Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B6-0111/2008

Forhandlinger :

PV 13/03/2008 - 9.3
CRE 13/03/2008 - 9.3

Afstemninger :

PV 13/03/2008 - 11.3
CRE 13/03/2008 - 11.3

Vedtagne tekster :


Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Torsdag den 13. marts 2008 - Strasbourg EUT-udgave

9.3. Sagen om den afghanske journalist Perwez Kambakhsh - Sagen om den iranske statsborger Seyed Mehdi Kazemi
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om sagen om den afghanske journalist Perwez Kambakhsh og fire beslutningsforslag om sagen om den iranske statsborger Seyed Mehdi Kazemi(1).

 
  
MPphoto
 
 

  Nickolay Mladenov, forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Jeg vil forbinde denne drøftelse med den foregående forhandling om Rusland, fordi jeg afgjort mener, at hvis vi tror på en kerne af værdier, kan vi ikke nøjes med at opretholde dem i svage lande og gøre en undtagelse i stærke lande.

Jeg er stolt af, at Parlamentet har forhandlet om beslutningen vedrørende Rusland, og vi bør alle være stolte af det. Vi bør frygte den dag, hvor Parlamentet holder op med at forhandle om disse beslutninger og at stå fast på de værdier, vi tror på.

For i dag er demokrati ikke enhvers ret til at være lige, det er enhvers lige ret at være anderledes. Dette er et kernebudskab, som vi skal videregive til vores partnere i Rusland, og vi skal videregive det til vores partnere i Afghanistan.

Præsident Karzai og den afghanske regering har forpligtet sig selv til at opbygge en demokratisk og moderne stat. I en demokratisk og moderne stat er dødsstraf uacceptabelt. Det kan ikke debatteres. Ingen form for dødsstraf er acceptabel i en demokratisk og moderne stat. Dette er kernen i vores europæiske værdier.

Sagen med den afghanske journalist hr. Kambakhsh er det mere urovækkende, fordi han er blevet idømt dødsstraf for at have anvendt sin ret til fri adgang til informationer.

Vi bør tilskynde myndighederne i Afghanistan, regeringen og præsidenten meget kraftigt til at gribe ind på hans vegne og bruge deres magt til at redde hans liv og sikre, at han bliver benådet ved afslutningen af sagen, som han skal igennem nu, dvs. appelsagen.

Vi bør dog også fortsat hjælpe myndighederne med at opbygge de institutioner, de behøver for at fungere som en demokratisk og moderne stat, understøtte civilsamfundet og, vigtigst af alt, fortsætte vores forpligtelse vedrørende Afghanistans sikkerhed.

Endelig må vi aldrig glemme, at uddannelse er den kerneværdi, vi skal præge ind i et land som Afghanistan. Det er kun i de seneste få år, piger har kunnet gå i skole. Der er så meget arbejde for os at gøre dér. Vi må ikke flygte fra det arbejde, og vi bør meget kraftigt indprente det faktum, at vi bør investere i uddannelse i Afghanistan, hos både Kommissionen og Rådet og i alle medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Marcin Libicki, forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! Den afghanske journalist Kambakhsh er blevet idømt dødsstraf. Som altid angriber autoritære regeringer dem, der beskæftiger sig med menneskerettighederne, dvs. journalister og religiøse aktivister.

Jeg vil også gerne slutte mig til de udtalelser, som er blevet ytret her. Vi kan ikke være mere forstående over dem, der er stærke, såsom Rusland eller Kina. Det er helt rigtigt, at standarderne skal være de samme, hvilket hr. Mladenov har gjort opmærksom på. Jeg vil også gerne gøre opmærksom på, at dem, der siger, at man skal være forstående over for Kina eller Rusland, da der er tale om stærke stater, ikke har ret af to årsager. De har for det første ikke ret, da standarderne skal være de samme, og for det andet vil jeg gerne gøre opmærksom på, at der er tale om en anden situation, når regeringerne til tider er nødsaget til at indgå forskellige kompromiser. Hvis vi kigger lidt nærmere på Europas historie, vil vi se, at parlamenterne altid har været nationernes samvittighed. Og parlamentsmedlemmer kan ikke indgå den slags kompromiser, som vi til tider med beklagelse må acceptere fra regeringernes side.

Jeg appellerer derfor til, at Parlamentet ikke anvender to sæt standarder, et for de stærke og et andet for de svage.

 
  
MPphoto
 
 

  Thijs Berman, forslagsstiller. - (NL) Hr. formand! Dødsstraf er en barbarisk straf, og ytringsfrihed står mejslet i marmor i Afghanistans forfatning. Alligevel er journalisten Perwez Kambakhsh langt fra hovedstaden Kabul dømt til døden for blasfemi på grund af en artikel om kvinders rettigheder i islam, som han for øvrigt ikke engang selv har skrevet. Hans bror skriver kritisk om lokale ledere, og det var åbenbart ikke til Perwez' fordel.

Denne dødsstraf har forårsaget et enormt chok, også i de lande, hvor der bor mange muslimer. Journalister i Pakistan, i Iran og i Qatar er alle smerteligt bevidst om, hvor vigtigt det er at beskytte ytringsfriheden overalt i verden og kæmpe mod undertrykkelse, de ultrakonservative klubber, som intet har tilovers for frihedsrettigheder, kvinders rettigheder og åben debat, selv om også disse konservative selv har hårdt brug for ytringsfriheden.

Hvad skal Europa gøre?

1. Tilbyde mere hjælp, end det blev lovet i 2007, til reform af retsvæsenet i Afghanistan;

2. Kraftigt opfordre præsident Karzai til at gribe ind og støtte ham heri;

3. EU skal i Kommissionens politik prioritere respekten for menneskerettighederne og for den afghanske forfatning.

Det har overhovedet ingen mening at sætte sagen mere på spidsen, end de ultrakonservative er villige til at tolerere. Det ville være at give dem en hjælpende hånd. Men Perwez Kambakhsh skal øjeblikkeligt løslades.

 
  
MPphoto
 
 

  Marios Matsakis, forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Nogle tror, at Afghanistan er et land, som i de seneste år har været i en tilstand af konstant oprør og kaotiske spændinger. Fattigdom, analfabetisme, voldelig rivalisering mellem stammer, narkobaroner, krigsherrer, russisk besættelse, talebansk terrorisme, fulgt af en drabelig amerikansk-britisk militærintervention, og oven i alt dette, streng islamisk sharialov. Hvis der nogensinde skulle blive tale om et helvede på jord, ville Afghanistan afgjort være en meget stærk kandidat. Alligevel forekommer der, trods disse ekstreme genvordigheder, svage handlinger, der viser trods, og der er håb om ytringsfrihed og demokrati.

Det er omstændighederne for en ung journalist, Perwez Kambakhsh, som vovede at udbrede en artikel om kvinders rettigheder inden for islam, som han havde hentet ned fra internettet. Denne modige handling blev anset for blasfemi i overensstemmelse med den stenalderagtige sharialov, og han blev dømt til døden af halvhjernede, fanatisk formørkede såkaldte dommere ved en såkaldt regional domstol i det nordlige Afghanistan. Som vi alle ved, betragtes kvinder inden for den fanatiske islam som ikke stort mere end møbler, og ethvert forsøg på at bestride dette mødes med ekstreme handlinger som f.eks. den, der er til behandling i denne beslutning.

Men tingene må ændre sig til det bedre, og vi i Vesten har pligt til at sørge for, at en sådan ændring sker hellere før end siden. Eftersom Vesten, herunder EU, har en militær tilstedeværelse af enormt omfang i Afghanistan, og eftersom Vesten, herunder EU, hælder milliarder af euro i landet i form af økonomisk bistand, mener jeg, at vi er i vores fulde ret til at kræve, at ikke kun den omhandlede unge mand løslades omgående og betingelsesløst, men at lignende hændelser i forbindelse med den bagstræberiske, islamiske sharialov ikke sker igen - nogensinde! Ellers bør vi alvorligt overveje at trække både vores tropper og vores penge ud af Afghanistan og lade landet følge den kurs mod helvede, som det vil blive dømt til som følge af dets fanatiske, religiøse skæbne.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean Lambert, forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Min gruppe bakker kraftigt op om forslaget til beslutning vedrørende hr. Kambakhsh, selv om jeg ikke er sikker på, at jeg er enig i alt, hvad den foregående taler har sagt.

Jeg vil imidlertid gerne henlede opmærksomheden på en anden ung mand, hvis liv også er i fare i øjeblikket, Mehdi Kazemi, som er fra Iran. Her kunne i dette tilfælde den britiske regering gøre en forskel. Mange af os håber, at indenrigsministeren, Jacqui Smith, nu vil gribe ind på grundlag af nye beviser.

Parlamentet har vedtaget mange forslag til beslutninger, hvori menneskerettighedssituationen i Iran er blevet fordømt. Vi mener, at det er et farligt land for homoseksuelle. Vi har faktisk set ligene hænge i kraner, så vi ved, at det er det, og mange af os mener, at det er farligt for især denne unge mand.

Der er dem, der har sagt, at det er sikkert for ham at blive sendt tilbage, hvis han opfører sig diskret. Jeg vil mene, at det, der opfattes som "diskret" opførsel i Iran er temmelig forskelligt fra, hvad det kunne betyde i vores egne medlemsstater. Men sagen er, at for mange er det at være bøsse i visse lande, hvad enten det er i Iran, Jamaica eller andre steder, en forbrydelse, og de er i fare.

Min gruppe har været meget kritisk over for Dublin-forordningen, som er inddraget i denne sag, fordi vi ved, at der stadig er meget store variationer i den måde, asylansøgninger behandles på mellem medlemsstaterne, og at blot det at få adgang til proceduren kan være ekstremt vanskeligt. Vi har oplevet et klima, hvor tal har været anset for vigtigere end liv.

Det er substansen i en beskyttelsesprocedure: Det drejer sig om at redde liv, når nogen er i fare. Det drejer sig ikke om uvigtige detaljer ved korrekte procedurer, det drejer sig om virkningen.

Vi ønsker en asylpolitik, der fungerer, og inden for hvilken man kan rette fejl og tage hensyn til nye oplysninger og præstere den samme høje standard i alle medlemsstaterne. I denne sag håber vi, at den britiske regering vil vise, at dette er muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Eva-Britt Svensson, ordfører. - (SV) Hr. formand! Lad mig først komme med to korte iagttagelser. For det første kan vi aldrig nogensinde forholde os tavse, når der forekommer dødsstraf, uanset hvor i verden det sker. For det andet er det dybt beklageligt, at hver gang vi mødes her i Strasbourg, har vi en række forbrydelser mod menneskerettighederne foran os. Sommetider føles det, som det aldrig får en ende.

I forbindelse med denne beslutning bemærker vi, at det i artikel 34 i den afghanske forfatning meget klart udtales, at der er ret til ytringsfrihed, idet der foreskrives, at ytringsfriheden ikke må begrænses, og at alle afghanere skal have ret til at udtrykke deres tanker i tale, i billeder og på skrift og via ethvert andet medie. På trods heraf er den 23-årige journalist Perwiz Kambakhsh blevet idømt dødsstraf under en ulovlig retssag, og han nægtes sine lovfæstede rettigheder. Retssagen er lukket for journalister og organisationer, der arbejder for menneskerettighederne. Den såkaldte forbrydelse bestod i, at han havde udbredt en artikel om kvinders situation under islam.

Så baggrunden er velkendt. Vi kræver nu med eftertryk, at Perwiz Kambakhsh bliver løsladt omgående. Han har ikke foretaget sig noget kriminelt overhovedet, han har handlet i fuld overensstemmelse med loven og forfatningen. EU og hele verden må nu stå samlet om dette krav: Løslad Perwiz Kambakhsh.

 
  
MPphoto
 
 

  Marco Cappato, forslagsstiller. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I Mehdi Kazemi-sagen er vi tvunget til at drøfte noget, som ikke burde kræve så meget som et sekunds forhandling.

Hvis man spørger en hvilken som helst person, om det efter hans eller hendes mening er muligt, at et europæisk land ender med at udlevere nogen til en bøddel og et diktatur som Iran, vil svaret helt sikkert være, at det er utænkeligt. Men nu risikerer det utænkelige at ske på trods af de forsikringer, vi har fået. Det betyder, at noget meget alvorligt er ved at ske, og at Europa er ved at gå amok.

Nogle siger, at forskellige juridiske spidsfindigheder risikerer at føre til Mehdi Kazemis deportation og død. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. EU's grundlæggende principper om respekt for menneskerettighederne og livet er stadig gældende. Hvis Kazemi bliver slået ihjel, vil ingen kunne give de bureaukratiske procedurer skylden, medmindre man mener, at EU kun skal dreje sig om bureaukratiske procedurer og nationalstater, der er så magtfulde, at de ikke engang kan redde et liv.

Jeg vil gerne takke de 140 medlemmer af Europa-Parlamentet, der har rejst dette spørgsmål, og jeg håber, at Parlamentet vedtager dette beslutningsforslag enstemmigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Ewa Tomaszewska, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Den 22. januar 2008 dømte en regional domstol i den nordlige afghanske provins Balkh den 23-årige afghanske journaliststuderende Perwiz Kambakhsh, der skriver for en lokalavis, til døden for elektronisk at have omdelt en artikel om kvinders rettigheder i islam, som han havde hentet fra internettet. Retten til et forsvar blev ikke sikret i forbindelse med retssagen. Den anklagede blev slået, tilståelsen blev fremtvunget ved hjælp af brutal behandling.

Vi opfordrer Afghanistan til at løslade Perwiz Kambakhsh. Vi forventer, at den afghanske regering genindfører respekt for menneskerettighederne, især retten til at leve. Jeg vil udtrykke håb om, at Afghanistan hurtigt indfører moratorium for dødsstraf.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! For få måneder siden erklærede den iranske præsident, Mahmud Ahmadinejad, højtideligt i FN, at Iran ikke havde nogle problemer med homoseksualitet, fordi der simpelthen ikke var nogen homoseksuelle. Han sagde ikke, at de henrettede dem, der var.

Sagen om Mehdi Kazemi viser endnu en gang, hvor store huller der er i EU's asylsystem. At en person i dag er nødt til at bede om asyl, fordi vedkommende bliver forfulgt og truet med døden, fordi han eller hun er homoseksuel, er særdeles bekymrende og viser, at bøsser og lesbiskes rettigheder bør stå højt på den internationale dagsorden.

Men det er endnu mere alvorligt, at EU, rettighedernes og frihedsrettighedernes bannerfører, ikke anser forfølgelse på grund af seksuel orientering for et forhold, der er tilstrækkeligt relevant til automatisk at give asyl i tilfælde som Mehdi Kazemis. Desværre er det ikke den første sag af denne art, og det bliver sikkert heller ikke den sidste. For der findes stadig mange lande, hvor bøsser og lesbiske fortsat bliver forfulgt på alle måder, herunder dømt til døde, som det er tilfældet i Iran.

Jeg håber derfor, at Parlamentet og alle de politiske grupper er opmærksomme på forholdene og tilslutter sig de mere end berettigede anmodninger i det beslutningsforslag, vi forelægger i dag, især om gennemførelse af kvalifikationsdirektivet, som anerkender forfølgelse på grund af seksuel orientering som en afgørende faktor for tildeling af asyl. Det fastsættes samtidig, at medlemsstaterne bør vurdere de enkelte tilfælde og situationen i oprindelseslandet, herunder love og reguleringer, og hvordan de anvendes.

Det er ligeledes nødvendigt, at medlemsstaterne finder en fælles løsning, som sikrer, at Mehdi Kazemi bliver tildelt flygtningestatus og får den nødvendige beskyttelse inden for EU og ikke sendes tilbage til Iran, hvor han sandsynligvis vil blive henrettet, som det var tilfældet med hans partner.

I den forbindelse skal vi blot overholde artikel 3 i Den Europæiske Konvention om Menneskerettigheder, der forbyder udvisning og udlevering af personer til lande, hvor der er en høj risiko for, at nævnte personer bliver udsat for forfølgelse, tortur eller endog dødsstraf.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioannis Varvitsiotis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg støtter under alle omstændigheder beslutningsforslaget, da situationen i Afghanistan er uacceptabel og skuffende. Talebanstyret har sat landet mange år tilbage.

Lad os være ærlige. Hvem var det, der støttede Taleban? Var det ikke amerikanerne, som støttede Taleban med våben og økonomiske midler, så de kunne kæmpe mod Sovjet? Og er det ikke en kendsgerning, at landets opiumproduktion i dag er femdoblet? Hvorfor? Man kan selv drage sine konklusioner!

 
  
MPphoto
 
 

  Sophia in 't Veld (ALDE). - (NL) Hr. formand! Jeg er temmelig chokeret over Mehdi-sagen og over, at vi ikke simpelthen alle automatisk siger, at han har ret til asyl. Jeg vil gerne opfordre repræsentanterne for den nederlandske og den britiske regering, og ligeledes til de medlemmer af Parlamentet, som agter at stemme imod beslutningsforslaget, til at tænke over, hvad formålet med retsstaten egentlig er. Er det at gennemføre regler og procedurer korrekt og til punkt og prikke, eller er det at sørge for, at retfærdigheden sker fyldest? Det vil jeg bede Dem om at tænke alvorligt over, inden De stemmer.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Min gruppe går ganske afgjort ind for at beskytte hr. Kazemi og er, naturligvis, imod, at han deporteres til Iran. Alligevel er vi imod denne beslutning, fordi den ikke, som det var hensigten, vedrører en hastesag, men asyllovgivning i EU i almindelighed og forholdet mellem to EU-medlemsstater, Nederlandene og Det Forenede Kongerige, i henseende til dette vanskelige spørgsmål.

Dette er ikke, hvad disse uopsættelige beslutninger handler om. Her bliver de brugt til at rejse spørgsmål, der vedrører indenrigspolitik. Vi ønsker, at hr. Kazemi får beskyttelse, og vi vil støtte ethvert initiativ til det formål, men ikke denne beslutning, hvis titel bærer hr. Kazemis navn, men hvis indhold drejer sig om noget helt andet.

 
  
MPphoto
 
 

  John Bowis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg støtter begge disse beslutninger. Men det er mit land, der foreslår at sende en ung teenager hjem til sin død i Iran. En død, hans ven allerede har lidt. Ikke på grund af nogen forbrydelse, men på grund af sin seksualitet. Det er mit land, som førhen stolt pralede af, at det har den ufravigelige norm, at vi aldrig sender folk tilbage til en straf, der er værre end den, de ville kunne udsættes for, hvis de stod til en straf i Storbritannien.

Her er der ikke tale om nogen forbrydelse, og vi står med en straf, som vi afskaffede i Storbritannien for mange år siden. Det er mit land, der, hvis det ikke lader sig formilde i denne sag, burde hænge sit hoved i skam. Jeg håber, at Parlamentet ikke vil skulle hænge sit hoved i skam. Jeg håber, Parlamentet vil bakke op om denne beslutning.

For Guds skyld, det er en 19-årig, vi taler om!

(Kraftigt bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! En af EU's værdier er at koordinere handlinger, udtrykke holdninger, der tjener til overholdelse af menneskerettighederne. Det er også tilfældet med journalisten fra Afghanistan, der er dømt til døden af en domstol i en af regionerne i det nordlige Afghanistan. Han blev dømt for at have omdelt en artikel om kvinders rettigheder i islam. Han blev nægtet juridisk bistand i forbindelse med restsagen, forskellige former for tvang blev anvendt. Man kan undre sig over, at der findes en bestemmelse om ytringsfriheden i den afghanske forfatning.

Vi kan se, at loven ikke stemmer overens med virkeligheden. Mange landes regeringer lover på den ene side at overholde menneskerettighedserklæringen, men ser gennem fingre med, hvordan lovgivningen anvendes hos dem selv. Det skal motivere os til at foretage mere konsekvente handlinger i forsvar for menneskerettighederne, friheden og demokratiet.

 
  
MPphoto
 
 

  Mario Mauro (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil blot understrege, at på trods af min gruppes bekymringer - der til en vis grad er berettigede - over risikoen for, at noget af beslutningens indhold generaliseres, kan vi ikke se bort fra, at de informationer, som vi har fået fra de iranske kilder og myndigheder, er utvetydige. Hvis Mehdi Kazemi vender tilbage til Iran, bliver hans skæbne døden, og derfor vil jeg for en gangs skyld stemme på en anden måde end min gruppe.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg takker Dem for denne lejlighed til at tale med Dem om sagerne vedrørende Perwiz Kambakhsh i Afghanistan og iraneren Mehdi Kazemi.

Vedrørende Perwiz Kambakhsh deler vi selvfølgelig alle Deres bekymringer, og vi følger sagen nøje på stedet gennem vores delegation i Afghanistan i samarbejde med lederen af missionen og EU's særlige repræsentant. Vi har flere gange taget sagen op over for de afghanske myndigheder, senest over for udenrigsministeren, hr. Spanta, på trojkamødet i Ljubljana den 21. februar.

Jeg ved, at Parlamentets delegation til Afghanistan også har taget spørgsmålet op direkte over for det afghanske parlament, og at de afghanske parlamentsmedlemmer forsikrede den om, at der vil blive fundet en tilfredsstillende løsning.

Jeg tror, at vi skal blive ved med at anvende den hidtidige strategi, og i det mindste indtil videre holde os til diskret diplomatisk aktivitet. At dømme efter det nuværende politiske klima i Afghanistan bliver det sværere at garantere en sikker frigivelse af Perwiz Kambakhsh, hvis det ser ud, som om de afghanske myndigheder giver efter for internationalt pres.

Jeg kan imidlertid forsikre Dem om, at vi fortsat vil følge sagen meget nøje, og at vi er klar til at tage yderligere skridt, hvis dødsdommen stadfæstes ved en appel. Næsten 30 års væbnet konflikt har ødelagt Afghanistans retssystem. Vi har derfor prioriteret en reform af de afghanske retslige institutioner i EU's bistandsprogram for Afghanistan. Vi har allerede eksperter, som arbejder på stedet sammen med højesteret, den offentlige anklagers kontor og justitsministeriet, med henblik på at professionalisere disse institutioner både på centralt og provinsielt niveau. Kommissionens program vil også hjælpe myndighederne med at oprette et nyt retshjælpssystem - hvilket der er hårdt brug for i Afghanistan, som denne sag har vist. Der findes på nuværende tidspunkt ikke et fast etableret uafhængig domstol, og der er ikke adgang til offentlig retshjælp. Jeg håber oprigtigt, at Kommissionens program for en retsreform, som gennemføres i tæt samarbejde med EU's politimission i Afghanistan inden for rammerne af EFSP, vil bidrage til at forbedre menneskerettighedssituationen på mellemlang og lang sigt.

Kommissionen deler naturligvis også Deres dybe bekymring for Mehdi Kazemi og andre tilsvarende sager. De hollandske og britiske myndigheder overvejer for tiden Mehdi Kazemis sag meget nøje. Med hensyn til beskyttelsen af flygtninge gør vi opmærksom på, at det i folkeretten fastsættes, særlig i Genève-konventionen om flygtninges status, at en kontraherende stat ikke kan udvise eller sende en flygtning tilbage på nogen som helst måde til grænserne til territorier, hvor den pågældendes liv eller frihed vil være truet på grund af dennes race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en bestemt samfundsgruppe eller politiske holdninger.

I henhold til den iranske strafferetspleje kan den såkaldte "lavat"-handling straffes med døden. I begrebet "lavat" skelnes der imidlertid ikke mellem seksuelle forbindelser, som indgås frivilligt, og tvungne seksuelle forbindelser. I sidstnævnte tilfælde ser det ud til, at hvis en straf idømmes for "lavat" i forbindelse med andre lovovertrædelser, betegner begrebet normalt voldtægt. Det siger sig selv, at Kommissionen afgjort er imod dødsstraf under alle omstændigheder og så meget desto mere, hvis der ikke er begået en forbrydelse. Homoseksuelles situation i Iran giver anledning til bekymring. Krænkelser af retten til privatlivets fred og forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering er i strid med Irans forpligtelser i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som det har ratificeret.

EU formidler disse budskaber om menneskerettigheder til Iran generelt, men også gennem en indsats på en række fronter. Desværre har Iran endnu ikke accepteret tilbuddet om at genoptage den bilaterale dialog om menneskerettigheder. Vi understreger alligevel i drøftelserne med iranske repræsentanter, at vi ønsker, at de gør fremskridt i forbindelse med alle de spørgsmål, der bekymrer EU, på det politiske område, nuklear politik, handel og menneskerettigheder. Uden en generel forbedring af menneskerettighedssituationen kan EU's forbindelser med Iran ikke udvikle sig tilfredsstillende.

Jeg vil personligt takke hr. Bowis hjerteligt og lykønske ham med hans bidrag. Jeg deler fuldt ud de synspunkter, han giver udtryk for.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted efter forhandlingen.

 
  

(1)Se protokollen.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik