Formanden. - Næste punkt er forhandlingen under ét om:

- betænkning (A6-0053/2009) af Starkevičiūtė for Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet (KOM(2008)0640 – C6-0352/2008 – 2008/0194(COD)), og

- betænkning (A6-0056/2009) af Purvis for Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge, om tilsyn med en sådan virksomhed og om ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (KOM(2008)0627 – C6-0350/2008 – 2008/0190(COD)).

  Margarita Starkevičiūtė, ordfører. − (LT) Fru formand! I dag i en tid, hvor EU's økonomi står over for en recession, er det meget vigtigt at stimulere den økonomiske vækst. En af kilderne til EU's økonomiske vækst er udvidelsen af det indre marked, der stadig er meget fragmenteret, særlig inden for finansielle tjenesteydelser. Det stillede forslag bør bidrage til at løse problemet og etablere et fælles europæisk betalingsområde. På engelsk hedder det Single Euro Payments Area (det fælles eurobetalingsområde).

Dokumentet har allerede en vis historie. Så snart euroen blev indført, og valutakurserne blev afskaffet i landene i euroområdet, blev det klart, at priserne for grænseoverskridende betalinger stadig var forskellige fra priserne for lokale betalinger. Derfor blev Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2560/2001 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet vedtaget og trådte i kraft ved udgangen af 2001. Ifølge forordningen gælder princippet om lige store gebyrer for tilsvarende lokale, nationale og grænseoverskridende betalinger, og dette princip blev styrket. Formålet var at reducere priserne for forbrugerne og sikre større konkurrence på markedet for betalingstjenester.

Gennemførelsen af denne forordning reducerede betalingsgebyrerne. Eksempelvis kostede en grænseoverskridende overførsel af 100 EUR før gennemsnitligt 24 EUR i EU, hvor den nu koster 2,5 EUR. På den anden side afslørede dokumentet visse mangler. Derfor blev det besluttet, at det skulle revideres.

Det dokument, som vi er blevet forelagt, er en forbedret version af forordning nr. 2560/2001. Hvad er nyt i dokumentet? For det første er princippet om ensartede gebyrer for grænseoverskridende og tilsvarende indenlandske betalinger blevet udvidet til at omfatte direkte debiteringer. Dette var ikke tilfældet før. Da det fælles eurobetalingsområde (SEPA) var oprettet, og direktivet om betalingstjenester var vedtaget, ændrede betalingsklimaet i Europa sig, og det er derfor vigtigt, at det fra november 2009 vil være muligt at bruge den populære elektroniske betalingsmetode direkte debitering grænseoverskridende. Med henblik på at bidrage til at etablere denne fælles model for direkte debitering bør den midlertidige standardsats for MIF ifølge forordningen i mangel af en bilateral aftale mellem udbyderen af betalingstjenester for betaleren og betalingsmodtageren fastsættes til 0,08 EUR i en overgangsperiode indtil 2012.

Dokumentet beskriver også metoder til at sikre bedre forsvar af forbrugerrettigheder og fjerne hindringer for erhvervslivet. Det foreslås, at medlemsstaterne udnævner kompetente myndigheder til overvågning af gennemførelsen af forordningen, og disse myndigheder bør samarbejde aktivt på tværs af grænserne, således at der er færre hindringer for erhvervslivet. De kan endvidere fastlægge retningslinjer for vurdering af procedurer til sikring af respekt for princippet.

En anden nyhed i forbindelse med revideringen af dokumentet er forslaget om gradvist at udfase visse medlemsstaters bankers indberetningsforpligtelser, for så vidt angår betalingsbalancestatistikker, og fastlægge alternative dataindsamlingsmetoder.

Jeg beklager meget, at der ikke kunne indgås en aftale med Rådet på dette punkt, og revisionsprocedurerne for betalingsbalancer og gennemførelsesprocedurerne er endnu ikke blevet fastlagt. Parlamentet og Kommissionen har erklæret, at der vil blive fastlagt en streng frist.

  John Purvis, ordfører. − (EN) Fru formand! Direktivet er en reaktion på den stigende betydning af elektronisk handel og elektroniske penge og behovet for klare lovgivningsmæssige rammer. Det sigter mod at fremme anvendelsen af elektroniske penge til onlinebetalingskonti, forudbetalte mobiltelefonkonti, "tank-op-rejsekort" og vouchers til gaver.

Elektroniske penge er ikke forskellige fra andre typer penge, i det omfang de repræsenterer en pengeværdi og fungerer som betalingsmiddel. I modsætning til kontobaserede betalingsmidler såsom kredit- og debetkort fungerer elektroniske penge dog som et forudbetalt ihændehaverinstrument. Før dækkede det betalinger – sædvanligvis af relativt små beløb – til andre end brugeren, hvorved det var forskelligt fra forudbetalte kort med kun et formål såsom telefonkort. Der er ikke behov for en bankkonto for at anvende elektroniske penge, så det er især relevant for de personer i samfundet, der ikke har eller ikke må have bankkonti.

Benjamin Cohen erklærede for otte år siden i sin artikel "Electronic Money: New Day or False Dawn?", at de elektroniske penges tidsalder snart ville være over os. Denne forudsigelse var imidlertid både overoptimistisk og forhastet – i hvert fald for Europa. Elektroniske penge er i Europa langt fra at levere de fordele, som det var forventet, da det første direktiv om elektroniske penge blev vedtaget i 2001.

Det skyldtes sandsynligvis det oprindeligt høje kapitalkrav og andre overforsigtige restriktioner. Antallet af udstedere af elektroniske penge varierer voldsomt fra medlemsstat til medlemsstat. Den Tjekkiske Republik har f.eks. over 40 udstedere af elektroniske penge, mens Frankrig og Tyskland sammenlagt har 12. To tyske udstedere af elektroniske penge blev faktisk tvunget til at flytte til Det Forenede Kongerige som følge af væsentlige forskelle i lovgivningen, selv under dette direktiv. I august 2007 – for to år siden – var beløbet for udestående elektroniske penge kun på 1 mia. EUR til sammenligning med de 600 mia. EUR i kontanter, der var i omløb.

Elektroniske penge er således et godt stykke fra at blive et seriøst alternativ til kontanter. Det er dog betydelig vækst på området til trods for restriktionerne, og det nye direktiv bør give mulighed for nye, innovative og sikre elektroniske pengetjenester, sikre markedsadgang for nye aktører og fremme reel og effektiv konkurrence mellem markedsdeltagerne. Nye og mindre operatører vil få mulighed for at komme ind på markedet, da det oprindelige kapitalkrav vil blive reduceret fra 1 mio. EUR til 350 000 EUR. Økonomi- og Valutaudvalget ville have foretrukket et mindre beløb.

Udstedere kan udvide de steder, hvor de elektroniske betalinger kan foregå, f.eks. vil en kunde, der betaler for en metrobillet med elektroniske penge, også kunne købe en kop kaffe, en avis eller en buket blomster i kiosken på stationen, hvilket allerede er tilfældet i f.eks. Hongkong – med stor succes.

Vi er blevet hastet igennem lovgivningsprocessen for at opnå en aftale ved førstebehandlingen med henblik på at få dette dokument vedtaget inden valget til Europa-Parlamentet. Jeg vil gerne takke Ivo og Melanie fra Økonomi- og Valutaudvalgets personale, de socialdemokratiske og liberale skyggeordførere, hr. Pittella og fru Raeva, Kommissionens tjenestegrene og det tjekkiske formandskab, navnlig Tomáš Trnka og hans hold, for deres meget positive samarbejde. Ingen af os opnåede alt, hvad vi kunne have ønsket, men jeg mener, at vi har taget et væsentligt skridt fremad, og jeg vil meget gerne have Parlamentets støtte til forslaget.

  Antonio Tajani, næstformand i Kommissionen. − (IT) Fru formand, mine damer og herrer! For det første vil jeg gerne give udtryk for Kommissionens påskønnelse af den hastighed, hvormed Parlamentet har behandlet disse to emner, der er så vigtige, og i den forbindelse vil jeg gerne takke både ordførerne og fru Berès, som er formand for Økonomi- og Valutaudvalget, for i væsentlig grad at have bidraget til den hastighed, hvormed arbejdet blev udført.

Der er nu kun nogle måneder til den endelige frist for medlemsstaternes gennemførelse af direktivet om betalingstjenester. Disse to foranstaltninger og den bemærkelsesværdige indsats fra betalingsindustriens side for at udvikle SEPA-produkter er et afgørende og rettidigt skridt mod fuldendelsen af det indre marked for betalinger. Disse tiltag og direktivet vil fuldende det retsgrundlag, der er afgørende for at sikre klarhed, sikkerhed og stabilitet på markedet. De forhandlinger, der er blevet gennemført i de seneste uger, har gjort det muligt at opnå en hurtig aftale vedrørende de to spørgsmål.

For så vidt angår den reviderede forordning om grænseoverskridende betalinger, er jeg glad for at kunne meddele, at Kommissionen støtter ændringsforslagene, der er et resultat af et kompromis. Kommissionen er navnlig tilfreds med inddragelsen af dens oprindelige forslag om artikler, der regulerer det multilaterale interbankgebyr for direkte debiteringer. Markedet ønskede disse bestemmelser, og vi mener, at de er afgørende for de europæiske bankers snarlige lancering af direkte debiteringer under SEPA.

Disse bestemmelser giver betalingsindustrien tre år til at fremlægge en langsigtet kommerciel model for automatiserede debiteringer, der overholder konkurrencereglerne. Med henblik på at opnå et kompromis er Kommissionen villig til at erstatte den uforbeholdne fjernelse af disse forpligtelser med en revisionsklausul som foreslået af Parlamentet og Rådet.

For så vidt angår det reviderede direktiv om elektroniske penge, er dette en særlig ambitiøs retsakt, der giver en tiltrængt ny mulighed for at etablere et marked for elektroniske penge, der reelt fungerer. Direktivet sigter mod at give markedet klare og afbalancerede retlige og tilsynsmæssige rammer, idet unødvendige, uforholdsmæssige eller overdrevne barrierer mod markedsadgang fjernes, og det bliver mere attraktivt at drive virksomhed som udsteder af elektroniske penge.

Det nye direktiv bør fremme reel og effektiv konkurrence mellem alle markedsdeltagere og samtidig sikre lige vilkår for alle betalingstjenesteudbydere og et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Det kompromis, der er indgået, sikrer en god balance og beskytter vores oprindelige målsætninger fuldt ud og giver samtidig et passende svar på de berettigede bekymringer, der er givet udtryk for under beslutningsprocessen. Vi støtter derfor forslaget fuldt ud.

  Aloyzas Sakalas, ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. − (EN) Fru formand! Retsudvalget støtter forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet.

Målet med Kommissionens initiativ er for det første at erstatte den eksisterende forordning med henblik på at tilpasse den til markedsudviklingerne, for det andet at gøre fremskridt inden for beskyttelsen af forbrugerrettigheder og sikre hensigtsmæssige juridiske rammer for udviklingen af et moderne og effektivt betalingssystem i EU og for det tredje at opnå et indre marked for betalinger i euro.

Retsudvalget blev udpeget til at udarbejde en udtalelse til det korresponderende udvalg, Økonomi- og Valutaudvalget. I udtalelsen blev det foreslået, at medlemsstaterne skal kunne udpege eksisterende institutioner til at fungere som kompetente myndigheder og kunne anvende eller udvide eksisterende procedurer vedrørende grænseoverskridende betalinger. Det er vigtigt at anvende og forbedre allerede eksisterende foranstaltninger og organer til bilæggelse af tvister med henblik på effektiv behandling af klager og tvister vedrørende forslaget.

Det er vigtigt at påpege, at proportionalitetsprincippet og subsidiaritetsprincippet og især det udvidede princip om ensartede gebyrer for grænseoverskridende og tilsvarende betalinger skal være i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 95, stk. 1. Grænseoverskridende betalinger i euro kræver en fællesskabstilgang, da de gældende regler og principper skal være de samme i samtlige medlemsstater for at opnå retlig sikkerhed og lige konkurrencevilkår for alle europæiske aktører på betalingsmarkedet.

  José Manuel García-Margallo y Marfil, for PPE-DE-Gruppen. – (ES) Fru formand! Jeg vil blot kommentere forordningen om grænseoverskridende betalinger og fru Starkevièiûtës betænkning.

Forordningen opfylder, som fru Starkevičiūtė har forklaret på en meget fornuftig måde, de behov, der er opstået som følge af indførelsen af euroen, og fastlægger et relativt klar princip, nemlig at gebyrer skal være de samme for indenlandske betalinger som for grænseoverskridende betalinger. Det er en indlysende regel i et indre marked, men en regel, der langt fra blev overholdt inden denne forordning.

Forordningen er således blevet en affyringsrampe for det fælles eurobetalingsområde, som ordføreren også henviste til, og jeg har derfor et par supplerende bemærkninger.

Forordningen er blevet umoderne med tiden, og det har været nødvendigt at ændre den med henblik på at tilpasse den til ændringerne på de finansielle markeder og til direktivet om betalingstjenester.

Kommissionen fastsatte tre målsætninger for revisionen, nemlig for det første at inddrage direkte debiteringer i forordningens anvendelsesområde, for det andet at fastlægge procedurer for udenretslig bilæggelse af tvister i forbindelse med gennemførelsen af forordningen og for det tredje at lempe indberetningsforpligtelserne, for så vidt angår betalingsbalancestatistikker.

Europa-Parlamentet har overordnet set været enig i denne tilgang, men har foretaget tre væsentlige ændringer, nemlig en præcisering af de retlige definitioner, der er fastlagt i forordningen, en advarsel eller påmindelse til medlemsstaterne om, at de skal overholde forordningen mere effektivt, end de har gjort hidtil, og en opfordring til omfattende samarbejde mellem medlemsstaterne.

Min bekymring gik på indberetningsforpligtelserne, for så vidt angår betalingsbalancestatistikker, og dette problem blev løst gennem en aftale mellem de enkelte institutioner. Jeg kan derfor sige, at jeg er fuldt ud tilfreds med resultatet.

  Pervenche Berès, for PSE-Gruppen. – (FR) Fru formand! Jeg vil gerne tale om hr. Purvis' betænkning om elektroniske penge.

For det første mener jeg, at hvis vi overvejer årsagerne til, at elektroniske penge er mindre udbredte her end i Hongkong, skyldes det utvivlsomt, at europæiske borgere er blevet vant til at anvende deres bankkort på en nemmere måde.

Parlamentet har haft to overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af denne retsakt. For det første ønsker vi ikke på et tidspunkt, hvor tilsyn er et begreb, der er på alles læber, at afregulere tilsynet med udstedere af elektroniske penge udelukkende som følge af sidstnævntes lobbyvirksomhed. Dette er årsagen til, at Parlamentet først og fremmest har insisteret på, at disse institutioner, der udsteder elektroniske penge og forvalter elektroniske penge, skal underkastes reelt tilsyn, og jeg mener, at v har opnået en række garantier på dette område. Det er jeg glad for.

For det andet var vi opsatte på at tage borgernes interesser i betragtning som brugere af elektroniske penge, især når de ønsker at bringe deres kontrakter til ophør, således at de ikke oplever, at udstederne af elektroniske penge pålægger dem restriktioner og gebyrer, som vi ville have opfattet som overdrevne.

Det er i denne ånd, at vi har støttet forslaget, i håb om, at det ville gøre vores medborgeres liv nemmere gennem anvendelsen af elektroniske penge, men at det ikke ville forårsage overdrevne foranstaltninger, særlig for så vidt angår tilsynsmekanismer.

  Mariela Velichkova Baeva, for ALDE-Gruppen. – (BG) Fru formand! Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet, der skal erstatte den gældende forordning, er forbundet med etableringen af et integreret europæisk betalingsmarked. Forslaget sigter endvidere mod at øge beskyttelsen af forbrugernes interesser og rettigheder og lette byrden, for så vidt angår indberetning af statistikker.

Artikel 5 om betalingsbalanceindberetninger og artikel 12 om revisionsklausulen er genstand for et kompromis, som vores ordfører, Margarita Starkevičiūtė, arbejder for, og som støttes af Bulgarien. Kompromiset giver mulighed for en rettidig, passende vurdering.

Den nuværende globale finanskrise sætter fokus på behovet for relevante statistiske data. Bulgarien ønsker at fjerne forpligtelsen for udbydere af betalingstjenester til at foretage afregningsbaserede betalingsbalanceindberetninger under en tærskel på 50 000 EUR.

Bulgarien støtter fjernelsen af artikel 5, stk. 2, da de forbehold, der er givet udtryk for, at sket i forbindelse med det potentielle tab af information og en forværring af kvaliteten af betalingsbalancestatistikker samt i forbindelse med behovet for en teknisk periode til gennemførelse af overgangen til et system med direkte indberetning.

  Antonio Tajani, næstformand i Kommissionen. − (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne endnu engang give udtryk for min påskønnelse af den måde, hvorpå Parlamentet har håndteret disse to emner. Det betyder, at den nye forordning om grænseoverskridende betalinger vil træde i kraft som planlagt den 1. november 2009, og markedet for elektroniske penge vil således få en ny chance for at opnå vækst.

Samtidig med direktivet om betalinger gør disse to europæiske retsakter det muligt at skabe moderne, omfattende retlige rammer for fællesskabsmarkedet for betalinger og vil bane vejen for, at den europæiske betalingsindustri kan færdigudvikle SEPA-projektet. Dette projekt vil give de europæiske forbrugere og virksomheder et fuldt ud integreret betalingsmarked, der er effektivt, for så vidt angår gebyrer, og som er af højeste kvalitet.

Kommissionen takker derfor – og det samme gør jeg med stor glæde – Parlamentet for dette seneste tegn på dets engagement i SEPA.

  Nils Lundgren, for IND/DEM-Gruppen. – (SV) Fru formand! Elektroniske penge, der kan anvendes på tværs af grænserne, repræsenterer et stort fremskridt. Det er vigtigt for EU at forbedre det indre marked på denne måde ved at fremme anvendelsen heraf. Jeg vil imidlertid benytte lejligheden til at minde om, hvad det er, vi reelt taler om.

Da vi indførte euroen i en lang række europæiske lande, skete det på grundlag af analyser af fordelen ved en monetær union. Fordelen er, at vi reducerer udgifterne til veksling af penge samt andre transaktionsudgifter. Vi reducerer informationsomkostningerne ved at have en fælles valuta. Den pris, vi betaler for det, er mere ustabile økonomier. Det er sværere for os at opretholde en ensartet og høj beskæftigelse og stabile statslige finanser. Vi ser det lige nu i lande som Irland, Spanien, Italien og Grækenland.

Det skal således bemærkes, at ofrene bør vejes op imod de fordele, der opnås i form af lavere transaktionsgebyrer som følge af en fælles valuta, men fordelene mindskes hele tiden, præcis fordi fremskridtene i betalingssystemet er så hurtige. Inden for kort tid vil vi stå i en situation, hvor vi har et så effektivt betalingssystem, at udgifterne er blevet minimale. På det tidspunkt vil vi have en fælles valuta, der egentlig kun sikrer os ustabilitet i den europæiske økonomi. Jeg har sagt det før, og nu er det tydeligt, at det er i gang med at ske. Jeg opfordrer Parlamentet til at overveje dette spørgsmål.

  Margarita Starkevičiūtė, ordfører. − (LT) Fru formand! Den tekst, som vi er blevet forelagt, er et kompromis, der er indgået gennem komplekse forhandlinger mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet.

Der er imidlertid tale om et positivt resultat, og jeg vil gerne takke Rådets repræsentant hr. Trinka og Kommissionens repræsentant for deres samarbejde. Jeg vil endvidere takke personalet i Økonomi- og Valutaudvalget, der har bidraget til at udarbejde dokumentet. Det vil besvare de spørgsmål, der blev rejst af hr. Lundgren, dvs. at det vil bidrage til at styrke hele euroområdet, eftersom procedurerne for eurotransaktioner vil blive styrket. Som repræsentant for et land, der ikke er medlem af euroområdet, er jeg glad for, at forordningen, hvis lande, der ikke er i euroområdet, ønsker det, også kan finde anvendelse på betalinger i national valuta, hvilket for Litauens vedkommende vil sige litas.

På nuværende tidspunkt er der stadig forskelle, for så vidt angår vores landes gebyrer for grænseoverskridende betalinger og gebyrer for indenlandske betalinger i den nationale valuta. Det skyldes delvist den kendsgerning, at vi ikke er medlem af euroområdet. Jeg mener, at det første skridt og et af skridtene mod euroområdet ville være, at de medlemsstater, der ikke er medlem af euroområdet, begynder at anvende princippet på deres nationale valutaer. Det andet vigtige element er, at fremme af grænseoverskridende betalinger gennem forordningen baner vejen for en modernisering af den europæiske banksektor, da banker har en overgangsperiode på tre år til at forberede en ny forretningsmodel, der vil gøre betalingerne mere effektive.

Det er meget vigtigt, da vi ofte taler om innovation, nye initiativer og modernisering. Dette dokument skaber de helt rigtige vilkår for dette.

  John Purvis, ordfører. − (EN) Fru formand! Blot for at berolige fru Berès vil jeg påpege, at vi i dette direktiv og denne betænkning har fastholdt, at e-pengemidler ikke er indlån, og der kan således ikke ydes kredit fra sådanne midler. Vi har kun åbnet døren for elektroniske penge en smule mere.

Det grundlæggende kapitalkrav reduceres til 350 000 EUR. Økonomi- og Valutaudvalget ville have foretrukket 200 000 EUR. Egenkapitalen skal være på mindst 2 % af de udestående elektroniske penge. Vi ville have foretrukket 1,6 %, men med den fleksibilitet på 20 % i opadgående eller nedadgående retning, der er tilladt, kan de mere liberale medlemsstater gå ned til 1,6 % og de konservative medlemsstater gå op til 2,4 %.

Det er ikke ideelt, at vi stadig har udsigt til så ulige vilkår i EU, især i lyset af at vi har insisteret på, at e-pengekundernes midler skal beskyttes fuldt ud, og der er også andre vigtige brugervenlige beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. indløsning af midler, som fru Berès nævnte. Som følge af kapitalkravniveauet har vi også måttet fastsætte undtagelsesniveauet for rent nationale udstedere af elektroniske penge til 5 mio. EUR i stedet for 2 mio. EUR.

Alt i alt er det et meget forsigtigt skridt fremad. Det er ikke perfekt. Det er kompromiser sjældent. Dokumentet vil med al sandsynlighed skulle revideres om tre eller fire år, og til den tid håber jeg, at flere operatører vil være kommet ind på markedet. Brugere og erhvervsdrivende vil komme til at efterspørge større valgmuligheder. De mere tvivlende lovgivningsmyndigheder, banker – og selv Den Europæiske Centralbank – vil være nået til enighed om, at det er en gavnlig, brugervenlig service, der ikke indebærer en risiko for den europæiske økonomi. Vi i Europa kan så endelig benytte alle de muligheder, som elektroniske penge tilbyder.

  Formanden. – Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag.