Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Alexander Radwan for Økonomi- og Valutaudvalget om Internationale regnskabsstandarder (IFRS) og styring af International Accounting Standards Board (IASB) (A6-0032/2008).

  Alexander Radwan, ordfører. - (DE) Fru formand! Emnet for den foreliggende betænkning ser ved første øjekast yderst teknisk ud. Den vedrører såkaldte regnskabsstandarder inden for EU og på verdensplan, særligt for små og mellemstore virksomheder. Det kan sagtens være sådan et emne, som diskuteres nu i Europa-Parlamentet og derefter tager flere år om at få indflydelse på økonomien og almindelige mennesker. Til den tid vil der komme klager over, at ingen ved, hvor disse standarder kommer fra, eller hvem, der er ansvarlig for dem. Der er heller ingen, der vil vide, hvorfor de skal anvendes.

Målet er at få et enkelt sæt globale regnskabsstandarder, særligt for aktieselskaber. Vi bakker op om dette mål. Det argument, som vi har hørt fremsat herfor, er, at vi har brug for standarder af høj kvalitet, og Parlamentet anser sig selv for at være det eneste forum, som er bemyndiget til at fastsætte disse standarder af høj kvalitet. I disse turbulente tider på finansmarkederne er det imidlertid overraskende at høre, at de samme mennesker, som tidligere argumenterede for dagsværdiprincippet, nu sætter spørgsmålstegn ved dette princip og ligeledes spørger, om en "marked til marked"-tilgang stadig giver mening, hvis vi ikke længere har et marked. De selv samme mennesker, som lukkede ånden ud af flasken, spørger nu, om vi er på rette spor.

De eneste mennesker, der er ansvarlige for disse standarder, er dem, som sidder på kontorerne hos denne private organisation i London, og som uden tvivl ved udformning af deres standarder er påvirkede af ønsket om at bevare deres job. Min betænkning, som vi skal stemme om i dag, vedrører derfor ikke kun indvirkningen på små og mellemstore virksomheder, men også det grundlæggende spørgsmål om, hvem der laver reglerne for hvem, og hvem der fører tilsyn med anvendelsen af reglerne.

Det første spørgsmål, der skal tages op, er styring. Hvor gennemsigtig er denne organisation? Med andre ord, hvor gennemsigtig er dens finansiering? Der er ganske givet skjulte interesser her. Medlemmerne af dette udvalg, som forlanger gennemsigtighed og altid forsøger at skildre markedet som gennemsigtigt, bør i det mindste gøre en lille indsats for selv at overholde de krav om gennemsigtighed, som de opstiller for markedet! Det er indtil videre mit indtryk, at denne organisation kæmper imod med alle mulige midler for at undgå gennemsigtighed af nogen slags.

Hvem træffer beslutningerne om finansiering og vælger personale til specifikke poster? Hvorfor udnævnes folk? Er det et spørgsmål om regional balance? Er det et spørgsmål om intersektorbalance? Det aktuelle projekt vedrører IFRS for små og mellemstore virksomheder, så det er i orden at spørge om, hvem der repræsenterer små og mellemstore virksomheder. Hvem kender til små og mellemstore virksomheder? Og en anden ting. Hvorfor er IFRS for små og mellemstore virksomheder egentlig på dagsordenen lige nu? Hvem sætter dagsordenen?

Kommissær McCreevy og sir David Tweedie er også blevet spurgt mange gange over en årrække, hvorfor vi egentlig gør dette? Adskillige år senere ved vi nu, hvorfor vi diskuterer IFRS for små og mellemstore virksomheder i Europa. Det er på grund af anmodninger fra Sydafrika og Brasilien. Sikke et fantastisk svar! Vi ved ganske udmærket, at fokus for alt dette ikke er Sydafrika eller Brasilien, men snarere det europæiske marked, hvor der kan tjenes en masse penge, hvis SMV'er påbydes at indføre sådan noget som dette. Dette er således de spørgsmål, der er på spil, inden for styring - og der er blevet truffet nogle indledende positive foranstaltninger.

Men alle de organer, der skal etableres i fremtiden, vil blive bedømt i henhold til, om de mennesker, som tilhører denne tilsynsførende organisation, og som skal svare på spørgsmål om den på politisk niveau - og disse kunne inkludere et medlem af Kommissionen - også vil være i stand til at forme nye udviklinger. Det er ikke nok, at de blot informeres om forslag.

Ét af vores mål er konvergens. Vi bør imidlertid passe på, at fortolkningen af konvergens ikke glider ud af Europas hænder og bliver erstattet af SEC's fortolkning. I Europa er vi i dag tilstrækkeligt bekendt med den måde, hvorpå der føres tilsyn med den amerikanske børs. Vi bør ikke være så naive at overlade tilsynsvirksomheden til amerikanerne. Det, vi ønsker, er derfor det, som vi allerede har krævet: IFRS, som Europa forstår dem, og ikke, som dette organ dikterer.

Det er små og mellemstore virksomheder, som påvirkes her, og jeg må rent ud sige, at de idéer, der er på bordet i dag, er for komplicerede og for vanskelige. Jeg vil også advare mod at vælge den frivillige tilgang. Jeg bærer min bayriske nationaldragt i dag, og jeg kommer her til at tænke på et godt bayrisk udtryk, nemlig "hinterfotzig", og det betyder noget lignende "gennem bagdøren". Vi ved ganske udmærket - til trods for alle benægtelserne og accepten - at IFRS for små og mellemstore virksomheder vil blive indført på det europæiske marked gennem bagdøren via en lille række medlemsstater. Vi vil så høre de samme stemmer kræve et enkelt sæt standarder, og de vil derefter prakke deres standarder på markedet - standarder, som er for komplicerede, som ingen forstår og ingen vil have - alene fordi der er en markedsmulighed. Det, vi har her, er en minoritet, som forsøger at tvinge sin vilje igennem over for en majoritet på globalt niveau, og det er uacceptabelt!

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke Økonomi- og Valutaudvalget og især ordføreren, hr. Radwan, for det store arbejde, der er blevet lagt i denne omfattende betænkning.

Den rejser vigtige spørgsmål for den fremtidige udvikling af europæiske og sågar globale kapitalmarkeder. I dette korte indlæg kan jeg ikke tage fat på alle de spørgsmål, der rejses i betænkningen. Lad mig derfor fokusere på tre forhold. For det første styringsspørgsmål, for det andet EU's input til International Accounting Standards Board, IASB, og for det tredje projektet med at udvikle en regnskabsstandard for små og mellemstore virksomheder.

Hvad angår IASB-styring, så fremhæver Deres betænkning med rette det faktum, at vores fælles mål er at udvikle globale regnskabsstandarder af høj kvalitet. EU's beslutning om at påbyde børsnoterede selskaber at anvende internationale regnskabsstandarder var et dristigt og visionært skridt mod dette mål. Et enkelt sæt globalt accepterede regnskabsstandarder ville give betydelige fordele for vores selskaber, vores kapitalmarkeder og vores økonomi.

Vi skal løbende bestræbe os på at sikre, at internationale regnskabsstandarder bliver ved med at være relevante i skiftende økonomiske situationer, og at de repræsenterer alle berørte parters interesser på en afbalanceret måde. For at sikre at disse betingelser fortsat kan opfyldes, bør der prioritetsmæssigt gøres fremskridt inden for tre områder.

For det første skal ansvarligheden af International Accounting Standards Committee Foundation (IASCF) forbedres, særligt over for offentlige myndigheder. Sidstnævnte bør spille en aktiv rolle ved udvælgelse og udnævnelse af medlemmer. I denne henseende går det forslag, som jeg sammen med mine sidestykker i det amerikanske SEC, det japanske FSA og Den Internationale Børstilsynsorganisation kom med sidste november, i den af Deres betænkning advokerede retning.

For det andet bliver vi nødt til at se på, hvordan IASB's proces til fastsættelse af en dagsorden kan forbedres. Især skal den proces, ved hvilken der fastsættes prioriteter, gøres mere åben og mere gennemsigtig.

For det tredje bør IASB's procedurer styrkes, hovedsageligt ved at sikre at standarderne underkastes en fuld konsekvensvurdering, inden de vedtages.

Deres betænkning kommer med konstruktive forslag til disse og beslægtede forhold. Den kommende revision af IASCF's vedtægter giver mulighed for at gennemføre de nødvendige reformer. Udvalget vil gå videre med disse i samråd med Parlamentet, medlemsstaterne og vores internationale partnere.

Nu til EU's input til IASB. Der argumenteres i Deres betænkning for, at EU skal styrke sin evne til at få sine synspunkter om regnskabsanliggender frem på internationalt niveau. Jeg er enig. Vi bør især søge efter midler til at sikre, at berørte europæiske parters synspunkter, specielt proaktivt input til IASB's dagsordensfastsættelsesproces, kan forelægges rettidigt og mere sammenhængende for IASB.

Jeg ser dette som en udviklingsmæssig frem for en revolutionær proces. Vi bør bygge på Den Europæiske Rådgivningsgruppe på Regnskabsområdet (EFRAG), og jeg er klar til at forfølge dette som en presserende sag, herunder muligheden for at anvende finansiering fra fællesskabsbudgettet til at støtte en sådan struktur.

Jeg bliver imidlertid nødt til at komme med en klar og utvetydig advarsel. Denne struktur vil under ingen omstændigheder blive en vordende europæisk standardsætter, og der kan heller ikke blive tale om udvikling af europæiske fortolkninger af internationale regnskabsstandarder. Europa skal og vil blive ved med at være en del af bevægelsen mod et enkelt sæt globalt accepterede regnskabsstandarder. Alt andet ville skade den internationale konkurrenceevne for vores selskaber og vores kapitalmarkeder.

Nu til IASB's projekt med udvikling af en regnskabsstandard for SMV'er. Lad mig starte med at sige, at Kommissionen aktuelt ikke har noget retsgrundlag for at godkende denne standard. Desuden har vi aldrig forpligtet os til at overtage den standard, som IASB fremkommer med. Det ville vi kun gøre, hvis vi var ærligt og oprigtigt overbeviste om, at IASB frembringer en standard, som imødekommer europæiske brugeres interesser.

IASB har endnu ikke afsluttet sit projekt. På dette stadie er Kommissionens synspunkter imidlertid klare. Det aktuelle høringsudkast offentliggjort af IASB er stadig for kompliceret til at tilvejebringe en tilfredsstillende regnskabsramme for europæiske SMV'er, særligt for mindre selskaber. Vores fokus er stadig på forenkling af de lovgivningsmæssige rammer for SMV'er, herunder inden for regnskabsområdet.

  Klaus-Heiner Lehne, ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! IAS-systemet giver mening for store børsnoterede selskaber, der opererer på verdensplan. Dette er grunden til, at vi i Parlamentets sidste valgperiode besluttede os for Retsudvalgets forslag om at vedtage IAS-forordningen.

Det endelige mål - som Alexander Radwan har nævnt - var ganske rigtigt at opnå konvergens med i det mindste USA og om muligt på verdensplan. Systemet giver ikke mening i tilfælde af små og mellemstore virksomheder, fordi de som regel ikke har brug for internationale finansmarkeder, Wall Street og alt det andet. Alene af den grund er nødvendigheden af at udvikle IFRS for små og mellemstore virksomheder yderst tvivlsom.

Hertil kommer - og jeg mener, at kommissær McCreevy havde fuldkommet ret her - at det aktuelle forslag blot vedrører en slanket version af det, der efter enhver målestok er ekstremt komplicerede internationale standarder, som er fuldstændigt uegnede til strukturen af små og mellemstore virksomheder i Europa. De er særligt uegnede til familieselskaber, som er blevet drevet af deres ejere i flere generationer, som allerede har afskrevet ejendom, der tilhører dem, og hvor anvendelsen af dagsværdiregler blot ville opmuntre til grådighed og i sidste ende meget vel kunne sætte selskabernes overlevelseschancer over styr.

På den anden side, så må vi være realistiske. I sidste instans vil spørgsmålet om regnskabsstandarder for SMV'er i Europa ikke være fritaget fra en vis form for pres om harmonisering. Vores krav er sammenlignelighed, i det mindste inden for det indre marked. Jeg synes derfor, at det er vigtigt, at vi seriøst overvejer, hvordan der kan udvikles europæiske alternativer til forslagene fra London med henblik på også at opnå større standardisering inden for dette område - men standardisering, som er fornuftig og passende for SMV'er, og som er gearet til langsigtet frem for kortfristet vurdering.

Jeg har én yderligere ting at sige om IAS-organerne. Der er et reelt problem her, som Alexander Radwan har skitseret. Der er måske en vis geografisk balance, men der er ingen balance med hensyn til økonomisk vægt. Europa er langt den største blok, den største region, hvori IAS-reglerne gælder. Dette er grunden til, at vi er nødt til at have tilsvarende meget at sige, og vi kan simpelthen ikke sammenlignes med et sted som Australien. Australien vejer lige så tungt som et mellemstort EU-land eller endda en stor region som Nordrhein-Westfalen. Balancen skal forbedres i denne henseende.

  Cornelis Visser, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Fru formand! Jeg vil først og fremmest lykønske hr. Radwan med færdiggørelsen af denne tilbundsgående betænkning. Den var under forhandling indtil sidste øjeblik. I den endelige form er det en betænkning, som er tydelig, men til tider også kritisk. Ordføreren er overbevist om, at IASB's demokratiske ansvarlighed skal forbedres, og det glæder mig at se, at IASB tager denne kritik til sig.

Formanden for Board of Trustees, hr. Gerrit Zalm, tilkendegav i Europa-Parlamentet for nylig, at han var åben for forslag og parat til at fremsætte forslag om tilpasning af strukturen. IASB arbejder på IFRS-standarder for små og mellemstore virksomheder. Jeg er enig med ordføreren i, at IFRS er for komplicerede og for dyre for SMV'er. Jeg mener også, at man ved at opfordre SMV'er til frivillig anvendelse af IFRS ville risikere, at disse introduceres i Europa via bagdøren. Efter min mening er der nødt til at være differentiering efter selskabsstørrelse. Det er en god ting, at store multinationale virksomheder, banker og forsikringsselskaber, som opererer på verdensplan, fremlægger deres årsregnskaber i henhold til en enkelt standard. Men små og mellemstore virksomheder i Europa bør have deres egen standard.

IASB har opnået meget i forbindelse med internationale børsnoterede selskaber og regnskabsstandarder for disse. Hvis SMV'er nu siger, at omkostninger og anstrengelser kan styres lige så godt ved anvendelse af mere end én standard, så kan vi ikke lade en enkelt standard blive påtvunget oppefra og ned. Det er ligeledes meget vigtigt, at der også tages hensyn til investorernes interesser og gennemsigtighed. Politik er til for at lette tingene, for at sikre, at der er god, gennemsigtig og omkostningseffektiv information om virksomhedsresultater. Jeg tror, at de påviste fordele ved IFRS også kan komme europæiske aktiemarkeder til gavn, særligt hvis amerikanerne skifter deres GAAP-system ud med IFRS. Sammenlignelighed her kan være meget fordelagtig for internationale investorer og aktører. Idéen bag IFRS fortjener derfor Europa-Parlamentets opbakning.

  Pervenche Berès, for PSE-Gruppen. - (FR) Fru formand! Jeg vil gerne takke kommissæren for, at han kom til Strasbourg. Jeg vil også gerne takke ordføreren i den bayriske dragt. Jeg synes, at vi arbejdede meget godt sammen, og at den måde, hvorpå det lykkedes at inkorporere forskellige folks ændringsforslag i Deres betænkning, er et bevis for dette.

Jeg vil først og fremmest gerne nævne tre ting i forbindelse med regnskabsstandarder. For mig ser det ud til, at vi er i en usædvanlig situation, hvad angår styringen og driften af det organ, som er ansvarligt for at fastsætte disse regnskabsstandarder. Der er mange former for standardisering. De har ikke alle så stor en indvirkning på den finansielle stabilitet eller på spørgsmålene om magt og styring som regnskabsstandarder har. Det, der finder sted i dag, er en vigtig begivenhed, en overgang til de voksnes verden.

Da disse regnskabsstandarder blev formuleret, måske af revisorer, som arbejdede indbyrdes, banede de dybest set vejen ganske godt. Nu til dags er disse regnskabsstandarder internationale. De anvendes og benyttes af alle, og spørgsmålet om styring er derfor afgørende.

Hvordan passer det organ, som er ansvarligt for at fastsætte disse regnskabsstandarder, ind i den internationale styring i forbindelse med demokratiske organer, organer, der retmæssigt repræsenterer statsaktiviteter og særligt EU?

Den anden ting, vi skal se på i forbindelse med styring, er naturligvis balancen mellem disse organer. Hvad er den geografiske balance, hvad er repræsentationsbalancen, ikke blot for dem, som udfærdiger standarderne, men også for dem, som skal bruge dem?

Den tredje ting er finansiering. Hvordan skal disse organer finansieres? Ville idéen om en afgift for virksomheder, der ville blive koordineret af regulerende organer, kunne betale sig? Kunne de finansieres af staten, af Det Europæiske Fællesskab? Vi håber, at kommissæren vil komme med nogle vægtige forslag om dette.

Det fjerde spørgsmål i forbindelse med disse organer er programmet. Er det i orden, at de udvikler konceptet dagsværdi, når vi kender de indvirkninger, som det kan have på den finansielle stabilitet? Er det i orden, at dette organ udvikler et SMV-program, som Europa ikke har brug for? Er det på dette spørgsmål om standarder for SMV'er i orden, at kommissæren ikke sørgede for, at Europa havde noget at skulle have sagt om disse organer - bare fordi, som vores ordfører har sagt, Sydafrika eller Australien måske har brug for dem? Det er som første skridt absolut nødvendigt, at Europa sørger for at være til stede som repræsentant for alle medlemsstaters styrke og som talerør for europæerne i IASB, IASCF og IFRIC. Hr. kommissær. Dette er Deres ansvar. Vi forventer vægtige forslag fra Dem om dette forhold.

  Sharon Bowles, for ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand! IFRS'er benyttes af flere og flere lande, så deres værdi og vigtighed er stigende. Dette fører et behov for at styrke ansvarligheden og gennemsigtigheden af IASB med sig, der måske ikke var så tydeligt fra første færd. Jeg hilser skridt i denne retning velkommen, men jeg beklager, at nogle dele af denne betænkning giver negativ kritik frem for at anerkende ændringer, som er på vej, og pege fremad. Mange af mine ændringsforslag sigter således mod at være mere fremsynede og fremhæve fordelene og goderne sammen med behovet for yderligere tilpasning af både standarderne selv og IASB, som fører tilsyn med dem. Unødvendig politisering af tekniske spørgsmål skal imidlertid undgås. IFRS'er er et vigtigt redskab til at fremme sammenlignelighed på tværs af grænser og reducere byrdefulde krav for selskaber, der rapporterer under forskellige ordninger, men det ville være nyttigt, hvis præsentationen af regnskaber egnede sig bedre til andre sammenligningsformål. Det kan imidlertid sagtens være, at redskaber såsom XBRL tagging, kan udvikle dette. Jeg må her takke fru van den Burg for at arrangere en interessant præsentation om dette emne i sidste uge.

SMV-forslagene giver anledning til bekymring på flere kanter. For mig syner de mere som et redskab for mellemstore virksomheder, der måske er på vej til fuld offentlig regnskabsaflæggelse, så de fortjener måske helt separat overvejelse i lyset af dette eller på frivillig basis. Men - som De har sagt, hr. kommissær - de er stadig alt for komplicerede for hovedparten af almindelige SMV'er.

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg vil rose min kollega hr. Radwan for en meget velskrevet betænkning. Jeg håber ikke, at den bayriske nationaldragt, som han bærer denne morgen, indikerer en ændring i politisk retning.

Vedtagelsen af IFRS'er i januar 2005 har givet EU store fordele ved at gøre regnskabskrav mere simple på tværs af grænserne og gøre det lettere at sammenligne regnskaber på tværs af lande, konkurrenter og industrier, hvilket har forstærket arbejdet af lovgivningsmæssige tilsyn, bankvæsnet og kapitalmarkeder. Internationale regnskabsstandarder benyttes nu eller er ved at blive indført i mere end hundrede lande, herunder Australien, Sydafrika m.fl.

Jeg støtter op om kravene om mere gennemsigtighed, effektivitet og ansvarlighed for IASB. Betænkningen peger på, at der gik 17 måneder, før IASB udpegede en ny formand. Dette kan være acceptabelt. IASB er et privat, selvregulerende organ, der har fået rollen som regelsætter, og det er derfor kun på sin plads, at vi kræver øget ansvarlighed og kontrol. Vi bør også være forsigtige med at kræve etablering af yderligere EU-strukturer til at håndtere fortolkning og anvendelse af IFRS-standarder. Hvorfor er der behov for det? Hvad vil det gøre?

Hvad angår EU-USA-konvergens, er der gjort store fremskridt på dette område og med EU-USA-regnskabskøreplanen. Sidste år underskrev USA's præsident, formanden for Det Europæiske Råd og formanden for Kommissionen en fælles EU-USA-erklæring om at træffe foranstaltninger til at skabe forudsætninger for anerkendelse af USA's Generally Accepted Accounting Principles og IFRS'er på begge økonomiske områder. Dette er meget velkomment.

Hvad angår anvendelsen af IFRS'er til SMV'er, så er SMV'er små og mindre. Jeg tror, at det vil være bedre at gøre det valgfrit for at sikre fleksibilitet frem for direkte at forhindre anvendelse deraf.

  Ieke van den Burg (PSE). - (NL) Fru formand! Jeg må gentage de komplimenter, som er givet til hr. Radwan, ikke mindst fordi hans betænkning har givet os mulighed for at have en meget interessant debat om konflikterne mellem lovgivning og selvregulering, særligt på verdensplan.

Jeg er klar over, at vores forhåbninger sætter os i et dilemma. På den ene side vil vi have, at disse internationale standarder skal gælde på verdensplan, men på den anden side insisterer vi på vores beføjelser til som medlovgiver at bedømme beskaffenheden af disse standarder og til at udføre vores pligter som medlovgiver på ansvarlig vis. Jeg synes, at Europa-Parlamentet på det seneste har vist, at det gør dette.

Efter min mening er løsningen rettidig høring, balanceret hensyntagen til alle berørte parters interesser, herunder tredjepartsinteresser fra ansatte, lokale myndigheder, leverandører osv. (fordi fyldestgørende regnskabsaflæggelse ikke kun er til fordel for pengeinstitutter alene) og en god vurdering af konsekvenserne. Kommissionen har et mægtigt ansvar her. Og i den nærmeste fremtid skal disse ting gøres på vegne af små og mellemstore virksomheder. Vi kan gøre dette til et projekt, der virkelig er umagen værd for EU.

Til sidst har jeg to kommentarer, der også er relevante for en anden betænkning, som vi skal stemme om i vores næste mødeperiode, nemlig hr. Lehnes betænkning om enklere erhvervsbetingelser for selskaber. Her har jeg igen valgt den tilgang, at regler ikke kun er for selskaber, pengeinstitutter og de revisorer, som tjener deres penge på dem, men også for ansatte og andre grupper. Vi må derfor ikke pille ved kvaliteten af reglerne. Jeg har talt for, at reglerne i alle tilfælde skal anvendes til afnoterede selskaber og ikkebalanceførte aktiviteter. Jeg håber, at De vil give mig ret i, at IASB også har et arbejde at udføre inden for dette område.

Jeg vil slutte med at gentage min inderlige støtte til XBRL-standarden. Som bekendt er det amerikanske SEC ved at tage en beslutning om at gøre denne obligatorisk. Jeg beder Dem tænke over, hvordan Europa skal reagere på dette, og opfordrer Dem til at udarbejde en køreplan for Europa i henhold dertil.

  John Purvis (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Der er spørgsmål om gennemsigtigheden og styringen af International Accounting Standards Board (IASB), men det har accepteret denne kritik og erkendt behovet for forandring. Der er blevet gjort noget ved sagen, og flere ting er planlagt: offentliggørelse af tilbagemeldinger, forklaring af ræsonnementet bag dets beslutninger, tilskyndelse af cost-benefit-analyser og forøgelse og mere aktiv involvering fra Board of Trustees. Jeg gjorde mig store anstrengelser for at kommunikere med Parlamentet.

Hr. Radwans betænkning er forbedret meget i forhold til tidligere versioner, og jeg mener, at de positive ændringsforslag fra PPE-DE- og ALDE-Grupperne vil forbedre teksten yderligere i dag.

Jeg vil gerne takke ordføreren for, at han, til trods for at vi har haft vores uoverensstemmelser, var villig til at gå på kompromis på visse områder omkring dette styringsaspekt. Jeg kan desværre ikke erklære mig enig med ham på spørgsmålet om internationale regnskabsstandarder for SMV'er. IASB blev bedt om at udforme en forenklet version for SMV'er. Hr. Radwans betænkning afslår at erkende, at dette også kunne være nyttigt i EU. Faktisk erklæres det i betænkningen, mens forslaget stadig kun er på tegnebrættet, at det helt sikkert ikke vil være til gavn for EU-selskaber.

Alligevel er vi gentagne gange blevet fortalt, at det vil være valgfrit og er udformet til de voksende SMV'er, der sigter mod at blive børsnoterede selskaber. Små virksomheder uden drømme om andet end deres lokale markeder behøver ikke at indføre dem. En meningsmåling sidste september viste, at et klart flertal af europæiske SMV'er, herunder tyske SMV'er, var af den opfattelse, at fordelene opvejede eventuelle ulemper og ville forbedre regnskabsaflæggelse.

IASB's bestræbelser på at udvikle globale regnskabsstandarder af høj kvalitet er et stort og velkomment bidrag til Europas og verdens økonomier, og jeg mener rent ud sagt, at vi bør bifalde dem.

  Antolín Sánchez Presedo (PSE). - (ES) Fru formand! Kravet siden 2005, om at børsnoterede selskaber skal anvende IFRS (internationale regnskabsstandarder) til deres koncernregnskaber, har været et vidtrækkende og yderst indflydelsesrigt politisk initiativ.

Omkring 100 lande anvender standarderne og deres globalisering har givet sammenlignelighed og gennemsigtighed, hvilket har øget operatørernes tillid, har skabt mere lige vilkår og har styrket markedsdisciplinen.

Forslaget indeholder to store udfordringer i forhold til styring. På den ene side befinder den private organisation, som har fastsat verdensomspændende frivillige standarder siden 1973 på selskabsmæssig og professional basis, sig nu i en position med stort ansvar, der medfører en ændring i dens beskaffenhed, procedurer og sammensætning, så den kan blive en gennemsigtig, styrbar institution med en legitimitet, som afspejler dens nye rolle.

Det er nødvendigt at erkende og koordinere aktiviteterne af alle berørte offentlige og private interesser og samtidig sikre organisationens finansiering og uafhængighed ved fastsættelse af standarder. Derudover skal organisationen integreres i den internationale styring.

Det er ligeledes nødvendigt at styrke europæisk regnskabsstyring ved at antage en mere proaktiv og integreret tilgang til udarbejdelsen, godkendelsen, gennemførelsen og vurderingen af standarder. Det er afgørende, at standardernes begrebsramme forbedres, samt at huske på, at de hverken er neutrale eller akademiske og kan give både vindere og tabere. Det er ligeledes vigtigt at vurdere deres virkninger og sikre deres kompatibilitet med europæisk strategi, at lære af finansielle omvæltninger og at regulere regnskabsstandarderne af administrative koncessioner på balanceret vis.

Regnskabsarrangementerne for SMV'er skal være simple og knyttet til deres udnyttelse af det indre og globale marked. Disse anliggender er dækket af hr. Radwans betænkning, som har opnået bred enighed og kommer på et meget belejligt tidspunkt for den kommende revision i slutningen af 2009, der forestiller sig skabelsen af et tilsynsorgan og ændring af sammensætningen af Standards Advisory Council inden næste år.

  Othmar Karas (PPE-DE) . - (DE) Fru formand, hr. kommissær, hr. Radwan, mine damer og herrer! Jeg hilser denne betænkning og denne forhandling varmt velkommen, da jeg synes, at vi undersøger nogle virkeligt følsomme spørgsmål, og at vi gør dette på et sandt tværpolitisk grundlag.

Flere forhold fremstå meget klart ud fra det, der er blevet sagt. For det første har vi brug for et enkelt sæt standarder for aktieselskaber, men vi ønsker ikke at tage alle selskaber under ét. For det andet, selv om vi ikke afviser specifikke regler skræddersyet til SMV'er, så skal rammerne for disse regler fastsættes af os, af EU. For det tredje er de aktuelt foreslåede tiltag for komplicerede, for dyre og ikke til nogen nytte for SMV'er, og derfor må vi afvise dem. For det fjerde venter vi stadig på tilfredsstillende svar på spørgsmålene om, hvem der laver hvilke regler for hvem, og hvem der fører tilsyn med processen. Der er ingen demokratisk legitimitet, der er ingen tilgangsdifferentiering, der er ikke blevet taget hensyn til de berettigede ønsker fra SMV'er, og systemet med demokratisk tilsyn er utilstrækkeligt.

For det femte glemmes det ofte, når der tages stilling til dette emne, eller når det forsøges at besvare spørgsmålene, at to tredjedele af arbejdsstyrken er ansat i den private sektor i familieejede selskaber, og at størstedelen af disse familieejede selskaber er SMV'er, som ikke søger finansiering fra kapitalmarkederne. Dette er noget vi skal huske på, når vi konfronteres med forslag, der vil behandle alle selskaber ens.

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Fru formand! Punkt 30 i vores beslutningsforslag peger på, at regnskaber ikke blot imødekommer behovene fra investorer, men også andre berørte parter.

Eftersom vi også henleder opmærksomheden på behovet for ændringer af EU-retten i punkt 41, vil jeg benytte lejligheden til at minde kommissæren om, at Parlamentet har vedtaget, at eventuelle ændringer af det fjerde og syvende selskabsdirektiv skal indeholde et krav om social og miljømæssig rapportering fra selskaber.

Jeg vil henlede hans opmærksomhed på sådanne krav i Sydafrika, i Frankrigs lov om nye økonomiske regler samt i anbefalingerne fra Prince of Wales's Accounting for Sustainability-projektet fra mit eget hjemland, Det Forenede Kongerige.

I mellemtiden og derudover vil jeg gerne spørge kommissæren, om Kommissionen efter dens henstilling i 2001 om miljøspørgsmål i vores nye regnskaber kunne komme med en lignende henstilling om sociale spørgsmål i regnskaber. Jeg vil også gerne bede kommissæren om at presse på for at International Accounting Standards Board inkluderer sociale og miljømæssige aspekter i dens planlagte offentliggørelse af en ledelseskommentar. Kommissionen kan måske eller måske ikke ønske at kalde dette for virksomhedernes sociale ansvar, men måske kan vi i dag alle blive enige om at kalde det for regnskab for ansvarlige selskaber.

  José Manuel García-Margallo y Marfil (PPE-DE). - (ES) Fru formand! De seneste finansielle kriser har demonstreret vigtigheden af regnskabsstandarder af høj kvalitet for at markederne kan fungere ordentligt.

Da det forholder sig således, så synes jeg, at en anden ting, vi kan lære af krisen, er, at der er en vis asymmetri mellem den fremsatte vigtighed af regnskabsstandarder og beskaffenheden og driften af de private organisationer, der er ansvarlige for at fastsætte, frembringe og fortolke disse standarder.

Det er derfor helt på sin plads, at hr. Radwans betænkning peger på, at det første anliggende, der skal behandles, er styring. Efter min mening har han fremsat intelligente og realistiske forslag om behovet for, at de institutioner, som repræsenterer EU, skal være mere proaktive i denne proces med fastsættelse af standarder, som skal inkorporeres i fællesskabsretten, samt omkring de interne regler for drift af disse private organisationer. Større gennemsigtighed, beskyttelsesforanstaltninger mod interessekonflikter og bredere geografisk repræsentation er nogle af de forslag, som hr. Radwan har fremsat.

Det andet aspekt, som betænkningen tager fat på, er spørgsmålet om små og mellemstore virksomheder. Vi har i Parlamentet understreget behovet for at få to mål til at harmonere: forenkling og reducerede omkostninger ved regnskabsprocedurer for SMV'er samt tilvejebringelse af tilstrækkelig information til markedsaktører.

Det sidste forhold behandlet af hr. Radwan - og ét som jeg er enig i - er behovet for globale standarder i et globalt miljø. Det er derfor ekstremt vigtigt at opnå aftaler med de andre store finansmarkeder i verden, særligt USA.

Dette kræver større dynamik og en mere betydelig rolle for de europæiske institutioner, herunder Parlamentet og alle dem, som lytter med i dag.

  Reinhard Rack (PPE-DE) . - (DE) Fru formand! Jeg kan fuldt tilslutte mig, hvad vores kollega lige har sagt. Den underliggende forudsætning her - og hr. Radwan præciserer dette i sin betænkning - er, at en institution uden et politisk mandat ikke desto mindre skal opstille en forholdsvis stor række tiltag, der har indvirkning på økonomien, og hvoraf nogle er bindende. Det er ikke nok at kræve forbedret styring eller bedre rammebetingelser, politiske organer skal også involvere sig mere i dette anliggende, end de har været tidligere. Det, vi gør her i Parlamentet, er et skridt i den rigtige retning, men der skal tages yderligere skridt.

Der skal også tages højde for et andet aspekt. Det, der gøres her på niveauet af en regional organisation - i dette tilfælde EU - bør også afspejles i den globale kontekst. Det handler derfor ikke kun om, at forsøge at indføre disse regler i vores område af verden alene.

  Margarita Starkevičiūtė (ALDE). - (LT) Fru formand! Som min kollega allerede har nævnt, så handler denne betænkning om, hvem der er ansvarlig for hvad i ansvarlighedsprocessen. Parlamentets rolle er ganske betydelig, og jeg mener, at vi også bør have denne funktion. Jeg vil imidlertid gerne udtrykke nogle tvivl omkring overvejelsen af enhver teknisk detalje og fastsættelsen af standarder. Jeg synes ikke, at beskrivelsen af metoden til vurdering og evaluering af realiserbare og ikkerealiserbare aktiver er helt acceptabel. Derfor tvivler jeg på, at vi bør konkludere, om dette er en god eller en dårlig metode. Vi bør vente på, at eksperterne udfører vurderingen. Revisionen af standarden for ikkerealiserbare aktiver og høringer om dette spørgsmål er i mellemtiden allerede startet. Og først dér bør vi tage vores beslutning. Jeg foreslår derfor, at vi ikke støtter forslaget i punkt 30(e) eller i punkt 42.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Kan jeg få kommissær McCreevys forsikring om, at det enkelte sæt globale regnskabsstandarder - med den deraf følgende søgen efter øget standardisering af procedurer - på ingen måde vil øge retfærdiggørelsen af eller endda kravet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag i EU?

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke medlemmerne for deres kommentarer. Det var unægtelig en meget vidtgående forhandling med delte meninger om mange af spørgsmålene, og vi har noteret os dem.

Jeg vil gerne endnu en gang understrege, at internationale regnskabsstandarder af høj kvalitet er afgørende for effektiv funktion af både de europæiske og globale kapitalmarkeder. Den proces, ved hvilken disse standarder udvikles, bør derfor være genstand for solid styring. Den bør være karakteriseret ved en høj grad af gennemsigtighed, og den bør sikre balanceret overvejelse af berørte parters interesser.

IASCF og IASB har i de seneste år gennemført betydelige reformer af deres interne procedurer, men jeg kan ikke nægte, at yderligere forbedringer er nødvendige. Desuden erkender jeg, at vi i Europa bør organisere os bedre for at vise vej for og komme med input til IASB's proces til fastsættelse af standarder. Kort sagt, selv hvis IASB's styring og procedurer var perfekte, så vil internationale regnskabsstandarder kun opfylde behovene af berørte europæiske parter, hvis disses synspunkter præsenteres sammenhængende, overbevisende og rettidigt.

Næsten alle talere henviste til spørgsmålet om IFRS'er for SMV'er, og jeg gentager nok engang, at der ikke aktuelt er noget retsgrundlag for godkendelse deraf i Europa. Hvis vi skulle gøre dette, så ville det kræve fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet. Lad mig lige gentage, hvad jeg har sagt mange gange om IFRS'er for SMV'er. Da IASB var i færd med sit særlige arbejde, gjorde jeg det i en række taler meget klart, at de ikke skulle gå ud fra, at der ville komme automatisk godkendelse fra EU af dette bestemte projekt. Vi ville kun anbefale det, hvis det var simpelt og effektivt og opfyldte SMV'ernes behov.

Det fik de at vide, da de udførte arbejdet. Deres første høringsudkast er blevet præsenteret. Jeg benyttede dengang lejligheden til at fortælle dem, at det ikke opfyldte disse kriterier, og at jeg under de aktuelle omstændigheder ikke engang kunne overveje at anbefale det til SMV'er, fordi det hverken var simpelt eller effektivt. Det er fortsat min holdning, men i overensstemmelse med, hvad andre har sagt, og især hr. Purvis, ville det sikkert være en god ting, hvis der var en simpel og effektiv IFRS for SMV'er - men kun på dette særlige grundlag.

Idéen er god. Jeg vil overhovedet ikke rakke ned på idéen, men jeg vil hverken nu eller i fremtiden godkende noget for SMV'er, der kun er mere kompliceret, og som ingen forstår. Det er der ikke behov for. Jeg benytter denne lejlighed til endnu engang at gentage i Parlamentet, hvad jeg ved mange lejligheder har sagt om dette.

Fru van den Burg nævnte spørgsmålet om XBRL. Vi arbejder sammen med værdipapirtilsynsmyndigheden om at opnå enighed om de tekniske standarder for virksomhedsdata, og som følge af denne dialog vil Kommissionen måske træffe yderligere foranstaltninger rettet mod interoperabilitet af regulerende informationssystemer. XBRL kunne give investorer mulighed for at udnytte IFRS til fulde. Ethvert skridt mod krav om anvendelse af XBRL i EU bør underkastes en grundig konsekvensanalyse, herunder økonomisk vurdering af omkostninger og fordele.

Jeg har også diskuteret sagen med formanden for SEC, hr. Cox, under mit seneste besøg i USA, og jeg støtter op om at beholde dette punkt på dagsordenen i vores fremtidige reguleringsdialog med de amerikanske myndigheder. Disse standarder er nødt til at være internationalt accepterede, teknologisk uafhængige og indbyrdes kompatible.

Det er en meget spændende udvikling, og jeg ved, at fru van den Burg for nylig har været i berøring med alt dette. Jeg benyttede selv lejligheden for nogle måneder siden og fik eksperter til at vise mig, hvordan det rent faktisk fungerer. Jeg synes, at det er noget, som er ganske revolutionært, og noget vi skal hilse velkommen, men vi vil ikke gøre noget ved det lige nu, før vi har udført yderligere arbejde.

Hr. Mitchell kom med en interessant bemærkning. Jeg tror, at vigtigheden af det, han sagde, var, at vi ikke vil have, at IASB kommer og siger "et EU-organ eller et hvilket som helst andet organ". Vi ønsker at være et internationalt accepteret organ - fordi dette mål er værd at forfølge - og det er nødt til at være et uafhængigt organ. Jeg synes, at dette bør tages for givet, men med passende input fra de forskellige berørte parter.

Må jeg minde alle i EU om, at det var EU, som tillagde IASB en sådan vigtighed. Vi var den største jurisdiktion, der fra 2005 sagde, at IFRS ville blive reglen for børsnoterede selskaber. Det er nogle år siden, at denne beslutning blev taget sammen med Europa-Parlamentet, og den tillagde i sig selv større vigtighed til IASB og til processen.

Jeg vil sige - og jeg har også sagt dette gentagne gange til IASB - at prøvekørsel - man kan kalde det konsekvensanalyse - bør udføres inden standarder vedtages, især af IASB, og med input fra EU samt andre organer. Vi bør ikke vente, indtil standarderne er godkendt af IASB. Vores job her var enten at erklære os indforståede med dem eller afvise dem. Det er ikke vores rolle at ændre dem. Jeg synes, at de skal prøvekøres tilstrækkeligt på forhånd for at se, om der vil komme problemer, frem for at opdage seriøse problemer, efter at hele IASB-processen er gennemgået. Vi har gentagne gange påpeget dette over for IASB. Jeg tror, at de fleste af os forhåbentlig sætter pris på de nye styringsstrukturer.

Jeg indrømmer, at der skal gøres yderligere inden for dette særlige område, men det vil føre til færre problemer i fremtiden. Forhåbentlig vil vi en dag nå til en situation, hvor disse ting vil være mere eller mindre automatiske og ikke vil føre til nogen større hovedpine for folk, fordi alt arbejdet vil være gjort tidligere. Til den tid vil vi ikke have vanskeligheder.

  Alexander Radwan, ordfører. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Mange tak for denne forhandling, hvor der unægtelig er blevet bakket op om hovedkraften i betænkningen, og hvor der er blevet skitseret alternativer inden for forskellige områder.

Jeg vil gerne tage fat på to ting. Der er et punkt, som jeg er sikker på, at vi alle er enige i, og det er blevet nævnt gentagne gange i dag af talere, der fuldt støtter denne generelle udvikling, nemlig, at IFRS-organisationen nu har truffet nogle foranstaltninger, f.eks. i forbindelse med styringsspørgsmål, som følge af presset fra Parlamentet - fra Europa-Parlamentet - og fra EU. Der er tidspunkter, hvor vi er nødt til at være ret direkte - og jeg er klar over, at nogle af mine kvindelige kolleger har kritiseret mig i denne henseende - fordi visse personer, som har optrådt i Parlamentet i de seneste år, til tider har givet det umiskendelige indtryk, at Europa-Parlamentet interesserer dem meget lidt. Det er tydeligt, hvor lidt fremskridt der har været, ud fra forslaget om styring, hvor det foreslås, at de fremtidige tilsynsorganer kun kan rådføre sig med personer, som de har udpeget. Alt jeg kan sige er, at enhver, der i fremtiden bedes om at indberette til et parlament, hvordan han eller hun stemte i forbindelse med et bestemt anliggende, bør sikre sig at have et medansvar og noget at sige inden for politikudformning som en del af pakken. Dette er første punkt.

Hvor lidt tilslutning, der er til konsekvensvurdering, fremgår tydeligt fra vores aktuelle diskussioner, hvor IFRS-organisationen stadig nægter at udføre dem.

Hvad angår spørgsmålet om standarder for SMV'er, så har jeg noget at sige til alle dem, som synes, at vi skal introducere dem på frivillig basis. Inspireret af John Purvis - John, dette er for dig - vil jeg nu citere en uafhængig kommentator. Peter Holgate, en partner i PricewaterhouseCoopers, skrev følgende i den tyske udgave af Financial Times:

(EN) "I don't take the European position all that seriously. Even if they end up not endorsing it, various countries could adopt it in their national generally accepted accounting principles. If a few major players do that you have it brought in by a different door even if the EC doesn't want to play ball." (Jeg tager ikke den europæiske holdning så seriøst. Selv hvis de ikke godkender det, kunne forskellige lande indføre det i deres nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper. Hvis nogle få større spillere gør dette, så lukkes det ind af en anden dør, selv om EF ikke vil lege med).

(DE) I sidste ende betyder dette, at man bør antage, at når først nogle få stater har indført disse standarder, så vil de blive tvangsmæssigt pålagt i hele EU. Det er strategien af denne organisation. PricewaterhouseCoopers har allerede tilkendegivet, at de ser dette som en forretningsmodel. Det er grunden til, at vi skal have vores eget europæiske sæt af standarder for SMV'er. Vi kan bygge på IFRS, hvis dette er hensigtsmæssigt, men hvis det ikke er, så vil vi udvikle vores egne standarder. Det er Kommissionens ansvar at sikre, at vi ikke via bagdøren bliver prakket standarder på, som ingen vil have, men som så ville blive generelt bindende.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

(Mødet udsat kl. 11.55 og genoptaget kl. 12.00)

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand