Indeks 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Torsdag den 23. oktober 2008 - Strasbourg EUT-udgave

Stemmeforklaringer
MPphoto
 
 

Indgiven tekst : A6-0375/2008

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. (SV) Jeg har været imod dette forslag lige siden, det blev forelagt Parlamentet, fordi jeg mener, at Chicagokonventionen, som på nuværende tidspunkt regulerer de grundlæggende bestemmelser for lufthavnsafgifter, skal have uforandret betydning for medlemsstaterne i fremtiden. Der er ingen grund til at ændre de regler, der er almindeligt anerkendt, og dermed udelukkende kan reguleres af medlemsstaterne.

Ny EU-lovgivning medfører, at prissætningen ved en konflikt i sidste ende må tolkes af Domstolen, og dette var klart en af årsagerne til, at forslaget blev fremsat. Min mening er dog, at der er grund til at være skeptisk, når Domstolen skal tolke den bindende fællesskabsret. Jeg er bekymret over modviljen mod at tage højde for nationale bestemmelser i forbindelse med visse spørgsmål. Jeg mener, at der også i fremtiden skal være grund til at sætte spørgsmålstegn ved Domstolens rolle, ikke mindst i forbindelse med dette spørgsmål.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik