der kan bidrage til at skabe normale tilstande: Økonomisk udvikling, der kan generere en højere levestandard. Der er energiressourcer. Udviklingen af disse ressourcer og af transporten heraf vil bidrage til at løse problemet med økonomisk udvikling såvel som med uafhængighed af Den Russiske Føderation, og det vil også løse Europas problem generelt set.

EU indtog faktisk ikke noget standpunkt, og hvis vi ønsker at finde en løsning på problemerne i Sydkaukasus, må og skal Unionen aktivt tage skridt til at udvikle energiruter i Sortehavsområdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis, for PSE-Gruppen. - (LT) Hr. formand! Når der afholdes et vellykket, demokratisk valg i et land, der deltager i den europæiske naboskabspolitik og har en positiv indstilling til EU, er det også en sejr for os. Hvis det mislykkes, er det et nederlag for os alle.

Præsidentvalget i Armenien blev afholdt i overensstemmelse med internationale normer, ifølge den internationale observationsmission. Desværre annullerer den efterfølgende udvikling i situationen dette usikre skridt fremad. Blodsudgydelse og indførelse af undtagelsestilstand har fejet Armenien af vejen mod demokrati og vanskeliggjort landets relationer til EU. Menneskerettighederne undertrykkes i Armenien, og der er ingen ytringsfrihed.

Yerevan bør helt ophæve undtagelsestilstanden, og OSCE-repræsentanten bør hjælpe med at finde en løsning på krisen. Forhåbentlig vil begge parter vise mådehold i forhandlingerne og basere deres arbejde på europæiske værdier.

 
  
MPphoto
 
 

  Janusz Onyszkiewicz, for ALDE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Den nuværende politiske krise i Armenien er ikke den første i landets historie.

Da Levon Ter-Petrosjan tidligere var præsident, begyndte landet tydeligt at distancere sig fra de liberale standarder og demokratiet. De vigtigste oppositionspartier blev forbudt, den fri presse blev begrænset, og man mente generelt ikke, at parlamentsvalgene opfyldte alle de demokratiske standarder. Under pres fra demonstrationer opgav Ter-Petrosjan præsidentembedet, hvilket var et varsel om en vis stabilitet i landet, men det blev imidlertid afbrudt af de meget dramatiske hændelser, hvor ni fremtrædende armenske politikere, herunder premierministeren, blev dræbt af ukendte gerningsmænd i parlamentet.

I dag gentages det, som fandt sted for ca. 10 år siden. Det er dog muligt, at den nuværende krise skyldes, at den armenske befolkning er træt af den såkaldte Karabakh-klan, som såvel den tidligere som den nuværende præsident tilhører. Det er ret udbredt, at regeringen beskyldes for at genskabe det autoritære styre forklædt som et demokrati, at anvende mafiametoder til at kontrollere økonomien, og regeringen får skylden for den forværrede økonomiske situation.

Der findes også en voksende frygt for Armeniens stadige større isolation samt landets gradvise svækkelse i den uafklarede strid om Nagorno-Karabakh. Da Ter-Petrosjan besluttede sig for at vende tilbage til politik og opstille ved valget, lovede han at indføre større fleksibilitet i udenrigspolitikken, og det var en af de vigtigste årsager til den ret brede opbakning.

Den nuværende krise er dog meget dybtgående. Lad os håbe, at den bliver løst med politiske metoder, men det kan man ikke være sikker på. Hvis det ikke sker, kan det føre til en skærpet situation i Nagorno-Karabakh med det formål at samle samfundet omkring regeringen. Den nylige hændelse i Karabakh, hvor 11 personer døde, bekræfter denne frygt. Det kan ligeledes resultere i et fortsat og udvidet samarbejde mellem Armenien og Rusland, og den nylige åbning af en rørledning mellem Armenien og Iran svækker ikke denne afhængighed, eftersom gassen og rørledningen selvfølgelig kontrolleres af Gazprom.

Vi skal holde nøje øje med situationen i Armenien, vi skal gøre det på en venlig måde, men vi skal ikke være bange for at ytre kritik, når det er nødvendigt, samt ytre vores bekymring. Jeg synes, at dette udtrykkes med denne beslutning, denne holdning fra Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Ewa Tomaszewska, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Resultatet af præsidentvalget den 19. februar 2008 skabte politisk ustabilitet i Armenien. Det skal understreges, at OSCE mente, at valget blev gennemført med opfyldelse af de demokratiske standarder.

Demonstrationerne den 1. marts, som skyldtes Levon Ter-Petrosjans husarrest, og den brutale måde, de blev nedkæmpet på, resulterede i, at otte personer døde, mange blev såret, samt at der blev indført undtagelsestilstand. Begrænsningen af mediernes handlemuligheder og de stadig flere anholdelser af oppositionsaktivister skaber stor bekymring.

Vi opfordrer Armeniens myndigheder til at genindføre borgerrettighederne, at ophæve undtagelsestilstanden, at respektere menneskerettighederne samt at udpege de skyldige for det drama, der fandt sted den 1. januar. Efterforskningen af dette må ikke bruges som påskud for at fortsætte chikanen af oppositionen. Situationen i Armenien er vitterlig meget vanskelig, og vores repræsentation skal være meget opmærksom på det.

 
  
MPphoto
 
 

  Evgeni Kirilov (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne tilføje, at de demokratiske standarder i Armenien ikke er, som vi gerne ville have dem til at være. Det, der forværrer situationen, er den socioøkonomiske situation, og den bevirker naturligvis, at flere mennesker bliver sat på gaden.

Jeg vil gerne appellere til både de armenske myndigheder og selvfølgelig Aserbajdsjan om at bestræbe sig for at bilægge denne langvarige konflikt. Der er områder besat af Armenien, som bør befries, fordi ingen armenere befinder sig der. Det, der er virkeligt bekymrende, er, at begge lande er ved at opruste, hvilket selvfølgelig afspejler situationen i henseende til de reelle, sociale problemer, som landene står over for, især Armenien.

Jeg støtter derfor dette fælles beslutningsforslag, men jeg finder, at vi fortsat bør følge situationen meget nøje, for den er bekymrende.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Armenien tilhører en gruppe lande, der modtager støtte fra EU til at indføre politiske og økonomiske reformer, opbygge retsstatens institutioner, bekæmpe korruption og enhver form for forbrydelse. Det er derfor korrekt, at vi observerer udviklingen af det politiske liv i dette land og overholdelsen af menneskerettighederne. Det er især vigtigt, når vi tager de ændringer i betragtning, som har fundet sted efter Sovjetunionens sammenbrud.

Myndigheder udøver meget ofte sin indflydelse over for medierne, men når myndighederne anvender vold, bruger magt, skal det fremkalde stor modstand, og når der forekommer dødsofre, bliver situationen særlig vanskelig. Vi kræver derfor på et kraftigste, at myndighederne genindfører rettighederne, respekterer andre holdninger, overholder de demokratiske standarder samt borgerrettighederne. Vi fordømmer brugen af magt, vold, spredning af demokratiske møder, protester, manifestationer.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Kommissionen holder særlig godt øje med situationen med hensyn til demokrati og menneskerettigheder i Armenien, der som bekendt er en af vores partnere i den europæiske naboskabspolitik.

Vi følger udviklingen dér meget opmærksomt gennem EU's delegation i Yerevan sammen med medlemsstaterne og i tæt samarbejde med EU's særlige repræsentant, Peter Semneby. Som led i denne proces er vi også i løbende kontakt med lokale og internationale ngo'er, som arbejder for demokrati og menneskerettigheder.

Hvad angår de tragiske begivenheder i Yerevan den 1. marts efter valget, deler Kommissionen den generelle bekymring over de voldelige sammenstød mellem politiet og demonstranterne fra oppositionen, som medførte en række dødsfald. Kommissionen har derfor anmodet om, at der omgående iværksættes en grundig undersøgelse, og om at personer, der har overtrådt loven, retsforfølges. Vi har også opfordret den armenske regering til med det samme at ophæve undtagelsestilstanden. Kommissionen mener, at det er vigtigt, at alle sider afholder sig fra at anvende vold. Vi forventer, at alle parter i Armenien forpligter sig til politisk dialog for at finde en løsning på deres uenigheder.

Samtidig beklager Kommissionen også den skygge, de nylige begivenheder kaster over Armeniens stadig mere positive fremskridt hen imod at gennemføre dets handlingsplan inden for det europæiske naboskabspolitik, særlig i forbindelse med menneskerettigheder og demokrati. Opfordringen til at gå videre med politiske reformer og at overholde menneskerettighederne er en integrerende del af partnerskabet mellem EU og Armenien, og Kommissionen vil derfor anvende alle til rådighed stående midler for at tilskynde de armenske myndigheder til at arbejde videre på disse områder.

Da vi vedtog den fælles ENP-handlingsplan EU-Armenien i 2006, fik vi et politisk redskab til fremme af overholdelse af principper baseret på vores fælles værdier. Vi er overbevist om, at en løbende dialog med Armenien i henhold til de politiske forskrifter i partnerskabs- og samarbejdsaftalen og ENP-handlingsplanen er den mest effektive måde at formidle EU's budskaber om overholdelse af menneskerettighederne og folkeretten. De årlige møder i samarbejdsudvalget og samarbejdsrådet og Parlamentets samarbejdsudvalg er derfor af særlig stor betydning.

Kommissionen er også stadig fast besluttet på at bidrage til reformprocessen ved at yde Armenien økonomisk og teknisk bistand. Støtte til politiske reformer på områderne menneskerettigheder og demokrati er fortsat en prioritet i det nationale vejledende program for 2007-2010. Ca. en tredjedel af EU's bilaterale bistand, som i den periode vil beløbe sig til 98,4 millioner euro, vil blive anvendt til at støtte relevante projekter. Nærmere bestemt er det bilaterale bistandsprogram for Armenien for 2007 koncentreret om økonomisk støtte til en retsreform på omkring 18 millioner euro. Jeg er sikker på, at Parlamentet vil støtte os i denne indsats og være vores stærkeste allierede.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingen.

 
  

(1) Se protokollen.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik