Mundtlige stemmeforklaringer

– Betænkning: Iliana Malinova Iotova (A6-0393/2008)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! Finanskrisens omfang viser, at hverken banker eller forbrugere har handlet ansvarligt. Jeg er stærk tilhænger af at investere i formidling af finansiel viden, og jeg har også stemt for betænkningen, men jeg kan ikke støtte overfladiske kampagner og generelle principper. Jeg mener, at vi er nødt til at analysere situationen, da den kan være forskellig fra medlemsstat til medlemsstat. Jeg ved også, at formidlingen skal have skarpt fokus på forskellige befolkningsgruppers specifikke behov for at have en reel virkning.

Jeg vil gerne gøre Dem opmærksom på en eksemplarisk fremgangsmåde fra Tjekkiet. I de seneste tre år har en enkelt person administreret webstedet www.bankovnipoplatky.com. Dette websted bidrager afgørende til formidlingen af finansiel viden til de tjekkiske borgere, som er på internettet. Det viser, at problemet kan løses billigt og effektivt. Det, der dog mangler, er formidling af sådan viden til skolebørn og den ældre generation, og den opgave vil vi ikke kunne løse uden offentlige midler.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). – (SK) Hr. formand! Finanskrisen har givet de europæiske forbrugere en glimrende mulighed for at afprøve deres viden om finansielle forhold. De har fået en fin lektie i vigtigheden af at forstå deres privatøkonomi, beregne deres opsparing, bruge forsikringsprodukter og læse almindelige kontoudtog og kvitteringer fra banken. Alle disse ting kræver kendskab til finansiel terminologi og korrekt anvendelse af den i forvaltningen af deres økonomi.

Jeg mener derfor, at ordførerens, fru Iotovas, betænkning er endnu et vigtigt bidrag fra Parlamentet på forbrugerbeskyttelsesområdet, og jeg har stemt for den. Jeg er helt overbevist om, at forbrugeroplysningen skal starte i folkeskolen. Medlemsstaterne bør medtage dette emne, særligt finansielle forhold, i folkeskolens læseplan. Kendskabet til webstederne DOLCETA og EURÓPSKY DIÁR bør udbredes.

Jeg glæder mig over forbrugerorganisationers aktiviteter, der er rettet mod at oplyse såvel skolebørn som lærere. Forskellige konkurrencer, der afholdes med stor begejstring, tiltrækker mange unge forbrugere. Det slovakiske forbrugerråd afholder i forbindelse med forbrugeroplysning til skolebørn – og med min støtte – en årlig konkurrence, der hedder "forbrugere for livet". Konkurrencen har vakt enorm interesse, og vinderne får en rejse til Europa-Parlamentet.

  Syed Kamall (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Mange tak for denne lejlighed til at forklare, hvorfor jeg stemte, som jeg gjorde. Jeg tror, at der muligvis er enighed her i salen om, at den kreditstramning og den likviditetskrise, som vi har oplevet, skyldtes dårlige lånebeslutninger, ikke kun fra bankernes side – hvis beslutninger blev trukket ned over hovedet på dem af Clintonregeringen og efterfølgende regeringer, som foreslog, at bankerne skulle låne ud til personer, der ikke ansås for at være kreditværdige – også forbrugerne traf dårlige beslutninger. Efter at være blevet tilskyndet til at optage lån, som de muligvis ikke havde råd til at tilbagebetale, stod de pludselig reelt og var ude af stand til at betale afdragene.

Det fremhæver vigtigheden af formidling af finansiel viden til forbrugere. Vi synes imidlertid fejlagtigt at tro, at uanset hvad problemet er, har EU en løsning. Hvis De ser på de løsninger, der er opstillet på Kommissionens websted og i Europe Diary, gøres der faktisk meget lidt for at fremme forbrugeroplysningen. Vi bør se på samfundsorganisationer – som Croydon Caribbean Credit Union i min valgkreds – der kan være med til at løse disse problemer på lokalt og ikke europæisk plan.

– Betænkning: Astrid Lulling (A6-0417/2008)

  Astrid Lulling (PPE-DE). – (FR) Hr. formand! Jeg opfordrede Parlamentet til at stemme imod betænkningen, da kun et lille flertal var tilhænger af at indføre vejledende mængder, der er lavere end de nuværende.

Jeg vil gerne påpege, at Kommissionen ikke er tilhænger af vejledende mængder. I 2005 stemte Parlamentet for Rosati-betænkningen for at afskaffe vejledende mængder, og nu tager vi et skridt baglæns og forringer det, som vi vedtog. De fleste medlemmer ved ikke, hvad de stemte om.

Vi reducerer nu de aktuelle vejledende mængder med 50 %, dvs. i stedet for 800 cigaretter har De stemt for 400, i stedet for 10 l spiritus har De stemt for 5 l, i stedet for 90 l vin har De stemt for 45 l, i stedet for 110 l øl har De stemt for 55 l. De tager et skridt baglæns og halverer de aktuelle grænser for, hvad privatpersoner må købe.

Jeg mener ikke desto mindre, at budskabet til kommissær Kovács og Ministerrådet er klart, for blot fem stemmer forhindrede min betænkning i at falde. Jeg vil derfor gerne have, at Rådet er klar over, at kommissæren – hvilket han gav udtryk for i går aftes – kan acceptere vejledende grænser, men vel at mærke de grænser, der finder anvendelse i dag. Det skal stå klart. Jeg må som ordfører sige dette, fordi det er afgørende i forhold til fortolkningen af afstemningsresultatet.

  Daniel Hannan (NI). – (EN) Hr. formand! Jeg har det privilegium at repræsentere de engelske Home Counties' smukke landsbyer, kuperede højdedrag og lunde med blåklokke. Jeg har ligesom ethvert andet medlem af Europa-Parlamentet for Sydøstengland modtaget dusinvise af hjerteskærende klager fra vælgere, som uden videre har fået konfiskeret lovligt indkøbt alkohol og tobak i havnene ved Den Engelske Kanal.

Labours gentagne forhøjelser af punktafgiften har haft til formål at skabe indtægter, der burde tilfalde de handlende i min valgkreds langs Den Engelske Kanal. Arbejdspladser er med tiden desuden forsvundet fra de engelske Home Counties til den anden side af kanalen. Indtægter, som burde ryge i den britiske statskasse, lander i stedet i statskasserne på det europæiske fastland.

Regeringens løsning har været at bruge disse svindende indtægter på at ansætte flere og flere embedsmænd, der skal føre kontrol med punktafgifterne, i et nytteløst forsøg på at kontrollere en situation, hvor størsteparten af vores alkohol og tobak i dag bliver indsmuglet. Det er den situation, som Labours medlemmer af Europa-Parlamentet netop har stemt for at vende tilbage til. Jeg synes, at det er en skandale.

  Syed Kamall (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil blot gerne sige, at jeg er enig med de forrige talere, fru Lulling, ordføreren, og min kollega hr. Hannan fra Sydøstengland.

Jeg har som medlem af Europa-Parlamentet for London – den mest fantastiske by i verden og hovedstad i verdens mest fantastiske land – også modtaget en række breve fra vælgere, som klager over toldmyndighedernes hårdhændede behandling af dem, når de har forsøgt at leve deres liv og købe alkohol og cigaretter på det europæiske fastland og tage varerne med hjem til eget forbrug eller til deres familie og venner.

Hvad gør toldmyndighederne i Det Forenede Kongerige? De slår ned på dem, stiller nærgående spørgsmål, trækker dem ud af deres biler, også pensionister, og de udspørger dem på indiskret vis for at forsøge at finde ud af, præcis hvor meget alkohol de drikker, og hvor mange cigaretter de ryger, som var der tale om et forhør hos Gestapo. Det er ikke den form for opførsel, vi forventer af retshåndhævende embedsmænd eller toldmyndigheder i Det Forenede Kongerige eller noget andet sted i Europa. Ved at stemme, som vi gjorde i dag, har vi taget et skridt baglæns – ikke kun til situationen før 1992, men til tidligere tider, hvor der ikke var fri bevægelighed eller meget begrænset fri bevægelighed for varer.

– Betænkning: Niels Busk (A6-0391/2008)

  Milan Gaľa (PPE-DE). – (SK) Hr. formand! Jeg stemte for betænkningen, fordi forekomsten af svær overvægt og fedme i EU er steget kraftigt i løbet af de seneste 20 år. Knap 22 mio. børn er overvægtige, og tallet stiger med op til 400 000 om året. I over 90 % af tilfældene skyldes svær overvægt hos børn dårlige spisevaner og manglende motion. Børnene lider af alvorlige spiseforstyrrelser og ledsygdomme, har et dårlige immunforsvar og er oftere syge.

Efter godkendelsen af hvidbogen om en EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme er dette direktiv godt nyt i kampen mod svær overvægt hos børn. Jeg betragter denne ordning, som skal fremme uddeling af frugt og grønt i de europæiske skoler, som nødvendig. Vi bør også tage større hensyn til børnehavebørn. Rådgivning og udvikling af gode og varierede spisevaner vil være med til at sikre en sundere befolkning end skolefrugtordningen alene.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). – (PL) Hr. formand! Skolefrugtordningen er ligesom skolemælksordningen og ordningen for uddeling af fødevarer til de mest trængende i EU fantastiske EU-initiativer, som der er hårdt brug for, og som bestemt skal støttes. Uddeling af gratis frugt og grønt til skolebørn vil ikke kun være med til at forbedre deres sundhed og ændre deres spisevaner – det vil også have en positiv samfundsmæssig betydning. Jeg er tilhænger af en række af Kommissionens forslag og mener ikke, at de vil skabe større problemer. Jeg håber samtidig, at kommissæren og i særdeleshed EU's 27 landbrugsministre vil være lidt mere gavmilde. Vi må huske på, at det er vores børns sundhed, der står på spil, og den bør vi ikke spare på.

  Hynek Fajmon (PPE-DE). – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte ligesom de øvrige tjekkiske medlemmer af PPE-DE-Gruppen imod Busk-betænkningen om en skolefrugtordning. Forældrene bør have det primære ansvar for at sikre deres børn en sund kost. EU har ingen beføjelser på hverken uddannelses- eller sundhedsområdet. Disse spørgsmål skal håndteres af medlemsstaterne i henhold til deres egne nationale ønsker. Der er ingen rationel grund til, at EU skal bruge skatteydernes penge på at sikre skolebørn ét stykke frugt om ugen. EU bør bekymre sig om rigtige EU-spørgsmål, f.eks. fjernelsen af hindringer for de fire grundlæggende frihedsrettigheder, og EU bør ikke overtræde sit eget nærhedsprincip.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Der er sket meget, siden dengang vi forsøgte at holde skolebørnene væk fra frugtplantagerne, fordi de stjal æbler, og til i dag, hvor de ikke er interesserede i hverken æbler eller frugtplantager. Denne frugtordning er derfor velkommen. Problemet er, at mange forældre ikke er bevidste om betydningen af frugt og grønt, så ordningen vil oplyse børn og forældre om de sundhedsmæssige fordele ved at spise frugt og grøntsager.

Nøglen til ordningens succes ligger naturligvis i medlemsstaterne. Vi ønsker ikke en kompliceret og regeltung ordning. Vi ønsker fleksibilitet, og vi skal især i kontakt med lærerne, som kommer til at uddele frugten, og med forældrene, så de kan sørge for, at børnene spiser og synes om frugt og grønt og udvikler sunde spisevaner for livet.

  Ewa Tomaszewska (UEN). – (PL) Hr. formand! Teenagere, der vejer over 150 kg, er ikke noget særsyn i amerikanske storbyer. Jeg ønsker ikke, at vi skal begå samme fejltagelse. Fremme af sunde spisevaner og indtag af sundere og fedtfattige produkter i barndommen og ungdommen er en investering i de kommende generationers sundhed. Det vil også medføre besparelser i omkostningerne til behandling af diabetes, hjerte-kar-sygdomme og ledsygdomme.

En ordning, som er for beskeden, vil derfor i praksis hverken have en virkning sundhedsmæssigt eller økonomisk. Jeg stemte af den grund for ændringsforslag 7, som firdobler minimumsudgifterne til skolefrugt og dermed sikrer børnene et stykke frugt eller grønt mindst fire dage om ugen og ikke kun en gang om ugen. Det glæder mig, at udvalget fremsatte dette ændringsforslag. Indførelsen af ordningen bør ikke afhænge af forældrebetaling. Især børn af fattigere forældre bør have mulighed for at få gratis frugt i skolen, og der bør derfor afsættes flere penge til ordningen.

– Betænkning: Pervenche Berès, Werner Langen (A6-0420/2008)

  Ivo Strejček (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Lad mig forklare, hvorfor jeg stemte imod betænkningen af fru Berès og hr. Langen. Der er mindst tre ting, som jeg gerne vil fremhæve.

Den allerførste er, at der i betænkningen opfordres til en større og mere indgående samordning af de nationale økonomi- og finanspolitikker. Den anden er, at betænkningen vil medføre en særdeles samordnet skattepolitik, der vil kræve politisk samling, og konsekvensen af politisk samling er den tredje grund til, at jeg stemte imod.

Jeg deler ikke det synspunkt, at politisk samling, som fjerner de naturlige forskelle mellem medlemsstaterne, vil være en løsning og vel at mærke en effektiv løsning på Europas aktuelle problemer. De aktuelle problemer i Europa er arbejdskraftens frie bevægelighed og kapitalens og tjenesteydelsernes frie bevægelighed.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). – (PL) Hr. formand! Vi er efter 10 år med Den Økonomiske og Monetære Union nødt til at spørge os selv, om vi reelt forbinder eurotegnet med velstand og stabilitet. Der er ingen tvivl om, at der kun kan være ét svar på det spørgsmål. Selv om vi må acceptere, at der har været visse negative aspekter af indførelsen af den fælles mønt, bl.a. prisstigninger i startfasen, skal det understreges, at euroen er blevet en af verdens førende valutaer.

Den Økonomiske og Monetære Union har været med til at sikre større økonomisk stabilitet i medlemsstaterne og har samtidig haft en positiv indvirkning på den internationale handel og dermed været til gavn for EU. Euroens positive betydning blev særlig tydelig for nylig, da den internationale finanskrise gjorde os opmærksomme på fordelene ved en stabil valutakurs.

– Betænkning: Klaus-Heiner Lehne (A6-0422/2008)

  Siiri Oviir (ALDE). – (ET) Hr. formand! Jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg stemte, som jeg gjorde. Jeg undlod at stemme om ophævelsen af Massimo D’Alemas parlamentariske immunitet, fordi jeg som advokat har visse forbehold over for Europa-Parlamentets myndighed i denne sag, og jeg har hverken ret til eller noget ønske om at gribe ind i Italiens interne anliggender.

– Betænkning: Christian Ehler (A6-0418/2008)

  Gyula Hegyi (PSE). – (HU) Hr. formand! Jeg bifalder som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed resultatet af afstemningen. Vi taler om en teknologi, der, om alt går vel, kan være en del af løsningen på klimaproblemerne. Dette må dog ikke fjerne vores fokus fra betydningen af den samlede klimapakke.

De nye medlemsstater, bl.a. Ungarn, har reduceret deres udledning af drivhusgasser betydeligt siden slutningen af 1980'erne. Det ville være en alvorlig fornærmelse, hvis de nu blev straffet af dem, som foreløbig har øget deres skadelige udledning. Vi ønsker af den grund en forholdsmæssig fordeling af 10 % af indtægterne fra emissionshandelsordningen blandt de medlemsstater, hvor BNP pr. indbygger er lavere end EU-gennemsnittet.

Vi ønsker på samme måde at bevilge 10 % til dem, som har reduceret deres udledning inden for de seneste 15 år. Det lykkedes Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed at få undtaget fjernvarme fra klimaændringsafgiften, et resultat, som skal fastholdes af hensyn til millioner af europæiske borgere med lave indkomster. Jeg tilslutter mig som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ovennævntes opbakning til betænkningen.

Skriftlige stemmeforklaringer

– Betænkning: Jacek Saryusz-Wolski (A6-0416/2008)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. − (IT) Jeg stemmer for denne betænkning. Kasakhstan har indledt en demokratiseringsproces, som skrider langsommere fremad end den usædvanlige økonomiske vækst, som landet har oplevet i de seneste år. Der er utrolig mange udenlandske virksomheder, som investerer store summer i denne tidligere sovjetrepublik. EU bør i den forbindelse hele tiden fremme tiltag, der er rettet mod at sikre de kasakhstanske borgere rum for frihed, demokrati og social retfærdighed og ikke blot agere handelspartner med voksende interesser. Økonomisk vækst og demokrati bør gå hånd i hånd.

  Dragoş Florin David (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte under høringsproceduren for betænkningen, som godkender indgåelsen af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og Kasakhstan, og som samtidig tager hensyn til Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af EU. Denne betænkning vil være med til at styrke samarbejdet mellem Rumænien og Kasakhstan.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for hr. Saryusz-Wolskis betænkning om en partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og Kasakhstan. Det gjorde jeg trods mine fortsatte forbehold over for menneskerettighedssituationen i Kasakhstan. Det er vigtigt, at Parlamentet og Kommissionen bliver ved med at overvåge situationen i Kasakhstan, og hvis den forværres eller ikke bliver bedre inden for det kommende år, bør vi skride ind og suspendere aftalen.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for hr. Saryusz-Wolskis betænkning og dermed for indgåelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater og Kasakhstan.

Jeg støtter ordførerens og også Rådets holdning og mener således, at indgåelsen af en partnerskabs- og samarbejdsaftale med Kasakhstan før Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse kræver, at der udarbejdes en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen, så de nye medlemsstater kan undertegne den.

– Betænkning: Angelika Niebler (A6-0439/2008)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette dokument ændrer ikke grundlæggende indholdet i den forordning, som Parlamentet vedtog i november 2006, og hvormed der oprettedes et offentlig-privat partnerskab til udvikling af et europæisk lufttrafikstyringssystem.

Formålet med de ændringsforslag, der nu fremsættes til forordningen, er at anerkende SESAR (den nye generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem) som et fællesskabsorgan og omfatte de ansatte af De Europæiske Fællesskabers tjenestemandsvedtægt. Der foreslås også ændringer af kvantificeringen af Fællesskabets bidrag og overførslen af det til SESAR. Bidraget må således højst udgøre 700 mio. EUR, hvoraf 50 % tilføres fra det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, og 50 % tilføres fra programmet for det transeuropæiske net.

Oprettelsen af dette foretagende skaber en farlig præcedens for anvendelse af offentlige midler til private formål. Den offentlige sektors tilgang kunne have været at ajourføre og forbedre lufttrafikstyringssystemet, også i forhold til pålidelighed, og dermed garantere sikkerheden for professionelle og brugere af luftrummet. Vi mener ikke, at der vil være større chance for at opnå disse mål ved at underkaste dem den private sektors interesse og pres. Vi støttede af disse årsager ikke betænkningen.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Dette forslag vil have en meget positiv økonomisk indvirkning på programmet for modernisering af den europæiske lufttrafikstyringsinfrastruktur. Jeg støtter forslaget, fordi de penge, der spares, vil blive investeret i forsknings-, udviklings- og valideringsaktiviteter til gavn for hele Fællesskabet.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg vil gerne tilkendegive, at jeg stemte for fru Nieblers betænkning om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af SESAR, den nye generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem.

Det er klart, at storstilede fællesskabsprojekter inden for forskning og teknologisk udvikling kræver en fælles indsats fra den offentlige og den private sektor for at sikre en holdbar og gavnlig virkning. Jeg mener i dette tilfælde, at den nye generation af harmoniseret lufttrafikstyring er nødvendig for fremover at fastholde væksten i lufttrafikken i det europæiske luftrum på økonomisk og miljørigtig vis. Jeg mener derfor, at vi bør hilse oprettelsen af et fællesforetagende på området varmt velkommen. Jeg vil imidlertid gerne understrege behovet for, at vi lærer af vores erfaringer (jeg tænker i den forbindelse på afviklingen af fællesforetagendet Galileo) og udarbejder en klarere definition af den status, som denne juridiske person skal have, så ikke proceduremæssige eller retlige problemer kommer til at stå i vejen for de videnskabelige og teknologiske fremskridt.

– Betænkning: Diana Wallis (A6-0382/2008)

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for fru Wallis' betænkning om kodificeringen af de foreskrevne påskrifter og skilte på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. Da direktivet om foreskrevne påskrifter på denne type køretøjer er blevet ændret ved flere lejligheder, mener jeg, at en kodificering er nødvendig for at sikre borgerne en bedre forståelse af og adgang til denne fællesskabslovgivning og dermed en bedre mulighed for at udøve de rettigheder, der er nedfældet heri.

– Betænkning: Hans-Peter Mayer (A6-0428/2008)

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for hr. Mayers betænkning om indgåelse af konventionen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Jeg er ligesom mine kolleger enige i hans synspunkt om, at Kommissionens fremsatte forslag, som skal erstatte Lugano-konventionen fra 1988, kan være med til at gøre ordningen for anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser hurtigere og mere effektiv på de berørte områder og i særdeleshed med hensyn til registrering og validering af intellektuelle ejendomsrettigheder.

– Betænkning: Pervenche Berès (A6-0376/2008)

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) Dette forslag er særlig vigtigt, fordi forskriftsproceduren med kontrol i væsentlig grad styrker Parlamentets beføjelse til at føre tilsyn med gennemførelsesforanstaltninger. Parlamentet får beføjelse til at udøve kontrol med udkast til gennemførelsesforanstaltninger. Der er desuden nogle tilføjelser til de almindelige bestemmelser, som giver Parlamentet beføjelse til at anfægte et udkast til gennemførelsesforanstaltning eller foreslå ændringer til et udkast til gennemførelsesforanstaltning.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg støtter fru Berès' fremragende betænkning om ændring af Rådets forordning om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. Jeg mener, at vi efter indførelsen af den nye udvalgsprocedure, nemlig forskriftsproceduren med kontrol, som udvider Parlamentets beføjelser til at føre tilsyn med gennemførelsesforanstaltninger, nu må gå videre med den generelle tilpasningsproces, som Kommissionen anbefaler, således at den nye procedure kan finde effektiv anvendelse.

– Betænkning: Reimer Böge (A6-0430/2008)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Italien indgav mellem 2007 og 2008 ansøgninger om støtte i forbindelse med afskedigelser på Sardinien (1 044 afskedigelser, 5 virksomheder), Piemonte (1 537, 202), Lombardiet (1 816, 190) og Toscana (1 588, 461) efter liberaliseringen af tekstil- og beklædningsmarkedet. Italien ansøger om et finansielt bidrag på 38 158 075 EUR i forbindelse med i alt 5 985 afskedigelser i 858 virksomheder.

Fonden kan som bekendt ikke anvendes som en midlertidig "stødpude" for uacceptable socioøkonomiske omkostninger, der skyldes liberaliseringen af handelen, særligt i tekstil- og beklædningsindustrien, og for arbejdstagernes større usikkerhed.

Vi er i lyset af, at ordningen med dobbeltkontrol af eksporten af visse kategorier af tekstilvarer og beklædningsgenstande fra Kina (muligvis) ophører den 31. december 2008, nødt til at etablere mekanismer, der kan begrænse importen fra ethvert land til EU.

I lyset af det stigende antal virksomheder, som lukker eller udflytter deres produktion, og stigningen i arbejdsløsheden og den mere udbredte udnyttelse af arbejdstagerne – særligt i Portugal – er vi nødt til at bremse liberaliseringen af verdenshandelen (som tilskyndes af EU og den socialistiske regering i Portugal) og beskytte produktionen og anstændigt arbejde i de forskellige EU-lande.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Italiens anmodning om at anvende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen giver os en fremragende mulighed for at overveje, hvordan vi fremover skal reagere, når kombinationen af globaliseringens virkninger og konsekvenserne af den økonomiske krise bliver endnu tydeligere. Fondens udformning, som bygger på begrænsede anvendelsesmuligheder, indikerer, at EU betragter globaliseringen som en kendsgerning og dens negative virkninger som en realitet, som vi skal tilpasse os efter og ikke kæmpe imod. Det er et realistisk synspunkt, som efter min opfattelse meget vel kan vise sig samtidig at være en effektiv strategi.

Det er bedre at forstå de globale forandringer, samle indsatsen og reagere på disse forandringer end at tro, at det er muligt for altid at undgå forandring, eller endog tro, at modstanden i sig selv er moralsk rigtig. Tilpasning til globaliseringen er en mere hensigtsmæssig politik end modstand mod globaliseringen.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg støtter hr. Böges betænkning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Jeg er enig i, at de ansøgninger, som fire italienske regioner har indgivet, opfylder kriterierne for fastlæggelse af de finansielle bidrag som fastsat i EU-forordningen og er i tråd med formålet for fondens oprettelse. Det er i dag mere end nogensinde nødvendigt at hjælpe de arbejdstagere, som har mistet deres arbejde som følge af strukturelle ændringer i verdenshandelen og hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg støtter derfor ansøgningen om anvendelse af fonden i overensstemmelse med min kollegas betænkning.

– Betænkning: Klaus-Heiner Lehne (A6-0421/2008)

  Philip Claeys (NI) , skriftlig. – (NL) Jeg stemte imod betænkningen af forskellige årsager. Der var ingen seriøs debat i udvalget. Kun syv ud af de 28 medlemmer var til stede. Det var faktisk heller ikke muligt at føre en debat på plenarmødet. Inden afstemningen i udvalget, da hr. Vanhecke ikke måtte kende indholdet i betænkningen, blev den drøftet på en statslig flamsk tv-station. Det er en skandale. Det værste af det hele er dog betænkningens konklusion. Det anbefales, at immuniteten ophæves, selv om hr. Vanhecke ikke er forfatter til den kontroversielle tekst, og det fremgår udtrykkeligt af den belgiske forfatning, at kun forfatteren, såfremt vedkommendes identitet er kendt, kan retsforfølges.

Hr. Vanhecke risikerer på grund af denne usle sag at miste sine politiske rettigheder, eftersom magtens deling og den belgiske domstols uafhængighed kun eksisterer i teorien. Denne sag er en politisk manøvre, der har til formål at udstøde en flamsk, nationalistisk oppositionsleder. Det er en skandale, at Parlamentet har ladet sig udnytte på denne måde.

  Carl Lang (NI), skriftlig. – (FR) Både Retsudvalget og de tilstedeværende medlemmer af de politiske grupper i plenarforsamlingen har endnu engang vist, hvor uvæsentligt de mener, at upartiskhed og lovens overholdelse er i forhold til deres besættelse af at komme af med alle, der ikke er en del af deres store EU-føderalistiske familie.

Min kollega hr. Vanhecke er i Belgien genstand for en sand hetz, hvis formål alene er at få ham dømt og tvinge ham til at træde ud af politik. Parlamentet har glemt, at når et land fremsætter en anmodning om ophævelse af den parlamentariske immunitet, har Parlamentet pligt til fuldt ud at anvende reglerne om beskyttelse af medlemmer af Europa-Parlamentet som fastsat i forretningsordenen.

Ligesom hr. Gollnisch, som udelukkende af politiske årsager fik ophævet sin parlamentariske immunitet i 2006, bliver hr. Vanhecke nu offer for et direkte angreb på sin person, idet et retsspørgsmål er blevet til et politisk spørgsmål. Det er uacceptabelt for en institution, som med urette hævder at være demokratisk.

  Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. – (FR) André Laignel, medlem af det franske parlament for Socialdemokratiet, fremsatte den 13. oktober 1981 i den franske nationalforsamling sit berømte svar til oppositionen, som hævdede, at den nationalisering, som regeringen ønskede at gennemføre, var i strid med forfatningen. Han fremførte, at de ændrede debattens retlige perspektiv og gjorde den politisk, hvilket de havde ret til, eftersom de var i politisk mindretal, og i dette tilfælde var de galt på den i forhold til det retlige aspekt.

Europa-Parlamentet har tydeligvis taget dette til sig, eftersom det er i gang med at skille sig af med alle dem, som vover at forstyrre det med politiske synspunkter, der ikke anses for at være tilstrækkelig føderalistiske eller proeuropæiske efter dets smag.

Min kollega hr. Vanhecke er genstand for en sand hetz i Europa-Parlamentet, som han på lovlig vis er valgt til. Parlamentet er helt galt på den og opfører sig uværdigt ved at acceptere det uacceptable, nemlig lynchningen af et af sine medlemmer under tilsidesættelse af alle gældende retsprincipper og former for retsbeskyttelse vedrørende parlamentarisk immunitet.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Det skal i lyset af denne betænkning og de belgiske myndigheders retsforfølgning entydigt siges, at hele processen – særligt retsforfølgningen – udelukkende er en politisk motiveret hetz mod den forhenværende formand for partiet Vlaams Belang, Frank Vanhecke. Hr. Vanhecke blev stævnet to dage efter, at han fratrådte posten som partiformand.

Det står også klart, at der er et politisk formål med at sværte Vlaams Belangs kandidats navn til her et halvt år inden Europa-Parlamentsvalget. Det ville ifølge den belgiske forfatning i øvrigt være forfatteren til artiklen, der skulle retsforfølges, da hans identitet er kendt, og ikke udgiveren. Jeg understreger derfor på det kraftigste, at en politisk motiveret strafforfølgning ikke bør ses som en anledning til at ophæve Frank Vanheckes politiske immunitet, og at de belgiske retsmyndigheders hetz bør fordømmes på det kraftigste. Der opstod en lignende situation i 2003, da der blev indledt en straffesag mod Daniel Cohn-Bendit fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, om end det daværende udvalg afviste at ophæve hans immunitet på grund af mistanke om politiske motiver. Situationen er den samme i denne sag, hvis den da ikke er endnu tydeligere, og derfor er jeg forpligtet til at stemme imod denne beslutning.

  Frank Vanhecke (NI), skriftlig. − (NL) Da alle mine illusioner er bristet, må jeg sige, at Parlamentet på beskæmmende vis er ved at gøre sig medskyldig i en politisk lynchning, som de belgiske domstole har foranstaltet. Jeg fik i nærvær af syv ud af 28 medlemmer 20 minutter i Retsudvalget til at forsvare mig selv i en sag på flere hundrede sider. I plenarforsamlingen fik jeg – i strid med artikel 7 i vores egen forretningsorden – slet ikke mulighed for at tale min egen sag.

Hvis dette fandt sted i Rusland, ville vi være oprørte. Jeg holder for mit vedkommende hovedet højt og fortsætter kampen for ytringsfriheden i Flandern og i Europa, ikke mindst i forbindelse med spørgsmålet om indvandrere og faren ved islam.

– Betænkning: Klaus-Heiner Lehne (A6-0422/2008)

  Marco Cappato (ALDE), skriftlig. − (IT) Vi i den radikale delegation stemmer sammen med Marco Pannella imod Lehne-betænkningen om hr. D’Alemas immunitet, fordi dens konklusioner er ulogiske og kun kan være baseret på − eller afspejle − nødværge fra den italienske og europæiske politiske klasses side.

Ifølge betænkningen er anmodningen om tilladelse til at anlægge sag grundløs, fordi der allerede er tilstrækkeligt aflytningsmateriale til, at der kan rejses tiltale mod de sigtede i sagen. Hvis formålet med anklagemyndighedens anmodning havde været at rejse tiltale mod hr. D’Alema, ville anmodningen have været grundløs, eftersom Parlamentet ikke skal træffe sine beslutninger i henhold til italiensk ret.

Hvis aflytningsmaterialet imidlertid er helt ubrugeligt, og anmodningen er grundløs og aldeles unødvendig, hvorfor skal Parlamentet så vedtage "ikke at tillade anvendelse af telefonaflytninger i den aktuelle sag og ikke at ophæve Massimo D'Alemas immunitet", sådan som det foreslås i betænkningen? Hvorfor skal vi ikke følge det italienske parlament, som i forbindelse med denne efterforskning gav tilladelse til at anlægge sag mod hr. Fassino?

Vi er meget glade for ALDE-Gruppens beslutning om – ved at undlade at stemme – ikke at rette ind efter det sociale sammenhold i Gruppen for Det Europæiske Folkeparti og Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet i forbindelse med denne tvivlsomme beslutning.

– Betænkning: Iliana Malinova Iotova (A6-0393/2008)

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. – (PL) Der er i de seneste år kommet mange nye finansielle produkter på markedet. Den omstændighed, at disse produkter bliver stadig mere komplekse, gør i stigende grad forbrugerne forsvarsløse og ofte ude af stand til at afgøre, hvilket finansieringstilbud der bedst opfylder deres behov, medmindre de får ekspertbistand. Det fører til mange forkerte beslutninger, særligt blandt de dårligere stillede.

Vi har i Polen oplevet mange tilfælde af bedrageri eller ganske enkelt forbrugere, der træffer dårlige finansielle beslutninger, fordi de ikke er klar over konsekvenserne. Formidling af finansiel viden er i den forbindelse vigtigt og den bedste metode til at beskytte forbrugerne mod at træffe forkerte finansielle beslutninger.

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) Formidling af finansiel viden er et vigtigt punkt på EU's dagsorden, særligt midt i finanskrisen. Forbrugerne har behov for grundlæggende færdigheder, som kan være med til at gøre dem i stand til at vælge og fuldt ud forstå information og tilbud. Forbrugerne står over for et stadig større udbud af mere og mere komplekse produkter og tjenesteydelser. Forbrugeroplysningen og -rådgivningen kan imidlertid ikke holde trit med de finansielle produkters kompleksitet. Det øger forbrugernes sårbarhed i finansielle spørgsmål.

Hvis kløften med hensyn til information og finansiel ekspertise mellem finansielle mellemled og forbrugerne bliver mindre, vil risikoen for overdreven gældsætning, misligholdelse af lån og konkurs også blive mindre. Det vil desuden føre til større konkurrence mellem långivere og således øge markedets generelle effektivitet, da bedre informerede forbrugere kan skelne mellem forskellige finansieringstilbud og vælge det tilbud, der passer bedst til deres behov. Forbrugernes viden og færdigheder er for nuværende ikke gode nok til, at de kan forvalte deres økonomi på behørig vis.

  Dragoş Florin David (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for fair, uvildig og gennemsigtig finansiel oplysning samt kravet om, at tjenesteyderne på området skal formidle passende og korrekt information. Der skal være en klar adskillelse mellem information og kommerciel rådgivning og reklame. Jeg håber, at medlemsstaterne vil rette særlig opmærksomhed mod de grupper, der er i størst risiko, bl.a. unge, pensionister og arbejdstagere, der nærmer sig pensionsalderen.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Fru Iotovas betænkning er ligesom mange af Parlamentets dokumenter et eksempel på en tilsyneladende god idé med en vildledende titel. En hurtig gennemlæsning kunne få en til at tro, at det drejer sig om at beskytte forbrugerne ved at oplyse dem om deres rettigheder og give dem viden om finansielle tjenesteydelser – kort sagt, gøre dem i stand til at få et ansvarligt og veloplyst forhold til deres bank.

Det drejer sig i virkeligheden om fra barndommen (fra 1. klasse lader det til) at gøre folk til perfekte små forbrugere i et finansielt system, der hungrer efter deres opsparinger, men når det kommer til udlån, drejer det sig om at påtvinge dem alle mulige former for finansielle produkter, som pseudoudstederne kalder komplekse, og som i de fleste tilfælde ganske enkelt er absurde, og så drejer det sig om at få dem til på fornuftig vis at holde regnskab og forberede sig på pensionsalderen – sammen med bankerne, intet mindre – selv om de også indbetaler til obligatoriske offentlige ordninger.

På et tidspunkt, hvor verdens finansielle system netop har vist, hvor korrupt det er, hvor bankerne modstræbende yder lån til virksomheder og privatpersoner trods de hundreder af milliarder euro, som det offentlige har tilført dem, hvor arbejdstagerne og små og mellemstore virksomheder betaler prisen for den fortsatte finansielle letsindighed, hvor verdens "store aktører" foregiver at gennemføre reformer for at holde dette system i live, kan man mildest talt ikke sige, at denne betænkning er overbevisende.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE ), skriftlig. – (PL) Denne betænkning har fået ny betydning i lyset af den aktuelle finanskrise. Det skyldes, at boliglånskrisen har afsløret de farer, som kan være forbundet med ikke at forsyne låntagerne med relevant information. Situationen har også afsløret forbrugernes manglende evne til at forstå finansielle og økonomiske oplysninger og de konsekvenser, som ændringer i makroøkonomiske indikatorer kan have på tilbagebetalingen af deres lån, og dermed deres manglende bevidsthed om risikoen for insolvens og overdreven gældsætning.

I betænkningen henledes opmærksomheden på behovet for at øge forbrugernes viden og bevidsthed og dermed gøre dem i stand til at bruge deres egen viden til at vurdere de finansielle produkter, som de bliver tilbudt. Jeg støtter derfor initiativet om at udvikle programmer til formidling af finansiel viden, særligt de programmer, der er skræddersyet til bestemte målgrupper og tager hensyn til bl.a. alder, indkomst, uddannelse, beskæftigelse og interesser. Programmerne til formidling af finansiel viden skal desuden være baseret på konkrete og reelle situationer, som vi oplever i hverdagen.

Jeg håber, at betænkningen vil være med til at få de finansielle institutioner og forbrugerne selv til at forstå behovet for finansiel oplysning. Jeg mener, at begge parter kan få gavn heraf, eftersom insolvens og overdreven privat gældsætning er et problem for de kreditinstitutter, hvis kunder har vanskeligt ved at tilbagebetale deres lån.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for Iotova-betænkningen om forbedring af forbrugernes viden om lån og finansiering. Verden styrer mod en periode med meget stor finansiel usikkerhed, og mange europæiske borgere frygter for deres job, deres opsparing, deres pensioner og deres fremtid. I en periode med usikkerhed er der ingen tvivl om, at forbrugernes generelle viden om lån, gæld og finansiering er vigtigere end ellers. Der opfordres i betænkningen til, at den finansielle oplysning skræddersys til bestemte målgrupper, og initiativer af denne type på EU-niveau skal hilses velkommen.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. − (FI) Jeg stemte for fru Iotovas betænkning om forbedring af forbrugernes viden og bevidsthed om lån og finansiering. Der er tale om en nødvendig og kærkommen udvalgsinitiativbetænkning.

Krisen, som blev forårsaget af subprime-lån (højrisikable boliglån), har vist, at låntagerne ikke har fået tilstrækkelig information. Denne mangel på information og forståelse har ført til en situation, hvor forbrugerne ikke er oprigtigt bekymrede over risikoen for insolvens og overdreven gældsætning. Det har også været fremført, at forbrugernes viden og forbrugerrådgivningen ikke har holdt trit med de finansielle produkters stigende kompleksitet.

En passende viden om finansielle forhold ville i mange tilfælde reducere risikoen for overdreven gældsætning og misligholdelse af betalinger. Det ville også give forbrugerne større mulighed for at sammenligne långivernes konkurrenceevne, hvilket til gengæld ville styrke markedets bæredygtighed.

Jeg støtter navnlig betænkningens forslag om at inddrage formidling af finansiel viden i skolernes nationale læseplan og give de unge al den viden om finansielle forhold, som de har behov for, når de indleder deres erhvervskarriere og står over for den nye udfordring at skulle beslutte, hvordan de skal bruge deres indkomst.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Vi har behov for en fair behandling af investorer og låntagere ved hjælp af lange forældelsesfrister og en ændring af bevisbyrden. Risici og omkostninger skal være tydelige og sammenlignelige fra starten. Privatpersoner blev navnlig i sagen om Lehman Brothers i stort omfang ført bag lyset og fik f.eks. at vide, at risikable aktiecertifikater var sikre, og blev ligefrem frarådet at sælge, lige inden Lehman gik konkurs. Borgerne står nu over for en bølge af tvungne konverteringer af deres lån i udenlandsk valuta eller pålægges at betale bankernes øgede refinansieringsomkostninger, hvilket er imod de grundlæggende principper.

Det er i en situation som denne et klart slag i ansigtet på borgerne blot at sige, at de er dumme, og anbefale en generel lektion i "finansielle forhold", især fordi end ikke de selvudnævnte finansguruer var i stand til at se igennem de forskellige lag af spekulation. Ved at opfordre til større markedseffektivitet i stedet for større konkurrence mellem långiverne fortsætter man i denne betænkning med at hykle begejstring for myten om det selvregulerende marked. Jeg kan ikke kraftigt nok give udtryk for min modstand mod denne betænkning.

  Nicolae Vlad Popa (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for fru Iotovas betænkning, fordi den tilskynder medlemsstaterne til at udvikle oplysningsprogrammer for pensionister, som kunne være i risiko for finansiel udstødelse, og for unge, der indleder deres erhvervskarriere og står over for den udfordring at skulle finde ud af, hvordan de bruger deres nye indkomst på hensigtsmæssig vis.

Forbrugere uden finansiel viden har vanskeligt ved at vælge de produkter og tjenesteydelser, der passer bedst til deres behov. Det er svært for dem at vurdere den rådgivning, som de får, og de kan derfor blive vildledt og blive ofre for unfair salgsmetoder.

Jeg glæder mig over Kommissionens initiativer inden for formidling af finansiel viden til forbrugerne, særligt nedsættelsen af ekspertgruppen vedrørende finansiel viden. Jeg mener imidlertid, at denne ekspertgruppe vedrørende finansiel viden bør tildeles klart definerede ansvar og beføjelser.

Det websted for forbrugerundervisning, som Kommissionen allerede har oprettet (http://www.dolceta.eu), har vist sig at være nyttigt. Jeg håber, at dette onlineværktøj vil blive videreudviklet og opdateret på alle officielle sprog.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) En af de vigtigste faktorer i finanskrisen har været den ekstremt lette adgang til kapital eller de ekstremt høje lånelofter. Konklusionen på denne situation er for det første, at det synes at være hensigtsmæssigt at pålægge bankerne at sikre, at de personer, som de låner penge til, har mulighed for og kan forventes at tilbagebetale gælden i lyset af krisen og dens konsekvenser. Forbrugernes manglende viden om de risici, der er forbundet med låntagning – i første omgang spørgsmålet om renteændringer – antyder samtidig, at ethvert tiltag til fordel for forbrugerne kan og skal iværksættes. Presset fra en økonomisk model, der bygger på maksimalt forbrug, vil tydeligvis være vanskelig at modvirke med kampagner af denne type, men indsatsen for at øge opmærksomheden er nødvendig og efter vores mening nyttig.

Denne betænkning bør fremme større gennemsigtighed og indførelsen af klarere regler for långiveres levering af tjenesteydelser. Det vigtigste i forhold til formidling af viden om låntagning eller enhver anden type forbrug er generel viden, som forsyner folk med værktøjer, der gør dem i stand til at træffe beslutninger i det daglige.

– Betænkning: Anna Hedh (A6-0392/2008)

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) De europæiske forbrugeres tillid er afgørende for et velfungerende og blomstrende indre marked. Fællesmarkedet omfatter knap 500 mio. forbrugere og et rigt udbud af varer og tjenesteydelser.

Kommissionen har siden 1997 brugt resultattavlen for det indre marked til at overvåge og belyse den måde, hvorpå medlemsstaterne gennemfører retsakter om det indre marked. Resultattavlen for forbrugermarkederne påpeger problemområder og kan dermed være en generel og fleksibel metode til at oplyse samfundet, markedsaktørerne og institutionerne om relevante mangler. Resultattavlen for forbrugermarkederne har på trods heraf aldrig haft til formål at informere forbrugerne om det indre marked, og det er meget vigtigt at få det slået fast. Vi skal sørge for, at markedet fungerer bedst muligt, og at forbrugerne tilbydes tjenesteydelser, hvis pris og kvalitet opfylder deres forventninger. Det er i den henseende ikke nødvendigt at vedtage flere eller strengere retsakter. Nogle gange vil det være mere hensigtsmæssigt og mere effektivt at benytte sig af oplysning og formidling eller selvregulering.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. – (PL) Det indre marked tjener ikke kun erhvervslivet, som takket være fjernelsen af flere og flere barrierer praktisk talt har hele det europæiske marked inden for rækkevidde. Det blev oprettet med forbrugerne for øje for at sikre dem de samme standarder i alle medlemsstater.

Resultattavlen for forbrugermarkederne er et værktøj til overvågning, analyse og påpegning af problemer på det indre marked ud fra forbrugerens synspunkt. Der anvendes indikatorer som priser, klager, tilfredshed og skift af udbyder. Selv om visse af tavlens resultater virker tvivlsomme, f.eks. prissammenligningen – selv om priser er lette at indberette og sammenligne, er den endelige pris påvirket af mange variable faktorer, som ikke altid fremgår af resultattavlen – er indikatorerne uden tvivl en yderst nyttig og relevant metode til at vurdere det indre markeds konsekvenser for forbrugerne.

Jeg vil gerne understrege, at dette er første version af resultattavlen for forbrugermarkederne. Vi kan derfor forvente ny version, som vi tage hensyn til vores bekymringer. Det er vigtigt, at resultattavlen udformes i et forståeligt sprog, som et bredt udsnit af brugerne let kan forstå, da resultaterne helt sikkert er en interessant kilde til information om det indre markeds konsekvenser for forbrugerne.

– Betænkning: Astrid Lulling (A6-0417/2008)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. − (SV) Vi svenske socialdemokrater i Europa-Parlamentet stemte for betænkningen om forslag til Rådets direktiv om den generelle ordning om punktafgift og vil især gerne understrege, hvor vigtigt det er, at ændringsforslag 48 om vejledende mængder for indførsel af alkohol og tobak bliver vedtaget. Nedsættelsen (en halvering af de tidligere vejledende niveauer) er et skridt i den rigtige retning mod en mere ansvarlig politik, der tager folkesundheden alvorligt. Vi vil imidlertid gerne påpege, at vi kun betragter dette som et første skridt mod en mere ambitiøs politik på området. Vi glæder os endvidere over, at ændringsforslag 60 og ændringsforslag 68 er blevet forkastet. Punktafgifter vil som følge heraf fortsat blive opkrævet i bestemmelseslandet.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Junilisten har valgt at stemme for betænkningen, da vi mener, at den i en vis udstrækning vil give mulighed for at forene behovet for en folkesundhedsindsats på nationalt plan med et frit indre marked. Vi valgte imidlertid at stemme imod visse forslag, som har stærke føderalistiske overtoner.

Junilisten føler eksempelvis, at det er meget vigtigt, at den svenske alkoholpolitik kan føres i overensstemmelse med det svenske parlaments værdier og beslutninger. Det kræver, at punkafgiften betales i bestemmelseslandet i forbindelse med fjernsalg af f.eks. alkohol. Det ville ikke være tilfældet, hvis ændringsforslagene var blevet vedtaget. Det ville tværtimod bl.a. have betydet, at bestemmelserne om anskaffelser foretaget af privatpersoner blev udvidet til at finde anvendelse på fjernsalg, hvorved punktafgiften skulle betales i den medlemsstat, hvor varerne blev anskaffet. Da omkostningerne til afhjælpning af nationale folkesundhedsproblemer, f.eks. alkohol- og tobaksrelaterede sygdomme, overvejende finansieres via udskrivning af nationale afgifter, ville forslaget om punktafgiftsfritagelse i forbindelse med fjernsalg have vanskeliggjort den offentlige sektors muligheder for effektivt at tage hånd om folkesundhedsmæssige problemer.

Der er også et problem i forhold til konkurrence, da en virksomhed, der driver fjernsalg, kan tilbyde det samme produkt som nationale virksomheder, men til en betydelig lavere pris, alene fordi punktafgiften ikke betales i det samme land. Junilisten er tilhænger af konkurrence, men mener, at virksomhederne skal konkurrere på lige vilkår.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg bakker op om dette direktiv, der vil begrænse antallet af sager om svig og smugling, som reducerer statens indtægter. Dette moderniserede og forenklede direktiv vil lempe kravene til operatørerne og samtidig gøre dem i stand til at bekæmpe afgiftssvig mere effektivt.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Vores afgiftssystemer er meget komplekse, og det er til en vis grad reelt kun fagfolk, der kan gennemskue dem. Ethvert forsøg på at forbedre formaliteterne og de generelle betingelser og bekæmpe afgiftssvig skal derfor hilses velkommen, såfremt medlemsstaternes suverænitet på skatte- og afgiftsområdet bevares, og der ikke gøres et forsøg på at harmonisere afgiftsniveauerne ad bagdøren.

Det er lige så vigtigt at have klare regler for afgiftsfrie butikker og for de rejsende selv. Forslaget forekommer at have et sådant formål, og derfor har jeg stemt for Lulling-betænkningen.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for fru Lullings betænkning om den generelle ordning om punktafgift. Bestemmelserne i Kommissionens forslag er bestemt ikke i stand til at garantere, at privatpersoner og virksomheder i EU frit kan købe og sælge varer på tværs af grænserne uden at støde på unødige afgiftsmæssige hindringer.

Selv om Kommissionens forslag faktisk indeholder visse forbedringer og ændringer, bl.a. artikel 37 (de afgiftsmærker, som medlemsstaterne kan forsyne varerne med, må ikke give anledning til dobbeltbeskatning), er der behov for at udvide bestemmelserne om privatpersoners anskaffelser til at omfatte fjernsalg, hvilket vil skabe et egentlig indre marked for punktafgiftspligtige varer, som anskaffes af privatpersoner til eget forbrug.

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. − (SV) Det glæder mig, at Parlamentet omsider har ændret holdning og anlagt en mere restriktiv linje med hensyn til alkohol. Resultatet af dagens afstemning om Lulling-betænkningen om den generelle ordning om punktafgift vil medføre en nedsættelse af de vejledende mængder for indførsel af alkohol med 50 %. Mulighederne for toldfri handel i havne og lufthavne begrænses også. En anden konsekvens af betænkningen er, at der ikke vil være noget, der forhindrer eksempelvis opkrævning af svensk punktafgift på varer, der er bestilt i et andet EU-land via internettet. Parlamentet har kun en rådgivende rolle i dette spørgsmål, men dagens resultat er ikke desto mindre en vigtig milepæl.

– Betænkning: Niels Busk (A6-0391/2008)

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. − (EN) Der spises alt for lidt frugt og grønt i EU i forhold til WHO's anbefalede minimum på 400 g om dagen. Der er opstået en fedmeepidemi blandt børn, og problemet er særlig alvorligt i Malta.

Et højt indtag af frugt og grønt mindsker risikoen for en lang række sygdomme og forebygger overvægt.

Markedsordningen for frugt og grøntsager gennemgik i 2007 en gennemgribende reform, som skulle sikre en større markedsorientering. Frugt og grøntsager er i dag fuldt omfattet af enkeltbetalingsordningen.

Svær overvægt medfører en større risiko for hjerte-kar-sygdomme, diabetes, forhøjet blodtryk og visse kræftformer. Vores mål bør være et dagligt indtag på 600 g frugt og grønt for personer over 11 år.

Kommissionen foreslår at bevilge 90 mio. EUR fra fællesskabsbudgettet. Det svarer til et stykke frugt en dag om ugen i 30 uger om året og gælder børn i alderen 6-10 år.

Hvis vi skal opnå alle de positive virkninger af at indføre en skolefrugtordning, må der flere penge til. En skolefrugtordning bør sikre hver elev et stykke frugt om dagen og ikke kun være rettet mod skolebørn i alderen 6-10 år.

  Richard Corbett (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg glæder mig over vedtagelsen af betænkningen om en skolefrugtordning. Forslaget vil medføre konkrete sundhedsmæssige fordele for millioner af børn i hele Europa.

Finansieringen af gratis frugt til skolebørn over den fælles landbrugspolitiks budget vil være et håndgribeligt eksempel på den fælles landbrugspolitiks fordele for almindelige europæiske borgere. EU's og medlemsstaternes medfinansiering af ordningen vil gøre det muligt at udvide den eksisterende gratis skolefrugtordning i England og indføre lignende ordninger i Skotland, Wales og Nordirland.

Selv om et budget, der er større end de 90 mio. EUR, som Kommissionen har foreslået, ville være kærkomment – sådan som Parlamentet påpegede i betænkningen ved at stille krav om en forhøjelse af budgettet til 500 mio. EUR – vil indførelsen af denne ordning under alle omstændigheder give børn regelmæssig adgang til gratis frugt og de deraf følgende sundhedsmæssige fordele, såsom en lavere risiko for at udvikle svær overvægt, diabetes og andre alvorlige sygdomme senere i livet. Ordningen vil ud over at have umiddelbare fordele for børns sundhed også være med til at påvirke unges syn på kost, skabe et sundere Europa og reducere omkostningerne i de statslige sundhedssystemer.

  Hanne Dahl (IND/DEM), skriftlig. − (DA) JuniBevægelsen har stemt for den samlede betænkning på trods af, at vi principielt er imod landbrugsstøtte. Vi mener, det er vigtigt at give børn sundere spisevaner. Vi er dog imod, at frugten skal være af fællesskabsoprindelse, da det dermed er en indirekte støtte til de europæiske landmænd. Endelig ønsker vi også, at frugten, der gives til børnene, skal være økologisk.

  Dragoş Florin David (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for et større budget for denne ordning og for en klarere definition af de produkter, der kan omfattes af den. Statistikken viser, at der er ca. 22 mio. overvægtige børn i EU og over 5 mio. svært overvægtige børn, hvilket hovedsageligt skyldes et for stort indtag af produkter med et højt fedt-, sukker- og saltindhold. Det er på den baggrund i høj grad nødvendigt, at EU og medlemsstaterne gør en indsats for at fremme sunde spisevaner, især ved at uddele et varieret udvalg af årstiden frugt. Jeg stemte også for at forhøje ordningens budget fra 90 mio. EUR til 500 mio. EUR, da den oprindelige bevilling til ordningen svarer til at kunne give hvert barn i alderen 6-10 år et stykke frugt om ugen i en periode på 30 uger om året.

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Selv om jeg mener, at forældrene i sidste ende er ansvarlige for deres børns sundhed, og at enhver skolefrugtordning skal være tilstrækkelig fleksibel til at kunne tilpasses efter lokale, regionale og nationale forhold, glæder jeg mig over denne betænkning.

Der er opstået en fedmeepidemi blandt børn, og det anslås, at der er 22 mio. overvægtige børn i EU, hvoraf 5,1 mio. betragtes som svært overvægtige. Børn i EU spiser ikke nok sund mad, og der skal stilles sundere alternativer til rådighed. Jeg håber, at dette forslag kan blive et lille skridt på vejen mod at reducere fedme blandt børn.

  Lena Ek (ALDE), skriftlig. − (SV) Der er ingen tvivl om, at børn har godt af at spise frugt. Æbler, bananer og appelsiner forebygger fedme og holder os sunde. Det er derfor på en måde forståeligt, at mange i Parlamentet i dag har stemt for et forslag om at yde støtte til frugt til skolebørn i EU.

Problemet er blot, at ansvaret for vores indtag af frugt ikke ligger på EU-niveau. Det er først og fremmest forældrenes ansvar at give deres børn gode spisevaner. Dernæst ligger ansvaret hos kommunerne og efterfølgende hos staten. Jeg så som føderalist gerne, at beslutningerne blev truffet så tæt på borgerne som muligt. Det er faktisk også noget, som EU ønsker. I henhold til EF-traktatens artikel 5 skal beslutninger, som mere passende kan træffes på et lavere niveau, træffes på dette lavere niveau. Jeg stemte derfor imod Parlamentets forslag om at forhøje frugtbudgettet fra 90 mio. EUR til 500 mio. EUR.

Vi bør i EU arbejde for at reducere CO2-udledningen, øge mobiliteten og bekæmpe kriminalitet. Mere frugt, mere motion og mindre slik er spørgsmål, som skolerne, forældrene og lokalpolitikerne er langt bedre til at håndtere.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Busk-betænkningen om forslaget om at indføre en skolefrugtordning, fordi jeg føler, at fællesskabsstøtte til gratis uddeling af disse produkter til børn er afgørende i forhold til at fremme sunde spisevaner i EU og dermed forbedre europæernes sundhedstilstand.

Den stigende udbredelse af fedme og overvægt i den europæiske befolkning, særligt blandt mindreårige, er resultatet af dårlige spisevaner kombineret med en inaktiv livsstil. Vi er derfor straks nødt til at udvikle effektive foranstaltninger, der kan bekæmpe denne epidemi, ikke mindst ved at fremme sunde spisevaner i de første leveår. Skolerne kan i samarbejde med familierne spille en afgørende rolle i forhold til at få børn til at spise sundt.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi støtter denne betænkning og har bidraget med flere forslag. Betænkningen forsvarer – trods modstand fra Kommissionen – uddeling af gratis frugt i skolerne hver dag for at forbedre sundstilstanden og livskvaliteten hos børn fra mere ugunstigt stillede miljøer.

Vi støtter ordningen under hensyntagen til behovet for at opmuntre børn og unge til at værdsætte frugt og grøntsager, hvilket vil have en meget positiv virkning på folkesundheden og bekæmpelsen af børnefattigdom. For at ordningen kan være effektiv, er det imidlertid nødvendigt at udvide den til at omfatte en større gruppe af børn, hvilket betyder, at den fremover skal udvides til andre aldersgrupper og dårligt stillede samfundsgrupper. Ordningen skal indeholde en bestemmelse om fællesskabspræference, med andre ord prioritere national og lokal produktion, og den skal finansieres med fællesskabsmidler for at sikre større social samhørighed.

Ordningen kunne tjene som et eksempel på en politik, der sikrer ægte solidaritet mellem landene. Vi håber ikke, at alt dette blot ender som en anden propagandakampagne, men at der kan opnås enighed i Rådet om at bevilge de nødvendige midler, så ordningen kan indføres effektivt i alle lande.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg støtter Landbrugsudvalgets forslag om en skolefrugtordning, men ligesom mine britiske Labour-kolleger ønsker jeg at fastholde en vis grad af national medfinansiering for at nå ud til en større målgruppe. Jeg støtter ligeledes kravet om økologiske, lokale og regionale produkter, men det kan ikke fuldt ud erstatte kravet om at sikre valuta for pengene og det bedste udvalg. I det sydvestlige England ville jeg sætte pris på at bytte vores lokale æble- og pæresorter med bananer fra Cypern og De Kanariske Øer.

  Neena Gill (PSE), skriftlig. − (EN) Det glæder mig meget, at der gøres noget for vores børns sundhed på EU-plan.

Fedme blandt børn er en stigende bekymring i Europa og i endnu højere grad i Det Forenede Kongerige, hvor næsten 25 % af befolkningen er svært overvægtige, og 10 % af børnene er overvægtige. Problemet vækker stor bekymring hos mange af mine vælgere, og jeg glæder mig over et initiativ, der tager hånd om det.

Det er vigtigt at gøre noget ved spisevanerne i barndommen for at forhindre svær overvægt senere i livet, og det har vist sig, at indtag af frugt og grøntsager kan mindske risikoen for svær overvægt og hjerte-kar-sygdomme.

Færdigretters tiltrækningskraft er i Det Forenede Kongerige med til at skabe dårlige spisevaner, som koster vores sundhedsvæsen 6 mia. GBP om året. Det er således klart, at det også økonomisk set er fornuftigt at støtte dette initiativ.

Jeg stemte derfor for betænkningen, og jeg håber, at medlemsstaterne vil gøre effektiv brug af midlerne til at bekæmpe, hvad der er ved at udvikle sig til et reelt problem for vores børn.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) En idé fra Kommissionen, som fra starten var dårlig, er blevet forværret yderligere af de ændringsforslag, som Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har fremsat, særligt udvalgets ønske om at forhøje budgettet fra 90 mio. EUR til 500 mio. EUR på skatteydernes regning. Udvalget understreger, at ordningen kun skal omfatte frugt af fællesskabsoprindelse. Frugt andetsteds fra er helt uden betydning.

Udvalgets forslag er fuldstændig latterligt. Det foreslås på big brother-agtig manér, at årstidens frugt skal uddeles samtidig med, at der skal lægges vægt på at uddele et bredt udsnit af frugt, således at "børnene kan opdage forskellige smagsretninger".

Parlamentet griber endnu engang ind i uddannelsespolitikken. Medlemsstaterne skal nemlig "på pædagogisk vis integrere disse foranstaltninger i skolernes læseplaner om sundhed og ernæring".

Flertallet i Parlamentet har et forvrænget syn på den fælles landbrugspolitik. Skatteyderne har ifølge medlemmerne af Parlamentet et overflødighedshorn fyldt med penge, som de kan kaste efter landbrugspolitikken og politikken for udvikling af landdistrikter. Gudskelov har Parlamentet ingen medbestemmelse på disse områder – og sådan bør det forblive.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. − (PL) Det glæder mig meget, at vi i dag har vedtaget skolefrugtordningen. I den udtalelse om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme, som Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse vedtog, skrev jeg, at der skal lægges særlig vægt på problemet med fedme blandt børn og unge, eftersom overvægt er forbundet med en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, diabetes, forhøjet blodtryk og visse kræftformer.

Formålet med skolefrugtordningen er at vænne skolebørn til at spise frugt og grøntsager og lære dem om sund kost. Spisevaner udvikles i barndommen, og det har vist sig, at personer, som har lært at spise masser af frugt og grønt i barndommen, fastholder en lignende kost i deres voksenliv.

Uddeling af frugt til skolebørn vil helt sikkert bidrage til at øge de helt unges indtag af frugt og grøntsager, så skolefrugtordningen vil uden tvivl få en markant virkning i forhold til at forebygge en fedmeepidemi blandt europæiske børn og unge. Virkningen vil desuden blive større, hvis det at spise frugt i skolen får mere end symbolsk værdi. Jeg bemærker derfor med tilfredshed, at der blev stemt for en betydelig forhøjelse (firdobling) af ordningens budget.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for Busk-betænkningen og støtter fuldt ud initiativet om at uddele frugt til europæiske skolebørn. Mit eget land, Skotland, har en af de dårligste sundhedsrekorder i Europa, og regeringen fører aktivt en række politikker, der skal forbedre børns sundhed i håbet om, at det vil forbedre deres trivsel senere i livet. Dette EU-initiativ vil supplere den skotske regerings arbejde og hilses derfor velkomment.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. – (PL) Skolefrugtordningen har efter min mening mere end blot symbolsk betydning – "her giver EU noget til børnene" – det er et initiativ, der fremmer gode spisevaner. Jeg mener, at vi bør lade ordningen gælde for hele folkeskolen. Jeg vil også gerne understrege, at vi på den måde vil hjælpe mindre velstillede familier, som ofte ikke har råd til at give deres børn frugt. Ordningen giver naturligvis samtidig landbrugere og frugtavlere en afsætningsmulighed. Frugt og grøntsager – og for mit lands vedkommende særligt æbler – er relativt lette at distribuere. Vi må imidlertid huske på, at frugten skal være af god kvalitet, ren og frisk. Vi skal også forberede skolerne på at indføre ordningen i praksis. Den kan realistisk set tidligst træde i kraft i starten af skoleåret 2009/2010.

Hvad omkostningerne angår, så er de ikke astronomiske. Kommissionen foreslår et budget på 90 mio. EUR, og det kunne måske godt være højere, for vi må ikke glemme de høje omkostninger til behandling af sygdomme, der er relateret til overvægt og fedme. Lad os ikke gøre denne ordning til en engangsforestilling, til et spil for galleriet. Lad os inddrage de nationale, regionale og lokale uddannelsesmyndigheder. Lad os også fastholde en fornuftig fleksibilitet i forhold til bestemmelserne om den type frugt og grønt, der kan omfattes af ordningen, idet vi skal huske på, at dens formål er at forbedre vores børns sundhed på den bedst mulige måde.

  Tunne Kelam (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Selv om jeg besluttede at stemme imod Busk-betænkningen, erklærer jeg min fulde støtte til og har sympati for det emne, der er til debat – at sikre skolebørn i Europa mere frugt. Den større forekomst af svær overvægt blandt børn og unge er et dystert problem.

Jeg er imidlertid først og fremmest tilhænger af nærhedsprincippet. Jeg er fuldstændig overbevist om, at vi kan sætte vores lid til, at medlemsstaterne og deres regeringer passer godt på den unge generation. Det er ikke EU's opgave at løse konkrete problemer som dette. Det pågældende initiativ bygger uden tvivl på gode hensigter. Hvis vi imidlertid begynder at løse sådanne problemer via EU-forordninger, glemmer vi rollen og ansvaret hos dem, som skal løse opgaven i praksis, dvs. forældrene, skolerne, kommunalforvaltningen og de nationale regeringer. Jeg er sikker på, at de alle deler de samme bekymringer og er lige så motiverede for at gøre noget ved behovet for at øge indtaget af frugt i skolerne.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg støtter denne ordning, som finansierer uddeling af gratis frugt og grønt til skolebørn. Den kan udelukkende skabe positive resultater og vil være med til at mindske svær overvægt blandt børn, idet vi vil komme tættere på anbefalingen om "fem om dagen", og det er årsagen til, at jeg har stemt for betænkningen.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. − (NL) Jeg henledte i min stemmeforklaring af 23. oktober 2008 om budgettet for 2009 Deres opmærksomhed på betydningen af EU's inddragelse i uddeling af frugt til skolebørn. En skolefrugtordning kan være nyttig og forhindre børn i at blive stadig mere overvægtige og usunde. Spørgsmålet er, hvorfor EU bør varetage denne opgave i stedet for kommunerne, som forvalter uddannelsesområdet. Der bevilges i øjeblikket penge fra EU-budgettet til medlemsstaterne, som har pligt til at bevilge et tilsvarende beløb, mens kommunerne har ansvaret for at gennemføre ordningen i praksis. Denne fremgangsmåde medfører unødig administration og tidskrævende bureaukrati.

I forbindelse med de seneste budgetforhandlinger blev beløbet fordoblet til 182 mio. EUR, og takket være Busk-betænkningen vil beløbet blive forhøjet til 500 mio. EUR fremover. Den nederlandske landbrugsminister, som er tilhænger af den nuværende ordning, har udtalt til pressen, at hun er af den opfattelse, at denne enorme forhøjelse ikke vil have nogen betydning, og hun vil tale kraftigt imod den. Da det ikke er Parlamentet, som skal tage beslutningen, men Rådet, må det forventes, at denne budgetforhøjelse ikke bliver til noget. I mellemtiden er skolefrugt i befolkningens øjne imidlertid kommet til at repræsentere en EU-prioritet, hvilket er helt ved siden af.

  Dumitru Oprea (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for hr. Busks betænkning, der bygger på sundhedsorganisationers konklusioner om de sygdomme, som det moderne menneske lider af, og hvoraf mange er forårsaget af dårlig kost. Indtag af frugt kan være med til at forebygge og/eller helbrede disse sygdomme takket være vitaminindholdet.

Vi er nødt til at lære vores børn, hvordan og hvad de skal spise. Jeg mener derfor, at det også kan omfatte oplysning om kost, så meget mere som Verdenssundhedsorganisationen anbefaler, at børn op til 11 år bør spise mindst 400 g frugt og grønt om dagen. Vi oplever samtidig en eksplosion i antallet af børn, der får en usund, ufornuftig og upassende kost, hvilket ikke kun kan bebrejdes skolen eller familien, men os alle sammen, samfundet som helhed. Vi er nødt til straks at få gjort op med denne form for spisevaner.

Skolen er et af de områder, der har ansvar for at udvikle vaner, hvilket burde give os mulighed for atter at få for vane at spise frugt. Jeg bakker af den grund fuldt op om, at der uddeles og indtages frugt i skolerne. Denne ordning bør være med på listen over vigtige prioriteter i forhold til beslutningsfaktorer, så den kan blive gennemført hurtigst muligt.

  Neil Parish (PPE-DE), skriftlig. − (EN) De konservative medlemmer af Europa-Parlamentet undlod at stemme om Busk-betænkningen om Kommissionens forslag om at indføre en skolefrugtordning for hele EU. Selv om vi er meget opsatte på at fremme sunde spisevaner blandt unge i Det Forenede Kongerige og i resten af EU, er vi forbeholdne med hensyn til de budgetbevillinger, der foreslås i betænkningen, og som er betydelig højere end de 90 mio. EUR, som Kommissionen har foreslået. Parlamentet vil afhængig af afstemningsresultatet kræve budgetbevillinger på mindst 360 mio. EUR og helt op til 500 mio. EUR. Vi mener, at det ville være mere fornuftigt at indføre ordningen på grundlag af et lavere budget og efterfølgende vurdere finansieringsbehovet i lyset af de opnåede erfaringer – sådan som der også argumenteres for i Kommissionens konsekvensvurdering.

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. – (SK) Det europæiske marked for frugt og grøntsager er i øjeblikket reguleret af efterspørgslen. Indførelsen af skolefrugtordningen vil fremme indtaget af frugt og grønt i EU og øge efterspørgslen, hvilket ikke kun vil forbedre folkesundheden, men også gavne de europæiske frugt- og grøntsagsavlere.

Et højt indtag af frugt og grønt reducerer risikoen for mange sygdomme og forebygger svær overvægt og fedme hos børn. Sundhedsperspektivet er derfor den vigtigste årsag til at indføre en skolefrugtordning, som fremmer indtaget af frugt. Da spisevaner udvikles i den tidlige barndom, er det efter min opfattelse ikke nok at indføre ordningen i skolerne. Den bør også indføres i børnehaver.

De 90 mio. EUR, som Kommissionen foreslår at bevilge fra fællesskabsbudgettet, vil imidlertid kun sikre børnene et stykke frugt om ugen, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at ændre spisevaner eller forbedre folkesundheden.

Jeg mener, at et realistisk budget for denne ordning vil være 500 mio. EUR som foreslået af Parlamentet. Et sådant beløb vil sikre et stykke frugt om dagen pr. elev, og samtidig vil ordningen kunne udvides og ikke kun omfatte skolebørn i alderen 6-10 år, men også børnehavebørn.

Jeg er helt overbevist om, at de penge, der bruges på skolefrugtordningen for at fremme indtaget af frugt i skolerne i hele EU, vil medføre besparelser på medlemsstaternes sundhedsbudgetter, og jeg stemte derfor for hr. Busks betænkning.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Der er klare fordele ved at indføre den ordning, som foreslås i betænkningen. Det tjener flere fornuftige formål at fremme (og i visse tilfælde blot sikre) de yngste samfundsborgeres indtag af årstidens frugt både på kort sigt ved at fremme en varieret kost og på længere sigt ved at udvikle sunde spisevaner. Jeg vil imidlertid gerne påpege to ting.

Når garantiordningerne styrkes for at sikre, at den frugt, der uddeles, er produceret i Europa, giver det en fornemmelse af, at motiverne bag tiltaget ikke kun er unges kost, men primært fremme af europæisk landbrug. Selv om der som sagt er en klar forbindelse mellem dette spørgsmål og den fælles landbrugspolitik, er det dog tvivlsomt, om det er nødvendigt at håndtere det på fællesskabsplan. Valget mellem at uddele æbler eller pærer bør helt klart overlades til medlemsstaterne. Vi stiller os imidlertid tvivlende over for, om der er behov for at indføre en fællesskabsordning på området.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Da min betænkning om fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet i EU blev vedtaget den 1. februar 2007, sendte Parlamentet en række stærke budskaber, bl.a. om den afgørende betydning af oplysning om sundhed og ernæring i forhold til at forebygge overvægt og fedme, som over 5 mio. børn lider af, og en opfordring til Kommissionen og Rådet om i forbindelse med revisionen af den fælles landbrugspolitik i 2008 og 2013 at fremme tiltag vedrørende sund ernæring inden for rammerne af politikken for udvikling af landdistrikter.

Kommissionen synes med denne europæiske skolefrugtordning for børn i alderen seks til ti år med start i 2009/2010 at have hørt budskabet. Nu er det op til de 27 medlemsstater at vise samme ånd. Det vil naturligvis kræve en masse tid, penge og personale, og menuerne vil desuden skulle ændres i mange skolekantiner, for at Verdenssundhedsorganisationens anbefalede daglige indtag af fem stykker frugt og grønt (400 g) bliver mere end blot et reklameslogan, der er skrevet med småt på tv-skærmen.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for hr. Busks betænkning om en skolefrugtordning. Det er tydeligt, at børn i EU spiser for lidt frugt og grønt, og det skyldes bl.a. den dårlige kost i skolekantinerne. Et højt indtag af frugt og grønt ville imidlertid reducere risikoen for at blive ramt af alvorlige sygdomme og forhindre, at børn bliver overvægtige eller svært overvægtige. Desuden er det at spise grøntsager fra barndommen en god vane, som varer hele livet.

Jeg er også enig med ordføreren i, at de midler, som Kommissionen har øremærket til ordningen, slet ikke rækker. Den foreslåede støtte gør det faktisk kun muligt at uddele et stykke frugt en dag om ugen. Det skal dog siges, at det glæder mig oprigtigt, at Kommissionen under alle omstændigheder tager resultaterne af forskellige igangværende forsøg til sig for at forbedre kvaliteten af ordningen.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. − (SV) I Sverige plejer vi at fortælle vores børn, at frugt er naturens eget slik. Jeg kan selv rigtig godt lide frugt, og jeg synes, at det er en god ting, at europæiske børn spiser tilstrækkelige mængder af disse sunde fødevarer. Så langt deler jeg ordførerens synspunkter. Når det er sagt, så skal ansvaret for, at vores skolebørn spiser tilstrækkelige mængder æbler og bananer, ikke desto mindre ligge hos forældrene og eventuelt hos den kommunale skoleforvaltning. EU skal ikke påtage sig en rolle som overnational frugtpolitimand. Lad os i stedet bruge vores kræfter og ressourcer på mere presserende opgaver.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg støtter fuldt ud Kommissionens forslag om at uddele gratis frugt og grønt i skolerne som led i strategien for bekæmpelse af svær overvægt blandt børn. Ikke alene støtter jeg fuldt ud, at der anvendes EU-midler til at tage hånd om et vigtigt folkesundhedsproblem, som alle medlemsstaterne står over for, jeg støtter også forslagenes stærke sociale aspekt, da de vil give medlemsstaterne mulighed for at støtte børn fra mere ugunstigt stillede miljøer, som har tendens til at spise mindre frugt og grønt, og som er i større risiko for at blive overvægtige. Det er i øvrigt første gang, at midler fra den fælles landbrugspolitiks budget vil blive anvendt i håndteringen af et folkesundhedsproblem, hvilket er et tegn på en holdningsændring i forhold til formålene med den fælles landbrugspolitik.

Det glæder mig, at Parlamentet har sendt et stærkt budskab til Kommissionen og Rådet ved at støtte en forhøjelse af budgettet, der vil sikre, at flere børn kan få gavn af ordningen. Jeg er imidlertid ikke enig i Parlamentets holdning om, at frugt og grøntsager kun bør komme fra Fællesskabet. Vi må ikke glemme, at formålet med ordningen er at sikre skolebørn et varieret udbud af frugt og grønt og sætte ind over for fedme.

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1).

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. − (NL) Kampen mod overvægt skal starte i en tidlig alder. Uddeling af frisk frugt i skolerne kan være et vigtigt incitament til at spise sundt. Vi bør således tage imod denne ordning, som vil sikre hvert barn mellem tre og ti år mindst et stykke frugt, med åbne arme.

Det anslås, at 22 mio. børn i EU er overvægtige, og at 5,1 mio. af dem er svært overvægtige. Det er ikke alene ensbetydende med mange helbredsproblemer, det medfører også øgede sundhedsomkostninger i medlemsstaterne. Hvis Kommissionen godkender Parlamentets forslag om at forhøje budgettet fra 90 mio. EUR til 500 mio. EUR, vil alle børn få mulighed for at udvikle sunde spisevaner fra en tidlig alder. Det vil give dem en bedre chance for at fastholde disse vaner og dermed forebygge overvægt.

Betænkningen forholder sig også til sammensætningen af den frugt, der uddeles. Medlemsstaterne bør begunstige lokalt produceret frugt og årstidens frugt. I betænkningen opfordres der til, at børn modtager rådgivning om sundhed og ernæring og information om det økologiske landbrugs særlige kendetegn. Jeg glæder mig over indholdet i betænkningen og stemte af den grund for.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg støtter idéen om at forsøge at give børn og unge bedre adgang til frugt i skolerne. Det vellykkede skotske projekt, som havde til formål at fremme frugt og grønt i skolerne, har resulteret i, at rekordmange børn spiser sundere. Programmerne har været målrettet dem med det største behov, og jeg havde håbet, at denne ordning i første omgang ville være rettet mod de fattigste og mest udsatte børn.

– Betænkning: Pervenche Berès, Werner Langen (A6-0420/2008)

  Jan Andersson, Göran Färm, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. − (SV) Vi svenske socialdemokrater i Europa-Parlamentet er enige i analysen af situationen i euroområdet. Vi sætter pris på fremhævelsen af samarbejdets sociale aspekter og vækstproblemerne. Vi støtter dog ikke betænkningens punkt 40, hvoraf fremgår, at medlemsstater uden for euroområdet, som opfylder Maastrichtkriterierne og ikke er indrømmet undtagelser i traktaten, hurtigst muligt bør indføre den fælles valuta.

Vi mener ikke, at Parlamentet har beføjelse til at kommentere dette spørgsmål. Vi respekterer de svenske borgeres beslutning, som blev truffet ved en folkeafstemning, og vi vil gerne understrege, at dette er et spørgsmål, som bør håndteres i de pågældende medlemsstater.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte alle imod denne betænkning, som guddommeliggør stabilitetspagten, ikke formår at se konsekvenserne af den aktuelle alvorlige økonomiske og sociale situation, tilsidesætter forværringen af de sociale og regionale uligheder og glemmer stigningen i arbejdsløsheden og fattigdommen.

Det er uacceptabelt, at der i denne betænkning hårdnakket holdes fast ved Den Europæiske Centralbanks falske uafhængighed i stedet for at forsvare den demokratiske kontrol af den og ændre dens formål, så der kan tages hensyn til behovet for at fokusere på produktion, fremme af anstændigt arbejde og en styrkelse af folks købekraft, særligt blandt arbejdere og pensionister.

De forslag, som vores gruppe fremsatte, blev desværre forkastet, nærmere bestemt de forslag, der kritiserer afgifts- og konkurrencepolitikken og henleder opmærksomheden på den stigende jobusikkerhed, lavtlønsproblematikken og konsekvenserne af deregulering og liberalisering.

Det er også beklageligt, at vores forslag om at ophæve stabilitetspagten og erstatte den med en ny strategi for solidaritet, udvikling og social fremgang blev forkastet.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Det mindste, man kan sige om ordførernes "generelt positive" vurdering af de 10 år med Den Økonomiske og Monetære Union, er, at den ikke virker helt objektiv. De få problemer, der påpeges, vurderes ikke overraskende at være medlemsstaternes fejl eller skyldes manglende europæisk integration.

Sandheden er, at indførelsen af euroen automatisk førte til en eksplosion i priserne på dagligvarer og et fald i arbejdstagernes købekraft. Sandheden er, at stabilitetspagten er en budgetmæssig og social malthusianisme. Sandheden er, at den manglende valutapolitik og overvurderingen af euroen har undergravet euroområdets internationale konkurrenceevne. Sandheden er, at en fælles pengepolitik og en fælles toneangivende rente for 11 eller 15 økonomier med meget forskellige strukturer og udviklingsniveauer i sagens natur er lige dårligt egnet til at opfylde behovene i den enkelte økonomi som til at opfylde euroområdets samlede behov.

Euroen har ikke formået at skabe den lovede velstand i eurolandene, som for de flestes vedkommende i dag er i recession. Det skyldes, at euroen – såvel i dens opbygning som i dens virkemåde – ikke er et økonomisk redskab. Den er frem for alt et magtfuldt politisk værktøj, som skal tilintetgøre landenes uafhængighed.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg støtter denne betænkning, hvori der opfordres til en bedre økonomisk samordning i et forsøg på at forhindre en længerevarende, dyb recession. Denne køreplan kan forventes at forbedre overvågningen af finanskrisen og sikre en værdifuld understøtning af økonomien.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for fru Berès' og hr. Langens betænkning, som ser tilbage på et årti med Den Økonomiske og Monetære Union. Jeg er helt enig i, at Parlamentet, det eneste EU-organ, der er valgt direkte af befolkningen, har spillet en meget vigtig rolle i det første årti med Den Økonomiske og Monetære Union. Parlamentet er medlovgiver i spørgsmål om det indre marked, særligt med hensyn til finansielle tjenesteydelser. Det fører en dialog om samordningen af de økonomiske politikker via Økonomi- og Valutaudvalget. Det har en afgørende rolle i forhold til pengepolitikken i forbindelse med udnævnelsen af medlemmer til ECB's styrelsesråd. Dette er blot nogle ganske få eksempler på de vigtige funktioner, som Parlamentet har varetaget i løbet af de seneste år. Jeg vil gerne slutte af med at takke mine kolleger for betænkningen, særligt i lyset af den betydning, som udvidelsen af euroområdet tillægges i forhold til at være et springbræt til EU's nye økonomiske fremtid.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. – (PL) Betænkningen om "ØMU@10: resultater og udfordringer efter 10 år med Den Økonomiske og Monetære Union" er en af de vigtigste betænkninger, der er blevet forelagt for plenarforsamlingen. Den sikrer en ny ramme for drøftelser af økonomien i en tid med finansielle vanskeligheder. Betænkningen indeholder en detaljeret analyse, som gør os i stand til at se de positive og negative aspekter af Den Økonomiske og Monetære Union, og interessante konklusioner om den fælles valuta, euroen.

Der kan ikke være nogen tvivl om, at indførelsen af euroen har været en kæmpe finansiel succes for EU. Vi må erkende, at euroen har modstået en hel del markedsuro. Den fælles valuta påvirker imidlertid ikke alle regioner i samme omfang. Det forskellige udviklingsniveau i de forskellige EU-lande bliver stadig mere udtalt. Samordningen af den økonomiske politik er i dag, i en tid med finanskrise, blevet en nødvendighed. Vi skal samtidig overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

Det er yderst vigtigt at støtte Den Europæiske Centralbanks uafhængighed. Dens beføjelser skal være begrænset til pengepolitiske spørgsmål, dvs. fastholdelse af prisstabiliteten, og enekompetencen til at fastsætte renten.

Jeg støtter af disse årsager betænkningens vedtagelse.

– Betænkning: Edit Bauer (A6-0389/2008)

  Richard James Ashworth (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Det britiske Konservative parti offentliggjorde for nylig en sekspunktsplan om fairplay i forbindelse med kvinders løn, som skal fjerne den kønsbestemte lønforskel. Det britiske Konservative parti ønsker at være med til én gang for alle at få gjort op med denne lønforskel.

Det indebærer bl.a. obligatoriske lønrevisioner for arbejdsgivere, der har udvist forskelsbehandling, nye foranstaltninger, der skal hjælpe kvinder i arbejde og op ad karrierestigen, samt en udvidelse af retten til at kræve flekstid for alle forældre til børn under 18 år.

Ligeløn er afgørende for at sikre et retfærdigt og lige samfund, men de nationale regeringer og parlamenter er generelt bedst placeret i forhold til at træffe tiltag, der har en effektiv virkning i deres samfund eller økonomi. Parlamentets henstillinger på EU-plan er for detaljerede.

Vi kan ikke støtte Bauer-betænkningen, for kravet om et nyt forslag til retsakt om ligeløn er baseret på EF-traktatens artikel 141, stk. 3, og de Konservative har lovet, at Det Forenede Kongerige skal stå uden for det sociale kapitel i traktaten.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. – (SV) Lønforskellen mellem mænd og kvinder er et meget stort problem, som både individuelle arbejdstagere og arbejdsmarkedsparter har et særlig ansvar for at løse. Denne form for forskelsbehandling er i strid med traktatens grundlæggende bestemmelser, og arbejdsgivere, der ikke påtager sig ansvaret for dette, skal allerede i dag retsforfølges.

Dette er dog i strid med den grundlæggende holdning på det svenske arbejdsmarked og parternes ansvar samt den gældende lovgivning, hvis der etableres nye retlige instrumenter for at styre løndannelsen på EU-niveau eller gennem statslig lønpolitik. Løndannelse er og bør ikke være en EU-kompetence.

Da vores ønske om at fjerne henvisninger til de nye retlige instrumenter for at styre løndannelsen på EU-niveau blev hørt, har vi valgt at stemme for betænkningen som helhed. Betænkningen indeholder dog stadig en række uønskede detaljer, herunder f.eks. forslaget om en "ligelønsdag". Parlamentets vedvarende vane med at kræve udnævnelse af dage, uger og år til forskellige fænomener er plakatpolitik, som ikke gør nogen reel forskel. Tværtimod bevirker denne fremgangsmåde, at selve sagen opfattes som banal og useriøs.

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Lønforskellen mellem mænd og kvinder er et problem i hele Europa. Fællesskabets lovgivning om lige løn for mænd og kvinder, som trådte i kraft i 1975 og blev revideret 2006, er tydeligvis utilstrækkelig.

Vi vil gerne rose ordføreren for at anmode Kommissionen om at indgive et lovgivningsforslag inden den 31. december 2009 baseret på henstillingerne i betænkningen. Vi lykønsker hende også med den ansvarlige og seriøse måde, som hun fremlægger sine henstillinger på, idet de fokuserer på det centrale spørgsmål i modsætning til nogle af de ændringsforslag, som socialdemokraterne har fremsat, og som ikke hjælper med at løse dette problem, da de består af detaljer fra politisk folklore eller henstillinger, der ikke kan gennemføres, fordi de falder uden for medlemsstaterne kompetence.

I Portugal steg lønforskellen mellem mænd og kvinder med 8,9 % fra 2005 til 2006 under den nuværende regering på trods af identiske omstændigheder. Arbejdsløshedsunderstøttelsen til kvinder var i 2007 21,1 % lavere end mændenes understøttelse. Den hjælp, der udbetales til kvinder, herunder vedrørende udvidede ydelser, er under fattigdomsgrænsen og faldt faktisk fra 2006 til 2007.

Medlemmerne af Parlamentet fra Det Socialdemokratiske Parti i Portugal støtter denne betænkning. Trods socialdemokratisk folklore blander vi ikke det primære sammen med det sekundære, og vi tillader ikke, at det sekundære ødelægger det primære, nemlig at ændre en uacceptabel forskelsbehandling.

  Brian Crowley (UEN), skriftlig. – (EN) Princippet om lige løn for lige arbejde hjælper med at udrydde forskelsbehandling af kvinder på arbejdspladsen. Men vi skal gå videre for at beskytte kvinders rettigheder. Formålet med denne betænkning er ikke kun at forbedre værdien af kvinders arbejde, men også at forbedre kvaliteten af de offentlige tjenester.

Mere end 30 år efter indførelsen af lovgivningen om lige løn tjener kvinderne i EU 15 % mindre end mændene, og fremskridtet for at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder har været langsomt. For 20 år siden var lønforskellen mellem mænd og kvinder ca. 25 %, og nu er forskellen 13 %. Selv efter dette fremskridt giver lønforskellen mellem mænd og kvinder anledning til alvorlige bekymring. Der opstår nye udfordringer, navnlig i det aktuelle økonomiske klima, som skal kortlægges og løses.

Mange kvinder er stadig koncentreret inden for et smalt spektrum af beskæftigelser. De arbejder på deltid i lavtlønnede job og job, hvor deres kvalifikationer og bidrag undervurderes. Vi har brug for en mangesidig tilgang. Vi skal øge kvindernes arbejdsmarkedsdeltagelse. Vi skal forbedre børnepasningstilbud og børneydelser, så kvinder med børn hjælpes med at komme ud på arbejdsmarkedet igen.

  Dragoş Florin David (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for afskaffelsen af direkte og indirekte forskelsbehandling, sociale og økonomiske faktorer samt kønsopdelingen på arbejdsmarkedet. Der opfordres i betænkningen opfordrer til, at der gennemføres en kønsneutral jobevaluering baseret på nye systemer for klassificering og indplacering af personale og arbejdstilrettelæggelse samt på faglig erfaring og produktivitet, som først og fremmest skal vurderes ud fra kvalitative kriterier. Det forslås også, at der arrangeres en europæisk ligelønsdag med henblik på at gøre offentligheden og arbejdsgiverne opmærksomme på lønforskellene.

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Jeg støttede denne betænkning, da vi har brug for effektiv håndhævelse af de eksisterede love om princippet om ligeløn. Mens håndhævelsen af de eksisterede love om princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi er afgørende for ligestillingen mellem mænd og kvinder, er genetableringen af valgmuligheder for alle kvinder også meget vigtig. Der skal være fleksibilitet i systemet og en ordentlig balance mellem arbejdsliv og familieliv. Kvinder skal have mulighed for at vælge om de vil gifte sig eller ej; om de have børn eller ej; om de vil have en karriere og videreuddanne sig eller ej, eller om de vil være hjemmearbejdende, deltage på arbejdsmarkedet, starte en virksomhed eller have adgang til ejendom. Udfordringen er at sikre, at det økonomiske pres ikke fjerner disse valgmuligheder.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Bauer-betænkningen om anvendelse af princippet om lige løn for mænd og kvinder, fordi det er uacceptabelt, at kvinder tjener mindre (forskellen er 15 % i EU), selv om de har bedre kvalifikationer (58 % af de færdiguddannede og 41 % af alle med en doktorgrad er kvinder).

Betænkningen fremlægger forslag til revision af den nuværende retlige ramme, herunder indførelse af sanktioner for manglende overholdelse og opfordring til øget dialog med arbejdsmarkedsparterne. Princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi er ikke kun kvindernes kamp – det er hele samfundets kamp. Der er brug for kvinder i alle erhverv, herunder især erhverv, der traditionelt betragtes som mandeerhverv. Det bevises af den kendsgerning, at kvinder er gode ledere.

I den aktuelle situation og for at opfylde Lissabonstrategiens målsætning om øget vækst og beskæftigelse er kvindernes aktive deltagelse afgørende.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Selv om betænkningen er blevet vedtaget med de fleste af de ændringsforslag, der blev fremsat under forhandlingen i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, og som gjorde den til en god betænkning, kunne PPE-DE-Gruppen ikke lade være med at svække dens anvendelsesområde under afstemningen på plenarmødet, idet den vidste, at der var brug for et absolut flertal på 393 stemmer.

Som følge deraf blev en række forslag desværre forkastet, og de er derfor ikke medtaget i den endelige beslutning. Det gælder bl.a. en række detaljerede henstillinger om indholdet af det nye forslag om overholdelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder, som Kommissionen anmodes om.

Det er dog stadig en positiv beslutning, som vi har stemt for. Vi understreger behovet for foranstaltninger, der værdsætter arbejde, prioriterer beskæftigelse med rettigheder og retfærdig fordeling af midler, hjælper med at afskaffe lønforskelle og stereotyper i forbindelse med bestemte opgaver og erhvervssektorer, hvor kvinder forskelsbehandles, og værdsætter erhverv og aktiviteter, hvor kvinder er dominerende. Disse omfatter navnlig detailhandelen og tjenesteydelsessektoren samt industrier som kork, tekstil og beklædning, sko, fødevarer osv., hvor lønnen er lav i stillinger og kategorier med flest kvinder.

  Neena Gill (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg udtaler mig om dette i dag, da lønforskellen mellem mænd og kvinder bekymrer mange af mine vælgere i West Midlands og de fleste af os her.

Lønforskellen mellem mænd og kvinder i Det Forenede Kongerige er større end det europæiske gennemsnit, og kvinder har for nylig modtaget den gruelige nyhed, at forskellen nu øges.

Ligestilling mellem mænd og kvinder er en grundlæggende rettighed og en demokratisk nødvendighed. Kun med lige deltagelse af alle borgere kan vi opfylde EU's målsætninger om vækst, beskæftigelse og social samhørighed.

De økonomiske argumenter for forandring er overbevisende: Åbning af kvindernes potentiale kan bidrage med op til 2 % af BNP. I tider med finansiel ustabilitet er det vigtigt, at vi sikre, at vores økonomi bruger alle de ressourcer, den har. Det er også vigtigt, at vi sikrer, at kvinder ikke lider endnu mere.

Selv om lovgivning er blevet vedtaget, og initiativer er blevet foreslået, er det ikke nok. Mange af mine vælgere går ind for stærkere foranstaltninger for at bekæmpe lønforskellen.

Derfor glæder jeg mig over denne betænkning og forslagene om at indføre lønrevisioner og give ligestillingsorganer mere indflydelse.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. – (SV) Efter nøje overvejelse valgte Junilisten at stemme for betænkningen. Øget ligestilling på arbejdsmarkedet, reducerede lønforskelle mellem erhvervsaktive kvinder og mænd og lige pensioner er vigtige målsætninger i et retfærdigt samfund. Idéer om flere statistikker, revideret lovgivning og uddannelse for at modvirke de almindelige opfattelser af køn i samfundet er vigtige.

Junilisten er dog kritisk over for EU's tilsyneladende umættelige behov for at få flere og flere politiske områder ind under sin kompetence. Vi mener grundlæggende, at spørgsmål vedrørende regulering af arbejdsmarkedet skal løses af de enkelte medlemsstater og ikke på EU-plan.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Princippet om lige løn til mænd og kvinder er anført udtrykkeligt i Romtraktaten, og det er derfor en skandale, at der stadig er så store forskelle mellem mænd og kvinder i hele EU. Det er afgørende, at de europæiske institutioner iværksætter reelle foranstaltninger på dette område, og jeg stemte derfor for Bauer-betænkningen.

  David Martin (PSE), skriftlig. – (EN) Lønforskellen, som var én af målsætningerne i Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse, men som visse medlemsstater ikke har taget tilstrækkelig fat om, har en alvorlig indvirkning på kvinders status på det økonomiske og sociale område. Jeg støtter denne betænkning, som omhandler det problem, at kvinder tjener 15-25 % mindre end deres mandlige modstykker i Europa.

  Angelika Niebler (PPE-DE), skriftlig. – (DE) I dagens afstemning stemte jeg for betænkningen af min kollega, Edit Bauer. Det var dog ikke nemt for mig, da jeg havde nogle forbehold med hensyn til indholdet af visse punkter.

En politik om ligestilling har eksisteret på europæisk plan i næsten 50 år. I de sidste 50 år har vi haft en klar lovgivningsramme. Trods alle vores anstrengelser for at sikre ligestilling, både på europæisk plan og i medlemsstaterne, har vi stadig ikke udryddet forskelsbehandlingen af kvinder med hensyn til løn fuldstændigt.

Opfordringen til nye retsakter i Bauer-betænkningen burde afvises. Vi kan ikke opnå en holdningsændring i samfundet gennem lovgivning. De senere års erfaringer har vist, at årsagerne til lønforskellen mellem mænd og kvinder oftest skal findes uden for det retlige systems område, og at retlige bestemmelser ikke i sig selv kan forbedre kvindernes situation på arbejdsmarkedet.

Nye love vil blot skabe mere bureaukrati og dermed forøge byrden på navnlig små og mellemstore virksomheder. Jeg går derfor ind for en mere konsekvent gennemførelse af de eksisterende bestemmelser for at afskaffe lønforskellen mellem mænd og kvinder, og jeg går imod mere lovgivning.

  Dumitru Oprea (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Edit Bauers betænkning på grund af de forskelle mellem mænd og kvinder, der desværre stadig eksisterer. Ligestilling mellem mænd og kvinder er en grundlæggende værdi i EU.

Fremme af princippet om lige muligheder for mænd og kvinder er et relativt nyt område for EU – det er omhandlet i Maastrichttraktaten eller Amsterdamtraktaten – selv om forskellige aspekter er blevet fremhævet i mange erklæringer og internationale aftaler, f.eks. erklæringen om afskaffelse af diskrimination mod kvinder fra 1967.

I Rumænien er kvinderne i flertal på sundheds- og socialområdet og inden for undervisning (69,5 %). Erhverv og arbejdspladser, der domineres af kvinder, er stadig ofte undervurderede i forbindelse med dem, der domineres af mænd. Uligheder og forskelle i anvendelsen af kønskriterier har en bestemt indvirkning på lønnen. Den gennemsnitlige lønforskel mellem kvinder og mænd er 8,5-15 %, og den er endnu større i mændenes favør i den private sektor. Dette er i strid med direktiv 75/117/EØF om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder.

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. – (RO) Hvis vi ikke sikrer lige løn til kvinder og mænd, vil det være vanskeligt for os at opfylde de målsætninger, der er foreslået for 2010: forbedrede levevilkår, økonomisk vækst og udryddelse af fattigdom. Den kendsgerning, at kvinder i EU i gennemsnit tjener 15 % mindre end mænd og groft sagt skal arbejde indtil februar (418 dage om året) for at opnå samme årsløn som mænd, får alarmklokkerne til at ringe. Der skal iværksættes konkrete foranstaltninger for at bekæmpe dette.

Lige repræsentation i Kommissionen og Parlamentet kunne være vores politiske signal for en bedre repræsentation af kvinder i alle beslutningstagende organer og implicit for elimineringen af disse lønforskelle.

Jeg stemte for denne betænkning, og jeg lykønsker ordføreren.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for Edit Bauers betænkning om anvendelse af princippet om lige løn for mænd og kvinder. I årevis er dette ældgamle problem blevet drøftet: Det er foruroligende, at lønforskellene i nogle EU-lande primært kan tilskrives det høje niveau af kønsopdelingen på arbejdsmarkedet og indvirkningen af lønstrukturen. Vi har derfor brug for mangefacetterede politikker, der er målrettet mod en gennemførelse af den lovgivning, som allerede findes, men som ikke er særlig effektiv. Jeg roser det arbejde, som min kollega har udført, og som samler den gældende lovgivning, men samtidig tager hensyn til, at det er vanskeligt at påvirke økonomisk kønsopdeling gennem lovgivning af denne type. Endelig støtter jeg sagen, fordi vi skal have lønpolitikker, der kan reducere lønforskellene og sikre højere lønninger til lavtlønnede arbejdstagere, hvor kvinderne udgør den største gruppe.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. – (EN) Udnævnelsen af en europæisk ligelønsdag er noget, jeg støtter. Den kendsgerning, at kvinder stadig forskelsbehandles og i gennemsnit betales 15 % mindre end deres mandlige modstykker for det samme arbejde, er fuldstændig uacceptabel i 2008.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Grækenlands Kommunistiske Parti stemte imod betænkningen, fordi den bruger ligeløn til at reducere arbejdende kvinders rettigheder til den laveste fællesnævner. Arbejdende kvinder må ikke glemme, at EU og medlemsstaternes centrum-venstre og centrum-højre regeringer under foregivende af at ville indføre fælles EU-lovgivning om ligestilling mellem kønnene er gået videre med at afskaffe deres hævdvundne rettigheder, f.eks. forbuddet mod nattearbejde for kvinder. EU og partierne Nyt Demokrati og Den Panhellenske Socialistiske Bevægelse har udnyttet den samme lovgivning til at gennemføre en forhøjelse af pensionsalderen for kvindelige embedsmænd med det formål at ville afskaffe forskelsbehandling og sikre ligestilling mellem kønnene.

I betænkningen tages der ikke fat om de reelle årsager til lønforskellen mellem mænd og kvinder for samme arbejde eller den kendsgerning, at kvinder og unge er de første ofre for deltidsarbejde, fleksible jobkontrakter og flexicurity – tværtimod – de løsninger, der foreslås i den, går i netop denne retning. Argumentet om at "forene familie- og arbejdsliv" bruges til at generalisere fleksible beskæftigelsesformer for kvinder, og der fremsættes forslag om "hot money" fra offentlige fonde og offentlige bygge- og anlægskontrakter og -finansiering som belønning til "gode kapitalister", som indfører det, der er selvindlysende: en dag med samme løn for samme arbejde til mænd og kvinder.

  Graham Watson (ALDE), skriftlig. – (EN) Denne betænkning fremsætter henstillinger til Kommissionen om anvendelse af princippet om lige løn for mænd og kvinder, og dette princip er nøglen til at sikre værdighed, retfærdighed og ligestilling med hensyn til pensionsydelser.

I årevis har jeg været stærk tilhænger af petitionen fra Plymouth Senior Citizens, som kræver retfærdig behandling af ældre kvinder.

Jeg indgav med stolthed tre ændringsforslag til Bauer-betænkningen, som afspejler Plymouthgruppens krav, og det glæder mig, at alle tre er blevet accepteret.

Parlamentet har anerkendt, at mange kvinder går glip af indtjening som følge af deres arbejde med at passe børn og ældre. Det har opfordret Kommissionen til at eliminere risikoen for fattigdom blandt pensionister og sikre dem en anstændig levestandard. Og det har fastsat et mål om lige pensioner til mænd og kvinder, herunder pensionsalderen.

Nu skal EU og de nationale regeringer tage disse ord til efterretning og omsætte de gode intentioner til handling.

Ligestilling med hensyn til pensioner til ældre er et vigtigt mål, og jeg er stolt over at støtte denne betænkning.

– Betænkning: Christian Ehler (A6-0418/2008)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. – (SV) Vi har valgt at undlade at stemme, da vi mener, at det i princippet er forkert at foregribe den igangværende lovgivningsproces vedrørende netop disse spørgsmål i en initiativbetænkning.

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. – (PL) Jeg støtter Christian Ehlers betænkning af to grunde.

Som følge af EU's mangel på egne råstoffer er EU ved at blive en af de største energiimportører i verden, som i stigende grad er afhængig af eksterne olie- og gasleverandører. Det er disse sektorer, der er forbundet med den største geopolitiske risiko. Kulreserver vil være tilgængelige i længere tid end olie- og naturgasreserver og kan få strategisk betydning for os, hvis energiforsyningen trues af politiske grunde.

Produktion af energi fra fossile brændstoffer, f.eks. kul, kan desuden være levedygtig, trods strenge miljøstandarder, hvilket rummer gode udsigter for europæiske og polske miner. Indførelsen af rene kulteknologier vil bidrage til den væsentlige udvikling af Polens infrastruktur og økonomi.

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) Kommissionens meddelelse om støtte til hurtig demonstration af bæredygtig elproduktion fra fossile brændstoffer er et meget vigtigt skridt hen imod yderligere drøftelser af politiske og finansielle foranstaltninger. I dag er det tydeligt, at EU kun kan nå sine ambitiøse klimamål, også efter år 2020, hvis der opnås omfattende brug af teknologier til CO2-opsamling og -lagring. Vi skal udforme og vedtage en lovgivningsramme for den geologiske CO2-opsamling og -lagring.

Selv om det i øjeblikket på europæisk plan forsøges at vedtage et direktiv om geologisk CO2-opsamling og -lagring, mangler der passende initiativer på nationalt og regionalt plan, som især er nødvendige på området for transportinfrastruktur.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. – (SV) Så længe der kræves fossile brændstoffer til at opfylde EU's energibehov, er det vigtigt at støtte initiativer, der har til formål at afhjælpe de miljømæssige konsekvenser, f.eks. ved hjælp af CCS-teknologier (teknologier til kulstofopsamling og -lagring).

Vi mener dog, at provenuet fra handelen med emissionskvoter skal gå til de respektive medlemsstater og ikke skal øremærkes til forskellige projekter. Ellers risikerer vi, at emissionskvotesystemet bliver ineffektivt og topstyret.

  Dragoş Florin David (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den understreger betydningen af at øge tildelingen af europæiske midler til forskning i indførelsen af nye teknologier til opsamling af drivhusgasser, navnlig CO2, især midler til gennemførelse af pilotprojekter, der vil øge profilen for denne forskning, samt de muligheder, den skaber, og sikkerheden i forbindelse med nye teknologier. Europa må ikke opgive sin største energiressource, fossilt kul, da mange medlemsstater stadig sikrer deres energimæssige uafhængighed ved behandling af fossilt kul. Vi skal garantere kommende generationer, at elproduktionen fra fossile brændstoffer er bæredygtig og forårsager så lidt forurening som muligt.

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Jeg støttede denne betænkning, da den er i overensstemmelse med mit ændringsforslag vedrørende finansieringen af CCS-demonstrationsanlæg i min betænkning om revisionen af EU's emissionshandelssystem.

Vores afhængighed af fossile brændstoffer vil sandsynlig vare i nogen tid, og vi bør udnytte alle muligheder for at afhjælpe deres skadelige virkninger. CCS opsamler og lagrer kulstof fra enhver kulbrintkilde, så emissionerne ikke udledes til atmosfæren. Hvis CCS-teknologierne gennemføres uden forsinkelser og tilføres tilstrækkelig finansiering, kan de reducere CO2-emissionerne i EU betydeligt.

  David Martin (PSE), skriftlig. – (EN) Denne betænkning anerkender behovet for at reducere emissionerne fra fossile brændstoffer, der bruges til at udfylde hullet, indtil vi kan forsynes os fra vedvarende energikilder, og derfor støtter jeg den.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for Christian Ehlers betænkning om støtte til hurtig demonstration af bæredygtig elproduktion fra fossile brændstoffer. Det er klart, at EU kun vil nå sine ambitiøse klimapolitiske mål, hvis det lykkes at sikre omfattende brug af CCS-teknologier (teknologier til kulstofopsamling og -lagring) i kraftværkerne.

Den strategiske betydning af kul må ikke forhindre os i at finde en metode til at bruge denne værdifulde ressource på en måde, som ikke har en indvirkning på klimaet. Endelig er jeg enig med ordføreren med hensyn til det utilstrækkelige antal foranstaltninger, som Kommissionen har vedtaget for at sikre, at sådanne ambitiøse projekter kan gennemføres inden 2015. Endelig glæder jeg mig over Christian Ehlers vurdering, som understreger manglen på en passende lovgivningsramme med tilgængelige finansielle ressourcer. Det er absolut afgørende, at vi afhjælper denne mangel.

  Elisabeth Schroedter (Verts/ALE), skriftlig. – (DE) Ved at vedtage Ehler-betænkningen har Parlamentet truffet afgørelse om en fuldstændig forældet energistrategi. Formålet med CCS-teknologier (teknologier til kulstofopsamling og -lagring) er at få produktionsprocesser, der er skadelige for klimaet, til at se "klimavenlige" ud. De forhindrer eller reducerer dog ikke CO2-produktionen, som f.eks. vedvarende energi gør. Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance mener ikke, at massiv offentlig finansiering giver nogen mening på et økonomisk plan. Disse midler kunne anvendes på en bedre og mere bæredygtig måde, hvis de blev investeret i forskning i mere effektiv brug af vedvarende energi.

Ehler-betænkningen går videre end Kommissionen: Den søger at bruge de europæiske strukturfonde til CCS-investeringer, hvorved disse ressourcer ikke vil blive brugt til ugunstigt stillede regioner og deres planer for bæredygtig udvikling. Som medlem af Tysklands Kristelig-Demokratiske Union og repræsentant for Brandenburg søger Christian Ehler at tilføre midler til Vattenfall, Europas femtestørste elselskab, så det kan åbne flere lignitminer i Lusatia (Brandenburg/Saxony), hvilket truer flere landsbyer med genhusning. Vattenfall har angivelig planer om at producere el fra lignit i de næste 50-60 år, selv om det kun kan ske med en effektivitetsfaktor på under 50 %. Energiintensiv CCS-teknologi vil reducere denne faktor med endnu 10-15 %. Dette er et tilbageskridt, og derfor kan vi ikke acceptere betænkningen, men har i stedet fremsat et alternativt forslag.