Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/2692(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

B6-0104/2009

Forhandlinger :

PV 11/03/2009 - 12
CRE 11/03/2009 - 12

Afstemninger :

PV 12/03/2009 - 7.9
CRE 12/03/2009 - 7.9
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0133

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 11. marts 2009 - Strasbourg EUT-udgave

12. Kroatien: Opfølgningsrapport 2008 – Tyrkiet: Opfølgningsrapport 2008 – Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien: Opfølgningsrapport 2008 (forhandling)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 

  Formanden. – Det næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om:

– Kroatien: Opfølgningsrapport 2008

– Tyrkiet: Opfølgningsrapport 2008 og

– Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM): Opfølgningsrapport 2008

 
  
MPphoto
 

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. (EN) Hr. formand! Lad mig indlede forhandlingen om opfølgningsrapporterne om de tre lande Kroatien, Tyrkiet og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM).

Lad mig starte med Kroatien. Rapporten fastslår med rette, at Kroatien har gjort pæne fremskridt i det forløbne år. Siden starten på forhandlingerne er 22 kapitler ud af 35 blevet åbnet, hvoraf syv er afsluttet foreløbigt. Formandskabet vil fortsætte udviklingen i forhandlingsforløbet. Der er forberedt to særlige tiltrædelseskonferencer, nemlig med deltagelse af stedfortrædere i de kommende uger og på ministerplan i juni.

Parlamentets betænkning fremhæver med rette betydningen af at få løst den udestående grænsestrid med Slovenien. Jeg vil gerne forsikre Parlamentet om, at formandskabet fortsat vil gøre alt i sin magt for at bidrage til en løsning på problemet. I den forbindelse støtter vi fuldt ud kommissær Rehns igangværende bestræbelser på at finde en løsning, som muliggør en fortsættelse af tiltrædelsesforhandlingerne. Vi drøftede dette indgående over frokosten lige før mødet. Med hensyn til den seneste udvikling sætter vi pris på Kroatiens afgørelse fra i mandags om, at landet accepterer den af Olli Rehn foreslåede ekspertgruppes forslag. Vi tilskynder både Slovenien og Kroatien til at arbejde konstruktivt på at finde en varig og gensidigt acceptabel løsning hurtigst muligt, fordi forholdet ikke bør være et påskud for yderligere forsinkelser.

Bortset fra dette vigtige spørgsmål afhænger yderligere fremskridt i de bredere forhandlinger frem for alt af Kroatien selv. De nødvendige politiske, økonomiske, lovgivningsmæssige og administrative reformer skal fuldføres, og landet skal opfylde forpligtelserne i henhold til stabiliserings- og associeringsaftalen. Gennemførelsen af det reviderede tiltrædelsespartnerskab er også vigtigt for forberedelsen af yderligere integration i EU. Efter Rådets opfattelse er den vejledende og betingede køreplan udarbejdet af Kommissionen i opfølgningsrapporten for 2008 et nyttigt redskab. Den vil hjælpe Kroatien til at tage de nødvendige skridt for at nå det afsluttende trin i forhandlingerne. Når det er sagt, er der på trods af gode fremskridt stadig meget at gøre.

Lad mig fremhæve nogle centrale områder med behov for yderligere fremskridt og her starte med reform af retsvæsenet. EU har gjort det helt klart, at det er afgørende at få etableret et uafhængigt, upartisk, pålideligt, gennemsigtigt og effektivt retsvæsen. Det er en betingelse for at styrke retsstatsprincippet og for en ordentlig gennemførelse af fællesskabsretten. En professionel, ansvarlig, gennemsigtig og uafhængig offentlig forvaltning spiller også en central rolle. Der er gennemført væsentlige lovgivningsmæssige reformer på disse to områder, men det er nødvendigt at se, hvordan de fungerer i praksis.

Det samme gælder for bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet som afstukket i betænkningen. Man har styrket beføjelserne og ressourcerne hos kontoret for forebyggelse af korruption og organiseret kriminalitet. Det gælder også for de strafferetlige domstole, der efterforsker sager på dette område. Det væsentligste problem nu er at sikre, at de forventede resultater opnås. Det er afgørende at få gennemført programmet og handlingsplanen til bekæmpelse af korruption fuldstændig for at behandle dette alvorlige problem.

EU har også understreget nødvendigheden af fuldt samarbejde med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY), herunder adgang til dokumenter. Vi følger udviklingen på dette område meget nøje og opfordrer de kroatiske myndigheder til at sikre fortsat fuldt samarbejde med ICTY. Vi hilser den nylige aftale om de manglende dokumenter velkommen og opfordrer indtrængende Kroatien til at overholde den.

Hvad flygtninges tilbagevenden angår, tager vi til efterretning, at man har påbegyndt gennemførelsen af beslutningen om validering af pensionsrettigheder, og at man har stillet information om ændringerne i reglerne til rådighed for de tilbagevendende samfund.

Hvad bolighjælpsprogrammer angår, er sagerne fra 2007 blevet løst, men referenceniveauet for 2008 er ikke nået endnu. Arbejdet med at sikre bæredygtigheden af flygtningenes tilbagevenden skal fortsættes. Det gælder også for lovgivning til forbedring af mindretals rettigheder.

Parlamentet har i sin betænkning med rette fremhævet spørgsmålet om regionalt samarbejde. Bestræbelserne på at forbedre relationerne til nabolandene skal fortsætte.

Lad mig nu tage fat på spørgsmålet om Tyrkiet. Forhandlingerne med Tyrkiet fortsatte i 2008, og der blev nærmest traditionen tro åbnet i alt fire kapitler i årets løb.

På trods af at EU tilskyndede Tyrkiet til at øge sine reformbestræbelser, nåede reformerne i 2008 ikke det forventede niveau. Det er fortsat afgørende med yderligere arbejde på de politiske kriterier. Der vil være behov for en betydelig indsats på en række områder som fremhævet af Rådet i dets konklusioner fra 8. december 2008 og i Kommissionens opfølgningsrapport for 2008. Det er et spørgsmål, som betænkningen også henleder opmærksomheden på.

Samtidig hilser formandskabet Tyrkiets seneste positive skridt velkommen, herunder det nyligt vedtagne nationale program for overtagelse af fællesskabsretten og udnævnelse af den nye chefforhandler. Det er vigtigt, at disse forpligtelser nu omsættes til reelle og konkrete handlinger.

Vi vil gerne benytte denne lejlighed til at understrege Tyrkiets strategiske betydning. Formandskabet er enig med Parlamentet i, at Tyrkiet skal have ros for de fremskridt, man har gjort på energiområdet. Vi vurderer løbende nye løsningsmuligheder på dette afgørende område, især med hensyn til fuld opbakning til Nabucco-rørledningsprojektet.

Hvad Tyrkiets fremskridt hen imod tiltrædelse angår, vil vi gerne fremhæve, at øget udtryksfrihed er afgørende for de overordnede fremskridt i forhandlingerne. Ud over de positive ændringer af straffelovens paragraf 301, som har fået positiv virkning, eksisterer der fortsat en række lovbestemmelser, som kunne medføre restriktioner på området. Forbud mod hjemmesider, ofte af uforholdsmæssigt omfang og varighed, er fortsat urovækkende. Der er også behov for passende retlige løsninger til sikring af, at den religiøse pluralisme bringes på linje med europæiske standarder.

Der er behov for at udvikle en omfattende strategi til bekæmpelse af korruption. Vi er også bekymrede over det stigende antal indberettede tilfælde af tortur og mishandling, specielt uden for offentlige tilbageholdelsessteder. Loven om politiets pligter og retlige beføjelser, som blev ændret i 2007, skal følges nøje for at forebygge overtrædelser af menneskerettighederne. Det er helt afgørende at få protokollen under konventionen mod tortur ratificeret.

Hvad den sydøstlige del af landet angår, glæder vi os over bebudelsen af retningslinjerne for og det generelle indhold i projektet for det sydøstlige Anatolien. Vi afventer nu konkrete skridt i retning af en økonomisk, social og kulturel udvikling af regionen. I den forbindelse skal man tage fat på mangeårige spørgsmål såsom internt tvangsforflyttede personers tilbagevenden eller spørgsmålet om landsbyvagter.

Hvad forbindelserne mellem EU og Tyrkiet angår, står det klart, at Tyrkiet skal opfylde sin forpligtelse til en fuldstændig, ikkediskriminerende gennemførelse af tillægsprotokollen. Det er som fremhævet i rapporten et vigtigt spørgsmål, som skal behandles snarest muligt, da det tydeligvis påvirker tiltrædelsesforhandlingernes tempo. Spørgsmål omfattet af erklæringen af 21. september 2005 vil fortsat blive fulgt op, og det haster med at gøre fremskridt.

Tyrkiet skal desuden også utvetydigt forpligte sig til gode relationer med sine naboer og til en fredelig løsning af konflikter.

På trods af alle disse vanskeligheder gøres der fortsat fremskridt på en række områder. Der arbejdes i øjeblikket på kapitel 16 om beskatning og kapitel 19 om socialpolitik og beskæftigelse. På trods af at forhandlingerne bliver mere komplicerede hen ad vejen, har det tjekkiske formandskab forpligtet sig til at gøre fremskridt inden for de kapitler, hvor der er reel mulighed for det. Desuden lægger formandskabet vægt på fremskridt inden for kapitel 15 om energi i overensstemmelse med energispørgsmålene, fordi det er en af vores prioriteter.

Lad mig til slut tage fat på Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Det er et dynamisk land med betydeligt potentiale. Samtidig står det over for en række betydelige udfordringer. Begge disse punkter kommer til udtryk på beundringsværdig vis i betænkningen. Der er faktisk meget i betænkningen, som Rådet er enig i.

Betænkningen lægger betydelig vægt på spørgsmålet om en dato for åbningen af tiltrædelsesforhandlinger. Der peges også med rette på alle parters ønske om at finde en snarlig og gensidigt acceptabel løsning på spørgsmålet om navnet.

Hvad den seneste udvikling angår, blev de tidlige valg i juni 2008 afholdt i flere runder efter betydelige problemer både i tidsrummet op til og på selve valgdagen den 1. juni. OSCE/ODIHR/Europarådet bemærkede en "manglende forebyggelse af voldshandlinger" i tidsrummet op til valget, og at valget ikke levede op til en række afgørende internationale standarder.

Som følge heraf understregede vi over for regeringen og alle de politiske aktører vigtigheden af at behandle disse centrale punkter i tidsrummet op til præsident- og lokalvalgene, som finder sted om få dage. Det er vores indtryk, at dette budskab er blevet hørt, og at der gøres betydelige anstrengelser for at forhindre enhver forstyrrelse. Vi får se, om disse anstrengelser bærer frugt.

Kommissionens opfølgningsrapport for 2008 er nyttig. Vi har bemærket den plan, som regeringen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har udarbejdet. Det er en detaljeret tekst og et seriøst forsøg på at efterleve Kommissionens anbefalinger. På baggrund af regionen som helhed bør dokumentet og det arbejde, der er lagt i det, opfattes positivt.

Den interne sammenhængskraft i denne multietniske stat er selvfølgelig afgørende for landets fremtidige udvikling. Jeg vil derfor gerne give udtryk for enighed i den betydning, som Parlamentet tillægger Ohrid-rammeaftalen. Den har været afgørende for at få halet landet ud af en konfliktsituation og været med til at berede vejen til større europæisk integration.

Hvad visumliberalisering angår, befinder vi os i dag på et evalueringstrin, hvor jeg ikke ønsker at foruddiskontere resultatet. Rent personlig vil jeg blot sige, at jeg har stor sympati for de aspirationer, de almindelige borgere i det tidligere Jugoslavien nærer om igen at kunne rejse frit. Men den afgørende forudsætning er fortsat landets villighed til at opfylde de specifikke kriterier i køreplanen for visumliberalisering. Personlig håber jeg, man snart opnår positive udviklinger.

Det fører mig frem til et af de centrale punkter i betænkningen og beslutningen. Det tjekkiske formandskab giver sin fulde støtte til de europæiske perspektiver for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Der kan opnås yderligere fremskridt i denne retning. Men associeringspartnerskabets centrale mål skal opfyldes, og vi skal have bevis for ordentligt gennemførte valg i modsætning til det, der skete i 2008. Disse punkter vil Kommissionen vurdere i sin næste opfølgningsrapport. Vi glæder os til denne betænkning og til yderligere udviklinger i Skopje.

 
  
  

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. (EN) Hr. formand! Forhandlingen i dag byder på en glimrende lejlighed til gennemgå tiltrædelsesprocessen i de tre kandidatlande.

Lad mig starte med Kroatien. Hr. Swobodas beslutningsforslag behandler de væsentligste udfordringer, som Kroatien står over for i dag. Jeg er helt enig med vicepremierminister Vondra i, at tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien generelt er forløbet godt siden starten i oktober 2005. Det er grunden til, at Kommissionen i november 2008 foreslog en vejledende køreplan for vejen frem til det afsluttende trin i tiltrædelsesforhandlingerne ved udgangen af 2009, forudsat Kroatien opfylder de nødvendige betingelser.

Her er jeg også enig i ordførerens og hr. Vondras analyse af de fremtidige udfordringer såsom bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og korruption og reformen af skibsværftssektoren, så den bringes på linje med vores statsstøtteordning og konkurrencepolitik.

Desværre er tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien i øjeblikket kørt fast på grund af grænsespørgsmålet. Vi har arbejdet sammen med det tjekkiske formandskab om denne sag, og jeg sætter stor pris på formandskabets støtte i vores bestræbelser på at finde en mulig udvej.

Selv om det er et bilateralt spørgsmål, er det blevet et europæisk problem, og Kommissionen tog derfor initiativ til at tilbyde europæisk mægling for at løse grænsespørgsmålet og gøre det muligt at fortsætte Kroatiens tiltrædelsesforhandlinger ud fra den antagelse, at begge parter ville finde en sådan mellemkomst nyttig.

Det var det budskab, jeg fremsatte både i Ljubljana og Zagreb i januar. Jeg har siden da drøftet betingelserne for en sådan mellemkomst med begge udenrigsministre, senest på et trepartsmøde i går aftes, efter begge regeringer havde truffet afgørelse om vores initiativ.

Jeg er glad for den principielle støtte fra begge landes side til en sådan europæisk mellemkomst, som ville blive ydet af en højtstående ekspertgruppe under præsident Martti Ahtisaaris forsæde. Under vores drøftelser i går undersøgte vi mulighederne for at nå til enighed om de særlige betingelser for mellemkomsten. Vi enedes om at fortsætte drøftelserne i den nærmeste fremtid. Arbejdet er derfor ikke afsluttet endnu.

Lad mig påpege, at Kommissionens indsats har bygget på den forhandlingsramme, som er det egentlige grundlag for EU-tiltrædelsesprocessen for Kroatien som aftalt mellem Kroatien og alle EU's medlemsstater, herunder Slovenien.

Ved at vedtage og acceptere forhandlingsrammen erklærede Kroatien og Slovenien sig enige i at løse alle grænsekonflikter i overensstemmelse med principperne om fredelig konfliktløsning i henhold til FN's pagt. FN's pagt fastslår, og jeg citerer, fordi det er af speciel betydning: "Parterne i enhver tvist [...]skal [...] søge en løsning ved forhandling, undersøgelse, mægling, forlig, voldgift, domsafgørelse, benyttelse af regionale institutioner eller aftaler, eller ved andre fredelige midler efter eget valg".

Der kan drages to lige betydningsfulde konklusioner af denne erklæring i FN's pagt. For det første kan parterne vælge enhver af de i pagten skitserede metoder. Kommissionens initiativ er uden tvivl blandt disse metoder.

For det andet skal de to parter nå til indbyrdes enighed, uanset hvilken metode i FN's pagt de bliver enige om at vælge. Jeg håber oprigtigt, at det kommer til at ske snarest muligt. Kommissionens initiativ tilvejebringer et meget solidt grundlag herfor og en anvendelig løsningsmulighed.

Sammenfattende er Kommissionens mål reelt at løse grænsespørgsmålet og sideløbende hermed at få låst op for Kroatiens forhandlinger om tiltrædelse til EU, så landet kan overholde den satte tidsfrist for afslutning af de tekniske forhandlinger med udgangen af 2009.

Jeg er glad for fru Oomen-Ruijtens omhyggeligt afbalancerede beslutning om Tyrkiet og støtter formandskabets bestræbelser på at åbne kapitler, som teknisk er klar til at åbne. Vi har desværre været vidne til en vis opbremsning i de politiske reformer i Tyrkiet i de senere år. Jeg er dog enig med ordføreren i, at der siden sidst i 2008 og begyndelsen af i år har været visse positive udviklinger såsom lanceringen af en ny fjernsynskanal, der sender på kurdisk, og nedsættelse af et ligestillingsudvalg i parlamentet. Desuden udgør det nye nationale program for overtagelse af fællesskabsretten og udnævnelsen af en ny chefforhandler på fuld tid også fremskridt

Jeg finder det også opmuntrende, at premierminister Erdogan og lederen af det største oppositionsparti, Deniz Baykal, tilkendegav deres engagement i Tyrkiets EU-tiltrædelsesproces under deres nylige besøg i Bruxelles. Jeg håber, disse udviklinger vil medføre en stærk politisk og samfundsmæssig konsensus om at tilstræbe EU-reformer med fornyet kraft og energi.

Det hænger sammen med ytringsfrihed, som er en central europæisk værdi. Et åbent og gennemsigtigt forhold mellem pressen og de offentlige myndigheder er helt grundlæggende for kvaliteten af den demokratiske debat i alle lande. Det gælder helt specielt for et land som Tyrkiet, som gennemlever en vanskelig omstillings- og reformproces. Kommissionen følger derfor meget nøje, at pressefriheden fortsat garanteres i Tyrkiet. Den skal ubetinget respekteres, da den er selve grundlaget for ethvert åbent samfund og dermed for den fortsatte demokratiske forvandling af Tyrkiet.

Jeg vil så sige et par ord om Cypern. Der er i år en enestående chance for at genforene øen og bringe denne langvarige konflikt på europæisk grund til ophør. Det er afgørende, at Tyrkiet yder proaktiv støtte til de igangværende forhandlinger om en løsning mellem lederne af de to samfund på Cypern.

Hvad Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien angår, siger jeg tak til hr. Meijer og skyggeordførerne for en velafbalanceret beslutning. Jeg deler deres beklagelse af, at tiltrædelsesforhandlingerne tre år efter, at landet opnåede kandidatstatus, endnu ikke er påbegyndt.

Den væsentligste uopfyldte betingelse er evnen til at opfylde internationale standarder for afholdelse af frie og retfærdige valg. Det er et centralt krav i overholdelsen af de politiske Københavnskriterier, og præsident- og kommunalvalgene i marts og april vil derfor være et sandhedens øjeblik.

Jeg deler den positive vurdering i beslutningsforslaget om de fremskridt, Skopje har gjort med gennemførelsen af køreplanen for visumliberalisering. Kommissionen er fortsat forpligtet til at fremsætte et forslag for Rådet om visumfrie rejser i 2009, når først hvert land i regionen har opfyldt betingelserne. Jeg ved, hvor vigtigt det er for de almindelige borgere i det vestlige Balkan.

Lad mig sammenfattende sige, at for stabilitetens og fredens, frihedens og demokratiets skyld vil vi fortsat arbejde for en gradvis, styret tiltrædelse for de tre kandidatlande på trods af de stærke udfordringer i disse økonomiske tider. Jeg stoler på, at Parlamentet også vil fortsætte med at støtte dette meget værdifulde fælles mål.

 
  
MPphoto
 

  Hannes Swoboda, forslagsstiller.(DE) Hr. formand, hr. rådsformand, hr. kommissær! Jeg vil gerne først og fremmest tale om Kroatien. Kroatien har gjort fremskridt på en række områder. Jeg er meget taknemlig for de bestræbelser, man selv har gjort i Kroatien, specielt med hensyn til reform af retsvæsenet. Der var behov for en række skridt, og som følge af udnævnelsen af to nye ministre er der kommet gang i visse ting. Jeg ved, at ministre ikke formår alt, men der er sket betydelige fremskridt i bekæmpelsen af korruption og grænseoverskridende kriminalitet.

For det andet vil jeg i forbindelse med spørgsmålet om Det Internationale Krigsforbrydertribunal gerne klart give udtryk for, at jeg forventer, at Kroatien tager alle de nødvendige skridt i den henseende. Der har været uoverensstemmelser om forskellige kommandoveje og de tilsvarende dokumenter. Jeg håber, at disse problemer vil blive løst i den nærmeste fremtid, så de ikke forårsager afbrydelser eller forsinkelser i forhandlingerne.

For det tredje har Kroatien også indledt visse skridt i retning af økonomisk reformer. Jeg glæder mig i høj grad over disse planer, specielt hvad skibsværftssektoren angår. Det har ikke været let, men man har dog fået skabt et væsentligt grundlag. Det glæder mig også, at det lykkedes at indgå aftaler med arbejdstagerne inden for skibsværftssektoren. Disse reformer kommer til at gøre ondt, men de er nødvendige, og de kan gennemføres i en fornuftig form.

Jeg kommer nu til det store spørgsmål, som altid er kontroversielt, nemlig spørgsmålet om grænsekonflikter. Her må jeg desværre sige til Dem, hr. kommissær, at jeg er temmelig skuffet over, at De har behandlet dette spørgsmål uden at kontakte Parlamentet. Jeg har sendt Dem dokumenterne, men De har ikke svaret. Vi ville sandsynligvis have gjort større fremskridt, hvis De havde håndteret disse spørgsmål med større følsomhed. For at undgå misforståelser vil jeg sige, at jeg støtter Deres forslag om mægling fuldt ud. Imidlertid kunne vi være kommet et stykke videre, hvis der på forhånd var kommet en klar udtalelse om spørgsmålet om betydningen af international ret snarere end bagefter.

Vi er i en vanskelig situation. Der er tydeligvis behov for, at man bevæger sig på begge sider. Ordlyden i Deres oprindelige forslag var ikke ideel. Jeg ville have foretrukket, at De havde holdt tættere kontakt til Parlamentet og ordføreren. Så havde vi måske i fællesskab opnået mere. Sådan gik det desværre ikke, men det er ikke kernen i denne forhandling. Det afgørende er, hvordan vi gør fremskridt.

Vi vil gøre fremskridt. Det bliver sandsynligvis ordlyden i mit forslag til Parlamentet i morgen. Vi vil sige, at denne mægling, som De har foreslået – og sådan er det nu engang, og mæglingen får min fulde støtte – bør baseres på international ret, herunder billighedsrettens principper. Begge parter skal være enige om at gå i denne retning. Både Kroatien og Slovenien skal anerkende, at international ret er nødvendig, men selvfølgelig også, at principperne om billighed, uvildighed og en retfærdig løsning, en politisk løsning, om man vil, er uomgængelige. Det skal begge parter anerkende, og det er faktisk trist, at vi befinder os i en situation, hvor vi ikke kan komme videre. I lyset af de andre problemer i verden og specielt i Europa burde det være muligt at løse disse problemer ved indbyrdes aftale. På trods af al kritikken ønsker jeg Dem selvfølgelig lykke og held med bestræbelserne på at overbevise begge sider. Desværre var gårsdagens forhandling ikke så positiv, som den burde have været, men jeg håber, det snart vil ændre sig.

Jeg vil gerne komme med endnu en generel bemærkning, som også gælder for Makedonien. Der er bilaterale problemer, men de bør ikke få lov til at blokere for forhandlingerne om udvidelse. Hvad vores undertiden misforståede ændringsforslag angår, så bør bilaterale problemer selvfølgelig ikke indgå i forhandlingsrammen. De skal holdes uden for denne ramme. Det her drejer sig om forhandlingerne mellem EU og de enkelte lande. De bilaterale problemer skal løses sideløbende, hvis begge parter, i dette tilfælde Makedonien og Grækenland, er indstillede på at behandle spørgsmålene. Parlamentet skal udsende et klart signal om, at begge parter i alle disse konflikter skal være parate til at bevæge sig. Det er ikke muligt for én part at gå på kompromis og for den anden ikke at bevæge sig ud af stedet. Vi skal gøre det klart i alle disse tilfælde, at de bilaterale problemer ikke må få lov til at blokere for tiltrædelsesforhandlingerne. De kan løses sideløbende med forhandlingerne, og Parlamentet vil bidrage til at sikre, at begge sider bevæger sig i de to konflikter, som vi drøfter her. Jeg håber, at vi så når frem til et positivt resultat.

 
  
MPphoto
 

  Ria Oomen-Ruijten, forslagsstiller. (NL) Hr. formand! Jeg vil begynde med at sige hjertelig tak til alle, der har bidraget til denne betænkning. Jeg har forelagt en kritisk, men fair vurdering af de fremskridt, Tyrkiet gjorde i 2008. Det er en betænkning, der indeholder mange punkter, holder et spejl op foran Tyrkiet og udsender ét klart budskab, nemlig om, at der for tredje år i træk er sket for lidt med hensyn til politisk reform.

Politisk reform og opfyldelse af Københavnskriterierne er absolutte prioriteter. Det drejer sig ikke om at åbne kapitler. Det drejer sig om, hvad der forener Europas borgere, retsstatsprincippet, uafhængige og upartiske domstole, ytringsfrihed, en velfungerende presse og samfundsrettigheder for den enkelte borger. Der skal gøres mere på disse områder, hr. formand! Først da kan de politiske kapitler åbnes.

Tyrkiet skal ikke foreskrive de politiske kriterier på vores vegne. Den tyrkiske regering fortalte ved tiltrædelsen sine egne borgere, at det er nødvendigt at modernisere Tyrkiet. Med det for øje bliver det nødvendigt at reformere de politiske kriterier, fordi etableringen af en social markedsøkonomi kræver, at folk får lejlighed til at opleve deres kreativitet, og at alle borgere kommer til at nyde samme rettigheder. Derfor indtager de politiske kriterier nu en central rolle i vores betænkning.

Da jeg sammen med Udenrigsudvalget, Det Fælles Parlamentariske Udvalg og alle de andre besøgte Tyrkiet, fik jeg indtryk af, at tingene var i bevægelse, og jeg kunne se lidt lys for enden af tunnelen, som kommissær Rehn sagde det tidligere. For 10 år siden ville jeg ikke have kunnet forestille mig, at der ville komme fjernsynsprogrammer på kurdisk. Det er også taget med i betænkningen. Desuden sætter jeg stor pris på Tyrkiets positive rolle i Kaukasus. Jeg har givet udtryk for min påskønnelse af de første skridt hen imod at åbne grænserne til Armenien, fordi armenierne også trænger til at blive frigjort af den isolation, de i dag befinder sig i.

Hr. formand! Man har vedtaget et nationalt program for gennemførelsen af disse reformer. Det er alt sammen positive elementer, og jeg håber oprigtigt, at Tyrkiet nu vil give sig i kast med at behandle disse reformer med den nye forhandler. Et moderne og blomstrende Tyrkiet er af allerstørste betydning for det tyrkiske folk, men, og det siger jeg i alle medlemsstater, bestemt også af stor betydning for alle os i EU.

Jeg vil gerne nævne et par punkter til. Vi modtager hyppigt rapporter om, at medie- og pressefriheden lader noget tilbage at ønske, og at pressen, når den udøver sin frihed, efterfølgende konfronteres med skatteundersøgelser eller andre foranstaltninger. Det skal ubetinget ændres.

Endelig vil jeg med hensyn til de stillede ændringsforslag gerne råde De Europæiske Socialdemokraters Gruppe til at glemme dem og acceptere betænkningen, som den foreligger. Vi anerkender behovet for forbedringer, men vi bør ikke stille yderligere krav, da de er unødvendige og blot vil føre til polarisering her i Parlamentet.

 
  
MPphoto
 

  Erik Meijer, forslagsstiller. (NL) Hr. formand! Udvidelsen af EU har meget lavere prioritet end i årene op til de store udvidelsesbølger i 2004 og 2007. Den offentlige opinion i de nuværende medlemsstater er nu langt mindre positiv med hensyn til udvidelsen. Dette skyldes i høj grad forskellene i velstand og lønniveau, som kan medføre en øget vandring af arbejdskraft fra fattige til rige medlemsstater.

På samme måde er problemet med visumkrav i staterne i det tidligere Jugoslavien i særdeleshed forbundet hermed. Som følge heraf anser mange indbyggere i de lande, der let kunne komme ind i de nuværende EU-medlemsstater indtil 1992, det for at være vanskeligt at besøge disse lande. Det skal der laves om på.

Når ansøgerlandene gør deres yderste for at blive fuldgyldige medlemmer af EU så hurtigt som muligt, kan de komme til at begå fejl i denne proces. Et konkret eksempel herpå er Makedonien, der vedtog ny lovgivning i 2008 i et halsbrækkende tempo, som nu viser sig at være i strid med EU's gennemgående princip om en omhyggelig, demokratisk beslutningstagning.

Oppositionen samt flere ngo'er og uafhængige borgere har klaget over en skødesløs regeringsførelse i forskellige situationer. Efter deres mening tager det største regeringsparti sig flere friheder, end det sømmer sig for et flerpartisamfund, hvor demokrati handler om mere end blot at afholde valg. Politiet er blevet kritiseret for at undlade at registrere klager, der er indgivet af offentligheden. Den demonstrative anholdelse af byen Strumitsas borgmester og af andre politikere har fremkaldt harme.

Efter min mening skal vi ikke feje disse kritikpunkter ind under gulvtæppet ved vedtagelsen af beslutningen i morgen. Der er al mulig grund til at være åben omkring det forhold, at der stadig er et stykke vej – et langt stykke vej, vel at mærke. Vi skal imidlertid anerkende, at Makedonien ikke er ringere stillet end andre stater har været eller er i deres tiltrædelsesforhandlinger og i visse tilfælde sågar også efter deres tiltrædelse. Hvis der sættes skub i tiltrædelsesforhandlingerne med Makedonien nu, kan landet tidligst blive medlem i 2017.

For et år siden vedtog Parlamentet mit forslag om at indlede disse forhandlinger hurtigst muligt. Efterfølgende blev afbrydelsen af parlamentsvalget brugt som argument for at vente til efter præsident- og byrådsvalget, der afholdes om kort tid. En yderligere forsinkelse af processen indebærer to væsentlige ulemper: Den makedonske befolknings store opbakning til EU-medlemskab vil smuldre bort, og status som ansøgerland vil således miste sin betydning fremover.

Alle ved, at brugen af navnet Makedonien uden tilføjelser af nogen art vil blive mødt med en byge af indsigelser fra Grækenland. For Grækenland er denne nabostat Nordmakedonien, Højmakedonien, Vardar-Makedonien eller Skopje-Makedonien. Dette er en langt mere positiv attitude end den, der blev udvist før 2006, hvor Grækenland ønskede at undgå enhver brug af navnet Makedonien om sine naboer mod nord.

Det er netop i Grækenlands interesse – meget mere end i de øvrige medlemsstaters interesse – at denne nordlige nabo bliver medlem af EU så hurtigt som muligt. Begge stater skal derfor snarest nå til enighed om en løsning. Alternativet er, at begge stater fortsat venter, indtil den anden stat gør den første store indrømmelse, men det kan ikke passe, at denne anden stat skal være den eneste, der går diametralt mod den offentlige mening i hjemlandet.

Vi skal undgå en situation, hvor folkeafstemninger afgør, at der ikke kan indgås kompromisser med naboen. Så længe der ikke er indgået et kompromis, vil mine efterfølgere hvert år i de kommende mange, mange år melde tilbage, at det ikke er muligt at opnå fremskridt.

Endelig bør der også findes en løsning på den anden bilaterale uenighed mellem Slovenien og Kroatien. I 2011 skal Kroatien være i stand til at blive fuldgyldigt medlem. Statsstøtte til skibsbygningssektoren bør ikke være en hindring, hvis andre medlemsstater har lov til at give statsstøtte til deres banker eller deres bilindustrier. Det bør være muligt at opretholde beskæftigelsen i Pula, Rijeka og Split.

 
  
MPphoto
 

  Bernd Posselt, for PPE-DE-Gruppen.(DE) Hr. formand! I disse drøftelser om udvidelsen skal vi rette tre væsentlige fejl. For det første er Tyrkiet ikke et europæisk land, men udgør en del af Lilleasien. Som formanden for Rådet så korrekt har udtrykt det, er Tyrkiet en strategisk væsentlig partner, og vi har derfor brug for et strategisk partnerskab med Tyrkiet, og ikke at Tyrkiet tiltræder EU.

For det andet har problemerne med hensyn til Makedonien intet at gøre med, at det demokratiske system i Makedonien tilsyneladende ikke fungerer. Jeg var til stede ved valget, og det forløb på forbilledlig vis. Der opstod vanskeligheder med et lille mindretal i mindretallet. Faktisk vedrører problemerne den forfærdelige navnetvist, der misbruges af begge sider til afpresning.

For det tredje har Kroatien længe været parat til at blive medlem af EU. Vi kunne forholdsvis let have afsluttet forhandlingerne i år, hvilket Europa-Parlamentet har krævet ved adskillige lejligheder og sandsynligvis vil kræve igen i morgen. Det, at vi endnu ikke er nået dertil, skyldes helt og aldeles en blokade fra Sloveniens side i Rådet. Jeg anmoder Rådets formand og kommissæren om at finde en rimelig løsning, så der kan blive sat et endeligt punktum for denne blokade. Grænseproblemet er nøjagtigt det samme, som ved Sloveniens tiltrædelse. Vi kan ikke give ét land og ikke et andet mulighed for at blive medlem på trods af et uløst problem.

Vi bliver derfor nødt til at støtte slovenerne og kroaterne i deres søgning efter en fornuftig løsning på grænseproblemet, men vi bliver samtidig nødt til at åbne alle kapitler i forhandlingerne. De to problemer har intet med hinanden at gøre, og en åbning af kapitlerne i forhandlingerne er en forudsætning for at opnå et positivt resultat i år med en fremragende og forbilledlig tiltrædelseskandidat.

For så vidt angår løsningen på det bilaterale spørgsmål, hvor vi har tilbudt vores hjælp, anmoder jeg kommissæren om at arbejde i retning af en objektiv voldgiftssag. Talskvinden sagde mandag, at en sådan sag ville kunne gennemføres på grundlag af international ret og retspraksis. Jeg anmoder Dem om at tage stilling til, hvorvidt denne ordlyd er passende og kan bane vej for et kompromis mellem de to parter.

Under alle omstændigheder ønsker jeg, at ordlyden …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Jan Marinus Wiersma, for PSE-Gruppen. (NL) Hr. formand! Jeg ønsker at fremsætte et par bemærkninger vedrørende Ria Oomen-Ruijtens betænkning om Tyrkiet. Min gruppe tilslutter sig rapportens hovedkonklusion om, at der er blevet gjort alt for få fremskridt på det seneste.

Jeg skal være den første til at indrømme, at 2008 var et turbulent år i tyrkisk politik, og denne turbulens har sandsynligvis hindret gennemførelsen af enkelte reformer, således at processen er gået delvis i stå. Nu, hvor disse problemer i Tyrkiet til en vis grad er blevet afhjulpet, håber vi, at regeringen på grundlag af de planer, den har fremlagt, hurtigst muligt vil gøre det, der er nødvendigt for opretholde troværdigheden for så vidt angår forhandlingsprocessen med EU. Jeg henleder opmærksomheden på det nationale reformprogram, som den nuværende regering har udarbejdet.

I realiteten burde det ikke være nødvendigt at sige det, men jeg gentager alligevel, at vores gruppe fortsat støtter forhandlingerne med Tyrkiet, og disse forhandlinger handler i vores optik om EU-medlemskab, selv om vi ikke gør os illusioner om processen og den eventuelle varighed heraf. Det er imidlertid uacceptabelt, hvis initiativet alene skal komme fra Tyrkiet. I EU bør vi også fremstå som troværdige partnere i denne proces.

Tyrkiet er af strategisk betydning for EU, ikke mindst i lyset af EU's energiforsyning og alt, der vedrører denne, og De Europæiske Socialdemokraters Gruppe tilslutter sig åbningen forhandlingsprocessens energikapitel. Når alt kommer til alt, bliver det imidlertid Tyrkiet, der skal gøre det meste af fodarbejdet, og betænkningen af Ria Oomen-Ruijten indeholder mange punkter, som vi har læst – og fortsat skal læse med de kritiske briller på.

Jeg vil gerne fremhæve et par punkter fra denne fremragende betænkning. Ytringsfriheden skal garanteres. Vi er stadig ikke tilfredse med det, der sker i Tyrkiet. For nylig var der en internetkampagne om Armenien og folkedrabet. Den måde, hvorpå myndighederne reagerede på denne, underminerer i den grad ytringsfriheden.

Noget, der er af afgørende betydning, og som vi også vil blive ved med at gentage, og som Europa-Parlamentet ikke bør efterlade nogen som helst tvivl om, er at vi aldrig vil acceptere en islamisering af Tyrkiet, og at vi i sidste ende kun vil lade Tyrkiet blive medlem, såfremt det er sekulært, hvilket fremgår af den nuværende forfatning, at landet er.

Jeg har én sidste bemærkning. Kommissær Rehn har talt rimelig optimistisk om forhandlingerne på Cypern. Efter min mening skal vi ikke foretage os noget, men vi bør heller ikke lade være med at gøre noget for at sikre et positivt udfald af disse forhandlinger, og vi bliver også nødt til at appellere til Tyrkiet om ikke at gøre noget, der kan forpurre disse forhandlinger, da det er nødvendigt, at parterne får lov til at forhandle frit om, hvordan de ønsker at forme deres fælles fremtid. Jeg kan kun sige, at jeg håber, at kommissær Rehns optimisme er begrundet.

 
  
MPphoto
 

  István Szent-Iványi, for ALDE-Gruppen.(HU) Ved udgangen af sidste år var der to væsentlige faktorer, der fik indvirkning på fremskridtet i Kroatiens tiltrædelsesproces. På den ene side tog den kroatiske regering vigtige skridt mod en reform af retssystemet, idet den iværksatte afgørende tiltag mod organiseret kriminalitet og fremviste resultater i bekæmpelsen af korruption. Samtidig blev tiltrædelsesforhandlingerne bremset som følge af den bilaterale grænsestrid. Dette påvirker ikke blot Kroatien, men også udvidelsesprocessens troværdighed som noget mere grundlæggende. En sådan adfærd udgør en trussel mod denne troværdighed, og det er derfor meget vigtigt, at hindringerne fjernes hurtigst muligt. En blokering af disse forhandlinger sender et meget farligt budskab om, at tiltrædelse ikke afhænger af opfyldelse af betingelserne, men derimod af bilæggelse af bilaterale tvister, hvor den ene part, der befinder sig i en styrkeposition, forsøger at gennemtvinge sin vilje over for den anden.

Vi glæder os over kommissær Rehns henstilling om mægling, og det er meget opmuntrende, at Slovenien og Kroatien har reageret positivt herpå. Vi håber, at der fremover ikke længere vil være grund til at hindre de senere tiltrædelsesforhandlinger. Vi mener stadig, at det vil være muligt at afslutte forhandlingerne inden årets udgang i overensstemmelse med den oprindelige tidsplan. Hvis dette mål skal nås, er det imidlertid nødvendigt at yde en ekstra indsats. Vi forventer, at Kroatien fralægger sig sine bekymringer om samarbejdet med Den Internationale Straffedomstol i Haag og overdrager alle de dokumenter, som domstolen anmoder om. Dette er meget vigtigt. Vi anser det ligeledes for at være vigtigt at bistå med tilbagesendelse af flygtninge, at integrere romamindretallet og at gennemføre desegregeringsprogrammet samt at anvende EU-midlerne effektivt, da der er konstateret væsentlige mangler på dette område. Det er stadig muligt, at vi kan holde fast i den oprindelige tidsplan. Det er vores fælles ansvar. Vi forventer, at både Kroatien og EU yder en konstruktiv indsats, for dette drejer sig ikke blot om en fælles indsats fra de to parters side, men om hele udvidelsesprocessens troværdighed.

 
  
MPphoto
 

  Konrad Szymański, for UEN-Gruppen. (PL) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest lykønske Ria Oomen-Ruijten, Hannes Swoboda og Erik Meijer med deres meget omhyggeligt udarbejdede beslutningsforslag.

For så vidt angår Tyrkiet er det billede af vores forbindelser, der er tegnet i dette dokument, ikke optimistisk, men det er så afgjort et sandt billede. Det glæder mig, at vores forventninger med hensyn til religionsfrihed for kristne trossamfund i Tyrkiet er blevet opretholdt i beslutningsforslaget, herunder retten til at undervise, retten til at uddanne gejstlige og ligeledes beskyttelse af disse trossamfunds ejendom. Som det er tilfældet inden for andre områder, oplever vi vedvarende og i stigende grad irriterende forsinkelser fra tyrkisk side i forbindelse med disse spørgsmål.

Når man ser bort fra tiltrædelsesprocessen, er Tyrkiet en meget lovende og betydningsfuld partner for Europa inden for sikkerheds- og energiområdet. Den indsats, som regeringen under premierminister Erdogans og præsident Güls ledelse har ydet med henblik på at forbedre forholdet til Tyrkiets naboer, har været det væsentligste aspekt i tyrkisk politik i nyere tid. Det er en skam, at denne indsats blev undermineret af ubesindige foranstaltninger i forhold til Israel. Forsøgene på at knytte udviklingen af et strategisk samarbejde mellem EU og Tyrkiet, der er af umiddelbar betydning, sammen med forhandlingsprocessen, hvis dynamik af objektive årsager er gået ned i gear, er ligeledes forstyrrende. Således tolker jeg den tyrkiske erklæring om Nabucco. Her er der behov for en mere pragmatisk tilgang. Afpresning er en dårlig rådgiver.

Med hensyn til Kroatien bør vi gøre alt for at opretholde tiltrædelsesprocessens tempo, således at Kroatien i henhold til planen kan tiltræde EU i 2009. Stabiliteten i denne region er stadig skrøbelig. Hverken grænsetvister eller tvister vedrørende ejendomsret kan stilles som supplerende betingelser for udvidelse på Balkanhalvøen. For at øge stabiliteten i denne region bør vi hurtigst muligt inddrage Kroatien i integrationsprocessen og herefter Serbien, Makedonien og Montenegro og måske Kosovo og Albanien.

 
  
MPphoto
 

  Joost Lagendijk, for Verts/ALE-Gruppen. (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil fatte mig i korthed om betænkningen af Ria Oomen-Ruijten. Det er alt i alt en fin betænkning, der indeholder en præcis redegørelse for de resterende problemer og en angivelse af eventuelle fremskridt. Al ære til ordføreren herfor.

Jeg vil faktisk benytte denne lejlighed til at gøre status over fem års forbindelser mellem EU og Tyrkiet i denne valgperiode. Hvis vi ser fem år tilbage, endte 2004 med at blive det gyldne år for reformer, der virkelig bragte Tyrkiet tættere på EU. Det er mærkeligt, og hvis jeg skal være helt ærlig, også lidt sørgeligt, at reformhastigheden siden 2004 har været for langsom, at det faktisk forholder sig sådan, at EU nu er mindre villig til at give Tyrkiet en rimelig chance, og at entusiasmen i Tyrkiet med hensyn til medlemskab er aftaget.

Alle de parlamentariske betænkninger, der er offentliggjort gennem alle disse år, indeholder en tydelig angivelse af Parlamentets prioriteringer med hensyn til afgørende reformer. Først og fremmest er situationen stadig utilfredsstillende for så vidt angår ytrings- og meningsfrihed, selv om den notoriske artikel 301 er blevet ændret. Det er meget uheldigt, at der stadig ikke er adgang til websteder, herunder YouTube, og at regeringen lægger et uacceptabelt pres på dele af medierne.

Med hensyn til det kurdiske problem var der i 2007 store forhåbninger om, at der i kølvandet på det kurdiske nationalistpartis (DTP) indtræden ville blive fundet en løsning mellem DTP og AKP. Dette var desværre ikke tilfældet.

Når det drejer sig om religiøse mindretal, er der, selv om der er en lov om organisationer, som løser problemet for nogle af mindretallene, ikke desto mindre stadig ikke fundet en løsning for et stort muslimsk mindretal, nemlig alawierne. På trods af denne træge proces er der stadig et flertal her i Parlamentet, der støtter op om et medlemskab.

Efter min mening bør budskabet til den tyrkiske regering fra denne forhandling og fra de forgangne fem års forhandlinger være, at denne støtte trods de utilstrækkelige reformer kun vil blive opretholdt, hvis der omgående fremsættes nye reformforslag inden for alle tre områder.

I denne forbindelse deler jeg et stykke ad vejen kommissærens optimisme om kurdisk fjernsyn og om åbningen i forholdet mellem Tyrkiet og Armenien. Reformviljen fra 2004 skal vende tilbage. Hvis dette sker, er jeg overbevist om, at vores drøftelser og drøftelserne i Tyrkiet igen vil blive fyldt med optimisme.

 
  
MPphoto
 

  Adamos Adamou, for GUE/NGL-Gruppen.(EL) Hr. formand, hr. kommissær! Situationsrapporten om Tyrkiet og evalueringen heraf i december handler om, hvorvidt Tyrkiet har opfyldt Københavnskriterierne og sine forpligtelser i henhold til associeringsaftalen og tillægsprotokollen til Ankaraaftalen.

Målsætningen om fuldstændig integration, der er vigtig for både Tyrkiet og EU, er stadig drivkraften bag en række reformer og ændringer i Tyrkiets politik for at sikre alle mindretals rettigheder, finde en politisk løsning på det kurdiske spørgsmål og anerkende det armenske folkedrab samt åbne grænsen til Armenien.

Tyrkiet skal i lighed med alle tidligere ansøgerlande opfylde alle sine kontraktlige forpligtelser i forhold til EU. Tyrkiet har i stedet misligholdt sine kontraktlige forpligtelser i forhold til EU for så vidt angår Republikken Cypern som medlemsstat. Landet afviser at åbne sine havne og lufthavne for Republikken Cyperns skibe og fly og at ophæve sit veto mod Cyperns deltagelse i internationale organisationer og krænker fortsat international ret ved at besætte Cypern for at søge at spille en rolle som en styrende faktor i området.

I dag står vi midt i forhandlingerne om at løse Cypernspørgsmålet ved at danne et tozoners, tosidet forbund med politisk ligestilling som formuleret i FN-resolutionerne i medfør af international og europæisk ret. EU må derfor rette sig efter sin oprindelige holdning og øge presset, således at Tyrkiet muliggør væsentlige fremskridt inden for rammerne af forhandlingerne, ophæver besættelsen og iværksætter de nødvendige tiltag for at afklare de savnede personers skæbne. Vi har genfremsat dette forslag med ændringsforslag, selv om der foreligger et andet beslutningsforslag om de savnede personer efter de nylige udtalelser fra den tyrkiske soldat Olgkats om henrettelsen i 1974 af 10 græskcypriotiske fanger, der stadig er meldt savnede. Dette er et rent humanitært spørgsmål og bliver ikke mindre væsentligt, uanset hvor mange gange vi gentager det.

For så vidt angår energikapitlet kan dette ikke åbnes, medmindre Tyrkiet opgiver at forhindre Republikken Cypern i at udøve sine suveræne rettigheder i sin eksklusive økonomiske zone. Hr. kommissær! I Deres egen rapport ser jeg, at Kommissionen er bekymret over tyrkiske krigsskibes chikane af fartøjer, der søger efter kulbrinter i Cyperns eksklusive territoriale zone, og at Rådet i sine konklusioner af 8. december 2008 kraftigt opfordrede til at undgå enhver form for trussel, kilder til konflikter eller tiltag, der kunne skade et godt naboskab og en fredelig bilæggelse af tvister.

Det ville være et godt træk, hvis De gav Tyrkiet et skub i den rigtige retning, nøjagtig i overensstemmelse med Deres erklæringer. Vi har stillet et ændringsforslag om dette emne, og indholdet heri er fuldt ud i overensstemmelse med Deres erklæringer, der derfor kan betragtes som Kommissionens erklæringer.

 
  
MPphoto
 

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. (NL) Hr. formand! I punkt 17 opfordrer ordføreren, Ria Oomen-Ruijten, hele det tyrkiske samfund til at udøve religionsfrihed i vid udstrækning. Jeg tilslutter mig fuldt og helt denne opfordring, da den berører en af Tyrkiets og EU's grundlæggende tiltrædelseskriterier.

Imidlertid konkurrerer den tyrkiske uddannelsessektor og de tyrkiske medier om at fremstille en stereotypisk karikatur af indfødte kristne, kristne tyrkere, som fjender af Tyrkiet, som de vestlige magters medsammensvorne, der har til hensigt på ny at kolonisere deres hjemland og dele det mellem sig. Hr. kommissær! Jeg anmoder Dem om at stille den passive tyrkiske regering, der også bærer et ansvar for denne kampagne til regnskab for denne hindring for medlemskab.

Det forholder sig desuden således, at alle tyrkiske identitetsdokumenter afslører ihændehaverens religiøse tilhørsforhold, som er selve årsagen til mange former for social forskelsbehandling mod kristne tyrkere. Dette er tilstrækkelig begrundelse til, at De over for Deres tyrkiske samarbejdspartner insisterer på, at denne oplysning øjeblikkeligt slettes i officielle dokumenter.

 
  
MPphoto
 

  Luca Romagnoli (NI).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Selv om Kroatien tilsyneladende har gjort tilfredsstillende fremskridt med hensyn til vedtagelsen af lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling, foreslår jeg, at vi kontrollerer, hvordan disse love anvendes i praksis, før vi roser beslutningsforslagets erklæringer. F.eks. med hensyn til adgangen til fast ejendom, især for så vidt angår italienske investorers muligheder, synes jeg, at der er blevet gjort et meget lille fremskridt i praksis. Jeg støtter ikke beslutningsforslaget, da der heri på trods af det åbenlyse manglende fremskridt og uoverensstemmelserne med Fællesskabets regelsæt ses frem til et medlemskab, som efter min mening kan blive en realitet for tidligt. Lad Tyrkiet give det tilbage, som landet har stjålet fra vores istriske og dalmatiske flygtninge siden 1947. Først herefter kan vi drøfte et eventuelt medlemskab.

 
  
MPphoto
 

  Anna Ibrisagic (PPE-DE).(SV) Hr. formand! Beslutningsforslaget om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er, efter min mening, en afbalanceret tekst, og jeg takker Erik Meijer for i sit arbejde at have fokuseret på såvel reformerne og de mål, der er nået, som de problemstillinger, der stadig kræver en ekstra indsats. Jeg er især tilfreds med, at der i beslutningsforslaget sendes et klart budskab om, at den aktuelle situation efter tre års ventetid for at indlede forhandlingerne er meget bekymrende og uacceptabel. Der står fuldstændig klart, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er en europæisk stat, der hører til i EU.

Under vores drøftelser om dette emne i Parlamentet undgår jeg almindeligvis at nævne navnetvisten mellem Grækenland og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Jeg er af den opfattelse, at der er mange andre spørgsmål, der bør drøftes grundigere, men som vi aldrig drøfter, da navnetvisten tager uforholdsmæssig meget tid. Efter at have gennemlæst en række af ændringsforslagene føler jeg dog i dag et behov for meget klart at understrege, at det er uacceptabelt at udnytte en eventuel bilateral konflikt til at gøre det vanskeligere for at land at bevæge sig hurtigere i retning af europæisk integration eller at forhindre et lands deltagelse internationale organisationer.

Mange lande har haft og har stadig bilaterale konflikter, og vi ønsker alle, at disse konflikter skal løses så hurtigt som muligt på en måde, der er acceptabel for begge parter, men efter min mening bør disse lande i mellemtiden ikke blokere den europæiske integrationsproces for hinanden, især ikke i de tilfælde, hvor de pågældende lande befinder sig i en følsom position, såvel geografisk som politisk.

 
  
MPphoto
 

  Józef Pinior (PSE).(PL) Hr. formand! For tredje år i træk er jeg ordfører for Den Socialdemokratiske Gruppe i forbindelse med opfølgningsrapporten for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Jeg må sige, at situationen for så vidt angår Makedonien minder om en scene i en gammel græsk tragedie. Selv om det er sandt, at alle parterne har erklæret deres gode vilje, er der ikke sket mere end det. For tre år siden var jeg sikker på, at vi mod den nuværende valgperiodes slutning ville kunne tale om vellykkede forhandlinger med Makedonien om tiltrædelsen af EU. Dette er ikke tilfældet. Det største problem er navnet. Uanset at dette er et bilateralt spørgsmål, der ikke vedrører Københavnskriterierne, påvirker det den politiske situation under forhandlingerne med Makedonien om medlemskab. Grækenland har vist sin velvilje, Makedonien selv har vist sin velvilje, men det har nu i flere år været umuligt at finde fælles fodslag med hensyn til dette spørgsmål. Som ordfører for Den Socialdemokratiske Gruppe i forbindelse med denne rapport kan jeg kun udtrykke håb om, at der findes en løsning på dette spørgsmål, der tager højde for EU's, Makedoniens og Grækenlands interesser.

Der er et problem med hensyn til de politiske institutioners stabilitet i Makedonien. Dette er meget tydeligt. Samfundets, myndighedernes og de politiske gruppers politiske vilje er også meget tydelig i et land, der er på vej mod en tættere tilknytning til EU. Rådet skal inden udgangen af 2009 beslutte, hvorvidt det vil indlede tiltrædelsesforhandlinger, men dette bør betinges af en fuldstændig gennemførelse af de væsentligste prioriteringer i henhold til tidligere aftaler. I denne forbindelse er de kommende præsident- og byrådsvalg i Makedonien af meget stor betydning. Parlamentet vil overvåge disse valg meget nøje.

 
  
MPphoto
 

  Charles Tannock (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Tak for Deres præcisering. Grækenland tiltrådte EU i 1981, og medlemskabet har medført mange fordele for Grækenland, som jeg holder utrolig meget af. Næsten 30 år senere ønsker Makedonien imidlertid som et naturligt skridt at blive medlem af EU og nyde de samme fordele. Det er derfor kun rigtigt af Grækenland som nabostat på Balkanhalvøen at erklære sin helhjertede solidaritet og arbejde for at hjælpe et lille land som Makedonien med at nå sit mål.

Fordi Grækenland selv har en provins med navnet Makedonien, gør landet indsigelse mod navnet "Republikken Makedonien" uden tilføjelser og insisterer i stedet på at kalde landet "Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien". Jeg vil gerne vide, hvorfor Grækenland for at sikre konsekvens ikke også derfor insisterer på, at Estlands formelle benævnelse bør være "Den Tidligere Sovjetrepublik Estland"?

Jeg beklager således, at Grækenland nu overvejer at nedlægge veto mod Makedoniens medlemskab som følge af dette spørgsmål. Jeg frygter, at Grækenland risikerer at latterliggøre sig selv, og jeg opfordrer kraftigt den græske regering til at opbløde sin holdning. Jeg er her i Parlamentet og i min valgkreds kendt som en dybfølt ven af Grækenland og som en ven af såvel græske som cypriotiske parlamentsmedlemmer, men jeg er også medlem af Parlamentets nystiftede sammenslutning "Makedoniens venner". Lad os hurtigt og fornuftigt løse dette sidst tilbageblevne spørgsmål. Jeg opfordrer ligeledes Parlamentet til at sende en delegation af parlamentsmedlemmer som observatører til Makedoniens kommende præsidentvalg for at bidrage til et lovligt resultat.

For så vidt angår Kroatiens forestående tiltrædelse af EU er det beklageligt, at der stadig er grænsetvister med Slovenien. Som det er tilfældet med Grækenland og Makedonien, skal disse vanskeligheder løses bilateralt i stedet for at blive trukket ind i EU-tiltrædelsesprocessen.

Slovenien blev medlem af EU, mens landet stadig havde uafklarede stridspunkter med Italien, der ikke stod i vejen for landet og forsøgte at blokere for medlemskabet, så jeg kan ikke se, hvorfor Kroatien skulle holdes tilbage af den grund. I samme dur og i fremtiden vil jeg aldrig tolerere, hvis Kroatien nedlægger veto mod Serbiens eventuelle medlemskab som følge af territoriale tvister.

Af mere umiddelbar interesse for mine vælgere, der efterhånden er trætte af at høre om udvidelser, er omfanget af organiseret kriminalitet og korruption i Kroatien, som regeringen virkelig skal gøre til en national prioritering at udrydde.

 
  
  

FORSÆDE: Martine ROURE
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Alexander Graf Lambsdorff (ALDE).(DE) Fru formand! Jeg ønsker først og fremmest at præcisere, at jeg udtaler mig om Tyrkiet på vegne af min gruppe og ikke på egne vegne. Udviklingen i Tyrkiet vækker bekymring hos liberale og demokrater. I de sidste tre år har der ikke blot været for lidt fremskridt med hensyn til reformhastigheden. Der har også været nogle tilbageskridt. Som kommissær Rehn helt rigtigt formulerede det, er pressefriheden en af EU's kerneværdier. I et land, der ønsker at blive medlem af EU, skal der ikke herske nogen som helst tvivl om, at pressefriheden respekteres.

Det er imidlertid ikke det, vi ser. Kritiske journalister har besvær med at blive akkrediteret. Den nye ejer af ATV mangler stadig at besvare en lang række spørgsmål, fra højeste sted opfordres der til boykot af visse medier, og Dohan-koncernen har fået et vilkårligt skattesmæk på 400 mio. EUR Denne foranstaltning er vilkårlig og får os til at stille spørgsmålstegn ved retsstatsprincipperne, som er lige så vigtige for liberale som pressefriheden. Retsstatsprincipperne skal ligeledes garanteres. Rapporterne om et stigende antal tilfælde af tortur og mishandling i politiets varetægt forekommer os at være dybt foruroligende, især når de finder sted uden for de officielle fængsler eller politistationer, men selvfølgelig bekymrer det os også, hvis de finder sted der.

Symbolske eller rent pragmatiske foranstaltninger såsom godkendelse af en ny plan eller udpegning af en ny chefforhandler er velkommen, hvis man anskuer det fra en rent praktisk synsvinkel. Disse foranstaltninger alene er dog ikke tilstrækkelige til igen at øge reformhastigheden. Vi liberale og demokrater er af den opfattelse, at Tyrkiet i sin egen interesse og i sin befolknings interesse skal reformere sin økonomi og sit samfund, sin politik og sin forfatning uanset landets udsigter til medlemskab.

Jeg vil gerne sige noget andet om denne debat. Denne debat minder mig om en tivolikarrusel, hvor nogle gange en tyrkisk, nogle gange en kroatisk og nogle gange en makedonsk hest rider forbi. Jeg synes, at vi skal omstrukturere denne debat, og at det skal ske snart. Jeg ville desuden sætte pris på, at vi holdt den i Bruxelles og ikke i Strasbourg.

 
  
MPphoto
 

  Mario Borghezio (UEN).(IT) Fru formand, mine damer og herrer! Dem, der taler på vegne af og er valgt af den italienske befolkning har en pligt til at påpege deres retmæssige krav. Der er gået mere end 60 år siden det historiske tyveri af vores ejendom i Istrien og Dalmatien. Kroatien er moralsk forpligtet til at fremvise resultater, og kommissionsformand Barroso ligger inde med materiale om dette ømtålelige og injurierende spørgsmål, som befolkningen skal gøres opmærksom på. Der er først og fremmest tale om et moralsk spørgsmål mere end et politisk spørgsmål om at tilbagelevere ejendom til den retmæssige ejer: 1 411 ejendomme var oprindelig ejet af italienere.

Hvad angår Tyrkiet kunne jeg godt tænke mig at vide, hvordan vi overhovedet kan overveje med ro i sindet at tilbyde medlemskab til et land, der for tiden nedlægger et islamisk veto i NATO mod udpegningen af en generalsekretær, udelukkende fordi denne repræsenterer et land, nemlig Danmark, hvori sagen om tegningerne fandt sted. Tyrkiet, der er et islamisk land, har sat en islamisk stopper for udpegningen af en statsminister til generalsekretærposten i Den Atlantiske Alliance, af den ene årsag, at han er statsminister i et land, hvor der blev trykt islamiske tegninger – et liberalt land, hvor det åbenbart, i modsætning til i Tyrkiet, er muligt at trykke ironiske tegninger af Muhammed. I Tyrkiet er der en lov, som kommissæren bør være opmærksom på, idet der i medfør heraf er forbud mod opførelse af ethvert ikkeislamisk sted for gudsdyrkelse på en gade, hvor der ligger en moské. Med andre ord må der ikke ligge andre religiøse bygninger på en gade, hvor der i forvejen ligger en moské. Vores ordfører, der efter min mening har et par pæne bukser på, ville i dag ikke få lov til at komme ind i det tyrkiske parlament iført bukser. Dette viser, hvor langt der er igen, før vi når målet. Tyrkiet er en del af Asien, ikke Europa.

 
  
MPphoto
 

  Angelika Beer (Verts/ALE).(DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil først og fremmest gerne byde velkommen til Makedoniens vicepremierminister på vegne af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance.

For det andet ønsker jeg at takke den tjekkiske formand for Rådet og premierminister Topolánek for hans erklæring i går, hvori han for det første påpegede, at tvisten mellem Makedonien og Grækenland over navne er en bilateral tvist, som ikke bør få følger, og for det andet slog til lyd for, at Makedonien blev tilbudt NATO-medlemskab så hurtigt som muligt, og at Grækenland således skulle annullere sit veto – alt i alt to meget væsentlige punkter.

Nogle gange er vi måske lidt arrogante, når vi drøfter ansøgerlandene, og jeg ønsker derfor at bringe det personlige ansvar på bane, for vi drøfter ansøgerlandenes fremtidsudsigter og mangler her, men vi har på den anden side meget principfaste politiske grupperinger såsom de tyske konservative, der ønsker at bane vej for et kroatisk medlemskab, men som ikke ønsker, at andre stater overhovedet skal følge trop.

Hvis denne mening bliver et udtryk for flertallets holdning i EU i den næste valgperiode, vil dette ødelægge den økonomisk tunge fredsplan, som blev udarbejdet efter krigene på Balkan. Vi ville miste troværdighed, og Europas troværdighed ville blive forringet. Jeg anmoder alle de tilstedeværende om ikke at lade dette ske.

Med hensyn til Kroatien og Slovenien formoder vi, at det uden dobbeltmoral og nedlæggelse af veto vil gå godt, og at der kan ses bort fra grænsetvisterne, og vi håber, at der vil blive indledt forhandlinger med Makedonien så hurtigt som muligt.

 
  
MPphoto
 

  Gerard Batten (IND/DEM). – (EN) Fru formand! Hvis Tyrkiet bliver medlem af EU, vil landet være den fattigste og økonomisk mest tilbagestående medlemsstat med et indbyggertal på over 72 mio. mennesker. Hundredtusindvis, hvis ikke millioner, af mennesker vil udvandre til lande som f.eks. Det Forenede Kongerige.

EU vil grænse op til lande såsom Syrien, Irak og Iran, hvilket vil skabe et enormt potentiale for fremtidige konflikter og konfrontationer.

De personer, der imidlertid bør være oprigtig bekymrede over udsigten til et tyrkisk medlemskab, er græskcyprioterne. Hvis Tyrkiet bliver medlem af EU, vil tyrkerne have ret til at rejse frit inden for hele EU. Tusinder af tyrkere vil lovligt kunne rejse til det sydlige Cypern og faktisk besætte denne del helt lovligt, hvis de måtte ønske dette.

Ved valget til Europa-Parlamentet den 4. juni bør vælgere af græsk oprindelse i London huske på, at Det Konservative Parti, Labour-Partiet, Det Liberale Demokratiske Parti og Det Grønne Parti alle entusiastisk bakker op om et tyrkisk medlemskab. Det eneste britiske parti i Europa-Parlamentet, der er imod medlemskab til Tyrkiet, er Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti.

 
  
MPphoto
 

  Philip Claeys (NI). - (NL) Fru formand! Om ikke andet har forhandlingerne med Tyrkiet givet Kommissionen og Rådet træning udi eufemismer. Den måde, hvorpå problemerne i Tyrkiet bagatelliseres, begynder at være imponerende. Lejlighedsvis er den er sågar blevet latterliggjort i Tyrkiet.

Listen over problemer er så lang, at det er mig en gåde, hvorfor forhandlingerne fortsætter. Det er korrekt, at Kommissionen havde lovet, at forhandlingsprocessen ville gå i takt med reformprocessen i Tyrkiet. Dette løfte er blevet godt og grundigt brudt nu, da man hele tiden tager hul på nye kapitler.

Hvis man skal udtrykke det positivt, er statusopgørelsen over mere end tre års forhandlinger beklagelig. Lad os derfor trække stikket ud. Tyrkiet er ikke et europæisk land og hører derfor ikke til i EU, så lad os i stedet arbejde hen imod et privilegeret partnerskab.

 
  
MPphoto
 

  Doris Pack (PPE-DE).(DE) Fru formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær! Kroatien er det første land, der i forbindelse med tiltrædelsen af EU efter erfaringerne fra de seneste to udvidelser med Rumænien og Bulgarien klogt nok skal opfylde meget høje krav, hvorfor referencepunkterne og det fremskridt, som Kroatien har gjort, er særlig prisværdigt. Der tages hånd om de allerede nævnte resterende reformer på retsområdet. Det fuldstændige samarbejde med Den Internationale Straffedomstol i Haag, der igen blev anmodet om, er på rette vej.

I forhold til Slovenien er der spørgsmålet om den bilaterale grænsetvist. Kommissæren henviste pludselig til "europæiske grænsetvister". Før 2004 var der ikke tale om europæiske grænsetvister, de var blot grænsetvister, der ikke var anerkendt. På daværende tidspunkt var der heller ingen, der henvendte sig til FN med henblik på en bilæggelse af denne tvist – det er der nu. Hvis Slovenien således undlod at hindre åbningen af det nødvendige forhandlingskapitel om årsagerne til disse bilaterale grænsetvister, der ikke udgjorde en hindring for Sloveniens tiltræden af EU, kunne tiltrædelsesforhandlingerne mellem Kroatien og EU afsluttes ved udgangen af dette år.

Ansøgerlandet Makedonien har også gjort enorme fremskridt. Hvis det valg, der skal afholdes i slutningen af marts, overholder de internationale standarder, vil EU endelig skulle fastsætte en dato for indledningen af tiltrædelsesforhandlinger. Den rent bilaterale tvist mellem Makedonien og Grækenland om navne bør ikke anspore Grækenland til at nedlægge veto.

Det eneste, der mangler, er at håbe, at de to EU-medlemsstater Grækenland og Slovenien husker deres egen situation før deres tiltræden af EU og konkluderer, at de bør opføre sig rimeligt og europæisk i forhold til deres nabostater.

Hvis Kroatien og Makedonien med støtte fra deres naboer når de mål, jeg har nævnt, i år, ville der blive sendt et positivt signal til de øvrige stater på den vestlige del af Balkan om, at det var alvorlig ment, da EU i Thessaloniki lovede at tilbyde medlemskab til alle staterne på det vestlige Balkan, hvilket CDU ligeledes støtter, fru Beer!

 
  
MPphoto
 

  Libor Rouček (PSE). (CS) Fru Formand! Jeg har et par kommentarer. Det er for det første positivt, at denne forhandling om EU's udvidelse finder sted, for det er vigtigt, at Europa i en periode med en voldsom finanskrise ikke glemmer en af sine vellykkede prioriteter, nemlig den yderligere udvidelse. Vi skal fastholde fokus på denne prioritet. For det andet er jeg med hensyn til Kroatien af den faste overbevisning, at tiltrædelsesforhandlingerne kan afsluttes i år. Jeg ønsker derfor at opfordre Rådet til at handle nu og nedsætte den tekniske arbejdsgruppe, der skal udarbejde tiltrædelsestraktaten. Hvad angår Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, er det uheldigt og demoraliserende for Makedonien, at der endnu ikke er indledt tiltrædelsesforhandlinger i Skopje til trods for, at Makedonien opnåede kandidatstatus for tre år siden. Jeg ønsker derfor at opfordre Rådet til at fremskynde processen. Og med hensyn til Tyrkiet er jeg enig i, at de politiske reformer skal fremskyndes, inden de såkaldte politiske kapitler kan åbnes. Jeg kan dog ikke forstå, hvorfor det ikke er muligt at forhandle med Tyrkiet om f.eks. "energikapitlet", som er af afgørende betydning for både EU og Tyrkiet.

 
  
MPphoto
 

  Jelko Kacin (ALDE).(SL) Fru formand! ALDE-Gruppen støtter hr. Meyers beslutningsforslag. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien fortjener en chance og en bedre fremtid. Makedonien har imidlertid også brug for en smule international respekt, herunder retten til egen identitet og anerkendelse af eget sprog og egen kultur.

Spørgsmålet om landets navn har været uafklaret alt for længe, og atmosfæren i landet er forværret i den senere tid. Der er tiltagende populisme og nationalisme, der er for megen politisk forskansning, og der rettes verbale angreb imod andre lande. Opkaldelse af infrastrukturinstallationer efter skikkelser fra perioder i Grækenlands historie, der går tilbage til før den slaviske befolkning ankom til de pågældende regioner, er ikke befordrende for gode naboskabsforbindelser. Det er ikke nødvendigt at opføre flere 10 meter høje monumenter.

Hvis vi ønsker at forhindre ustabilitet, skal vi hjælpe staten, politikerne og borgerne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Annullering af visa er ikke tilstrækkelig vidtrækkende. Det, som landet har brug for, er en dato for indledningen af forhandlinger. De fortjener muligheden for at vise deres berettigelse under tiltrædelsesprocessen. Vi skal hjælpe dem nu og vise, at vi har tillid til dem. Det vil gøre det muligt for os at bidrage til stabiliteten i regionen og en positiv udvikling. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har brug for et positivt svar nu, da tiden er kostbar. Man kunne endda sige, at tid er penge.

Tillad mig også at sige et par ord om Kroatien. Henholdsvis to forhenværende premierministre i Slovenien og Kroatien, hr. Drnovšek og hr. Račan, opnåede store resultater, da de indgik en grænseaftale. Desværre er de her ikke længere, men de havde modet til at se fremad, investere i fremtiden og opnå resultater. Efter min opfattelse skal begge regeringer opfordres til at følge i deres fodspor og indgå en ny grænseaftale hurtigst muligt. Det vil være et positivt skridt for Slovenien, Kroatien, EU og det vestlige Balkan.

 
  
MPphoto
 

  Bogusław Rogalski (UEN).(PL) Fru formand! Forhandlingerne med Tyrkiet om tiltrædelse af EU er stadig i gang, selv om de skulle have været afsluttet for længe siden. Den tyrkiske regering har ikke fremlagt et sammenhængende og omfattende program for politiske reformer. Tyrkiet har ikke taget initiativ til en ny sekulær forfatning, hvoraf et vigtigt element skulle være beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som den tyrkiske regering skulle sikre.

Forskelsbehandlingen af etniske og religiøse mindretal fortsætter. Tyrkiet har heller ikke truffet foranstaltninger til at fremme retsinstansernes upartiskhed. Ytringsfrihed og pressefrihed er stadig ikke beskyttet i Tyrkiet, tværtimod krænkes disse frihedsrettigheder åbenlyst. Vold i hjemmet og tvangsægteskaber er fortsat almindeligt forekommende.

Tyrkiets modstand imod strategisk samarbejde mellem EU og NATO er klart i strid med EU's interesser. Tyrkiet anerkender derudover ikke uafhængigheden af en af EU's medlemsstater, nemlig Cypern. Det er en skandale. Tyrkiet er et land, som er antidemokratisk, krænker menneskerettighederne og er styret af et værdisystem, som er fremmed for os. Det vil være langt bedre for Europa, hvis Tyrkiet ikke tiltræder EU.

 
  
MPphoto
 

  Sepp Kusstatscher (Verts/ALE).(DE) Fru formand! Mange tak. Jeg ønsker i denne meget vidtrækkende forhandling at sætte fokus på et problem, og det er spørgsmålet om flersprogethed i Makedonien.

Der opstod en konflikt for nylig i skolerne i Struga mellem forældre, der taler albansk, og forældre, der taler makedonsk. Under pres fra disse nationalistiske forældre opdelte skoleledelsen undervisningen i etniske grupper, og det er et skridt i den forkerte retning. Sprogundervisningen fremmes ikke ved at opdele elever i sproggrupper, men gennem en uformel samling af mennesker, der taler forskellige sprog, i skoler, på arbejdspladser og i fritiden. Engelskundervisningen, der allerede nu er obligatorisk overalt fra første år, hilses naturligvis velkommen, men makedonerne skal ikke bruge dette som undskyldning for ikke at lære det albanske sprog, og det samme gælder albanerne med hensyn til at lære makedonsk. Skolerne i flersprogede regioner har en særlig forpligtelse. De skal både lære eleverne deres modersmål og deres nabolandes sprog.

Forenet i mangfoldighed er EU's motto, og det bør også gælde for Makedonien.

 
  
MPphoto
 

  Hanne Dahl (IND/DEM). (DA) Fru formand! Jeg mener, at Tyrkiet skal være medlem af EU. Kritikken af Tyrkiet er berettiget på mange punkter, men lurepasseriet og undskyldningerne må stoppe, og der bør laves en seriøs plan for at få Tyrkiet med i EU. Det vil tage tid, men landet skal med, og det bør vi sige klart og forpligtende. I stedet for en pseudodebat om demokratiet i Tyrkiet, er der brug for en reel og åben debat om, hvilken plads religionen kan og skal spille i samfundsdebatten. Vi er nødt til at skabe et europæisk samarbejde, der er i stand til at tage den udfordring op, som et Europa, der er sammensat af forskellige religioner, er. Dette vel at mærke uden at vi mister de centrale værdier og menneskets ukrænkelighed, der udspringer af de europæiske værdier, som skabtes i smeltediglen af jødisk, kristen og hellenistisk kultur i århundrederne før og efter Kristi fødsel.

 
  
MPphoto
 

  Carl Lang (NI) . – (FR) Fru formand! Jeg har et minut til at understrege det, der burde være oplagt for alle trods de europæiske institutioners beslutsomhed og manglende klarsyn, nemlig at det er på tide at afslutte Tyrkiets tiltrædelsesproces.

Forhandlingerne er kørt fast, der er gensidig mangel på forståelse og en permanent tilstand af dobbelttydighed. Situationen er ødelæggende for alle – både for EU og Tyrkiet. Vi skal sætte en stopper for hykleriet og forstillelsen.

Vi skal være opmærksomme på det uomtvistelige faktum, at Tyrkiet er et land i Lilleasien. Tyrkiet er ikke et europæisk land, hverken geografisk eller kulturelt. Tyrkiet er et land, der har besat en del af en EU-medlemsstat. Vi har indtil nu kun åbnet 10 forhandlingskapitler ud af 35 og kun lukket et. Det er på tide, at alle genvinder deres frihed, uafhængighed og suverænitet, og det skal starte med Cypern.

De europæiske borgere ønsker ikke Tyrkiet i Europa. Vi skal respektere vores borgere og vise respekt for Europa!

 
  
MPphoto
 

  Pál Schmitt (PPE-DE).(HU) Fru formand! Som formand for det blandede parlamentariske udvalg for EU-Kroatien ønsker jeg at henlede Deres opmærksomhed på en meget betydningsfuld udvikling. I mandags accepterede den kroatiske premierminister – og ikke blot premierministeren, men også præsidenten og alle Parlamentets oppositionspartier – at EU skal mægle i forsøget på at finde en løsning på tvisten om grænsedragning mellem Kroatien og Slovenien, der er baseret på international ret. Jeg betragter det som helt uhørt i EU's historie, at en enkelt medlemsstat blokerer for udvidelsen af EU og i øjeblikket forhindrer 12 forhandlingskapitler i at blive åbnet, eftersom medlemsstaten i 2001 på tidspunktet for sine egne tiltrædelsesforhandlinger erklærede, at den ikke havde tvister om grænsedragning med sine naboer.

Siden indledningen af tiltrædelsesforhandlingerne i 2005 er der opnået mange resultater på områder som reformering af retssystemet og den offentlige forvaltning, antikorruptionsforanstaltninger, mindretalsrettigheder, flygtninges ret til at vende hjem og regionalt samarbejde. Dette involverede i forbindelse med Kroatien for første gang gennemførelsen af en række benchmarks. Der blev gennemført ca. 100 benchmarks. Gennem denne store indsats kan den kroatiske befolkning nu endelig se frem til to positive budskaber fra EU. Den følsomme og selvbevidste befolkning blev skuffet, da et venligt naboland helt alene blokerede for fortsættelsen af tiltrædelsesforhandlingerne. Den langsigtede betryggende stabilisering af Balkanlandene er udelukkende mulig med europæisk integration. EU begår en fejl, hvis Slovenien får lov til at obstruere Kroatiens forhandlinger på grund af den bilaterale disput, selv om Kroatien har gjort alt, hvad der er muligt, for at forsvare grundlæggende europæiske værdier og vedtage EU's acquis. Jeg ønsker at pointere, at det er uheldigt – måske også for de personer, der lytter til os – at vi drøfter tre betydningsfulde historiske landes skæbne samtidig, som om de var et og samme land. Det ville måske have været mere hensigtsmæssigt at drøfte de tre lande et ad gangen.

 
  
MPphoto
 

  Emine Bozkurt (PSE).(NL) Fru formand! Jeg ønsker at rejse et spørgsmål, som fru Oomen-Ruijten også nævnte, nemlig spørgsmålet om politiske kriterier. I forhandlingsprocessen med Tyrkiet var borgerlige rettigheder sat klart og tydeligt på dagsordenen. Det afspejles også i opfølgningsrapporten.

Der er på en række områder sket store forbedringer, f.eks. med hensyn til kurdisk tv og nedsættelsen af et kvindeudvalg i det tyrkiske parlament, som jeg som ordfører for kvinders rettigheder i Tyrkiet har arbejdet meget hårdt for i de senere år. Der er tale om store reformer.

En anden tydelig forbedring er det stigende antal centre for voldsramte kvinder. Men hvad sker der med disse kvinder, når de forlader centrene? Hvordan følger man op på disse kvinder og børn? Tyrkiet skal tage hånd om dette problem. I forbindelse med lokalvalget, der skal afholdes i slutningen af måneden, bør der indgå flere kvinder i de lokale myndigheder.

Jeg ønsker endvidere at henlede opmærksomheden på bekæmpelsen af svig. Tyrkiet skal have et mere effektivt samarbejde med EU om bekæmpelse af svig og handel med kvinder, da alt for mange mennesker er ofre for svindelnumre, der involverer grønne fonde, eller svindel med hjælpeorganisationer.

 
  
MPphoto
 

  Jim Allister (NI) . – (EN) Fru formand! Jeg har aldrig støttet tiltrædelsen i EU af et ikkeeuropæisk land som Tyrkiet, men i lyset af den nuværende finanskrise er jeg endnu mere sikker i min sag.

Som en vigtig nettobidragyder bærer Det Forenede Kongerige en uforholdsmæssigt stor byrde med hensyn til finansieringen af EU, og vi vil således komme til at bære en alt for stor byrde i forhold til de yderligere udgifter til en udvidelse, der omfatter Tyrkiet. Med et reduceret beskatningsgrundlag, faldende indtægter og stigende velfærdsudgifter og en invaliderende gæld i de kommende årtier på grund af dårlig ledelse af Labour-regeringen kan vi ikke blive ved med at bruge af vores svindende midler til at betale for udvidelsen med Tyrkiet.

Betragt blot dette som snæversynet og beregnende national interesse, men for mig er det særdeles sund økonomisk fornuft.

 
  
MPphoto
 

  Antonios Trakatellis (PPE-DE).(EL) Fru formand! Som det ældste medlem i regionen i både EU og NATO var og er Grækenland fortsat blandt de førende i bestræbelserne på at integrere alle Balkanlandene i de europæisk-atlantiske strukturer, da Grækenland er af den faste overbevisning, at udviklingen af landene i området vil være til gavn for alle.

Grækenland har investeret over en mia. USD i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og har skabt 20.000 arbejdspladser, hvilket er helt uhørt i forbindelse med udenlandske investeringer i en lokal økonomi. Hvad angår Grækenland, er spørgsmålet om navnet ikke blot et problem af historiske, psykologiske eller sentimentale dimensioner. Det er et eviggyldigt politisk spørgsmål, der vedrører alle græske statsborgere og de europæiske værdier om godt naboskab og regionalt samarbejde.

Jeg ønsker at minde Parlamentet om, at Grækenland accepterede, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien fik tildelt kandidatstatus med henblik på tiltrædelse af EU i meddelelse KOM(2007)0663 med en udtrykkelig forpligtelse til at forhandle en gensidigt acceptabel løsning under FN's auspicier vedrørende spørgsmålet om navnet, som vil fremme det regionale samarbejde og gode naboskabsforbindelser. Man kan ikke opbygge et venskab uden en løsning, og uden venskab kan man ikke skabe alliancer eller partnerskaber.

Vores repræsentation er ikke imod alle formuleringerne i beslutningsforslaget, der stærkt støtter en løsning under FN's auspicier. Desværre er der imidlertid ud over denne klare indstilling yderligere formuleringer i punkt 12 og 13, hvor bestræbelserne på at løse problemet undermineres, og uforsonligheden fremmes, og de er derfor helt uacceptable. Dog genoprettes den korrekte formulering af punkt 12 og 13 i henhold til ændringsforslag 1 og 2.

Men ud over dette indeholder beslutningsforslaget mange elementer, som vil hjælpe Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i bestræbelserne på at tiltræde EU.

 
  
MPphoto
 

  Maria Eleni Koppa (PSE).(EL) Fru formand! Udvidelsespolitikken er det mest vellykkede udtryk for EU's udenrigspolitik. Hvad angår Tyrkiet skal budskabet være klart og tydeligt. Målet er integration, men dette skal opnås gennem opfyldelse af forpligtelser, konsolidering af demokrati, respekt for menneskerettigheder og opretholdelse af gode naboskabsforbindelser.

Tyrkiet befinder sig på et afgørende stadie, både internt og med hensyn til at definere sin geostrategiske rolle. Det er i denne sammenhæng uhyre vigtigt, at Tyrkiet fortsætter gennemførelsen af reformerne og yder en løbende indsats for at opfylde kravene med henblik på tiltrædelse af EU. Jeg ønsker imidlertid at pointere, at den anspændte situation, som Tyrkiet for nylig har skabt i Det Græske Øhav, har medført nye problemer.

Hvad angår Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien understregede Kommissionen klart og tydeligt, at landet ikke opfylder de grundlæggende krav til indledning af forhandlinger på grund af landets betydelige demokratiske underskud. Med hensyn til konflikten om navnet har regeringen i Skopje ikke reageret, selv om Grækenland har vist samarbejdsvilje og en realistisk indstilling.

Desværre fremlægges Grækenland i Europa-Parlamentets betænkning imidlertid som det eneste land, der er ansvarlig for den forsinkede indledning af forhandlinger. Det er ikke retfærdigt over for Grækenland og bidrager ikke til løsningen af et problem, som har plaget begge lande i over 15 år.

 
  
MPphoto
 

  Alojz Peterle (PPE-DE).(SL) Fru formand! Jeg har indtil nu kunnet tilslutte mig alle Europa-Parlamentets betænkninger om Kroatiens fremskridt i retning af opnåelse af fuldgyldigt EU-medlemskab. Jeg ønsker også at benytte lejligheden til at nævne, at jeg bifalder Kroatiens mange nye resultater. Jeg vil også med glæde undertegne denne vigtige betænkning, som er grundigt udarbejdet af min kollega, hr. Swoboda, såfremt kompromisændringerne afspejler en afbalanceret og realistisk tilgang. Det er den eneste form for tilgang, som kan fjerne årsagerne til problemerne og fremskynde tiltrædelsesprocessen for Kroatien.

Jeg er helt enig med formanden, hr. Vondra, når han udtaler, at vi har brug for en konstruktiv og dynamisk tilgang. I denne sammenhæng er det vigtigt, at Europa-Kommissionen efter en række mislykkede bilaterale forsøg i sit mæglingsinitiativ har skabt mulighed for at gøre et nyt og troværdigt forsøg på at finde en endelig løsning på problemet med grænsen mellem Slovenien og Kroatien og samtidig opnå hurtige fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien.

Det glæder mig at se, at begge lande har været positivt indstillet over for initiativet, og at der er indledt drøftelser på højt plan. Jeg håber, at initiativet vil bringe os tættere på en tredobbelt sejr. En sejr for Kroatien, Slovenien og EU. Vi kan ikke acceptere, at der kun er én vinder eller ét synspunkt. Det vil kun lykkes, hvis vi yder en indsats på grundlag af fælles målsætninger og vilje.

Ligeledes er jeg enig med ordføreren, hr. Swoboda, når han udtaler, at vi skal følge billighedsprincippet, der er en del af international ret. Jeg er helt enig med kommissæren, hr. Rehn, i, at et fornuftigt udgangspunkt for afgørelsen af tvisten om grænsedragning vil være FN's charter, og at Kommissionens initiativ afspejler chartrets bestemmelser.

Det er på tide, at forhandlingerne prioriteres uden retorik eller pres, der kan skade en af parternes værdighed eller Kroatiens tiltrædelsesstatus. Der skal være en positiv atmosfære. Jeg er af den faste overbevisning, at vi kun har udsigt til en enkelt positiv løsning, en løsning som både Slovenien og Kroatien kan acceptere, med mægling fra en tredjepart, dvs. Europa-Kommissionen. Jeg håber, at der vil blive taget skridt i denne retning hurtigst muligt.

 
  
MPphoto
 

  Giorgos Dimitrakopoulos (PPE-DE).(EL) Fru formand! Jeg kan tilslutte mig og anerkende Tyrkiets europæiske perspektiver, men hvis disse perspektiver skal munde ud i et gunstigt resultat, kræver det følgende af Tyrkiet:

Tyrkiet skal for det første respektere mindretalsrettighederne og undgå politikker, som den politik, Tyrkiet fører i forbindelse med f.eks. Imvros og Tenedos.

For det andet skal Tyrkiet forbedre sine relationer til Grækenland, en medlemsstat som støtter de europæiske perspektiver, ved f.eks. at fjerne casus belli og sætte en stopper for overtrædelserne i Det Græske Øhav én gang for alle.

For det tredje skal der opnås fremskridt med hensyn til Cypern-spørgsmålet. Disse fremskridt skal på den ene side være kendetegnet af tilbagetrækningen af de tyrkiske besættelsestropper og på den anden side med en konstruktiv tilgang til alle aspekter for at løse problemet. Jeg ønsker at minde Parlamentet om, at jeg tilhører den generation, som voksede op med bevidstheden om, at vores grænser var i Kyrenia.

 
  
MPphoto
 

  Joel Hasse Ferreira (PSE).(PT) Fru formand! Processen, der skal føre til Tyrkiets tiltrædelse af EU, skrider langsomt frem. På dette tidspunkt er det ikke den langsomme gennemførelse af reformerne i Tyrkiet, der bremser processen, men Rådets og Europa-Kommissionens langsommelighed. Den økonomiske, sociale og politiske indvirkning på den fremtidige tiltrædelse blev drøftet indgående i december i den polske by, Sopot, på en konference, hvor jeg havde fornøjelsen og æren af at tale.

Hvad angår den tyrkiske regerings prioriteter er det relevant at nævne morgenmødet, der blev afholdt med premierminister, hr. Erdogan, i januar i Bruxelles. Mødet resulterede i en relevant klarlæggelse, der blev suppleret med de kontakter, nogle af os opbyggede med den republikanske side, og med en varieret gruppe mennesker og organisationer fra Tyrkiet, ud over den kontinuerlige indsats, som vi har ydet i Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet.

Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, jeg vil slutte af med at sige, at processen er afgørende for opnåelsen af et reelt udvidet Europa, der er stærkt og åbent over for verden, sekulært og demokratisk, og hvori den demokratisk forenede republik Cypern har den plads, som landet fortjener.

 
  
MPphoto
 

  Metin Kazak (ALDE).(BG) Fru formand! Mange tak. Tyrkiet spiller en vigtig rolle i Europas geostrategiske og energimæssige sikkerhed og vil fortsat også være en stabiliserende faktor under krisen. Det er korrekt, at begivenheder som tiltaget til at nedlægge AK-partiet, "Ergenekon-sagen" og lokalvalget har medvirket til en forsinkelse af reformerne i landet, men udpegelsen af en ny chefforhandler vil være en god lejlighed for den tyrkiske regering til at fremskynde foranstaltningerne til harmonisering af lovgivningen med europæiske standarder og opnå fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de politiske kriterier i forhandlingskapitlerne.

Efter min opfattelse bør Tyrkiet fastlægge tre prioriteter, hvis landet ønsker at opnå seriøse fremskridt i retning af EU-medlemskab. Tyrkiet skal for det første fortsat yde en konstruktiv indsats for at opnå et positivt resultat i drøftelserne om Cypern-spørgsmålet, men dette engagement skal deles af alle lande i processen og ikke anvendes som påskud til at blokere for forhandlingerne. For det andet skal Tyrkiet respektere ytrings- og tankefrihed. For det tredje skal Tyrkiet garantere, at mindretalssamfundene beskyttes, især med hensyn til deres kulturelle og uddannelsesmæssige rettigheder. I takt med at Tyrkiet løbende moderniseres, skal landet vinde sine proeuropæiske støtter tilbage.

 
  
MPphoto
 

  Bart Staes (Verts/ALE).(NL) Fru formand! Jeg var et af de parlamentsmedlemmer, der stemte for Tyrkiet inden indledningen af forhandlingerne, og disse forhandlinger er efter min opfattelse i virkeligheden en øvelse i konfliktforebyggelse. Jeg er overbevist om, at forhandlingerne vil have stor indvirkning på mange politiske områder. Formålet med forhandlingerne er at skabe et bedre socialt klima i Tyrkiet, bedre miljø- og sundhedslovgivning og bedre arbejdsmarkedsforhold for de tyrkiske borgere.

Med tiden vil forhandlingerne også medføre bedre levevilkår for de mange befolkningsgrupper: kvinder, religiøse mindretalsgrupper, kurdere og alevitter. Det går dog for langsomt. Der er ikke sket noget de sidste fire år, og der er mange problematiske områder, som skal håndteres. Forskelsbehandling af parter som det kurdiske demokratiske samfundsparti (DTP) er uacceptabelt. Der er ikke tilstrækkelig civil og politisk overvågning af militæret, og det er helt klart uacceptabelt.

Ytringsfrihed og pressefrihed er uhyre vigtigt, og tortur og misbrug i fængslerne kan ikke tolereres. Det er helt nødvendigt, at der findes en politisk løsning på det kurdiske problem. Under disse omstændigheder er jeg helt overbevist om, at vi skal fortsætte forhandlingerne.

 
  
MPphoto
 

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL) . – (EL) Fru formand! Jeg ønsker at takke kommissær Rehn for hans holdning til beslutningsforslaget fra Ria Oomen-Ruijten om, at det er af afgørende betydning for Tyrkiet proaktivt at støtte de igangværende drøftelser mellem lederne af de to samfund i Cypern. Derfor er vi helt enige med ordføreren, når hun i punkt 40 i beslutningsforslaget opfordrer Tyrkiet til "at fremme et passende forhandlingsklima ved at trække de tyrkiske styrker tilbage fra Cypern og tillade de to ledere at forhandle frit om deres lands fremtid".

Jeg mener, at det på dette tidspunkt i de direkte drøftelser ikke er tilrådeligt for Europa-Parlamentet at inkludere forslag i beslutningsforslaget om undtagelser i forhold til EU's acquis.

Som supplement til ordførerens holdning ønsker vi endvidere at opfordre Tyrkiet til at opfylde sine forpligtelser med hensyn til at undersøge de forsvundne personers skæbne og trække tropperne tilbage fra Cyperns eksklusive økonomiske zone. Tyrkiet vil med opfyldelsen af sine forpligtelser lette tiltrædelsesprocessen.

 
  
MPphoto
 

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE).(FR) Fru formand! Jeg fremlagde i går en mundtlig forespørgsel til Kommissionen og modtog en meddelelse fra Parlamentets sekretariat med oplysningen om, at kommissæren ville svare på min forespørgsel i eftermiddag.

Jeg minder om, at mit navn er Panayotopoulos, og at jeg stillede et spørgsmål om punkt 6 vedrørende rammerne for forhandlingerne med Tyrkiet.

 
  
MPphoto
 

  Formanden . – Fru Panayotopoulos-Cassiotou, Jeg tror bestemt, at kommissæren har hørt Dem.

 
  
MPphoto
 

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. − (EN) Fru formand! Vi har været igennem en meget lang, men vigtig forhandling i Parlamentet i dag. Det er et uhyre vigtigt år i forbindelse med tiltrædelsesprocessen for Kroatien og det vestlige Balkan, og vi lægger meget stor vægt på og bifalder Parlamentets kontinuerlige støtte til at bringe Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Vestbalkan nærmere EU.

Der er talt meget om manglende fremskridt i Tyrkiet med hensyn til gennemførelsen af reformer. Vi bifalder derfor, at Tyrkiet endnu en gang bekræfter målsætningen om at nærme sig EU, som hr. Erdogan nævnte, og opfordrer hermed landet til at opfylde denne forpligtelse i 2009 og opnå yderligere fremskridt i processen med tiltrædelse af EU.

Tyrkiet skal vise resultater i gennemførelsen af de længe ventede reformer. Europa-Parlamentets kontinuerlige støtte af processen er vigtig, især med tanke på de kommende udfordringer. Jeg har i morgen lejlighed til at møde den tyrkiske mægler i Prag.

Samtidig skal vi ikke ignorere den strategiske betydning af Tyrkiet, især i disse turbulente tider, og heller ikke vores tidligere indgåede forpligtelser. Så vidt jeg er orienteret, vil præsident Obama under sit besøg i Europa muligvis besøge Tyrkiet som en slags model for et muslimsk land. Det er efter min opfattelse ikke nu, at Europa skal give op over for Tyrkiet. Jeg tror, at det var Joost Lagendijk, som helt korrekt fremhævede dette.

Med hensyn til Kroatiens og Sloveniens tvist om grænsedragning lyttede jeg opmærksomt til ordene fra Hannes Swoboda, István Szent-Iványi og mange andre, så lad mig blot gentage, at vi som formandskab bifalder, at både Slovenien og Kroatien nu er enige om at arbejde videre med kommissær Rehns initiativ om tvisten. Vi støtter fuldt ud initiativet, og det er bekymrende, at der endnu ikke er opnået resultater om de specifikke afhjælpningsforanstaltninger. Vi noterer os, at tiden er knap, og formandskabet er stærkt interesseret i at sikre konkrete fremskridt i forhandlingerne baseret på det arbejde, der allerede er udført. Vi overvejer derfor mulighederne for at øge støtten til kommissærens initiativ i den nærmeste fremtid. Vi drøftede netop dette spørgsmål i frokostpausen.

Angående Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien udtalte Bernd Posselt blandt andre, at vi skal støtte indsatsen fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, og det er jeg enig i. Jeg ønsker blot at nævne, at den tjekkiske premierminister, hr. Topolánek, besøgte Skopje i går og endnu en gang bekræftede vores forpligtelse til at tage yderligere skridt i retning af landets tiltrædelse af EU.

 
  
MPphoto
 

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand! Jeg ønsker at takke medlemmerne for en meget konstruktiv, omfattende og ansvarlig forhandling, og jeg ønsker blot at kommentere et par punkter i forbindelse med Deres indlæg.

For det første er det klart, at fastlæggelsen af politikker i Europa og globalt overskygges af tidens store udfordringer på grund af finanskrisen og den økonomiske nedgang, som EU's borgere oplever, og det ligger naturligvis vores regeringschefer i EU meget på sinde.

Det er alligevel uhyre vigtigt, at EU fastholder sin forpligtelse med henblik på EU-perspektiverne vedrørende Sydøsteuropa, og jeg bifalder og glæder mig over, at det har været den udtrykte politiske vilje i dag i Parlamentet.

For det andet nævnte min ven, hr. Wiersma, i forbindelse med Cypern, at jeg måtte være optimist. Jeg tror, at der gik noget tabt i oversættelsen, selv om jeg troede, at jeg talte engelsk - måske med en noget etnisk accent fra den østlige del af Finland! Jeg betragter imidlertid hverken mig selv som optimist eller pessimist, men snarere som realist med hensyn til vurderingen af situationer, og som værende meget målrettet i forhold til spørgsmål, jeg virkelig kan have indflydelse på. I denne sammenhæng er det absolut nødvendigt, at vi støtter de igangværende drøftelser mellem de to ledere og de to samfund, således at vi kan udnytte muligheden i 2009 til at yde en indsats for at finde en omfattende løsning, og vi forventer naturligvis, at Tyrkiet bidrager til et positivt politisk klima i opnåelsen af en sådan løsning.

Ud fra EU's synspunkt er det vigtigt at sikre, at enhver løsning er i tråd med EU's grundlæggende principper om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet. EU kan med andre ord støtte enhver løsning, som medfører et forenet Cypern med respekt for de principper, hvorpå EU bygger, som kan opfylde forpligtelserne til et EU-medlemskab. Det vil helt klart indebære en føderation, der består af to samfund og to zoner med politisk ligestilling som defineret i de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd.

Endelig ønsker jeg i forbindelse med Kroatien at takke talerne for deres støtte til Kommissionens initiativ om mægling – et initiativ, der er baseret på international ret, og her henviser jeg både til FN's charter og forhandlingsrammen for EU og Kroatien. Jeg kan blot understrege, at det – uanset hvilken metode, der vælges – skal resultere i en bilateral aftale mellem de to lande, Slovenien og Kroatien. Det er dette, vi arbejder på for at opnå en sådan aftale.

Jeg håber inderligt, at De vil støtte Kommissionens initiativ i Deres beslutning, således at der ikke skabes en situation, hvor vi skal vende tilbage til udgangspunktet, for denne løsning er den eneste realistiske og bæredygtige vej frem.

Jeg vil slutte af med at understrege, at jeg er af den faste overbevisning, at det stadig er muligt for Kroatien at opfylde den ambitiøse målsætning om at afslutte tiltrædelsesforhandlingerne inden udgangen af 2009, forudsat at der snart opnås fremskridt i forhandlingerne. Derfor ønsker jeg at opfordre begge lande til at indgå en aftale hurtigst muligt om grænsespørgsmålet og straks åbne op for Kroatiens EU-tiltrædelsesforhandlinger. Jeg ønsker at takke for støtten til initiativet.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Jeg har modtaget tre beslutningsforslag(1), jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen den 12. marts 2009.

 
  
MPphoto
 

  Bernd Posselt (PPE-DE). – (DE) Fru formand! Jeg har et specifikt spørgsmål til kommissæren, nemlig om han er enig i eller vil foreslå, at formuleringen "princippet om lighed" i redegørelsen fra Kommissionen erstattes af formuleringen "international ret og retspraksis".

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Hr. Posselt, forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Călin Cătălin Chiriţă (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg ønsker at takke fru Oomen-Ruijten for dette fremragende beslutningsforslag.

Jeg ønsker at fremhæve to punkter:

1) For det første mener jeg, at EU fortsat skal fremme udviklingen i Tyrkiet med hensyn til proeuropæiske, moderne og sekulære eliter samt udbrede europæiske værdier og relevant viden om europæisk integration. EU skal i denne sammenhæng intensivere støtten til uddannelsesreformen i Tyrkiet, garantien for universiteternes selvstyre, udviklingen af europæiske integrationsstudier og Erasmus-programmet. Studerende, forskere og lærere, der ønsker at studere EU's institutioner og politikker mere detaljeret, skal støttes og opfordres dertil.

2) For det andet skal EU samtidig med ydelse af støtte til de nationale mindretals rettigheder klart og tydeligt fordømme etniske separatisters aktioner. Jeg henviser til den kurdiske separatisme i Tyrkiet og den tyrkiske separatisme i Cypern, men der er også andre eksempler. EU skal støtte fuld overholdelse af principperne for territorial integritet og gode naboskabsforbindelser med hensyn til Tyrkiet, Irak, Cypern og de andre lande i regionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Corbett (PSE), skriftlig. – (EN) Det glæder mig, at Udenrigsudvalget og Kommissionen tror på, at forhandlingerne om Kroatiens tiltrædelse af EU kan afsluttes i år. Kroatien har opnået gode fremskridt i relation til vedtagelse af EU's acquis, bl.a. har kontoret for forebyggelse af korruption og organiseret kriminalitet (USKOK) intensiveret sin indsats, og der er indført lovgivning med henblik på at reformere det kroatiske retssystem.

Disse fremskridt begrænses dog lidt af oplysningerne om, at situationen stadig er den, at Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende Det Tidligere Jugoslavien ikke har kunnet få adgang til visse dokumenter, som er relateret til påståede krigsforbrydelser, og der skal derudover fokuseres mere på mindretalsrettigheder som status for serberne i Krajina og flygtningenes tilbagevenden.

Udvidelsen er en af de største succeser i det moderne EU. Efter at have integreret mange europæiske nationer, der blev ødelagt i Den Kolde Krig, er det nødvendigt at gøre det samme for det vestlige Balkan. Kroatiens tiltrædelse er det første afgørende skridt.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexandra Dobolyi (PSE), skriftlig. – (HU) Spørgsmålet om Tyrkiet har altid været omgivet af tvivl og mistro. Der var altid problemer, som var langt mere vidtrækkende end opfyldelsen af de strenge kriterier for tiltrædelse.

Det er i denne sammenhæng ikke tilstrækkeligt at vurdere de naboskabsforbindelser, som Tyrkiet opretholder med andre EU-medlemsstater som f.eks. Grækenland, Cypern eller andre lande uden for EU som f.eks. Armenien. Hvis vi derudover tager med i betragtning, at Tyrkiet er den eneste stat, der mener at EU kun består af 26 medlemsstater, er det mærkeligt, at Tyrkiet ønsker at tiltræde og tilhøre dette fællesskab i fremtiden.

Min holdning er, at Tyrkiets EU-tiltrædelsesproces vil blive afbrudt i fremtiden, hvis landet ikke ændrer adfærd i væsentlig grad i forhold til de grundlæggende spørgsmål. Da EU besluttede at indlede tiltrædelsesforhandlinger, blev beslutningen truffet på grundlag af håbet og forventningen om, at Tyrkiet rent faktisk har en plads i Den Europæiske Union. Jeg ønsker at stille følgende spørgsmål: Er det overhovedet sikkert, at Tyrkiet tænker i samme baner i dag?

Når og hvis Tyrkiet yder en målrettet indsats for at oprette gode naboskabsforbindelser og finde fredelige løsninger på udestående problemer i overensstemmelse med FN's charter og andre europæiske dokumenter, så er der håb.

Hvis Tyrkiet opfylder disse kriterier uden forbehold, er der en chance for, at landet vil få støtte fra os alle og genopbygge de europæiske borgeres tillid.

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE), skriftlig. – (PL) Vi har i det seneste år været vidne til betydelige fremskridt og en intensiv indsats fra Kroatiens side i tiltrædelsesforhandlingerne. Forhandlingerne om EU-medlemskab skrider frem, selv om landet skal målrette yderligere reformer imod områder som forvaltning, retssystemer, økonomi, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, respekt for og beskyttelse af mindretal og efterforskning af krigsforbrydelser.

Det er helt afgørende med en yderligere indsats for effektivt og fuldt ud at omsætte og gennemføre EU's acquis. Det er endvidere uhyre vigtigt, at Kroatien skaber bedre relationer til sine naboer, især med Slovenien, og finder en definitiv løsning på grænsespørgsmålet med de øvrige nabolande.

Kroatien skal også inkludere de målsætninger i udviklingspolitikken, som EU på nuværende tidspunkt har fastsat for sig selv på området for klimapakken og vedvarende energikilder.

Kroatiens yderligere fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne afhænger især af gennemførelsen af vigtige politiske, økonomiske, retlige og administrative reformer. Det bør i denne sammenhæng gentages, at Kommissionens køreplan er et meget nyttigt og godt værktøj, der støtter Kroatien i bestræbelserne på at lukke de enkelte kapitler i forhandlingerne. Jeg håber, at det vil være muligt at nå frem til den afsluttende fase i forhandlingerne, måske endda i år.

 
  
MPphoto
 
 

  András Gyürk (PPE-DE), skriftlig. – (HU) Energisamarbejdet er opstået som et af de store spørgsmål i forholdet mellem EU og Tyrkiet. Den væsentligste årsag hertil er, at Tyrkiet som transitland kan bidrage betydeligt til at mindske EU's afhængighed af energikilder og diversificere energiforsyningen. Et øget samarbejde med Tyrkiet kan samtidig være et vigtigt skridt i retning af at udvide det indre marked for energi.

Jeg er overbevist om, at Tyrkiets og EU's grundlæggende målsætninger peger i samme retning. Vi ønsker at imødekomme den stigende efterspørgsel efter energiforbrug fra så mange kilder som muligt. Fremme af diversificering er meget presserende på området for gasforsyning. I denne sammenhæng er det uhyre vigtigt at opføre Nabucco-rørledningen. Gaskrisen i januar har mere end nogensinde tidligere vist behovet for førnævnte infrastruktur. Det er derfor en velkommen udvikling, at der i den europæiske plan for fremme af økonomien skal afsættes midler til opførelsen af gasrørledningen.

Med hensyn til Nabucco skal vi inden det første spadestik hurtigst muligt indgå bilaterale regeringsaftaler, der involverer Tyrkiet. Det er beklageligt, at der har været kommentarer, som direkte har sammenkædet Ankaras indstilling til Nabucco med landets tiltrædelse af EU. Jeg er overbevist om, at et samarbejde om energipolitiske anliggender ikke kan bruges som et udenrigspolitisk våben. Derfor er der behov for en mere intensiv dialog om energispørgsmål mellem EU og Tyrkiet. Et eventuelt skridt i denne retning kunne være åbningen af kapitlet om energi.

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolae Vlad Popa (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Kommissionens årlige rapport om Tyrkiets fremskridt i 2008 som kandidatland er afbalanceret. Selv om reformprocessen skal have et skub, og selv om der stadig er otte kapitler, som er blokeret, bifalder Kommissionen især Tyrkiets nylige diplomatiske aktiviteter og landets rolle med hensyn til fremme af stabiliteten i regionen. Begivenhederne i sommeren 2008 fremhævede Tyrkiets strategiske rolle, herunder i energisektoren.

Med hensyn til det regionale samarbejde kunne man notere sig den konstruktive rolle, som Tyrkiet spillede i forbindelse med relationerne til nabolandene og i Mellemøsten, gennem aktivt diplomati. Udviklingen i Kaukasus fremhævede Tyrkiets strategiske betydning for EU's energiforsyningssikkerhed, især gennem diversificeringen af transportruter. Med dokumentet understreges betydningen af et tæt samarbejde i energisektoren mellem EU og Tyrkiet, hvor Nabucco-projektet er et vigtigt element i denne sammenhæng. Efter indledningen af forhandlinger mellem de græske og tyrkiskcypriotiske ledere for at opnå en fælles forståelse af Cypern-spørgsmålet er det af afgørende betydning, at Ankara fortsat støtter indsatsen for at finde en løsning ud over den indsats, som FN yder i denne sammenhæng.

Udvidelsen af EU og den kontinuerlige integration af landene i det vestlige Balkan i EU er prioriteter for Rumænien. Rumænien støtter de betydelige fremskridt i forhandlingerne med Tyrkiet, en proces der er dynamisk nok til at fremme interne reformer.

 
  
MPphoto
 
 

  Toomas Savi (ALDE), skriftlig. – (ET) De nye medlemsstater har i løbet af de sidste fem år været vidne til mange positive konsekvenser af EU-medlemskabet. Denne erfaring må ikke monopoliseres, og jeg støtter derfor stærkt den fortsatte udvidelse af EU. Men selv om jeg meget gerne så Tyrkiet tiltræde EU i den nærmeste fremtid, viser opfølgningsrapporten desværre det modsatte.

Jeg har rejst spørgsmålet flere gang i Parlamentet og fremhævet det armenske folkemord, bekymringen for kurderne og bekymringen over besættelsen af Cypern.

Når man derudover vurderer Tyrkiets fremskridt i retning af afslutning af forhandlingerne om 35 kapitler vedrørende EU's acquis siden oktober 2005, må man erkende, at der kun er åbnet 12 kapitler, og at der indtil nu kun er lukket ét – kapitlet om videnskab og forskning.

Jeg ønsker at anmode Rådet og Kommissionen om at klarlægge, hvordan de vil fremskynde forhandlingerne og løse konflikten om Cypern.

 
  
MPphoto
 
 

  Csaba Sógor (PPE-DE), skriftlig. – (HU) EU-medlemsstaterne skal vise større solidaritet og tolerance over for tiltrædelseslandene. Rumænien var ikke forberedt på tiltrædelse, og der er stadig problemer på området for mindretalsrettigheder. Ungarn forhindrede ikke Rumænien i at tiltræde, da Ungarn lagde større vægt på europæisk solidaritet og tolerance. Tiltrædelseslandene skal naturligvis tage større skridt for at sikre menneske- og mindretalsrettighederne, men de nuværende EU-medlemsstater skal foregå med et godt eksempel. Derfor er det efter min opfattelse vigtigt først og fremmest at rette opmærksomheden på EU-medlemsstaterne med henblik på at

- undertegne og ratificere det europæiske charter for mindretals- og regionalsprog,

- ophæve lovgivningen i en af EU-medlemsstaterne, der inddrager idéen om kollektiv skyld,

- lære af Kosovos eksempel, garantere det kulturelle og regionale selvstyre i traditionelle mindretal, der er bosat i de nuværende EU-medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE), skriftlig. – (HU) Stabiliseringen af det vestlige Balkan og styrkelsen af båndet til Europa er en vigtig opgave, da regionen er af geostrategisk betydning for Europa. Samtidig er det vestlige Balkan ud fra mange forskellige perspektiver, herunder på det økonomiske og energimæssige område, fortsat en meget sårbar og afhængig region.

Vi håber, at Kroatien vil kunne tiltræde EU i 2011 under det ungarske formandskab, men det afhænger af en vellykket afslutning af de for nyligt indledte bilaterale forhandlinger med Slovenien – med international mægling – om opdelingen af Piran-bugten. En yderligere betingelse er, at Kroatien skal samarbejde fuldt ud med Krigsforbryderdomstolen i Haag for at finde og udlevere krigsforbrydere. Vi skal derudover sende et positiv budskab til de lande i regionen, hvor tidshorisonten for tiltrædelse stadig er usikker på grund af forskellige eksterne og interne faktorer. Vi skal hurtigst muligt ratificere stabiliserings- og associeringsaftalen med Serbien og Bosnien-Hercegovina, tildele fuld kandidatstatus til alle landene i regionen og fastlægge en nøjagtig tidsplan for den tidligst mulige aftale om liberalisering af visa. Finanskrisen er et stort slag for Balkan, og EU-medlemsstaterne skal om nødvendigt spille en rolle i stabiliseringen af regionen, og vi skal yde støtte til lande i vanskeligheder. EU skal nøje følge forholdet mellem de etniske grupper i regionen og især lægge vægt på den følsomme interne situation i Makedonien, hvor der i øjeblikket er størst risiko for en alvorlig konflikt i regionen.

 
  

(1) Se protokollen.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik