Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om følgende:

– redegørelser fra Rådet og Kommissionen: forberedelse af topmødet om beskæftigelse

– betænkning (A6-0242/2009) af Stauner for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen [KOM(2008)0867 – C6-0518/2008 – 2008/0267(COD)]

– betænkning (A6-0241/2009) af Silva Peneda for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om den nye sociale dagsorden [2008/2330(INI)] og

– betænkning (A6-0263/2009) af Lambert for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet [2008/2335(INI)].

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. − (EN) Fru formand! Vi er alle klar over, at vi fortsat lider under en af de alvorligste finansielle og økonomiske kriser i mange år. EU og medlemsstaterne har truffet en lang række foranstaltninger både for at forsøge at afbøde virkningerne af denne krise og også for at gøre noget ved nogle af dens rodfæstede årsager, samtidig med at vi også tager hensyn til det presserende behov for at forberede os bedre på fremtiden med henblik på at løfte udfordringerne i den globale økonomi.

Vi er også klar over, at de aktuelle vanskeligheder ikke blot handler om tal i regnskaber eller om at ændre økonomiske prognoser. De har en reel virkning for folk, på deres livsgrundlag, deres familier og deres levestandard. Mest direkte ramt er de, der allerede har mistet deres arbejde som følge heraf, eller de mange flere, som risikerer at miste deres job i de kommende måneder.

Det Europæiske Råd i foråret blev enig om, at der bør holdes et beskæftigelsestopmøde for at give mulighed for at udveksle erfaringer om, i hvilken grad det er lykkedes at støtte beskæftigelsen og skabe nye job og flere job gennem de genopretningsforanstaltninger, der er truffet. Topmødet finder sted i Prag nu på torsdag.

Mandatet til formandskabet var klart. Vi må undersøge spørgsmål som opretholdelse af beskæftigelsesniveauet gennem flexicurity og mobilitet, etablering af et positivt klima for virksomhedernes investeringer og jobskabelse, især små og mellemstore virksomheder og forbedring af kompetencer og foregribelse af arbejdsmarkedets behov. Vi skal også sørge for at styrke og omstrukturere arbejdsmarkedet for at forberede det på fremtiden. Vores mål er at sikre, at topmødet ikke blot er en lejlighed til snakke sammen, men at det skaber konkrete resultater og anbefalinger, der kan gavne samfundet som helhed.

Deltagerne bliver den sociale trojka med premierministre og beskæftigelsesministre i det nuværende tjekkiske formandskab og de kommende svenske og spanske formandskaber. Arbejdsmarkedets parter bliver repræsenteret af formænd og generalsekretærer for Business Europe og Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation sammen med repræsentanter for små og mellemstore virksomheder og arbejdsgivere i den offentlige sektor. Kommissionen repræsenteres af kommissionsformand Barroso og kommissær Špidla.

Formændene for Beskæftigelsesudvalget, Udvalget for Social Beskyttelse og Udvalget for Økonomisk Politik vil også være til stede. Der er naturligvis også inviteret repræsentanter for Europa-Parlamentet. Jeg har også forstået, at formanden for Europa-Parlamentet, hr. Pöttering, vil deltage.

Til forberedelse af topmødet er der blevet afholdt tre workshopper i de tre deltagende delegationers lande, i Madrid, i Stockholm og i Prag. På disse workshopper har man især behandlet spørgsmålene om forbedring af kompetencer, øget adgang til beskæftigelse og opretholdelse af beskæftigelsen, jobskabelse og fremme af mobiliteten.

På disse workshopper har vi sammen med arbejdsmarkedets parter kunnet fokusere på de centrale områder, der giver anledning til bekymring. Vi var glade for, at Europa-Parlamentets repræsentant, hr. Andersson, der er formand for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, deltog i de forberedende workshopper.

På workshoppen om forbedring af kompetencer, der fandt sted i Madrid, blev det fremhævet, at kompetencer er nøglen, når man skal forberede sig til fremtiden. På kort sigt øger kompetencer både produktivitet og mobilitet. På længere sigt baner de vejen for genopretning, øger konkurrenceevnen og er afgørende for at mindske udstødelse og fremme støre social lighed.

Forbedring af kompetencer, som støttes af alle interessenter, handler ikke bare om formelle kvalifikationer, men også om at fremme f.eks. kommunikationsfærdigheder blandt unge.

Man kan ikke se bort fra problemet med at finansiere erhvervelse af bedre kompetencer, især i en krisetid. Det kræver engagement, ikke blot fra de offentlige myndigheder, men også fra arbejdsgivere og fra arbejdstagere og jobsøgende selv. På EU-niveau er der behov for at se på yderligere muligheder for at bruge Den Europæiske Socialfond. For så vidt angår arbejdsgiverne er deres egen interesse for udvikling af kompetencer indlysende, eftersom virksomheder, der ikke investerer i forbedring af kompetencer, har to en halv gange større sandsynlighed for at gå ned, end dem der gør.

Workshoppen i Stockholm om øget adgang til beskæftigelse havde fokus på, hvordan man kan få de nye ledige og inaktive i – eller tilbage i – job så hurtigt som muligt. De nye ledige bør ikke blive langtidsledige. Det er særdeles vigtigt at sikre, at de sociale sikringssystemer fungerer som et springbræt til nye job og ikke bare som passive sikkerhedsnet. Man skal ikke se bort fra behovet for incitamenter til aktivt at søge beskæftigelse. En flexicuritystrategi skal bidrage til at sikre, at overgangen kan betale sig, ikke mindst ved at sørge for det nødvendige element af sikkerhed.

Under denne workshop i Stockholm blev det også understreget, at de kortsigtede foranstaltninger ikke skal have lov til at blive til skade for de mere langsigtede. Efterlønsordninger er en dårlig løsning på at sikre flere job til de unge, da de sænker de samlede beskæftigelsesfrekvenser og uundgåeligt ledsages af højere omkostninger til social sikring.

På EU-niveau afdækkedes muligheden for at anvende Den Europæiske Socialfond til finansiering af aktive integrationsforanstaltninger, og det samme gjaldt muligheden for, at ældre arbejdstagere kan blive i beskæftigelse, hvis man nedsætter deres socialsikringsbidrag.

På den sidste workshop, der fandt sted i Prag i sidste uge, blev behovet for at opretholde beskæftigelsen og skabe et bedre klima for iværksætteri og jobskabelse understreget. De kortvarige vikaraftaler kan være gunstige, men det er nødvendigt at sikre, at de er økonomisk bæredygtige. Vi må imidlertid advare mod tendensen til protektionisme, som kun kan skade EU som helhed.

Vi må også bruge aktive foranstaltninger til at fremme mobiliteten, og også i den forbindelse spiller den øgede fleksibilitet på vores arbejdsmarkeder en central rolle. Til trods for følgerne af krisen er der stadig et betydeligt antal ledige stillinger i Europa, men der mangler koordinering både inden for og mellem medlemsstaterne. Ofte er folk det forkerte sted eller mangler de rette kompetencer eller en kombination af de to.

Det fremgår klart af workshopperne, at den nuværende krise ikke kun er konjunkturbetinget, men strukturel. Der bliver brug for dybtgående ændringer for at klare den skarpe konkurrence i en globaliseret økonomi og bevare beskæftigelsen i EU på lang sigt. Men i mange tilfælde går disse ændringer faktisk ud på at videreføre initiativer eller endda fremskynde de reformer af den europæiske beskæftigelsesstrategi, som har været nødvendige i mange år.

Ud over bestræbelserne på at opretholde de nuværende arbejdspladser skal vi også skabe et positivt klima for investorer og virksomheder, så de kan investere og skabe nye job. Vi kan ikke beholde alle de eksisterende arbejdspladser, for krisen kræver strukturelle ændringer, og folk vil miste job. Men vi skal tilbyde de ledige en chance for at forbedre deres kompetencer og beskæftigelsesevne og for hurtigt at finde et nyt arbejde, der er skabt et andet sted.

Lad mig også kort nævne nogle andre emner, som De skal drøfte her i dag under forhandlingen om den sociale dagsorden. Jeg vil gerne rose især hr. Silva Peneda for hans omfattende og vidtrækkende betænkning, som dækker en bred vifte af spørgsmål, og hvori der specifikt opfordres til en ambitiøs socialpolitisk dagsorden

Hr. Peneda understreger i sin betænkning, at der er behov for jobskabelse og fleksibilitet på arbejdspladsen som led i EU's bredere socialpolitik. Det anerkendes også, at det er vigtigt at udvikle nye færdigheder og livslang læring og at fremme samarbejdet mellem universiteter og erhvervslivet. Det er alt sammen centrale aspekter, der også vil blive taget op som en del af vores dagsorden for topmødet i denne uge.

Denne vidtspændende betænkning suppleres af fru Lamberts betænkning om, hvordan vi kan integrere mennesker, der ofte udstødes fra arbejdsmarkedet. Denne uges topmøde vil afgjort skulle inddrage dette vigtige mål. Vi hverken kan eller vil søge at fremme jobskabelse for de få. Vores mål er – og det gælder endnu mere i det nuværende vanskelige klima – at vedtage en integrationsstrategi for beskæftigelsespolitikken.

Det tjekkiske formandskab støtter EU's langsigtede beskæftigelsesmål og har gentagne gange understreget behovet for at motivere mennesker bedre til at søge beskæftigelse og forbedre deres beskæftigelsesevne. Vi er formentlig alle enige om, at det er bedre, hvis folk forsørger sig selv og er frie i stedet for at være afhængige af det sociale sikringssystem. Derfor har vi brug for at mindske opsplitningen af vores arbejdsmarkeder.

Globaliseringstilpasningsfonden yder støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af globaliseringen. Det glæder mig, at der er en aftale mellem Parlamentet og Rådet om ændring af fonden, og jeg er fr. Stauner taknemmelig for hendes indsats på dette område. Ved at indføre større fleksibilitet for, hvordan fonden bruges, og ved at reducere antallet af afskedigelser fra 1 000 til 500 vil den blive et endnu mere effektivt instrument til at hjælpe med at imødegå virkningerne af den økonomiske nedtur.

Lad mig slutte af med at sige, at det mest presserende behov nu er at sikre, at de mange idéer, som er kommet ud af de forberedende workshopper, og som vil forme debatten på denne uges beskæftigelsestopmøde, omsættes til handling. Som jeg sagde i begyndelsen, ønsker vi et konkret resultat, der kan gavne samfundet som helhed og de europæiske borgere.

Vi kan ikke håbe på at løse virkningerne af den nuværende krise på et enkelt møde, men vi skal fokusere på specifikke henstillinger og initiativer, der sammen kan bidrage til at afdæmpe virkningerne af krisen og hjælpe os med at komme endnu stærkere ud af den.

FORSÆDE: Marek SIWIEC
Næstformand

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Den stærke stigning i ledigheden er den alvorligste konsekvens af den verdensomspændende økonomiske krise. Den rammer både familier og enkeltpersoner, der er kommet i virkelige vanskeligheder. Den rammer samfundet, fratager det vitalitet og påvirker økonomien, der mister kompetencer og erfaring, som det vil tage år at genopbygge.

Det er her, de menneskelige og sociale omkostninger ved krisen rammer hårdest. Arbejdsløshed er et lokalt, nationalt, men også europæisk fænomen. Inden for det europæiske marked, hvor flere og flere borgere benytter deres ret til fri bevægelighed, har beskæftigelsen længe været årsag til bekymring både i national og europæisk politik. Derfor er det absolut nødvendigt at finde svar ud fra en europæisk synsvinkel.

Arbejdsløshed er Kommissionens største bekymring. Kommissionen arbejder utrætteligt på at sikre, at alle med politisk ansvar i EU hører denne opfordring og bruger al deres energi på at søge en vej ud af krisen.

Jeg ved, at jeg ikke behøver forklare ledighedens betydning og alvor for medlemmerne af Europa-Parlamentet. Hver dag mister en af Deres vælgere sit arbejde, og yderligere tre er bange for, at de vil lide samme skæbne.

I marts godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens og det tjekkiske formandskabs initiativ til at afsætte et topmøde til "beskæftigelsesdimensionen" i den aktuelle økonomiske og finansielle krise. Dette problem har været vores største bekymring siden krisens begyndelse og har ført til vores forslag om en europæisk genopretningsplan i december sidste år. Gennemførelsen af planen på nationalt og europæisk plan spiller allerede en væsentlig rolle for opretholdelsen af de eksisterende job og oprettelsen af nye.

Men vi har nu et presserende behov for at evaluere, hvordan den virker på beskæftigelsen. Vi skal drage den nødvendige lære for at tilpasse vores indsats i de kommende måneder. Jeg mener stadig, at beskæftigelsesspørgsmålet kunne have berettiget til et fuldt EU-topmøde, dvs. et topmøde med deltagelse af alle de 27 stats- og regeringschefer.

Det Europæiske Råd i marts besluttede sig til min store beklagelse for et mere begrænset format. Det er dog ikke nogen grund til, at Kommissionen nedtoner sine ambitioner for indholdet af dette beskæftigelsestopmøde, og sin overvågning under de kommende svenske og spanske formandskaber.

Den europæiske dimension er absolut afgørende af to hovedårsager. For det første skal vi sende et klart signal til borgerne og lade dem vide, at EU klart forstår krisens sande natur, at det ikke kun er en sag for økonomer og bankfolk, men at det er borgernes, arbejdstagernes og deres familiers velfærd, der står på spil i alle hjørner af Europa.

Vores svar på krisen skal ikke være begrænset til kliniske tekniske foranstaltninger til at løse lovgivningsmæssige problemer. Det skal være baseret på vores mest grundlæggende værdier, social retfærdighed og solidaritet. Vores svar skal opfattes på den måde, som et svar, der afspejler den betydning, vi tillægger nogle væsentlige værdier.

Jeg mener, at enhver krise også giver muligheder, der skal gribes, muligheder for at forny vores europæiske model for en social markedsøkonomi og også en økologisk økonomi; den giver mulighed for at vise Europas stærke ønske om at bidrage til sine borgeres velfærd.

For det andet kan EU virkelig ændre ting og yde et bidrag. Selv om størstedelen af magten naturligvis ligger nationalt, kan EU gøre en del, og lad os være helt ærlige omkring dette. Vi kan udforme de instrumenter, vi har til rådighed, så de bliver mest effektive. Den Europæiske Socialfond kan hjælpe et betydeligt antal mennesker; den giver 9 mio. europæere mulighed for at få adgang til uddannelse hvert år.

Vi kan også fungere som et modtagecenter for idéer, som et laboratorium. De nationale regeringer, lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og alle interessenter i EU prøver alle at finde løsninger på følgerne af ledigheden. De har brug for idéer og projekter. EU har de ideelle rammer til at samle idéer, udvælge dem, der vil fungere bedst, og især hjælpe med at få dem gennemført.

Vi har arbejdet på denne proces med det tjekkiske formandskab, de kommende svenske og spanske formandskaber og arbejdsmarkedets parter.

Hr. formand! Som De ved, er topmødet blevet forberedt gennem en intensiv høringsproces omkring tre forberedende workshopper. Parlamentets input til den proces har været særdeles værdifuld. Jeg vil især gerne rose det personlige engagement hos medlemmerne af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og navnlig hr. Andersson som formand.

De workshopper, der blev afholdt i Madrid, Stockholm og Prag, har vist sig som et glimrende fokus for fasen, hvor vi har samlet idéer til, hvad der fungerer bedst. Jeg ser positivt på den aktive inddragelse af arbejdsmarkedets parter og også på det input, der er kommet fra andre interessenter. EU's Økonomiske og Sociale Udvalg har spillet en aktiv rolle med at samle idéer fra sine nationale modstykker, som vil berige debatten – jeg skal også møde Det Økonomiske og Sociale Udvalg i Prag.

Jeg vil gerne pege på fire centrale punkter, der er fremkommet i denne proces.

For det første skal det vigtigste være at fastholde folk i arbejde, at gøre alt, hvad der er muligt, for at forhindre en ny stigning i ledigheden. De, der mister deres job skal hjælpes til at finde et andet. Denne hjælp skal tilbydes omgående, for det er ikke godt at vente, til folk har været ledige i flere måneder, for til den tid er deres kompetencer forringet og deres selvtillid helt i bund. Langtidsledighed er en tragedie for dem, der bliver ramt, og er til alvorlig skade for vores sociale stabilitet og konkurrenceevne på lang sigt.

For det andet rammer krisen de mest sårbare mennesker hårdest – mennesker som de kortuddannede, nye på arbejdsmarkedet, handicappede, som selv under de bedste konjunkturer finder det vanskeligt at få job. Nu er tiden kommet til aktiv integration, til at optrappe indsatsen for at give disse grupper særlig støtte – et meget klart ekko af Lambert-betænkningen, der står på dagsordenen i dag.

For det tredje skal vi også arbejde på at sætte skub i mulighederne for unge. Jeg ved, at dette ligger Parlamentet særligt på sinde. Vi skal gøre noget ved risikoen for, at mange unge mennesker afslutter deres uddannelse og glider direkte ud i arbejdsløshed. Unge har brug for aktiv støtte til at finde lærepladser eller videreuddannelse, så de kan finde og fastholde job i fremtiden.

Endelig skal vi forbedre kompetencer og matche kvalifikationsbehovet på arbejdsmarkedet. Under en økonomisk afmatning er det særdeles vigtigt, at folk erhverver sig de kvalifikationer, der vil forbedre deres beskæftigelsesevne under, men også efter, krisen. Vi må forberede folk på fremtidens job, dvs. grønne job og job i andre vækstsektorer såsom social- og sundhedssektoren.

Denne forhandling giver også lejlighed til at samle Parlamentets overvejelser om den nye sociale dagsorden. Jeg anser de emner, der er behandlet i Silva Peneda-betænkningen som en vigtig del af Kommissionens arv i form af en strategi for adgang, solidaritet og muligheder for at sikre, at vores politikker både svarer til vores varige kerneværdier og matcher virkeligheden i dagens samfund. Jeg ønsker virkelig at rose hr. Silva Peneda for hans store arbejde, og jeg tror, at vores samarbejde, dvs. med min kollega i Kommissionen, Vladimír Špidla, har været af stor betydning.

Denne dagsorden, en dagsorden for social integration og social innovation, har til formål at give EU-borgerne midler og muligheder, således at de kan tackle de hurtige ændringer, som skyldes globaliseringen, de teknologiske fremskridt og det aldrende samfund, og hjælpe dem, der har vanskeligt ved at klare disse ændringer.

Vi kan ikke adskille vores økonomiske og sociale dagsorden, for der kan ikke ske en økonomisk genopretning på grundlag af et socialt sammenbrud, lige så lidt som der kan ske sociale fremskridt i en økonomisk ørken.

Jeg er taknemmelig for Parlamentets grundige behandling af disse forslag, som kommissær Špidla vil kommentere mere detaljeret senere i forhandlingen. Lad mig fremhæve én ting, som jeg føler et særligt faderskab for, og det er Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Jeg vil gerne takke Parlamentet for en særdeles hurtig behandling af Kommissionens forslag til modernisering af fonden. De nye regler vil forbedre udnyttelsen af den finansielle bistand til omplacering og omskoling af arbejdstagere, der mister deres job på grund af den nuværende recession; flere virksomheder vil blive berettiget til støtte, og en større del af omkostningerne vil blive finansieret via fællesskabsbudgettet. Deres afstemning i denne uge er en dejlig nyhed forud for beskæftigelsestopmødet i Prag.

Beskæftigelsestopmødet i denne uge giver mulighed for at fastholde beskæftigelsen øverst på den europæiske dagsorden, hvor den hører hjemme. Jeg ønsker, at dette topmøde giver konkrete og håndgribelige resultater, og det håber jeg, det vil. Jeg håber også, at det i stedet for at blive en enkeltstående begivenhed bliver endnu en milepæl i en igangværende proces, der begyndte længe før krisen – en proces med samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter – som vil fortsætte både under og efter krisen.

Som formand for Kommissionen vil jeg tage denne dagsorden med til Det Europæiske Råd i juni, så alle 27 stats- og regeringschefer kan se den. Det fortjener den. EU er ikke blot et økonomisk og politisk projekt. Det har altid været og vil også altid være et socialt projekt.

  Gabriele Stauner, ordfører. – (DE) Hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer! Så store anstrengelser, så lille virkning. Sådan kunne man opsummere arbejdet med at tilpasse Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (Globaliseringsfonden) til den økonomiske og finansielle krises behov.

Lille virkning, for på baggrund af antallet af berørte arbejdstagere og dybden af krisen forekommer det samlede beløb til dette instrument – nemlig 500 mio. EUR – som et beskedent beløb. Det ville dog være en helt igennem forkert konklusion. Globaliseringsfondens resultater efter omstruktureringen sammen med de andre solidaritets- og støtteinstrumenter, som vi har på EU-plan, kan enhver se.

Globaliseringsfonden er lillebror her. Den blev først oprettet i 2006 og skulle være et klart signal om, at globaliseringen ikke kun har positive virkninger for arbejdstagerne, men på grund af massefyringer og især gennem virksomhedsudflytninger også kan have negative følgevirkninger for arbejdstagerne. Så selv de mere sparsommelige budgeteksperter lagde deres bekymringer til side, og vi åbnede endnu en finansieringspulje.

Nu er virkningerne af globaliseringen blevet helt overgået af den finansielle og økonomiske krise, og vores afmålte reaktion er at tilpasse kriterierne for støtte fra Globaliseringsfonden. Samtidig var det et problem i vores overvejelser om revisionen, at der ikke var de store erfaringer i Kommissionen, fordi Globaliseringsfonden var så ny, og vi finder det stadig vanskeligt at bedømme de nuværende reglers effektivitet.

Jeg vil også gerne bemærke, at man i fremtiden ikke skal se bort fra, at Globaliseringsfonden og Den Europæiske Socialfond eksisterer side om side.

Flertallet i Beskæftigelsesudvalget stemte for forordningens midlertidige gyldighed, idet den skal ændres, så bestemmelserne nu skal gælde alle ansøgninger indgivet inden 31. december 2011, og indholdsmæssigt skal den vedrøre de arbejdstagere, der har mistet deres arbejde som en direkte følge af den globale finansielle og økonomiske krise. Det betyder, at vi fra 2012 endnu engang skal overveje, om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen fortsat skal være gyldig.

For så vidt angår indholdet er det utvivlsomt en lempelse, hvis det mindste antal afskedigede arbejdstagere, der kan gives støtte til i en given region, nedsættes fra 1 000 til 500, og betalingsperioden samtidig forlænges fra 12 til 24 måneder. Det letter ansøgningsprocessen og giver bæredygtig støtte til vores arbejdstagere, indtil de har fundet et nyt arbejde.

Det var et stærkt kontroversielt spørgsmål, hvor stor EU's finansieringsandel og medfinansieringen fra de nationale budgetter skulle være. Vi har fundet et kompromis. Det forbliver grundlæggende på 50 %, dvs. 50:50, og kun i særlige tilfælde kan finansieringsdelen fra EU-fonde øges til 65 %. Det er jeg meget glad for. I udvalget har vi derfor allerede sat en stopper for yderligere ønsketænkning, så en medlemsstat, der modtager støtte til sine arbejdstagere, allerede bør være opmærksom på sit ansvar. Det opnås bedst, hvis den selv skal yde et væsentligt finansielt bidrag.

Jeg er især glad for, at vi kunne nå til enighed om en konsolidering – 20 % af de direkte omkostninger – i vores forhandlinger med Rådet og Kommissionen. Det er præcis, hvad vi blev enige om i udvalget for nogle få dage siden vedrørende Den Europæiske Socialfond. Der er stadig plads nok til fremtidige ændringer og forbedringer. Jeg vil gerne takke Dem for Deres konstruktive samarbejde i alle faser, både i udvalget og med Rådet og Kommissionen, og opfordrer Dem til at støtte ændringsforslaget.

  José Albino Silva Peneda, ordfører. – (PT) Hr. formand, mine damer og herrer! I løbet af de seneste par måneder, hvor jeg har arbejdet på betænkningen om den nye sociale dagsorden, er virkningerne af den økonomiske, finansielle og sociale krise, der har ramt Europa og verden, blevet værre. Hver dag ser vi nye afskedigelser, flere virksomhedslukninger og flere familier i frygtelige situationer.

Det er mere end blot en økonomisk og finansiel krise; jeg mener, vi oplever en tillidskrise. Ifølge de seneste oplysninger fra Eurostat var over 19 mio. mænd og kvinder i EU ledige i februar 2009. Hvis der ikke gøres noget, vil den stigende ledighed på baggrund af dette scenario afgjort blive fulgt af mere fattigdom, mere social udstødelse, mere usikkerhed, mere kriminalitet og, især, mere mistro.

Vi er af den opfattelse, at arbejdsløshed – det mest synlige tegn på denne krise – ikke bare betyder indtægtstab for dem, der er ledige, og deres familier. Ledighed tager modet fra et menneske og kan føre til, at man mister selvtilliden og mister tilliden til de mennesker, man har omkring sig. Selv før den krise, vi i dag står i, stod EU-medlemsstaterne allerede over for sociale problemer på grund af den svage økonomiske vækst, en kompliceret demografisk situation og vanskelighederne ved at leve i en stadig mere globaliseret verdensøkonomi.

I denne betænkning har jeg prøvet at afspejle disse bekymringer så klart og pragmatisk som muligt. Jeg ved, at en social dagsorden er et meget bredt begreb, og jeg har derfor prøvet at udarbejde en afbalanceret betænkning og klart og koncist at fremlægge de reelle prioriterede initiativer.

For det første kan EU-institutionerne spille en afgørende rolle ved at bekræfte betydningen af medlemsstaternes sociale modeller og infrastrukturer og således bidrage til at skabe konsensus om betydningen af den universelle adgang til disse modeller og infrastrukturer, deres høje kvalitet og navnlig deres bæredygtighed.

For det andet er vi nødt til at mobilisere alle disponible instrumenter for at sikre, at flere mennesker bliver integreret bedre på arbejdsmarkedet.

Det tredje prioriterede initiativ følger af konklusionen om, at der stadig mangler meget for at sikre fuldstændig mobilitet for borgerne i EU.

Jeg mener, at det fjerde prioriterede initiativ er, at EU skal spille en langt mere aktiv rolle med hensyn til at fremme sociale og miljømæssige standarder i sine eksterne relationer med nye stormagter som Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Det er især vigtigt, når vi taler om handelsaftaler.

Det femte prioriterede initiativ, som Kommissionen også i dag har forsøgt at gennemføre med den planlagte afstemning om betænkningen om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, går ud på at gøre EU's strukturfonde mere fleksible.

For at sikre, at europæiske borgere kan forstå og forholde sig til de ændringer, der sker i den nuværende situation, skal den sociale dialog forbedres med henblik på at øge gennemsigtigheden i beslutninger om sociale ændringer og økonomisk omstrukturering. Jeg plejer at sige, at man skal igennem en periode med uro for at få en periode med samarbejde gennem social dialog. Den åbne koordinationsmetode skal også forbedres, da den er et væsentligt supplement til EU-lovgivningen. Socialpolitik må ikke være et kludetæppe af løse initiativer og idéer; vi må sikre en bedre forbindelse mellem økonomi-, beskæftigelses-, social- og miljøpolitik.

Det er afgørende, at socialpolitik går hånd i hånd med den økonomiske politik, hvis vi skal sikre en bæredygtig genopretning, ikke bare af den økonomiske struktur, men også af den sociale struktur. Der er et punkt, jeg ønsker at understrege, og det er, at den krise, vi oplever, ikke må bruges som påskud til at skære ned på de sociale udgifter. Det skal siges, at tiden ikke er inde til at skære ned på de sociale udgifter, det er derimod på tide for alvor at sætte skub i gennemførelsen af de nødvendige strukturreformer. Jeg vil derfor rose Kommissionen og dens formand, hr. Barroso, der under disse komplekse omstændigheder har formået at få EU til at behandle krisens problemer på en samordnet måde ...

(Formanden afbrød taleren)

  Jean Lambert, ordfører. − (EN) Hr. formand! Jeg har også et par minutter senere til at tale om nogle af de andre emner, der drøftes her i eftermiddag. Men den betænkning, jeg har arbejdet med, vedrører især spørgsmålet om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet.

For det første vil jeg gerne takke alle kollegerne, der har været med i arbejdet og de rigtig mange civilsamfundsorganisationer, som også har bidraget.

Vi har her i eftermiddag hørt om en tid med recession, som øger risikoen for udstødelse, medmindre vi er meget forsigtige. Risikoen gælder mennesker, der nu mister deres arbejde og måske ikke kan komme tilbage på arbejdsmarkedet på et eller andet tidspunkt i den nærmeste fremtid, dem, der allerede har det svært og ikke engang kan få adgang til arbejdsmarkedet, og så er der naturligvis dem, der ikke engang er en del af arbejdsmarkedet. De risikerer at blive glemt, og det er noget, vi er nødt til at være meget opmærksomme på.

Vi må se på nogle af de strukturelle hindringer, vi som samfund også sætter op i form af aktiv integration. En af de ting, vi var enige om i udvalget, var, at aktiv integration ikke skulle træde i stedet for social integration, den bredere følelse af, at man har en rolle at spille i samfundet. Der er generelt bred enighed i udvalget om Rådets og Kommissionens henstillinger herom, når de taler om tilstrækkelig indkomststøtte, og vi bruger dette udtryk i betænkningen.

Vi taler også om minimumsindkomst på steder, hvor vi virkelig mener, at mennesker har brug for den indkomst for at få værdighed, for at få valgmuligheder og få mulighed for at deltage aktivt i samfundet. Det er vigtigt at støtte de mere sårbare, plejerne, dem, der har brug for pleje, dem, der har brug for støtte til at klare sig i eget hjem, og så er det faktisk vigtigt for pensionsniveauet.

Det hedder også i betænkningen, at det er vigtigt, at medlemsstaterne overvejer en mindsteløn. Vi har et voksende problem med de "arbejdende fattige" i EU.

Vi har i betænkningen også nævnt vanskelighederne med de sociale sikringsordninger og deres manglende smidighed, især når man prøver at fastholde menneskers kontakt med arbejdsmarkedet, og de så muligvis udfører løsarbejde, midlertidigt arbejde, arbejde på tidsbegrænset kontrakt. De sociale sikringsordninger er ikke altid tilstrækkelig smidige på dette område.

Men vi advarer også mod aktiveringsforanstaltninger, især dem, der undertiden omfatter straffe, som kan have en indirekte effekt, f.eks. på de ramtes familier, eller hvor folk gennemgår flere kurser til arbejde, der simpelthen ikke findes.

Vi er også enige i spørgsmålene om det rummelige arbejdsmarked. Derfor har vi fremhævet forskelsbehandling og problemerne med at sikre korrekt håndhævelse af lovgivningen, spørgsmål i forbindelse med erhvervsuddannelse og almen uddannelse for at holde unge i skole, så de ikke går ud af skolen før tid, og en mere individuel tilgang, der tilgodeser den enkeltes behov.

Vi er også blevet enige i spørgsmålet om adgang til kvalitetstjenester, da disse er særdeles vigtige for sårbare personer i vanskeligheder. Og vi har fremhævet den rolle, de lokale myndigheder skal spille heri – og behovet for bedre rammer omkring tjenesteydelser af almen interesse – så vi kan sikre, at folk får de tjenesteydelser, de har brug for.

Men lige så vigtigt for os er efter min mening spørgsmålet om aktiv integration, dvs. at de, der bliver udstødt, også skal inddrages, når vi ser på de foranstaltninger, som iværksættes, og overvejer, om de virkelig vil opfylde behovene hos de langtidsledige, de ældre, de yngre, der forsøger at få adgang til arbejdsmarkedet, eller hvad det nu er. Det er ekstremt vigtigt, at spørgsmålet om aktiv integration bliver struktureret gennem den åbne koordinationsmetode og ikke bliver glemt.

  Anne Ferreira, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. − (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed vil jeg gerne takke hr. Silva Peneda for at have gjort det tydeligt i sin betænkning, at Kommissionen ikke foreslog konkrete foranstaltninger til at afbøde de sociale og sundhedsmæssige konsekvenser af den økologiske krise og klimakrisen. Jeg vil også gerne takke ham, fordi han har nævnt socialøkonomien, om end jeg beklager, at dens rolle for samhørighedspolitikken og oprettelsen af arbejdspladser af høj kvalitet, der ikke kan udflyttes, ikke er blevet fremhævet.

Her lige før valget til Europa-Parlamentet ville denne betænkning have været mere på sin plads, hvis visse mål ikke led af en klar mangel på ambition. Kan vi være tilfredse med flexicurity og arbejdsretlige minimumsstander? Nej, vi kan ikke. Vi bør imidlertid være bekymrede for, at højrefløjen kan forkaste disse minimumsstandarder i morgen, på samme måde som de i de sidste fem år har afvist et direktiv om forsyningspligtydelser.

Kommer vi omsider til at vedtage en mindsteløn i morgen? Europæiske borgere har i årevis forlangt et stærkt socialt EU. Parlamentet må i næste valgperiode kunne omsætte de forskellige sociale forbedringer, der foreslås i betænkningen, i praksis. Jeg håber, det vil bidrage til at mobilisere alle den 7. juni.

  Monica Giuntini, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Regionaludvikling. − (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Som ordfører for udtalelsen vil jeg især sige noget om forslagene til ændringer af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og udtrykke min påskønnelse af Kommissionens forslag på grundlag af aftalen med Parlamentet under førstebehandlingen.

Jeg er især glad for følgende: For det første, at vi midlertidigt har udvidet muligheden for at bruge Globaliseringsfonden og gjort den til et instrument for EU's genopretningsplan for at imødegå den verdensomspændende finansielle og økonomiske krise og støtte arbejdstagere, der har mistet deres arbejde; for det andet, at vi har nedsat det nødvendige antal afskedigelser for at være berettiget til støtte fra fonden fra 1 000 til 500 og for det tredje, at vi har forhøjet EU's medfinansieringssats i særlige tilfælde til 65 % for denne fase.

Endelig håber jeg, at Kommissionen som anført i udtalelsen fra Udvalget om Regionaludvikling forelægger en vurdering af virkningerne af de midlertidige foranstaltninger inden udgangen af 2011 og giver Parlamentet lejlighed til om nødvendigt at revidere lovgivningen.

  Cornelis Visser, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kultur og Uddannelse. − (NL) Hr. formand! Betydningen af den nye sociale dagsorden er klar, især i lyset af den nuværende økonomiske krise. Ordføreren, hr. Silva Peneda, har lagt et stort arbejde i denne betænkning. Udvalget om Kultur og Uddannelse har bidraget via denne udtalelse. Der er fokus på fire emner, nemlig uddannelse og erhvervsliv og forholdet mellem de to, livslang læring, betydningen af flersprogethed samt sport.

Først og fremmest vil jeg gerne diskutere forholdet mellem uddannelsessektoren og erhvervslivet. Der er behov for større dialog mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner, fagforeninger og den frivillige sektor med det formål at identificere nye kompetencer til erhvervslivet. Voksenuddannelse spiller her en rolle med hensyn til at udvikle disse kompetencer.

Undervisningens indhold skal være i overensstemmelse med de faglige og praktiske krav. Der er også behov for at fremme samarbejdet mellem universiteter og erhvervslivet. Der bør bygges bro mellem universiteternes læseplaner og erhvervslivet, og erhvervssfæren bør have mulighed for at supplere studieprogrammerne, tilbyde praktikophold og afholde åbent hus-arrangementer for de studerende.

Livslang læring er også meget vigtig. Det er afgørende at skabe balance mellem familieliv, arbejde og læring. Offentlige og private børnepasningsordninger spiller også en vigtig rolle her og skal udvides, således at forældre kan fortsætte den livslange læring gennem hele deres liv.

Sport er et andet instrument, og det vil jeg lige nævne ud fra Kultur- og Uddannelsesudvalgets synsvinkel, for det fremmer også sport. Sport fremmer udvikling af værdier som fairplay, solidaritet, respekt for regler og holdånd og er også vigtig for sundheden. Det er vigtigt at opmuntre medlemsstaterne til at tage initiativer inden for disse områder.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. − (EL) Hr. formand! Jeg udarbejdede udtalelsen for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling til fru Lamberts betænkning om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet, og jeg vil rose fru Lambert for hendes villighed til at inkludere udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling mest muligt.

Ligestilling og respekt for princippet om ikkeforskelsbehandling generelt er grundlæggende forudsætninger for aktiv integration på arbejdsmarkedet og den sociale integration, der skal ledsage den. Især finder jeg det vigtigt, at der lægges vægt på støtte til familiemedlemmer i alle aldre, solidaritet mellem generationerne og den hjælp, der skal ydes sårbare befolkningsgrupper i de vanskelige tider, en familie måske skal igennem, således at den til enhver tid kan være nyttig for samfundet, uden at vanskelige livsomstændigheder giver varige men. Det er derfor, overgangen fra én situation til en anden er meget vigtig og må støttes ved hjælp af midler fra staten, velfærdstjenester, arbejdsmarkedets parter og den frivillige sektor, således at samfundet føler solidaritet med og et gensidigt ansvar for alle sine medlemmer.

Jeg håber, fru Lamberts betænkning vil sætte skub i beslutningsforslaget, så det, som det også blev anført af min politiske gruppe, ikke kun omfatter indkomststøtte, men også overordnet støtte til værdige levevilkår, der dækker større og mindre deltagere og ikke-deltagere på arbejdsmarkedet.

  Othmar Karas, for PPE-DE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Vi diskuterer nu tre betænkninger. Ordførerne for to af disse betænkninger kommer fra Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, og den tredje er fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance. Jeg siger dette, fordi det klart viser, at De Europæiske Socialdemokraters Gruppe ikke har monopol på sociopolitiske emner, men at disse emner vedrører os alle.

Som næstformand for PPE-DE-Gruppen vil jeg navnlig gerne takke hr. Silva Peneda og fru Stauner for deres arbejde, fordi de er troværdige repræsentanter for EU's sociale model og livsmodel i den sociale markedsøkonomi og i vores gruppe er stærke forkæmpere for en dybere social dialog. Disse betænkninger bør sikre, at EU kan reagere effektivt på de økonomiske og sociale udfordringer. De sigter mod at give flere mennesker muligheder, forbedre adgangen til tjenesteydelser af høj kvalitet og vise solidaritet med dem, som ændringerne har negative følger for.

Alt det, vi ønsker af Fællesskabet, skal også appellere til et flertal derhjemme, fordi vi ikke har myndighed til at gøre alt det, folk forventer af os. Desværre kan vi endnu ikke gøre alt inden for socialpolitik. Lissabontraktaten er imidlertid et stort skridt fremad. Fuld beskæftigelse bliver et mål, bæredygtig social markedsøkonomi bliver EU's sociale og økonomiske model, og grundlæggende sociale rettigheder bliver indarbejdet i traktaten.

Men vi har ikke blot for lidt myndighed, vi har også for få penge. Derfor anmoder jeg indtrængende Kommissionen om at fremsætte et forslag til skat på finansielle transaktioner inden årets udgang og tage et konkret EU-initiativ med to mål. Det første er at bruge provenuet til det særlige formål at skabe bæredygtige job, da alt, hvad der skaber arbejde, skaber social stabilitet og sikkerhed. Det andet er at lægge et klart europæisk projekt på bordet til G20-topmødet til foråret.

Nu kan medarbejdere, der er blevet afskediget som følge af den verdensomspændende finansielle og økonomiske krise, også få støtte, og vi har øget medfinansieringen til 65 %.

Så selv om der er plads til forbedring, hvordan ville fremtiden se ud uden vores europæiske sociale model? Vi skal styrke den – som hr. Silva Peneda så indtrængende opfordrer til – ved at styrke den grundlæggende arbejdsret gennem fastlæggelse af minimumsstandarder for beskæftigelsesmæssige rettigheder, ved at bekæmpe forskelsbehandling, ved at styrke den sociale samhørighed, ved at modernisere de sociale forsikringssystemer, ved at bekæmpe fattigdom, ved at fremme overgangen til selvstændig beskæftigelse og ved at styrke strukturfondene. Vi tager et skridt frem, men vi har stadig lang vej igen.

  Jan Andersson, for PSE-Gruppen. – (SV) Hr. formand, hr. kommissær, hr. formand for Rådet! Jeg vil fokusere på det, der skulle have været et topmøde, men ikke blev det.

Jean-Claude Juncker sagde i går, at vi nu er på vej fra en finansiel og økonomisk krise til en social krise. Vi styrer også lige mod en beskæftigelseskrise. Vi vil få større ledighed over de næste par år med måske 26 mio. ledige indbyggere i EU om et års tid.

Det er situationen, og under disse omstændigheder har Rådet og centrums- og højrefløjsregeringerne besluttet at nedtone beskæftigelsestopmødet til et trojkamøde. Flere af lederne deltager ikke i dette møde. Det viser, at Rådet og regeringerne ikke prioriterer spørgsmålet om beskæftigelse særlig højt. Jeg er enig med kommissær Barroso. Kommissionen ønskede et topmøde. Er det en uundgåelig udvikling? Nej, det er det ikke. Der skal gøres mere, og det skal gøres samordnet, og det skal gøres nu. Det er et spørgsmål om miljømæssigt forsvarlige investeringer, der er langsigtede, men som også skaber job på kort sigt. Det er et spørgsmål om energieffektivitet i hjemmene, der skaber job nu, men som også gør hjemmene bedre for fremtiden. Det er et spørgsmål om livslang læring, som aldrig har opfyldt målene om at styrke Europa for fremtiden. Hvis vi gør det nu, vil folk få den nødvendige uddannelse, og det vil styrke Europa for fremtiden og mindske arbejdsløsheden. De kan erstattes af unge, der studerer, og som får fodfæste på arbejdsmarkedet i stedet for at blive ledige. Vi kan investere i forbrugsstøtte til de grupper, der er dårligst stillede – pensionister, studerende og ledige. Det vil skabe job, og det vil skabe forbrug.

Mobilitet er vigtigt, som det blev anført på workshoppen i Prag. Det er vigtigt – ekstremt vigtigt – både i faglig og geografisk forstand, men hvis vi ikke sikrer, at der er ligebehandling, lige vilkår og betingelser og ret til at strejke for ligebehandling på det europæiske arbejdsmarked, vil protektionismen vokse. Derfor har Kommissionen et ansvar for at ændre udstationeringsdirektivet.

Kort sagt kan der gøres noget nu, ledigheden kan reduceres, Europa kan styrkes for fremtiden. Disse to ting går hånd i hånd, men der bliver gjort alt for lidt i øjeblikket.

  Ona Juknevičienė, for ALDE-Gruppen. – (LT) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. kommissær! Jeg vil rigtig gerne lykønske alle med en betænkning, som vi virkelig kan kalde en betænkning for Europas folk. Europæerne spørger ofte, hvad vi gør her i Europa-Parlamentet, hvad godt vi gør for dem.

Jeg mener, at det er en af disse betænkninger, der er beregnet til at hjælpe folk, og jeg vil derfor gerne rose alle mine kolleger, fru Stauner og Kommissionen og Rådet, fordi de nåede frem til en aftale ved førstebehandlingen. Betænkningen vil blive vedtaget i morgen ved en særlig hurtig procedure, ikke blot fordi det er vigtigt for befolkningen, men fordi denne fond nu er skræddersyet til krisen, så mennesker, der har mistet deres arbejde, kan få støtte.

Jeg har kun et enkelt spørgsmål. Er denne betænkning virkelig blevet udarbejdet til befolkningen, og vil støtten komme ud til dem? Som Kommissæren vil erindre, sagde vi, Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, under den store debat i udvalget, at vi ville bakke op om denne støtte til folk, så længe den ikke bare går til bureaukrater og andre strukturer.

Desværre har et års erfaring lært mig, at Globaliseringsfonden i mit land, som jeg ser det, bliver brugt på samme måde som Den Europæiske Socialfond, dvs. til omskoling. Den bruges næsten ikke eller slet ikke til de andre påtænkte foranstaltninger. Vi har brug for, at pengene kommer ud til folk, så de kan få støtte; det er forkert, at forvaltninger og job- og uddannelsescentre tager pengene selv, uddanner mennesker, hvorefter de pågældende ikke kan finde arbejde.

Jeg vil gerne henlede Kommissærens opmærksomhed på dette og bede ham undersøge, om denne forordning fungerer ordentligt i medlemsstaterne. Er forordningen blevet korrekt gennemført i national ret? Ofte giver lovgivningen ikke mulighed for, at forordningen gennemføres.

De vil sige, at det er en sag for medlemsstaternes regeringer, men jeg siger nej! Vi blev valgt af folket; vi er ikke repræsentanter for vores regeringer. Vi blev valgt til at forsvare europæiske borgeres interesser, til at forsvare vores folks interesser og til at sikre, at pengene kommer ud til folket og ikke til bureaukraterne.

  Brian Crowley, for UEN-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg takker ordførerne for det enorme arbejde, de har gjort med disse betænkninger, der, som vi sagde i en tidligere forhandling, er kommet på et meget vigtigt tidspunkt, hvor folk søger svar og ønsker idéer til, hvordan vi kan komme videre.

Jeg tror på mange måder, at disse kan deles op i fire adskilte, men alligevel forbundne, områder. For det første med hensyn til almen uddannelse og erhvervsuddannelse, hvad enten det drejer sig om livslang læring, opgradering af eksisterende kompetencer eller om at sikre, at folk får nye kompetencer.

For det andet hele innovationsområdet og det at se på, hvor jobbene vil komme fra i fremtiden og sikre, at folk har de rette kompetencer og den rette uddannelse til det.

For det tredje hele området for bæredygtighed, dvs. hvor folk, der allerede er i arbejde, får beskyttelse og en vis støtte nu for at sikre, at de ikke mister deres job og så skal igennem processen med omskoling og opkvalificering om et års tid eller to for at få et nyt job; at fastholde de eksisterende job, vi har.

For det fjerde at prøve om muligt at foregribe, hvor vi skal rykke i fremtiden.

Hvis kollegerne tænker tilbage til begyndelsen af 1990'erne, hvor vi havde hele Delors-planen med hvidbogen om den sociale pakke osv., der blev betragtet som banebrydende og innovativ. Den indeholdt mange vanskelige afsnit og mange vanskelige idéer, som mange, navnlig i erhvervslivet, var imod, men som også masser af mennesker i fagforeningskredse var imod – og det var enestående.

Hvis vores erfaringer siden 1994 kan vise os noget, så er det først og fremmest, at vi skal sikre, at al socialpolitik har til formål at levere resultater for befolkningen – ikke bare at fifle med tal, men rent faktisk at gøre folks liv bedre.

For det andet viser de, at der er mennesker, som uanset uddannelse eller kvalifikationer vil blive fanget i arbejdsløshed, og de skal garanteres et sikkerhedsnet, så de kan have en ordentlig og anstændig levestandard.

Kommissionens formand, Manuel Barroso, nævnte også, at vi ganske rigtigt har haft høje beskæftigelsesfrekvenser i mange lande i de seneste år, men alligevel var mange handicappede stadig ledige, i alt 74 %, til trods for at de havde adgang til uddannelse, hvilket skyldes psykologiske barrierer og blokeringer.

Jeg beklager, at jeg har talt så længe, men jeg vil gerne meget kort opsummere med det gamle ordsprog "Giv en mand en fisk, og han har mad til en dag; lær ham at fiske, og han har mad til hele livet".

  Jean Lambert, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne samle op på nogle af aspekterne set ud fra en beskæftigelsessynsvinkel – og ikke mindst i denne situation i betragtning af, at forårstopmødet på et tidspunkt skulle være "topmødet om bæredygtig udvikling" – og knytte det til Kommissionens dokument fra slutningen af sidste år om nye kompetencer og nye arbejdspladser. I dette dokument blev det anført, hvordan overgangen til økonomier med lavt kulstofforbrug ville have en vigtig virkning på beskæftigelsen. Det er meget vigtigt, at vi husker det og ikke slipper det af syne i vores nuværende generelle diskussion.

Hvad jeg gerne så komme ud af den megen bekymring om beskæftigelsen i øjeblikket, er en meget sammenhængende pakke for nye industrier og ny investering. Det ser vi ikke i øjeblikket. Vi har et glimrende eksempel i øjeblikket med solteknologi, som er under udvikling i en del af Tyskland, mens solenergisektoren i Spanien og vindmøllesektoren i Det Forenede Kongerige samtidig mister arbejdspladser. Lige nu, hvor vi er ude efter nye kompetencer i nye teknologier, løber vi også en risiko for at miste dem, fordi der mangler en klar investeringsstrategi og en tilhørende klar kompetenceudviklingsstrategi.

Når vi derfor taler om omskoling og kompetenceudvikling osv., bør vi også se på det såkaldte Just Transition Programme ("retfærdig overgangsperiode"), der blev udarbejdet sammen med ILO, ITUC og FN, for de kvalifikationer, vi er ude efter i øjeblikket, begynder at ændre sig. Vi har brug for at udvikle færdighederne hos dem, der stadig har problemer med at læse, skrive og regne og sandelig også it, men vi mangler også tværfaglige kvalifikationer – som ifølge Kommissionens dokument er noget andet. Vi skal også overveje, hvad vi gør med sektorer, hvor kvalifikationsudviklingen har været forsømt – ikke mindst plejesektoren i øjeblikket – og virkelig se på, hvordan vi kan sikre ligestilling her.

  Gabriele Zimmer, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Mine kolleger fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender har ramt en blotlagt nerve med deres betænkninger og har gjort det klart, hvor væsentlig en fælles indsats fra medlemsstaterne og EU er for at sikre, at følgerne af den globale økonomiske og finansielle krise ikke skal bæres af dem, der er hårdest ramt af den, dvs. dem, der står på de nederste trin af samfundets stige.

Jeg er derfor også ekstremt skuffet over, at det såkaldte beskæftigelsestopmøde den 7. maj faktisk ikke er andet end en farce, og det burde være ekstremt pinligt for alle os, der har et ansvar i EU, at topmødet bliver kaldt sådan. Efter min mening viser det klart, at de nuværende politikker stadig ikke afspejler den kendsgerning, at vi kun kan bekæmpe den økonomiske og finansielle krise, hvis vi samtidig også bekæmper fattigdom, social udstødelse, tab af arbejdspladser og de fald i arbejdsstandarder, som vi ser alle steder.

Kommissionen præsenterede for nylig dramatiske tal for beskæftigelsesudviklingen og beskæftigelsessituationen i både EU og euroområdet. Det er på tide med en sammenhængende indsats her! Den skal gå ud på endelig at sætte en stopper for privatiseringen af offentlige tjenesteydelser – såvel sikringsordninger som pensionsordninger. Jeg forstår stadig ikke, hvorfor Kommissionen og Rådet på topmødet i marts stadig indtrængende opfordrede medlemsstaterne til at privatisere pensionsordningerne yderligere og oprette pensionsfonde. Det virker helt imod hensigten – flere og flere mennesker synker ned i fattigdom som følge heraf, og det forværrer problemet med fattigdom i alderdommen.

Vi har brug for sociale sikringssystemer, der modvirker fattigdom, vi har brug for en social pagt for Europa, som europæiske fagforeninger har krævet. Bekæmpelse af fattigdommen kunne i sandhed være en humanitær måde at indlede bekæmpelsen af den økonomiske og finansielle krise på globalt, og EU er moralsk forpligtet til at gøre det.

  Derek Roland Clark, for IND/DEM-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Hvis globalisering skaber masseafskedigelser, vil der blive et fald i indtægten, så Globaliseringsfonden ikke har de penge, den ønsker at bruge. Lad være med at bekæmpe globaliseringen, men tilslut Dem i stedet ved at opfordre til konkurrence inden for EU og lære, hvordan man konkurrerer på verdensmarkederne.

De ønsker at forny den sociale dagsorden gennem arbejdstidsdirektivet, som har to målsætninger. For det første skulle det skaffe flere arbejdspladser ved at begrænse det antal timer, der blev arbejdet, så virksomhederne var nødt til at ansætte flere folk, men flere folk betyder ekstra udgifter til sociale afgifter, så omkostningerne pr. enhed stiger. Små virksomheder taber herefter konkurrenceevnen og mister ordrer, hvilket forårsager nedsættelse af arbejdstiden eller ligefrem nedlægning. Så har arbejdstagerne slet ikke noget job. Hvor socialt er det?

For det andet skulle det resultere i mere tid sammen med familien, men til hvilken nytte er det, hvis nettolønnen så er utilstrækkelig? Hvor socialt er det, hvis familien berøves nogle af de gode ting i livet? Lad den enkelte finde sin egen frelse. Mange lande har en mindstelønsstruktur, og det støtter jeg. Vi ønsker ikke at se folks sociale ulykke blive udnyttet, men selv det har EU nu ødelagt med en af sine egne institutioner, nemlig EF-Domstolen, hvor dommene i Laval- og andre sager ødelagde medlemsstaters mindstelønspolitikker. Hvor socialt er det fuldstændigt at tilsidesætte den måde, hvorpå nationale parlamenter har forsøgt at beskytte arbejdstagerne? Disse foranstaltninger er intet mindre end et forsøg på at etablere en planøkonomi a la Sovjet, og vi ved alle, hvor godt det fungerede.

  Carl Lang (NI). – (FR) Hr. formand! "Det er menneskeligt at fejle, men djævelsk at fremture." Når jeg hører forhandlingerne i dag, kan jeg kun sige, at på trods af de kolossale økonomiske, finansielle, sociale og demografiske virkninger af krisen, som vi oplever, har hverken de europæiske institutioner eller stats- eller regeringsoverhovederne forstået det fulde omfang af tragedien og af konsekvenserne for os alle.

For et minut siden hørte jeg formanden for Rådet fortælle os, at de arbejdsløse er nødt til at kunne forbedre deres færdigheder, og at vi er nødt til at motivere folk mere i deres søgen efter arbejde. Tror De imidlertid reelt, at de hundredtusindvis af arbejdsløse ofre for denne krise er i denne situation, fordi de er uskikkede til at arbejde? Alt dette er helt tydeligt frugten af et ideologisk og doktrinært valg, af en form for gruppetænkning, af økonomisk teori, dvs. den økonomiske teori om det frie marked og frihandel.

Endelig vil EU, som promoverer fri bevægelighed for kapital, varer, tjenesteydelser og personer, gerne globalisere dette økonomiske valg, denne doktrin. Det er imidlertid en økonomisk og social forbrydelse. Vi er nødt til at opnå global international konkurrence.

Hvis vi ikke er i stand til at gennemføre en politik om social præference via økonomisk præference, en politik om social sikkerhed via økonomisk sikkerhed, hvis vi ikke er i stand til at gennemføre en handelsbeskyttelsespolitik, ja, så kommer vi til at overlade det, der er tilbage af vores bønder, vores håndværkere og vores industrier, til globaliseringsjungleloven.

I Europa-Parlamentet er der de liberale globalister, socioglobalisterne og alternativglobalisterne. Jeg er stolt over at være blandt antiglobalisterne, dem, der ønsker at vinde det indre marked tilbage, dem, der ønsker at henvise til artiklen om national præference og fællesskabspræference og artiklen om national beskyttelse og fællesskabsbeskyttelse for at tjene vores befolkninger.

  Elisabeth Morin (PPE-DE). – (FR) Hr. formand! Jeg er glad for at være her i dag for at forsvare revideringen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, for jeg mener, at den grundet den finansielle og økonomiske krise og den påfølgende sociale krise, som vi står over for, er vigtig for at bevare arbejdspladser.

Hvis vi skal forsvare vores arbejdstageres fremtid, er vi naturligvis nødt til at tilbyde dem faglig mobilitet med henblik på at give dem mulighed for bedre at tilpasse sig virksomhedernes skiftende behov, både nu og i fremtiden. Økonomisk genopretning, beskæftigelsens fremtid og landenes konkurrenceevne afhænger alt sammen af udviklingen af arbejdstagernes færdigheder, da det er dem, der sætter standarderne for vores virksomheder.

Det første skridt, som kræves i kampen mod social udstødelse, er naturligvis integration på arbejdsmarkedet. Vi må fremme denne sociale model og samarbejde om at støtte denne "menneskelige" kapital. Alle arbejdstagere har ret til at arbejde.

Vores politiske effektivitet vil blive målt på den hastighed, hvormed vi handler for at sikre, at mobilitet, tilpasningsevne og godkendelse af indhentet erfaring kan blive stærke løftestænger for alle mænd og kvinder i fremtidens EU-lande, for alle mænd og kvinder beskæftiget i vores virksomheder. Dette er, hvad vi tænker på, og det er disse ting, som har været rettesnor for arbejdet i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender.

  Jean Louis Cottigny (PSE). – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg mener, hr. Špidla gjorde ret i at foreslå, at vi i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender burde revidere Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), som blev en realitet den 1. januar 2007.

Parlamentet bør vedtage dette forslag uden ændringer, da det sigter mod at udvide anvendelsesområdet for EGF til økonomiske og finansielle krisesituationer. Vores udvalgsformand, Jan Andersson, gjorde ret i at foreslå en tekst vedtaget af et stort flertal i Beskæftigelsesudvalget for at videreformidle betydningen af at kommunikere med medlemsstaterne til alle udvalg, særligt Budgetudvalget, så alle ansatte, alle medlemmer af en fagforening og alle medlemmer af offentligheden kan blive informeret på deres eget sprog om denne europæiske fonds eksistens.

Takket være disse trepartsdrøftelser, og fordi et stort flertal i Beskæftigelsesudvalget forkastede alle ændringsforslagene, kan vi være stolte af os selv over samfinansiering på 65 % fra EU og 35 % fra medlemsstaterne, over, at antallet af afskedigelser, der kræves for at modtage støtte fra EGF-fonden, er reduceret til 500 arbejdstagere, over, at afskedigelser regnes fra offentliggørelsen af virksomhedens fyringsplan, over EGF-fondens intervention grundet konsekvenserne af den økonomiske krise, over ekstraordinære ordninger, som er mere favorable for udnyttelsen af fonden, og som vil fortsætte til udgangen af 2011, og endelig over en 24-måneders frist for gennemførelse af EGF-fonden.

Vores udvalg havde ret, men vi må gå et skridt videre. Jeg vil gerne bede alle medlemsstater om at gøre alt, hvad der står i deres magt for at sikre, at alle arbejdstagere, som befinder sig i vanskeligheder, kan nyde godt af disse foranstaltninger så hurtigt som muligt. Jeg vil gerne spørge hr. kommissær Špidla, om dette forslag til ændring kan gælde fra 1. maj 2009, forudsat at vi i morgen har det store flertal, som er nødvendigt for at vedtage forslaget ved førstebehandlingen. Lad os krone vores valgperiode med vedtagelsen af dette forslag til ændring af EGF-fonden, som vil give os mulighed for at hjælpe vores arbejdstagere i nød.

Hvad ønsker en afskediget arbejdstager sig? Han ønsker at vide, hvordan hans liv ser ud ved månedens udgang. Han ønsker at vide, hvad han skal stille op med sit liv i morgen. Han ønsker at vide, om han kan bruge den viden, han tilegnede sig, mens han var i arbejde. Tænk på, at han måske har brug for yderligere uddannelse for at gå fremtiden i møde.

Jeg henvender mig derfor ved udgangen af denne valgperiode til alle dem, der er medlemmer af Beskæftigelsesudvalget, uanset hvilken side de befinder sig på. Vær venlige at sørge for, at denne betænkning kan finde anvendelse øjeblikkeligt.

FORSÆDE: Luisa MORGANTINI
Næstformand

  Elizabeth Lynne (ALDE). – (EN) Fru formand! Som skyggeordfører på betænkningen om aktiv integration vil jeg hovedsageligt koncentrere mig om denne. Jeg vil gerne lykønske ordfører Jean Lambert med betænkningen. Hun har skabt en fremragende betænkning. Jeg er glad for, at de fleste af mine ændringsforslag gik igennem i udvalget, særligt dem om ikkediskrimination. Som De ved, er det noget, der står mit hjerte nært.

Folk udstødes fra arbejdsmarkedet af mange årsager, men det forekommer mig fuldstændig utroligt, at det stadig sker på grund af handicap, alder, religion eller tro, eller seksuel orientering – trods beskæftigelsesdirektivet fra 2000. Problemet er, at det ikke gennemføres ordentligt i alle medlemsstater, og vi må være endnu bedre til at forsikre os om, at vi overvåger det ordentligt.

Jeg glæder mig også over, at mit ændringsforslag om obligatorisk pensionsalder blev godtaget. Jeg har altid syntes, det var forkert, at en person når en vis alder og så bliver vraget. Selv om folk ikke udstødes fra arbejdsmarkedet, men ikke kan få lov at arbejde, fordi de ikke kan få den adgang, de har brug for, så fører det imidlertid også til udstødelse. Det er derfor, jeg glæder mig over, at mit ændringsforslag, som hilser et nyt omfattende ikkediskriminationsdirektiv velkommen, også blev godkendt af udvalget.

Jeg beklager imidlertid, at PPE-DE-Gruppen har stillet forslag om en alternativ beslutning. Jeg tror, dette er gjort for hovedsageligt at fjerne enhver henvisning til et nyt direktiv om ikkediskrimination, da jeg ved, at de fleste af dem er imod det. Det forekommer mig forbløffende, at nogen som helst ville ønske at nægte folk deres grundlæggende rettigheder på EU-niveau bare på grund af deres alder, handicap, religion eller tro, eller seksuel orientering.

De andre områder, jeg forsøgte at tage fat på, var sammenblandingen af økonomisk migration med asylsøgning og af økonomisk migration og asylsøgning med ulovlig indvandring – alle særskilte, separate emner, som skal håndteres forskelligt. Jeg mener, at f.eks. asylsøgere bør få tilladelse til at arbejde, mens de venter på, at deres asylansøgning behandles. Det ville mindske deres afhængighed af støtte. Vi er også nødt til at gøre mere for at integrere psykisk syge og folk med alkohol- eller narkotikaproblemer.

Endelig har jeg en kort bemærkning til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Jeg er glad for, at vi har truffet en hurtig afgørelse om denne. Det er vigtigt, at denne fonds mandat udvides til at inkludere arbejdstagere, som blev afskediget under den økonomiske afmatning, ikke bare globalisering, og at antallet af nødvendige afskedigelser bliver 500 i stedet for 1 000. Dette er yderst vigtigt for folk i min valgkreds, West Midlands, som andre steder i Det Forenede Kongerige.

  Ewa Tomaszewska (UEN). – (PL) Fru formand! 16 % af europæerne risikerer fattigdom. Krisen skaber en række masseafskedigelser. Mangel på arbejde er hovedårsagen til dyb fattigdom. Fattigdom fremmer social udstødelse og begrænser adgangen til uddannelse og sundhedspleje. Vi ønsker på trods af den økonomiske krise at bevare de europæiske sociale modeller, som fostrer social samhørighed og solidaritet, og det omfatter håndtering af fattigdommen. Økonomisk uafhængighed sikrer værdighed. Det er derfor, det er så vigtigt at beskytte arbejdspladser og indkomster og også at forbedre faglige kvalifikationer, som øger mobiliteten på arbejdsmarkedet.

En ting, som giver os mulighed for at føle, at vi har reel kontrol over vores liv, er evnen til at deltage i beslutningsprocesser. Det er derfor altafgørende at respektere arbejdsmarkedsparternes meninger, dialogprocessen på arbejdsmarkedet, gruppeaftaler og løsninger parterne imellem. Vi bør arbejde sammen for at sikre, at betingelserne er til stede for, at folk får mulighed for at tjene tilstrækkeligt til at deltage i samfundslivet og forsørge deres familie, særligt når de har mange børn. Vi bør også håndtere diskrimination på arbejdsmarkedet, især fordi det berører handicappede. Det faktum, at kun knap 3 % af de til rådighed stående fondsmidler i Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er blevet anvendt i løbet af krisen, er en anklage mod politikerne. Jeg ønsker ordførerne tillykke.

  Sepp Kusstatscher (Verts/ALE). – (DE) Fru formand! Lissabondagsordenen sørgede for et europæisk hjem bygget på tre søjler, nemlig den økonomiske, den sociale og den miljømæssige søjle. Vi har ofte kritiseret det faktum, at den økonomiske søjle er overvurderet i forhold til de to andre. Den sociale dagsorden har styrket den sociale søjle betydeligt. Vi vil derfor gerne sige tak til ordføreren hr. Silva Peneda og flertallet i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender.

Vi har nu en betænkning foran os, som er betydeligt bedre end Kommissionens oprindelige, vage forslag. I Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender stillede vi Grønne mere end 40 ændringsforslag og bidrog dermed til en mere konkret forbedring af de centrale socialpolitiske erklæringer. Socialpolitik handler om mere! Den må bestå af mere end bare nogle få, generelle krav om flere arbejdspladser. Der er brug for større retfærdighed i fordelingen af goder, en engageret kamp mod fattigdom, reel ligestilling mellem kvinder og mænd, social integration i stedet for udstødelse, international solidaritet, omstrukturering, respekt for grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder – også for indvandrere – og omsorg for sundhed og miljøet, således at arbejds- og levevilkår kan blive forbedret, og endelig er der behov for klare EU-direktiver, som ikke kan undermineres af EF-Domstolen.

Meget er nu indeholdt i denne betænkning, som vil blive vedtaget i løbet af Parlamentets sidste plenarmøde. Vi kan kun håbe på, at Rådet og Kommissionen også vil tage disse krav alvorligt. Først da kan vi bygge et socialt og stærkt, forenet Europa, et Europa, som EU's borgere forventer og med glæde vil acceptere.

  Roberto Musacchio (GUE/NGL). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil fokusere på Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Vores drøftelse af denne fond finder sted midt i en ekstremt voldsom og dramatisk økonomisk og social krise, som andre medlemmer allerede har nævnt. Selv om det er en god idé, at fonden anvendes mere direkte som del i foranstaltninger til at afbøde den eksploderende arbejdsløshed, som vi har sagt, er vi nødt til at have en mere dybtgående drøftelse af dens rolle og konteksten for de instrumenter, som kræves for at håndtere krisen.

For det første må vi sørge for at sikre, at nødsituationen ikke griber om sig og derfor gøre det klart, f.eks., at alle, der modtager offentlige midler fra EU, er forpligtet til ikke at afskedige ansatte. Så har vi også brug for europæiske kriseinterventionsforanstaltninger som rettesnor for strukturelle valg ved denne særlige skillevej i bilindustrien. Dette gælder Italien og vores forhold til USA og Tyskland. For det andet har vi brug for industri- og miljøpolitikker, men også for samhørighedspolitikker, som sætter en stopper for dumping inden for EU.

For det tredje er ressourcerne sørgeligt utilstrækkelige, særligt sammenlignet med, hvor meget f.eks. USA's regering anvender. Stødpuder er ikke til nogen nytte, vi har brug for en radikal ændring af politikkerne.

  Kathy Sinnott (IND/DEM). – (EN) Fru formand! Jeg glæder mig over ændringerne i Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Selv om det er en forbedring at reducere antallet af afskedigelser, som kræves for at gøre sig gældende ved denne fond, fra 1 000 til 500, er det høje tal stadig diskriminerende for små lande og for arbejdstagere, som mister deres arbejde i mindre antal.

I mine valgkredse kunne dem, der har mistet deres arbejdspladser på grund af nedlægningen af to virksomheder – Waterford Crystal og Dell – gøre sig gældende. Det er godt, og jeg opfordrer den irske regering til øjeblikkeligt at ansøge om fondsmidler på deres vegne. Der er imidlertid tusinder, som har mistet deres arbejdspladser på grund af globale økonomiske forhold, og det er uretfærdigt, at de ikke gør sig gældende, fordi de ikke arbejder for store multinationale selskaber, men for små og mellemstore virksomheder.

Jeg foreslår, at vi kunne gøre denne ordning mere retfærdig, enten ved at gå bort fra talkriteriet med 500 arbejdspladser eller ved at se på jobtab ud fra kategori eller område, ikke virksomhed. På denne måde kunne vi udvide fondsstøtten til 500 arbejdstagere, som har mistet deres arbejdspladser inden for en sektor som landbrug, fødevareindustri eller IT, eller på et specifikt område som Tipperary, Waterford, Limerick, Cork eller Kerry.

En yderligere forhindring for arbejdstagere, som forsøger at få tilgang til Globaliseringsfonden, er, at den kun er tilgængelig for arbejdstagere, hvis deres regering er villig til at søge om støtte og betale det statslige bidrag. Hvad sker der med arbejdstagere, hvis regeringer ikke vil søge? Hermed tænker jeg på den irske regering, som indtil videre ikke har søgt om fondsstøtte.

De selvsamme lande, hvis økonomier er hårdest ramt, og som har de højeste arbejdsløshedsprocenter, kan være de lande, som har mindst råd til at betale det nødvendige bidrag til at hjælpe deres arbejdstagere, og dog er det de lande, som har mest behov for det.

  Juan Andrés Naranjo Escobar (PPE-DE). – (ES) Fru formand! Jeg vil tale om den nye sociale dagsorden. Tillad mig at begynde med at takke ordføreren hr. Silva Peneda dybt for hans indsats. I lyset af det, han har bidraget med i Europa-Parlamentet i spørgsmål om socialpolitik og beskæftigelse, tror jeg, vi kan tale om "arven efter Silva Peneda".

Mistillid og frygt har slået rod i vores samfund. Arbejdsløsheden er stigende, og den stiger dramatisk i mit hjemland. Vi er nødt til at vende denne situation, og den sociale dagsorden bør være en hjælp til at klare det. Økonomisk fremgang og social fremgang er ikke hver sin retning. Tværtimod. Hvis vi ønsker at stimulere væksten og skaffe flere arbejdspladser af bedre kvalitet, må og skal vi gennemføre den sociale dagsorden, begyndende med alt, hvad der indbyder til størst konsensus.

Der er ingen tid at spilde. Vi må ikke forskanse os i forsvarspositioner, men snarere se ud over lokale, kortsigtede interesser og frem mod kommende generationer. Det sociale Europa bør være et område, som forener os, ikke skiller os, for vi taler om fælles europæiske interesser. Den sociale dagsorden kan ikke adskilles fra en ny Lissabonstrategi, for økonomisk succes opretholder sociale ydelser, og sociale ydelser bidrager også til økonomisk succes.

Europa står i de kommende år over for en periode med stagnation og stigende aldring af sin befolkning. Vi kan ikke stikke hovederne i sandet; vi er nødt til at modernisere vores sociale model, netop med henblik på at forbedre den og gøre den mere retfærdig og mere bæredygtig. Der er strukturelle svagheder, som er en tung byrde og forhindrer os i at gøre fremskridt. Vi må befri os fra denne byrde og gennemføre den sociale dagsorden.

  Gabriela Creţu (PSE). – (RO) Fru formand! EU er længe blevet beundret for sin sociale model. Vi har imidlertid i en længere årrække observeret undermineringen af retten til at arbejde og af de sociale rettigheder. Et land, der husede alle de fattige i EU, ville have samme indbyggertal som Tyskland.

Der dukker nye sociale fænomener op. Efter den seneste udvidelse ser det ud til, at det sociale Europa udvikler sig i to hastigheder, hvoraf begge går tilbage. Kommissionen har foreslået en beskeden social dagsorden som svar herpå. For øjeblikket huserer en finanskrise med økonomiske konsekvenser, som er alt andet end beskedne, mens faren er øget for en forværring af situationen for dem, der allerede er i farezonen.

På den baggrund må vi anvende et hovedprincip, nemlig at sociale rettigheder og mål prioriterer højere end økonomiske friheder i tilfælde af en hvilken som helst konflikt. Vi må imødegå en lang tradition, som fastslår, at krige og kriser forårsages af de rige, men betales af de fattige. Lad os forkaste den tanke, som nogle hæger om, at overskud deles ud på private hænder, men tab bæres af samfundet.

Vi har brug for en europæisk solidaritets- og samhørighedspolitik, bakket op af specifikke skattemæssige og finansielle lovforanstaltninger. For at få det har vi imidlertid brug for politisk vilje, og denne politiske vilje udtrykker sig i følgende nøglebegreber, dvs. aktiv integration, arbejdspladser, intelligent fordeling af arbejdet, uddannelse, ligebehandling og ligeløn samt bæredygtig, grøn udvikling. At underskrive og gennemføre en aftale om social fremgang og beskæftigelse ville være bevis på denne politiske vilje. Vi kan ikke vente, til vi får den at se!

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Må jeg begynde med at takke formandskabet for dets indledende bemærkninger – bemærkninger, som var fremsynede, afbalancerede og fornuftige, adjektiver, som vi i stigende grad er begyndt at forbinde med det tjekkiske formandskab.

Må jeg også takke hr. kommissionsformand Barroso for hans bemærkninger, som især skulle minde os om betydningen af arbejdspladser og særligt behovet for at fokusere på de uheldige, som endnu ikke har et arbejde.

Endelig refererede de begge med vældig god grund til alle tre ordføreres fremragende indsats, men jeg vil blot gerne fokusere på deres henvisning til Silva Peneda-betænkningen, fordi de kaldte den "ambitiøs og vidtrækkende". Det er den, og det er den nødt til at være, fordi dette specifikke emne er så vigtigt.

Hr. Silva Peneda gav os forskellige prioriteter for, hvad vi skal gøre. Tillad mig at tilføje et par ting som vi, ideelt set, ikke skal gøre. Vi er nødt til at undgå især to ting, hvoraf den ene er overrigide arbejdsmarkeder, som lammer folks muligheder, fremmer arbejdsløshed og blot opmuntrer til sort arbejde. Dette ser vi især for øjeblikket i Spanien, og vi er nødt til at lære af de socialistiske fejltagelser der.

Desuden er vi nødt til at undgå en ensidig fokusering på at beskytte dem, der stadig er i arbejde, på bekostning af dem, som søger arbejde, og de arbejdsgivere, som forsøger at skaffe det. Det er de grupper, som virkelig behøver vores hjælp.

Endelig kan jeg sige, at vi tydeligvis alle ser tingene forskelligt fra hver vores plads i Parlamentet, men en ting, som vi har til fælles, er, at spørgsmålene ligger os alle på sinde, hvilket er årsagen til, at så mange af os har overskredet taletiden.

Jeg glæder mig over, at vi har denne centrale forhandling. Jeg er personligt henrykt over, at min sidste tale som koordinator, min sidste tale i denne plenarforsamling, skulle være om sådan et vigtigt emne. Må jeg ønske alle de kolleger, som vender tilbage, alt godt, og må jeg især nævne én, nemlig Stephen Hughes. En dag, Stephen, vil du komme til at savne mig, og jeg vil i hvert fald savne dig, men selv når jeg ikke er her, vil jeg holde øje med dig!

  Formanden. − Vi kommer virkelig til at savne dig og vil tænke på dig.

  Proinsias De Rossa (PSE). – (EN) Fru formand! Der er ingen tvivl om, at han også bliver lobbyist her!

Det tegner ikke godt, at nogle medlemsstater ikke ønsker beskæftigelsestopmødet på torsdag. Det tegner heller ikke godt for den fremtidige udvikling af en social markedsøkonomi, at et mindretal af medlemsstater blokerede for et kompromis om et revideret arbejdstidsdirektiv i sidste uge. Hvis Europas engagement for en social markedsøkonomi er reel, må vi integrere økonomiske, sociale og miljømæssige politikker som ligeværdige dele af den samlede pakke.

De mangfoldige kriser, vi står over for netop nu, vil ikke blive løst bare ved at sætte bankerne i stand for kolossale summer hentet fra skatteydernes opsparinger, uden tanke for vores borgeres behov som sociale væsner. Det må bevæge sig ud over den åbne koordinationsmetode at koordinere politikker for pensioner, beskæftigelse, uddannelse, sundhed og så sandelig også omsorgstjenesterne.

Nogle af vores medlemsstater er imidlertid tydeligvis ude af stand til at tænke ud over de økonomiske rammer, de betragter social- og miljøpolitikker som kostbare luksusartikler, der må droppes som en begrænsning på markedet. Det må ændres øjeblikkeligt, hvis vi skal kunne sikre fremgang mod vores mål om et bedre samfund.

  Anja Weisgerber (PPE-DE). – (DE) Fru formand! De europæiske sociale modeller står over for store udfordringer. Særligt på baggrund af den nuværende finanskrise må foranstaltninger på EU-niveau koordineres. Jeg vil derfor også gerne sige mange tak til ordførerne for deres fremragende arbejde.

Vi skal ikke alene træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at regulere finansmarkedet, vi skal også koordinere socialpolitiske foranstaltninger og skabe en social ramme. Her bør vi også tænke på medlemsstaternes kompetencer. Jeg ønsker en prioritering af at skabe og støtte beskæftigelse i disse krisetider og også af at presse på med gennemførelsen af flexicurityprincippet. Jeg nægter imidlertid at acceptere kravet om indføring af mindsteløn i alle medlemsstater, som foreslået i punkt 14 i Silva Peneda-betænkningen. I øvrigt vil jeg gerne takke ham for hans indsats. Dette krav, som knytter sig til en beslutning, som alene bør være medlemsstaternes, krænker subsidiaritetsprincippet.

Arbejdsmarkedslovgivninger og -ordninger varierer stærkt fra en medlemsstat til en anden. Efter min mening må enhver være sikret en tilstrækkelig indkomst til at kunne leve et anstændigt liv. Dette kan opnås gennem en mindsteløn med hjælp fra yderligere statslige sociale ydelser. Hvilket niveau skulle mindstelønnen fastsættes til? Det rumænske måske? Der er den på omkring 72 EUR om måneden.

Jeg støtter især tanken om, at vi må sikre en grundindkomst for alle, men jeg viser tilbage til medlemsstaternes kompetence til at oprette hensigtsmæssige grænser. Jeg går inde for et socialt Europa. Europa må skabe en social ramme, men på samme tid tage medlemsstaternes beføjelser i betragtning.

  Stephen Hughes (PSE). – (EN) Fru formand! Vi blev oprindelig lovet et komplet beskæftigelsestopmøde i denne uge, men i stedet er det, vi får, en halv dags trojka. Hvilket forfærdeligt signal at sende til europæiske borgere, som slutter sig til arbejdsløshedskøer i et alarmerende tempo! Hvilket negativt signal at sende til de mange flere, som frygter for at miste deres jobs! Prognoser viser, at i 2010 kan op til 27 mio. være arbejdsløse i EU, og jeg frygter, at det kan blive endnu værre. Jeg håber meget, at junitopmødet vil afsætte mindst en hel dag til at se på, hvordan vi møder denne udfordring.

I stedet for at lade som om, at svaret kun findes på nationalt niveau, har vi brug for stærke, kohærente, EU-omspændende løsninger, som koordinerer handlingsplaner på europæisk, nationalt og regionalt niveau. Vi har brug for øjeblikkelig handling for at opretholde bæredygtige arbejdspladser, hvor end det er muligt. Afskedigelser bør være sidste udvej, og i stedet bør vi benytte os af intelligent arbejdsdeling og oparbejdning af nye færdigheder. Vi er nødt til at investere for at skabe intelligente grønne arbejdspladser i den videnbaserede, lavemissionsfokuserede økonomi. Vi er nødt til at investere for at give arbejdstagerne de færdigheder, de behøver for at arbejde i denne nye økonomi. Vi behøver stærke, aktive arbejdsmarkedspolitikker for hurtigt at reintegrere afskedigede arbejdstagere, og vi behøver stærke og levedygtige sociale beskyttelsesordninger til støtte for dem, der bliver arbejdsløse, uden at det på nogen måde er deres egen fejl.

Det er mere end rigeligt til at fylde en hel dag på junitopmødet. Denne halve dags trojka er en patetisk løsning.

Og endelig, Philip, jeg kommer til at savne dig – lidt ligesom tandpine!

(Latter)

  Oldřich Vlasák (PPE-DE). – (CS) Fru formand! Sammen med finansmarkedernes kollaps er væksten i arbejdsløsheden et af de to største problemer, som opstår på grund af den nuværende økonomiske krise. Jeg tror fuldt og fast på, at EU, hvis det ønsker at håndtere denne vækst, må undgå enhver form for protektionisme. Jeg betragter det også som altafgørende at koordinere individuelle foranstaltninger inden for EU. Der er et behov for foranstaltninger til at motivere folk, som bliver arbejdsløse, til at forsøge at finde nyt arbejde. I den sammenhæng ser jeg positivt på forslaget om, at folk, som har mistet deres arbejde som følge af den nuværende økonomiske krise, hurtigt bør kunne få penge fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Spørgsmålet er imidlertid, hvorvidt vi går for vidt med ændringsforslagene til Globaliseringsfondens bestemmelser. Efter min mening er den nyligt foreslåede samfinansieringssats på 75 % for høj. Der er brug for medlemsstaternes samarbejde her, og lad os ikke glemme behovet for at forenkle fondens administration.

Vi er vel enige om, at en af EU's hovedopgaver er at opretholde beskæftigelsen og skabe nye jobmuligheder i kølvandet på den finansielle og økonomiske krise. I den forbindelse bør det forestående EU-topmøde om beskæftigelse tydeligt etablere en fælles ramme og specifikke forslag og også få en afslutning på drøftelsen af ændringer af Globaliseringsfonden.

  Jan Cremers (PSE). – (NL) Fru formand, mine damer og herrer! Da Kommissionens sociale dagsorden første gang blev drøftet sidste år, sagde jeg, at jeg mente, at programmet manglede ambition, at det var for lidt og for sent. Jeg vil gerne takke hr. Silva Peneda for hans samarbejde på dette område, hvad det sene angår. Jeg synes, at hans betænkning viser, at i hvert fald Europa-Parlamentet ønsker at se en hel del mere ambition på dette område.

I begyndelsen, da tanken om EU blev født, var det klart, at vi ville basere vores socialpolitik på et regelsæt, som findes i næsten alle medlemsstater, nemlig sund arbejdslovgivning, for at sikre, at ingen falder ved vejen, og overenskomstforhandlinger for at værne om arbejdstagernes position på arbejdsmarkedet.

Vi har nu været nødt til hertil at føje social beskyttelse af de udsatte i vores samfund. Trods den vækst, der har været i Europa, har vi oplevet et nyt fænomen, nemlig det med de arbejdende fattige. Jeg vil også gerne takke hr. Silva Peneda for at medtage dette i sin betænkning.

  David Casa (PPE-DE) . – (MT) Fru formand! Det er mig en ære at have arbejdet inden for de to områder, som vi har drøftet. Jeg vil gerne sige hjertelig tak til ordførerne og alle dem, som hjalp os med at nå den position, vi har i dag. Vi må før noget som helst andet forsvare de arbejdstagere, som ulykkeligvis blev fyret som resultat af denne krise, og jeg tror, at det i dag er lettere at hjælpe disse mennesker med at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Her til aften blev vi også enige om at gøre vores yderste for at skabe flere arbejdspladser i Europa. Vi kan skabe flere arbejdspladser, men ikke, som socialdemokraterne ønsker, ved at begrænse arbejdstagernes overtid. Vi vil tværtimod have arbejdstagerne til selv at bestemme. Vi kan som politikere ikke diktere antallet af overtidstimer, som man kan arbejde. Denne beslutning er nødt til at være op til arbejdstageren. Derfor, ja, må vi efter hr. kommissær Almunias udtalelse om, at vi vil opleve en arbejdskrise i euroområdet, gøre alt, hvad der står i vores magt, for at skabe flere og bedre arbejdspladser for alle europæiske arbejdstagere.

  Colm Burke (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg byder revideringen af de kriterier, som regulerer Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, hjertelig velkommen. Vi befinder os nu i en tid med dyb økonomisk krise, den dybeste siden afslutningen af Anden Verdenskrig. Vi har derfor brug for innovative løsninger for at håndtere de kolossale økonomiske problemer, vi står over for.

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er et eksempel herpå. Jeg var det første irske medlem af Europa-Parlamentet, som så muligheden for at udnytte disse midler i de nylige arbejdsløshedskriser i Limerick, Waterford og Tralee, tre vigtige områder i min egen valgkreds. Jeg glæder mig derfor over ordførernes indsats for at gøre ansøgningskriterierne mere fleksible i lyset af den økonomiske krise. Vi bør især nævne den nye samfinansieringsfordeling mellem Kommissionen og medlemsstaterne plus den midlertidige sænkning af arbejdsløshedstærsklen fra 1 000 til 500.

Jeg tror, at disse reformer vil sende et stærkt signal fra hjertet af Europa til dem, der er så uheldige at blive fejet omkuld af den økonomiske krises stormvinde, at der er hjælp at få for dem, så de kan hjælpe sig selv med at omskole sig og skaffe nye færdigheder på vejen mod fremtidig velstand.

  Katrin Saks (PSE). – (ET) Fru formand! Jeg støtter også omorganiseringen af Globaliseringsfonden. I mit hjemland Estland er denne fond ikke blevet benyttet, og da jeg forhørte mig om hvorfor, fik jeg at vide, at betingelserne var meget strenge, og at kriteriet, som indtil nu har været 1 000 mennesker, gjorde det umuligt. Vi har ingen virksomheder på den størrelse, men mindre virksomheder er så sandelig gået konkurs. At reducere kriteriet til 500 ville således også afgjort give Estland – hvor arbejdsløshedsraten allerede er meget høj – muligheder, og ændringen af den krævede finansieringssats ville også være meget favorabel. Jeg velkommer således endnu en gang de ændringer, som er foretaget vedrørende denne fond.

  Theodor Dumitru Stolojan (PPE-DE) . – (RO) Fru formand! Jeg vil også gerne byde velkommen til forslagene om at gøre Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til et effektivt instrument til bekæmpelse af den mest smertefulde konsekvens af den økonomiske krise, nemlig arbejdsløshed. Forslagene er yderst anvendelige – og jeg vil stemme for dem.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at man for indeværende kun kan få tilgang til denne fond i situationer, hvor man mister sit job på grund af virksomhedsflytning, et scenarie, som man støder på med jævne mellemrum i industrilande. De stillede ændringsforslag vil give mindre udviklede medlemsstater, hvilket omfatter Rumænien, mulighed for at opfylde denne fonds betingelser.

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. − (EN) Fru formand! Tillad mig først og fremmest at takke for denne udbytterige forhandling her. Jeg tror, det var en meget vigtig og konstruktiv forhandling, alene i lyset af spørgsmålenes beskaffenhed. Jeg tror, at alene det faktum, at denne forhandling kommer meget belejligt, lige før det møde, der finder sted på torsdag i Prag, er en fordel for os.

Så lad mig takke Dem alle for alle Deres bidrag. Jeg tror ikke, at noget vil blive udeladt eller glemt. Jeg tror, at denne forhandling vil bidrage til topmødets resultat i samme grad som alt det forberedende arbejde, vi udførte sammen med Kommissionen, og som udmøntede sig i disse tre vigtige workshopper i Stockholm, Madrid og Prag.

Til dem, der talte om størrelsen eller formålet med mødet. Ja, vi havde oprindeligt intentioner om et større topmøde, men vi er nødt til at være bevidst om den generelle situation på beskæftigelsesområdet. Det er et område, hvor de nationale kompetencer er meget vigtige, og Fællesskabets bidrag til dette er ikke det eneste instrument, vi har i spil. Jeg sagde dette i min indledende bemærkning, hvor jeg udstak nogle af vores forhåbninger for denne uges topmøde. Vi bør ikke tabe af syne, at beskæftigelsespolitikken trods europæisk beskæftigelsesstrategi fortsat hovedsageligt er medlemsstaternes ansvar.

Et nøgleelement i den strategi, der har været etableret siden 1997, har været den rolle, som gensidig læring har spillet i forsøget på at finde en løsning på fælles problemer på beskæftigelsesområdet. Denne fremgangsmåde er fortsat altafgørende i dag, hvor vi står over for en af de værste økonomiske kriser i nyere tid, og spiller også en rolle i denne uges topmøde.

Men ud over de foranstaltninger, som er truffet på nationalt niveau, spiller Unionen selv en rolle, og det er i denne forbindelse, at de tilgængelige finansielle instrumenter bør udnyttes fuldt ud, ikke mindst Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, som for øjeblikket er under forandring, for, naturligvis med Parlamentets godkendelse, at udvide sit formål til at dække arbejdsløshed, der er et resultat af den nuværende krise.

Det er præcis det, vi ønsker at opnå, og jeg mener, at vi har grund til at tro, at resultatet af mødet i Prag med tilstedeværelse af Kommissionen, formandskabet, de kommende formandskaber og arbejdsmarkedets parter vil kunne skabe resultater i form af henstillinger og forslag. Så får vi igen lejlighed til at mødes alle 27 i Det Europæiske Råd i juni for at træffe beslutningerne.

Det er derfor vores håb, at det vil lykkes Det Europæiske Beskæftigelsestopmøde med hjælp fra EU's arbejdsmarkedsparter og på grundlag af det forberedende arbejde i form af disse tre workshopper samt forhandlingen her at finde frem til yderligere skridt, der kan tages med øjeblikkeligt varsel for at møde den alvorlige situation, som vores borgere nu står over for, og for at hjælpe os med at skabe en Union, som er stærkere og også mere konkurrencedygtig i fremtiden.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. − (CS) Fru formand, mine damer og herrer! I løbet af mine fem års arbejde i Kommissionen har jeg haft anledning til at mødes med ordførerne en række gange, og kvaliteten af deres betænkninger kommer derfor ikke som nogen overraskelse for mig. Det er tydeligt, at vi mødes på et tidspunkt, hvor Europa og hele verden står over for en krise. Denne krise bliver ofte sammenlignet med krisen i 1930'erne, og der er ofte frygt for, at den vil have lignende konsekvenser, og det er uden tvivl en alvorlig krise. Der er imidlertid en række ting, der har ændret sig sammenlignet med den tidligere krise. Vi har EU, og det europæiske kontinent er ikke fyldt med gensidige spændinger og had. Der er den europæiske sociale model, som har udviklet et meget omfattende system af social beskyttelse, og dette er en væsentlig forandring. Jeg tror også, der er en gradvist øgende vilje og evne til at handle i fællesskab, for nu har Europa for første gang reageret samordnet på en krise med sin plan om økonomisk genoprettelse ved at bruge koordinationsbeføjelsen på fællesskabsniveau og på medlemsstatsniveau. Det er også tydeligt, at hvis vi taler om en krise, så tænker vi hovedsageligt på arbejdsløshed og dets sociale konsekvenser. Kommissionen anser spørgsmålet om beskæftigelse og arbejdsløshed som en prioritet på dagsordenen og foreslår, at det bør være en prioritet på EU's dagsorden som helhed. En række medlemslande har rejst den kritik, at det oprindelige mål med topmødet mellem stats- og regeringscheferne har ændret sig til et andet format. Formanden for Kommissionen har givet klart udtryk for sin holdning, som bakkes op af Kommissionen, og dette er den oprindelige idé. Jeg vil imidlertid gerne sige, at Pragtopmødet er en enestående begivenhed. Det bliver forberedt på en enestående måde. Det vil omfatte deltagere, som aldrig har deltaget i sådanne begivenheder før, og det er også et skridt på vejen til Det Europæiske Råd. Dette betyder, at spørgsmålet om beskæftigelse og arbejdsløshed vil blive behandlet på statsminister- og præsidentniveau.

Vi har drøftet en række individuelle emner inden for den sociale dagsordens område, og der er opstået en række spørgsmål i løbet af forhandlingen knyttet til ændringer af individuelle fonde. Jeg vil gerne pointere, at den foreslåede dagsorden hovedsageligt blev forberedt inden krisen satte ind, men på trods af dette vil jeg gerne gøre det klart, at den var og stadig er et godt grundlag for at imødegå krisen. Den giver også et godt grundlag for foranstaltninger, som skal træffes efter krisen. Jeg mener, at den europæiske sociale model er mere end bare en reaktion på krisen, uanset hvor alvorlig denne måtte være. Det er en proces, og det er en meget langsigtet politisk og social strategi, og det er netop dette langsigtede aspekt, som er bygget ind i den sociale dagsorden. Angående spørgsmålet om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og spørgsmålet om ændringer af Den Europæiske Socialfond vil jeg gerne takke for det fremragende samarbejde, for dialogen har været så konstruktiv, at indfrielsen af vores mål er inden for rækkevidde på dette møde, og det anser jeg for yderst vigtigt. Vi har et ordsprog på tjekkisk om at "den giver dobbelt, der giver hurtigt". Jeg ved ikke, om vores forfædre fastslog dette ud fra præcise beregninger, men et hurtigt svar betyder tydeligvis noget og er til større hjælp end tøven.

Der blev rejst nogle specifikke spørgsmål under forhandlingen, som jeg gerne vil svare på. Det første af disse er det spørgsmål, som blev stillet af hr. Cottigny vedrørende 1. maj i år eller maj måned i år og brugen af fonden. Jeg vil gerne gøre det klart, at alle ansøgninger indsendt efter 1. maj i år under forslaget, som er i sin afsluttende fase, vil blive behandlet i henhold til de nye bestemmelser. Fru Juknevičienė var bekymret for, at penge fra fonden ofte ikke når frem til dem, der har brug for dem. Jeg mener, at effektivitet altid bør kontrolleres. Jeg har haft lejlighed til at besøge Østkarelen, hvor det blev drøftet at bruge fonden til at hjælpe folk, som havde mistet deres arbejde på grund af omstrukturering hos Nokia, og jeg kan sige efter denne oplevelse, at drøftelserne klart viste, at det store flertal af dem, der havde mistet deres arbejde, betragtede den bistand, de fik fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, som en nødvendig, hurtig bistand, der var nyttig for dem. På det tidspunkt, hvor jeg var der, havde 60 % af dem allerede fundet nyt arbejde. Det var naturligvis ikke alle, men alligevel var det tydeligt, at denne mekanisme fungerede. Et andet spørgsmål, som blev rejst, var det om samfinansiering. Hr. Vlasák har naturligvis ret, når han siger, at samfinansiering spiller en afgørende rolle. Jeg mener ikke desto mindre, at en øgning af samfinansieringssatsen i krisetid var det rette forslag, fordi nogle stater, som er i en meget vanskelig situation, har alvorlige problemer med at opnå samfinansiering. For at lette dette, foreslog vi en sats på 75 %. Efter forhandlingen i Parlamentet er forslaget blevet reduceret til 65 %, og jeg mener, at dette er et afgørende skridt, som virkelig letter brugen af fonden. Jeg vil også gerne understrege noget, som ikke blev fremhævet så klart i forhandlingen, uagtet at Den Europæiske Socialfond er en veletableret institution, som hjælper millioner af mennesker hvert år, og hjælper dem meget effektivt. Også i denne fonds tilfælde har vi i fællesskab ændret bestemmelserne sammen med Dem, og jeg tror, at dette vil lette brugen og effektiviteten af den. Fru Lambert understregede betydningen af social integration. Jeg mener, det bør understreges, at vores linje er fuldkommen klar. Den europæiske sociale model er en model i et aktivt samfund, hvor aktivitet på arbejdsmarkedet er nøgleelementet. Det er imidlertid ikke en model, som kun accepterer dem, der tager del i arbejdsmarkedet, for en stor andel af vores borgere tager af forskellige årsager ikke del i arbejdsmarkedet, og dog er det meget vigtigt, at de bør have muligheden for at deltage aktivt i samfundet, og at de bør spille en aktiv rolle. Hr. Silva Peneda understregede social dialog. Jeg kan kun være enig i hans synspunkt om, at social dialog netop nu er vigtigere end nogensinde.

Jeg vil gerne sige, at den sociale dagsorden og beskæftigelsesdagsordenen efter min mening får større og større betydning, og at dette er en proces, som gradvist gør sig gældende i alle EU-strategier, da den er i alle forslagene til ændringer af EU's langsigtede planer og udsigter. Jeg vil gerne takke Dem og slutte af med at udtrykke min dybe overbevisning om, at den europæiske sociale model er en model, som kræver europæisk integration. Det er ikke en model, som kunne udvikles og opretholdes inden for grænserne af nationalstater, som agerer på egen hånd, og jeg vil derfor gerne slutte af med at sige, at Europa og europæisk integration efter min mening er en væsentlig forudsætning for den yderligere udvikling af den europæiske sociale model.

  Gabriele Stauner, ordfører. – (DE) Fru formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær! Jeg vil gerne tilføje noget til kommissærens bemærkninger om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF). EGF er også en del af den europæiske sociale model. Han havde ret, da han sagde: "Et sting i tide sparer megen kvide." Vi førte indgående drøftelser med Kommissionen, og jeg vil gerne understrege, at vores reaktion i dette tilfælde er hurtig, men af høj kaliber hvad angår indhold og kvalitet. Det er et kompromis, som jeg og mine kolleger er meget stolte af.

Jeg vil gerne opsummere et par tanker fra forhandlingen, nemlig at hvad EGF angår, viser det sig, at der gudskelov er bred konsensus om revidering. Jeg vil gerne rette en lille opfordring til Kommissionen. Vær så venlig ikke bare at trække overskydende midler ud af Den Europæiske Socialfond (ESF) til EGF, men indhent andre overskydende fondsmidler fra budgettet. Til dem af os, som er interesseret i socialpolitik, ville det naturligvis være ideelt, hvis ESF-midlerne udelukkende blev brugt på ESF-målsætninger, og EGF-midlerne kom fra andre overskydende fondsmidler. Så ville vi være i stand til at gøre dobbelt så meget godt for arbejdstagerne.

Til mine kolleger fru Lynne, fru Sinnott og hr. Burke vil jeg sige, at EGF som eksempel kan opnå en masse, men den kan ganske givet ikke løse alle regionale problemer. Det er helt tydeligt, og det er ikke dens formål. Medlemsstaterne har stadig et vist ansvar. Jeg vil gerne komme med endnu en opfordring til Kommissionen. De kan måske undgå at udtømme midlerne til teknisk bistand – 0,35 % – som står til Deres rådighed i henhold til forordningen. Arbejdstagerne ville da få et endnu større udbytte. Hr. Naranjo Escobars bemærkning var meget rammende og vedrører en fremtidig opgave. I betragtning af den økonomiske og finansielle krise må vi også revidere Lissabonstrategien.

Jeg vil gerne rette en kommentar til hr. Hughes, nemlig at et beskæftigelsestopmøde uden tvivl ville være en god ting, men jeg vil sige Dem helt ærligt, at et trojkamøde også er hensigtsmæssigt, hvis det frembringer noget rationelt. Vi har ikke brug for et topmøde for topmødets skyld. Vi har brug for gode og hurtige resultater!

  José Albino Silva Peneda, ordfører. – (PT) Fru formand! På dette tidspunkt i forhandlingen har jeg tre bemærkninger. For det første vil jeg gerne sige, at der ikke er nogen politisk fløj her i Parlamentet, som har monopol på socialpolitik. Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, den politiske fløj, jeg repræsenterer her i Parlamentet, har bidraget til socialpolitikken i denne valgperiode på en efter min mening meget afgørende måde. Jeg har spillet en meget aktiv rolle ved forskellige betænkninger om forskellige emner, navnlig revisionen af Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond til Globaliseringstilpasning, flexicurity, betænkningen om den europæiske socialmodel, arbejdstidsdirektivet og nu den europæiske sociale dagsorden.

Ud fra mine erfaringer i denne mandatperiode er jeg overbevist om, at vi kan opnå bred enighed om spørgsmålet om socialpolitik. Men ud over en bred enighed om politikkernes udformning – hvilket vi efter min mening har opnået – skal vi også være mere krævende med hensyn til at nå til enighed om den politiske indsats. I denne henseende er det mit indtryk, at Kommissionen og de europæiske institutioner burde have udviklet langt flere incitamenter, så der kan afsættes økonomiske ressourcer på lokalt og regionalt niveau, hvis der er overensstemmelse mellem de forskellige instanser og foranstaltninger, så de sociale problemer rent faktisk kan løses.

Min tredje bemærkning drejer sig om tillid. Tillid er ikke noget, man kan dekretere eller lovgive om. Den afhænger i høj grad af institutioners adfærd. Jeg mener, at en samarbejdskultur om udformningen af politikker vil bidrage til at genoprette tilliden. Jeg synes, at vi her i Europa-Parlamentet i løbet af denne valgperiode har vist et godt eksempel på, hvordan man kan samarbejde, og resultaterne af dette arbejde for den reviderede sociale dagsorden er helt klart baseret på denne tankegang.

Jeg er enig med kommissæren i, at den sociale dialog skal være det centrale i forhandlingen. Men ud over den sociale dialog mener jeg, at vi nu befinder os på et stade, hvor socialpolitikken skal være i centrum af den politiske debat. Derfor tilslutter jeg mig også i høj grad udtalelserne her i Parlamentet vedrørende topmødet om beskæftigelse og socialpolitik. Jeg mener, at det er absolut hensigtsmæssigt at diskutere dette spørgsmål nu.

Endelig er dette min sidste tale her i Parlamentet, og jeg vil gerne takke alle medlemmerne, kommissæren og Kommissionen for deres samarbejdsvilje over for mig gennem disse fem år med intense og spændende aktiviteter her i Europa-Parlamentet.

  Jean Lambert, ordfører. − (EN) Fru formand! Jeg beklager virkelig, at nogle af vores kæreste kolleger forlader os ved afslutningen af denne valgperiode.

En række punkter blev taget op ved forhandlingen, ikke mindst i forbindelse med bekæmpelse af forskelsbehandling, og hvor vigtige sådanne foranstaltninger er, selv i økonomiske nedgangstider. Man var inde på det arbejde, vi har udført om dette spørgsmål i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. Spørgsmålet om gensidig støtte blev også taget op.

Her vil jeg gerne understrege, at en af de dimensioner, vi tog op i integrationsbetænkningen, var det lokale niveau og visse dimensioner af den lokale økonomi. Vi taler meget om nationale og internationale økonomier, men den lokale økonomi er af afgørende betydning: folks adgang til bankvæsenet, selv om de ikke er velhavende, til mikrokredit og til realkreditinstitutioner. Vi skal passe på, at de fattige ikke skubbes ud i dybere og dybere gæld til meget høje renter af lånehajer og den slags. Vi skal sørge for, at dette ikke sker, for det er virkelig hårdt for dem.

Men med hensyn til dimensionen med de lokale myndigheder og servicedimensionen, som vi også talte om i forbindelse med betænkningen, ønskede udvalget også at fremhæve et andet område, nemlig boliger, for også her er der i økonomiske nedgangstider større og større pres på mennesker, der måske ikke har råd til den bolig, de sidder i. Der bliver derfor behov for at koncentrere sig om det niveau. Vi kan måske bruge den åbne koordinationsmetode til at se på god praksis på tværs af medlemsstaterne.

Endelig vil jeg gerne nævne Socialfonden. Vi er meget opmærksomme på, at der ikke sker en indskrænkning til en meget snæver definition af beskæftigelse og beskæftigelsesegnethed, da vi ikke ønsker at miste mange af de opfindsomme og meget produktive og interessante ordninger, der så længe har hjulpet mennesker i beskæftigelse fra meget vanskelige udgangspunkter.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 6. maj 2009.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Tunne Kelam (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Om et par dage mødes de europæiske ledere og interessenter til beskæftigelsestopmøde. En hastigt stigende arbejdsløshed er blevet kerneproblemet i den nuværende finanskrise. Det er et grundlæggende menneskeligt problem, faktisk den største sociale uretfærdighed i Europa. Regeringsledere og politikere skal løse situationen med opfindsomhed og konkrete foranstaltninger.

2009 er innovationens og kreativitetens år. Europa skal udnytte denne mulighed for at reducere arbejdsløsheden. Den bedste metode er at stimulere til skabelse af nye arbejdspladser. Nøglespørgsmålet er støtte til små og mellemstore virksomheder. En praktisk metode er også at lempe de bureaukratiske regler for ansøgninger til europæiske fonde. SMV'er skaber arbejdspladser og bliver et vigtigt instrument til at nedbringe arbejdsløsheden i fremtiden, hvis vi yder dem effektiv støtte fra EU's side.

Desuden skal Europa investere i uddannelse, navnlig i livslang læring. At blive arbejdsløs er et stort chok for enhver. EU og medlemsstaterne skal først og fremmest hjælpe folk med at komme over dette chok og være parate til alternative løsninger, så de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst mulig. Investering i innovation, forskning og udvikling og livslang uddannelse er den bedste metode til at opnå dette.

  Magda Kósáné Kovács (PSE), skriftlig. – (HU) Til trods for alle vores anstrengelser siden vores tiltrædelse i 2004 har der gradvist udviklet sig en situation med "konkurrencebetonet" fattigdom i EU. Den økonomiske krise har tydeligvis forværret situationen både på medlemsstatsniveau og blandt almindelige borgere. De sociale konflikter, der opstår på grund af dette, truer de eksisterende europæiske rammer. Den almindelige borger forventer med rette, at EU-institutionerne ikke bare hjælper bankerne, men også giver dem social sikkerhed.

Konkurrencen på markedet, som skærpes på grund af krisen, intensiveres blandt både virksomheder og medarbejdere. De underliggende sociale spændinger i EU illustreres bedst ved de overdrevne reaktioner efter EF-Domstolens domme i forbindelse med udstationeringsdirektivet.

Det er vigtigt at være fortrolig med den faktiske juridiske situation for at bortvejre en sådan grundløs frygt. Den næste Kommission skal evaluere medlemsstaternes omsætning af udstationeringsdirektivet.

Bortset fra foranstaltningerne i socialpakken er der behov for andre juridiske instrumenter for at håndtere krisen og løse op for spændingerne. Det kan være meget vanskeligt at garantere fred på arbejdsmarkedet uden en europæisk mindsteløn. Definitionen af ordentligt arbejde og et ordentligt liv samt grænseoverskridende kollektive aftaler er blot nogle af de spørgsmål, som Kommissionen skal arbejde videre med.

Med henblik på at nå de sociale og arbejdsmarkedsmæssige mål kan Lissabontraktaten og chartret om grundlæggende rettigheder, som allerede er ratificeret af 25 medlemsstater, på længere sigt garantere øgede europæiske beføjelser ved at sikre lighed med hensyn til økonomiske og sociale rettigheder, men samtidig skal det ske uden på nogen måde at erstatte pakken med hurtige, kortsigtede foranstaltninger.

  Iosif Matula (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er et vigtigt instrument, som Kommissionen anvender til at afbøde den økonomiske krise og yde bistand til de mennesker, der påvirkes direkte af den. Der findes brancher eller sektorer inden for økonomien, f.eks. finanssektoren, bilindustrien og detailhandelen, der i højere grad mærker krisen, eftersom de har været nødt til at indskrænke deres aktiviteter og afskedige medarbejdere, noget vi også oplever i Rumænien. I henhold til en undersøgelse skete der i løbet af første kvartal af 2009 tre gange så mange afskedigelser, som der blev skabt nye arbejdspladser rundt om i EU.

Ved at gennemføre foranstaltninger for at imødegå virkningerne af den globale økonomiske krise kan vi også nå målet om social, økonomisk og geografisk samhørighed. Jeg mener, at dette nemmere vil kunne opnås, hvis EGAF målrettes mod arbejdsløse, der kommer fra den samme region eller naboregioner eller endda fra forskellige medlemsstater, hvis de har en fælles grænse. På den ene side skal vi udvise solidaritet med dem, der mister deres arbejde, mens vi på den anden side skal hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Faglig omskoling og specialisering afhængig af udviklingsområderne, og de specifikke ressourcer i de enkelte regioner kan bidrage til at skabe nye arbejdspladser.

  Siiri Oviir (ALDE), skriftlig. – (ET) I den nuværende periode med en global økonomisk krise (dvs. den økonomiske recession og den stigende arbejdsløshed) er realiteterne på EU's arbejdsmarked, at et stigende antal mennesker vil blive arbejdsløse, hvilket vil betyde, at endnu flere mennesker vil lide under fattigdom og fremmedgørelse i Europa.

I dag er det meget vigtigt, at vi tilstræber socialt engagement og udvikler de tilhørende arbejdsmarkedspolitikker gennem en integreret og ensartet metode i forbindelse med genopretningsplanen for den europæiske økonomi.

Medlemsstaterne bør desuden ikke ofre socialområdet samt sundhed og uddannelse de besparelser, de foretager på deres budgetter, for det er netop disse områder, der bidrager til at bringe mennesker, som risikerer at havne i fattigdom, tilbage til samfundet.

Man skal erkende, at det ofte er meget kompliceret at skabe sammenhæng mellem medlemsstaternes sociale bistand og aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet, navnlig når man kun kan få midlertidigt arbejde, sæsonarbejde eller deltidsarbejde, og hvis betingelserne for at få støtte og de sociale sikringssystemer eller skattebundgrænserne ikke motiverer folk til at tage et sådant arbejde. I denne nye situation skal vi gøre vores sociale bistandssystem mere fleksibelt. Det er nødvendigt i den nuværende situation.

Jeg mener, at social bistand skal garantere en tilstrækkelig minimumsindtægt, som kan sikre en tilværelse, der ligger over fattigdomsgrænsen og er tilstrækkelig til at hjælpe den pågældende ud af fattigdom. Den må ikke forstærke fattigdommen yderligere på grund af manglende fleksibilitet.

  Esko Seppänen (GUE/NGL), skriftlig. – (FI) Det er forbløffende, rent faktisk utilgiveligt, at EU's sociale topmøde og dialogen med arbejdsmarkedets parter gennemføres på trojkaniveau, uden at stats- og regeringscheferne er til stede. Det viser, at EU's ledere kun har begrænset interesse i at udvikle den sociale dimension. Det viser, at vi er et godt stykke vej fra målet om at gøre EU til Borgernes Europa. Naturligvis redder man bankerne ved at bruge statslige midler til at nationalisere deres gæld, men ingen bekymrer sig om befolkningens velbefindende.

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand